Studieordning for MAGISTERKONFERENS E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. Februar 1998

Transkript

1 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for MAGISTERKONFERENS E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I Februar 1998 Senest revideret august 2007

2 Kapitel 1: Formål Studieordning for magisterkonferensuddannelserne i Etnografi og Socialantropologi i henhold til 1995-bekendtgørelsen 1. Magisterkonferensuddannelsen i Etnografi og Socialantropologi ved Aarhus Universitet er en akademisk uddannelse i henhold til Bekendtgørelse om humanistiske uddannelser på universiteterne (Bekendtgørelse nr. 169 af 15. marts 1995). Uddannelsen hører under Det Humanistiske Fakultet, Institut for Forhistorisk arkæologi, Middelalderarkæologi, Etnografi og Socialantropologi, Studienævnet for Etnografi. 2. Den humanistiske magisterkonferensuddannelse skal kvalificere de studerende til at beherske fagets videnskabelige metoder med henblik på at gennemføre selvstændige studier inden for dets problemområder og udføre opgaver i tilknytning hertil, der i særlig grad er baseret på selvstændig forskning. 3. Magisterkonferensen skal give den studerende en videregående videnskabelig og forskningsmæssig uddannelse inden for nogle selvvalgte etnografiske og socialantropologiske emne- og problemområder. Med henblik herpå skal den studerende formulere, forberede og gennemføre et konkret feltforskningsprojekt med forankring i fagets teori og metode, uddybe sin teoretiske og metodiske indsigt i de valgte forskningsemner og demonstrere sin selvstændige beherskelse af fagets begreber i analyse og fremstilling af faglige problemstillinger. Kapitel 2: Uddannelsesstruktur og adgangskrav 4. En magisterkonferensuddannelse i Etnografi og Socialantropologi er normeret til 3 årsværk og består af: Etnografisk metode og feltøvelse, Regional og tematisk feltforberedelse og projektformulering, Feltarbejde, Teoretiske emneområder og temaer, Speciale og Magisterforelæsning. 5. Adgangskravet til magisterkonferensuddannelsen er en bacheloruddannelse i Etnografi og Socialantropologi bestående af 3 års studier i bacheloruddannelsens grundfag. Studerende med en suppleringsuddannelse, som studienævnet kan godkende som faglig relevant for den etnografiske magisterkonferens, har mulighed for at blive optaget på magisterkonferensuddannelsen efter individuel ansøgning til studienævnet. 6. Studerende, der er indskrevet på magisterkonferensuddannelsen, kan ikke samtidigt være indskrevet som Ph.D.-studerende.

3 7. Magisterkonferensuddannelsen er tilrettelagt således, at en eventuel efterfølgende indskrivning som Ph.D.-studerende ved en humanistisk forskeruddannelse kun sker for 2 år. Kapitel 3: Eksaminer 8. Uddannelsen består af et antal prøver. Hver prøve bestås for sig. Beståede prøver kan ikke tages om. 9. En studerende kan højst tre gange indstille sig til den samme prøve. Studienævnet for Etnografi kan ved dispensation tillade indstilling for fjerde gang, hvis det findes begrundet i usædvanlige forhold. 10. Prøverne kan være enten interne eller eksterne. Interne prøver bedømmes af eksaminator eller af eksaminator og en intern censor. Eksterne prøver bedømmes af eksaminator og en ministerielt beskikket censor. 11. Ved prøverne anvendes enten karakterskala efter de herom gældende regler (7- trinsskalaen) eller bedømmelsen bestået/ikke bestået. 12. Der skelnes mellem bunden og fri prøve. Ved bunden prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er fastlagt af eksaminator og evt. censor. Ved fri prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er aftalt mellem eksaminator og den studerende. 13. Alle prøver aflægges som individuelle prøver. Såfremt prøven er en skriftlig opgavebesvarelse, der er udarbejdet af flere studerende, skal den enkelte studerendes bidrag kunne bedømmes individuelt. 14. Bedømmelsen af en skriftlig prøve skal ved sommereksamen foreligge senest 1. juli, ved vintereksamen senest 1. februar. 15. Efter studienævnets individuelle vurdering kan prøver, der er bestået ved andre fag eller andre uddannelsesinstitutioner i Danmark eller i udlandet, meritoverføres som dele af uddannelsen. Ved meritoverførsel af eksaminer bestået i udlandet overføres disse med karakteren bestået, med mindre andet er aftalt mellem de involverede institutioner. 16. Årsværkspoint (60 point pr. år) markerer den enkelte prøves eller disciplins vægt i forhold til en fuldtidsstuderendes arbejdsindsats. 17. Aarhus Universitet udsteder bevis for gennemført uddannelse. Beviset skal ud over at indeholde oplysninger om indehaverens navn og den udstedende myndighed som minimum angive: 1) de uddannelseselementer, der er aflagt prøve i, 2) de opnåede bedømmelser, 3) de på anden vis dokumenterede uddannelseselementer, 4) de enkelte uddannelseselementers andel af uddannelsen, 3

4 5) meritoverførte prøver, 6) eksamenssproget, hvis prøven er aflagt på et fremmedsprog, 7) den betegnelse, uddannelsen giver ret til samt 8) uddannelsens betegnelse oversat til engelsk. Samlet bevis for en humanistisk uddannelse, der er gennemført ved flere institutioner, udstedes af den institution, hvor den sidste del af uddannelsen er gennemført. Til studerende, der forlader uddannelsen uden at have gennemført den, udsteder Aarhus Universitet bevis for beståede dele af uddannelsen. 18. Normalsidetælling ved skriftlige opgaver: 2400 typeenheder (tegn + mellemrum). 19. Studienævnet for Etnografi og Socialantropologi kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af studienævnet. Kapitel 4: Generelle faglige mål 20. Det kræves, at eksaminanden tilegner sig en sådan beherskelse af fagets metoder, teorier og problemstillinger samt kendskab til en ikke for snævert defineret region, at hun/han bliver i stand til at gennemføre selvstændige studier inden for fagets problemområder og udføre opgaver i tilknytning hertil, som baserer sig på selvstændig forskning. Stk. 2. Ved bedømmelsen af samtlige skriftlige opgaver herunder konferensspeciale, skal stave- og formuleringsevnen indgå. Det faglige indhold vægtes tungest i bedømmelsen, mens stave- og formuleringsevnen kan indgå modificerende. Stk. 3. Magisterkonferensuddannelsens speciale skal indeholde et resumé på et fremmedsprog. Resuméet kan efter aftale med vejlederen være på engelsk, fransk, spansk eller tysk. Kapitel 5: Undervisningsformer 21. Undervisningen på magisterkonferensuddannelsen er i stort omfang baseret på selvstudium. Kapitel 6: Særlige studieforudsætninger 22. Det forventes, at den studerende i løbet af uddannelsen tilegner sig læsefærdighed i det eller de hovedsprog, der er relevante for den tematiske eller regionale specialisering. 4

5 Kapitel 7: Samlet oversigt over uddannelsens prøver 23. prøvens navn censur vægtning bedømmelse normaleksamensplan Etnografisk metode og feltøvelse ekstern 25 7-trinsskala 1.semester Regional og tematisk feltforberedelse og projektformulering intern 10 7-trinsskala 2. semester Feltarbejde ekstern 50 7-trinsskala 3. semester Teoretiske emneområder og temaer intern 30 bestået/ikke bestået 4. semester Speciale ekstern 60 bestået/ikke bestået 6. semester Magisterforelæsning intern 05 bestået/ikke bestået 6. semester 24. Prøverne kan aflægges i valgfri rækkefølge, dog således at magisterforelæsningen aflægges til sidst. 25. Reglerne for de enkelte prøver er opstillet nedenfor, således at der skelnes mellem faglige mål (de indholdsmæssige krav ved prøven) og eksamensbestemmelser (retningslinier for prøvens afholdelse og bedømmelse). Kapitel 8: Uddannelsens enkelte discipliner og prøver 26. Etnografisk metode og feltøvelse Der kræves et overblik over forskellige metoder og teknikker til indsamling af etnografiske data (kvalitative og kvantitative metoder). I forløbet indgår en praktisk undersøgelse inden for et selvvalgt emne eller en lokalitet, der på forhånd skal godkendes af underviseren. Der sigtes også mod at give den studerende grundlag for stillingtagen til etiske faglige spørgsmål, herunder etnografens rolle under det konkrete dataindsamlingsforløb. Endelig skal den studerende opnå indsigt i projektbeskrivelse og problemformulering. Stk. 2. Eksamensbestemmelser Kravet til beståelse af etnografisk metode og feltøvelse er udarbejdelse af projektforslag som baggrund for øvelsen, gennemførelse af den praktiske øvelse og udarbejdelsen af en rapport i 5

6 tilknytning hertil. Der redegøres for undersøgelsens forløb, arbejdsmetode og -teknik og vigtigste resultater. Projektforslaget indgår som del af rapporten. Prøven kan aflægges på 2 måder: a) Prøveform: Skriftlig rapport, individuel. Rapporten kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af rapporten, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Rapporten vurderes som en helhed og kan efter studienævnets godkendelse erstattes af en formidlingsopgave. Omfang: Max. 15 sider. Hvis rapporten udabrejdes af flere studerende i samarbejde, er omfanget max. 15 sider per studerende. Censur og bedømmelse: Ekstern censur, 7-trinsskala. Vægtning: 25 point. 27. Regional og tematisk feltforberedelse og projektformulering Forberedelsen af feltarbejdet skal foregå i kontakt med en faglig vejleder. Det forudsættes, at den studerende har et overblik over den antropologiske litteratur vedrørende den valgte region og vedrørende den emnemæssige problemstilling. Den studerende skal ligeledes forberede sig på anvendelsen af de relevante metoder i felten, f.eks. gennem deltagelse i relevante kurser inden for eller uden for afdelingen. Stk. 2. Eksamensbestemmelser Prøveform: Individuel, skriftlig projektformulering for det planlagte feltarbejde, hvor der redegøres for problemstilling og metodeovervejelser. Omfang: Max. 10 sider. Censur og bedømmelse: Intern censur, 7-trinsskalaen. Vægtning: 10 point. 28. Feltarbejde Feltarbejdet skal vise, at den studerende er i stand til selvstændigt at indsamle og bearbejde et etnografisk materiale. Rapporten skal demonstrere, hvorledes den studerende metodiskanalytisk har gennemført feltarbejdet i relation til det skitserede projekt og dets overordnede emne. Feltarbejdets forløb aftales med vejlederen. 6

7 Stk. 2. Eksamensbestemmelser Prøveform: Feltarbejdet afsluttes med en individuel, skriftlig feltrapport. Omfang: Max. 60 sider. Censur og bedømmelse: Ekstern censur, 7-trinsskalaen. Vægtning: 50 point. 29. Teoretiske emneområder og temaer Forløbet kan forme sig på 2 måder: a) Deltagelse i forløb med udgangspunkt i særlige teoretiske emner og temaer, enten ved afdelingen eller tilknyttet universiteter i udlandet. Disse forløb har karakter af forskerkurser med deltagelse fra andre institutioner i ind- og udland. b) Den studerende tilknyttes projekter, hvori der indgår forskning, i Danmark eller i udlandet. Opholdet kan være et led i feltarbejde som en forberedende del eller foregå efter feltarbejdet, f.eks. rettet mod særlige beskæftigelsesmuligheder. Stk. 2 Eksamensbestemmelser a) Den studerende udarbejder en studieplan over forløbet. Heri redegøres klart for forløbets temaer(er) og aktiviteter, samt for hvorledes deltagelsen dokumenteres. Studieplanen skal forhåndsgodkendes af studienævn og vejleder. Prøveform: Individuel, skriftlig opgave, der behandler forløbets tema(er). b) Ophold og aftaler skal godkendes af en vejleder og studienævnet. Der skal foreligge en klar kontrakt, som redegør for den studerendes rettigheder og pligter. Indholdet skal have en direkte forskningsmæssig, faglig relevans og kan f.eks foregå i følgende regi: Universiteter, forskningsinstitutioner (herunder museer), forskningsprojekter eller private virksomheder; bistandsprojekter og organisationer, herunder danske og internationale, private og statslige, der arbejder med udvikling; administrative institutioner, herunder stat, amt, kommune. Prøveform: Individuel, skriftlig rapport efter opholdet. Der skal foreligge bekræftelse på opholdets gennemførelse. a og b) Omfang: Max. 15 sider. Censur og bedømmelse: Intern prøve, der bedømmes af vejlederen med bestået/ikke bestået. Vægtning: 30 point. 7

8 30. Speciale Som magisterspeciale indleveres én samlet skriftlig afhandling. Afhandlingen skal vise, at den studerende selvstændigt kan behandle det indsamlede materiale i relation til teorier og teoretiske debatter i faget. Stk. 2. Eksamensbestemmelser Prøveform: Specialet er en individuel, fri, skriftlig hjemmeopgave. Omfang: Max. 125 sider. Censur og bedømmelse: Ekstern censur, bestået/ikke bestået. Censor og eksaminator udarbejder i fællesskab en skriftlig udtalelse, der samtidig med karakteren skal foreligge senest 3 måneder efter den fastsatte afleveringsdato. Vægtning: 60 point 31. Magisterforelæsning Forelæsningen skal vise, at den studerende kan præsentere en faglig problemstilling. Stk. 2. Eksamensbestemmelser Prøveform: Individuel konferensforelæsning over et frit emne, der aftales med vejlederen 7 dage forinden. Omfang: Ca. 45 minutter ekskl. censur. Censur og bedømmelse: Intern censur, bestået/ikke bestået. Vægtning: 5 point 8

9 Kapitel 10: Ikrafttræden og overgangsbestemmelser 32. Ordningen træder i kraft De enkelte prøver meritoverføres som følger: Overbygningsuddannelsen 1992-ordning Etnografisk metode og feltøvelse og Regional etnografi 2 Magisterkonferens 1992-ordning Regional og tematisk feltforberedelse og projektformulering Feltarbejde og feltrapport Speciale Magisterforelæsning Magisterkonferensen Etnografisk metode og feltøvelse Magisterkonferensen Regional og tematisk feltforberedelse og projektformulering Feltarbejde Speciale Magisterforelæsning GODKENDT AF DET HUMANISTISKE FAKULTETSRÅD JANUAR Ikrafttræden 1. februar Ændring af 29 godkendt af Det Humanistiske Fakultetsråd oktober Ændring af 26, stk. 2, 27, stk. 2, 28, stk. 2, 30, stk. 2 godkendt af Det Humanistiske Fakultetsråd april Ikrafttræden 1. september Ændring af 30, stk. 2 godkendt af Dekanen august Ikrafttræden 1. september Ophævelse af 5A godkendt af Dekanen januar Ikrafttræden 1. februar Ændring af 11, 13, 23, 25, 26 stk. 1 og 2, 27 stk. 1 og 2, 28 stk. 1 og 2, 29 stk. 1, 30 stk. 1 og 31 stk. 1 godkendt af Dekanen august Ikrafttræden 1. september