Analyse af landbrugsmæssige konsekvenser. vandplanerne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analyse af landbrugsmæssige konsekvenser. vandplanerne"

Transkript

1 Miljøudvalget MIU Alm.del Bilag 11 Offentligt Landbrugsgruppen Bilag 2 Analyse af landbrugsmæssige konsekvenser af vandplanerne Bilag til høringssvar af 2. august 214 Indhold: Notat: De landbrugsmæssige konsekvenser af vandplanerne for Limfjorden. Appendiks 1: Konsekvenser af den "ny regulering" i oplandet til Limfjorden. Appendiks 2: Landbrugsmæssige konsekvenser af miljøministerens udmelding om et slutmål på 41. tons N/år for N-udledningen til de marine områder i hele landet. Konklusion Den 3. september 214 Kristian Østergaard

2 Notat De landbrugsmæssige konsekvenser af vandplanerne for Limfjorden. (se også appendiks 1og 2) (Bemærkninger i anledning af mødet med Naturstyrelsen hos Nordjyske Medier, 15/9-214) Notatets baggrund. Formålet med dette notat er, at dokumentere det grundlag, der er anvendt til at beregne de landbrugsmæssige konsekvenser af de slutmål for N-udledningen, der ifølge Naturstyrelsen indgår i vandplanerne for Limfjorden. Konsekvensberegninger som Naturstyrelsen for længst selv burde have fremlagt. Trods gentagne opfordringer afviste Naturstyrelsen på mødet hos Nordjyske Medier mandag den 15. september 214 at forholde sig til det beregningsgrundlag, der er anvendt, og til konklusionerne i de fremlagte beregninger. I stedet afsporede Naturstyrelsen diskussionen med en irrelevant udmelding om, at højst 2% af arealet vil blive berørt. Men Naturstyrelsens udmelding havde intet med konsekvenserne af slutmålet at gøre! Udmeldingen om 2% handlede om et skøn for, hvor meget der vil blive udlagt til bl.a. vådområder i første planperiode, der slutter om 15 måneder. Desuden meddelte Naturstyrelsen - uden dokumentation af nogen art - at ingen landmænd ville gå konkurs på grund af vandplaner. Det er ikke ansvarligt! Planche 1. Limfjorden Landbruget før og efter vandplanen, tons N/år Opland: 76. ha heraf 5. ha landbrugsjord, Før VRD Grøn Vækst NST plan Baggrundsbidrag og punktkilder Landbrugsbidrag Dokumentation for grundlaget i søjle 2 og søjle 4: Søjle 2: I vandplanen21, side 115 opgiver Naturstyrelsen landbrugsbidraget i til de 9.33 tons N/år (18,7 kg N/ha/år) og baggrunds- og punktkildebidraget til 3.34 tons N, hvilket giver en samlet N-udledning til fjorden i på tons N/år.

3 Vandplan 21 (forhøring), side 115 Søjle 4. I vandplanen 21, side 199 angiver Naturstyrelsen den målsatte påvirkning fra land til tons N/år (i min søjle 4 afrundet til 4.9 tons N/år) svarende til et indsatskrav på tons N/år fra oplandet til Limfjorden. Landbrugsbidraget udgør 1.56 tons N/år (3,1 kg N/ha/år). Vandplan 21 (forhøring), side 199

4 Dokumentation for grundlaget i søjle 3 Af Naturstyrelsens kort over fordelingen af indsatskravene ifølge Grøn Vækst, 19. tons N/år, fremgår, at indsatskravet for oplandet til Limfjorden er fastlagt til 7,7 kg N/ha/år svarende til et samlet indsatskrav på tons N/år (76. ha x,77 tons N/ha/år) for hele oplandet. Kilde: Naturstyrelsen Det fremgår ikke klart af kortet om indsatskravet skal fratrækkes den normaliserede netto udledning til fjorden eller fra base-line 215? Er det sidste tilfældet, er der i kraft af Grøn Vækst aftalen tale om et slutmål på i alt tons N/år ( ) og ikke 7. tons N/år. Et slutmål der i givet fald overrasker, idet landbrugsbidraget så kun udgør tons N/år ( ) og dermed ligger tæt på landbrugsbidraget på de 1.56 tons N/år i følge NST planen i søjle 4. I et notat 213/6, side 1 til Natur- og Landbrugskommissionen oplyser Fødevare Økonomisk Institut imidlertid følgende: "En reduktion med yderligere 1. tons N nationalt vil for Limfjorden betyde en yderligere reduktion på 3.77 tons N/år ud over det, som er indeholdt i vandplanerne. Samlet er der tale om et reduktionskrav på 46 % i forhold til udvaskningen til vandmiljøet før vandplanerne. Udvaskningen i udgangspunktet var ifølge vand-planerne tons N, og målet er et niveau på tons N/år, hvoraf vandplanerne indeholdt de tons N/år." Søjle 3 For at undgå overdrivelser er de tons N/år der nævnes i notatet fra FØI anvendt som referencegrundlag i søjle 3 dog afrundet til 7. tons N/år. Efter fradrag af baggrundsbidraget på 3.34 tons N/år udgør landbrugsbidraget her 3.66 tons N/år (7,3 kg N/ha/år). Planche 2 For at nå frem til den andel af oplandets landbrugsareal, der kan dyrkes uden yderligere tab i forhold til situationen i sættes landbrugsbidraget (18,7 kg N/ha/år)i perioden til forholdstal 1. Derved får man et mål for, hvor stor en andel af de 5. ha landbrugsjord, der forsat kan dyrkes uden yderlige tab og begrænsningen end dem, der var gældende i perioden Bemærk i den forbindelse, at landbruget i perioden på grund af kravet om den under-optimale gødskning af jorden ikke er et økonomisk optimalt drevet landbrug.

5 Limfjorden Gul søjle: Andel af oplandets landbrugsareal, der kan dyrkes uden yderligere tab. Rød søjle: Andel af oplandet, hvor landbrugsbidraget skal reduceres til nul Grøn Vækst NST plan 17 Søjle 2: Med et Grøn Vækst krav om at N-udledningen til fjorden skal begrænses til 7. tons N/år, og hvor landbrugsbidraget højst må udgøre 3.66 tons N/år vil det være muligt at opretholde landbrugsdriften på 39% af oplandets landbrugsareal uden yderligere tab (3.66/9.33x1). Det svarer til 196. ha -i min mundtlige fremstilling afrundet til 2. ha. For ikke at overskride landbrugsbidraget på de 3.66 tons N/år skal N-udledningen til fjorden fra de resterende 34. ha begrænses til nul (rød søjle) - altså tages ud af drift! Søjle 3. Med NST planen på de 4.9 tons N, der er fremlagt i vandplan 21 og som er dokumenteret foran skal landbrugsbidraget til Limfjorden reduceres til 1.56 tons N/år. Det betyder, at det vil være muligt at dyrke 17% (1.56/9.33x1) af landbrugsarealet uden yderligere tab svarende til 83. ha - i min mundtlige fremstilling afrundet til 1. ha. Det betyder, at N-udledningen til fjorden fra de resterende 417. ha skal begrænses til nul (rød søjle) - altså tages ud af drift. Planche 3. Limfjorden Årligt dækningsbidrag, mia. kr/år 3, 2,5 2, 1,5 1,,5, 2,5 Basis: 5. kr/ha 1,, Grøn Vækst NST plan

6 Planche 4: Limfjorden Produktionsværdi ab gård, mia. kr./år Basis: 25. kr/ha 14, 12, 1, 8, 6, 4, 2,, 12,5 4,9 2, Grøn Vækst NST plan I planche 3 og 4 er de økonomiske - og produktionsmæssige tab ab gård gjort op med udgangspunkt dels i Grøn Vækst kravet om, at slutmålet for N-udledning fra landbrugsdriften højst må være 3.66 tons N/år, dels med udgangspunkt i at slutmålet for landbrugsbidraget ifølge NST planen højest må være 1.56 tons N/år. Konklusion: 1. Grøn Vækst kravet (søjle 2, planche 3 og 4) er, at N udledningen (slutmålet) skal begrænses til 7. tons N/år til Limfjorden og landbrugsbidraget til 3.66 tons N/år. Dermed ligger det fast, at landbruget i oplandet til Limfjorden mister godt 6 % af sit indkomst- og produktionsgrundlag. 2. NST planen - muligvis også Grøn Vækst?(søjle 3, planche 3 og 4)går ud på en yderligere reduktion af N udledningen så slutmålet bliver på 4.9 tons N/år og landbrugsbidrag bliver på højest 1.56 tons N/år. Det betyder, at landbruget mister omkring 8% af sit indkomst- og produktionsgrundlag i oplandet til Limfjorden. Det er beklageligt, at Naturstyrelse på mødet hos Nordjyske Medier ikke ønskede at drøfte de produktionsmæssige konsekvenser af det datagrundlag som Naturstyrelsen har fremlagt og som er til politisk stillingtagen. Det er netop de faglige spørgsmål, der har være genstand for kritiske bemærkninger i de mange avisindlæg, der i den senere tid har sat sig præg på debatsiderne i Nordjyske. En kritik der nu må fortsætte indtil styrelsen forholder sig til størrelsen af det mulige landbrugsbidrag til fjorden og dermed til fremtidens produktionsmulighed for landbruget i oplandet til Limfjorden. Naturstyrelsen opfordres endnu engang til konkret og detaljeret at forholde sig til det foreliggende beregningsgrundlag, herunder det landbrugsbidrag, der reelt udgør fremtidens produktionsmulighed. Den 19. september 214 Kristian Østergaard

7 Appendiks 1: Konsekvenser af den "ny regulering" i oplandet til Limfjorden I nærværende notat er det dokumenteret, at Naturstyrelsen ønsker slutmålet for N-udledningen til Limfjorden fastlagt til 4.9 tons N/år, og at landbrugsbidraget derfor højst kan udgøre 1.56 tons N/år. Med udgangspunkt i det gns. landbrugsbidrag i perioden på 18,7 kg N/ha/år, begrænser det muligheden for, at man uden den ny regulering kan dyrke omkring 83. ha i oplandet til Limfjorden sådan som man gjorde i perioden 21-25, forudsat at den landbrugsbetingede N-udledning fra de resterende landbrugsarealer (417. ha) reduceres til nul - altså tages ud af produktionsgrundlaget. Det betyder, at der ved indførelsen af den ny regulering reelt kun er mulighed for omfordeling af gødningskvoten på et areal i oplandet på i alt 83. ha! Ved omfordelingen forudsættes, at den landbrugsbetingede N-udledning til fjorden stiger med 2,3 kg N/ha/år (6. tons N/2.6 mio. ha = 2,3 kg N/ha/år, jf. Leif Knudsen) fra de arealer, hvor gødningskvoten forøges, så afgrøder/marker kan fuldgødskes. Denne mer-n-udledning til fjorden skal i givet fald hentes hjem ved at begrænse den landbrugsbetingede N-udledningen til nul fra et areal på 11-13% af de 83. ha, der er til rådighed for den landbrugsmæssige udnyttelse alene i kraft af vandplanens slutmål på de 4.9 tons N/år. Limfjorden Ha landbrusareal der kan dyrkes før (18,7 kg N/ha/år) og efter indførelsen af ny regulering (21 kg N/ha /år, dvs. med optimal gødningstilførsel). Basis landbrugsbidrag på 1.56 tons N/år vandplan u. ny regulering vandplan m. ny regulering 1. yderligere arealer ud af drift Omfordelingen af gødningskvoten betyder, at den landbrugsbetingede N-udledning fra yderligere omkring 1. ha skal reduceres til nul - altså at arealet skal tages ud af produktionsgrundlaget. Den landbrugsbetingede N-udledning fra de resterende omkring 73. ha kan derimod forøges til de 21 kg N/ha/år, (før VRD, planche 1) uden at landbrugsbidraget på de 1.56 tons N/år derved bliver overskredet. I forhold til de 417. ha der i forvejen må gå ud af produktionsgrundlaget alene i kraft af vandplanens slutmål på de 4.9 tons N, betyder den ny regulering, at i alt 427. ha (85%) må udgå af produktionsgrundlaget for at restarealet på de omkring 73. ha (15%) kan fuldgødskes!!! Hvordan man rent erstatningsmæssigt vil skelne mellem arealer, der må udgå af produktionsgrundlaget som følge af selve vandplanen og arealer, der må udgå som følge af den ny regulering, står hen i det uvisse. Under alle omstændigheder er der tale om en ejendomsretlig regulering med helt den samme virkning og med helt de samme katastrofale konsekvenser for Limfjordsregionen!

8 Appendiks 2: Landbrugsmæssige konsekvenser af miljøministerens udmelding om slutmålet på 41. tons N/år for N- udledningen til de marine områder i hele landet. I nærværende notat er det dokumenteret, at Naturstyrelsen ønsker slutmålet for N-udledningen til Limfjorden fastlagt til 4.9 tons N/år, og at landbrugsbidraget derfor højst kan udgøre 1.56 tons N/år. De landbrugsmæssige konsekvenser af en evt. sådan politisk beslutning er belyst i appendiks 1. Den 19. marts 214 oplyste miljøministeren på et samråd i Folketingets Fødevareudvalg, at regeringen har fastlagt slutmålet for N-udledningen til alle marine områder til 41. tons N/år. I forhold til de 69. tons N/år, som det tværministerielle udvalg i 27 anbefalede ministeriet at anvende som udgangspunkt for implementeringen af vandrammedirektivet, er der tale om en 4-dobling af det reduktionskrav på 7. tons N/år, som VK regeringen fastlagde i VMP III aftalen for perioden (( )/7.)) = 4 Ud af de 69. tons N/år udgjorde den landbrugsbetingede N-udledning til de marine områder i perioden omkring 47. tons N/år svarende til et gennemsnitlige landbrugsbetinget bidrag på omkring 18 kg N/ha /år. Da baggrundsbidraget og punktkilderne på landsplan til sammen p.t. udgør omkring 21. tons N/år, betyder det, at det klimanormaliserede landbrugsbidrag udgør 2. tons N/år (8 kg N/ha /år) ud af de 41. tons N/år, som miljøministeren har meldt ud som regeringens målsætning. Hele landet Landbruget før og efter vandplanerne N-udledningen (tons N/år) til de marine områder fordelt på naturbidrag/punktkilder (blå) og på landbrugsbidrag (gul). Basis miljøministerens udmelding om slutmålet den 19. marts VMP III slutmål Reg. slutmål De landbrugsmæssige konsekvenser af slutmålet på de 41. tons N/år er, at kun 42% (2./48. x 1) af landbrugsarealet svarende til 1,1 mio. ha kan drives uden yderligere tab i forhold til perioden Med VMP III kravet som slutmål for den landbrugsbetingede N-udledning ville 85% (41./48. x1) af arealet svarende til 2,2 mio. ha kunne dyrkes uden yderligere tab. Hele landet Andel af landbrugsarealet (2,6 mio. ha) der kan dyrkes med et slutmål efter VMP III og på 41. tons N/år uden yderligere tab i forhold til perioden VMP III slutmålet Reg. slutmål Regeringens slutmål betyder, at den landbrugsbetingede N- udledning fra de resterende 58% af landbrugsarealet, dvs. 1,5 mio. ha skal reduceres til nul - altså at arealet skal ud af landbrugets produktionsgrundlag. Med VMP III kravet ville knap 4. ha skulle udgå - en forskel på godt 1 mio. ha landbrugsjord!

9 Konklusion. Med det slutmål for N-udledningen til de marine områder på de 41. tons N som miljøministeren har meldt ud, vil godt 4% (85%) af dansk landbrug kunne drives uden yderligere tab og omkostninger i forhold til driften i perioden Til gengæld så mister knap 6% (15%) af erhvervet sit indkomst og produktionsgrundlag fordi dette forudsætter, at den landbrugsbetingede N-udledningen så skal begrænse til nul, på et areal svarende til 1,5 mio. ha. Tallene der er nævnt i ( ) refererer til situationen med det reduktionsmål, der blev fastlagt i VMP III aftalen for perioden Den grundlæggende tanke bag den foreliggende analyser er at undgå, at konsekvenserne af vandplanerne bliver "sovset" ind i forslag og krav om omkostningstunge virkemidler og indsatskrav, så man fuldstændig mister overblikket over de landbrugsmæssige konsekvenser. Virkemidler og krav, der - jf. bl.a. undergødskningen på de 18%, blokerer for, at erhvervet kan få skabt bedre rammevilkår. Formålet er med udgangspunkt i situationen at skabe et entydigt billede af konsekvenserne. Et billede, der forudsætter, at erhvervet med respekt af politiske krav, der stilles til begrænsning af den landbrugsbetingede N-udledning, får mulighed for at drive et landbrug, der i forhold til EU og det globale marked er konkurancedygtigt og økonomisk bæredygtigt. Selv om forholdene i ikke fuldstændigt lever op til disse betingelser, er perioden brugt som referancegrundlag i analysen. Derved får vi et billede af, hvor langet både mulighederne og begrænsningerne rækker! Der er et stor behov for at få skabt rammevilkår, der forbedrer erhvervets konkuranceevne. I det lys er det virkemiddelkatalog, som Naturstyrelsen med bistand fra bl.a. Fødevare Økonomisk Institut har udarbejdet som led i implementeringen af vandrammedirektivet, en stor misforståelse. Virkemiddelkataloget trækker med alle sine miljøøkonomisk beregnede virkemidler herunder også begrænsningen i gødningsanvendelsen i den helt modsatte og forkerte retning, og kataloget lægger dermed gift for den tiltrængte forbedring af landbrugets vilkår. Om den "ny regulering", hvor "Jensen" får noget mere gødning, som afstås af "Sørensen", mod at "Sørensen" til gengæld får penge af "Jensen", er løsningen, er et stort og uafklaret spørgsmål? Under alle omstændigheder er der områder bl.a. oplandet til Limfjorden, hvor miljømålt i selve vandplanen kan være så indgribende, at vandplanen i sig selv begrænser omfordelingsmuligheden så voldsomt, at initiativet med den "ny regulering" vil virke meningsløst. Løsningen må være, at man politisk straks fjerner kravet om, at afgrøder/marker skal undergødskes med de nuværende 18%! Det kan ikke være rigtigt, at man politisk udpiner Danmarks 2,6 mio. ha landbrugsjord for næringsstoffer med den konsekvens, at proteinindholdet i afgrøder og dansk korn nu er så lavt, at vi ikke længere kan forsyne husdyrene med den nødvendige mængde protein og befolkningen med mel til eget brødforbrug!

Baseline i forslag til vandplaner. Peter Kaarup Kontorchef Naturstyrelsen

Baseline i forslag til vandplaner. Peter Kaarup Kontorchef Naturstyrelsen Baseline i forslag til vandplaner Peter Kaarup Kontorchef Naturstyrelsen 23 forslag til vandplaner i høring Se: www.nst.dk Hovedoplande I, 1 Forslag til vandplaner Kortbilag Tekniske baggrundsnotater SMV-rapport

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug

Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Disposition Oversigt over det reelle reduktionsbehov I udvaskningen fra landbruget derfor

Læs mere

Skønnet økonomisk vurdering af sårbarhedsdifferentieret N-regulering Jacobsen, Brian H.

Skønnet økonomisk vurdering af sårbarhedsdifferentieret N-regulering Jacobsen, Brian H. university of copenhagen Københavns Universitet Skønnet økonomisk vurdering af sårbarhedsdifferentieret N-regulering Jacobsen, Brian H. Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Læs mere

Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner.

Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. København den 16. oktober 2015 Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. Resumé: Det Økologiske Råd er enige i Regeringens hensigt om at fokusere

Læs mere

Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne?

Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne? Hvad er prisen for de næste 10.000 tons kvælstof i vandplanerne? Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Indlæg ved Plantekongres den 12.1.2012 Indhold Prisen for de første

Læs mere

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune Landbrugets syn på Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021 Viborg Kommune Skive Kommune Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn foreslår virkemidler, der skal reducere udvaskningen

Læs mere

Vandplanlægningen for Limfjorden - en national katastrofe venter forude!

Vandplanlægningen for Limfjorden - en national katastrofe venter forude! Vandplanlægningen for Limfjorden - en national katastrofe venter forude! Overblik Hosstående graf giver et visuelt overblik over, hvor meget N-udledningen fra de 500.000 ha landbrugsjord i oplandet til

Læs mere

Skønnet vurdering af mulige nationale effekter af ændret N-regulering baseret på resultater fra Limfjorden Jacobsen, Brian H.

Skønnet vurdering af mulige nationale effekter af ændret N-regulering baseret på resultater fra Limfjorden Jacobsen, Brian H. university of copenhagen Skønnet vurdering af mulige nationale effekter af ændret N-regulering baseret på resultater fra Limfjorden Jacobsen, Brian H. Publication date: 2013 Document Version Også kaldet

Læs mere

Den økonomiske gevinst ved målrettet regulering - i lyset af ny arealregulering

Den økonomiske gevinst ved målrettet regulering - i lyset af ny arealregulering Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Den økonomiske gevinst ved målrettet regulering - i lyset af ny arealregulering Seniorforsker Brian H. Jacobsen, IFRO, KU. Session 27: Emissionsbaseret regulering

Læs mere

Beregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering. Specialkonsulent Flemming Gertz

Beregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering. Specialkonsulent Flemming Gertz Beregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering Specialkonsulent Flemming Gertz Grøn Vækst og Vandplaner hvor er vi nu? Grøn Vækst beslutning om 19.000 ton N 9.000 ton - model VMP IV Randzoner

Læs mere

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø Danmarks miljømålsætninger for et godt vandmiljø i 2015 Danmark skal have et godt vandmiljø fjorde og hav rig på natur, planter og fisk. Det er

Læs mere

Umulige reduktionskrav for kvælstof i store dele af landet

Umulige reduktionskrav for kvælstof i store dele af landet Umulige reduktionskrav for kvælstof i store dele af landet Foretræde for Miljø- og fødevareudvalget, den 27. sept. 2017 Carl Chr. Pedersen, Agri Nord Jens Gammelgaard, Landboforeningen Odder-Skanderborg

Læs mere

Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens

Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger for sortsog afgrødevalget DanSeed Symposium 11. marts 2014 Landskonsulent Søren Kolind Hvid skh@vfl.dk 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999

Læs mere

Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab. v/lars Hvidtfeldt Torsdag d. 21. november

Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab. v/lars Hvidtfeldt Torsdag d. 21. november Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab v/lars Hvidtfeldt Torsdag d. 21. november Forventninger til efterspørgslen i 2050 Befolkning 9,1 mia. Årlig kornproduktion 3 mia. t Årlig kødproduktion 470 mio.

Læs mere

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Fokus på følgende: Vandplanerne (Grøn Vækst) Overordnet status på kvælstof Randzonerne Yderligere efterafgrøder

Læs mere

Velkomst og præsentation af projektets mål

Velkomst og præsentation af projektets mål Velkomst og præsentation af projektets mål 1. Hvorfor projektet? 2. Fastlæggelse af miljømål 3. Hvordan har vi nået frem til metoder til samarbejde? 4. Udvikling af strategier 5. Vurdering af effekter.

Læs mere

MUSLINGER OG SØSTJERNER - FODER DER FLYTTER?

MUSLINGER OG SØSTJERNER - FODER DER FLYTTER? MUSLINGER OG SØSTJERNER - FODER DER FLYTTER? JAN VÆRUM NØRGAARD LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM FODERMØDE BILLUND OG AULUM, JUNI 2015 KOMPENSATIONSOPDRÆT 2 KOMPENSATIONSOPDRÆT

Læs mere

Økonomisk analyse. Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser

Økonomisk analyse. Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser Økonomisk analyse 17. februar 2011 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser I de nuværende fremlagte vandplaner

Læs mere

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven 4.600 tons N af de 9.000 tons N Børge O. Nielsen Planteavlskonsulent LRØ Kystvande Kvælstof 3 vandmiljøplaner VMP siden 1987-2004 Miljøgodkendelser siden 1994,

Læs mere

Analyse af skyggepris på fosfor med udgangspunkt i omkostninger ved at reducere fosfortabet til vandmiljøet Jacobsen, Brian H.

Analyse af skyggepris på fosfor med udgangspunkt i omkostninger ved at reducere fosfortabet til vandmiljøet Jacobsen, Brian H. university of copenhagen Københavns Universitet Analyse af skyggepris på fosfor med udgangspunkt i omkostninger ved at reducere fosfortabet til vandmiljøet Jacobsen, Brian H. Publication date: 2012 Document

Læs mere

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 18. august 2005 og Fiskeri

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 18. august 2005 og Fiskeri Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. samling) FLF alm. del - Bilag 303 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 18. august 2005 og Fiskeri./. Vedlagt fremsendes til udvalgets

Læs mere

Landovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET

Landovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET Landovervågning Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed Status for miljøplaner ift. 2015 Reduktionsmål Rodzonen Havbelastning (%) (t N) 1987 Vandmiljøplan I 1998 Vandmiljøplan II 48 2004

Læs mere

Muligheder og udfordringer i efter- og

Muligheder og udfordringer i efter- og Muligheder og udfordringer i efter- og mellemafgrøder Hvordan ses efterog mellemafgrøder i relation til de kommende regler som følge af Grøn Vækst? v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug

Læs mere

Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit

Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit Det Miljøøkonomiske Råd i 2012: Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit Det Miljøøkonomiske Råd skrev blandt andet følgende om reguleringen af landbruget i deres rapport fra marts 2012:

Læs mere

ALTERNATIVE PROTEINKILDER

ALTERNATIVE PROTEINKILDER ALTERNATIVE PROTEINKILDER MUSLINGER, SØSTJERNER OG INSEKTER SOM FODER LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM KONGRES FOR SVINEPRODUCENTER 20.-21. OKTOBER 2015 ALTERNATIVE PROTEINKILDER

Læs mere

Retentionskortet - ny vej til regulering af miljøbelastning

Retentionskortet - ny vej til regulering af miljøbelastning Retentionskortet - ny vej til regulering af miljøbelastning KORTLÆGNING: Viden om kvælstoffets veje gennem jorden kan sikre mere landbrug eller mere miljø for de samme penge, påpeger forsker Af Egon Kjøller

Læs mere

EU s landbrugsstøtte og de nationale virkemidler Christian Ege og Leif Bach Jørgensen

EU s landbrugsstøtte og de nationale virkemidler Christian Ege og Leif Bach Jørgensen Skodsborg, 24. august 2010 EU s landbrugsstøtte og de nationale virkemidler Landbrug og Grøn Vækst - indhold Miljøpåvirkning og lovgivning i EU og DK EU s landbrugsreform i 2013 s scenarie for 2020: Mål

Læs mere

Bilag til sag på Klima og Miljøudvalgets dagsorden den 4. oktober 2016 om Statens Vandområdeplan for Sjælland

Bilag til sag på Klima og Miljøudvalgets dagsorden den 4. oktober 2016 om Statens Vandområdeplan for Sjælland Bilag til sag på Klima og Miljøudvalgets dagsorden den 4. oktober 2016 om Statens Vandområdeplan for Sjælland 2015-2021 By, Kultur og Miljø Miljø Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 30

Læs mere

Natur- og Landbrugskommissionen, vandplaner og kvælstofregulering. V/ Torben Hansen, fmd. Planteproduktion, Landbrug & Fødevarer

Natur- og Landbrugskommissionen, vandplaner og kvælstofregulering. V/ Torben Hansen, fmd. Planteproduktion, Landbrug & Fødevarer Natur- og Landbrugskommissionen, vandplaner og kvælstofregulering V/ Torben Hansen, fmd. Planteproduktion, Landbrug & Fødevarer Værdi af primærproduktionen millioner kroner pr år Rammevilkår Skatter og

Læs mere

NOTAT. Erhverv J.nr. Ref. nilud / mlind Den 20. mats 2014 Revideret d. 13. juni 2014

NOTAT. Erhverv J.nr. Ref. nilud / mlind Den 20. mats 2014 Revideret d. 13. juni 2014 NOTAT Erhverv J.nr. Ref. nilud / mlind Den 20. mats 2014 Revideret d. 13. juni 2014 Pilotprojekt om fremtidig arealregulering afprøvning af reguleringsmekanismer Baggrund I forlængelse af Natur- og landbrugskommissionen

Læs mere

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Grøn Vækst og vandplanerne Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Præsentation Claus S. Madsen, Agronom, miljø- og planterådgiver AgroPro, Sjælland 30 år som rådgiver for

Læs mere

Vand- og Naturplaner / Vådområder

Vand- og Naturplaner / Vådområder Vand- og Naturplaner / Vådområder ATV Vintermøde 2010 Afdelingschef Lars Kaalund Orbicon Leif Hansen ATV Vintermøde 2010 Lars Kaalund Orbicon Leif Hansen 23. marts 2010 1 Workshop Kort status Oplæg til

Læs mere

Limfjorden og vandmiljøproblemer

Limfjorden og vandmiljøproblemer Limfjorden og vandmiljøproblemer DNMARK Annual Meeting 8. oktober 2013 Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Indhold: Præsentation af Limfjorden Miljøtilstanden af Limfjorden Belastningsopgørelser Vandplanen

Læs mere

Økonomiske konsekvenser af mål for kvælstofudledning i vandområdeplaner

Økonomiske konsekvenser af mål for kvælstofudledning i vandområdeplaner Bilag 3.5 Økonomiske konsekvenser af mål for kvælstofudledning i vandområdeplaner En beregning af konsekvenser af målfastsættelsen i vandområdeplanerne viser, at omkostningen vil blive i størrelsesordenen

Læs mere

FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE

FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE Danish Research Institute of Food Economics Rolighedsvej 25 DK-1958 Frederiksberg C (Copenhagen) Tlf: +45 35 28 68 73 Fax: +45 35 28 68

Læs mere

DYRKNING AF PROTEIN I HAVET

DYRKNING AF PROTEIN I HAVET DYRKNING AF PROTEIN I HAVET MUSLINGER, SØSTJERNER OG TANG SOM FODER LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM PLANTEKONGRES 2017 DYRKNING AF PROTEIN I HAVET Der er masser af fodermidler

Læs mere

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven 4.600 tons N af de 9.000 tons N Børge O. Nielsen LRØ Arealrelaterede tiltag: Areal, ha Reduktion ton N * Randzoner 50.000 2.600 * Skovrejsning + øget natur

Læs mere

Hvor god økonomi er der i differentieret regulering?

Hvor god økonomi er der i differentieret regulering? Hvor god økonomi er der i differentieret regulering? Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug NiCA seminar 9. oktober 2014 STØTTET AF promilleafgiftsfonden for landbrug Økonomiske effekter af differentieret

Læs mere

Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark

Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark Den 7. februar 2011 Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark Konklusion Nederlandene og Danmark har for alle kystvande og Slesvig-Holsten for

Læs mere

Status for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår. Stiig Markager Aarhus Universitet

Status for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår. Stiig Markager Aarhus Universitet . Status for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår Stiig Markager Aarhus Universitet FNs 17 Verdensmål... 14.1 Inden 2025, skal alle former for havforurening forhindres og væsentligt

Læs mere

Gødskning efter Ligevægtsprincippet

Gødskning efter Ligevægtsprincippet Gødskning efter Ligevægtsprincippet Et spørgsmål om balance Vagn Lundsteen, fagpolitisk rådgiver Landsforening for Bæredygtigt Landbrug Direktør i AgroBalance Planteavlsrådgiver i AgroPro Sjælland Et spørgsmål

Læs mere

Fosfors betydning for miljøtilstanden i søerne og behovet for reduktioner

Fosfors betydning for miljøtilstanden i søerne og behovet for reduktioner Plantekongres 17. 18. januar 2017. Herning Kongrescenter Målrettet indsats Ny fosforregulering Fosfors betydning for miljøtilstanden i søerne og behovet for reduktioner Harley Bundgaard Madsen, kontorchef,

Læs mere

Implementering af Vandrammedirektivet. Redigeret version: Indlægsholder Irene A. Wiborg Uddrag af Harley Bundgaard Madsens indlæg

Implementering af Vandrammedirektivet. Redigeret version: Indlægsholder Irene A. Wiborg Uddrag af Harley Bundgaard Madsens indlæg Plantekongres 2010. 12. 14. januar 2010 i Herning Kongrescenter Implementering af Vandrammedirektivet Udmøntning af Grøn Vækst i 23 vandplaner Harley Bundgaard Madsen, kontorchef By- og Landskabsstyrelsen,

Læs mere

De nye fosforregler. Henrik Bang Jensen Landbrug & Fødevarer

De nye fosforregler. Henrik Bang Jensen Landbrug & Fødevarer De nye fosforregler Henrik Bang Jensen Landbrug & Fødevarer Ny husdyrregulering fra 1. august 2017 Baggrunden for den nye fosforregulering Ny husdyrregulering: arealer er ikke længere en del af miljøgodkendelsen

Læs mere

Kort gennemgang af: Udarbejdet af Jens Erik Ørum, IFRO-KU samt Charlotte Kjærgaard og Ingrid Kaag Thomsen, AGRO-AU.

Kort gennemgang af: Udarbejdet af Jens Erik Ørum, IFRO-KU samt Charlotte Kjærgaard og Ingrid Kaag Thomsen, AGRO-AU. 19. juni 2017 Kort gennemgang af: IFRO-rapport nr. 258, Landbruget og vandområdeplanerne: Omkostninger og implementering af virkemidler i oplandet til Norsminde Fjord Udarbejdet af Jens Erik Ørum, IFRO-KU

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold

Læs mere

Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet

Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR MILJØVIDENSKAB/ DC E 15. Januar 2014 Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet Berit Hasler, Seniorforsker I samarbejde

Læs mere

Vand til markvanding. Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug

Vand til markvanding. Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Vand til markvanding Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Emner Markvanding i Danmark Markvandingsbehov i 25 år Økonomi i markvanding Vandføring i vandløb Fremtidig regulering 2... Markvanding i

Læs mere

Omkostninger og potentialer ved de valgte virkemidler

Omkostninger og potentialer ved de valgte virkemidler Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Omkostninger og potentialer ved de valgte virkemidler Seniorforsker Brian H. Jacobsen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO), Københavns Universitet

Læs mere

Effekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau

Effekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau Effekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau Scenarie beregninger af effekter af afgrødeændringer på N- kystbelastningen for dele af Limfjorden Christen Duus Børgesen Uffe Jørgensen Institut

Læs mere

EU s landbrugspolitik efter 2013 Økonomiske og politiske udsigter

EU s landbrugspolitik efter 2013 Økonomiske og politiske udsigter EU s landbrugspolitik efter 2013 Økonomiske og politiske udsigter Silas Berthou, Ph.d.-Stipendiat Fødevareøkonomisk Institut Det Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet EU s landbrugspolitik

Læs mere

Spildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition

Spildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition Spildevandsindsatsen i vandplanerne Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen Disposition 1. Grundlag for fastlæggelse af spildevandsindsatsen 2. Vandplanernes krav til spildevandsrensning 3. Nye udpegninger 4.

Læs mere

Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark

Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark Henrik Skovgaard Miljøcenter Århus Miljøministeriet Side 1 Lov om Miljømål Lov om Miljømål m.v. for vandområder og internationale naturbeskyttelsesområder

Læs mere

Arbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016.

Arbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016. Arbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016. v/ Chefkonsulent, Carl Åge Pedersen, Planter & Miljø,

Læs mere

48% braklægning i oplandet til Norsminde Fjord i 2027?

48% braklægning i oplandet til Norsminde Fjord i 2027? 15. juni 2017 Referat fra lodsejermødet 48% braklægning i oplandet til Norsminde Fjord i 2027? Odder Parkhotel, 12. juni 2017 Velkomst v. formand Jens Gammelgaard, Landboforeningen Odder-Skanderborg Jens

Læs mere

Fiskbæk Å. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version

Fiskbæk Å. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Fiskbæk Å Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand i alle vandområder, har regeringen lanceret Grøn Vækst pakken.

Læs mere

Velkommen til Informationsmøde

Velkommen til Informationsmøde Velkommen til Informationsmøde Vand- og naturplaner Jysk Musik & Teaterhus, Papirfabrikken 80, Silkeborg Mandag, den 24. januar 2011 kl. 19-22 Program Kl. 19.00-19.10 Velkomst v/ Frede Lundgaard Madsen,

Læs mere

Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen

Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen Miljø- og Planlægningsudvalget 2008-09 MPU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 97 Offentligt Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen Af Projektchef Torben Moth Iversen Danmarks

Læs mere

Odense Kommune et praktisk eksempel vedrørende vandrammedirektivet

Odense Kommune et praktisk eksempel vedrørende vandrammedirektivet R EDSKAB Odense Kommune et praktisk eksempel vedrørende vandrammedirektivet Indledning Oplandet til Odense Fjord indgår i et EU-pilotprojekt, hvor en række europæiske vandoplande er udvalgt med henblik

Læs mere

Vandplaner - belastningsopgørelser og overvågning

Vandplaner - belastningsopgørelser og overvågning 18. marts 2011 Flemming Gertz Vandplaner - belastningsopgørelser og overvågning Vandforvaltningen i Danmark har undergået et paradigmeskifte ved at gå fra den generelle regulering i vandmiljøplanerne til

Læs mere

Rammevilkår, så landbruget klarer krisen. Martin Merrild, formand Landbrug & Fødevarer 17. november 2015

Rammevilkår, så landbruget klarer krisen. Martin Merrild, formand Landbrug & Fødevarer 17. november 2015 Rammevilkår, så landbruget klarer krisen Martin Merrild, formand Landbrug & Fødevarer 17. november 2015 Konkurrenceevne Vi skal være konkurrencedygtige, hvis vi skal være her! Hvad er det for en verden

Læs mere

Økonomiske konsekvenser ved målrettet regulering - Hvad koster det at forskelsbehandle?

Økonomiske konsekvenser ved målrettet regulering - Hvad koster det at forskelsbehandle? Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Økonomiske konsekvenser ved målrettet regulering - Hvad koster det at forskelsbehandle? Seniorforsker Brian H. Jacobsen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi

Læs mere

MÅLRETTET REGULERING ERFARINGER FRA PILOTPROJEKTET OG TANKER OM NYE SKRIDT. Irene Wiborg, SEGES, Planter & Miljø Nikolaj Ludvigsen, Miljøstyrelsen

MÅLRETTET REGULERING ERFARINGER FRA PILOTPROJEKTET OG TANKER OM NYE SKRIDT. Irene Wiborg, SEGES, Planter & Miljø Nikolaj Ludvigsen, Miljøstyrelsen MÅLRETTET REGULERING ERFARINGER FRA PILOTPROJEKTET OG TANKER OM NYE SKRIDT Irene Wiborg, SEGES, Planter & Miljø Nikolaj Ludvigsen, Miljøstyrelsen PILOTPROJEKTET - FORMÅL Afprøve to mulige reguleringsmodeller

Læs mere

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord 22. juni 2015 Notat Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord Indledning I notatet søges det klarlagt hvilke modeller og beregningsmetoder der er anvendt til fastsættelse af

Læs mere

Nye Vandområdeplaner nye stramninger? Hvad din organisation gør og hvad du selv kan gøre for at sikre fagligt og juridisk korrekte vandområdeplaner.

Nye Vandområdeplaner nye stramninger? Hvad din organisation gør og hvad du selv kan gøre for at sikre fagligt og juridisk korrekte vandområdeplaner. Nye Vandområdeplaner nye stramninger? Hvad din organisation gør og hvad du selv kan gøre for at sikre fagligt og juridisk korrekte vandområdeplaner. Velkomst v/ Niels Vestergaard Salling, formand for

Læs mere

Landbruget. Ikke som et problem, -Men som en del af løsningen. Landbrugets stemme

Landbruget. Ikke som et problem, -Men som en del af løsningen. Landbrugets stemme Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Spørgsmål 158 Offentligt Landbruget Ikke som et problem, -Men som en del af løsningen Det kommer til at knibe med bæredygtigheden i fremtiden!

Læs mere

Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. august 2016 Rev.: 6. oktober 2016

Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. august 2016 Rev.: 6. oktober 2016 Tillæg til Notat om omfordeling af arealdelen af husdyrgodkendelser i den nuværende regulering og ved forslag til ny husdyrregulering og effekter på kvælstofudledningen Notat fra DCE - Nationalt Center

Læs mere

Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014

Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014 Miljøstyrelsen mst@mst.dk Teknik og Miljø Natur Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76292929 Telefax: 76292010 horsens.kommune@horsens.dk www.horsenskommune.dk Sagsnr.: 09.02.15-K02-1-14 MST-1270-00615

Læs mere

Hvordan passer vi bedst på natur og miljø? Oplæg ved Politisk Forum 2011 Jesper S. Schou De Økonomiske Råds Sekretariat

Hvordan passer vi bedst på natur og miljø? Oplæg ved Politisk Forum 2011 Jesper S. Schou De Økonomiske Råds Sekretariat Hvordan passer vi bedst på natur og miljø? Oplæg ved Politisk Forum 2011 Jesper S. Schou De Økonomiske Råds Sekretariat Målsætninger og effekter Udgangspunktet for et miljøpolitisk initiativ er (næsten?)

Læs mere

NYE MERE FLEKSIBLE MILJØREGLER. Chefkonsulent Bent Ib Hansen 23. august 2017

NYE MERE FLEKSIBLE MILJØREGLER. Chefkonsulent Bent Ib Hansen 23. august 2017 NYE MERE FLEKSIBLE MILJØREGLER Chefkonsulent Bent Ib Hansen 23. august 2017 Husdyrreguleringsudvalget Dok. nr. 131716 Vejen til ny husdyrregulering 2010-2011: Regeringsnedsat Husdyrreguleringsudvalg 2013:

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende bestilling om eftervirkning af efterafgrøder Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato:

Læs mere

Ådale og lavbundsjorde

Ådale og lavbundsjorde Ådale og lavbundsjorde Godtfredsenudvalgets arbejde i og resultaterne derfra har udmøntet sig i det såkaldte virkemiddelkatalog, som desværre kun beskæftiger sig med virkemidler i forhold til arealanvendelsen.

Læs mere

Notat vedr. behandling af ansøgninger om udvidelse af husdyrbrug

Notat vedr. behandling af ansøgninger om udvidelse af husdyrbrug Notat vedr. behandling af ansøgninger om udvidelse af husdyrbrug Natur og Miljø den 5. februar 2010 Lovgrundlag: Kommunalbestyrelsen skal efter husdyrgodkendelseslovens 23, nr. 2, varetage følgende hensyn:

Læs mere

Natura 2000-planerne er på vej. Peter Bundgaard By- og Landskabsstyrelsen Miljøcenter Ringkøbing

Natura 2000-planerne er på vej. Peter Bundgaard By- og Landskabsstyrelsen Miljøcenter Ringkøbing Natura 2000-planerne er på vej Peter Bundgaard By- og Landskabsstyrelsen Miljøcenter Ringkøbing Indhold af N2000-plan Natura 2000-planen består af følgende delelementer: BASISANALYSEN Beskrivelse af området

Læs mere

Oplandskonsulenterne - status og proces Oplandskonsulent Anders Lehnhardt, Landbo Limfjord

Oplandskonsulenterne - status og proces Oplandskonsulent Anders Lehnhardt, Landbo Limfjord Oplandskonsulenterne - status og proces Oplandskonsulent Anders Lehnhardt, Landbo Limfjord Oplandskonsulenterne er en del af projektet Oplandsproces, som er støttet af Landbrugsstyrelsen under Miljø- og

Læs mere

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Avlermøde, DSV Frø, 28. januar 2014 Ministry of Food, Agriculture and Fisheries of

Læs mere

Miljø & Biodiversitet J.nr Den 30. juli 2018

Miljø & Biodiversitet J.nr Den 30. juli 2018 Miljø & Biodiversitet J.nr. 18-1261-000006 Den 30. juli 2018 Afgørelse efter miljøvurderingslovens 10 om, at bekendtgørelse om krav om etablering af målrettede efterafgrøder i planperioden 2018/2019 og

Læs mere

Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015

Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015 Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015 Den aktuelle økonomiske situation Hvad er der sket? Før finanskrisen Højkonjunktur Liberal finansiering Omkostningsstigninger

Læs mere

Præsentation af en vandplan

Præsentation af en vandplan Præsentation af en vandplan med udgangspunkt i vandplanen for Randers Fjord Peter Kaarup Specialkonsulent, Miljøcenter Århus 23 udkast til vandplaner Hovedoplande I, 1 I, 4 I, 8 M iljø cen terg ræ nser.sh

Læs mere

Fosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017

Fosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017 Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 L 114 Bilag 5 Offentligt Fosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017 Indhold 1. Det miljøfaglige grundlag

Læs mere

Juridiske grundlag. Danmark GLM-bekendtgørelsen BEK nr. 106 af 29/01/2014 (uddrag): Bilag III (uddrag)

Juridiske grundlag. Danmark GLM-bekendtgørelsen BEK nr. 106 af 29/01/2014 (uddrag): Bilag III (uddrag) Juridiske grundlag EU Artikel 6 i forordning 73/2009 Betingelser for god landbrugs- og miljømæssig stand Medlemsstaterne sikrer, at al landbrugsjord, holdes i god landbrugs- og miljømæssig stand. Medlemsstaterne

Læs mere

University of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010

University of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 university of copenhagen University of Copenhagen Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version

Læs mere

Implementering af Vandrammedirektiv i DK

Implementering af Vandrammedirektiv i DK Implementering af Vandrammedirektiv i DK Disposition Historisk vandmiljøforvaltning i DK Den danske implementeringsproces Den danske indsats i vandrammedirektiv N- reduktion Vandløb Sammenfatning Flemming

Læs mere

Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget. v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug.

Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget. v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug. Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug. Landbruget er ikke én økonomisk enhed Landmand NN er interesseret i at vide, hvad indsatsen koster

Læs mere

Vedr.: Høring over udkast til ændret husdyrgødningsbekendtgørelse (justering af vilkår for kvægundtagelsesbrug) J.nr

Vedr.: Høring over udkast til ændret husdyrgødningsbekendtgørelse (justering af vilkår for kvægundtagelsesbrug) J.nr Miljø- og Fødevareministeriet Departementet Erhvervsregulering mfvm@mfvm.dk Danmarks Jægerforbund Molsvej 34 8410 Rønde Tlf. + 45 88 88 75 00 post@jaegerne.dk CRV-nr. 15 79 61 46 Vedr.: Høring over udkast

Læs mere

Økonomiske og strukturelle konsekvensberegninger af vandområdeplaner og baseline, med eksempel fra Mariagerfjord Kommune

Økonomiske og strukturelle konsekvensberegninger af vandområdeplaner og baseline, med eksempel fra Mariagerfjord Kommune Bilag 3.6 Økonomiske og strukturelle konsekvensberegninger af vandområdeplaner og baseline, med eksempel fra Mariagerfjord Kommune Indhold Økonomiske og strukturelle konsekvensberegninger af vandområdeplaner

Læs mere

Bekendtgørelse om indsatsprogrammer

Bekendtgørelse om indsatsprogrammer Miljøudvalget 2014-15 (1. samling) MIU Alm.del - Bilag 98 Offentligt NOTAT Vandplaner og havmiljø J.nr. NST-4200-00035 Ref. maric/bho/spe Den 17. december 2014 Udkast til Bekendtgørelse om indsatsprogrammer

Læs mere

Pligten er fortolket af professor Bønsing i såvel UfR.2017B.376 og i UfR.2016B.33:

Pligten er fortolket af professor Bønsing i såvel UfR.2017B.376 og i UfR.2016B.33: Randers d. 14. februar 2019 Folketingets Ombudsmand Gammeltorv 22 1457 København K Tel. 72 10 90 90 mail@sonderbylegal.eu Tronholmen 3 8960 Randers SØ Vedr.: Klage over Miljø- og Fødevareministeriet På

Læs mere

Mistet indtjening ved reduceret udbytte i vedvarende græs i forbindelse med ændret vandløbsvedligeholdelse Dubgaard, Alex

Mistet indtjening ved reduceret udbytte i vedvarende græs i forbindelse med ændret vandløbsvedligeholdelse Dubgaard, Alex university of copenhagen Mistet indtjening ved reduceret udbytte i vedvarende græs i forbindelse med ændret vandløbsvedligeholdelse Dubgaard, Alex Publication date: 2012 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Notat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner

Notat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner Notat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14. november 2012 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø

Læs mere

Orientering om vådområder ved Åsemosebækken og Stigmosen

Orientering om vådområder ved Åsemosebækken og Stigmosen Orientering om vådområder ved Åsemosebækken og Stigmosen Grønt Råd 22. marts 2018 Hvorfor vådområder Historisk forringelse af tilstanden bl.a. i vandmiljøet i kystnære områder VRD kræver gode økologisk

Læs mere

Vandrammedirektivet samfundsøkonomisk belyst

Vandrammedirektivet samfundsøkonomisk belyst Vandrammedirektivet samfundsøkonomisk belyst Oplæg ved Miljøministeriets seminar om Vandrammedirektivet, 30. maj 2011 v. Jesper S. Schou De Økonomiske Råds Sekretariat Hvorfor skal vi bekymre os om vandmiljøet?

Læs mere

Hvilken betydning får resultaterne af drænvandsundersøgelsen?

Hvilken betydning får resultaterne af drænvandsundersøgelsen? at måle afstrømningen detaljeret Institut for BioScience Hvilken betydning får resultaterne af drænvandsundersøgelserne? Gitte Blicher-Mathiesen, Institut for BioScience, Aarhus Universitet Data fra drænmålinger

Læs mere

Vandområdeplaner

Vandområdeplaner Vandområdeplaner 2015-2021 Stormøde, foreningerne i Landbrug & Fødevarer Den 16. april 2015 Kontorchef Thomas Bruun Jessen Vandområdeplaner 2015 2021 Formel for vandområdeplanlægning Nyt plankoncept Udkast

Læs mere

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Erhverv J.nr. MST-1249-00137 Ref. KLSCH/IRNMA Den 13. januar 2017 Revideret 27. februar 2017 Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Med ny husdyrregulering

Læs mere

Bilag 11 Notat om baseline 2015 og dosering af virkemidler besluttet

Bilag 11 Notat om baseline 2015 og dosering af virkemidler besluttet Bilag 11 Notat om baseline 2015 og dosering af virkemidler besluttet i Grøn Vækst Bilag 11 Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer version 5.0 Notat om baseline 2015 uddybning af retningslinjer

Læs mere

University of Copenhagen. Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik. Publication date: 2012

University of Copenhagen. Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik. Publication date: 2012 university of copenhagen University of Copenhagen Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik Publication date: 2012 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Effekt af randzoner AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015

Effekt af randzoner AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015 Effekt af randzoner Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015 Gitte Blicher-Matiesen 1, Ane Kjeldgaard 1 & Poul Nordemann Jensen 1 1 Institut for Bioscience 2 DCE Nationalt

Læs mere

Samfundets krav til kvægbedrifterne inden for miljø og klima

Samfundets krav til kvægbedrifterne inden for miljø og klima Samfundets krav til kvægbedrifterne inden for miljø og klima Fremtidens helhedsorienterede og balancerede kvægproduktion Landskonsulent Ole Aaes, HusdyrInnovation, SEGES Hvad døde hummere i Gilleleje førte

Læs mere