Forslag til disposition. Introduktion (5 min.) Tema: Fastholdelse af motivation, fysisk aktivitet, stresshåndtering, og humørsvingninger 4.
|
|
- Clara Therkildsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 FJERDE MØDEGANG 4.1 Tema: Fastholdelse af motivation, fysisk aktivitet, stresshåndtering, og humørsvingninger (VARIGHED: 2 TIMER) Forslag til disposition Introduktion (ca. 5 min.) Deltagerrunde (ca. 25 min.) Sundhed og rygestop (ca. 15 min.) Pause (ca. 15 min.) Fysisk aktivitet og rygestop (ca. 15 min.) Stress og rygestop (ca. 15 min.) Humørsvingninger og rygestop (ca. 10 min.) Opsamling og hjemmeopgaver (5 min.) Ekstra-tid (op til 15 min.) Introduktion (5 min.) Målsætningen for indholdet på dette møde er, ligesom ved sidste møde, at styrke deltagernes optimisme og tro på, at de kan fastholde rygestoppet frem til næste møde om en uge. Men formålet er også at runde nogle temaer, som rækker endnu længere frem i tid, nemlig opmærksomheden på kropslige og helbredsmæssige gevinster, på motion, på stress og på humørsvingninger. Når du har meddelt eventuelle afbud, kan du indlede mødet med f.eks. at sige: Først skal vi høre, hvordan det er gået siden sidst, og hvordan det går lige nu. Herefter bruger vi noget tid på at tale om alle de gevinster, I opnår ved et rygestop. Vi skal også tale om motion, stress og de humørsvingninger, som kan opstå i forbindelse med et rygestop. Deltagerrunde (ca. 25 min) KULILTEMÅLING Inden du går i gang med runden kan du tage kulilteapparatet frem og lade deltagerne gå i gang med kuliltemåling på samme måde, som beskrevet under første mødegang. SIDEN SIDST OM RYGESTOPPET OG OM STRATEGIER TIL IKKE AT RYGE Nedenfor er der en række spørgsmål, som du kan bruge som inspiration, når du skal stille spørgsmål til deltagerne i runden. Ved at stille spørgsmål hjælper du hver enkelt person til at blive konkret i fremlæggelsen af sin situation. Dette skaber bevidsthed om særlige følelser og adfærd hos deltagerne, som har betydning for deres fastholdelse af rygestoppet fremover. Der skal være tid til, at alle kan fortælle, hvordan det er gået siden sidst, og hvordan de har det lige nu. Du kan undervejs inddrage ting, personen har fortalt ved de tidligere møder.
2 4.2 Praktisk forberedelse: Du kan eventuelt på forhånd skrive de emner op på tavlen, som du gerne vil have, at deltagerne kommer ind på under runden. De problemstillinger, som dukker op i runden, kan du løbende skrive op på tavlen. Så kan du prioritere, hvilke problemstillinger I skal komme ind på senere i løbet af mødet. Du kan f.eks. på forhånd skrive: Har du allerede nu mærket nogen positive forandringer? Hvordan har andre reageret? Er der svære tidspunkter? Hvordan har du undgået at ryge? Igangsættende og uddybende spørgsmål til deltagerne kunne være: Rygestoppet Hvordan går det med dit rygestop? Hvordan har det været? Positive erfaringer med rygestoppet Hvilke fordele kan du allerede nu mærke ved at være stoppet? Har du fået bedre vejrtrækning mindre åndenød? Er der mindre hoste? Bedre lugte- og smagssans? Kan du mærke bedre blodomløb, f.eks. varmere hænder og fødder? Har du fået mere selvtillid efter at du nu har holdt rygestoppet så lang tid? Opmærksomhed fra andre Har du fået positiv opmærksomhed fra andre? Har du fået ros fra familie, venner og kolleger? Er der nogen, som frister dig til at ryge? Har du fået negative reaktioner fordi du ikke ryger med andre rygere? eller fordi du har haft abstinenser? Svære situationer Oplever du særligt svære risikosituationer? Hvordan er det gået med abstinenserne siden sidst? Hvordan er det gået med x (x = en af deltagerens tidligere bekymringer eller svære situationer) Handling hvad er vigtigt Er der særlige højrisikosituationer? Hvilke taktikker har du brugt for at klare dem? Har du overvejet andre måder at håndtere det på? Hvad er vigtigt for, at du fortsat kan holde fast i rygestoppet? Når en deltager er begyndt at spise mere og bekymrer sig om vægten Det kan være, at der er deltagere, som under deltagerrunden kommer ind på bekymringer over vægten eller på problemer med deres trang til at spise. Da der er afsat tid på næste møde til en grundigere samtale om vægt og handlemuligheder, skal du blot hjælpe med at afdække problemet, give nogle korte hjælpende kommentarer, som kan støtte indtil næste møde og så henvise til den videre snak ved næste møde. I det følgende er der nogle forslag til, hvordan du kort kan undersøge deltagerens problem i runden og evt. give en foreløbig hjælp: Du kan f.eks. spørge: I hvilke situationer spiser du? Hvad får dig til at spise? Er der situationer, hvor du vælger at gøre noget andet end at spise? Det er vigtigt at understrege, at den ekstra spisning som regel sker i en overgangsfase lige efter rygestoppet, når abstinenserne er værst, og at det således ofte er et spørgsmål om et begrænset tidsrum, før spisningen igen bliver normal. Du skal fortælle, at det i langt de fleste tilfælde er bedst først at koncentrere sig om rygestoppet - men alligevel forsøge at spise fornuftigt og kontrolleret. Når rygestoppet er stabiliseret efter tre til seks måneder, kan man gå i gang med et evt. mere krævende vægttab. Herefter kan du evt. give nogle helt konkrete korte anbefalinger til kosten (du kan evt. lade dig inspirere af Mad og rygestop - v10) Understreg, at der bliver mulighed for lidt grundigere samtale om fysisk aktivitet og dennes gavnlige virkning på vægten efter pausen. Når en deltager klager over stress, og humørsvingninger f.eks. tristhed og irritabilitet Der kan være deltagere, som under runden beskriver problemer med stress, tristhed eller irritabilitet. Ligesom med vægtproblemet gælder det om i runden at afdække problemets karakter og give en kort og støttende hjælp her og nu ved at normalisere og skabe tidsperspektiv (du kan evt. lade dig inspirere af Humørsvingninger og rygestop - v8, og Stress og rygestop - v9). Herudover kan
3 4.3 du henvise til, at gruppen får lejlighed til at gå mere i dybden med disse problemer efter pausen. I det følgende får du nogle eksempler på spørgsmål, der kan hjælpe til en afdækning af problemet: Føler du dig stresset, trist eller irritabel? Hvordan kan du mærke, at du er stresset? Hvornår er det særligt slemt? Hvor slemt vil du sige det er, på en skala fra et til ti, hvor et er og ti er? Hvornår har du det godt? Er der noget, du allerede nu ved, kan hjælpe dig i denne overgang? Det er vigtigt at understrege, at der for langt de fleste er tale om noget forbigående, som dels er en abstinensreaktion og dels har at gøre med det ubekvemme i ikke at have lært alternative strategier til at klare udfordringer og følelser af ubehag. Hjælp kursisterne med at se, at det gælder om at tage udfordringen op, at udholde overgangen, og at lære sig nye måder at klare svære situationer på. Du kan fortælle kursisterne at ubehaget netop kommer, fordi de er afhængige, og at det vil forsvinde, når de er kommet helt ud af afhængigheden. Giv korte støttende og normaliserende tilbagemeldinger og understreg, at I vil arbejde videre med problemerne efter pausen. Når en deltager har haft en svipser eller et tilbagefald Overvejelserne over, hvordan du takler deltagere, som har haft tilbagefald, kan du finde under beskrivelsen af det tredje møde. rygestop - v3). Som rådgiver skal du ikke overbevise deltagerne om, at rygestoppet er sundt for dem, men du skal tilbyde en mulighed for, at de kan få øje på de sunde virkninger af rygestoppet, som måske betyder noget for dem. Du kan igangsætte dette arbejde ved først at opsummere de oplevelser, som allerede er fremkommet i deltagerrunden og opfølgende spørge til endnu flere positive oplevelser og ønsker for fremtiden. Herefter kan du evt. lægge overheaden Sundhed og rygestop på og spørge deltagerne, om de kender til de forskellige positive gevinster som f.eks. bedre lugte- og smagssans, konditionsforbedringer, færre infektioner, bedre blodomløb, mere varme i hænder og fødder, færre rynker på sigt osv. (se Sundhed og rygestop - o8 ). Bed evt. kursisterne om for sig selv at formulere nogle gode indre sætninger til at huske sig selv på de vigtigste positive virkninger. Det vil sige de fordele, som betyder mest for dem personligt. Til slut kan du bede kursisterne genopfriske alle de gode grunde, der er til at fastholde rygestoppet både mht. sundhed og i øvrigt. Pause (ca. 15 min.) Du kan indlede pausen med en kort øvelse, for at lære kursisterne nogle alternative strategier til at slappe af og få det kropsligt bedre. I øvelseskataloget kan du finde inspiration til åndedrætsøvelser, afspændingsøvelser og pausegymnastik (se Åndedrætsøvelser & Afspændingsøvelser - ø20 og Pausegymnastik - ø22 ). AFSLUTNING AF DELTAGERRUNDEN Alle, der fortsat holder deres rygestop, skal endnu en gang have meget ros og anerkendelse for deres indsats. Sundhed og rygestop (ca. 15 min.) Formålet med dette punkt er at hjælpe deltagerne til at fokusere på de positive kropslige virkninger af rygestoppet. Dette kan støtte motivationen (du kan evt. lade dig inspirere af Sundhed og Fysisk aktivitet og rygestop (ca. 15 min.) I stedet for at lægge de fysiske øvelser ind i pausen, som beskrevet ovenfor, kan du indlede dette punkt på mødet med den fysiske aktivitet. Mange undersøgelser viser, at fysisk aktivitet har en række gavnlige virkninger på den fysiske og mentale sundhed. Fysisk aktivitet har også positive virkninger på muligheden for at kunne gennemføre et rygestop. Fysisk aktivitet kan f.eks. have gavnlige virkninger på stress, tristhed, søvnproblemer og vægtøgning.
4 4.4 Start med at vise overheaden Fysisk aktivitet og abstinenssymptomer og fortæl om fordelene (se Fysisk aktivitet og abstinenssymptomer - o21). Fortæl, at fysisk aktivitet kan være mange ting og at forskellige former for aktiviteter kan hjælpe til forskellige ting (du kan evt. lade dig inspirere af Fysisk aktivitet og rygestop - v7 ) (brug evt. også Hvor lang tid skal jeg bevæge mig - o22). Uddel kopiarket Hvilken type fysisk aktivitet skal jeg vælge? og giv kursisterne fem minutter til på egen hånd at overveje, om de vil lægge planer for den fysiske aktivitet og hvilke planer, de vil lægge (se Hvilken type fysisk aktivitet skal jeg vælge? - ø29). Husk at understrege, at det er helt op til den enkelte, om han vil lave fysisk aktivitet og hvilken. Lidt aktivitet er bedre end ingen, og det kan være godt hvis man er helt uden erfaring med at dyrke motion at få hjælp til at komme i gang. Stress og rygestop (ca. 15 min.) For en del deltagere vil stress være en abstinensreaktion og udgøre en tilbagefaldsrisiko. Nogle deltagere vil opleve, at de aktuelt er stressede, mens andre kan blive stressede på et senere tidspunkt i processen. Formålet med at tage stress op som et selvstændigt tema er derfor at give de deltagere, som aktuelt er stressede, en hjælp. I forlængelse heraf kan du forberede de øvrige kursister på risikoen for at opleve stress i fremtiden og give eksempler på, hvordan man kan hjælpe sig selv. Hvis du allerede via deltagerrunden har et overblik over, hvem der aktuelt er stressede, kan du starte med at opsummere dette. Ellers kan du starte med at spørge gruppen, om der er nogen, som lige nu oplever sig stressede, og om dette truer rygestoppet? Herefter kan du meget kortfattet normalisere det at blive stresset i forbindelse med et rygestop og forklare, at en del af stressen ofte er abstinensbetinget og gradvist vil forandre sig af sig selv (du kan evt. lade dig inspirere af Stress og rygestop - v9). Du kan bruge overheaden Stress og rygestop til at forklare kort om sammenhængen mellem stress og rygestop (se Stress og rygestop - o23). Derefter uddeler du kopiarket Dit stress-niveau og forklarer, hvad det er for en opgave, deltagerne skal løse (se Dit stress-niveau - ø30). Du kan f.eks. sige: I skal nu overveje jeres muligheder for at lette jeres stress-niveau. De af jer, som føler sig stressede kan bruge deres konkrete situation. De af jer, som ikke føler sig stressede lige nu, skal forestille sig den mest sandsynlige stress-situation i fremtiden. På kopiarket kan I se en beholder. Den illustrerer mængden af stress i jeres liv lige nu eller den mest sandsynlige stresssituation i fremtiden. Der er nogle haner, som fylder stress på beholderen, og der er nogle haner, som kan fjerne stressen i beholderen. Det kunne f.eks. være afspænding, underholdning, fysisk aktivitet, ting at fumle med, gode samtaler osv. Det allerførste I skal gøre, er nu at beskrive jeres personlige symptomer på stress øverst. Hvordan mærker I, at I er stressede? Det kan være fysiske symptomer, humørforandringer, negative tanker eller, at I gør nogle ting anderledes, når I er stressede, f.eks. spiser dårligt eller drikker for meget kaffe. Derefter skal I skrive årsagerne til jeres stress ned i midten og til sidst skal I skrive de ting ned, som kan aflaste eller mildne jeres stress nederst på tegningen. Deltagerne får nu 5-10 minutter til at tænke/skrive i. Herefter giver du følgende opgave: Nu skal I kigge på de ting, I har skrevet og overveje, hvilke haner I kan skrue på, og hvordan I skruer på dem hvad er de bedste råd, I kan give jer selv? Som afslutning på øvelsen kan du lave en fælles opsamling og skrive alle konstruktive handlinger og tanker ned, som kan hjælpe til at mindske eller udholde stress. Hvis du skriver ned på en tom overhead, kan du på den måde lave et idékatalog, som deltagerne kan få en kopi af. Til allersidst kan du evt. give nogle generelle råd: Vær fysisk aktiv. Hold igen med kaffe sodavand, slik og alkohol. Hold blodsukkeret stabilt med mellemmåltider som f.eks. frugt og nødder. Benyt afslapnings- og åndedrætsøvelser.
5 4.5 Humørsvingninger og rygestop (ca.10 min.) Ligesom med stress vil en del personer, som holder op med at ryge, opleve besvær med humørsvingninger og ubehagelige følelser. Det kan f.eks. være tristhed og irritabilitet. Opsamling og hjemmeopgaver (5 min.) Slut den fælles mødetid af med at give plads til nogle sidste afklarende spørgsmål, og fortæl kursisterne, at de kan kigge på tag-selv-bordet, om der er nogle af de ekstra ark, som de kan bruge. Ligesom med stress er årsagen til disse følelsesudsving ofte normale abstinenssymptomer, som forsvinder igen med tiden. Følelserne kan dog også være almene følelsesmæssige udsving, som deltagerne imidlertid ikke mere kan takle ved hjælp af rygning. Derfor mangler de nu at lære nogle nye måder at forholde sig til deres følelser. Endelig kan selve tabet af rygningen give anledning til triste følelser. Det vil være forskelligt, hvor mange i gruppen, der aktuelt oplever besvær med følelserne. Derfor skal du allerførst danne dig et overblik. Måske har du allerede en god fornemmelse fra deltagerrunden, ellers må du spørge, om der er nogen i gruppen, der oplever besvær med negative følelser. Du kan hjælpe deltagerne ved at oplyse dem om de forskellige mulige årsager til besværet og ubehaget og skærpe bevidstheden om, hvad det er, der skal arbejdes med (du kan evt. lade dig inspirere af Humørsvingninger og rygestop - v8). Overheaden Humørsvingninger og rygestop kan bruges til at skabe overblik (se Humørsvingninger og rygestop - o24). Din opgave som rådgiver er først og fremmest at normalisere symptomerne og give deltagerne håb om, at de forsvinder igen efter et stykke tid, og at de med tiden vil kunne lære at håndtere deres følelser på nye måder. Dernæst er opgaven uanset årsagen til følelserne at finde nogle måder at mildne ubehaget på. Lav en fælles brainstorm på tavle eller overhead om alle tænkelige og utænkelige måder, man kan takle ubehagelige følelser på, når de opstår. Giv deltagerne nogle minutter til at sidde og kigge på resultatet af brainstormen og overveje, om der er nogle af idéerne, de kan bruge aktuelt, eller hvis følelserne skulle opstå senere. Hvis det viser sig, at en deltager er meget trist, og du eller han bliver i tvivl om, hvorvidt han har en egentlig depression, kan du henvise til ekstratiden og her tale med ham om hans symptomer. TAG-SELV-BORD MED KOPIARK: Du kan lægge kopier af ekstra idélister til kursisterne, som de selv kan tage med hjem, hvis de ønsker det (se øvelser: Brug hænderne til noget - ø26, Idékatalog til abstinenshåndtering - ø18, Afledningsteknikker - ø19, Åndedrætsøvelser & Afspændingsøvelser - ø20, Idéer til belønning - ø21). Ekstra-tid (ca. 15 min.) Ekstra-tiden er primært forbeholdt deltagere, som har haft en svipser eller er i tilbagefald. Men den kan også bruges til afklaring af særlige problemstillinger, som ikke egner sig for en samtale i gruppen. F.eks. psykiske eller sociale problemer, som kræver en henvisning til andre professionelle. Et sådan problemstilling kunne f.eks. være en mistanke om depression. DEPRESSION ELLER TRISTHED? Hvis du eller deltageren er meget i tvivl, om hvorvidt vedkommende reelt har en depression, kan du på tomandshånd bruge nogle minutter på at undersøge symptomerne. Formålet er ikke, at du som rådgiver skal kunne afgøre, om der er tale om en depression eller at hjælpe deltageren af med sin depression. I vurderingen af symptomerne kan du f.eks. spørge: Hvad betyder det for dig, når du siger du er trist? Hvornår er du mest trist? Hvornår startede symptomerne? Er der tidspunkter, hvor du er glad og optimistisk? Griber tristheden ind i dine daglige gøremål? Hvis du skulle beskrive, hvor trist du er på en skala fra 0 til 10, hvor 0 er ikke trist og 10 er svært deprimeret, hvor ligger du så? Der kan herefter spørges til, hvad det betyder, at klienten sætter sig et givet sted på skalaen. Vil du selv beskrive dig som et menneske med en depression?
6 4.6 Du kan også bruge testen: Forskel på tristhed og depression (se Forskel på tristhed og depression - ø31). Hvis I vurderer, at der nok er tale om en depression, eller at I fortsat er i tvivl, kan du henvise til den praktiserende læge for en nærmere vurdering. Hvis I vurderer, at der nok ikke er tale om en depression, og at der ikke er behov for at gå til egen læge, kan du evt. kort hjælpe ved at undersøge, hvilke handlemuligheder, deltageren har her og nu. Du kan f.eks. spørge om: Er der tidspunkter, hvor du ikke føler dig trist? Hvad tror du gør, at du ikke hele tiden er trist? Hvad kan du gøre for at styre, hvornår du er trist? Hjælper det at tale med andre, når du er trist? På hvilken måde kan du undgå at isolere dig (hvis der i undersøgelsen har været tegn på dette)? Du skal ikke kunne forandre personens humør eller være psykoterapeut. Formålet er alene at se, om I kan få øje på nogle handlemuligheder, der kan hjælpe her og nu. TILBAGEFALD Nedenstående tekst er identisk med vejledningen til ekstra-tiden ved tredje mødegang: Det er vigtigt, at deltagere, som har problemer med at holde sig røgfri, får muligheden for at genoverveje deres motivation for at blive røgfri. Sæt dig sammen med de deltagere, som har valgt at blive i ekstra tiden og brug kopiarket om tilbagefald (se Svipser eller alvorligt tilbagefald - ø27 ). Bed deltagerne om at tage stilling til, om de har lyst til at fortsætte med at arbejde aktivt på at blive røgfri. Hvis der er nogen, som stadig føler sig meget ambivalente, kan du give dem øvelsen Beslutningsoversigt, hvor de skal skrive fordele og ulemper ved at ryge ned. Giv dem fem minutter til dette (se Beslutningsoversigt - ø28). Tal med de kursister, som ønsker at forsætte, om de strategier, som de har lagt for den næste uge. Du kan f.eks. spørge: Er nogen af jer, som stadig mangler strategier for, hvordan I kan holde jer røgfri den næste uge? Er der særlige risikosituationer i løbet af den næste uge, som I ikke har forberedt jer godt nok på? Er I i tvivl om, hvordan strategierne skal udføres? Deltagere, der har brug for at sætte en ny stopdato Der kan være kursister, som skal sætte en ny stopdato. Datoen skal helst ligge inden for de næste tre dage, så vedkommende er kommet godt i gang med rygestoppet inden næste mødegang. Deltagere, der ønsker at afbryde rådgivningen Der kan også være deltagere, som gennem denne samtale finder ud af, at de ikke ønsker at fortsætte på holdet og i øjeblikket er mere motiverede for at ryge videre. Anerkend den indsats, som disse personer har gjort for at forsøge at komme i gang med et rygestop. De har meldt sig til rådgivning og er mødt op fire gange. Det er vigtigt, at du understreger, at de har taget et skridt i en proces, og at du ikke betragter deres valg om at afbryde rådgivningen som et nederlag. Det er en ærlig sag ikke at være parat til at gå skridtet videre. Hver person må handle i overensstemmelse med sine egne ønsker og finde sit eget tempo. Til de deltagere, der ønsker at afbryde rådgivningen, kan du f.eks. sige: Jeg håber, at du har fået noget ud af at være på holdet, selv om du ikke er blevet røgfri. Du har taget et skridt på vejen mod at blive røgfri ved at melde dig til det her kursus og møde op fire gange. Du har deltaget aktivt i både erfaringsudveksling, diskussioner og øvelser. Lige nu er du kommet frem til, at fordelene ved at ryge alligevel stadigvæk er større for dig end fordelene ved at være røgfri. Hvis du får lyst til at prøve at stoppe igen på et senere tidspunkt, er du meget velkommen til at kontakte mig. Så kan vi snakke om, hvornår der er mulighed for at komme på et nyt hold eller eventuelt få individuel rådgivning, hvis det er det, du har brug for. Deltagere, som ikke ønsker at sætte en ny stopdato, men gerne vil fortsætte på holdet Der kan sommetider være en deltager, som faktisk synes, det er rart at være på holdet, men som ikke
7 4.7 har lyst til at stoppe for alvor. Hvis du fornemmer, at en person gerne vil bruge holdet som et værested, men uden at stoppe med at ryge, må du gentage informationen fra første mødegang. Du kan f.eks. sige: Dette er en rygestopgruppe, hvor opgaven for alle deltagere på holdet er, at gøre en seriøs indsats for at holde sig røgfri fra nu af og indtil kurset slutter. Det skal du være indstillet på. Hvis du kan mærke, at du ikke er parat til at holde dig helt røgfri, er det bedst, at du stopper nu. Så kan du jo melde dig igen om nogle måneder, hvis du føler, at du er blevet mere parat. Afslut dagen med at ønske deltagere, der fortsætter held og lykke frem til næste gang, og sig tak for nu til dem, som ønsker at forlade kurset.
8 4.8 I denne disposition henvises til følgende redskaber: Sundhed og rygestop - o8 Fysisk aktivitet og abstinenssymptomer - o21 Hvor lang tid skal jeg bevæge mig - o22 Stress og rygestop - o23 Humørsvingninger og rygestop - o24 Åndedrætsøvelser & Afspændingsøvelser - ø20 Pausegymnastik - ø22 Hvilken type fysisk aktivitet skal jeg vælge? - ø29 Dit stress-niveau - ø30 Brug hænderne til noget - ø26 Idékatalog til abstinenshåndtering - ø18 Afledningsteknikker - ø19 Idéer til belønning - ø21 Forskel på tristhed og depression - ø31 Svipser eller alvorligt tilbagefald - ø27 Beslutningsoversigt - ø28 Mad og rygestop - v10 Humørsvingninger og rygestop - v8 Stress og rygestop - v9 Sundhed og rygestop - v3 Fysisk aktivitet og rygestop - v7 Listen indeholder samtlige redskabsark, som nævnes i dispositionen. Det betyder imidlertid ikke, at du skal anvende samtlige ark i løbet af mødet. Du skal passe på ikke at overdocere deltagerne med overheads og kopiark. Du kan læse i dispositionen hvilke ark, som er vigtigst at bruge. Når du forbereder dig, kan du dele arkene op i dem, du helt sikkert vil bruge, og dem, som du evt. vil tage frem efter behov.
Tema: Hjælp til de akutte problemer i den første del af handlefasen
TREDJE MØDEGANG 3.1 Tema: Hjælp til de akutte problemer i den første del af handlefasen (VARIGHED: 2 1/ 4 TIME) Forslag til disposition Introduktion (ca. 5 min.) Deltagerrunde (ca. 35 min.) Pause (ca.
Læs merebeslutning p l a n f o r s a m ta l e o m 4.1 for samtale om beslutning, og der fastsættes afbryde råd givningen.
p l a n f o r s a m ta l e o m 4.1 beslutning Denne plan for samtalen vil være relevant, når rådgiver og klient i fællesskab vurderer, at motivationen og kendskabet til egen rygning skal styrkes, før der
Læs mererisikosituationer og fristelser
p l a n f o r s a m ta l e o m 9.1 risikosituationer og fristelser HOVEDOPGAVER: Beskrivelse af situationen og rygningens funktioner Beskrivelse af indre og ydre tegn på at en situation er ved at opstå
Læs mereTema: Introduktion af kurset og forberedelse af rygestoppet
FØRSTE MØDEGANG 1.1 Tema: Introduktion af kurset og forberedelse af rygestoppet (VARIGHED: 2 1/ 2 TIME) Forslag til disposition Introduktion til kurset (ca. 10 min.) Deltagerrunde (ca. 35 min.) Præsentation
Læs mereIntroduktion (5 min.) Forslag til disposition. Tema: Fortsat hjælp til handling og forberedelse af tiden efter kurset 5.1 (VARIGHED: 1 3/ 4 TIME)
FEMTE MØDEGANG 5.1 Tema: Fortsat hjælp til handling og forberedelse af tiden efter kurset (VARIGHED: 1 3/ 4 TIME) Forslag til disposition Introduktion (ca. 5 min.) Deltagerrunde (ca. 20 min.) Mad og rygestop
Læs merekognitiv center Misbrug
Misbrug Kognitiv adfærdsterapi er en behandlingsform, der er baseret på forskning. Misbrug kan være mange ting: Alt fra overforbrug af alkohol, dagligt forbrug af amfetamin, extacy, hash, heroin m.m. Men
Læs mereTema: Introduktion til kurset og forberedelse af rygestoppet
F Ø R S T E M Ø D E G A N G Tema: Introduktion til kurset og forberedelse af rygestoppet Forslag til disposition Introduktion til kurset (ca. 10 min.) Deltagerrunde (ca. 30 min.) Præsentation af rygestopcirklen
Læs mereRygestop kursus DIN GENVEJ TIL SUNDHED
Rygestop kursus DIN GENVEJ TIL SUNDHED Et bedre helbred dag for dag Efter 20 minutter Blodtryk og puls bliver normalt Efter 1 døgn Risikoen for en blodprop er formindsket Efter 2 døgn Kulilten i blodet
Læs mereTIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN
Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot
Læs mereVejledning til 5 muligheder for brug af cases
Vejledning til 5 muligheder for brug af cases Case-kataloget kan bruges på en række forskellige måder og skabe bredde og dybde i din undervisning i Psykisk førstehjælp. Casene kan inddrages som erstatning
Læs mereArbejdsark Unge & ADHD
1 Vibeke Zoffmann 25-09-2014 Arbejdsark Unge & ADHD 1 Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 2 Vibeke Zoffmann 25-09-2014 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation til samarbejde 1b. Forløbspapir Problemlister
Læs mereSundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune
Sundhedshusets tilbud i Silkeborg Kommune Indhold Velkommen i Sundhedshuset Silkeborg...3 Alkohol... 4 Motion... 5 Kost... 6 Rygning... 8 Kræftrehabilitering...10 Mental sundhed...12 Tilbud til borgere
Læs mereEn ny begyndelse med skizofreni. Arbejdsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004.
En ny begyndelse med skizofreni Arbejdsark Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004. Label: Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 1. Samarbejdsaftale Markér 1a. Invitation til samarbejde
Læs mereArbejdsark alkohol og stoffer
1 Vibeke Zoffmann 04-01-2007 Arbejdsark alkohol og stoffer 2 Vibeke Zoffmann Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 04-01-2007 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation til samarbejde 1b. Forløbspapir
Læs mereSÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge
Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE
Læs merep1: Plan over kurset 1. UGE: Start på forberedelsen 2. UGE: Forberedelse af selve stoppet RYGESTOP 3. UGE: Håndtering af risikosituationer
p1: Plan over kurset 1. UGE: Start på forberedelsen 2. UGE: Forberedelse af selve stoppet RYGESTOP 3. UGE: Håndtering af risikosituationer 4. UGE: Fastholdelse af rygestoppet 6. UGE: Hjælp til fremtiden
Læs mereKAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER?
KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? Læs hvad andre rygestoppere fortæller om den hjælp, de fik fra STOPLINIEN. GRATIS RÅDGIVNING 80 31 31 31 t godt ummer til n røgfri remtid: 0 31 31 31 Når du
Læs mere13-03-2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION?
BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 Forandringsproces samt motivationssamtalen og/eller - Hvordan forholde sig til borgere med alkoholproblemer
Læs mereGode spørgsmål forskellige typer Indledende spørgsmål: Lineære spørgsmål
Gode spørgsmål forskellige typer Alle de nedenstående spørgsmål bør du øve dig så meget i at du bliver i stand til at stille dem uden at tænke over dem. Verdens bedste sælgere stiller verdens bedste spørgsmål,
Læs mereStatus over og tilpasning af forandringsmål Hvad vil jeg arbejde videre med og hvordan?
14. MØDEGANG Afslutning Status over og tilpasning af forandringsmål Hvad vil jeg arbejde videre med og hvordan? At deltagerne gør status over forandringsprocessen At deltagerne bliver klædt på til at arbejde
Læs mereAfdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B
Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Opgave A: Symptomer på stress Et vigtigt skridt i forhold til at forebygge og håndtere stress er at blive opmærksom på egne
Læs mereSundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune
Sundhedshusets tilbud i Silkeborg Kommune Indhold Velkommen i Sundhedshuset Silkeborg...3 Alkohol... 4 Motion... 5 Kost... 6 Rygning... 8 Kræftrehabilitering...10 Mental sundhed...12 Tilbud til borgere
Læs mereRusmiddelcentret 01-01-2015
GLADSAXE KOMMUNE # Frifrahash - Når du vil videre i dit liv Rusmiddelcentret 01-01-2015 1 Indehold FASE 1 VELKOMMEN TIL... 3 SKEMA 1 IDENTIFIKATION AF PROBLEMOMRÅDET... 3 FASE 2 HVILKE OMRÅDE VIL DU FOKUSERE
Læs mereLiv i sundhed. Information til dig, der er tilknyttet socialpsykiatrien eller psykoseteamet.
Liv i sundhed Information til dig, der er tilknyttet socialpsykiatrien eller psykoseteamet. 2 Liv i sundhed - Sundere vaner for sindslidende Silkeborg Kommunes socialpsykiatri og Region Midtjyllands psykoseteam
Læs mereSkab interesse, dialog og internalisering for. Ledelseskommissionens anbefalinger
Skab interesse, dialog og internalisering for Ledelseskommissionens anbefalinger Skrevet af Mette Berner og Michael Meinhardt Skab interesse og internalisering for Ledelseskommissionens anbefalinger Tirsdag
Læs mere2. Håndtering af situationer i undervisningen
2. Håndtering af situationer i undervisningen Som instruktør kan du blive udfordret af forskellige situationer, som opstår i undervisningen. Nedenfor er nævnt nogle typiske eksempler med forslag til håndtering.
Læs mereDen Motiverende Samtale og børn
Den Motiverende Samtale og børn At arbejde med Den Motiverende Samtale og Stages of Change modellen med børn Af Gregers Rosdahl Implement Consulting Group Maj 2010 Om arbejdet med Den Motiverende Samtale
Læs mereStresshåndtering på gruppeplan øvelsen er delt i opgave A, B, C og D
Stresshåndtering på gruppeplan øvelsen er delt i opgave A, B, C og D Opgave A: Det psykiske arbejdsmiljø Det psykiske arbejdsmiljø i en personalegruppe kan enten være med til at skabe eller begrænse stress,
Læs mereDen kollegiale omsorgssamtale
Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller
Læs mereDen vanskelige samtale
Den vanskelige samtale Et arbejdsmateriale til den vanskelige samtale 1 Hvorfor er samtalen vanskelig? Din selvtillid Metoden Din fantasi Manglende tro på, at tingene bliver ændret Ingen klare mål for,
Læs mere13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn
13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereVejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen
Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne
Læs mereSundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression
Sundhedskursus Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression Sundhedskursus Sundhedskursus Vi tilbyder et sundhedskursus, der sætter fokus på at give inspiration og redskaber
Læs mereMotiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse
1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge
Læs mereRefleksionsark for KOL - lungesund levevis 2005
Refleksionsark for KOL - lungesund levevis 2005 KOL - Lungesund levevis 2005 Arbejdsark, der er udfyldt og drøftet 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation til samarbejde 1b. Forløbsark Problemlister
Læs mereEn god behandling begynder med en god dialog
En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,
Læs mereBørn bliver også påvirket, når forældrene drikker
Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker Til personalet på skoler, daginstitutioner og dagpleje DENNE FOLDER SKAL SIKRE, AT MEDARBEJDERE I KOMMUNEN MEDVIRKER TIL At borgere med alkoholproblemer
Læs mereVurderingsark. til at vurdere en persons motivation til at forandre en adfærd. University of Rhode Island Change Assessment Scale (URICA)
Vurderingsark til at vurdere en persons motivation til at forandre en adfærd University of Rhode Island Change Assessment Scale (URICA) De følgende udsagn beskriver, hvordan en person kan føle, når han/hun
Læs mereOverspisning Teori og Praksis
Overspisning Teori og Praksis Supervision på et kognitivt grundlag Foredrag torsdag den 21/5-2015 Ved: Psykolog Peter Nattestad Fobiskolen.dk Noter til foredraget findes på: www.fobiskolen.dk Målsætning
Læs mereDet, jeg hører dig sige, er Er det rigtigt forstået, at Vi har nu været omkring de her emner, og der, hvor vi står nu, er
I Netwerks lærervejledning kan du læse om forberedelse, refleksioner og tilgange til den første indledende samtale med en elev. Dette dokument er et supplement til lærervejledningen, og giver dig nogle
Læs mereMindful Self-Compassion
Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion
Læs merePersoncentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft
Gynækologisk Ambulatorium 4004, Rigshospitalet Refleksionsark Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft Refleksions ark Ark udleveret Ark mailet Ark
Læs mereMin intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du
Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske
Læs mereSundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression
Sundhedskursus Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression Sundhedskursus Lev godt med din sygdom Hadsten samt Kultur- og Sundhedscenter InSide, Hammel. Sundhedskursus
Læs mereSundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression
Sundhedskursus Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression Sundhedskursus Sundhedskursus Vi tilbyder et sundhedskursus, der sætter fokus på at give inspiration og redskaber
Læs mereHvordan kan jeg blive endnu bedre til at samarbejde om tobaksforebyggelse i nye arenaer?
Hvordan kan jeg blive endnu bedre til at samarbejde om tobaksforebyggelse i nye arenaer? Temadag på Knudshoved Kursuscenter den 22. januar 2014 - Røgfrihed for alle Program Kl. 10.00-10.30: Velkomst, præsentation
Læs mereRygestop. Rygestop. Motivation: Parat, tro og vilje
Rygestop Rygestop Motivation: Parat, tro og vilje I denne artikel (7 sider) kan du læse om rygestop. Forudsætningen for et rygestop er, at du er fast besluttet på det. Dvs. du må være motiveret for rygestoppet.
Læs mereKursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol. v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen
Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen Indhold Trin 1: Spørge ind Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner?
Læs mereEmne: Hvem er på: Beskrivelse: Materiale:
Ulf rygestop - undervisningsplan 1. Mødegang Emne: Hvem er på: Beskrivelse: Materiale: Velkomst og præsentation Præsentation af borgervejleder og rygestoprådgiver. Præsentation af mødegange, og fortæl
Læs mere1. Samarbejdsaftale Markér. 2. Dit liv lige nu Markér. 3. Imellem ideal og virkelighed Markér
1a. Forløbspapir Arbejdspapirer, der er udfyldt (sæt /) og drøftet (sæt\) 1. Samarbejdsaftale Markér 1a. Invitation til samarbejde 1b. Aftaleark Problemlister Problemer, der arbejdes med nu Afslutningsaftale
Læs mereintroduktion tips og tricks
Tips & tricks 1 tips og tricks Indhold side introduktion Denne vejledning indeholder gode formidlingsråd og er målrettet 7. klassetrin. En Xciter er én som formidler naturvidenskab på en sjov og lærerig
Læs mereGode råd om hvordan man kommer af med stress
Gode råd om hvordan man kommer af med stress Først skal du erkende, at du har et problem, at du ikke har det godt og ikke kan gøre det, du gerne vil, og som du plejer at gøre. Din familie, venner og veninder
Læs mereI det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.
Stress Hvad kan jeg selv gøre? I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Omstrukturering af fejlfortolkninger. 1) Træn din
Læs mereKommunikation. 19. januar 2010. Århus Universitetshospital Skejby. v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony. www.sanneanthony.dk. www.sanneanthony.
Kommunikation Århus Universitetshospital Skejby 19. januar 2010 v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony CV for Susanne Anthony E.F.T. Terapeut 2006 Hypnose Terapeut 2004 NLP-psykoterapeut 1999 Reg.Lægemiddelkonsulent
Læs mereGrib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004.
Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004. 1b. Forløbspapir Label: Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 1a. Invitation
Læs mereSTRESS. En guide til stresshåndtering
STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du
Læs mereSpørgsmål og svar om inddragelse af pårørende
Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.
Læs mereRYGESTOP - 5 ting du kan gøre selv
RYGESTOP - 5 ting du kan gøre selv www.karinnilsson.dk Trin 1 Kod din indre GPS Start med at gøre dig klart, hvad du gerne vil opnå. De fleste der kommer til mig ved alt om, hvad de gerne vil være FRI
Læs mereEfter indlæggelse på Intensiv afdeling
Efter indlæggelse på Intensiv afdeling Indledning Denne pjece er til dig, som har været indlagt på intensiv afdeling, og dine pårørende. Du har været indlagt på Intensiv afdeling, fordi du har været kritisk
Læs mereOverordnet rummer kriseplanen udforskning af to områder: Udforskning af de mentale tilstande i forbindelse med adfærden. Hvad ligger bag adfærden?
Kriseplan (inspireret af Bateman & Fonagy, 2007, Rossouw, 2012) Sammen med barnet/den unge/den voksne laver den professionelle en kriseplan i forhold til en bestemt form for destruktiv eller selvdestruktiv
Læs mereRefleksionsark til hjertesund levevis
Refleksionsark til hjertesund levevis Arbejdsark, der er udfyldt og drøftet 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation til samarbejde 1b. Forløbsark Problemlister Problemer, der arbejdes med nu Afslutningsaftale
Læs mereVejledning til opfølgning
Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM
Læs mereINTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE
INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE 1. INGREDIENSERNE I ET VELLYKKET SAMARBEJDE - virksomme faktorer i behandlingen 2. PARTNERSKAB MED KLIENTEN - løsningsfokuserede samtaleprincipper 3. KONTRAKTEN
Læs mereGODE RÅD TIL MØDELEDER
GODE RÅD TIL MØDELEDER Dette dokument er beregnet til dig som mødeleder. Dokumentet giver dig alle de nødvendige oplysninger og gode råd, så du bedst muligt kan forberede og afholde mødet. Det forventes
Læs mere6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL
ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereDen motiverende samtale Herning den 23. februar 2015
REDSKABER TIL AT MOTIVERE MENNESKER TIL FORANDRING Den motiverende samtale Herning den 23. februar 2015 Helene Foss Kjeldsen, sygeplejerske, MI-træner, medlem af MINT 1 Motivation Kært barn har mange navne
Læs mereProjekt god start. Intro i 1.g på AG 2011 - nu med (endnu mere) fokus på klassekultur. Tutorerne får en udvidet rolle:
Projekt god start Intro i 1.g på AG 2011 - nu med (endnu mere) fokus på klassekultur Tutorerne får en udvidet rolle: De deltager i planlægningen af makkerpar, laver en bordplan for første dag. De får et
Læs mereHJÆLP BØRN OG UNGE, DER HAR PROBLEMER - DIN GUIDE TIL AT HJÆLPE BØRN OG UNGE
HJÆLP BØRN OG UNGE, DER HAR PROBLEMER - DIN GUIDE TIL AT HJÆLPE BØRN OG UNGE KÆRE VOKSEN Du er vigtig for børn og unges trivsel. Udover at være en faglig støtte i hverdagen er du også en voksen, som kan
Læs mereHurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager
Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt
Læs mereI spillet sidder to grupper over for hinanden og skiftes til at pege på udfordringer, tale om årsagerne og pege på mulige løsninger.
IGLO-STAFETTEN IGLO-stafetten er et spil, der hjælper jer med at finde løsninger på Individ-, Gruppe-, Ledelses- og Organisationsniveau. Alle fire niveauer har nemlig en rolle at spille i håndteringen
Læs merePsykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION
Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom
Læs mereMUS. Vejledning til dig som leder
MUS Vejledning til dig som leder Den årlige MUS i Dansk Røde Kors asylafdeling bruges kort sagt til at skabe tid og rum for din medarbejder til at være "enebarn". Et stykke tid, hvor man i modsætning til
Læs mereMotivation, værdier og optimisme
Motivation, værdier og optimisme AS3 2 Man kan definere ordet motivation som den mentale proces, der aktiverer vores handlinger, og som derfor har direkte indflydelse på vores resultater. Med andre ord
Læs mereGS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk
Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker
Læs mereAktivitetsbeskrivelse til projekt Få hjælp til rygestop
Aktivitetsbeskrivelse til projekt Få hjælp til rygestop Denne aktivitetsbeskrivelse er opdateret juli 2016 efter afslutning af runde 1, og er gældende for runde 2. Projektet leverer aktiviteter på væresteder
Læs mereBliv en bedre ordstyrer for dine læseklubber et redskabskursus. Gentofte Centralbibliotek Den 14. november 2013
Bliv en bedre ordstyrer for dine læseklubber et redskabskursus Gentofte Centralbibliotek Den 14. november 2013 Jeanne Program: 08.45-09.00: Kaffe og morgenmad 09.00-09.20: Velkomst og check in 09.20-10.30:
Læs mereSamtaleguiden TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN
Samtaleguiden Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot bruge
Læs mereTidsplan for Kommunikation
Tidsplan for Kommunikation 09:00 Introduktion til AI og Værdsættende Samtale 09:45 Kaffepause 10:00 Gruppeinterview 11:00 Opsamling og spørgsmål 12:00 Frokost 14:00 Kommunikation og kropssprog 14:15 Øvelse
Læs mereRÅDGIVNING. Gode råd om den vanskelige samtale
RÅDGIVNING Gode råd om den vanskelige samtale Indhold Hvad er en vanskelig samtale? 3 Hvorfor afholde den vanskelige samtale? 4 Hvorfor bliver samtalen vanskelig? 4 Forberedelse af den vanskelige samtale
Læs mereRobusthed.dk - almen praksis. Om Tanker
- almen praksis Om Tanker Om Tanker er en model med fire moduler fra - til samtaler med patienter i almen praksis. De fire moduler kan anvendes fleksibelt 1-2 samtaler pr modul - op til et forløb med 6
Læs mereInternt fokus på rygestop Erfaringer fra Forebyggelsescenter Nørrebro
Internt fokus på rygestop Erfaringer fra Forebyggelsescenter Nørrebro Projektleder Kira Baun Temadag om tobaksforebyggelse Knudshoved 22/1-2014 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Sundhed
Læs mereSpilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:
Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder
Læs mereHvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?
Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen
Læs mereBILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER
BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.
Læs mereRygning og hjerte-kar-lidelser
Rygning og hjerte-kar-lidelser Det er svært at holde op med at ryge. Men hvis du lider af en hjerte-kar-lidelse, er et rygestop særligt vigtigt for dit helbred. Denne brochure er måske dit første skridt
Læs mereIntroduktion til mundtlig eksamen: projekt med mundtlig fremlæggelse
Introduktion til mundtlig eksamen: projekt med mundtlig fremlæggelse Agenda: Procedure for mundtlig eksamen med mundtlig fremlæggelse af projekt De kritiske spørgsmål Mundtlig eksamen i praksis mundtlig
Læs mereEvaluering af Styr Livet Kursus
Evaluering af Styr Livet Kursus 1. Skriv på et blad, hvad du har fået ud af kurset sæt det på plakaten! Jeg synes kurset indeholder mange gode redskaber til at lære sig selv at kende Jeg er blevet mere
Læs mereø1: Registrering af fremmøde Forløb:
ø1: Registrering af fremmøde Forløb: DELTAGER 1. MØDEGANG 2. MØDEGANG 3. MØDEGANG 4. MØDEGANG 5. MØDEGANG ø2: Notatskema STARTDATO: FORLØB: DELTAGERNAVN: SMS: 1. 2. 3. 4. 5. DELTAGER NIKOTINERSTATNINGENS
Læs mereFør I starter, skal det være klart, hvem der gør hvad og hvornår.
FASE 1: FOKUS Når innovationsforløbet er forankret, er I klar til at gå i gang. Det første vigtige skridt er at beslutte, hvad I konkret vil arbejde med i innovationsforløbet. I fokuseringen undersøger
Læs mereDEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE
DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler
Læs mere»Navigér i krydsfeltet som arbejdsmiljørepræsentant og styrk din rolle
»Navigér i krydsfeltet som arbejdsmiljørepræsentant og styrk din rolle Rikke Hosbond Trillingsgaard Organisationspsykolog og chefkonsulent, Alectia Mail: Riho@alectia.com Mobil: 30109679 »Agenda: 10-12
Læs mereSpørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!
Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en
Læs mereBliv mentalt klar til store skriftlige opgaver
1 2 Bliv mentalt klar til store skriftlige opgaver Den der er Klar Af stressrådgiver og mentaltræner Thomas Pape Den der er forberedt, ved hvad man får karakter for, oplever at processen er god. Tændt
Læs mereEr du sygemeldt på grund af stress?
Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,
Læs mereJette Lohse. Kursusafdelingen. SOPU København & Nordsjælland DEN MOTIVERENDE SAMTALE
1 DEN MOTIVERENDE SAMTALE 2 Grundliggende principper Tag udgangspunkt i personens egne holdninger, overvejelser og ønsker Styrk troen på, at forandringer er mulige Hjælp personen til at finde ressourcer
Læs mereRygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage
Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop har været og er til stadighed en stor udfordring for rigtigt mange danskere. Mænd og kvinder kæmper med at få bugt med vanen. Alle prøver
Læs mereFORBEREDELSE UNDGÅ VANERYGNING RYGESTOP. opbakning, du har brug for til at fastholde din beslutning.
Rygestop RYGESTOP Du har måske røget i mange år, og derfor er rygning blevet en del af dagligdagen. Du har måske også før prøvet at stoppe, men har erfaret, at det kan være svært. For nogle er det lettere
Læs mereHvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre?
5 Hvordan kommer du videre? 101 5 Hvordan kommer du videre? Nogle gange må man konfrontere det, man ikke ønsker at høre. Det er nødvendigt, hvis udfaldet skal blive anderledes næste gang, udtaler Rasmus
Læs mere