Baggrundsnotat om status for EU-udmelding om Danmarks klimamål for og nye regler om drivhusgas fra jorde og skove
|
|
- Thor Gregersen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Dato 5. september 2016 Baggrundsnotat om status for EU-udmelding om Danmarks klimamål for og nye regler om drivhusgas fra jorde og skove Det Europæiske Råd vedtog i oktober 2014, at EU s interne drivhusgasudledning skal reduceres med mindst 40 pct. i 2030 i forhold til Dette mål skal nås gennem reduktioner for hhv. de sektorer, der er omfattet af EU s kvotehandelssystem (elproducenter, store industrianlæg, offshore olie- og gasudvinding samt international luftfart), og de ikke-kvotebelagte sektorer, som primært omfatter udledninger fra transport, landbrug, bygninger og affald. Konkret skal kvotemængden i kvotehandelssystemet reduceres med 43 pct. ift. 2005, mens udledningsretten i de ikkekvotebelagte sektorer skal reduceres med 30 pct. ift Indsatsen for de ikkekvotebelagte sektorer skal fordeles blandt medlemsstaterne. EU-Kommissionen har den 20. juli 2016 fremlagt to forslag i form af forordninger, som skal implementere den del af EU s mål, der er omfattet af de ikke-kvotebelagte sektorer. Det ene forslag fastlægger en byrdefordeling mellem medlemsstaterne fsva. den del af drivhusgasudledningen, der udledes fra de ikke-kvotebelagte sektorer. Det andet forslag fastlægger rammerne for, hvordan optag og udledning af drivhusgas i jord og skov ( Land Use, Land-Use Change and Forestry LULUCF ) skal inkluderes i EU s klimaregulering fra Dette notat har til formål at give et kort, faktuelt overblik over, hvad forslagene indeholder for Danmark. Der er ikke tale om en dybdegående analyse eller vurdering af substansen i forslagene, men alene en foreløbig overordnet sammenfatning. Foreløbige beregninger er således behæftet med usikkerhed. Byrdefordeling af EU s klimamål Kommissionens forslag skal ses som en implementering af Det Europæiske Råds beslutning fra oktober 2014 om en reduktion af EU s ikke-kvotebelagte drivhusgasudledning i 2030 på 30 pct. ift De ikke-kvotebelagte drivhusgasudledninger omfatter ca. 55 pct. af EU s samlede udledninger. Det Europæiske Råd har vedtaget, at medlemsstaternes reduktionsmål i 2030 primært skal baseres på BNP pr. indbygger og ligge inden for et spænd på 0-40 pct. ift Det Europæiske Råd har desuden fastlagt, at der for medlemsstater med et BNP pr. indbygger over EU-gennemsnittet vil ske en justering af reduktionsmålet for derved at reflektere disse landes omkostningseffektive reduktionspotentiale. Side 1/9
2 Det danske reduktionsmål i 2030 Kommissionen lægger op til, at Danmark, som ifølge Eurostat har EU s næsthøjeste BNP pr. indbygger, pålægges et reduktionsmål på 39 pct. i 2030 ift De øvrige landes reduktionsmål fremgår af tabellen i bilag 1. De ikke-kvotebelagte drivhusgasudledninger stammer i Danmark primært fra transport og landbrug med hver ca. 40 % fra 2020, mens individuel opvarmning, emissioner fra affaldsdeponier, F-gasser mv. udgør de resterende 20 %. Fastsættelse af reduktionsstien for det danske mål Forslaget lægger op til, at medlemslandenes reduktionsmål indfases gradvist over årene i perioden via en fastsat reduktionssti. Hvert enkelt medlemsland tildeles hvert år i denne periode et antal udledningsrettigheder svarende til reduktionsmålet det enkelte år. Udledningsrettighederne udgør således medlemsstaternes udledningsloft. Overskydende udledningsrettigheder fra de enkelte år kan ubegrænset overføres til kommende år indtil Medlemslandene skal hvert år overholde deres nationale reduktionsmål. Hvis det årlige udledningsloft overskrides, lægges der op til at reducere antallet af udledningsrettigheder for det følgende kalenderår med overskridelsen plus en straf på 8 pct. af overskridelsen. Kommissionen lægger endvidere op til, at startpunktet for udledningsretten i 2021 baseres på medlemslandenes udledninger i Det er stort set samme princip, som blev anvendt for perioden Ved at fastholde dette princip søger Kommissionen også at undgå et stort overskud af ikke-kvoteudledningsrettigheder først i perioden Hvis der alternativt var taget udgangspunkt i landenes 2020-mål, ville der være opstået et stort overskud af udledningsrettigheder, da de fleste landes udledninger hidtil har ligget under deres årlige reduktionstilladelser for perioden Mulighed for at anvende fleksibilitetsmekanismer Forslaget lægger op til at videreføre to eksisterende fleksibilitetsmekanismer samt indføre to nye. Muligheden for at anvende klimakreditter fra tredjelande bortfalder. Medlemslandene kan ved målopfyldelsen således under visse forudsætninger gives fleksibilitet til opfyldelse af reduktionsmålet. De fire fleksibilitetsmekanismer er: Køb af andre medlemslandes udledningsrettigheder Alle medlemslandene kan i ubegrænset omfang købe andre medlemslandes overskydende udledningsrettigheder. Dette er en fortsættelse af en fleksibilitetsmekanisme, der indgår i den gældende lovgivning i perioden Side 2/9
3 Køb af kreditter fra klimaprojekter i andre medlemslande Alle medlemslandene kan i ubegrænset omfang købe kreditter fra klimaprojekter i andre medlemslande. Dette er en fortsættelse af en fleksibilitetsmekanisme, der principielt indgår i den gældende lovgivning i perioden , men ikke har været aktiveret endnu. Anvendelse af kvoter fra EU s kvotehandelssystem Visse medlemslande gives adgang til at opfylde målet for de ikke-kvotebelagte sektorer med kvoter fra EU's kvotehandelssystem svarende til max. 2-4 pct. af 2005-udledningerne. De omfattede lande kan ses i kolonne 5 i tabellen i bilag 1. Samlet skønner Kommissionen, at 9 medlemslande vil kunne anvende ca. 97 mio. kvoter, heraf ca. 7 mio. i Danmark. Adgangen til fleksibiliteten foreslås jævnt fordelt over perioden Der lægges op til, at de medlemsstater, der gives adgang til mekanismen, herunder Danmark, allerede før 2020 skal tage stilling til, om de ønsker at benytte sig af denne adgang. Anvendelse af LULUCF-kreditter Alle medlemslandene kan vælge at anvende såkaldte LULUCF-kreditter fra forbedret kulstofbalance i jord og skov. Adgangen hertil begrænses til 280 mio. kreditter på EU-niveau i perioden , som er fordelt på de enkelte medlemslande ud fra, hvor stor en andel udledninger af metan og lattergas fra landbruget udgør af medlemslandenes samlede ikke-kvotebelagte udledninger. De enkelte medlemslandes maksimale adgang til denne fleksibilitetsmekanisme kan ses i kolonne 6 i tabellen i bilag 1. Danmark tillades anvendelse svarende til 4 pct. af udledningen i hvert år i perioden , hvilket ifølge forslaget modsvarer 14,6 mio. LULUCF-kreditter i perioden samlet set. Der lægges op til, at medlemsstaterne gives fleksibilitet i forhold til, hvornår i perioden og i hvilket omfang denne fleksibilitet skal benyttes. Fleksibilitetsmekanismernes betydning for Danmark Figur 1 viser EU-medlemslandenes adgang til ETS- og LULUCFfleksibilitetsmekanismerne, og hvad deres reduktionsmål vil være, hvis de to mekanismer udnyttes fuldt ud. Side 3/9
4 Figur 1: EU-medlemslandenes adgang til ETS- og LULUCF-fleksibilitetsmekanismerne, og hvad deres reduktionsmål vil være, hvis de to mekanismer udnyttes fuldt ud. Som det fremgår af figuren har Danmark umiddelbart fået en relativt stor adgang til fleksibilitet svarende til ca. 6 pct. point. Danmark står således til at få omkring 6 pct. af den samlede fleksibilitet i EU, mens Danmark kun står for lidt over 1 pct. af udledningerne. Danmark forventes at have reduceret med ca. 20 pct. i 2020 i forhold til 2005, således resterer der en reduktionsindsats på 19 pct. mellem , hvoraf 6 pct. kan reduceres gennem fleksibilitetsmekanismer. Fleksibilitetsmekanismerne giver mulighed for at opnå reduktionerne andre steder end i de ikke-kvotebelagte sektorer. Det skal dog understreges, at fleksibilitetsmekanismerne ikke skal ses som en gratis omgang for hverken klimaet eller økonomien. Hvis medlemslandene overflytter udledningsrettigheder fra kvoteområdet til ikke-kvote-området reduceres medlemslandenes provenu fra kvoteauktioneringen. Samtidig kan der være omkostninger forbundet med at reducere udledningerne fra landbrugsjord og skove. Drivhusgas fra jorde og skove i nationale klimaforpligtelser Kommissionens forslag omhandler udledninger og optag af drivhusgasser fra arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug, såkaldt LULUCF (Land- Use, Land-Use Change and Forestry). Forslagets primære indhold drejer sig om: at hvert EU-medlemsland skal sikre, at kulstofbalancen i jord og skov og ikke forringes i perioden at medlemslande, som nationalt opnår en positiv udvikling i kulstofbalancen, i begrænset omfang får mulighed for at modregne LULUCF-kreditter ved målopfyldelse i ikke-kvotesektoren i perioden Hvad er LULUCF? LULUCF er en drivhusgaskategori i henhold til nationale drivhusgasopgørelser. I denne kategori opgøres tab og binding af kulstof i eksempelvis landbrugsjord, græsarealer og skove. Tab og binding af kulstof omregnes til henholdsvis en ud- Side 4/9
5 ledning eller et optag af CO 2 på baggrund af kulstofindholdet i CO 2. Der kan endvidere være tale om udledninger af drivhusgasserne metan og lattergas fra fx vådområder. Disse drivhusgasser omregnes til CO 2 -ekvivalenter i forhold til hvor aggressivt, de bidrager til global opvarmning. Drivhusgasser fra LULUCF adskiller sig fra andre drivhusgaskategorier, idet der både er tale om udledninger og optag ( sinks ). Udledninger og optag lægges sammen i drivhusgasregnskabet, hvorved der bogføres en nettoudledning eller et nettooptag se nedenstående principskitse ton CO2-e Optag Udledning Nettoudledning -2 Figur 2: Princip for nettoudledning Drivhusgasudledninger og -optag fra LULUCF er vanskeligt at opgøre, og der kan være store årlige udsving afhængig af vejret. Desuden er regnereglerne komplicerede. Der forventes en øget kontrol med disse opgørelser fremover. Historik for håndtering af LULUCF i opgørelser EU-landene har hidtil både skullet rapportere efter Kyoto-protokollens og Klimakonventionens noget afvigende regler. Det nye LULUCF-forslag lægger imidlertid op til, at der overgås til at tage udgangspunkt i Klimakonventionens opgørelses- og rapporteringsmetoder bl.a. fordi Kyoto-protokollen ophører i Derved ophæves den dobbelte bogføring. Udledninger fra LULUCF har i perioden ikke været en del af EU-landendes nationale klimaforpligtelser. Indholdet af EU-Kommissionens forslag National kulstofbalance må ikke forringes Medlemslandene skal opgøre den nationale kulstofbalance for at dokumentere, at den ikke forringes ( no-net-debet -reglen). I opgørelsen heraf indgår udledninger og optag fra følgende anvendelser: Skovrejsning (optag hvis der rejses skov på nye arealer) Skovrydning (udledning hvis der ryddes skov for fx at kunne anlægge en motorvej) Side 5/9
6 Skovforvaltning (udledning/optag fra hugst mv. i eksisterende skov) og som underkategori herunder o høstede træprodukter (kulstof, der forbliver i tømmer anvendt til byggeri mv.) Landbrugsjord (udledning/optag fra omsætning af kulstof ved dyrkning af jorden) Græsarealer (udledning/optag fra omsætning af kulstof) Vådområder (udledning/optag fra omsætning af kulstof, fra iltfattigt miljø mv.) Først foretages en opgørelse af de fysiske emissioner og optag af kulstof fra de ovennævnte kategorier. På basis heraf laves der et regnskab over, om der er sket forbedringer eller forværringer af kulstofbalancen i jorde og skov enten i forhold til et basisår eller i forhold til et referenceniveau (for skovforvaltning). Viser dette regnskab en forværring, er der opstået såkaldte debets. Hvis regnskabet viser en forbedring, har man traditionelt kaldt overskuddet for LULUCF-kreditter. Kan landet ikke overholde no-net-debet -reglen på basis af indenlandske optag og udledninger, er der adgang til at opfylde denne regel med køb af LULUCF-kreditter fra andre medlemslande. Regnskabsteknisk har Danmark hidtil forbedret kulstofbalancen betydeligt, og derfor overholdes no-net-debet -reglen aktuelt. Det sker på trods af, at LULUCFopgørelser for Danmark traditionelt har en fysisk nettoudledning af CO 2, primært fra landbrugsjorde. Udledningen kommer især pga. dræning af landbrugsjord med højt organisk indhold. Udledningen er faldet siden 1990, og forventes fortsat at falde i årene fremover. Det er baggrunden for at LULUCF-regnskabet hidtil har resulteret i LULUCF-kreditter. Medlemslandende kan udelade at opgøre udledninger, som skyldes ikkekontrollerbare naturlige forstyrrelser fra fx skovbrande. Positiv kulstofbalance kan generere LULUCF-kreditter Forslaget til forordning om byrdefordeling åbner som nævnt mulighed for modregning af en begrænset mængde LULUCF-kreditter i ikke-kvotesektorens udledninger. Der gælder nogle særlige regler for de LULUCF-kreditter, der kan anvendes til opfyldelse af de nationale reduktionsmål i ikke-kvotesektoren. De kan kun genereres fra kategorierne Skovrejsning, Afskovning, Landbrugsjord og Græsarealer men ikke fra Skovforvaltning og modregningen kan kun ske på visse betingelser: Modregningen kan kun ske for en begrænset mængde LULUCF-kreditter for det pågældende medlemsland. Modregningen kan ikke overstige netto-forbedringen af kulstofbalancen for alle LULUCF-kategorierne herunder også Skovforvaltning af eksisterende skove. Side 6/9
7 Adgangen til modregning i ikke-kvote-udledninger gælder kun, hvis no-netdebet -reglen overholdes uden netto-import af LULUCF-kreditter fra andre medlemslande dvs. at no-net-debet -reglen skal overholdes ved optag/emissioner indenfor landets grænser. LULUCF-forordningens øvrige bestemmelser skal være overholdt. Hvert enkelt medlemsland kan opspare genererede kreditter til anvendelse indtil Figur 3: Overblik over LULUCF-kategorier, der kan generere kreditter til modregning på ikke-kvote-området Begrænsningen i anvendelsen af LULUCF-kreditter betyder, at Danmark tillades at anvende op til 14,6 mio. kreditter til målopfyldelse i de ikke-kvotebelagte sektorer. Danmark får en relativt høj adgang til at anvende disse kreditter ift. de fleste andre medlemslande. Denne adgang er givet for at imødekomme lande med en høj andel landbrugsudledninger i ikke-kvotesektoren, da EU antager, at udledninger herfra er særligt vanskelige at reducere. Forslagets sammenhæng med reduktionsmål i ikke-kvotesektoren EU-Kommissionen foreslår en selvstændig regulering af LULUCF-udledninger. Der er altså ikke tale om, at udledninger fra LULUCF skal indregnes i drivhusgasudledningen i de ikke-kvotebelagte sektorer. Der vil dog være en bro, som forbinder LU- LUCF med ikke-kvotesektoren, idet LULUCF-kreditter som nævnt kan anvendes til målopfyldelse i ikke-kvotesektoren. Hvis et land ikke overholder no-net-debet reglen vil mankoen endvidere blive fratrukket i udledningsrettighederne for ikkekvotesektoren. Virkning og status Forslaget er juridisk set en forordning med direkte retsvirkning, som ikke kræves omsat i dansk lovgivning. Det er endnu for tidligt at sige, om det vil kræve national lovgivning at sikre kulstofbalancen i jorde og skove. Status er, at forslaget skal for- Side 7/9
8 handles i den almindelige lovgivningsprocedure mellem medlemslandene i Rådet og Europa-Parlamentet, og at indholdet derfor kan ændre sig, inden det får virkning. Side 8/9
9 Bilag 1 Tabel 1: Oversigt over medlemslandenes reduktionsmål samt adgang til fleksibilitetsmekanismer. Kolonne mål BNPmål i 2030 Justeret og endeligt mål i 2030 Ekstra udledningsret 2021 i mio. t Årlig ETS fleksibilitet i perioden i % af 2005 (og i mio. t over hele perioden)* LULUCFfleksibilitet i mio. t over hele perioden (og årlig adgang i % af 2005)** Luxembourg -20% -61% -40% 4% (4 Mt) 0,25 Mt (0,2%) Dato Sverige -17% -42% -40% 2% (9 Mt) 4,9 Mt (1,1%) Danmark -20% -42% -39% 2% (7 Mt) 14,6 Mt (4,0%) Finland -16% -39% -39% 2% (7 Mt) 4,5 Mt (1,3%) Tyskland -14% -37% -38% 22,3 Mt (0,5% Frankrig -14% -36% -37% 58,2 Mt (1,5%) Storbritannien -16% -36% -37% 17,8 Mt (0,4%) Holland -16% -39% -36% 2% (24 Mt) 13,4 Mt (1,1%) Østrig -16% -39% -36% 2% (12 MT) 2,5 Mt (0,4%) Belgien -15% -38% -35% 2%(16 Mt) 3,8 Mt (0,5%) Italien -13% -33% -33% 11,5 Mt (0,3%) Irland -20% -39% -30% 4% (19 Mt) 26,8 Mt (5,6%) Spanien -10% -26% -26% 29,1 Mt (1,3%) Cypern -5% -24% -24% 0,6 Mt (1,3%) Malta +5% -19% -19% 2% (0,2 Mt) 0,03 Mt (0,3%) Portugal +1% -17% -17% 1,6 Mt 5,2 Mt (1%) Grækenland -4% -16% -16% 6,7 Mt (1,1%) Slovenien +4% -15% -15% 0,2 Mt 1,3 Mt (1,1%) Tjekkiet +9% -14% -14% 4,4 Mt 2,6 Mt (0,4%) Estland +11% -13% -13% 0,1 Mt 0,9 Mt (1,7%) Slovakiet +4% -12% -12% 2,2 Mt 1,2 Mt (0,5%) Litauen +15% -9% -9% 2,2 Mt 6,5 Mt (5%) Polen +14% -7% -7% 7,5 Mt 21,7 Mt (1,2%) Kroatien +11% -7% -7% 1,1 Mt 0,9 Mt (0,5%) Ungarn +10% -7% -7% 6,7 Mt 2,1 Mt (0,5%) Letland +17% -6% -6% 0,5 Mt 3,1 Mt (3,8%) Rumænien +19% -2% -2% 10,9 Mt 13,2 Mt (1,7%) Bulgarien +20% +1% 0% 1,6 Mt 4,1 Mt (1,5%) EU28 total <-10% -30% 39 Mt 97 Mt 280 Mt *Forslaget fastsætter adgangen til at anvende kvoter fra EU s kvotehandelssystem (ETS) som procentdel af den reviderede 2005-udledning hvert år i perioden Tallene i parentes angiver Kommissionens estimat for hvor mange i mio. kvoter dette ca. kan svare til i perioden **Forslaget fastsætter adgangen til at anvende LULUCF-kreditter i mio. t. over hele perioden Tallene i parentes angiver Kommissionens estimat for hvor stor en andel af 2005-udledningen dette kan svare til årligt i hele perioden Side 9/9
Betydningen af EU's klimamål for dansk landbrug. Klima - Plantekongres 2017
Betydningen af EU's klimamål for dansk landbrug Klima - Plantekongres 2017 Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet 19. januar 2017 Side 1 Indhold EU s oveordnede klimamål for 2030 Det danske klimamål
Læs mereEuropaudvalget EUU Alm.del EU Note 56 Offentligt
Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 56 Offentligt Europaudvalget, Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget og Miljø- og Fødevareudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer Den 12.
Læs mereStatus på EU s 2030 klimamål og Kommissionens vinterpakke - med fokus på det biobaserede samfund
Status på EU s 2030 klimamål og Kommissionens vinterpakke - med fokus på det biobaserede samfund Ved Søren Jacobsen Kontorchef, Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
Læs mereEuropaudvalget 2016 KOM (2016) 0479 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0479 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Dato 23. august 2016 Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om medtagelse
Læs mereSamlenotat. Europaudvalget 2016 Rådsmøde miljø Bilag 2 Offentligt. Rådsmøde (miljø) den 17. oktober 2016
Europaudvalget 2016 Rådsmøde 3491 - miljø Bilag 2 Offentligt Samlenotat Dato 5. oktober 2016 Rådsmøde (miljø) den 17. oktober 2016 Dagsorden Side 3. Forslag om bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissionerne
Læs mereSamlenotat. Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 260 Offentligt. Rådsmøde (miljø) den 19. juni 2017
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17 EFK Alm.del Bilag 260 Offentligt Samlenotat Dato 6. juni 2017 Rådsmøde (miljø) den 19. juni 2017 Dagsorden Side 1. Forslag om bindende årlige reduktioner af
Læs mereBERETNING FRA KOMMISSIONEN
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.9.2016 COM(2016) 618 final BERETNING FRA KOMMISSIONEN Rapport, der skal understøtte beregningen af den tildelte mængde til Den Europæiske Union, og rapport, der skal
Læs mereSamlenotat. Europaudvalget 2017 Rådsmøde miljø Bilag 2 Offentligt. Rådsmøde (miljø) den 13. oktober 2017
Europaudvalget 2017 Rådsmøde 3565 - miljø Bilag 2 Offentligt Samlenotat Dato 26. september 2017 Rådsmøde (miljø) den 13. oktober 2017 Dagsorden Side 1. Forslag om bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissionerne
Læs mereHvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen
Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni
Læs mereHermed følger til delegationerne Kommissionens dokument - D023442/01.
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 8. november 2012 (09.11) (OR. en) 15867/12 ENV 838 ENER 444 IND 186 COMPET 672 MI 700 ECOFIN 920 TRANS 381 FØLGESKRIVELSE fra: Europa-Kommissionen modtaget:
Læs mereCO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet
CO2 og VE mål for EU og Danmark Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet Disposition 1. EU: Klima- og energipakken 2. Danmark: Energiaftalen af 21.02.2008 3. Opfølgninger herpå EU s klima-
Læs mereBILAG. til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.7.2016 COM(2016) 479 final ANNEXES 1 to 6 BILAG til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om medtagelse af drivhusgasemissioner og optag fra arealanvendelse,
Læs mereTabeller til besvarelse af spørgsmål 178 fra Finansudvalget
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 178 Offentligt Notat Tabeller til besvarelse af spørgsmål 178 fra Finansudvalget Tabel 1 og 2 nedenfor viser den faktiske (effektive) gennemsnitlige
Læs mereEuropaudvalget 2016 KOM (2016) 0482 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0482 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Dato 23. august 2016 Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om bindende
Læs mere7. Internationale tabeller
7. Internationale tabeller 3 - Internationale tabeller Tabel 7. Skovareal fordelt efter træart Skovareal i alt Løvtræ Nåletræ Blandet skov 000 ha Albanien 030 607 46 78 Belgien 646 3 73 5 Bosnien-Hercegovina
Læs mereOKTOBER ikke-kvotebelagte sektorer. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
OKTOBER 2018 Reduktionsstrategi for de ikke-kvotebelagte sektorer Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet 2018/19:6 OKTOBER 2018 Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Stormgade 2-6 1470 København K
Læs mereEr Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget?
Er Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget? Plantekongressen 2011, Direktør Claus Søgaard-Richter, 11. januar 2011 Baggrund: Rammen FN (IPCC) Danmark har forpligtet
Læs mere1 Omkostninger ved opfyldelse af Danmarks reduktionsmål på ikkekvoteområdet
ENK/5/7.b 25. november 2016 1 Omkostninger ved opfyldelse af Danmarks reduktionsmål på ikkekvoteområdet i perioden 2021-30 1.1 Introduktion Energikommissionen havde den første drøftelse af Tema 2 (Omkostningseffektiv
Læs mereForeløbig rapport om fordelingen af medlemmer i Europa- Parlamentet
Europaudvalget EU-note - E 78 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 12. september 2007 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Foreløbig rapport om
Læs mereEU s klima- og energipakke
EU s klima- og energipakke Hvilke rammebetingelser sætter klima- og energipakken for EU s CO2-reduktioner, herunder i transporten og landbruget? Stig Kjeldsen, EU og International Energipolitik Klima-
Læs mereDanmark og EU s 2030-klimamål
November 2016 Danmark og EU s 2030-klimamål Analyse af Kommissionens forslag til reduktionsmål uden for kvotesektoren klimaraadet.dk Indhold 1 Indledning og hovedkonklusioner... 3 2 EU-Kommissionens forslag...
Læs merePGI 2. Det Europæiske Råd Bruxelles, den 19. juni 2018 (OR. en) EUCO 7/1/18 REV 1
Det Europæiske Råd Bruxelles, den 19. juni 2018 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2017/0900 (NLE) 2013/0900 (NLE) EUCO 7/1/18 REV 1 INST 92 POLGEN 23 CO EUR 8 RETSAKTER Vedr.: DET EUROPÆISKE RÅDS AFGØRELSE
Læs mereA8-0321/78. Andrzej Grzyb Fremme af renere og mere energieffektive køretøjer til vejtransport (COM(2017)0653 C8-0393/ /0291(COD))
17.10.2018 A8-0321/78 Ændringsforslag 78 Keith Taylor for Verts/ALE-Gruppen Betænkning Andrzej Grzyb Fremme af renere og mere energieffektive køretøjer til vejtransport (COM(2017)0653 C8-0393/2017 2017/0291(COD))
Læs mereAnalyse 19. marts 2014
19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande
Læs mereA8-0249/139
21.10.2015 A8-0249/139 139 Jens Rohde and others Artikel 4 stk. 1 1. Medlemsstaterne begrænser som minimum deres årlige menneskeskabte emissioner af svovldioxid (SO2), nitrogenoxider (NOx), andre flygtige
Læs mereMEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den XXX [ ](2013) XXX draft MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN Anvendelsen af artikel 260 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde ajourføring af oplysninger, der anvendes
Læs mereFor EU-27 vil det hjemlige udslip i 2008-12 med fuld brug af tilladte kreditter ligge 66 mio. tons eller kun 1,1 procent under 1990-niveau 2.
23. september 2008 Klimapolitik på kredit EU Både Klimakonventionen og Kyoto-Protokollen bygger på den fælles forståelse af, at det er de rige lande, der har hovedansvaret for de historiske udslip af drivhusgasser
Læs mereUdviklingen i antallet af naturgasdrevne køretøjer og naturgastankstationer i EU-landene
DGC-notat 1/12 Udviklingen i antallet af naturgasdrevne køretøjer og naturgastankstationer i EU-landene Dansk Gasteknisk Center a/s har på anmodning fra HMN Naturgas undersøgt udviklingen i bestanden af
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 17. marts 2016 (OR. en)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 17. marts 2016 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2014/0013 (NLE) 15436/15 AGRI 684 AGRIORG 101 LOVGIVNINGSMÆSSIGE RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER Vedr.: RÅDETS
Læs merekonsekvenser for erhvervslivet
Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt
Læs mereMEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 9.8.2016 C(2016) 5091 final MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN om ajourføring af oplysninger, der anvendes til beregning af de faste beløb og de tvangsbøder, som Kommissionen
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234-238 af 7. maj 2007. /Lene Skov Henningsen
Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 234 Offentligt maj 2007 25. J.nr. 2007-218-0126 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234-238 af 7. maj 2007. (Alm.
Læs mereBaggrundsnotat om EU s klimaregulering og CO2- kvotehandelssystemet (EU ETS)
Bilag 5.4 Baggrundsnotat om EU s klimaregulering og CO2- kvotehandelssystemet (EU ETS) 7. juni 2016 I dette baggrundsnotat til Energikommissionen gives et kort oprids af EU's klimaregulering med særligt
Læs mereNotat. Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 177 Offentligt. Tabeller til besvarelse af spørgsmål 177 fra Finansudvalget
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 177 Offentligt Notat Tabeller til besvarelse af spørgsmål 177 fra Finansudvalget Tabel 1-4 nedenfor viser den lovbestemte pensionsalder i alle
Læs mereAnalyse 3. april 2014
3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på
Læs mereUden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top.
NOTAT Statistik om udlandspensionister 2010 7. juli 2011 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 1,9 mia. kroner i 2010.
Læs mereMEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 21.11.2013 C(2013) 8101 final MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN om ajourføring af oplysninger, der anvendes til beregning af de faste beløb og de tvangsbøder, som Kommissionen
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 3. marts 2017 (OR. en)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 3. marts 2017 (OR. en) 6936/17 ADD 4 JAI 189 ASIM 22 CO EUR-PREP 14 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 2. marts 2017 til: Jordi AYET PUIGARNAU, direktør, på vegne
Læs mereKOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 4.7.2005 KOM(2004) 818 endelig/2 CORRIGENDUM Annule et remplace la page de couverture du COM(2004) 818 final du 20.12.2004. Concerne uniquement
Læs mereElektrificeringspotentialer og bidrag til klimamål
24. januar 2017 Elektrificeringspotentialer og bidrag til klimamål Side 1 ANALYSE NR. 25 TILLÆGSBLAD 9. MAJ 2017 Elektrificeringspotentialer og bidrag til klimamål Opdatering af centrale estimater og figurer
Læs mereHvorfor vil danskerne ikke være iværksættere?
ANALYSE Hvorfor vil danskerne ikke være iværksættere? Resumé Selvom danskerne beundrer iværksætterne i det danske samfund, vælger overraskende få danskere livet som iværksætter. Det viser en ny befolkningsundersøgelse,
Læs mereHermed følger til delegationerne dokument - COM(2017) 242 final BILAG 1.
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. maj 2017 (OR. en) 9438/17 ADD 1 MAP 12 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 17. maj 2017 til: Jordi AYET PUIGARNAU, direktør, på vegne af generalsekretæren for
Læs mereOFFENTLIGE FINANSER STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2008:26 3. november Offentligt underskud og gæld i EU 2007 (oktober-opgørelse) 1.
STATISTISKE EFTERRETNINGER OFFENTLIGE FINANSER 2008:26 3. november 2008 Offentligt underskud og gæld i EU 2007 (oktober-opgørelse) Resumé: Samlet set opfyldte de 27 EU-lande ØMU-kriterierne for både det
Læs mereVirksomheder med e-handel og eksport tjener mest
Joachim N. Strikert, konsulent og Thomas M. Klintefelt, chefkosulent jons@di.dk, 3377 4844 - thok@di.dk, 3377 3367 JUNI 217 Virksomheder med e- og eksport tjener mest En ny analyse fra DI Handel viser,
Læs mereEuropaudvalget. EU-note - E 6 Offentligt
Europaudvalget EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 17. oktober 2007 En ny Ioannina-afgørelse Man har på det seneste i de europæiske medier
Læs mereUdenlandsk arbejdskraft i Danmark stiger fortsat
ØKONOMISK ANALYSE 1. februar 219 Udenlandsk arbejdskraft i Danmark stiger fortsat I Danmark var der 21.314 udenlandske beskæftigede omregnet til fuldtidspersoner i 218. Det er en ny rekord. Antallet steg
Læs mereEt åbent Europa skal styrke europæisk industri
Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning
Læs mereForslag til RÅDETS FORORDNING
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 7.7.2014 COM(2014) 448 final 2014/0207 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING om tilpasning af Rådets forordning (EF) nr. 1340/2008 af 8. december 2008 om handel med visse
Læs mereBaggrundsnotat om klima- og energimål
12. april 2016 Baggrundsnotat om klima- og energimål Indledning Der er indgået en række aftaler i såvel FN- som EU-regi om klima- og energimål. Aftalerne har dels karakter af politiske hensigtserklæringer,
Læs mere1. Kommissionen sendte den 28. juli 2017 Rådet forslag til ændringsbudget (FÆB) nr. 5 til det almindelige budget for 2017.
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 29. september 207 (OR. en) 2439/7 FIN 562 PE-L 37 I/A-PUNKTSNOTE fra: til: Komm. dok. nr.: Vedr.: Budgetudvalget De Faste Repræsentanters Komité/Rådet 560/7
Læs mereØkonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 25. april 2014
Økonomisk analyse 25. april 214 Axelborg, Axeltorv 3 19 København V T +45 3339 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark, EU og fødevareproduktion Hvor mange, og hvem, skal den danske fødevareklynge
Læs mereMEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 15.6.2018 COM(2018) 475 final MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET Finansielle oplysninger om Den Europæiske Udviklingsfond Den Europæiske Udviklingsfond (EUF): prognoser
Læs mereMEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 17.9.2014 C(2014) 6767 final MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN om ajourføring af de oplysninger, der anvendes til beregning af de faste beløb og de tvangsbøder, som Kommissionen
Læs mereIndkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning
Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede
Læs mereStatistik om udlandspensionister 2013
Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social
Læs mere(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER
22.2.2019 L 51 I/1 II (Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2019/316 af 21. februar 2019 om ændring af forordning (EU) nr. 1408/2013 om anvendelse af artikel 107
Læs mereDet Økologiske Råds høringssvar til høring om EU-Kommissionens forslag til byrdefordeling af EU s klimamål
København den 3.8.2016 Til: skn@ens.dk, eta@ens.dk, mas@ens.dk, malib@efkm.dk og subch@efkm.dk Det Økologiske Råds høringssvar til høring om EU-Kommissionens forslag til byrdefordeling af EU s klimamål
Læs mereØkonomisk analyse. Danmark i front på miljøeffektiv mælkeproduktion i EU - Status for ammoniakudledningen
Økonomisk analyse 1. oktober 1 Axelborg, Axeltorv 3 19 København V T +5 3339 F +5 3339 11 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark i front på miljøeffektiv mælkeproduktion i EU - Status for ammoniakudledningen
Læs mereJI og CDM kreditters andele af reduktionsindsatsen i EU's klima- og energipakke i 20 % reduktionsscenariet.
Europaudvalget 2008 2895 - transport, tele og energi Bilag 7 Offentligt 29. september 2008 JI og CDM kreditters andele af reduktionsindsatsen i EU's klima- og energipakke i 20 % reduktionsscenariet. Nærværende
Læs mereKOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 12.12.2007 KOM(2007) 802 endelig 2007/0281 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 1234/2007 om en fælles markedsordning
Læs mereEnkeltmandsselskaber med begrænset ansvar
Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at
Læs mereunder henvisning til protokollen vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter, særlig artikel 12,
30.4.2014 L 129/5 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 422/2014 af 16. april 2014 om tilpasning med virkning fra den 1. juli 2011 af vederlag og pensioner til tjenestemænd og øvrige ansatte
Læs mereSaldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9
Side 37 Tabel 1.1 Økonomiske nøgletal Saldo på statsfinanser (% af BNP) Saldo på betalingsbalancens løbende poster (% af BNP) Arbejdsløshed (% af arbejdsstyrke) Inflation (årlig stigning i forbrugerprisindeks
Læs mereOpdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013
N O T AT 13. august 2013 Ref. mis/abl Klima og energiøkonomi Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 Siden den seneste basisfremskrivning fra efteråret 2012, BF2012, er der
Læs mereProvenumæssige konsekvenser af en forhøjelse af afgifterne på cigaretter og tobak med 3 kr.
Skatteudvalget 2011-12 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 124 Offentligt Notat J.nr. 2011-238-0192 Provenumæssige konsekvenser af en forhøjelse af afgifterne på cigaretter og tobak med 3 kr. 1. Indledning
Læs mereØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU
14. maj 2003 Af Anita Vium, direkte tlf. 3355 7724 Resumé: ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU Fra det øjeblik, de Østeuropæiske lande træder ind i EU, skal de opfylde reglerne i Stabilitets- og Vækstpagten.
Læs mereHvordan når vi vores 2030 mål og hvilken rolle spiller biogas? Skandinaviens Biogaskonference 2017 Skive, 8. november 2017
Hvordan når vi vores 2030 mål og hvilken rolle spiller biogas? Skandinaviens Biogaskonference 2017 Skive, 8. november 2017 Agenda Danmarks klimamål udenfor kvotesektoren 2021-2030 Energi og transportsektorens
Læs mereDansk industris energieffektivitet er i verdensklasse
Organisation for erhvervslivet December 2009 Dansk industris energieffektivitet er i verdensklasse AF KONSULENT CAMILLA DAMSØ PEDERSEN, CDP@DI.DK Der er et stort potentiale for at sænke verdens CO2-udslip
Læs mereVejledning til indberetning af store debitorer (KRES)
Vejledning til indberetning af store debitorer (KRES) Finanstilsynet 4 april 2017 Pengeinstitutterne skal i forbindelse med den løbende indberetning til Finanstilsynet indberette eksponeringer over en
Læs mereUDKAST TIL BETÆNKNING
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 22.1.2013 2012/2309(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om Europa-Parlamentets sammensætning med henblik på valget i 2014 (2012/2309(INI)) Udvalget
Læs mereDA Forenet i mangfoldighed DA A8-0249/128. Ændringsforslag 128 Bas Eickhout for Verts/ALE-Gruppen
21.10.2015 A8-0249/128 Ændringsforslag 128 Bas Eickhout for Verts/ALE-Grupp Betænkning Julie Girling Emissioner af visse luftforurde stoffer COM(2013)0920 C7-0004/2014 2013/0443(COD) A8-0249/2015 Forslag
Læs mereL 172 Tidende. Den Europæiske Unions. Retsforskrifter. Ikke-lovgivningsmæssige retsakter. 61. årgang. 9. juli Dansk udgave. Indhold FORORDNINGER
Den Europæiske Unions L 172 Tidende Dansk udgave Retsforskrifter 61. årgang 9. juli 2018 Indhold II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter FORORDNINGER Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/963 af
Læs mereCan renewables meet the energy demand in heavy industries?
Sune Thorvildsen Can renewables meet the energy demand in heavy industries? Senior Advisor Sune Thorvildsen DI Energy Confederation of Danish Industry 2 Strong sector associations 3 4 5 Top 10 Receiving
Læs mereUniversity of Copenhagen. EU-støtte i forhold til bruttofaktorindkomst Andersen, Johnny Michael. Publication date: 2010
university of copenhagen University of Copenhagen EU-støtte i forhold til bruttofaktorindkomst Andersen, Johnny Michael Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 197 Offentligt
Skatteudvalget 2017-18 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 197 Offentligt 8. marts 2018 J.nr. 2018-618 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 197 af 23. januar 2018
Læs mereVedlagt følger til delegationerne et dokument om ovennævnte spørgsmål, som RIA-Rådet nåede til enighed om den 20. juli 2015.
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 22. juli 2015 (OR. en) 11130/15 ASIM 62 RELEX 633 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne Tidl. dok. nr.: 10830/2/15 REV 2 ASIM 52 RELEX
Læs mereca. 12½ pct. danskernes e-handel med varer som andel af det samlede varekøb
E-handlens nøgletal FAKTA Dansk e-handel 2018 142 mia. kr. danskernes samlede e-handel af varer og services 47 mia. kr. svarende til en tredjedel af danskernes e-handel af varer og services, bliver foretaget
Læs mereMEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET. Finansielle oplysninger om Den Europæiske Udviklingsfond
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 14.6.2017 COM(2017) 299 final MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET Finansielle oplysninger om Den Europæiske Udviklingsfond Den Europæiske Udviklingsfond (EUF): prognoser
Læs mereI dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015.
NOTAT 3. juni 2016 Statistik om udlandspensionister 2015 Resumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. International Pension, Udbetaling Danmark,
Læs mereUdbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande
9. juli 213 Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande Af Esben Anton Schultz I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande. Desuden
Læs mereDet danske arbejdsmarked sigter mod flere Europarekorder
Det danske arbejdsmarked sigter mod flere Europarekorder I dag ligger Danmark på en fjerdeplads i EU, når det gælder om at have den højeste andel af den voksne befolkning i beskæftigelse. Ifølge en fremskrivning
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 12. maj 2017 (OR. en)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 12. maj 2017 (OR. en) 9046/17 ADD 1 EF 97 ECOFIN 351 AGRIFIN 50 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 8. maj 2017 til: Jordi AYET PUIGARNAU, direktør, på vegne af
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 16. oktober 2017 (OR. en)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 16. oktober 2017 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2016/0231 (COD) 13224/17 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema 6. grænsearbejdere i 3. kvartal 11 Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Stigende aktiveringsgrad for dagpengemodtagere
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 10. november 2017 (OR. en)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 10. november 2017 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2017/0291 (COD) 14183/17 ADD 1 FORSLAG fra: modtaget: 10. november 2017 til: TRANS 461 CODEC 1777 IA 171
Læs merePUBLIC /14ADD1 KHO/ks DGE1 LIMITE DA. Rådetfor DenEuropæiskeUnion. Bruxeles,den11.november2014 (OR.en) 10400/14 ADD1
ConseilUE Rådetfor DenEuropæiskeUnion Bruxeles,den11.november2014 (OR.en) Interinstitutionelsag: 2013/0376(NLE) 10400/14 ADD1 LIMITE PUBLIC CLIMA60 ENV492 ENER207 ONU74 FORETS56 TRANS293 IND175 FISC90
Læs mereUdfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030
Udfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030 Af professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Klimarådet Indlæg på Gastekniske Dage den 24. maj 2017 Dagsorden
Læs mereGenerelle oplysninger om respondenten
Offentlig høring om Refit-evalueringen af EU's lovgivning om plantebeskyttelsesmidler og pesticidrester Felter med en * skal udfyldes. Generelle oplysninger om respondenten Bemærk: Denne spørgeundersøgelse
Læs merePUBLIC /14 SHO/cg DGE1 LIMITE DA. Rådetfor DenEuropæiskeUnion. Bruxeles,den11.november2014 (OR.en) 10941/14
ConseilUE Rådetfor DenEuropæiskeUnion PUBLIC Bruxeles,den11.november2014 (OR.en) 10941/14 Interinstitutionelsag: 2014/0151(NLE) LIMITE CLIMA70 ENV618 ENER317 ONU85 ISL32 LOVGIVNINGSMÆSSIGERETSAKTEROGANDREINSTRUMENTER
Læs mereStatistik om udlandspensionister 2011
N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.
Læs mere11 millioner europæere har været ledige i mere end et år
millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er
Læs mereFigur 1.2: EU s 27 medlemslande og de fire europæiske hovedstæder
Figur 1.2: EU s 27 medlemslande og de fire europæiske hovedstæder Island Finland Norge Sverige Rusland Estland Irland Storbritannien Nederlandene Belgien Bruxelles Danmark Luxembourg Schweiz Tyskland Strasbourg
Læs mereØkonomisk analyse. Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU
Økonomisk analyse 19. maj 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU Europa-Kommissionen foretager
Læs mereVALG TIL EUROPA-PARLAMENTET 2009
Generaldirektoratet for Kommunikation ENHEDEN FOR STATISTIK 15/09/2008 VALG TIL EUROPA-PARLAMENTET 2009 Eurobarometer, Standard (EB 69) Foråret 2008 Første bruttoresultater: Europæisk gennemsnit og overordnede
Læs mereTABEL I: DEN FÆLLES LANDBRUGSPOLITIK I DEN FLERÅRIGE FINANSIELLE RAMME FOR (EU-28) (UDEN TILPASNINGER)
DEN FÆLLES LANDBRUGSPOLITIK I TAL Nedenstående tabeller indeholder grundlæggende statistiske oplysninger for en række områder, der hører ind under den fælles landbrugspolitik: landbrugs- og fødevareindustrierne
Læs mereA-kassemedlemmer bliver ramt af bureaukrati omkring opholdskravet
Dato: 23. august 19 A-kassemedlemmer bliver ramt af bureaukrati omkring opholdskravet Dette notat viser følgende: Opholdskravet for ret til dagpenge fører til en lang sagsbehandlingstid for en række a-
Læs mereErhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget ERU Alm.del Bilag 13 Offentligt
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17 ERU Alm.del Bilag 13 Offentligt NOTAT Oktober 2016 Status for Danmarks implementering af EU s indre markedslovgivning (maj 2015 december 2015) Resumé Europa-Kommissionen
Læs mere- I pct. af ugen før ,1 98,7 99,5 100,4 101,2 98,9 - I pct. af samme uge sidste år 92,0 90,6 93,9 94,3 87,3 88,7
Priser og produktionstal for oksekød Nr. 15/19 10-04-19 Axelborg, Axeltorv 3 09 København V T +45 39 4000 F +45 39 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark Slagtning = 9.600 stk. Notering = uændret Der ventes
Læs mereBruxelles, den COM(2016) 85 final ANNEX 4 BILAG. til
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.2.2016 COM(2016) 85 final ANNEX 4 BILAG Meddelelse fra Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet om status over gennemførelsen af de prioriterede anstaltninger i den
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 18 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens Tema: har den anden laveste andel af langtidsledige i EU har den
Læs mere