Forskellighed. er en styrke. Aalborg Kommunes Integrationspolitik

Transkript

1 Forskellighed er en styrke Aalborg Kommunes Integrationspolitik

2 Indhold Forord 3 Baggrund 4 Fokusområder 7 En god start på livet for alle børn og deres familier 7 Børn og unge skole og fritid 10 Unge og voksne uddannelse og beskæftigelse 14 Et aktivt og værdigt seniorliv 18 Et sundt og aktivt liv hele livet 20 2

3 Forskellighed er en styrke! Vi udvider vores horisonter, når vi møder og omgås folk, som har andre traditioner og overbevisninger end os selv. Vi skaber udvikling og dynamik, når vi samarbejder med mennesker, der har forskellige perspektiver og erfaringer. Og vi styrker Aalborgs konkurrenceevne i en globaliseret verden, når vi har udsyn, samarbejdsevne og en mangfoldighed af kompetencer. Aalborg Kommunes Integrationspolitik er et redskab til at sikre, at vi aktivt anerkender og anvender vores forskelligheder som en væsentlig styrke for den enkelte og for de fællesskaber, vi er en del af i institutionen, skolen, foreningen, på arbejdspladsen og i Aalborg Kommune som helhed! Vi anerkender forskelligheder ved at være et åbent og inkluderende samfund, hvor der er plads til, at vi har forskellige familiemønstre, traditioner og overbevisninger, og hvor vi respekterer de rettigheder og pligter, der gælder for os alle. Vi anvender forskelligheder ved som samfund at skabe gode rammer for aktivt medborgerskab, og ved hver især at bidrage aktivt til de fællesskaber, vi indgår i med hvert vores perspektiv og forudsætninger. Fællesskab og forskelle Forskellighed er en styrke, men vi skal ikke være blinde for, at forskellighed også kan være en udfordring for den enkelte og for fællesskabet. Vi har forskellige forudsætninger for at være aktive medborgere, og for nogle er dette en større udfordring end for andre. Vi har som samfund og i de enkelte fællesskaber ansvar for at skabe gode rammer for inklusion og deltagelse og for at tage de nødvendige individuelle hensyn. Samtidig må vi hver især være indstillet på, at det kræver samarbejdsvilje og rummelighed fra alle parter at skabe et velfungerende fællesskab. Behov for klare og konkrete mål I Aalborg VIL vi både fællesskab og forskelle, og derfor har vi brug for en ambitiøs og præcis integrationspolitik, som sætter klare mål for, hvordan vi understøtter denne udvikling de kommende år. En politik, der udpeger de områder og problemstillinger, vi skal have særligt fokus på, og som sætter konkrete handlingsorienterede mål for vores indsats. En politik, som kan gøre en forskel for den enkelte såvel som for hele kommunen! Integration er et fælles ansvar Aalborg Kommune og andre offentlige myndigheder har et særligt ansvar for at skabe gode rammer og muligheder for, at den enkelte kan udøve et aktivt medborgerskab. Men der er også meget, vi selv kan gøre som borgere i Aalborg Kommune, og opgaver som foreninger, virksomheder, uddannelsesinstitutioner mv. kan tage fat på. Integrationspolitikken sætter derfor ikke bare mål for Aalborg Kommunes indsats, men giver også anvisninger på, hvad vi hver især kan bidrage med. Vi har alle et ansvar for et samfund, hvor der er plads til forskellighed og som vi udvikler i fællesskab! Thomas Kastrup-Larsen Rådmand Sundhed og Bæredygtig Udvikling Nuuradiin Salah Hussein Formand Integrationsrådet 3

4 Baggrund Hvordan og af hvem er politikken udarbejdet Denne Integrationspolitik er udarbejdet af Aalborg Kommunes Integrationsråd, og vedtaget af byrådet den 20. august Politikken er udarbejdet i tæt samarbejde med forvaltninger og afdelinger i Aalborg Kommune. Som optakt til processen har Integrationsrådet afholdt en stor Medborgerskabs-konference. Her deltog 300 borgere, foreningsrepræsentanter, kommunalt ansatte og politikere. Deltagernes bidrag fra konferencen har været vigtige for udarbejdelsen af politikken. I høringsperioden har Integrationsrådet været i dialog med foreninger, organisationer, råd og politiske udvalg om politikkens konkrete indhold. Politikkens opbygning Politikken er bygget op omkring 4 livsfaser og et tværgående afsnit, som indeholder emner, der har betydning for os hele livet: En god start på livet for alle børn og deres familier Børn og unge skole og fritid Unge og voksne uddannelse og beskæftigelse Et aktivt og værdigt seniorliv Et sundt og aktivt liv hele livet Til hvert fokusområde udarbejdes et idékatalog med forslag til, hvordan de konkrete mål kan udmøntes og implementeres. Idékataloget findes på hjemmesiden: aalborgkommune.dk/integration Politikkens målgruppe I Aalborg betragter vi det som et fælles ansvar og en fælles opgave at skabe et inkluderende samfund med gode rammer for aktive medborgere. Integrationspolitikken vedkommer derfor os alle. Målgruppen for de forslag og initiativer, der beskrives i Integrationspolitikken, er alle borgere, der har flerkulturel baggrund og som oplever, at det er forbundet med særlige muligheder og udfordringer. Der er stor forskel på, hvilken betydning og identitet den enkelte tillægger sin flerkulturelle baggrund. Dette er således ikke kun afhængigt af, hvor længe man har boet her, hvordan man er kommet hertil, eller hvor ens forældre er født. På samme måde kan den enkelte opleve sin flerkulturelle baggrund som en udfordring i nogle sammenhænge, og som et særligt potentiale i andre. Derfor har Integrationsrådet valgt at knytte definitionen af politikkens målgruppe tættere til den enkeltes oplevelse, end til nogen statistisk eller teknisk definition. De enkelte kommunale tilbud og aktiviteter er i nogle tilfælde afgrænset efter andre definitioner. 4

5 Politikkens relation til øvrige kommunale politikker, tilbud og aktiviteter Integrationspolitikken skal ses i sammenhæng med kommunens øvrige politikker og planer fx Aalborg Kommunes Børne- og Ungepolitik, Ungestrategien, den Fælles Skolebeskrivelse, Fritidspolitik, Ligestillingspolitik, Seniorpolitik, Sundhedspolitik, Aktiveringspolitik og Beskæftigelsesplan. Integrationspolitikkens målsætninger tager udgangspunkt i sektorpolitikkernes målsætninger og udfolder dem på områder, hvor særlige forhold kan gøre sig gældende for borgere med flerkulturel baggrund. Aalborg Kommunes generelle tilbud og aktiviteter omfatter alle borgere i kommunen. I nogle tilfælde kræver det en særlig indsats at sikre, at alle borgere får mulighed for at benytte og profitere af de generelle tilbud. Og i disse tilfælde laves særlige tilbud til konkrete grupper. Målet skal altid være at støtte målgruppen i senere at kunne benytte sig af de generelle tilbud. Nogle af forslagene i denne politik er derfor specifikt målrettet konkrete grupper, mens de fleste handler om at tilpasse de eksisterende tilbud og aktiviteter, så de bliver mere inkluderende. Adgang til viden og information Det mest afgørende for et aktivt medborgerskab og for at kunne honorere de krav og forventninger, samfundet stiller til os, er, at have adgang til den nødvendige viden og information. At træffe sunde valg for os selv og vores familie, samarbejde aktivt med vores børns institution og skole eller deltage i frivilligt foreningsarbejde kræver en grundlæggende forståelse for, hvorfor det er vigtigt, hvad det indebærer, og hvordan man gør. Det er derfor helt afgørende for at skabe lige muligheder for aktivt medborgerskab, at vi arbejder aktivt på at skabe lige adgang til viden og information. 5

6 Fakta Medborgere med flerkulturel baggrund i Aalborg Kommune 9,2 % af Aalborg Kommunes medborgere er indvandrere eller efterkommere, jf. Danmarks Statistik, 2012 Andelen af børn under 17 år forventes på landsplan kun at vokse lidt frem mod Mange børn af efterkommere vil dog blive registreret med dansk oprindelse og vil derfor ikke fremgå af statistikken I løbet af de kommende år vil en stadig større del af arbejdsstyrken (personer mellem 18 og 64 år) have flerkulturel baggrund. Fra ca. 10 % på landsplan i dag til knap 20 % i 2050 Gruppen af ældre over 65 vil stige fra godt 4 % af befolkningen i dag til godt 12 % i Vi skal fra situation til situation aktivt forholde os til, om vi udelukker nogen ved alene at benytte de informationsformer og kanaler, vi plejer. Og vi skal turde afprøve nye metoder til at sikre borgernes lige adgang til information. Implementering, samarbejde og evaluering Det er byrådets og de enkelte forvaltningers ansvar at udmønte de konkrete mål i politikken. Integrationsrådet og herunder særligt forvaltningernes repræsentanter i rådet, har ansvar for at sikre information, dialog og samarbejde om implementeringen af politikkens målsætninger og gennemførelse af konkrete initiativer internt i Aalborg Kommune, såvel som i samarbejde med eksterne parter. Integrationsrådet afholder i samarbejde med de enkelte forvaltninger en række arrangementer i løbet af politikperioden med det formål at sætte fokus på implementering af politikkens målsætninger. Politikken er gældende fra august 2012 til udgangen af Evaluering af politikken sker ved afslutning af politikperioden. Flerkulturel baggrund bruges i politikken om personer, der har rødder i mere end en kultur. Betegnelsen er således ikke afgrænset til Danmarks Statistik s definition af indvandrere og efterkommere, og skelner ikke mellem vestlige og ikke-vestlige indvandrere. 6

7 En god start på livet for alle børn og deres familier Familien Forældrene og familien er fundamentet for en god og tryg start på livet for et lille barn. Der er mange forskellige måder at være familie og forældre på, og det giver hvert enkelt barn unikke forudsætninger for at møde livet. I Aalborg betragter vi denne forskellighed som en styrke for den enkelte såvel som for samfundet som helhed. Fælles for forældre på tværs af kulturer og familiemønstre er, at de ønsker at gøre det bedste for deres børn. Det er derfor vigtigt, at alle forældre har adgang til relevant, forståelig og meningsfuld viden om barnets sundhed, trivsel og udvikling som tager udgangspunkt i forældrenes sproglige og kulturelle forudsætninger. Og her har de praktiserende læger, jordemødre og Aalborg Kommunes sundhedsplejersker en vigtig opgave. Dagtilbud Hjemmet er den trygge base for alle børn, men der foregår samtidig en vigtig socialisering og læring i dagpleje, vuggestue og børnehave. For de fleste børn er det en fordel at begynde i dagpleje eller vuggestue omkring barnets 1 års fødselsdag, fordi dette støtter barnets sproglige og sociale udvikling. Det kræver kendskab og tillid, hvis man som forældre skal lade andre passe sit barn. Det er derfor vigtigt, at der sker en målrettet formidling af de enkelte dagtilbuds formål og indhold, samt at dagtilbuddene aktivt inviterer og informerer forældrene forud for indskrivningen. Ligeledes er det vigtigt, at der løbende arbejdes med den daglige kommunikation mellem dagtilbud og forældre om barnets hverdag og trivsel i dagtilbuddet særligt når denne vanskeliggøres af sproglige udfordringer. Dagtilbud med fokus på inklusion inddrager aktivt de enkelte børns Fakta Børn med flerkulturel baggrund Blandt de 0-5 årige er der ca. 200 børn med flerkulturel baggrund pr. årgang. Det svarer til ca. 10 % af alle børn i Aalborg Kommune. Ca. 82 % af de 1-2 årige børn med flerkulturel baggrund benytter dagpleje eller vuggestue. Heraf flest 2 årige. Ca. 95 % af de 3-5 årige børn med flerkulturel baggrund benytter børnehave. Blandt de 5 % der ikke benytter børnehave, er en del børn kortvarigt i Aalborg Kommune i forbindelse med deres forældres midlertidige arbejds- eller uddannelsesforhold mv. Ca. 50 % af de 1-5 årige børn med flerkulturel baggrund (svarende til 100 børn) modtager i kortere eller længere tid støtte, som fx sprogstimulering, i dagpleje eller daginstitution. forskellige kulturelle, nationale og sproglige baggrunde som en ressource for det enkelte barn og for hele børnegruppen. Det kan fx ske ved at opmuntre børn til at tale deres modersmål, når det ikke virker ekskluderende for andre børn, og ved at arbejde tematisk med forskellige nationale eller kulturelle traditioner og begivenheder med hele børnegruppen. 7

8 I dette arbejde kan forældre og familiemedlemmer med fordel inddrages. Det enkelte dagtilbud er desuden inkluderende og omstillingsparat i forhold til den aktuelle børnegruppe, og personalet uddannes til og har fokus på de særlige forhold, der kan være forbundet med at skulle navigere mellem to eller flere sprog, kulturer, traditioner med videre. Sprogstimulering Børn med flerkulturel baggrund har ofte et andet modersmål end dansk, og vokser således op med to eller flere sprog. Denne flersprogethed betragter vi i Aalborg Kommune som en særlig ressource. For at det enkelte barn kan få et godt afsæt til skole-, fritids- og arbejdsliv, er det vigtigt, at det bliver så dygtig til sprog som muligt. Forskning viser, at det er vigtigt for børn i familier, der ikke har dansk som modersmål, at de tidligt tilegner sig deres modersmål. Flersprogede børn med et stort og nuanceret ordforråd på modersmålet, og hvor man benytter denne ressource i andetsprogstilegnelse, har de bedste forudsætninger for at tilegne sig dansk. Det er derfor vigtigt, at barnet støttes i at lære og udvikle sit modersmål både i hjemmet og i dagtilbuddet. Sprogstimulering indgår i sundhedsplejens almene vejledning til forældre fra nyfødthedsperioden og i småbarnsalderen, indtil barnet starter i dagtilbud. For familier med flerkulturel baggrund er der fokus på at tale til barnet i hverdagssprog, så det forstår og får muligheder for at tilegne sig centrale begreber på modersmålet. For forældrene er det vigtigt, at bibliotekerne tilbyder og formidler relevante tilbud om støtte til sprogstimulering. Samarbejde og gode overgange Det kan være en stor omvæltning for et barn såvel som dets forældre at starte i et dagtilbud. En god og tryg overgang fra hjem til pasningstilbud, og senere fra fx vuggestue til børnehave kræver et åbent og tillidsfuldt samarbejde mellem forældre, sundhedsplejen og det pædagogiske personale. Dette samarbejde kræver en stor indsats af alle parter, og ikke mindst, at de enkelte dagtilbud såvel som forvaltningerne målrettet arbejder på at skabe gode rammer for dette samarbejde. Nogle børn og familier med flerkulturel baggrund har meget voldsomme eller traumatiske historier. Og her er det særligt vigtigt, at viden om barnets og familiens historie, som har betydning for barnets udvikling, i samråd med forældrene, formidles ved alle overgange. 8

9 Handlinger Det vil Aalborg Kommune gøre Sikre at også forældre med flerkulturel baggrund har reel adgang til viden om børns sundhed, trivsel, udvikling, forældrerollen mv., fx formidlet af sundhedsplejen. Sikre at fagpersoner har fokus på og viden om vigtigheden af tidlig sprogstimulering både på modersmålet og på dansk, herunder også at rådgive og vejlede forældre om sprogstimulering. Styrke rummelighed og kulturel mangfoldighed i dagtilbuddene, således at børn med flerkulturel baggrund oplever accept og anerkendelse af deres baggrund. Styrke de gode overgange ved, i samarbejde med forældrene, at sikre overlevering af relevant viden om det enkelte barn og dets familie. For særligt sårbare børn og deres familier kan det fx ske ved, at sundhedsplejersken deltager i overleveringsmøde med dagpleje eller vuggestue. Styrke forældres mulighed for kendskab og tillid til dagtilbud, fx ved at afholde åbent-hus-arrangementer eller legestue i daginstitutionen. Ved den målrettede indsats og dialog med familierne at fastholde, at 95 % af alle 3-5 årige børn med flerkulturel baggrund benytter børnehave. Målrettet arbejde for, at 95 % af alle flerkulturelle børn benytter dagtilbud, når de fylder 2 år. Målrettet arbejde for, at øge antallet af uddannede medarbejdere med flerkulturel baggrund i dagtilbud. Videreudvikle den daglige kommunikation om barnets hverdag og trivsel mellem dagtilbud og forældre, som ikke taler godt dansk. Styrke dialog og samarbejde mellem dagtilbud og forældre, herunder blive dygtigere til at kommunikere om forældrenes og dagtilbuddets forventninger og krav. Arbejde målrettet på at styrke mangfoldigheden i forældrebestyrelser, således at denne også afspejler børnegruppens etniske sammensætning. Sikre at det sundhedsfaglige og pædagogiske personale, der møder familien, har faglig viden om og opmærksomhed på de særlige forudsætninger, som familier med flerkulturel baggrund kan have. Det kan du gøre som forældre Tale, læse og synge med dit barn på dit modersmål det styrker også barnets tilegnelse af dansk Lade dit barn starte i dagpleje eller vuggestue ca. når det fylder 1 år Samarbejde aktivt med dit barns dagtilbud om barnets trivsel og udvikling Engagere dig i forældrebestyrelser mv. Lade dit barn deltage i foreningsaktiviteter, som fx gymnastik, fodbold eller spejder Benytte bibliotekernes tilbud om sprogstøtte i form af bøger, film og musik på alle sprog, samt vejledning i at støtte tilegnelse af dansk som andetsprog. Det kan uddannelsesinstitutioner, sundhedsvæsnet og foreningslivet gøre Prioritere undervisning i interkulturelle forhold på seminarier mv. Sikre at viden og information fra sundhedsvæsnet om barnets trivsel og udvikling formidles på en, for forældrene, forståelig og meningsfuld måde Aktivt inkludere medlemmer med flerkulturel baggrund i foreninger og udvide/tilpasse foreningens aktiviteter, så de bliver attraktive for flere. 9

10 Børn og unge skole og fritid aktive medborgere, handler i høj grad om at skabe lighed i udbyttet af skolegangen. Aalborg Kommunes skolevæsen består af en undervisningsdel (skolen) og en fritidsdel (DUS-ordningerne for klasse). Børn og unge og deres familie Alle børn og unge skal have mulighed for og udfordres til at udvikle sig til aktive, selvstændige og ligeværdige deltagere i skole og samfund. Det indebærer bl.a., at den enkelte oplever at blive værdsat for sine unikke kompetencer og forudsætninger. Forældrene og familien har en helt central betydning for børn og unges trivsel og udvikling. Som forældre er det derfor vigtigt at være opsøgende og engageret i forhold til sit barns skolegang og fritidstilbud, og aktivt deltage i samarbejdet om barnets trivsel og udvikling. Det er desuden vigtigt, at både børn og forældre kender deres rettigheder og pligter og har viden om, hvor man kan søge hjælp og rådgivning, hvis man som barn fx oplever mobning, svigt eller overgreb, eller hvis man som forældre er bekymret for sit barns udvikling. Skole At give alle børn og unge optimale muligheder for at udvikle sig til Det er afgørende for den enkelte såvel som for samfundet generelt, at elever, der har dansk som andetsprog, har lige så gode muligheder for at tilegne sig kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer i skolen, som andre elever. En vigtig forudsætning for læring er trivsel. Det er derfor vigtigt, at undervisningen på alle klassetrin og aktiviteterne i DUS-ordningen aktivt arbejder med og støtter elevernes identitetsdannelse, selvværd og sociale udvikling og har særlig fokus på de muligheder og udfordringer, der kan være forbundet med at navigere mellem to eller flere sæt af traditioner og normer i forhold til dét at være barn eller ung. Flersprogethed er en ressource i en stadig mere globaliseret verden. Skolevæsnet har derfor en vigtig opgave i at fremme et sprogsyn i skolen, der giver status til sproglige kompetencer, og som opmuntrer og støtter eleverne i at udvikle deres samlede sproglige kompetencer. En inkluderende og omstillingsparat skole tager udgangspunkt i og værdsætter den aktuelle elevgruppes mangfoldige ressourcer og fremmer, at alle elever oplever at kunne 10

11 berige og beriges af fællesskabet. Skolen har derfor en vigtig opgave i at tilrettelægge indholdet og formen i undervisningen i skolen og aktiviteterne i DUS-ordningen, så alle elever også elever med flersproglig og flerkulturel baggrund kan gøre brug af deres ressourcer og erfaringer i faglig sammenhæng. En inkluderende skole er desuden lyttende overfor den aktuelle elevgruppes ønsker og behov, og skaber derfor rammer for, at alle elever og forældre kan deltage i dialog om skolens udvikling. Det kan bl.a. ske ved at skabe rammer for alle forældres medvirken i forældreråd og skolebestyrelser, og ved at oprette særlige kontaktgrupper for de enkelte etniske grupper. Fritid De kommunale fritidstilbud i form af fritidscentre, ungdomsklubber mv. er vigtige pædagogiske tilbud til alle børn og unge efter skoletid. De kommunale fritidstilbud har alle et socialpædagogisk udgangspunkt, og skal i samarbejde med børnene og de unge skabe aktiviteter og samværsformer, der fremmer den enkeltes alsidige udvikling, selvstændighed og forståelse for demokrati, herunder også bidrage til at udvikle børns og unges evne til at indgå i forpligtende relationer og fællesskaber. De kommunale fritidstilbud har desuden en vigtig opgave i at tilpasse sig tilbuddene i lokalområdet og matche de aktuelle behov og tendenser blandt børn og unge i området samt samfundsudviklingen generelt. Næsten alle børn går i DUS, men særligt mange børn og unge med flerkulturel baggrund fortsætter ikke i fritidscenter og ungdomsklub. Det er derfor vigtigt, at der arbejdes på at få flere børn og unge med flerkulturel baggrund til at benytte de eksisterende tilbud. Det kan gøres ved at arbejde målrettet med information og dialog i forhold til børn, unge og deres familier, og på Fakta Tokulturelle elever i skole og DUS Ca. 10 % af eleverne i Aalborg Kommunes skoler er tosprogede. Ca. 75 % af de tosprogede elever i Aalborg Kommune modtager støtte i dansk som andetsprog I Aalborg Kommune søges skolestartende elever, født i Danmark, med utilstrækkelige dansksproglige kompetencer indplaceret i tokulturelle klasser. En tokulturel klasse er en almindelig klasse, hvori der er en mindre gruppe elever med samme modersmål. Til klassen er tilknyttet en tosproget lærer / børnehaveklasseleder, som støtter børnenes læring på modersmålet. Elever i tokulturelle klasser får højere karaktergennemsnit ved afgangsprøven end gennemsnittet for tosprogede elever på landsplan. På landsplan forlader ca. 38 % af de tosprogede elever skolen uden funktionelle læsekompetencer, imens det kun gælder 13 % af de danske elever (PISA Etnisk 2009) I Aalborg Kommune får ca. 380 tosprogede børn fordelt på 20 DUS er en integrationsindsats med specielt fokus på barnets sproglige, sociale og identitetsmæssige udvikling. 11

12 baggrund af denne dialog tilpasse indholdet af fritidstilbuddene, så de også appellerer til disse børn og unge. De kommunale fritidstilbud har samtidig en vigtig opgave i at introducere børn og unge til det frivillige foreningsliv (foreningslivets aktiviteter er beskrevet i afsnittet Et sundt og aktivt liv hele livet). Endelig er det vigtigt, at der gøres en aktiv indsats for at støtte unge mennesker med flerkulturel baggrund i at få et fritidsjob, da undersøgelser viser, at det at have et fritidsjob øger den unges muligheder for at gennemføre en uddannelse. Flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse Det er afgørende for den enkeltes fremtidsmuligheder, såvel som for samfundsøkonomien, at så mange unge som muligt gennemfører en ungdomsuddannelse. Det kræver, at eleverne forlader grundskolen med tilstrækkeligt gode faglige kvalifikationer, men i høj grad også, at den unge får god støtte og vejledning i forhold til at vælge uddannelse. At vælge uddannelse er svært for mange unge, men kan være ekstra udfordrende hvis ens forældre ikke har et bredt kendskab til og erfaringer med det danske uddannelsessystem og arbejdsmarked. Interkulturel uddannelsesvejledning og rollemodelkorps kan derfor være en rigtig god støtte for unge med flerkulturel baggrund, når de skal vælge, og efterfølgende gennemføre en ungdomsuddannelse. Denne støtte og vejledning forankres i UUvejledningen. En række tosprogede unge i særlig grad sent ankomne unge har brug for en særlig indsats i overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse. For disse unge er det afgørende, at kommunen sikrer fleksible tilbud, som giver de unge mulighed for at blive klar til uddannelse og erhverv, samt at der tilbydes støtte ind i ungdomsuddannelserne. Disse tilbud forankres i Ungdomsskolen. Et tæt samarbejde mellem det kommunale skolevæsen, ungdomsuddannelserne og andre aktører på ungeområdet om udvikling af særlige tilbud såvel som en inkluderende pædagogik i de ordinære uddannelser, er væsentlige elementer i at fremme flersprogede unges uddannelsesmuligheder. 12

13 Handlinger Det vil Aalborg Kommune gøre Sikre en rød tråd i indsatsen for børn og unge fra 0-18 år ved at opkvalificere samarbejde om overgange Fortsat arbejde på at skabe en folkeskole, der styrker inklusion og medborgerskab og modvirker generalisering og mangelsyn, fx ved at have medborgerskab på skoleskemaet Sikre at lærere og pædagoger, der møder flersprogede elever, har de nødvendige faglige kvalifikationer og viden om dansk som andetsprog Fortsat prioritere og udvikle den tokulturelle model i folkeskolen, bl.a. ved at udvide tokulturelle klasser på mellemtrinnet Støtte flersprogede elevers udvikling af deres samlede sproglige kompetencer Styrke flersprogede elevers faglige kompetencer, gennem bl.a. fokus på læsning på dansk som andetsprog Videreudvikle og prioritere samarbejde med forældre om barnets sociale og faglige udvikling Skabe rammer for inklusion af forældre med flerkulturel baggrund i forældreråd og skolebestyrelser Motivere børn og forældre til at børnene efter ophør i DUS fortsætter i andre fritidstilbud Sikre at alle flerkulturelle unge får mulighed for at afslutte grundskolen og blive klar til videre uddannelse ved fortsat at udvikle fleksible tilbud i Ungdomsskoleregi. Videreudvikle støtte og vejledning af unge i forhold til valg af ungdomsuddannelse ved tværgående samarbejde Fremme og udvikle samarbejde med ungdomsuddannelserne om overgange, fastholdelse og inklusion Udvikle og udbrede information om muligheder for hjælp og rådgivning. Det kan du gøre som barn eller ung Tage medansvar for egen læring Deltage i elevråd Benytte lektie-cafeer Benytte de kommunale fritidstilbud Dyrke dine interesser i foreninger mv. og måske selv blive frivillig træner eller leder. Søge at få et fritidsjob. Det kan du gøre som forældre Du kan støtte dit barns dansksproglige udvikling ved også at tale dit modersmål med dit barn Følge med i hvad dit barn eller unge menneske er optaget af og interesserer sig for Tage aktivt del i samarbejdet med skole og fritidstilbud om dit barns trivsel og udvikling Opmuntre dit barn eller unge menneske til at deltage i kommunale fritidstilbud og foreningslivet Støtte dit unge menneske i at gennemføre en ungdomsuddannelse, fx ved at kontakte UUvejledningen. Det kan uddannelsesinstitutioner, foreninger mv. gøre Have fokus på undervisning i interkulturelle forhold på seminarierne Have fokus på inklusion og mangfoldighed i foreningslivet. 13

14 Unge og voksne uddannelse og beskæftigelse Et væsentligt element i et aktivt medborgerskab er at have mulighed for at udnytte sine ressourcer og kvalifikationer på arbejdsmarkedet. Samtidig har Aalborg brug for, at alle ressourcer bringes i spil, hvis vi de kommende år, skal have tilstrækkelig med kvalificeret arbejdskraft. Den enkeltes ressourcer skal bringes i spil En kompetencegivende uddannelse er en vigtig forudsætning for at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Det er derfor afgørende, at så mange unge som muligt gennemfører et uddannelsesforløb, som er afstemt efter den enkeltes interesser og forudsætninger. De fleste unge med flerkulturel baggrund klarer sig godt i uddannelsessystemet, men særligt de ikke-bogligt orienterede unge mænd har brug for støtte og opmærksomhed i forhold til valg og gennemførelse af uddannelse. I forhold til denne gruppe kan uddannelsesinstitutionerne og UUvejledningen med fordel arbejde på at styrke erhvervs- og håndværksuddannelsernes status og profil. For alle unge på erhvervsuddannelserne er det afgørende for deres uddannelsesforløb at kunne få en praktikplads. For unge med flerkulturel baggrund kan dette være en særlig stor udfordring, også selv om de er fagligt velfunderede. Det er derfor vigtigt, at virksomhederne påtager sig et ansvar i forhold til at ansætte unge med flerkulturel baggrund i praktikforløb. 14

15 Nogle personer medbringer uddannelse og erhvervserfaring fra deres hjemland. De har mulighed for at få deres udannelse vurderet, og evt. opkvalificeret, så de kan anvende den her. Det er vigtigt, at vi har blik for også at bringe disse menneskers ressourcer og kvalifikationer i spil, og er åbne over for at ansætte arbejdskraft med eksamensbeviser og kompetencer erhvervet i udlandet. Fodfæste på arbejdsmarkedet For nytilkomne er det vigtigt at blive klædt godt på til at kunne begå sig på det danske arbejdsmarked. Som kommende eller ny arbejdstager er det derfor vigtigt at have adgang til viden om rettigheder og pligter, den danske model og de uskrevne regler og normer for, hvordan man begår sig på danske arbejdspladser. Mentorordninger og rollemodelkorps er særligt gode redskaber til at fastholde og skabe trivsel blandt medarbejdere, der ikke har et forudgående kendskab til forholdene på en dansk arbejdsplads. De kan desuden bidrage til at nedbryde barrierer på arbejdspladserne i forhold til at ansætte medarbejdere med flerkulturel baggrund. Aalborg Kommune, uddannelsesinstitutionerne og arbejdsmarkedets parter har en fælles interesse i at flest muligt finder varigt og solidt fodfæste på arbejdsmarkedet, og kan derfor med fordel samarbejde om dette. Fakta Beskæftigelsessituationen Ca. 20 % af arbejdsstyrken forventes at have indvandrerbaggrund i 2050 (på landsplan) Beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere fra ikke-vestlige lande er i dag 49 % og for efterkommere 56 %. Til sammenligning er beskæftigelsesfrekvensen for personer med dansk oprindelse 74 % 243 unge indvandrere og efterkommere under 30 år i Aalborg Kommune er kategoriseret som midlertidigt passive, hvilket betyder, at de ikke har krav på aktivering, og ikke er forpligtet til at være jobsøgende Andelen af både kvindelige og mandlige efterkommere på år i Aalborg Kommune, der er i gang med en videregående uddannelse, ligger over landsgennemsnittet 52 % af indvandrere og efterkommere falder fra de erhvervsfaglige uddannelser på landsplan, mod 35 % af de unge med dansk oprindelse. Der er ikke grund til at tro, at Aalborg skiller sig væsentligt ud fra landsgennemsnittet 33 % af de, som har en kompetencegivende uddannelse fra hjemlandet tager en dansk uddannelse på mindst tilsvarende niveau 31 % indvandrere og efterkommere oplever, at de ikke har et job, der matcher deres kvalifikationer, for personer med dansk oprindelse er det tilsvarende tal 13 %. Aalborg Kommune som arbejdsgiver En mangfoldig borgergruppe kræver en mangfoldig medarbejderskare. Det er vigtigt, at vi har flerkulturelle pædagoger, lærere, socialrådgivere, sosu-assistenter mv., der har både faglige og kulturelle forudsætninger for at forstå og håndtere de særlige muligheder og udfordringer, der er forbundet med at have flerkulturel baggrund. Fordelene ved en mangfoldig medarbejderskare er dog ikke begrænset til integrationsrelaterede områder. Samspillet mellem forskellige perspektiver, erfaringer og kvalifikationer skaber udvikling og dynamik indenfor de fleste områder. Aalborg Kommune vil derfor arbejde målrettet på at opnå, at medarbejdersammensætningen inden for alle faggrupper kommer til at afspejle den aktuelle befolkningssammensætning. Dette kræver, at der arbejdes strategisk med bl.a. rekruttering, rollemodeller og mentorordninger. 15

16 Sikre god og værdig behandling af de, som ikke kan stå til rådighed for arbejdsmarkedet Der vil til en hver tid være mennesker, der af fysiske eller psykiske årsager ikke har mulighed for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Blandt borgere med flerkulturel baggrund er der nogle, som fx er tynget af oplevelser fra hjemlandet - og som samtidig har svært ved at navigere i det danske samfund. Det er vigtigt, at disse mennesker fortsat sikres adgang til rådgivning og meningsfulde aktiviteter også efter de fx er tilkendt førtidspension. 16

17 Handlinger Det vil Aalborg Kommune gøre Videreudvikle uddannelsesvejledning i forhold til erhvervs- eller videregående uddannelse for unge med flerkulturel baggrund generelt, og særligt i forhold til ikke-bogligt orienterede unge mænd Fortsat styrke rollemodelkorps og mentorordninger i samarbejde med uddannelsesinstitutioner og arbejdsmarkedets parter Informere og opmuntre virksomheder til at ansætte arbejdskraft med eksamensbeviser og kompetencer erhvervet i udlandet, fx ved at øge jobkonsulenternes information til virksomhederne og ved at afholde temaarrangementer for virksomheder Medvirke til at skabe større åbenhed og tolerance i forhold til kulturforskelle Styrke undervisningen i danske samfundsforhold på sprogcenteret, så den også omhandler arbejdsmarkedsrelaterede forhold Arbejde på at fremme inklusion via de beskæftigelsesrettede tilbud Målrettet arbejde på at opnå en mangfoldig medarbejderskare inden for alle faggrupper, som afspejler kommunens befolkningssammensætning Sikre tilbud til personer uden for arbejdsmarkedet. Det kan du selv gøre Søge at optimere dine egne ressourcer gennem uddannelse og aktivt medborgerskab Være aktivt jobsøgende og tage imod tilbud fra jobcenteret, hvis du er/bliver arbejdsløs Benytte dig af tilbud om mentorer og netværk Opsøge hjælp og rådgivning Benytte dig af bibliotekernes tilbud om adgang til viden og information, samt undervisning i fx it-kompetencer. Det kan uddannelsesinstitutioner, virksomheder mv. gøre Sætte fokus på at skærpe de mellemlange uddannelsers status og profil Videreudvikle interkulturel uddannelsesvejledning af studerende Ansætte unge med flerkulturel baggrund i praktikforløb Være åben overfor at ansætte medarbejdere med eksamensbeviser og kompetencer fra udlandet Samarbejde med Aalborg Kommune om oprettelse af mentorordninger og rollemodelkorps. 17

18 Et aktivt og værdigt seniorliv Alle seniorer i Aalborg skal have mulighed for et seniorliv med mening og indhold, som kendetegnes ved mangfoldighed og plads til forskellighed. Indhold og mening i tilværelsen Det er en stor omvæltning for de fleste mennesker at træde ind i seniorernes rækker. For seniorer med flerkulturel baggrund, kan der være forhold, der gør denne livsovergang endnu mere udfordrende. Det kan være sproglige udfordringer, et begrænset socialt og familiært netværk eller udfordringer ved at forstå og navigere i de tilbud og muligheder, som findes. Fakta Seniorer med flerkulturel baggrund Indvandrere fra ikke-vestlige lande over 65 år, udgør i dag på landsplan ca. 4 %. Denne andel vil stige til 12 % frem mod % af kvinderne over 64 år fra ikke-vestlige lande kan betegnes som marginaliserede: De har ofte manglende danskkundskaber og deltager stort set ikke i samfundslivet Foreningsdeltagelsen blandt seniorer med indvandrerbaggrund er markant lavere end øvrige seniorers Ca. 15 seniorer med flerkulturel baggrund benytter i dag Aalborg Kommunes aktivitetscentre. Det er Aalborg Kommunes mål, at alle seniorer skal kunne opleve indhold og mening i tilværelsen. Det skal blandt andet ske ved at sikre et varieret udbud af aktiviteter, gode muligheder for netværksdannelse og muligheder for at møde andre seniorer med samme baggrund eller interesser. Velkommen på aktivitetscentret Aalborg Kommunes aktivitetscentre er et tilbud til alle seniorer i kommunen, om at deltage i aktiviteter og arrangementer, opleve socialt samvær og få kontakt til nye mennesker. Det er derfor vigtigt, at aktivitetscentrene møder alle brugere med respekt og værdighed, og at aktiviteterne tilpasses efter brugernes ønsker og behov. Der er på nuværende tidspunkt kun få seniorer med flerkulturel baggrund, som benytter aktivitetscentrene. Aktivitetscentrene har derfor en opgave i at skabe kontakt til seniorer med flerkulturel baggrund for at undersøge deres ønsker og behov og informere dem om deres mulighed for at benytte aktivitetscentrene og være medbestemmende i forhold til hvilke aktiviteter, der udbydes. Seniorerne med flerkulturel baggrund er en særdeles mangfoldig gruppe, og at kunne møde den enkelte med respekt og værdighed, kræver, at personalet på aktivitetscentrene har faglig viden og fokus på de særlige sproglige, sundhedsmæssige, religiøse og kulturelle forudsætninger, der kan være knyttet til at have flerkulturel baggrund. Adgang til information At formidle tilbud og muligheder til seniorer med flerkulturel baggrund, kræver, at man forholder sig aktivt til de sproglige og kulturelle forudsætninger. 18

19 Handlinger Det er derfor sjældent nok blot at sende et standardbrev. En god måde at nå ud til den enkelte, kan være at tilbyde forebyggende hjemmebesøg for pensionister med flerkulturel baggrund tidligere end det er tilfældet idag, fordi dette giver mulighed for den personlige dialog. Det vil Aalborg Kommune gøre Igangsætte kontaktskabende aktiviteter med henblik på at undersøge hvilke behov og ønsker for aktiviteter, der er blandt seniorer med flerkulturel baggrund Informere målrettet om mulighederne for at benytte aktivitetscentrene Igangsætte nye typer af aktiviteter på aktivitetscentrene Sikre et varieret udbud af aktiviteter Skabe gode vilkår for netværksdannelse på tværs af kulturer Sikre at den enkelte borger får en grundlæggende viden om tilbud og muligheder for seniorer bl.a. ved at udarbejde information, som er målrettet seniorer med flerkulturel baggrund Undersøge muligheder for at gennemføre tidligere forebyggende hjemmebesøg for pensionister med flerkulturel baggrund. Det kan du selv gøre som senior Være opsøgende i forhold til aktivitetscentre og andre aktiviteter Tage imod forebyggende hjemmebesøg. Det kan foreninger og organisationer gøre Være opsøgende og inkluderende i forhold til seniorer med flerkulturel baggrund. 19

20 Et sundt og aktivt liv hele livet Fritid og kultur Fritiden er det rum, vi hver især kan udfylde med præcis det indhold, der giver os mening og glæde i hverdagen. De frivillige folkeoplysende og kulturelle foreninger og de frivillige sociale foreninger, aftenskoler, kulturinstitutioner og biblioteker udgør hver især vigtige tilbud om meningsfulde aktiviteter og muligheder for at udfolde et aktivt medborgerskab. Forenings- og kulturlivet er en meget vigtig del af samfundet, og en betydningsfuld platform for et aktivt medborgerskab. I foreninger og kulturinstitutioner har vi mulighed for at mødes om fælles interesser og aktiviteter, på tværs af forskelle i fx alder, social eller kulturel baggrund. Det giver forenings- og kulturlivet særlige muligheder for at bidrage til inklusion og mangfoldighed. Aalborg Kommune og kultur- og foreningslivets organisationer har derfor en særlig opgave i at udbrede kendskabet til kultur- og foreningslivets muligheder, rådgive eksisterende foreninger og organisationer om mangfoldighed og inklusion, samt vejlede i opstart og drift af foreninger og kulturinstitutioner, hvor de bærende kræfter har flerkulturel baggrund. At udbrede kendskabet til kultur- og foreningslivets tilbud og aktiviteter, samt mulighederne for selv at starte en forening eller kulturaktivitet, kræver blandt andet en målrettet og opsøgende formidlings- og kommunikationsindsats, som tager højde for målgruppens sproglige forudsætninger og erfaringer. At fremme mangfoldighed kræver opmærksomhed og konkrete tiltag fra alle parter: Frivillige, foreninger, kulturinstitutioner og Aalborg Kommune. Gode metoder til at skabe øget inklusion og mangfoldighed kan fx være indførelse af sociale og kulturelle trænere og kulturelle brobyggere som har fokus på trivsel og inklusion. Det er desuden vigtigt, at Aalborg Kommune understøtter de foreninger og kulturaktører, der bidrager aktivt til at skabe et mere inkluderende samfund. 20

21 Fakta Fritid og sundhed Sundhed Det er Aalborg Kommunes mål at skabe de bedste rammer og betingelser for, at alle borgere kan leve et godt, langt, sundt og aktivt liv. Der eksisterer en dokumenteret ulighed i sundhed blandt mennesker med flerkulturel baggrund i forhold til befolkningen som helhed som er særligt udtalt for nogle etniske grupper. Uligheden i sundhed er tæt knyttet til en ulighed i adgang til viden og information om, hvordan man træffer sunde valg for sig selv og sin familie. Denne er ikke alene baseret på sprog, men også på kulturelle forskelle og et generelt vidensniveau. At arbejde for en øget lighed i sundhed kræver derfor blandt andet, at det sikres, at den enkelte har reel adgang til en grundlæggende viden om kroppens anatomi og fysiologi, om sundhed og sygdom, samt om hvordan det danske sundhedsvæsen fungerer. Og at der findes og formidles sundhedsfremmende, forebyggende og rehabiliterende tilbud, som opleves relevante, vedkommende og forståelige af den enkelte. Dette kræver, at der sker en målrettet og tilpasset kommunikation af de allerede eksisterende informationsmaterialer og tilbud, at der udvikles nye kommunikationsformer tilpasset forskellige målgrupper, og at der i nogle tilfælde udvikles tilbud, som er særligt målrettet specifikke grupper med et særligt behov. Indvandrere og efterkommere benytter bibliotekerne i markant højere grad end personer med dansk oprindelse Foreningsdeltagelse blandt indvandrere og efterkommere har været stigende gennem flere år, men er fortsat lavere end blandt personer med dansk oprindelse Aalborg Kommune har 522 folkeoplysende foreninger (idræt/spejder/hob-by), med ialt medlemmer. Ca. 300 foreninger søger årligt Aalborg Kommune om tilskud til frivilligt socialt arbejde ( 18) Flere danske og udenlandske undersøgelser peger på en større forekomst af diabetes blandt grupper af etniske minoriteter 32 % af borgerne med ikke vestlig baggrund er fysisk inaktive. Til sammenligning er 18 % af befolkningen som helhed generelt fysisk inaktive 79 % af borgere med ikke vestlig baggrund vurderer deres helbred som fremragende, vældig godt eller godt! 75 % af borgere med ikke-vestlig baggrund, som ryger dagligt, ønsker at stoppe med at ryge! 21

22 Handlinger Det vil kommunen gøre Fritid Afprøve og etablere nye metoder til formidling af muligheder i kulturog foreningslivet Understøtte etablering af nye typer af kultur- og fritidsaktiviteter, som fremmer deltagelse og inklusion af foreningsmedlemmer og kulturaktører med flerkulturel baggrund Rådgive om opstart og drift af foreninger og kulturprojekter, hvor de bærende kræfter har flerkulturel baggrund Understøtte forsøg med sociale og kulturelle trænere og kulturelle brobyggere, som har fokus på inklusion og trivsel Inddrage ressourcepersoner i kultur- og foreningslivet og kommunen med henblik på at nedbryde sproglige og kulturelle barrierer Gøre forsøg med at forenkle regler og administrative procedurer Sundhed Øge tilgængeligheden af de eksisterende sundhedstilbud for borgere med flerkulturel baggrund Gøre forsøg med anvendelsen af målrettede kommunikationsformer, fx med mindre vægt på skriftlighed og i samarbejde med tolkekorpset. Udvikle kurser og information om sundhed og forebyggelse målrettet specifikke etniske grupper Målrettet arbejde for at øge andelen af sundhedsfagligt personale der, udover at have en relevant faglig uddannelse, også har flerkulturel baggrund. Det kan du selv gøre Deltage i aktiviteter i kultur- og foreningslivet, som er attraktive for dig Engagere dig i det frivillige arbejde i foreningerne Opsøge viden og information om din egen og din families sundhed Benytte dig af eksisterende sundhedstilbud. Det kan foreninger, kulturinstitutioner og organisationer gøre Arbejde for større åbenhed og inklusion af nye medlemmer Gøre forsøg med nye aktiviteter som appellerer til medlemmer med flerkulturel baggrund. Det kan sundhedsvæsnet gøre Øge tilgængeligheden af de eksisterende sundhedstilbud for borgere med flerkulturel baggrund Gøre forsøg med anvendelsen af målrettede kommunikationsformer, fx med mindre vægt på skriftlighed. Målrettet arbejde for at øge andelen af sundhedspersonale der udover at have en relevant faglig uddannelse, også har flerkulturel baggrund. 22

23 23

24 Layout og tryk: Novagraf A/S Fotos: Niels Krogh Sundhed og Bæredygtig Udvikling Rantzausgade Aalborg Tlf aalborg@aalborg.dk December 2012 Trykkeriet er miljøcertificeret efter miljøledelsesstandarden ISO