Buskelundskolen Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Transkript

1 : Kvalitetsrapport for Buskelundskolen, skoleåret 9/ Buskelundskolen Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Buskelundskolens kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad skolen gør på de ti fokusområder, der beskriver Den gode skole i Silkeborg, som dækker både undervisnings- og fritidsdel. Skolens vurderinger er udmøntet i ti Dialogspind. Disse ses som figurer på side og i denne rapport, og detaljerede Dialogspind med kommentarer ses i bilaget Dialogspind. En opgørelse over skolens rammebetingelser ses i et fælleskommunalt bilag, som findes under Borger > Skole og uddannelse > Folkeskole på Kvalitetsrapporten er et væsentligt redskab for Silkeborg Byråd til at tage politisk ansvar for udvikling af kommunens folkeskoler. Rapporten giver Byrådet mulighed for at føre tilsyn med, hvordan folkeskoleloven og de lokalpolitiske mål bliver opfyldt på den enkelte skole og i skolevæsenet som helhed. Dette kræver dialog mellem Børne- og Ungeudvalget, Skoleafdelingen og skolerne. Denne foregår bl.a. med udgangspunkt i kvalitetsrapportens Dialogspind. Kvalitetsrapportens udseende og indhold er resultatet af et kommunalt indsatsområde i 8-. Det har været et ønske for Silkeborg Byråd at udbygge kvaliteten af de oplysninger, der ligger til grund for vurdering af skolens virke, samt at udvikle en kvalitetsrapport, som klart og tydeligt præsenterer skolens kvalitet i forhold til skolepolitikkens fokusområder. Silkeborg Byråd har gennem udnyttelse af udfordringsretten fået dispensation til at udforme kvalitetsrapporten, så den passer til den politisk vedtagne skolepolitik. Samtlige oplysninger om skolen findes på hjemmesiden,

2 Overblik over Buskelundskolens dialogspind Skole-hjem samarbejde - skolepolitikkens fokusområde : Læringsmiljø - skolepolitikkens fokusområde : Skole-hjem samtaler Læringsgrundlag Dialogspindene synliggør via progressionstrin* i de enkelte kategorier: Skolens vurdering af, hvor vigtigt fokusområdets kvalitetskategori er for skolen Skolens vurdering af, hvordan status er Kommunikation Forventnings- /rolleafklaring Kreativ proces IT-integration Anvender skolen ikke progressionen, anfører skolen summen af opfyldte niveauer i kvalitetskategorierne (har man f.eks. niveau og = ). I dette tilfælde skal der skrives baggrund i feltet "Vurderingerne bygger på" i arket for det enkelte dialogspind. Elevplaner Elevsamtaler Fysiske rum Undervisningens tilrettelæggelse Udvikling af faglighed - skolepolitikkens fokusområde : Læsning - skolepolitikkens fokusområde : Systematik i uv.metoder Dokumentation læseniveau * Progression kan ses som en kvalitetstrappe, hvor trappens nederste trin skal være nået, inden man kan gå videre til trin osv. Trin er højeste kvalitetsniveau. Fagligt fællesskab Progression enkelte fag Udvikling Metodeudvikling Faglig evalueringskultur Progression tværfagligt Strategier for læsning Stimulerende læsemiljø Dialogspind nr. 5- på næste side. Skolepolitikken Den sammenhængende Børne- og Ungepolitik

3 Forpligtende fællesskaber - skolepolitikkens fokusområde 5: Rummelighed - skolepolitikkens fokusområde 6: Sammenhæng - skolepolitikkens fokusområde 7: Elevdemokrati Overblik over Buskelundskolens dialogspind Specialpædagogisk bistand Modtagelse Spilleregler Fællesskaber Integration AKT a 9. klasse til Mellem skolens faser Trivsel medarbejdere Trivsel elever Inklusion Undervisningsmiljø Fra SFO til klub Fra børnehave til skole Organisation - skolepolitikkens fokusområde 8: Netværk - skolepolitikkens fokusområde 9: Politisk indsatsområde - skolepolitikkens fokusområde : Teamledelse Eleven Kommunale værdier Skole - lokalsamfund Ledelsessparring Skolen Klassen Kvalitetsrapp. Politisk grundlag Samarbejde m/andre Medarbejderes samarbejde Skoleledelsen Medarbejderen Institutionsmål Politiske bevillingsmål Samarbejde m/ledelse Dialogspind nr. - på forrige side. Skolepolitikken Den sammenhængende Børne- og Ungepolitik

4 Kvalitetsrapport for Buskelundskolen, skoleåret 9/. Væsentligt for udvikling i 9/ Nye fællesskaber vision Buskelundskolen har i dette skoleår startet arbejdet med at virkeliggøre den nye vision : Meningsfulde, vitaliserende fællesskaber. Året har været præget af dette arbejde i hele personalegruppen, i pædagogisk udvalg, i lederteamet, skolebestyrelsen og sluttelig i hele forældrekredsen. I forbindelse med dette arbejde i sammenhæng med kvalitetsrapportens fokusområder valgte vi derfor at arbejde med dialogspindene Forpligtende fællesskaber, Organisation samt Rummelighed på niveau. Væsentligt for vores arbejde med dette fokusområde har været at skabe sammenhæng mellem processer og diskussioner og endelig beslutninger i skolens forskellige fora. Det har derfor haft stor betydning for kvaliteten, at arbejdet har været struktureret gennem en kendt køreplan. Følgende fokuspunkter giver et billede af resultaterne af dette arbejde: Den gode proces Det er centralt, at alle medarbejdere er inddraget og trives både med implementeringen og udførelsen af den nye vision. Vi har derfor formuleret mål og tiltag for den gode proces og har i MED-udvalget gennem hele året haft fokus på trivslen ud fra følgende tegn : Dialogerne opleves som meningsfulde og fremmer læring og videndeling Alle føler sig inddraget i processerne Lærere og pædagoger er engagerede og tør eksperimentere Teamene reflekterer over dagligdagen og skaber ny viden Forstyrrelser udefra opleves som et plus Forsøg i teams Alle teams har i løbet af året arbejdet med at afprøve forskellige tiltag i forhold til aldersblandede hjemmegrupper og holddelinger. Erfaringsindsamling fra disse forskellige forsøg har i sammenhæng med videndeling og drøftelser i fælles pædagogisk råd og pædagogisk udvalg skabt gode erfaringer til det videre arbejde med de nye aldersintegrerede klasser. Besøg udefra og besøg på andre skoler Bestyrelsen og flere afdelinger har haft besøg udefra fra skoler, der arbejder med aldersintegrering. Bestyrelsen har ligeledes haft besøg af forældrerepræsentanter fra andre skoler, som har gennemført store forandringer. Møderne har været givende i forhold til vore egne drøftelser omkring implementeringen af forandringerne i forældrekredsen. Alle teams har desuden haft mulighed for at rejse ud og besøge skoler, der arbejder med lignende problemstillinger. Både disse ture og besøg udefra har været en god måde at afklare, hvad vi selv vil og ser værdi i, og har også været medvirkende til at se vores egen praksis med andre briller.. årgangs placering fortsat i Lilleskolen I forbindelse med at få øje på rammerne for de nye måder at organisere børnene i aldersintegrerede klasser var det væsentligt at få afklaret. klassernes placering: Hører de fortsat til i Lilleskolen eller ville det være bedre at knytte dem til Storeskolen? Der kan argumenteres fornuftigt for begge placeringer, men beslutningen blev, at. klasse fortsat er en del af Lilleskolen. Der vil således i den fremtidige model være en aldersspredning på år i Lilleskolen og år i de to andre skoleafdelinger.

5 Kvalitetsrapport for Buskelundskolen, skoleåret 9/ Ansøgning om dispensation Da vi ønsker mulighed for at danne klasser af elever på forskellig alder, er en dispensation fra folkeskoleloven nødvendig. Det har derfor været vigtigt at få afklaret dispensationsmulighederne og opbakningen fra kommunalt hold. Til dette arbejde har Partnerskabsgruppen været af stor værdi og resultatet blev, at en ansøgning blev sendt af sted fra Skoleafdelingen i december måned 9 efter godkendelse i Børne- & Ungeudvalget. Behandlingstiden i ministeriet viste sig at være meget lang, men umiddelbart op til ferien ultimo juni kom positiv respons. Med denne dispensation forventer vi at kunne forenkle skolens dagligdag og øge kvaliteten både for fagligheden og det forpligtende fællesskab. Stormøde for alle forældre På stormødet i april var det målet at inddrage hele forældrekredsen i arbejdet med Nye fællesskaber. Vi fortalte om vores fremtidsvision for Buskelundskolen og havde også samtidig inviteret Professor Per Fibæk Laursen, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, samt skolechef Huno Jensen, Silkeborg Kommune, til at sige noget om skolens udvikling generelt og de tendenser, forskningen ser i forhold til fremtiden. fremmødte forældre deltog, og i de efterfølgende debatcafeer og referaterne fra disse debatcafeer har vi nu samlet op og vil på den baggrund arrangere yderligere to stormøder i det kommende efterår og forår. Her arbejder vi på at nedsætte arbejdsgrupper blandt interesserede i hele forældrekredsen, med det formål at få input og få kvalificeret overgangen så godt som overhovedet muligt og med håbet om, at mange vil deltage og være med til at forme "fremtidens skole" til gavn for nutidens børn. års jubilæet Sluttelig skal nævnes at skolen har haft sit års-jubilæum. Det blev markeret ved at alle børn på skolen arbejdede med en fælles hjemmelavet fortælling og musical i ugerne op til. Det hele afsluttedes med en dejlig aften, hvor det store fællesskab og samværet på kryds og tværs var i centrum. Det at skabe en kæmpestor fællesoplevelse for alle børn og voksne på skolen og så fyre den af ved en fælles forestilling for alle forældre, med alle mand på scenen, var noget der gav børnene en oplevelse af, hvad det store fællesskab kan, og at de hører til i det og kan bidrage til det.. Fremtidig udvikling Den kendte industrisamfundets skole er på retur (med citat fra Per Fibæk på stormødet i april ) og der er brug for udvikling af en skole med inkluderende og meningsfulde læringsmiljøer for alle børn. Vi har på Buskelundskolen lært fra vore egne erfaringer de første år, at det at forandre skolen er en meningsfuld men også krævende opgave. Når vi går efter store forandringer og udfordrer klassebegrebet, så er det et paradigmeskifte der så stort, at opgaven ikke kan løses tilfredsstillende, uden at der samtidig skabes nye organiseringsformer, nye teknologier og nye kompetencer. Og at disse forankres i skolens praksis i samarbejde mellem alle skolens interessenter: Lærere, pædagoger, børn og forældre. Væsentlige fokuspunkter i skoleåret - med implementeringen af vores vision bliver i overskrifter: Den gode proces Fortsat at bygge på personalets store engagement og commitment og fortsat have dette fokus trods nedskæringer og besparelser. Vi er optaget af skoleudvikling på baggrund af ønsket om at skabe fremtidens skole for nutidens børn. Det kan være vanskeligt at skabe udvikling samtidig med, at der skal spares. Men vi vil fastholde vores vision og det meningsfulde faglige arbejde med at skabe de bedste mulige betingelser for børnenes udvikling indenfor de givne rammer. Hjemmetiden I kommende skoleår skal indholdet og rammerne for hjemmetiden i alle skolens afdelinger lægges fast. Derfor er det vigtigt, at teamene fortsat udvikler på ideer og indhold i hjemmetiden, og at dette arbejde faciliteres af fælles drøftelser på kursusaftener og videndeling i pædagogisk udvalg. Inden jul skal der træffes beslutning om den fremtidige organisering af hjemmegrupperne i alle afdelinger, og i foråret skal dette resultere i, at vi har skabt et godt præsentationsmateriale.

6 Kvalitetsrapport for Buskelundskolen, skoleåret 9/ Kompetencer Vi vil i samarbejde med Skoleafdelingen og VIA skabe mulighed for, at alle skolens medarbejdere får udviklet kompetencer og værktøjer, der matcher de nye opgaver og den nye organisering. Dette skal realiseres ved at lave en skoleovertagelse i uge, hvor hhv. lærer- og pædagogseminarierne varetager pasnings- og undervisningsopgaven på skolen, og personalet kan deltage i et målrettet forløb tilrettelagt af VIA i samarbejde med pædagogisk udvalg. Primærgrupper og tryghed Det er vigtigt for trygheden blandt børnene og forældrene, at de nye primærgrupper og aldersblandede klasser er på plads inden sommerferien. Det fordrer, at vi har fået lavet og besluttet gode principper for sammensætning af de nye klasser og disse er meldt ud til forældrene på stormøde III. Ligeledes vil det være vigtigt for trygheden og medejerskabet i forældrekredsen, at vi har skabt gode og kendte rammer for organiseringen af det fremtidige forældresamarbejde. Og at udviklingen af dette er kvalificeret af nedsatte arbejdsgrupper på stormøde II.. Samlet vurdering Samlet set har Buskelundskolens præstation i 9/ været præget af et stort og engageret arbejde med at realisere visionen. Arbejdet med at skabe det nye sker samtidig med, at hele skolens hverdag er en levende realitet, som også kræver engageret arbejde og opmærksomhed. Skolens hverdag med undervisning, pasning og læring i alle skolens mangfoldige læringsrum har en rigtig god kvalitet. Dette afspejles også i dialogspindene. I forhold til de tre dialogspind, vi har haft særlig fokus på, er der sket gode forbedringer med bl.a. trivsel og inklusion. På baggrund af spindene må det konkluderes, at der er en god balance mellem drift og udvikling af det nye.. Skolens værdigrundlag og pædagogiske grundlag Se vælg Folkeskoler, vælg Sammenlign Folkeskoler. Skriv skolens navn i feltet Andet, søg (der kan søges på adresse). Markér skolen og klik Vælg. Klik på Sammenlign.

7 Kvalitetsrapport for Buskelundskolen, skoleåret 9/ 5. Skolens rammebetingelser (fælleskommunalt bilag) Silkeborg Kommune har fået dispensation (via udfordringsretten), så den enkelte skole ikke særskilt præsenterer rammebetingelser. Skolelederen kommenterer her rammebetingelserne, som er bilag til den kommunale kvalitetsrapport, se på under Skole og uddannelse > Folkeskole. Fakta: Planlagte undervisningstimetal I blev det fastlagt, at timetallet fremover skulle opgøres på en ny måde, og der blev indført minimumstimetal for enkelte fag og fagblokke (humanistiske fag, naturfag og praktisk/musiske fag). Det blev her fastlagt at følge elevernes timetal over flere år og dermed beregne minimumstimetallene over en treårs periode. UNI C Statistik & Analyse har hvert år indsamlet planlagte timetal pr. 5. september. Se statistikken på vælg Silkeborg Kommune. 6. Skolens Dialogspind - pædagogiske processer (skolens bilag) Samlet set giver overblikket anledning til at konstatere, at skolens udvikling vurderes positiv sammenlignet med året før både på de felter vi har haft fokus på mht. forpligtende fællesskaber og rummelighed, men også på andre som udvikling af faglighed og sammenhæng. Desuden må det konstateres, at der fortsat er områder indenfor læsning, netværk og læringsmiljøer med fortsat ønske om kvalitetsforbedring. Dette vil blive realistisk, når de nye aldersblandede klasser og ude-hjemmestruktur bliver berammet indholdsmæssigt og strukturelt, og vi får mulighed for at bruge og udvikle på baggrund af kompetenceudviklingen i uge. Skolebestyrelsens principper findes på skolens hjemmeside, 7. Skolens resultater Skolens læseresultater fremgår af det fælleskommunale bilag. Skolens læseresultater er ikke helt så gode som sidste år. De er dog som forventet, og vi er tilfredse med læseresultaterne på baggrund af den viden, vi har om de enkelte børn. Flere af disse børn har svære opmærksomhedsproblemer og dyslektiske træk. De har brug for noget ekstra i form af særligt tilrettelagt undervisning. Vi har særlig opmærksomhed på de børn med læsevanskeligheder, og med tidlig indsats i form af speciel tilrettelagt undervisning på mindre hold, læseløft og/eller enkeltundervisning, tilgodeser vi disse elever. Via vores udviklingsplaner, elevsamtaler og tætte dialog med forældrene, har vi mindst to gange om året mulighed for at tilpasse indsatsen i samarbejde mellem skole og hjem. Vi følger børnene på læsekonferencer med læsekonsulenten samt på vores teammøder og på skolens specialcentermøder. Afgangsprøverne Det var i juni tredje gang, vi havde afgangsprøver på Buskelundskolen. Vores overbygning hedder Projektskolen, og på karaktergennemsnittet kan vi se, at det er en arbejdsform de mestrer: Landsgennemsnittet 9 lå på 7,, mens Buskelundskolens gennemsnit i ligger på 9,8. Sammenligning med resultaterne fra landsgennemsnittet 9 ser godt ud: Vi ligger over landsgennemsnittet på stort set alle områder. Kun i dansk orden (!) og i samfundsfag/historie ligger vi en smule under sidste års landsgennemsnit. Prøvekaraktererne i historie/samfundsfag kan være influeret af, at vi i år har arbejdet under Undervisningsministeriets forsøgsordning med en alternativ prøve i samfundsfag og historie. Prøveformen bliver tilrettet til næste år, da vi kan se, at vi kan give eleverne bedre mulighed for at vise hvad de kan, med nogle få, men vigtige ændringer i formen. Vores prøve har et produktkrav, hvor eleven udtrykker sin viden om det faglige tema i et praktisk-musisk produkt. Eleverne var meget engagerede og optaget af deres emner og produkter det var dejligt at se!

8 Kvalitetsrapport for Buskelundskolen, skoleåret 9/ Overgangsfrekvens Skolens overgangsfrekvens er 6 %. Skolens tal for viser, at alle elever har en plan, når de forlader os. Vi har stadig en relativt stor procentdel der går videre i. klasse: 6 %. Ud af disse elever er det dog 5 % der vælger en efterskole. En stor del af de elever, der vælger efterskole, planlægger at gå videre på en gymnasial ungdomsuddannelse. Mange af efterskoleopholdene er planlagt flere år i forvejen og har et sportsligt/kreativt formål. I år har vi også haft to elever, der går videre til et High School-ophold i USA spændende! Vi vil i de kommende år lave en intern statistik for at følge, hvilken ungdomsuddannelse vores elever vælger efter. klasse. % af vores elever går direkte videre på en gymnasial ungdomsuddannelse. Link til offentlig statistik om eleverne i folkeskolen: og frie skoler/elever.aspx. Her findes Elevtal, Karakterer, Undervisningstimer, Tosprogede, Vidtgående specialundervisning, Tilmelding til Ungdomsuddannelserne og Alder for skolestart. Links til selve tallene er til højre på skærmbilledet, søg gerne via Region Midtjylland > Silkeborg Kommune > Skole. Karakterer for Folkeskolens Afgangsprøve kan findes på 8. Skolebestyrelsens anbefalinger iht. årsberetning Følg dette link for at se skolebestyrelsens årsberetning for Skolelederens anbefalinger På Buskelundskolen arbejder vi på at svare på folkeskolens udfordringer og vi arbejder på at kunne lave en skole, der er endnu dygtigere til at skabe sammenhængskraft og rummelighed i det danske samfund, og samtidig højne det faglige niveau og forberede eleverne optimalt til at kunne gennemføre en Ungdomsuddannelse. Dette er en opgave for alle parter omkring folkeskolen, og anbefalingen fra os er derfor, at der samarbejdes målrettet og seriøst med dette på alle niveauer i vores kommune. En konkret anbefaling vil være at skabe større sammenhæng og dialog i vores kommune i forhold til folkeskolens udvikling. Dette samarbejde kan udspringe af kvalitetsrapporten, dens fokusområder og ved at skabe dialog mellem skolens hverdag og de politiske mål og rammer på nye og spændende måder. Buskelundskolen stiller sig gerne til rådighed i forhold til debat og åbenhed i forhold til ideer, resultater og udfordringer.