De to årlige ikrafttrædelsesdatoer kan kun undtagelsesvist fraviges. Det gælder, såfremt der er tale om:

Transkript

1 Vejledning til ministerierne om de fælles ikrafttrædelsesdatoer Af regeringsgrundlaget fremgår det, at regeringen ønsker at videreføre de fælles ikrafttrædelsesdatoer. Erhvervsrettet lovgivning skal derfor som hovedregel kun træde i kraft to gange om året, hhv. 1. januar og 1. juli. Det letter virksomhedernes arbejde med at holde sig orienteret om ny erhvervsrettet regulering. Nedenfor uddybes indsatsen og opgaverne for ministerierne. 1. Om fælles ikrafttrædelsesdatoer Indførelsen af de fælles ikrafttrædelsesdatoer indebærer, at alle love og bekendtgørelser som hovedregel skal træde i kraft enten 1. januar eller 1. juli, såfremt de har direkte konsekvenser for erhvervslivet. Ved love og bekendtgørelser med direkte konsekvenser for erhvervslivet forstås love og bekendtgørelser, som har direkte erhvervsøkonomiske konsekvenser jf. EM s Vejledning til erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger, som omfatter skatter, afgifter og tilskud mv., administrative konsekvenser og øvrige konsekvenser, som har direkte effekt på erhvervslivet (der er ingen bagatelgrænser). Formålet er, at erhvervslivet kun to gange årligt skal forholde sig til ændrede regler. Regeringen har endvidere besluttet, at der på Virk.dk skal kommunikeres samlet om de regler, der træder i kraft, så erhvervslivet kan få overblik over og information om kommende regler ét sted. Love og bekendtgørelser, der skal træde i kraft på den næstkommende dato, skal være vedtaget/udstedt mindst fire uger før ikrafttrædelsesdatoen, så virksomhederne har god tid til omstilling. De to årlige ikrafttrædelsesdatoer kan kun undtagelsesvist fraviges. Det gælder, såfremt der er tale om: 1) regulering af særligt hastende eller ekstraordinær karakter (fx skatteog afgiftsindgreb, regulering som følger af biologiske klimatiske forhold, regulering af produkter eller lignende, som udgør betydelig risiko for befolkningen og regulering af husdyrsygdomme). 2) regulering, hvor der vurderes at være væsentlige samfundsøkonomiske omkostninger ved at vente med at lade love og bekendtgørelser træde i kraft på den kommende ikrafttrædelsesdato, fx i forbindelse med regulering i tilknytning til finansloven, skattereformer eller hvor erhvervslivet efterspørger, at ikrafttrædelsen sker før den næstkommende ikrafttrædelsesdato (eks. i forhold til erhvervsrettede tilskuds- og støtteordninger).

2 2/6 3) regulering, hvor det følger af Danmarks EU-retlige eller andre internationale forpligtelser, at de nationale regler skal træde i kraft på et bestemt tidspunkt, eller hvor det er sandsynliggjort, at det vil være væsentligt bebyrdende for danske virksomheder, hvis de omfattes af nye EUregler før den af EU fastlagte implementeringsfrist. 2. Overordnet beskrivelse af ministeriernes opgaver De enkelte ministerier har ansvaret for at offentliggøre information om de love og bekendtgørelser under deres ressort, der skal træde i kraft, på Virk.dk senest fire uger før ikrafttrædelse, så virksomhederne på dette tidspunkt kan få overblik over og sætte sig ind i den regulering, der er relevant for dem. For at give virksomhederne god tid til at omstille sig til de nye regler, skal love og bekendtgørelser, der skal træde i kraft på den næstkommende dato, være vedtaget og udstedt og offentliggjort på Virk.dk mindst fire uger før ikrafttrædelsesdatoen. Såfremt ministerierne har love og bekendtgørelser, hvor der anmodes om fravigelse fra de fælles ikrafttrædelsesdatoer, og som derfor skal forelægges for regeringens økonomiudvalg, skal der rettes henvendelse til Erhvervsministeriet. Information skal lægges på Virk.dk senest fire uger før ikrafttrædelse, så virksomhederne på dette tidspunkt kan få overblik over og sætte sig ind i den regulering, der er relevant for dem. Ministerierne skal rette henvendelse til Erhvervsministeriet, såfremt at der på ministerområdet er love og bekendtgørelser, hvor der anmodes om dispensation fra kravet om, at love og bekendtgørelser skal være vedtaget og udstedt senest fire uger før ikrafttrædelsesdatoen. De fælles ikrafttrædelsesdatoer ændrer ikke ved gældende frister for optagelse af regulering i Lovtidende jf. vejledning af 27. april 2011 om afleveringsfrister (Lovtidende i elektronisk form). Ministeriernes offentliggørelse på Virk.dk (uddybes i afsnit 4): Senest fire uger før en fælles ikrafttrædelsesdato skal ministeriet have lagt følgende information på Virk.dk: a) love og bekendtgørelser, der træder i kraft på den kommende ikrafttrædelsesdato med kort forklarende tekst om centrale ændringer/indholdet i reglerne. b) information om regulering der forventes at træde i kraft på den efterfølgende ikrafttrædelsesdato. c) information om regulering der i det kommende halvår ventes undtaget fra ikrafttrædelses på de faste datoer.

3 3/6 To gange årligt vil EM bede ministerierne melde ind, hvis de har love eller bekendtgørelser, som ønskes undtaget fra de fælles ikrafttrædelsesdatoer. 3. Proces for forelæggelse af ønsker om undtagelse for ØU Hvis et ministerium ønsker at søge om undtagelse fra de to fælles ikrafttrædelsesdatoer, skal anmodningen om undtagelse forelægges ØU. Love og bekendtgørelser, der skal træde i kraft på den næstkommende dato, skal være vedtaget/udstedt mindst fire uger før ikrafttrædelsesdatoen. EM vil to gange årligt sende en bestilling til ministerierne om love/bekendtgørelser, som ønskes undtaget fra de fælles ikrafttrædelsesdatoer. Undtagelserne skal begrundes jf. de tre undtagelsesmuligheder listet i afsnit 1 og vil som udgangspunkt blive forelagt ØU i en samlet sag. Se afsnit 6 for skabelon for ØU-sager om undtagelse for anvendelse af de fælles ikrafttrædelsesdatoer. Anmodninger om undtagelse for ØU med henvisning til undtagelsesmulighed 3 (regulering som følge af Danmarks EU-retlige eller andre internationale forpligtelser mv.) skal ikke forelægges ØU, men alene behandles af EM. I det tilfælde hvor der ikke kan opnås enighed mellem EM og ressortministeriet forelægges sagen ØU efter hidtidig praksis. Derudover skal undtagelsesanmodninger i helt særlige hastesager ikke forelægges til godkendelse i ØU, men alene behandles af EM, pga. sagernes særligt hastende karakter, som gør, at det ikke er hensigtsmæssigt at afvente ØU-behandling. Dette gælder fx i tilfælde af udbrud af fugleinfluenza, hvor der er behov for at lovgive indenfor få timer eller dage. ØU orienteres efterfølgende herom. Fsva. undtagelsesanmodninger for tilskuds- og støtteordninger, som er årligt tilbagevendende og har positive konsekvenser for erhvervslivet, kan disse anmodes om permanent undtagelse. Dette gælder fx for tilskuds- og støtteordninger, som landbruget anvender, og som ligger forskudt ift. de fælles ikrafttrædelsesdatoer grundet landbruget årstidsafhængige erhverv. Det bemærkes, at hvis en sag i forvejen forelægges ØU, fx fordi der skal tages stilling til ny erhvervsrettet regulering, skal der samtidigt tages stilling til en evt. undtagelse fra de fælles ikrafttrædelsesdatoer, således at det undgås, at en sag forelægges ØU to gange. 4. Vejledning for offentliggørelse på Virk Offentliggørelse af love og bekendtgørelser med direkte konsekvenser for erhvervslivet finder sted via Virk Myndighedsnet ved login med Nemid medarbejdersignatur. Ved login på Virk Myndighedsnet følges link til ikrafttrædelsesdatoer på Virk.dk.

4 4/6 Her ligger en udførlig vejledning til oprettelse og redigering af dokumenter på Virk samt en liste over ministeriets evt. eksisterende dokumenter. På Virk Myndighedsnet kan der oprettes oplysninger om love og bekendtgørelser, eller der kan redigeres i eksisterende oplysninger, som ministeriet har registreret. Under oprettelsen af en lov/bekendtgørelse skal myndigheden som udgangspunkt tilknytte et link til den relevante forskrift fra Retsinformation. Ved oprettelse af lov/bekendtgørelse skal følgende oplysninger om reguleringen angives: Populært navn (Beskrevet i et letforståeligt sprog). Populær beskrivelse (En kort forklarende tekst, fx som kort tekst fra høringsbrevet, beskrevet i et letforståeligt, ikke juridisk sprog). Ikrafttrædelsesdato (Her vælges imellem de kommende faste ikrafttrædelsesdatoer 1. januar/1. juli) eller en anden dato, såfremt der er tale om en undtagelse fra de faste ikrafttrædelsesdatoer. Reglens status (Her vælges vedtaget, udstedt eller forventet for den pågældende regulering). Ansvarlig myndighed (Den myndighed, der administrerer reglen og som kan kontaktes af virksomheden). Udvidet vejledning hos myndigheden (Link til evt. yderligere formidling, fx vejledninger, pressemeddelelser el. lign. hos den ansvarlige myndighed). Hvis den nye lov/bekendtgørelse allerede er tilgængelig på Retsinformation, og det derfor er muligt at tilknytte den til Virk, vil reglens officielle titel, et link til den fulde tekst på Retsinformation og navnet på det ansvarlige ministerium automatisk fremgå i bunden af skabelonen på Virk Myndighedsnet, når linket til forskriften på Retsinformation tilknyttes. Herefter kan oplysningerne gemmes, så de publiceres på Virk og dermed bliver synlige for virksomhederne. Derimod, hvis en ny lov/bekendtgørelse ved første publicering på Virk ikke er tilknyttet en relevant forskrift fra Retsinformation, er det vigtigt, at myndigheden efterfølgende er opmærksom på, hvis der sker ændringer i lovens status (vedtaget/udstedt/forventet), at den relevante forskrift tilknyttes på Virk, så snart den er publiceret på Retsinformation. 5. Kontaktoplysninger ved spørgsmål til fælles ikrafttrædelsesdatoer Ved spørgsmål til processen for ØU forelæggelser af eventuelle undtagelser, kan Erhvervsministeriets departement kontaktes.

5 5/6 6. Skabelon for ØU-sager om undtagelse for anvendelse af de fælles ikrafttrædelsesdatoer [Indsæt ressortministerium her] [Erhvervsministeriet] [Finansministeriet] Fravigelse fra de fælles ikrafttrædelsesdatoer for [indsæt lov- eller bekendtgørelsestitel her]. [indsæt dato] Problem Der skal tages stilling til, om [indsæt lov- eller bekendtgørelsestitel her] skal undtages de fælles ikrafttrædelsesdatoer. Det sker med henvisning til, at der er tale om [indsæt undtagelsesmulighed a, b, c, d eller e her]. Baggrund Hændelsen som har udløst undtagelsesanmodningen beskrives indledningsvist. Eksempel: Regeringen har i Godt vejr bekendtgørelsen besluttet at afsætte midler til en pulje, der giver private husholdninger, som investerer i solcelleanlæg i indeværende år, mulighed for at sælge overskydende strøm de producerer og ikke selv forbruger til en højere pris i en begrænset periode. Konsekvens af hændelsen beskrives efterfølgende. Eksempel: Som følge af Godt vejr bekendtgørelsen forventer de Danske Solcelleproducenters Brancheforening, DSB, at efterspørgslen efter solcelleanlæg i resten af indeværende år vil være særligt høj efter bekendtgørelsens ikrafttræden. Brancheforeningen har derfor rettet henvendelse til den relevante myndighed og efterspurgt, at bekendtgørelsen træder i kraft hurtigst muligt før næstkommende fælles ikrafttrædelsesdato. Løsning Opfølgning på konsekvensen af hændelsen beskrives til sidst. Eksempel: For at imødekomme at erhvervslivet efterspørger, at ikrafttræden sker før næstkommende fælles ikrafttrædelsesdato, foreslås en fravigelse af de fælles ikrafttrædelsesdatoer med henblik på, at Godt vejr bekendtgørelsen kan træde i kraft 1. februar Såfremt [loven] / [bekendtgørelsen] ikke fritages fra de fælles ikrafttrædelsesdatoer, vil den træde i kraft den [1. juli 2017]. Det indstilles, at ØU godkender, at [indsæt lov- eller bekendtgørelsestitel her] undtages fra de fælles ikrafttrædelsesdatoer med henblik på at træde i kraft den [1. februar 2017].

6 6/6 Tabel 1 Oversigtstabel for dispensation Lovforslagets/bekendtgørelsens titel Undtagelsesmulighed, der søges anvendt [Indsæt lov- eller bekendtgørelsestitel her]. Enten undtagelsesmulighed 1 (vælg én af nedenstående) a. [Regulering af særlig hastende eller ekstraordinær karakter]. (Fx skatte- og afgiftsindgreb, regulering af produkter eller lign., som udgør betydelig risiko for befolkningen og regulering af husdyrsygdomme). Eller undtagelsesmulighed 2 (vælg én af nedenstående) b. [Regulering, hvor der forventes at være væsentlige samfundsøkonomisk omkostninger ved at vente med at lade love eller bekendtgørelser træde i kraft på den kommende fælles ikrafttrædelsesdato]. c. [Regulering, hvor erhvervslivet efterspørger, at ikrafttræden sker før næstkommende fælles ikrafttrædelsesdato]. Eller undtagelsesmulighed 3 (vælg én af nedenstående) d. [Regulering, hvor det følger af Danmarks EU-retlige eller andre internationale forpligtelser, at de nationale regler skal træde i kraft snares muligt eller på et bestemt tidspunkt]. e. [Regulering, hvor det er sandsynliggjort, at det vil være en ulempe for danske virksomheder, hvis de omfattes af nye EU-regler før den af EU fastlagte implementeringsfrist]. Kort begrundelse for undtagelsen. [Ovenstående undtagelsesmulighed, der søges anvendt, skal her begrundes. Er der eksempelvis tale om regulering, hvor erhvervslivet angiveligt efterspørger en tidligere ikrafttræden, så skal det kunne underbygges, at erhvervslivet reelt set har efterspurgt dette]. Forslag til ikrafttrædelsesdato [24. december 2017] Videre proces [Indsæt ressortministerium her] udsteder bekendtgørelsen [senest fire uger] / [snarest muligt] før ikrafttrædelse og orienterer samtidigt om den på Virk.