BILAGSFORTEGNELSE. Huseftersyn, El-eftersyn og Energimærker

Transkript

1 BILAGSFORTEGNELSE Huseftersyn, El-eftersyn og Energimærker Der er udarbejdet en samlet PDF fil for samtlige boliger med Huseftersyn, El-eftersyn samt Energimærke for det enkelte hus. Tuenvej 119 Huseftersyn s. 003 El-eftersyn s. 025 Energimærke s. 041 Tuenvej 121 Huseftersyn s. 050 El-eftersyn s. 072 Energimærke s. 088 Tuenvej 123 Huseftersyn s. 098 El-eftersyn s. 120 Energimærke s. 136 Tuenvej 125 Huseftersyn s. 146 El-eftersyn s. 168 Energimærke s. 184 Tuenvej 127 Huseftersyn s. 194 El-eftersyn s. 216 Energimærke s. 233 Tuenvej 129 Huseftersyn s. 243 El-eftersyn s. 266 Energimærke s. 283 Tuenvej 131 Huseftersyn s. 293 El-eftersyn s. 316 Energimærke s. 334 Side 1 af 343

2 Side 2 af 343

3 Huseftersyn Tilstandsrapport for ejendommen Sælger: Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Adresse Tuenvej 119 Postnr Dato HE nr By Frederikshavn Udløbsdato Lb. nr. H Kommunenr./Ejendomsnr Matrikel/Ejerlav: 2L Elling By, Elling Internt sagsnummer aah/fma/ Indhold Vigtige oplysninger om huseftersyn 2 Tilstandsrapport for ejendommen 6 Registrering af bygningens tilstand (noter) 8 Sammenfatning af huseftersyn - beboelsesdelen 10 Sælgers oplysninger om ejendommen 12 Bygningskonstruktioner - oplysninger til ejerskifteforsikring 16 Besøg Har du behov for yderligere information om huseftersynet og tilstandsrapporten, kan du besøge hjemmesiden På hjemmesiden kan du blandt andet hente forskellige foldere med nyttig information om huseftersynsordningen. Side 3 af 343

4 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 7.0 Vigtige oplysninger om huseftersyn Når du skal købe eller sælge hus eller lejlighed, har du brug for at vide noget om huseftersyn, tilstandsrapport og ejerskifteforsikring. Her får du en kort introduktion og et hurtigt overblik, men du kan finde meget mere information om huseftersyn på hjemmesiden Huseftersyn bliver udført af en bygningssagkyndig, som Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har beskikket. Den bygningssagkyndige repræsenterer hverken køber eller sælger. Hans opgave er at give et professionelt og uvildigt billede af bygningens synlige skader. Bygningssagkyndige er fagfolk, som har mindst fem års erfaring med bygningsundersøgelser eller tilsyn med byggeri, og som har fået en efteruddannelse i reglerne for huseftersyn. Beskikkelsen kræver desuden, at den bygningssagkyndige har en gyldig ansvarsforsikring, som kan dække fejl begået i tilstandsrapporten i mindst 5 år. Den bygningssagkyndiges gennemgang af huset tager udgangspunkt i huse af tilsvarende alder og type og altså ikke et nyt hus. Du skal derfor være opmærksom på, at forhold, som er almindelige for disse huse, ikke nødvendigvis nævnes som skader i tilstandsrapporten. Disse almindelige forhold ved hustypen kan du i stedet læse mere om i den generelle hustypebeskrivelse, som er vedlagt. Hvis du er utilfreds med din tilstandsrapport Den bygningssagkyndige bør finde alle synlige skader og forhold, som kan give skader. Du kan naturligvis klage, hvis den sagkyndige har overset synlige skader eller lavet andre fejl, så tilstandsrapporten giver et forkert indtryk af huset. Du kan klage til Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige, som behandler klager fra både købere og sælgere over tilstandsrapporter, som er udarbejdet af beskikkede bygningssagkyndige. Du skal dog forelægge din klage for den bygningssagkyndige, inden du klager til nævnet. Du kan læse om reglerne for klager og hente et klageskema på eller ved at ringe til nævnet på tlf Nævnet træffer afgørelser, så parterne i en hushandel slipper for retssager. De fleste sager bliver afgjort inden for ca. 6 måneder. Nævnet udfører også løbende kvalitetskontrol af de bygningssagkyndiges arbejde. Du kan derfor komme ud for at blive kontaktet af en af nævnets syns- og skønsmænd, som vil bede om lov til at gennemgå din ejendom. Det er naturligvis frivilligt, om du vil deltage, men fordelen for dig er, at du får et gratis ekstra eftersyn af din ejendom. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 4 af 343 Tre vigtige ting, du skal vide om rapporten: En tilstandsrapport er en skadesrapport Den bygningssagkyndige foretager en visuel gennemgang af huset. Ved gennemgangen anvendes en systematisk metode, som afdækker synlige skader eller forhold, som kan udvikle sig til skader. Du får ikke oplysninger om ejendommens generelle vedligeholdelsesstand eller om f.eks. forventet restlevetid for bygningsdele. Tilstandsrapporten kan derfor ikke sammenlignes med en varedeklaration. Omfatter synlige skader Der kan være skjulte skader, som den bygningssagkyndige ikke har mulighed for at finde. Eftersynet handler om synlige forhold ved huset, som har givet - eller senere kan risikere at give - en skade. Ejerskifteforsikringen kan beskytte mod omkostninger til skader, som ikke er synlige. Høj karakter er ikke nødvendigvis det samme som høj udgift Der er ikke en direkte sammenhæng mellem den karakter, som den bygningssagkyndige giver en skade og prisen på at udbedre skaden. Der kan være skader, som hurtigt og billigt kan udbedres, men som bliver alvorlige for huset, hvis der ikke gøres noget. Alvorlige skader får en høj karakter (K2 eller K3), uanset om de er billige eller dyre at udbedre. Den sagkyndige kan også bruge karakteren UN. Denne karakter skal forstås som en advarselslampe, der tændes. Her er noget, som kræver en nærmere undersøgelse, end eftersynet har mulighed for. Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 2 af 16

5 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 7.0 Til dig, der skal købe Du kan bruge tilstandsrapporten som hjælp til at vurdere den fysiske tilstand af den ejendom, du er interesseret i at købe. Når sælger har fået foretaget et huseftersyn, skriver den bygningssagkyndige en tilstandsrapport. Rapporten beskriver de skader eller tegn på skader, som den bygningssagkyndige har fundet ved huseftersynet. Derudover består rapporten af sælgers oplysninger om ejendommens tilstand. Hver skade i tilstandsrapporten har en karakter, der viser, hvor alvorlig skaden er for den enkelte del af bygningen. Karaktererne er en byggeteknisk vurdering. Den siger ikke noget om, hvor meget det vil koste at udbedre en skade. Sådan foregår et huseftersyn Den bygningssagkyndige vurderer huset ud fra det, han umiddelbart kan se. Han må gerne bruge enkle tekniske hjælpemidler, men fjerner ikke gulvtæpper, sænkede lofter osv. Derfor kan der være skader, som den bygningssagkyndige ikke kan opdage, og som derfor ikke fremgår af tilstandsrapporten. Hvad kigger den bygningssagkyndige efter? Huseftersynet afdækker altså synlige skader, som reducerer bygningens funktion og værdi nævneværdigt. Det kan f.eks. være svampeskader, konstruktionsfejl eller sætningsskader. Huseftersynet afdækker også tegn på skader eller fysiske forhold, der kan udvikle sig til en skade. Her er en liste med eksempler på forhold, som den bygningssagkyndige ikke holder øje med: El- og vvs-installationernes funktion Sædvanligt slid og normal vedligeholdelsesstand Småting, som ikke påvirker bygningens brug eller værdi særlig meget Bygningens placering på grunden Bygningens planløsning Bygningens indretning Løsøre, f.eks. hårde hvidevarer Udendørs svømmebassiner og pumpeanlæg Markiser og baldakiner Installationer uden for bygningerne Bygningens æstetik og arkitektur Bygningens lovlighed (bortset fra åbenlyse overtrædelser af bygningslovgivningen) Karaktersystemet Den bygningssagkyndige giver hver skade - og de forhold der kan medføre skader - en karakter, der svarer til, hvor alvorligt forholdet er: Kosmetiske skader (KO) Mindre alvorlige skader (K1) Alvorlige skader (K2) Kritiske skader (K3) Bør undersøges nærmere (UN) Du skal være opmærksom på, at der kan være skader i et hus, som den bygningssagkyndige ikke har mulighed for at opdage, og som derfor ikke er nævnt i tilstandsrapporten. Du skal også være opmærksom på, at forhold, som er typiske for huse af den pågældende type og alder, ikke nødvendigvis nævnes i tilstandsrapporten. Hvis der f.eks. er fugt i kælderen på et ældre hus, vil det kun blive nævnt i tilstandsrapporten, hvis fugten giver nærliggende risiko for skader på bygningen. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 5 af 343 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 3 af 16

6 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 7.0 Tillæg og allonger til tilstandsrapporten Tilstandsrapporten kan være suppleret af et tillæg. Tillægget kan indeholde oplysninger om forhold, som ikke skal fremgå af tilstandsrapporten, men det kan også indeholde oplysninger, som uddyber tilstandsrapportens oplysninger. Tillægget er ikke en del af tilstandsrapporten og er ikke omfattet af huseftersynsordningen. Klager over tillægget kan derfor ikke indbringes for Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige. En allonge er derimod en tilføjelse til - eller korrektion af - oplysninger i tilstandsrapporten. Allongen er en del af tilstandsrapporten og er derfor omfattet af huseftersynet. En allonge kan kun udarbejdes i tilstandsrapportens gyldighedsperiode, som er 6 måneder. Eleftersyn Du skal være opmærksom på, at der udover tilstandsrapporten også er krav om en elinstallationsrapport, for at der kan tegnes ejerskifteforsikring. Læs mere om dette på hjemmesiden Om ejerskifteforsikring Ejerskifteforsikringen kan sikre dig mod større udgifter til bl.a. skjulte skader. Men husk: Du får ikke erstattet gammelt med nyt størrelsen på en eventuel erstatning afhænger af bygningens alder. Dette vil være beskrevet i detaljer i tilbuddet på ejerskifteforsikring. Udgifter til mindre skader, vedligeholdelse samt udbedring af almindeligt slid og ælde må du normalt selv betale for. Forhold, der er anført i tilstandsrapporten eller elinstallationsrapporten, er ikke dækket af ejerskifteforsikringen, medmindre forholdet er klart forkert beskrevet. Ejerskifteforsikringen dækker heller ikke forhold, der er normale for husets type og alder. Du kan læse mere om ejerskifteforsikring på Ejerskifteforsikring Når du køber et hus, kan du tegne en ejerskifteforsikring, hvis der er udarbejdet en tilstandsrapport. Huseftersynet og eleftersynet samt rapporterne er altså grundlaget for ejerskifteforsikringen. Hvis du ikke tegner en ejerskifteforsikring, skal du normalt selv betale alle udgifter til udbedring af husets skader, hvad enten de er nævnt i en rapport eller ej. Der kan være forskel på, hvad forsikringen dækker men det fremgår af tilbuddet og betingelserne fra forsikringsselskabet. Lovgivningen fastsætter dog nogle minimumskrav for dækningens omfang. Sælger skal betale den ene halvdel af forsikringspræmien, du skal betale den anden. Selv om du har fået tilbud fra sælgers forsikringsselskab, må du gerne vælge et andet selskab. Sælger er dog ikke forpligtet til at betale mere end sit oprindelige tilbud, hvis præmien til det nye forsikringsselskab er højere. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 6 af 343 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 4 af 16

7 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 7.0 Til dig, der skal sælge Ved et huseftersyn vurderer en bygningssagkyndig, om bygningen er i dårligere stand end en tilsvarende bygning af samme alder og type. Den bygningssagkyndige gennemgår hver enkelt del af bygningen for at afdække synlige skader og tegn på skader. Det er dig som sælger, der skal bestille huseftersynet. Efter huseftersynet får du en tilstandsrapport fra den bygningssagkyndige. Du skal også bestille et eleftersyn, som skal udføres af en autoriseret elinstallatørvirksomhed, der gennemgår din ejendoms elinstallationer. Efter eleftersynet får du udleveret en elinstallationsrapport. Du kan læse mere om eleftersynet på hjemmesiden: Du skal præsentere tilstandsrapporten og elinstallationssrapporten for køberen sammen med et tilbud om en ejerskifteforsikring, inden køber underskriver købsaftalen. Kun på den måde kan du blive fritaget for det normale 10-årige sælgeransvar. Du kan kun blive fritaget for ansvaret, hvis du opfylder følgende tre punkter: Den bygningssagkyndige har udarbejdet eller fornyet tilstandsrapporten mindre end seks måneder før den dag, hvor køberen modtager rapporten. Der er udarbejdet en elinstallationsrapport mindre en 12 måneder før den dag, hvor køberen modtager rapporten. Du fremskaffer et tilbud på en ejerskifteforsikring og tilbyder at betale halvdelen af præmien. Du sikrer dig, at køberen er klar over, at dit 10-årige sælgeransvar er bortfaldet. Du skal dog være klar over, at du som sælger fortsat kan komme til at hæfte for: Forhold uden for bygningen (f.eks. forurenet jord) Ulovligheder (f.eks. bygninger eller bygningsdele, der er opført i strid med gældende regler) Hvis du bevidst eller groft uagtsomt har givet ukorrekte oplysninger i forbindelse med huseftersynet (f.eks. ved at fortie skjulte skader, du har kendskab til) Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 7 af 343 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 5 af 16

8 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 7.0 Tilstandsrapport for ejendommen Ejendommen besigtiget: Starttidspunkt: 15:30 Sluttidspunkt: 16:30 Vej: Tuenvej 119 Postnr.: 9900 By: Frederikshavn Sælger: Navn: Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Vej: Arsenalvej 55 Postnr.: 9800 By: Hjørring Telefon: Mobiltlf.: Følgende materiale forelå: BBR-ejermeddelelse af: Tidligere tilstandsrapport lb.nr.: Forelå ikke ved søgning på heweb.dk. Energimærke: Under arbejdelse Andre bygningsoplysninger: Der forelå intet materiale. Bygningsbeskrivelse: Boligtype: Enfamilieshus Ejendommen: Hustype: 1950 er-villa/1½ plan Tagets restlevetid: Ifølge huseftersynsordningens tabel for restlevetider, kan taget forventes at holde 10 år eller længere. Note: Tabelopslag for tagets restlevetid er baseret på tagbelægningen Forventet restlevetid for bygningens tag Den bygningssagkyndige angiver ovenfor den forventede restlevetid for bygningens tag. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der er tale om en gennemsnitsbetragtning baseret på et opslag i en tabel, som tager udgangspunkt i tagets alder og de anvendte byggematerialer. Den bygningssagkyndige foretager altså ikke et individuelt skøn, og der tages derfor ikke højde for særlige forhold som f.eks. slid fra vind og vejr. Restlevetiden er baseret på den del af taget, der har den korteste restlevetid. Bygnr. Bygn. Anvendelse Oplysningerne i skemaet er ikke baseret på faktisk opmåling, men indhentet fra foreliggende materiale, herunder BBR-ejermeddelelse eller lignende. Alle bygninger er omfattet af huseftersynet. Bygningerne er opdelt i selvstændige litra, hver gang bygningers konstruktion, funktion eller opførelsesår skifter. Rigtigheden i opgørelsen af arealernes størrelse er ikke den bygningssagkyndiges ansvar. Bemærkninger Opført år Etager ud over kælder og tagetage Bebygget areal m2 Udnyttet tagetage m2 Brutto etageareal m2 Total Kælder Bolig Erhverv 7 B Beboelse A Carport Er der bygningsdele, som er gjort utilgængelige? ý Nej Bygning 2. Er der bygningsdele, der normalt er tilgængelige, som ikke har kunnet besigtiges? Gulve under tæpper/belægninger i køkken, vindfang samt i udbygning er ikke besigtiget. ý B 3. Er der specielle bemærkninger til termoruder? Eventuelle synligt punkterede eller revnede termoruder fremgår af rapporten. Da vejrforhold og snavs kan gøre det vanskeligt at konstatere, om en termorude er punkteret, tages der forbehold for yderligere punkterede ruder. 4. Er sekundære bygninger i en så dårlig stand eller har så ringe byggeteknisk værdi, at det ikke tjener noget formål at foretage og udfærdige tilstandsrapport for disse bygninger? ý B ý Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 8 af 343 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 6 af 16

9 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version Er der afvigelser i forhold til BBR? (Den bygningssagkyndiges markering af, hvorvidt der er åbenlyse afvigelser i forhold til BBR. Oplysningerne er ikke baseret på faktisk opmåling). Bygning ikke registreret på grunden. ý A Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 9 af 343 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 7 af 16

10 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 7.0 Registrering af bygningens tilstand Karakterer: HUSK: Karakteren siger ikke noget om prisen for at udbedre skaden. En Kritisk skade (K3) kan være relativt billig at udbedre, mens en mindre alvorlig skade (K1) kan være dyr at udbedre. Ingen bemærkninger IB Kosmetiske skader Beskriver skader eller forhold, som kan påvirke købers indtryk af bygningen. Mindre alvorlige skader Beskriver skader, som ikke har nogen indflydelse på bygningsdelens eller bygningens funktion. Alvorlige skader Beskriver skader, som medfører, at bygningsdelens funktion svigter inden for overskuelig tid. Dette vil ikke medføre skader på andre bygningsdele. Kritiske skader Beskriver skader, som vil medføre, at bygningsdelens funktion svigter inden for overskuelig tid. Dette svigt risikerer at medføre skade på andre bygningsdele. Bør undersøges nærmere Beskriver forhold, hvis konsekvens ikke kan fastlægges tilstrækkeligt ved den visuelle gennemgang. Det kan være en alvorlig skade, derfor bør art, omfang og konsekvenser altid afklares. K0 K1 K2 K3 UN Hvis køber vælger at købe ejendommen, uden at forholdet er undersøgt nærmere, bærer køber selv risikoen. En note er den bygningssagkyndiges vurdering af og skøn over skadeårsager og konstruktioner. Bygn.: Karakter: Registrering og note: B Beboelse A. Primære bygningsdele 1. Tagkonstruktion/-belægning/skorsten 1.12 Isolering K1 Isolering er stedvis beskadiget - tegn på dyr i isolering. 2. Ydervægge 2. Ingen bemærkninger 3. Vinduer og døre 3. Ingen bemærkninger 4. Fundament/sokler 4.2 Sokkel K1 Stedvise mindre revner og afskalninger i sokkelpuds. 5. Kældre/krybekældre/terrændæk 5. Ingen bemærkninger 6. Vådrum (badeværelse, toilet og bryggers) 6. Ingen bemærkninger B. Sekundære bygningsdele 7. Gulvkonstruktion og gulve Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 10 af 343 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 8 af 16

11 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 7.0 Registrering af bygningens tilstand - fortsat Bygn.: Karakter: Registrering og note: 7.1 Gulvkonstruktioner K1 Gulve har stedvis sat sig ved fodlister. 8. Indervægge/skillevægge 8.1 Indvendige vægge K1 Stedvis gamle monteringshuller i vægge. K1 K1 Revne over vindue i vaskerum. Skader på over- og sidefalse ved dør i vaskerum. 9. Lofter/etageadskillelser 9. Ingen bemærkninger 10. Indvendige trapper 10. Ingen bemærkninger C. Installationer 11. VVS-installationer 11. Ingen bemærkninger Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 11 af 343 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 9 af 16

12 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 7.0 Sammenfatning af huseftersyn - for beboelsesdelen Bygningsdel/installation: Vurdering: IB K0 K1 K2 K3 UN Note A. Primære bygningsdele 1. Tagkonstruktion/-belægning/skorsten 1 2. Ydervægge X 3. Vinduer og døre X 4. Fundament/sokler 1 5. Kældre/krybekældre/terrændæk X 6. Vådrum (badeværelse, toilet og bryggers) B. Sekundære bygningsdele 7. Gulvkonstruktion og gulve 1 8. Indervægge/skillevægge 3 9. Lofter/etageadskillelser X 10. Indvendige trapper X C. Installationer 11. VVS-installationer X Generelle kommentarer til bygningernes tilstand: X Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 12 af 343 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 10 af 16

13 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 7.0 Karakterer: IB: Ingen bemærkninger K0: Kosmetiske skader K1: Mindre alvorlige skader K2: Alvorlige skader K3: Kritiske skader, der medfører skader på andre bygningsdele UN: Bør undersøges nærmere (Det kan være en alvorlig skade; derfor bør art, omfang og konsekvenser altid afklares) En note er den bygningssagkyndiges vurdering af og skøn over skadeårsagen og konstruktioner. HUSK: Karakteren siger ikke noget om prisen for at udbedre skaden. En Kritisk skade (K3) kan være relativt billig at udbedre, mens en mindre alvorlig skade (K1) kan være dyr at udbedre. Beskikket bygningssagkyndig: Navn: Aage Hjortshøj Firma: Boligeftersyn ApS Vej: Store Kongensgade 60, 2. sal Postnr.: 1264 By: København K Telefon: Mobiltlf.: Telefax: [email protected] Rapportdato: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 13 af 343 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 11 af 16

14 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 7.0 Sælgers oplysninger om ejendommen Til sælger: Dine svar i spørgeskemaet giver den bygningssagkyndige det bedst mulige grundlag for at udarbejde en tilstandsrapport. Spørgsmålene drejer sig navnlig om forhold, som den bygningssagkyndige ikke altid kan se, men som en sælger normalt vil have kendskab til. Du skal være opmærksom på, at den bygningssagkyndiges undersøgelse som udgangspunkt omfatter alle bygninger på grunden. Ud over beboelsesbygningen gælder det f.eks. garager, carporte, overdækkede terrasser, skure og udhuse m.v. Du skal derfor give oplysninger om alle bygninger på grunden. Det er vigtigt, at du ud fra dit kendskab til ejendommen besvarer spørgsmålene så præcist og korrekt som muligt. Det gælder ikke alene forhold ved ejendommen, som er opstået og/eller udbedret i din ejertid, men også hvis du har kendskab til forhold, som ligger forud for din ejertid. Det anbefales, at du gennemgår spørgeskemaet med den bygningssagkyndige. Særligt bør du rådføre dig med den bygningssagkyndige, hvis du er i tvivl om forståelsen af et eller flere spørgsmål, herunder eventuelle fagudtryk. Det skyldes, at forkerte oplysninger efter omstændighederne vil kunne medføre et erstatningsansvar. Bemærk, at spørgsmålene er generelle. Det skyldes, at skemaet skal dække alle typer boliger. Der kan derfor være spørgsmål, som ikke er relevante for netop din ejendom. Du har på sidste side i skemaet mulighed for at uddybe dine svar og/eller komme med yderligere bemærkninger om forhold ved ejendommen, som ikke dækkes af de stillede spørgsmål. Til køber: Spørgeskemaet er udfyldt på baggrund af sælgers kendskab til ejendommen. Du skal i den forbindelse være opmærksom på, at sælger ikke i alle tilfælde har et dækkende kendskab til forholdene ved ejendommen. Det kan f.eks. være tilfældet, hvor forholdene ligger før sælgers overtagelse af ejendommen eller adskillige år tilbage. Du skal være opmærksom på at sælgers besvarelse ikke har garantivirkning. 0. Oplysninger om bestilling af tilstandsrapporten 0.1 Hvem har bestilt tilstandsrapporten? Nej Ved ikke 0.2 Har du en ejendomsmægler til at bistå med salget af din ejendom? 1. Generelle oplysninger 1.1 Hvor mange år har du ejet ejendommen? I hvilken periode har du boet på ejendommen? 1.2 Er der foretaget tilbygninger, ombygninger eller større renoveringer (f.eks. udskiftet tag, fjernet bærende konstruktioner eller foretaget indgreb heri, indretning af bad/toilet i rum, der ikke tidligere har været anvendt hertil, m.v.)? Er det sket med bygningsmyndighedernes tilladelse? 1.3 Er bygninger eller dele af bygninger udført helt eller delvist som selvbyg? 1.4 Har der været foretaget reparationer efter fugt-, råd-, svampe- eller insektskader i: 2. Tage - kælder/krybekælder/ventileret hulrum? - yder- og indervægge/skillevægge? - vinduer/døre? - lofter/etageadskillelser? - gulve? - tage Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 14 af 343 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 12 af 16

15 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 7.0 Sælgers oplysninger om ejendommen - fortsat 2.1 Er eller har taget været utæt (herunder ved skotrender eller inddækninger)? 2.2 Er der, eller har der været, skader i/ved skorsten (f.eks. løbesod, revner, utætheder eller afskallinger)? 2.3 Er der, eller har der været, utætte tagrender eller nedløb? 2.4 Er adgangen til skunkrum blokeret? Hvis nej, hvor er adgangslemmene placeret? 2.5 Er adgangen til tagrum blokeret? 3. Yder- og indervægge/skillevægge 3.1 Er der revner eller andre skader, som er dækket af møbler eller andet inventar? 3.2 Er der fugtpletter eller mug/skimmel, som er dækket af møbler eller andet inventar? 4. Fundamenter/sokler 4.1 Er huset piloteret eller ekstrafunderet i forbindelse med opførelsen? 4.2 Er huset efterfunderet (dvs. piloteret eller ekstrafunderet efter opførelsen)? 4.3 Er der sætningsskader, som er udbedret? Er der i den forbindelse udarbejdet geoteknisk rapport? 5. Kælder / krybekælder / ventileret hulrum 5.1 Er der kælder/krybekælder/ventileret hulrum? 5.2 Er adgangen til krybekælder blokeret? 5.3 Har der været trængt vand gennem kælderydervægge eller op gennem gulvet (ikke gulvafløb)? 5.4 Har der været konstateret fugtproblemer i kælderen/krybekælderen/ventilerede hulrum? 5.5 Er der helt eller delvist dræn langs husets fundament? 5.6 Er der en grundvandspumpe? 6. Gulve 6.1 Er der skader (f.eks. revner eller fugtskader) ved de gulve, som er dækket af tæpper, møbler eller andet inventar? 6.2 Er der møbler eller andet inventar, som er klodset op som følge af skæve gulve? 7. Vinduer og døre 7.1 Er der punkterede termoruder (dugruder)? 7.2 Er der vinduer og døre, der ikke fungerer (f.eks. vinduer og døre som ikke kan åbne og lukke uden at binde, som har defekte greb og låsetøj eller som er utætte over for nedbør)? 8. Lofter/etageadskillelser 8.1 Er der udført nedsænkede lofter (dvs. nyt loft opsat under det gamle)? 9. Vådrum (badeværelse, toilet, bryggers) 9.1 Er der, eller har der været, problemer med afløb (f.eks. stoppede afløbsrør eller opstigende kloakvand)? Nej Ved ikke 9.2 Er der løse/revnede fliser på gulv eller vægge? 10. VVS-installationer 10.1 Fyldes der vand på varmeanlægget mere end én gang årligt? Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 15 af 343 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 13 af 16

16 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 7.0 Sælgers oplysninger om ejendommen - fortsat 10.2 Er dele af VVS-installationerne (dvs. vandinstallationer, varmeanlæg og afløb) udført af personer uden autorisation? Nej Ved ikke 10.3 Er der udført reparationer efter rørskader (vandskader)? 10.4 Er der, eller har der været, rørskade på kloak/skjulte rør? 10.5 Er der varmeinstallationer og/eller termostatventiler, der ikke virker? Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 16 af 343 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 14 af 16

17 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 7.0 Sælgers øvrige bemærkninger vedrørende fejl og mangler: Andet: Dato Underskrift - ejer/sælger Sælger var til stede Sælger havde udarbejdet sælgeroplysningerne før huseftersynet Oplysninger har ikke kunnet fremskaffes på grund af: Sælger er staten og sælger er blevet orienteret om at sælgeroplysningerne skal udfyldes, men idet der ikke er personer som på sælgers vegne kender ejendommen, mener sælger sig ikke i stand til at udfylde oplysningerne. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 17 af 343 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 15 af 16

18 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 7.0 Bygningskonstruktioner - oplysninger til ejerskifteforsikring Vær opmærksom på, at oplysningerne i dette afsnit er beregnet til forsikringsselskabernes udarbejdelse af tilbud om ejerskifteforsikring. Oplysningerne kan ikke betragtes som en garanti for korrekt materialeangivelse eller konstruktionsudformning. Bygn.: Uddybende oplysninger: 1. Tagkonstruktion/-belægning/skorsten Sadeltag Gitterspær Taghældning grader Tagbelægning - Tagpap/tagduge B Monteret på eksist. eternitskifer 2. Ydervægge Hulmur Formur - Tegl/kalksandsten Formur - Træ Bagmur - Tegl/kalksandsten B B B B B B B Bagmur - Andet; Type: B Let trækonstruktion med puds på rør 3. Vinduer og døre Træ 4. Fundament/sokler Beton B B 5. Kældre/krybekældre/terrændæk Terrændæk Støbt i beton Drænlag/kapillarbrydende lag; Type: B Ukendt B B 6. Vådrum (badeværelse, toilet og bryggers) Vægkonstruktioner, uorganisk Gulvkonstruktioner, uorganisk B B 7. Gulvkonstruktion og gulve Gulv på strøer eller bjælker Tæppe på beton Klinkegulv på beton Andet; Type: B Vinyl B B B 8. Indervægge/skillevægge Inder-/skillevægge - Murværk B 9. Lofter/etageadskillelser 10. Indvendige trapper 11. VVS-installationer Gas/centralvarme B Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 18 af 343 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 16 af 16

19 Version maj 2012 HUSEFTERSYN HUSTYPEBESKRIVELSE 1950 er-villa/1½ plan Opført i perioden: ca VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører Når du køber et brugt hus, er det vigtigt at være opmærksom på, at huset ikke kan sammenlignes med et nybygget hus, fordi vind og vejr samt daglig brug med tiden vil have slidt på huset. Som fremtidig husejer er det også vigtigt at være opmærksom på, at huset løbende skal vedligeholdes. I tilstandsrapporten får du et overblik over, hvilke synlige skader huset har. Derudover kan der være tidstypiske byggetekniske forhold ved huset, der må forventes ved hustypen. Disse forhold er som udgangspunkt ikke registreret i tilstandsrapporten, fordi de er sædvanlige for hustypen. Du bør derfor læse denne typebeskrivelse grundigt især OBS-punkterne så du ved, hvilke forhold der typisk må forventes ved den pågældende hustype. Hvis der er tilbygninger på det oprindelige hus, vil disse kunne være beskrevet for sig i en særskilt hustypebeskrivelse. Vær opmærksom på, at der også kan være foretaget andre typer af bygningsændringer f.eks. tilbygning af kviste, efterisolering m.v. Sådanne ændringer er ikke omfattet af hustypebeskrivelsen, der kun gælder den oprindelige hustype. Samtidig skal det understreges, at typebeskrivelsen er generel og uafhængig af den udarbejdede tilstandsrapport og den tegnede ejerskifteforsikring. Efter selve hustypebeskrivelsen finder du information om det oprindelige kloaksystem, herunder hvordan kloakken må formodes at være konstrueret, hvad den formodes at være konstrueret af, og hvornår den må forventes at være udtjent. Du bør desuden være opmærksom på informationen på de bagerste sider om gasarten radon, herunder ikke mindst hvad du kan gøre for at løse et eventuelt radonproblem. Side 19 af 343

20 HUSEFTERSYN HUSTYPEBESKRIVELSE KONSTRUKTION Fundament Etageadskillelser/ gulve Villaens kælderydervægge og -gulve er støbt af beton og ofte uden isolering. Husene er udført med fuld kælder og høj sokkel med kældervinduer. Etageadskillelsen over kælderen kan være støbt af beton på stedet, men er som oftest udført med trægulve på træbjælkelag monteret med lerindskud (ler i træbjælkelaget ved en etageadskillelse). Herunder er der loft af forskallingsbrædder, rørvæv og puds. Der er ingen isolering mellem kælder og beboelse. Trægulvene er typisk udført med almindelige gulvbrædder af fyr eller parketgulv. Vægge Ydervæggene på 50 er-villaen er ofte bærende og stabiliserende vægge af murværk med trådbindere (stabiliserende tråd mellem yder- og indermur). Der er normalt massivt murværk omkring vinduer og dørhuller. Det udvendige murværk er blank mur (teglstensmur uden overfladebehandling). De indvendige vægge er typisk pudsede murstensvægge eller bræddeskillevægge med rørvæv og puds. Tag Installationer Tagdækningen består oftest af røde tegltagsten med understrygning (mørtelfugning på bagsiden af tagstenene) og et minimum af isolering over et udnyttet loftsrum. Tagkonstruktionen er udført som sadeltag med høj rejsning (45 graders taghældning eller mere). Lofter er udført med rørvæv og puds. De murede gavle er tit afsluttede med hvide lodrette vindskeder med dækbræt ovenpå. Spærenderne er oftest malet hvide ligesom vinduer m.v. Overgangen mellem tagfladerne og ydervæggene er som regel udført som mur mellem spærene. Tagrender/nedløb er lavet af zink. Huset er oprindeligt opført med vand, afløb, el og centralvarme med eget fyr. Fyret vil normalt være udskiftet. MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER SIDE 2 Side 20 af 343

21 HUSEFTERSYN HUSTYPEBESKRIVELSE OBS-PUNKTER Fundament/gulve Kældergulvene er kolde på grund af manglende isolering. Der kan være mørke opfugtede pletter på betongulvet. På kældervæggen kan der være saltudfældninger eller afskallende puds (hvidt, porøst, afskallende lag), som skyldes fugt, der trænger igennem væggen. Manglende ventilation og opvarmning af kælderrummene vil kunne medføre kælderlugt. Vægge De murede yder- og indervægge kan ved overgangen til fundament mangle fugtspærre (fugtbeskyttende lag af f.eks. asfaltpap), eller fugtspærren kan være nedbrudt. I så fald kan fugt trænge op i den nederste del af murstensvæggen. Dette kan medføre mørkfarvning*. På grund af det massive murværk kan der være en kuldebro (koldt område) ved de indvendige vindueslysninger og dørhuller, som kan medføre mørkfarvning*. Nogle 50 er-villaer har fået monteret en indvendig forsatsvæg (eventuelt et trælægteskelet med isolering) mod ydervæggen, som kan medføre ophobning af fugt i konstruktionen, hvis den ikke er udført korrekt. Tag Tegltaget kan danne grobund for alger og lav, især hvis tagfladen vender mod nord, eller hvis der er høje træer, der skygger. Alger og lav er kun et kosmetisk problem. Tagkonstruktionen er som regel udført med et minimum af isolering. Der kan i nogle tilfælde forekomme utætheder ved skorstenens gennemføring (inddækning), hvor regn og sne kan trænge ind. Tagkonstruktionen i disse huse er udført uden dampspærre (fugtbeskyttende lag). Hvis taget efterisoleres, bør man søge professionel rådgivning for at undgå fugtskader i konstruktionen. Når tagetagen er udnyttet, kan det være svært eller måske umuligt at besigtige understrygningen og uudnyttede skunkrum (rum bag lodret væg mod taget på etageadskillelsen). Vedligehold Hustypen kræver et minimum af vedligeholdelse. Det er dog vigtigt til stadighed at kontrollere de områder, hvor der er kuldebroer (kolde områder) i og omkring konstruktionerne. Det kan være nødvendigt at eftergå mørtelfuger i tagrygning både indvendigt og udvendigt. De fritliggende bjælkeender er kun delvist beskyttet af taget og er følsomme overfor fugtpåvirkning. Det er derfor vigtigt bjælkeenderne males jævnligt. Andre punkter Kælderen er normalt ikke godkendt til beboelse. Bemærk at en ændring af husets ydre (f.eks. supplerende isolering af vægge, gulv, tag etc.) skal være udført korrekt efter gældende konstruktionsprincipper for at undgå fugtproblemer. *) Mindre omfang af mørkfarvning må forventes på overflader, som er særligt udsatte for fugt, eller som har ringe isolering. Mørkfarvning skyldes ofte støvfigurer (ansamling af støv), men kan undertiden være skimmelvækst. Sådanne overflader bør være tilgængelige og jævnligt kunne rengøres. MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER SIDE 3 Side 21 af 343

22 HUSEFTERSYN HUSTYPEBESKRIVELSE Generel beskrivelse af kloaksystemer Denne beskrivelse indeholder information om det oprindelige kloaksystem for de angivne perioder, herunder hvordan kloakken må formodes at være konstrueret, hvad den formodes at være konstrueret af, og hvornår den må forventes at være udtjent. Det bemærkes, at flere forskellige forhold kan have indflydelse af restlevetiden, f.eks. store træer, dårligt vedligeholdt offentlig kloak eller rør udført i dårlig kvalitet. Kloaksystemet eller afløbssystemet fra en ejendom består af en afløbsinstallation (eventuelt med dræn), stikledning, hovedkloak og renseanlæg. Afløbsinstallationen er den del af et kloaksystem, der er beliggende i selve bygningen og i jorden på ejendommens grund. Grundejeren ejer i dag kun den del af stikledningen, som befinder sig på grunden. Kloaksystemer fra før 1920 Afløbsinstallationer fra før 1920 er typisk udført af glaserede lerrør. Efter år 1900 blev det almindeligt at montere en septiktank på afløbet fra toilet. I denne periode blev der normalt ikke kloakeret på landet. De oprindelige afløbsinstallationer fra denne periode, som endnu ikke er udskiftet eller renoveret, har normalt ingen eller kun ringe restlevetid. Kloaksystemer fra 1920 til 1970 Afløbsinstallationer fra denne periode er oftest udført af præfabrikerede betonrør eller glaserede lerrør. Afløbsrørene blev overvejende samlet ved hjælp af tjæret pakgarn og fint opslemmet ler, cementmørtel eller asfalt. I slutningen af perioden afløstes pakgarnet af gummiringe. De fra byerne kendte kloakopbygninger blev i slutningen af perioden også udbredt til ejendomme på landet. Toiletafløb blev i perioden fortsat ført til en septiktank. I takt med at der etableredes offentlige kloakker blev mange septiktanke sløjfet. Endvidere blev der i perioden i stigende grad etableret dræning af husene, hvor drænene tilsluttes afløbsinstallationerne. Både lerrør og betonrør har normalt lang levetid, dog er levetiden for betonrør normalt lidt kortere end for lerrør. For både lerrør og betonrør opstår der ofte problemer med samlingerne, hvorfor afløbssystemet, hvis dette ikke efterfølgende har været renoveret, samlet set har begrænset restlevetid. Kloaksystem fra 1970 til nu I denne periode blev afløbsinstallationer både rør og brønde typisk udført i plast. I starten af 70 erne blev rørene samlet med løse gummiringe, som senere hen blev afløst af fastsiddende gummiringe. Der er i perioden sket en væsentlig produktudvikling, hvor materialernes kvalitet forbedres. I år 2000 blev der indført nye regler til udformning af kloakanlæg, og der blev stillet krav om uddannelse og kvalitetssikring, der samlet set betyder, at kvaliteten forbedres betydeligt. Særligt for ejendomme på landet bemærkes det, at der bruges nedsivningsanlæg, hvor spildevandet renses i septiktank og derefter siver ned i undergrunden. Siden omkring år 2000 har det været almindeligt at etablere minirensningsanlæg, beplantet filteranlæg eller pileanlæg i forbindelse med rensning af spildevandet, inden det ledes videre til vandløb, grøfter m.v. Regnvand håndteres i stigende grad via faskiner og efterfølgende nedsivning. Endvidere etableres der ofte omfangsdræn, der tilsluttes afløbsinstallationerne. Der er endnu ikke set tegn på nedbrydning af plastrør. Er rørinstallationen udført korrekt, må der forventes at være en betydelig restlevetid for kloaksystemet ( år). MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER SIDE 4 Side 22 af 343

23 HUSEFTERSYN HUSTYPEBESKRIVELSE Radon i danske huse Radon kan være et problem i nogen huse, men det kan løses nemt og billigt Hvad er radon? Radon er en naturligt forekommende, radioaktiv gasart, der kan trænge ind i huset fra undergrunden huse i Danmark anslås at have for højt radonniveau. Radon lugter ikke og kan ikke ses eller smages, men det kan ved langvarig påvirkning være sundhedsskadeligt, og det er en medvirkende årsag til ca. 300 tilfælde af lungekræft om året. Sundhedsrisikoen ved radonudsættelse er cirka 25 gange større for rygere end for ikke-rygere. Ved radonniveauer mellem Bq/m 3, anbefaler Energistyrelsen, at du nedbringer radonniveauet via forbedringer af ventilation samt tætning af revner i fundamentet og utætheder ved rørsammenføringer. Ved radonniveauer over 200 Bq/m 3, kan det være nødvendigt med mere omfattende tiltag, som f.eks. etablering af radonsug (et særligt ventilationssystem under bygningen). Husk også, at radonniveauet generelt er højere i kælderog stueplan, hvor der er direkte kontaktflade mellem gulv og jord. Især kælderrum har ofte et dårligere indeklima end resten af huset, og kælderrum er derfor først og fremmest beregnet til opbevaring ikke til beboelse. Hvor kommer radon fra? Radon kommer fra jorden under huset. Din boligs stand og konstruktion har betydning for, hvor meget radon der er i dit hus. Det meste radon trænger ind i huse gennem revner og sprækker i fundamenter, stuegulv og betondæk, kældergulve, ydervægge i kælder og utætheder ved rørgennemføringer i fundamenter m.v. Radonkortet På Radonkortet på næste side kan du se, at mængden af radon i jorden varierer landet over. Kortet viser, hvor stor en andel af enfamiliehuse, som Sundhedsstyrelsen vurderer, har et radonniveau over 200 Bq/m 3. Kommunevurderingerne er et udtryk for, at risikoen for at bo i et hus med for høje radonniveauer er forskellig alt efter hvor i landet du bor. Der er f.eks. større risiko for radon på Sjælland og Øerne end i Vestjylland. Hvad gør jeg ved det? Du kan nemt og billigt foretage en radonmåling i dit hjem. Radon måles i bequerel per kubikmeter (Bq/m³). Måler du over 100 Bq/m 3, anbefaler Energistyrelsen, at radonniveauet nedbringes. Læs meget mere på Du kan på læse meget mere om radon, hvordan du bestiller en radonmåling, og hvordan du kan reducere radonniveauet i dit hus. Du kan desuden indtaste oplysninger om dit hus og straks få svar på, om der er særlig risiko for radon. Radonsikring er lovkrav i nybyggeri I 1998 blev der indført et krav i bygningsreglementet om, at nyt byggeri skal radonsikres. Er dit hus opført efter 1998, er det således opført med radonsikring. Selvom dit hus er opført efter 1998, kan der være for høje radonniveauer i dit hus, hvis radonsikringen ikke fungerer. Det kan være fordi, at der er for lavt ventilation og luftskift i dit hus, eller hvis den membran i fundamentet, der skal sikre, at der ikke trænger radon ind fra jorden, er gennembrudt. I Bygningsreglement 2010 er det for nybyggeri præciseret, at kravet om radonsikring skal sørge for, at radonindholdet ikke overstiger 100 Bq/m 3 i indeklimaet. Ejeren af et hus, der er opført efter 30. juni 2010, har således krav på at radonniveauet ikke overstiger 100 Bq/ m 3. Det er den professionelle bygherre, der har ansvaret for, at radonsikringen overholder kravet om max. 100 Bq/m 3. MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER SIDE 5 Side 23 af 343

24 HUSEFTERSYN HUSTYPEBESKRIVELSE Radonkort Andel af husstande med over 200 Bq/m 3. Lav Høj 0 % 0,3 % 1 % 3 % 10 % 30 % MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER SIDE 6 Side 24 af 343

25 Eleftersyn Elinstallationsrapport for ejendommen Sælger Forsvarets Bygningstjeneste Adresse Tuenvej 119, 1 Postnr. og by 9900 Frederikshavn Dato Udløbsdato Autoriseret elinstallatørvirksomhed Anholtvej Frederikshavn Tlf.: Lb.nr Indhold Vejledning om elinstallationsrapporter... 2 Sammenfatning af eleftersyn... 7 Gennemgang af bygningens elinstallationer... 8 Sælgers oplysninger om funktionsdygtighed Side 25 af 343

26 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 VEJLEDNING OM ELINSTALLATIONSRAPPORTER Huseftersynsordningen omfatter både et huseftersyn og et eleftersyn i forbindelse med ejerskifte. Sælgeren skal bestille eleftersynet hos en autoriseret elinstallatør og huseftersynet hos en bygningssagkyndig. Sælgeren får derefter en elinstallationsrapport og en tilstandsrapport og indhenter et tilbud på ejerskifteforsikring, som præsenteres for køberen, inden købsaftalen skal underskrives. Kun på den måde kan sælgeren blive fritaget for det normale 10-årige sælgeransvar. Vigtige oplysninger om elinstallationsrapporter og eleftersyn Når du skal købe eller sælge hus eller lejlighed, har du brug for at vide noget om eleftersyn, elinstallationsrapporter og ejerskifteforsikring. Her får du en kort introduktion og et hurtigt overblik Eleftersynet omfatter en gennemgang af bygningens elinstallationer og en elinstallationsrapport. Elinstallatøren gennemgår både "hovedhuset" og garager, udhuse og andre bygninger, hvor der er elinstallationer. Eleftersynet bliver udført af autoriserede elinstallatørvirksomheder. Elinstallatørerne har autorisation til at udføre og servicere elinstallationer og har derfor stor erfaring på området. De har sat sig ind i, hvilke regler der gælder for elinstallationer i de forskellige perioder. Begrebet elinstallatøren her i vejledningen dækker både den autoriserede elinstallatørvirksomhed, de ansatte i virksomheden og den person, der har personlig autorisation som elinstallatør. Elinstallatøren repræsenterer hverken køber eller sælger, og formålet med eleftersynet er at give et professionelt og uvildigt billede af, om bygningens elinstallationer er funktionsdygtige og lovlige. Elinstallatørens gennemgang af elinstallationerne tager udgangspunkt i, om elinstallationerne var lovlige på udførelsestidspunktet - altså om de er udført efter de regler, der gjaldt, da elinstallationerne blev udført. Du skal derfor være opmærksom på, at elinstallationer i ældre huse ikke bliver bedømt efter de regler, der gælder for elinstallationer i huse, der opføres nu. Tre vigtige ting, du skal vide om elinstallationsrapporten 1. En elinstallationsrapport er en beskrivelse af manglende eller nedsat funktion ved elinstallationerne og af ulovlige forhold ved elinstallationerne Elinstallatøren foretager en visuel gennemgang af husets elinstallationer og åbner stikprøvevis nogle af elinstallationerne for at se, hvad der er bagved. Ved gennemgangen anvendes en systematisk metode, som kan afdække ulovlige forhold og funktionsfejl ved elinstallationerne, som på kort eller længere sigt kan indebære risiko for personskade eller brand. Du får ikke oplysninger om, hvordan det vil kunne påvirke elinstallationernes funktion, hvis elforbruget og forbrugsmønsteret ændrer sig væsentligt. Det vil sige, at du ikke får en vurdering af, om elinstallationerne er tidssvarende. Elinstallationsrapporten kan ikke sammenlignes med en varedeklaration på husets elinstallationer. 2. Omfatter synlige skader Der kan være skjulte skader, som elinstallatøren ikke har mulighed for at finde. Eleftersynet handler primært om ulovlige forhold ved bygningens elinstallationer, som kan indebære risiko for personskade eller brand. Ejerskifteforsikringen dækker omkostninger til at udbedre ulovlige elinstallationer og funktionsfejl, som ikke er omtalt i elinstallationsrapporten. 3. Høj karakter er ikke nødvendigvis det samme som høj udgift Der er ikke en direkte sammenhæng mellem den karakter, som elinstallatøren giver en installation eller en installationsdel, og prisen på at få gjort elinstallationen lovlig og funktionsdygtig. Der kan være ulovlige forhold eller funktionsfejl, som hurtigt og billigt kan udbedres, men som kan indebære alvorlig risiko for personskade eller brand, hvis der ikke gøres noget. Dato: Side 2 af 16 Side 26 af 343

27 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 Du skal også være opmærksom på, at elinstallationsrapporten ikke tager højde for, om elinstallationerne fortsat vil kunne fungere, hvis husstandens elforbrug og dermed belastningen af elinstallationerne ændrer sig væsentligt. Elinstallationer, der er lovligt udført for 20 år siden, og som også er funktionsdygtige i dag, kan for eksempel vise sig at blive utilstrækkelige, hvis flere kommer til at bo i huset, og der bliver tilkoblet flere pc'ere og andre elforbrugende apparater. Elinstallatøren kan også bruge karakteren UN. Denne karakter skal forstås som en advarselslampe, der tændes. Her er noget, som kræver en nærmere undersøgelse, end eleftersynet har givet mulighed for. Elinstallatørvirksomheder, der udfører eleftersyn, har en ansvarsforsikring, som kan dække fejl begået i forbindelse med gennemgangen af bygningens elinstallationer eller elinstallationsrapporten i mindst 5 år. Sikkerhedsstyrelsen udfører løbende kvalitetskontrol med elinstallatørernes arbejde. Du kan derfor blive kontaktet af Sikkerhedsstyrelsen typisk i løbet af de første 3 måneder, efter at elinstallationsrapporten er udarbejdet. Sikkerhedsstyrelsens medarbejder vil bede om lov til at gennemgå elinstallationerne i din ejendom. Det er naturligvis frivilligt, om du vil deltage, men fordelen for dig er, at du får et gratis ekstra eftersyn af bygningens elinstallationer. Læs mere om eleftersyn og elinstallationsrapporter på Hvis du er utilfreds med din elinstallationsrapport Elinstallatøren gennemgår elinstallationerne for at kunne give et professionelt og uvildigt billede af, om bygningens elinstallationer er funktionsdygtige og lovlige. Du kan klage, hvis elinstallatøren har overset ulovlige forhold, funktionsfejl eller har begået andre fejl, så elinstallationsrapporten giver et forkert indtryk af elinstallationerne. Du kan klage til Ankenævnet for Tekniske Installationer, Skanderborgvej 238, 8260 Viby J., som behandler klager fra både købere og sælgere over elinstallationsrapporter, som er udarbejdet af elinstallatører som led i huseftersynsordningen. Du skal dog forelægge din klage for elinstallatøren, inden du klager til Ankenævnet. Du kan læse om reglerne om klage og hente et klageskema på eller ved at ringe til Ankenævnet, telefon på hverdage mellem kl. 10 og 12. Ankenævnet træffer afgørelser, så parterne i en hushandel kan undgå retssag. De fleste sager vil normalt være afgjort inden for cirka 6 måneder. Dato: Side 3 af 16 Side 27 af 343

28 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 Til dig, der skal købe Du kan bruge elinstallationsrapporten som hjælp til at vurdere elinstallationerne i den ejendom, du er interesseret i at købe. Når sælger har fået foretaget et eleftersyn, skriver elinstallatøren en elinstallationsrapport på baggrund af de undersøgelser og stikprøver, der er foretaget. Rapporten beskriver, i hvilket omfang bygningens elinstallationer er funktionsdygtige og lovlige. Derudover indeholder rapporten oplysninger fra sælger om elinstallationernes funktionsdygtighed. Hvert konstateret ulovligt forhold og hver funktionsfejl i elinstallationsrapporten får en karakter, der viser, hvor farlig eller alvorlig fejlen er for den enkelte del af installationen. Karaktererne gives ud fra en teknisk vurdering. Karakteren siger ikke noget om, hvor meget en udbedring vil koste. Elinstallationsrapportens karakterer K1, K2 og K3 beskriver ulovlige forhold. K3 angiver et ulovligt forhold, der allerede på kort sigt kan medføre alvorlig fare. K1 og K2 angiver ulovlige forhold, hvor faren er vurderet at være på længere sigt. Ejerskifteforsikringen dækker ikke, at et K3-forhold ved en fejl for eksempel er kategoriseret som et K1- eller K2-forhold. Sælgers oplysninger om elistallationernes funktionsdygtighed er ikke en garanti. Sådan foregår et eleftersyn Elinstallatøren vurderer husets elinstallationer ud fra det, man umiddelbart kan se, og der foretages også stikprøver, hvor nogle aftagelige og løftbare dele af elinstallationerne undersøges. Der bliver ikke tale om at fjerne for eksempel sænkede lofter. Derfor kan der være ulovlige forhold eller funktionsfejl, som ikke bliver opdaget, og som ikke fremgår af elinstallationsrapporten. Hvad kigger elinstallatøren efter? Ved gennemgangen af elinstallationerne vil elinstallatøren blandt andet kontrollere eltavler foretage kontrolmåling af fejlstrømsafbrydere kontrollere materiel bag afbrydere, stikkontakter og lampeudtag kontrollere lavvoltsinstallationer kontrollere elinstallationernes antal og dimensionering kontrollere beskyttelse mod direkte og indirekte berøring med spændingsførende dele. Her er en liste med eksempler på forhold, som elinstallatøren ikke holder øje med: bagatelagtige forhold, herunder sædvanligt slid og ælde, som er normalt for en elinstallation med den pågældende alder, og som ikke påvirker elinstallationernes funktionsdygtighed nævneværdigt dele af elinstallationen, der var utilgængelige elinstallationer uden for selve bygningen hårde hvidevarer andre brugsgenstande om elinstallationen er tidssvarende Karaktersystemet Elinstallatøren giver hvert ulovligt forhold eller hver funktionsfejl en karakter, der svarer til, hvor alvorligt forholdet er: IB Ingen bemærkninger K0 Praktisk eller kosmetisk mangel K1 Ulovligt forhold, som ikke umiddelbart er farligt, og som ikke påvirker funktionsdygtigheden K2 Ulovligt forhold, som på længere sigt kan indebære risiko for personskade eller brand og/eller manglende eller mangelfuld funktionsdygtighed i en mindre og afgrænset del af installationen K3 Ulovligt forhold, som umiddelbart eller på kort sigt kan indebære risiko for personskade eller brand og/eller manglende eller mangelfuld funktionsdygtighed i en væsentlig eller omfattende del af installationen UN Bør undersøges nærmere Dato: Side 4 af 16 Side 28 af 343

29 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 Elinstallationsrapportens gyldighed Elinstallationsrapporten er gyldig i et år, efter den er udarbejdet. Tilstandsrapport Du skal være opmærksom på, at der ud over elinstallationsrapporten også er krav om en tilstandsrapport, for at der kan tegnes ejerskifteforsikring. Læs mere om dette på Ejerskifteforsikring Når du køber et hus, kan du tegne en ejerskifteforsikring, hvis der er udarbejdet en elinstallationsrapport og en tilstandsrapport. Hvis du ikke tegner en ejerskifteforsikring, skal du normalt selv betale alle udgifter til udbedring af husets elinstallationer, hvad enten ulovlige forhold eller funktionsfejl er nævnt i en elinstallationsrapport eller ej. Der kan være forskel på, hvad ejerskifteforsikringen dækker. Det fremgår af tilbuddet og betingelserne fra forsikringsselskabet. Lovgivningen fastsætter dog nogle minimumskrav for dækningens omfang. Sælger skal betale den ene halvdel af forsikringspræmien. Du skal betale den anden. Selv om du har fået tilbud fra sælgers forsikringsselskab, må du gerne vælge et andet selskab. Sælger er dog ikke forpligtet til at betale mere end sit oprindelige tilbud, hvis præmien til det nye forsikringsselskab er højere. Om ejerskifteforsikring Ejerskifteforsikringen kan sikre dig mod større udgifter til blandt andet udbedring af skjulte ulovlige elinstallationer. Du må normalt selv betale for udgifter til udbedring af mindre forhold ved elinstallationerne, som ikke umiddelbart kan indebære risiko for personskade eller brand, vedligeholdelse samt udbedring af almindeligt slid og ælde. Forhold, der er beskrevet i elinstallationsrapporten eller i tilstandsrapporten, er ikke dækket af ejerskifteforsikringen, medmindre forholdet er klart forkert beskrevet. Ejerskifteforsikringen dækker heller ikke forhold ved elinstallationer, der er normale i ældre huse. Du kan læse mere om ejerskifteforsikring på Dato: Side 5 af 16 Side 29 af 343

30 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 Til dig, der skal sælge Elinstallatøren gennemgår installationer og installationsdele i bygningen for at afdække ulovlige forhold eller funktionsfejl. Som sælger skal du give oplysninger efter din bedste overbevisning. Forkerte oplysninger kan være ansvarspådragende. I elinstallationsrapporten beskriver elinstallatøren, om bygningens elinstallationer var ulovlige efter de regler, der var gældende, da installationerne blev udført, eller om der er konstateret manglende eller nedsat funktion ved bygningens elinstallationer. Det er dig som sælger, der skal bestille eleftersynet. Efter gennemgangen af elinstallationerne får du elinstallationsrapporten fra elinstallatøren. Det er vigtigt, at du læser elinstallationsrapporten grundigt. Hvis du mener, at elinstallatøren har skrevet noget forkert, for eksempel fordi han har misforstået dine oplysninger om elinstallationernes funktionsdygtighed, skal du straks kontakte elinstallatøren for at få det afklaret. Du skal præsentere elinstallationsrapporten for køberen sammen med et tilbud om en ejerskifteforsikring, inden køber underskriver købsaftalen. Samtidig skal du også præsentere en tilstandsrapport. Kun på den måde kan du blive fritaget for det normale 10-årige sælgeransvar. Du kan kun blive fritaget for ansvaret, hvis du opfylder følgende fire punkter: Elinstallationsrapporten er udarbejdet mindre end 1 år før den dag, hvor køberen modtager rapporten. Du har også fået udarbejdet tilstandsrapport. Du fremskaffer et tilbud på en ejerskifteforsikring og tilbyder at betale halvdelen af præmien. Du sikrer dig, at køberen er klar over, at dit 10-årige sælgeransvar er bortfaldet. Du skal dog være klar over, at du som sælger fortsat kan komme til at hæfte for: forhold uden for bygningen (for eksempel elinstallationer ved fritstående havebelysning) hvis du bevidst eller groft uagtsomt har givet ukorrekte oplysninger i forbindelse med eleftersynet (for eksempel ved at fortie funktionsmangler, du har kendskab til). Hvad bruges oplysningerne til? Oplysningerne i elinstallationsrapporten indgår i et register, som administreres af Sikkerhedsstyrelsen. Registret vil blive brugt til at planlægge Sikkerhedsstyrelsens kontroltilsyn. I forbindelse med denne kontrol vil oplysningerne også indgå i Sikkerhedsstyrelsens sagsbehandling. Derudover vil registret blive anvendt til statistiske formål. Dato: Side 6 af 16 Side 30 af 343

31 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 Sammenfatning af eleftersyn Etage Rum IB K0 K1 K2 K3 UN Stuen Eltavle Stuen Bryggers Stuen Køkken Stuen Stue Stuen Entre Stuen Gang Stuen Badeværelse Stuen Soveværelse Stuen Børneværelse Stuen Børneværelse Stuen Loftrum Stuen Uden på bygningen Stuen Lavvoltsinstallation Stuen Redskabsrum Generelt Forklaring af karakterer Elinstallatøren giver hvert ulovligt forhold eller hver funktionsfejl en karakter, der svarer til, hvor alvorligt forholdet er: IB Ingen bemærkninger K0 Praktisk eller kosmetisk mangel K1 Ulovligt forhold, som ikke umiddelbart er farligt, og som ikke påvirker funktionsdygtigheden K2 Ulovligt forhold, som på længere sigt kan indebære risiko for personskade eller brand og/eller manglende eller mangelfuld funktionsdygtighed i en mindre og afgrænset del af installationen K3 Ulovligt forhold, som umiddelbart eller på kort sigt kan indebære risiko for personskade eller brand og/eller manglende eller mangelfuld funktionsdygtighed i en væsentlig eller omfattende del af installationen UN Bør undersøges nærmere Dato: Side 7 af 16 Side 31 af 343

32 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 Elinstallationens tilstand Stuen Eltavle Spørgsmål Svar Karakter Note Er tavlen let tilgængelig for betjening? Er tavlekapslingen intakt? Er tavlen opmærket korrekt? Er der det krævede antal lysgrupper? Er der fejlstrømsafbryder (HPFI- eller HFI-afbryder)? Fungerer fejlstrømsafbryderen korrekt ved kontrolmåling? Slår fejlstrømsafbryderen fra ved påvirkning af testknappen? Er hele installationen beskyttet mod indirekte berøring? Er der anvendt sikringer svarende til elinstallationen? Er der en virksom jordforbindelse? Ikke relevant Dato: Side 8 af 16 Side 32 af 343

33 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 Bryggers Spørgsmål Svar Karakter Note Er der det krævede antal stikkontakter? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere, og er de installeret korrekt? Er der dåser over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Er fastmonterede og stationære brugsgenstande (fx vaskemaskine og tørretumbler) forbundet til beskyttelseslederen? Ikke relevant Ikke relevant Hvad har været adskilt? Køkken Spørgsmål Svar Karakter Note Er der det krævede antal stikkontakter? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er stikkontakterne fordelt på to lysgrupper? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere, og er de installeret korrekt? Er der dåser over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Er fastmonterede og stationære brugsgenstande (fx komfur og opvaskemaskine) forbundet til beskyttelseslederen? Ikke relevant Ikke relevant Ikke relevant Hvad har været adskilt? Stikkontakt ved ydervæg Dato: Side 9 af 16 Side 33 af 343

34 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 Stue Spørgsmål Svar Karakter Note Er der det krævede antal stikkontakter? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere, og er de installeret korrekt? Er der dåser over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Ikke relevant Hvad har været adskilt? Lampeudtag midt i loftet Entre Spørgsmål Svar Karakter Note Er der det krævede antal stikkontakter? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere, og er de installeret korrekt? Er der dåser over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Ikke relevant Ikke relevant Nej K0 Lampe i loft defekt. i kapsling Hvad har været adskilt? Dato: Side 10 af 16 Side 34 af 343

35 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 Gang Spørgsmål Svar Karakter Note Er der det krævede antal stikkontakter? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere, og er de installeret korrekt? Er der dåser over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Ikke relevant Hvad har været adskilt? Badeværelse Spørgsmål Svar Karakter Note Er der den krævede stikkontakt? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere, og er de installeret korrekt? Er der dåser over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Er fastmonterede og stationære brugsgenstande (fx vaskemaskine og tørretumbler) forbundet til beskyttelseslederen? Er installationen og brugsgenstande korrekt placeret i forhold til beskyttelsen mod vand? Ikke relevant Ikke relevant Ikke relevant Ikke relevant Hvad har været adskilt? Dato: Side 11 af 16 Side 35 af 343

36 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 Soveværelse Spørgsmål Svar Karakter Note Er der det krævede antal stikkontakter? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere, og er de installeret korrekt? Er der dåser over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Ikke relevant Hvad har været adskilt? Afbryder ved væg ved dør Børneværelse 1 Spørgsmål Svar Karakter Note Er der det krævede antal stikkontakter? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere, og er de installeret korrekt? Er der dåser over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Ikke relevant Hvad har været adskilt? Stikkontakt ved ydervæg Dato: Side 12 af 16 Side 36 af 343

37 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 Børneværelse 2 Spørgsmål Svar Karakter Note Er der det krævede antal stikkontakter? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere, og er de installeret korrekt? Er der dåser over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Ikke relevant Hvad har været adskilt? Loftrum Spørgsmål Svar Karakter Note Er der det krævede antal stikkontakter? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere? Er der dåser over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Ikke relevant Ikke relevant Ikke relevant Ikke relevant Hvad har været adskilt? Dato: Side 13 af 16 Side 37 af 343

38 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 Uden på bygningen Spørgsmål Svar Karakter Note Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er brugsgenstande (fx lamper) forbundet til beskyttelseslederen? Har det elektriske materiel den korrekte kapslingsklasse? Ikke relevant Ikke relevant Hvad har været adskilt? Lavvoltsinstallation Spørgsmål Svar Karakter Note Er der en oversigtstegning over installationen? Ikke relevant Er strømforsyninger fastgjort? Nej K1 Flere strømforsyninger er ikke fastgjorte. Er der anvendt sikringer svarende til installationen? Er der anvendt korrekt ledningsmateriel og tværsnit? Er belysningsarmaturer anvendt og placeret korrekt jf. fabrikantanvisning? Er ledningssamlinger foretaget korrekt? Er loftet ved lamperne fri for brandtilløb? Ikke relevant Ikke relevant Ikke relevant Nej K0 Der er monteret fabriksgodkendt halogenbelysningssæt i skabsarrangementer, hvor der er ændret på tilslutningerne mellem halogenlamper og transformer. ( løse samlemuffer) Ikke relevant Hvad har været adskilt? Dato: Side 14 af 16 Side 38 af 343

39 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 Redskabsrum Spørgsmål Svar Karakter Note Er der det krævede antal stikkontakter? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere? Er der dåser over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Nej K2 Installation til Gasfyr skal beskyttes med beskyttelsesleder, Nej K1 Der er anvendt Panelunderlag beregnet til montering på gulv, som underlag til stikk. på væg. (Berøringsfare) Hvad har været adskilt? Besøget Elinstallationen gennemgået: Gennemgangen foretaget af: Lars Hostrup Starttidspunkt: 15:30 Sluttidspunkt: 15:30 Spørgsmål Svar Note Var der adgang til alle rum? Blev alle rum gennemgået? Generelt Spørgsmål Svar Karakter Note Er al materiel fastgjort? Er der låg på dåser og rosetter? Er der anvendt korrekt ledningsmateriel som fast installation? Er installationen beskyttet mod mekanisk overlast? Er samlinger anbragt i dåser? Nej K1 Der er udført tilledningsinstallation 2x0,75 for udv. PIR fra udv. lampe ved fordør Dato: Side 15 af 16 Side 39 af 343

40 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 Sælgers oplysninger om funktionsdygtighed Spørgsmål Svar Note Fungerer hele elinstallationen? Stemmer sælgers oplysninger om funktionsdygtigheden overens med gennemgangen Stamoplysninger Boligen Adresse Tuenvej 119, 1 Postnr. og by 9900 Frederikshavn Opført år 1954 Samlet bygningsareal Særlige oplysninger om ejendommen 105 Vurderinger af en del af installationen udført efter regelsæt fra Boligens ejer Adresse Tuenvej 119, 1 Navn Postnr. og by Forsvarets Bygningstjeneste 9900 Frederikshavn Telefon xxxxxxxx Dato: Side 16 af 16 Side 40 af 343

41 Energimærkning SIDE 1 AF 9 Adresse: Tuenvej 119 Postnr./by: 9900 Frederikshavn BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 7 år fra: Energikonsulent: Aage Hjortshøj Programversion: Energy08, Be06 version 4 Firma: Boligeftersyn ApS Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent. Beregnet varmeforbrug Udgift inkl. moms og afgifter: kr./år Energimærke A Forbrug: 3.171,8 m³ naturgas Energimærket angiver varmeforbrug under standard-betingelser for vejr, familiestørrelse, krav til rumtemperatur, forbrugsvaner m.m. Mærket fortæller altså om bygningens kvalitet - ikke om måden den bruges på eller om vinteren var kold eller mild. Derfor kan det beregnede årsforbrug afvige fra det faktiske forbrug, som det fremgår af el- og varme-regninger. Læs mere i pjecen "Sådan beregnes varmeforbruget i boligens energimærke" på B C D E F G G Kan det blive bedre? Bygningen kan forbedres, så der bruges mindre energi. Det vil gøre det billigere at bo i huset og kan gøre det mere attraktivt ved salg. Energikonsulenten foreslår forbedringerne nedenfor. Der kan være flere forslag på side 2. Se mere om forslagene i afsnittet Energikonsulentens bygningsgennemgang. Årlig Årlig Skønnet besparelse i besparelse i investering Tilbage- Forslag til forbedring energienheder kr. inkl. moms inkl.moms betalingstid 1 Isolering af tilslutningsrør til varmtvandsbeholder 2 Isolering af hule ydervægge ved indblæsning af granulat 7 kwh el 125,5 m³ naturgas 30 kwh el 550,0 m³ naturgas kr. 700 kr. 0,7 år kr kr. 5,4 år 3 Montering af 20 kvm solceller i taget kwh el kr kr. 15,5 år Side 41 af 343

42 Energimærkning SIDE 2 AF 9 Energimærkning nr.: Gyldigt 7 år fra: Energikonsulent: Aage Hjortshøj Programversion: Energy08, Be06 version 4 Firma: Boligeftersyn ApS Bemærk: Forslagene bygger på det beregnede energiforbrug. Forbruget er beregnet med standard-betingelser for vejr, familiestørrelse, krav til rumtemperatur, forbrugsvaner m.m. Hvis man fx har en stor familie eller holder en særlig høj temperatur i huset, bruger man som regel mere energi end konsulenten har beregnet. Jo højere det nuværende forbrug er, desto mere kan man spare med forslagene ovenfor. Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. Konsulenten har skønnet den nødvendige investering til hvert forslag. Det vil sige udgifter til materialer og håndværkere samt, hvis det er skønnet nødvendigt, arkitekt/ingeniør, byggeplads og andre følgeomkostninger. Eksempel på beregning af tilbagebetalingstid: Investering = kr. Besparelse = kr per år. Tilbagebetalingstid = 100/20 = 5 år. Hvis flere forslag gennemføres, bliver den samlede besparelse ikke nødvendigvis summen af besparelserne ved de enkelte forslag. Det er fx ikke tilfældet hvis man både får en mere effektiv varmekilde og bedre isolering. Samlet besparelse her og nu Så meget udgør den samlede besparelse, hvis man gennemfører alle forslag nævnt ovenfor: Samlet besparelse på varme kr./år Samlet besparelse på el til andet end opvarmning kr./år Samlet besparelse på vand 0 kr./år Besparelser i alt kr./år Investeringsbehov kr. inkl. moms Det er som regel en god forretning at gennemføre energiforbedringer. Og jo dyrere energi bliver, desto mere tjener man på forbedringerne. Lavt energiforbrug kan også gøre en ejendom mere værd og lettere at sælge. Foruden de økonomiske fordele giver energiforbedring ofte et lunere og mindre fugtigt hus med bedre indeklima. Sidst, men ikke mindst: Ved at energiforbedre begrænser man CO2-udledningen og de klimaforandringer, som truer vores fælles fremtid og som allerede rammer de mest udsatte befolkninger. Side 42 af 343

43 Energimærkning SIDE 3 AF 9 Energimærkning nr.: Gyldigt 7 år fra: Energikonsulent: Aage Hjortshøj Programversion: Energy08, Be06 version 4 Firma: Boligeftersyn ApS Hvis alle forslag gennemføres vil det forbedre husets energimærkning til karakteren: E Til sammenligning: For nyt byggeri er Bygningsreglementets minimumskrav i øjeblikket karakteren B. Hvis en bygning opnår karakteren A1 eller A2 betegnes den ifølge Bygningsreglementet som et lavenergihus Energiforbedring ved ombygning og renovering Ved ombygning og renovering er det som regel særligt attraktivt at gennemføre energiforbedringer. Hvis man fx isolerer samtidig med at man lægger nyt tag, kan energibesparelsen i nogle tilfælde betale både for isolering og det nye tag. Og det er naturligvis praktisk at få gennemført energiforbedringer, når der alligevel er håndværkere i huset. Det er desuden lovpligtigt at forbedre klimaskærm og installationer i forbindelse med større ombygninger. Læs mere i Bygningsreglementet ( Reglerne findes i kapitel 7.3 og 7.4. Eksempler på energiforbedring som kan gennemføres i forbindelse med ombygning eller renovering: Forslag til forbedring Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. inkl. moms 4 Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 200 mm. 9 kwh el 156,4 m³ naturgas 5 Nyt terrændæk 20 kwh el 358,2 m³ naturgas 6 Efterisolering af lette ydervægge med 100 mm. 2 kwh el 28,2 m³ naturgas kr kr. 300 kr. Energikonsulentens konklusion og kommentarer Ejendommen er et en-familieshus i 1 plan og opført i Huset er beregnet til at have en opvarmet stueetage på 97m². Energimærket er beregnet på baggrund af markopmålinger. Da der ikke der foreligger relevant tegningsmateriale til at fastslå isoleringsværdien i de lukkede konstruktioner/bygningsdele, vurderes dette udfra et fagligt skøn, der er baseret på erfaring og byggeskik på opførelsestidspunktet. Der kan derfor være afvigelser mellem faktiske og skønnede forhold. Huset er, alderen taget i betragtning, i rimelig isoleringsmæssig stand. Der er forslag til energimæssigt rentable forbedringer. Side 43 af 343

44 Energimærkning SIDE 4 AF 9 Energimærkning nr.: Gyldigt 7 år fra: Energikonsulent: Aage Hjortshøj Programversion: Energy08, Be06 version 4 Firma: Boligeftersyn ApS I energimærket er der forslag, som har en tilbagebetalingstid på over 10 år. Trods tidshorisonten anbefales det at gennemføre tiltagene, da dette ofte resulterer i et bedre indeklima og generelt en forbedring af komforten for husets beboere. Derudover skal forslagene ses som en investering, der på sigt nedbringer energiforbruget, og som derved har en højere gensalgsværdi. Det opvarmede areal er beregnet ud fra BBR - sammenholdt med konsulentens registreringer og relevant tegningsmateriale. Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Loft og tag Status: Forslag 4: Loft mod uopvarmet tagrum er isoleret med 150 mm mineraluld. Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 200 mm. Inden efterisolering af loft igangsættes skal det undersøges nærmere om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Evt. udførelse af ny dampspærre eller udbedring af utætheder skal tillægges de anførte overslagspriser. Evt. etablering af gangbro eller hævning af eksisterende gangbro eller gulvbrædder i tagrummet skal også tillægges overslagsprisen. Ydervægge Status: Ydervægge er dels udført som 30 cm hulmur. Vægge består udvendigt og indvendigt af en halvstens teglmur med 75 mm hulrum. Hulrummet er ikke isoleret. Ydervægge er dels udført som let konstruktion med beklædning ud- og indvendig. Hulrum mellem beklædninger er isoleret med ca. 50 mm mineraluld. Forslag 2: Forslag 6: Isolering af uisolerede hulmure med mineraluldsgranulat. Inden isoleringsarbejdet påbegyndes bør godkendt isolatør vurdere, om ydervægge er velegnet til isolering. Visse ydervægge egner sig ikke til hulmursisolering, da der kan opstå fugtproblemer og afskalning af facaden. Fjernelse af eksisterende beklædning og isolering. Montering af indvendig isoleringsvæg på lette udvendige massive mure med 100 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Vinduer, døre og ovenlys Status: Vinduer og døre er monteret med 2 lags energirude. Gulve og terrændæk Status: Terrændæk i hovedhus er udført i beton og med strøgulve. Gulvet er uisoleret. Side 44 af 343

45 Energimærkning SIDE 5 AF 9 Energimærkning nr.: Gyldigt 7 år fra: Energikonsulent: Aage Hjortshøj Programversion: Energy08, Be06 version 4 Firma: Boligeftersyn ApS Terrændæk i udbygning er udført i beton og slidlagsgulv. Gulvet er uisoleret. Forslag 5: Fjernelse af eksisterende terrændæk og udgravning til underkant af ny isolering, der afrettes i tyndt sandlag. Der isoleres med 250 mm fast mineraluld eller polystyrenplader, og afsluttes med 10 cm beton og slidlagsgulve. Hvis gulve forsynes med gulvvarme øges isoleringen til 300 mm. Overside af slidlag afpasses ny gulvbelægning. Eksisterende installationer efterisoleres og fastholdes for senere indstøbning. Hvis der er samlinger på rør må disse ikke indstøbes. Alternativt udføres nye installationer. Nye installationer er ikke indregnet i investeringen. Ovenstående renovering lever op til kravene i Bygningsreglementet. Ventilation Ventilation Status: Der er naturlig ventilation i hele bygningen i form af oplukkelige vinduer og mekanisk udsugning fra emhætte i køkken og mekanisk udsugning i bad. Bygningen er normal tæt, da konstruktionssamlinger og fuger ved vindues- og døråbninger, samt tætningslister i vinduer og udvendige døre er rimelig intakte. Varme Varmeanlæg Status: Ejendommen opvarmes med naturgas. Anlægget er et centralvarmeanlæg. Kedlen er en nyere solokedel, isoleret og med kappe. Kedlen er forsynet med nyere gasbrænder. Der er integreret pumpe til cirkulation. Der er ikke integreret varmvandsbeholder i kedlen. Varmt vand Status: Forslag 1: Varmt brugsvand produceres i 50 l varmtvandsbeholder, isoleret med 30 mm skumisolering. Tilslutningsrør til varmtvandsbeholder er udført som 3/4" stålrør. Rørene er uisolerede. Isolering af uisolerede tilslutningsrør til varmtvandsbeholder med 50 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Fordelingssystem Status: Den primære opvarmning af ejendommen sker via radiatorer i opvarmede rum. Varmefordelingsrør er udført som to-strengs anlæg. Varmefordelingsrør er udført som 1" stålrør. Rørene er skønnet isoleret med 10 mm isolering. Side 45 af 343

46 Energimærkning SIDE 6 AF 9 Energimærkning nr.: Gyldigt 7 år fra: Energikonsulent: Aage Hjortshøj Programversion: Energy08, Be06 version 4 Firma: Boligeftersyn ApS Automatik Status: Der er monteret termostatiske reguleringsventiler på radiatorer til regulering af korrekt rumtemperatur. Udenfor fyringssæsonen forudsættes det i beregninger at fordelingsanlæg til varmekilder kan afbrydes, enten automatisk via udeføler eller manuelt ved at lukke ventiler. Vedvarende energi Solceller Status: Solceller forefindes ikke. Der er stillet forslag om etablering af solceller. Forslag 3: Såfremt lokalplanen tillader det, monteres der solceller på den sydøstlige tagflade. Det anbefales, at der monteres solceller af typen Monokrystalinsk silicium eller Polykrystallinsk silicium med et areal på 20 kvm, indbygget i tagbelægningen så cellerne fremstår mest diskret. Monokrystallinsk silicium har en noget bedre virkningsgrad, men er samtidig noget dyrere. I forslaget er regnet med typen Polykrystallinsk silicium af god kvalitet. Der kan installeres billigere solceller, men dette kan ikke anbefales. Varmepumper Status: Jordvarme/varmepumpe forefindes ikke. Der er ikke stillet forslag om etablering af jordvarme/varmepumpe, idet det har vist sig urentabelt Solvarme Status: Solvarmeanlæg forefindes ikke. Der er ikke stillet forslag om etablering af solvarmeanlæg, idet det har vist sig urentabelt Vand Toiletter Status: Toilet med lavt skyl (3-6 liter/skyl). Oplyst varmeforbrug Udgifter inkl. moms og afgifter: Forbrug: Aflæst periode: Kommentar: Husets varmeforbrug er ikke oplyst, men det beregnede forbrug anses for passende for denne ejendom med de nuværende isoleringsmæssige forhold. Side 46 af 343

47 Energimærkning SIDE 7 AF 9 Energimærkning nr.: Gyldigt 7 år fra: Energikonsulent: Aage Hjortshøj Programversion: Energy08, Be06 version 4 Firma: Boligeftersyn ApS Bygningsbeskrivelse Opførelsesår: 1954 År for væsentlig renovering: Varme: Kedel, Naturgas Supplerende opvarmning: Ingen Boligareal ifølge BBR: 105 m² Erhvervsareal ifølge BBR: 0 m² Opvarmet areal: 97 m² Anvendelse ifølge BBR: Parcelhus Kommentar til BBR-oplysninger: Det registrerede boligareal svarer til oplysningerne i BBR-ejeroplysningsskemaet/ Fyrrum er uopvarmet og ikke medregnet opvarmet areal. Energipriser Anvendt energipris inkl. moms og afgifter: Koldt brugsvand: 57,70 kr. pr. m³ Naturgas: 8,25 kr. pr. m³ El: Fast afgift: 2,00 kr. pr. kwh 0,00 kr. pr. år Side 47 af 343

48 Energimærkning SIDE 8 AF 9 Energimærkning nr.: Gyldigt 7 år fra: Energikonsulent: Aage Hjortshøj Programversion: Energy08, Be06 version 4 Firma: Boligeftersyn ApS Hvad er energimærkning? Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning af lejligheder skal sælger eller udlejer fremlægge en gyldig energimærkning. Gyldigheden af mærkningen er 10 år hvis summen af energibesparelser med tilbagebetalingstid under 10 år er mindre end 5% af energiforbruget. Hvis summen af disse energibesparelser er mere end 5% er gyldigheden 7 år. Reglerne gælder også ved salg af andelsboliger. Bygninger, som er større end 1000 m2, skal altid have et gyldigt energimærkning. Det vil sige at mærkningen skal gentages inden gyldigheden af den tidligere mærkning udløber. Energimærkningen gennemføres af beskikkede energikonsulenter eller certificerede energimærkningsfirmaer. Energistyrelsen overvåger ordningen og udtager energimærkninger til kontrol. Den daglige administration af ordningen varetages af Sekretariatet for Energieffektive bygninger (SEEB), på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes konkrete tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig konkret vurdering af løsninger og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Klagemulighed Du kan som ejer eller køber af ejendommen klage over faglige og kvalitetsmæssige forhold vedrørende energimærkningen. Klagen skal i første omgang rettes til det certificerede energimærkningsfirma, der har udarbejdet mærkningen, senest 1 år efter energimærkningsrapportens dato. Hvis bygningen efter indberetningen af energimærkningsrapporten har fået ny ejer, skal klagen være modtaget i det certificerede firma senest 1 år efter den overtagelsesdag, som er aftalt mellem sælger og køber, dog senest 6 år efter energimærkningsrapportens datering. Klagen skal indgives på et skema, som er udarbejdet af Energistyrelsen. Dette skema finder du på Det certificerede energimærkningsfirma behandler klagen og meddeler skriftligt sin afgørelse af klagen til dig som klager. Det certificerede energimærkningsfirmas afgørelse af en klage kan herefter påklages til Energistyrelsen. Dette skal ske inden 4 uger efter modtagelsen af det certificerede energimærkningsfirmas afgørelse af sagen. Klagen kan i alle tilfælde indbringes af bygningens ejer, herunder i givet fald en ejerforening, en andelsforening, anpartsforening eller et boligselskab, ejere af ejerlejligheder, andelshavere, anpartshavere og aktionærer i et boligselskab, samt købere eller erhververe af energimærkede bygninger eller lejligheder. Reglerne fremgår af 41 og 42 i bekendtgørelse nr. 61 af 27. januar Side 48 af 343

49 Energimærkning SIDE 9 AF 9 Energimærkning nr.: Gyldigt 7 år fra: Energikonsulent: Aage Hjortshøj Programversion: Energy08, Be06 version 4 Firma: Boligeftersyn ApS Energistyrelsens adresse er: Energistyrelsen Amaliegade København K [email protected] Yderligere oplysninger kan fås på Læs mere Energikonsulent Energikonsulent: Aage Hjortshøj Firma: Boligeftersyn ApS Adresse: St. Kongensgade 60, København K Telefon: [email protected] Dato for bygningsgennemgang: Energikonsulent nr.: Se evt. for opdateret kontaktinformation om energikonsulenten. Side 49 af 343

50 Huseftersyn Tilstandsrapport for ejendommen Sælger: Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Adresse Tuenvej 121 Postnr Dato HE nr By Frederikshavn Udløbsdato Lb. nr. H Kommunenr./Ejendomsnr Matrikel/Ejerlav: 2M Elling By, Elling Internt sagsnummer aah/fma/ Indhold Vigtige oplysninger om huseftersyn 2 Tilstandsrapport for ejendommen 6 Registrering af bygningens tilstand (noter) 8 Sammenfatning af huseftersyn - beboelsesdelen 10 Sælgers oplysninger om ejendommen 12 Bygningskonstruktioner - oplysninger til ejerskifteforsikring 16 Besøg Har du behov for yderligere information om huseftersynet og tilstandsrapporten, kan du besøge hjemmesiden På hjemmesiden kan du blandt andet hente forskellige foldere med nyttig information om huseftersynsordningen. Side 50 af 343

51 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 7.0 Vigtige oplysninger om huseftersyn Når du skal købe eller sælge hus eller lejlighed, har du brug for at vide noget om huseftersyn, tilstandsrapport og ejerskifteforsikring. Her får du en kort introduktion og et hurtigt overblik, men du kan finde meget mere information om huseftersyn på hjemmesiden Huseftersyn bliver udført af en bygningssagkyndig, som Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har beskikket. Den bygningssagkyndige repræsenterer hverken køber eller sælger. Hans opgave er at give et professionelt og uvildigt billede af bygningens synlige skader. Bygningssagkyndige er fagfolk, som har mindst fem års erfaring med bygningsundersøgelser eller tilsyn med byggeri, og som har fået en efteruddannelse i reglerne for huseftersyn. Beskikkelsen kræver desuden, at den bygningssagkyndige har en gyldig ansvarsforsikring, som kan dække fejl begået i tilstandsrapporten i mindst 5 år. Den bygningssagkyndiges gennemgang af huset tager udgangspunkt i huse af tilsvarende alder og type og altså ikke et nyt hus. Du skal derfor være opmærksom på, at forhold, som er almindelige for disse huse, ikke nødvendigvis nævnes som skader i tilstandsrapporten. Disse almindelige forhold ved hustypen kan du i stedet læse mere om i den generelle hustypebeskrivelse, som er vedlagt. Hvis du er utilfreds med din tilstandsrapport Den bygningssagkyndige bør finde alle synlige skader og forhold, som kan give skader. Du kan naturligvis klage, hvis den sagkyndige har overset synlige skader eller lavet andre fejl, så tilstandsrapporten giver et forkert indtryk af huset. Du kan klage til Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige, som behandler klager fra både købere og sælgere over tilstandsrapporter, som er udarbejdet af beskikkede bygningssagkyndige. Du skal dog forelægge din klage for den bygningssagkyndige, inden du klager til nævnet. Du kan læse om reglerne for klager og hente et klageskema på eller ved at ringe til nævnet på tlf Nævnet træffer afgørelser, så parterne i en hushandel slipper for retssager. De fleste sager bliver afgjort inden for ca. 6 måneder. Nævnet udfører også løbende kvalitetskontrol af de bygningssagkyndiges arbejde. Du kan derfor komme ud for at blive kontaktet af en af nævnets syns- og skønsmænd, som vil bede om lov til at gennemgå din ejendom. Det er naturligvis frivilligt, om du vil deltage, men fordelen for dig er, at du får et gratis ekstra eftersyn af din ejendom. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 51 af 343 Tre vigtige ting, du skal vide om rapporten: En tilstandsrapport er en skadesrapport Den bygningssagkyndige foretager en visuel gennemgang af huset. Ved gennemgangen anvendes en systematisk metode, som afdækker synlige skader eller forhold, som kan udvikle sig til skader. Du får ikke oplysninger om ejendommens generelle vedligeholdelsesstand eller om f.eks. forventet restlevetid for bygningsdele. Tilstandsrapporten kan derfor ikke sammenlignes med en varedeklaration. Omfatter synlige skader Der kan være skjulte skader, som den bygningssagkyndige ikke har mulighed for at finde. Eftersynet handler om synlige forhold ved huset, som har givet - eller senere kan risikere at give - en skade. Ejerskifteforsikringen kan beskytte mod omkostninger til skader, som ikke er synlige. Høj karakter er ikke nødvendigvis det samme som høj udgift Der er ikke en direkte sammenhæng mellem den karakter, som den bygningssagkyndige giver en skade og prisen på at udbedre skaden. Der kan være skader, som hurtigt og billigt kan udbedres, men som bliver alvorlige for huset, hvis der ikke gøres noget. Alvorlige skader får en høj karakter (K2 eller K3), uanset om de er billige eller dyre at udbedre. Den sagkyndige kan også bruge karakteren UN. Denne karakter skal forstås som en advarselslampe, der tændes. Her er noget, som kræver en nærmere undersøgelse, end eftersynet har mulighed for. Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 2 af 16

52 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 7.0 Til dig, der skal købe Du kan bruge tilstandsrapporten som hjælp til at vurdere den fysiske tilstand af den ejendom, du er interesseret i at købe. Når sælger har fået foretaget et huseftersyn, skriver den bygningssagkyndige en tilstandsrapport. Rapporten beskriver de skader eller tegn på skader, som den bygningssagkyndige har fundet ved huseftersynet. Derudover består rapporten af sælgers oplysninger om ejendommens tilstand. Hver skade i tilstandsrapporten har en karakter, der viser, hvor alvorlig skaden er for den enkelte del af bygningen. Karaktererne er en byggeteknisk vurdering. Den siger ikke noget om, hvor meget det vil koste at udbedre en skade. Sådan foregår et huseftersyn Den bygningssagkyndige vurderer huset ud fra det, han umiddelbart kan se. Han må gerne bruge enkle tekniske hjælpemidler, men fjerner ikke gulvtæpper, sænkede lofter osv. Derfor kan der være skader, som den bygningssagkyndige ikke kan opdage, og som derfor ikke fremgår af tilstandsrapporten. Hvad kigger den bygningssagkyndige efter? Huseftersynet afdækker altså synlige skader, som reducerer bygningens funktion og værdi nævneværdigt. Det kan f.eks. være svampeskader, konstruktionsfejl eller sætningsskader. Huseftersynet afdækker også tegn på skader eller fysiske forhold, der kan udvikle sig til en skade. Her er en liste med eksempler på forhold, som den bygningssagkyndige ikke holder øje med: El- og vvs-installationernes funktion Sædvanligt slid og normal vedligeholdelsesstand Småting, som ikke påvirker bygningens brug eller værdi særlig meget Bygningens placering på grunden Bygningens planløsning Bygningens indretning Løsøre, f.eks. hårde hvidevarer Udendørs svømmebassiner og pumpeanlæg Markiser og baldakiner Installationer uden for bygningerne Bygningens æstetik og arkitektur Bygningens lovlighed (bortset fra åbenlyse overtrædelser af bygningslovgivningen) Karaktersystemet Den bygningssagkyndige giver hver skade - og de forhold der kan medføre skader - en karakter, der svarer til, hvor alvorligt forholdet er: Kosmetiske skader (KO) Mindre alvorlige skader (K1) Alvorlige skader (K2) Kritiske skader (K3) Bør undersøges nærmere (UN) Du skal være opmærksom på, at der kan være skader i et hus, som den bygningssagkyndige ikke har mulighed for at opdage, og som derfor ikke er nævnt i tilstandsrapporten. Du skal også være opmærksom på, at forhold, som er typiske for huse af den pågældende type og alder, ikke nødvendigvis nævnes i tilstandsrapporten. Hvis der f.eks. er fugt i kælderen på et ældre hus, vil det kun blive nævnt i tilstandsrapporten, hvis fugten giver nærliggende risiko for skader på bygningen. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 52 af 343 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 3 af 16

53 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 7.0 Tillæg og allonger til tilstandsrapporten Tilstandsrapporten kan være suppleret af et tillæg. Tillægget kan indeholde oplysninger om forhold, som ikke skal fremgå af tilstandsrapporten, men det kan også indeholde oplysninger, som uddyber tilstandsrapportens oplysninger. Tillægget er ikke en del af tilstandsrapporten og er ikke omfattet af huseftersynsordningen. Klager over tillægget kan derfor ikke indbringes for Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige. En allonge er derimod en tilføjelse til - eller korrektion af - oplysninger i tilstandsrapporten. Allongen er en del af tilstandsrapporten og er derfor omfattet af huseftersynet. En allonge kan kun udarbejdes i tilstandsrapportens gyldighedsperiode, som er 6 måneder. Eleftersyn Du skal være opmærksom på, at der udover tilstandsrapporten også er krav om en elinstallationsrapport, for at der kan tegnes ejerskifteforsikring. Læs mere om dette på hjemmesiden Om ejerskifteforsikring Ejerskifteforsikringen kan sikre dig mod større udgifter til bl.a. skjulte skader. Men husk: Du får ikke erstattet gammelt med nyt størrelsen på en eventuel erstatning afhænger af bygningens alder. Dette vil være beskrevet i detaljer i tilbuddet på ejerskifteforsikring. Udgifter til mindre skader, vedligeholdelse samt udbedring af almindeligt slid og ælde må du normalt selv betale for. Forhold, der er anført i tilstandsrapporten eller elinstallationsrapporten, er ikke dækket af ejerskifteforsikringen, medmindre forholdet er klart forkert beskrevet. Ejerskifteforsikringen dækker heller ikke forhold, der er normale for husets type og alder. Du kan læse mere om ejerskifteforsikring på Ejerskifteforsikring Når du køber et hus, kan du tegne en ejerskifteforsikring, hvis der er udarbejdet en tilstandsrapport. Huseftersynet og eleftersynet samt rapporterne er altså grundlaget for ejerskifteforsikringen. Hvis du ikke tegner en ejerskifteforsikring, skal du normalt selv betale alle udgifter til udbedring af husets skader, hvad enten de er nævnt i en rapport eller ej. Der kan være forskel på, hvad forsikringen dækker men det fremgår af tilbuddet og betingelserne fra forsikringsselskabet. Lovgivningen fastsætter dog nogle minimumskrav for dækningens omfang. Sælger skal betale den ene halvdel af forsikringspræmien, du skal betale den anden. Selv om du har fået tilbud fra sælgers forsikringsselskab, må du gerne vælge et andet selskab. Sælger er dog ikke forpligtet til at betale mere end sit oprindelige tilbud, hvis præmien til det nye forsikringsselskab er højere. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 53 af 343 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 4 af 16

54 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 7.0 Til dig, der skal sælge Ved et huseftersyn vurderer en bygningssagkyndig, om bygningen er i dårligere stand end en tilsvarende bygning af samme alder og type. Den bygningssagkyndige gennemgår hver enkelt del af bygningen for at afdække synlige skader og tegn på skader. Det er dig som sælger, der skal bestille huseftersynet. Efter huseftersynet får du en tilstandsrapport fra den bygningssagkyndige. Du skal også bestille et eleftersyn, som skal udføres af en autoriseret elinstallatørvirksomhed, der gennemgår din ejendoms elinstallationer. Efter eleftersynet får du udleveret en elinstallationsrapport. Du kan læse mere om eleftersynet på hjemmesiden: Du skal præsentere tilstandsrapporten og elinstallationssrapporten for køberen sammen med et tilbud om en ejerskifteforsikring, inden køber underskriver købsaftalen. Kun på den måde kan du blive fritaget for det normale 10-årige sælgeransvar. Du kan kun blive fritaget for ansvaret, hvis du opfylder følgende tre punkter: Den bygningssagkyndige har udarbejdet eller fornyet tilstandsrapporten mindre end seks måneder før den dag, hvor køberen modtager rapporten. Der er udarbejdet en elinstallationsrapport mindre en 12 måneder før den dag, hvor køberen modtager rapporten. Du fremskaffer et tilbud på en ejerskifteforsikring og tilbyder at betale halvdelen af præmien. Du sikrer dig, at køberen er klar over, at dit 10-årige sælgeransvar er bortfaldet. Du skal dog være klar over, at du som sælger fortsat kan komme til at hæfte for: Forhold uden for bygningen (f.eks. forurenet jord) Ulovligheder (f.eks. bygninger eller bygningsdele, der er opført i strid med gældende regler) Hvis du bevidst eller groft uagtsomt har givet ukorrekte oplysninger i forbindelse med huseftersynet (f.eks. ved at fortie skjulte skader, du har kendskab til) Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 54 af 343 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 5 af 16

55 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 7.0 Tilstandsrapport for ejendommen Ejendommen besigtiget: Starttidspunkt: 14:30 Sluttidspunkt: 15:30 Vej: Tuenvej 121 Postnr.: 9900 By: Frederikshavn Sælger: Navn: Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Vej: Arsenalvej 55, Postnr.: 9800 By: Hjørring Telefon: Mobiltlf.: Følgende materiale forelå: BBR-ejermeddelelse af: Tidligere tilstandsrapport lb.nr.: Forelå ikke ved søgning på heweb.dk. Energimærke: Under arbejdelse Andre bygningsoplysninger: Der forelå intet materiale. Bygningsbeskrivelse: Boligtype: Enfamilieshus Ejendommen: Hustype: 1950 er-villa/1½ plan Tagets restlevetid: Ifølge huseftersynsordningens tabel for restlevetider, kan taget forventes at holde 10 år eller længere. Note: Tabelopslag for tagets restlevetid er baseret på tagbelægningen Forventet restlevetid for bygningens tag Den bygningssagkyndige angiver ovenfor den forventede restlevetid for bygningens tag. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der er tale om en gennemsnitsbetragtning baseret på et opslag i en tabel, som tager udgangspunkt i tagets alder og de anvendte byggematerialer. Den bygningssagkyndige foretager altså ikke et individuelt skøn, og der tages derfor ikke højde for særlige forhold som f.eks. slid fra vind og vejr. Restlevetiden er baseret på den del af taget, der har den korteste restlevetid. Bygnr. Bygn. Anvendelse Oplysningerne i skemaet er ikke baseret på faktisk opmåling, men indhentet fra foreliggende materiale, herunder BBR-ejermeddelelse eller lignende. Alle bygninger er omfattet af huseftersynet. Bygningerne er opdelt i selvstændige litra, hver gang bygningers konstruktion, funktion eller opførelsesår skifter. Rigtigheden i opgørelsen af arealernes størrelse er ikke den bygningssagkyndiges ansvar. Bemærkninger Opført år Etager ud over kælder og tagetage Bebygget areal m2 Udnyttet tagetage m2 Brutto etageareal m2 Total Kælder Bolig Erhverv 6 B Beboelse A Carport Er der bygningsdele, som er gjort utilgængelige? ý Nej Bygning 2. Er der bygningsdele, der normalt er tilgængelige, som ikke har kunnet besigtiges? Gulve under tæpper/belægninger i udbygning er ikke besigtiget. ý B 3. Er der specielle bemærkninger til termoruder? Eventuelle synligt punkterede eller revnede termoruder fremgår af rapporten. Da vejrforhold og snavs kan gøre det vanskeligt at konstatere, om en termorude er punkteret, tages der forbehold for yderligere punkterede ruder. 4. Er sekundære bygninger i en så dårlig stand eller har så ringe byggeteknisk værdi, at det ikke tjener noget formål at foretage og udfærdige tilstandsrapport for disse bygninger? ý B ý Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 55 af 343 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 6 af 16

56 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version Er der afvigelser i forhold til BBR? (Den bygningssagkyndiges markering af, hvorvidt der er åbenlyse afvigelser i forhold til BBR. Oplysningerne er ikke baseret på faktisk opmåling). ý Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 56 af 343 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 7 af 16

57 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 7.0 Registrering af bygningens tilstand Karakterer: HUSK: Karakteren siger ikke noget om prisen for at udbedre skaden. En Kritisk skade (K3) kan være relativt billig at udbedre, mens en mindre alvorlig skade (K1) kan være dyr at udbedre. Ingen bemærkninger IB Kosmetiske skader Beskriver skader eller forhold, som kan påvirke købers indtryk af bygningen. Mindre alvorlige skader Beskriver skader, som ikke har nogen indflydelse på bygningsdelens eller bygningens funktion. Alvorlige skader Beskriver skader, som medfører, at bygningsdelens funktion svigter inden for overskuelig tid. Dette vil ikke medføre skader på andre bygningsdele. Kritiske skader Beskriver skader, som vil medføre, at bygningsdelens funktion svigter inden for overskuelig tid. Dette svigt risikerer at medføre skade på andre bygningsdele. Bør undersøges nærmere Beskriver forhold, hvis konsekvens ikke kan fastlægges tilstrækkeligt ved den visuelle gennemgang. Det kan være en alvorlig skade, derfor bør art, omfang og konsekvenser altid afklares. K0 K1 K2 K3 UN Hvis køber vælger at købe ejendommen, uden at forholdet er undersøgt nærmere, bærer køber selv risikoen. En note er den bygningssagkyndiges vurdering af og skøn over skadeårsager og konstruktioner. Bygn.: Karakter: Registrering og note: A Carport A. Primære bygningsdele 1. Tagkonstruktion/-belægning/skorsten 1.1 Tagbelægning/rygning K2 Huller i tagplader. 2. Ydervægge 2.7 Andet K2 Interimistisk og defekt vægkonstruktion mod sydvest. B Beboelse A. Primære bygningsdele 1. Tagkonstruktion/-belægning/skorsten 1.12 Isolering K1 Isolering er stedvis beskadiget - tegn på dyr i isolering. 2. Ydervægge 2. Ingen bemærkninger 3. Vinduer og døre 3. Ingen bemærkninger 4. Fundament/sokler 4.2 Sokkel K1 Stedvise mindre revner og afskalninger i sokkelpuds. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 57 af 343 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 8 af 16

58 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 7.0 Registrering af bygningens tilstand - fortsat Bygn.: Karakter: Registrering og note: 5. Kældre/krybekældre/terrændæk 5. Ingen bemærkninger 6. Vådrum (badeværelse, toilet og bryggers) 6. Ingen bemærkninger B. Sekundære bygningsdele 7. Gulvkonstruktion og gulve 7.1 Gulvkonstruktioner K1 Gulve har stedvis sat sig ved fodlister. 8. Indervægge/skillevægge 8.1 Indvendige vægge K0 Stedvis gamle monteringshuller i vægge. 8.2 Vægbeklædninger K1 Hultlydende vægpuds stedvis i stue. 9. Lofter/etageadskillelser 9.1 Lofter/etageadskillelser K1 Revner i loftpuds i værelse mod sydøst. 10. Indvendige trapper 10. Ingen bemærkninger C. Installationer 11. VVS-installationer 11. Ingen bemærkninger Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 58 af 343 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 9 af 16

59 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 7.0 Sammenfatning af huseftersyn - for beboelsesdelen Bygningsdel/installation: Vurdering: IB K0 K1 K2 K3 UN Note A. Primære bygningsdele 1. Tagkonstruktion/-belægning/skorsten 1 2. Ydervægge X 3. Vinduer og døre X 4. Fundament/sokler 1 5. Kældre/krybekældre/terrændæk X 6. Vådrum (badeværelse, toilet og bryggers) B. Sekundære bygningsdele 7. Gulvkonstruktion og gulve 1 8. Indervægge/skillevægge Lofter/etageadskillelser Indvendige trapper X C. Installationer 11. VVS-installationer X Generelle kommentarer til bygningernes tilstand: X Huset fremstår delvis renoveret og i god stand, alderen taget i betragtning. Der er mindre reparationer, der skal udføres, ellers kræves kun normal vedligeholdelse. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 59 af 343 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 10 af 16

60 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 7.0 Karakterer: IB: Ingen bemærkninger K0: Kosmetiske skader K1: Mindre alvorlige skader K2: Alvorlige skader K3: Kritiske skader, der medfører skader på andre bygningsdele UN: Bør undersøges nærmere (Det kan være en alvorlig skade; derfor bør art, omfang og konsekvenser altid afklares) En note er den bygningssagkyndiges vurdering af og skøn over skadeårsagen og konstruktioner. HUSK: Karakteren siger ikke noget om prisen for at udbedre skaden. En Kritisk skade (K3) kan være relativt billig at udbedre, mens en mindre alvorlig skade (K1) kan være dyr at udbedre. Beskikket bygningssagkyndig: Navn: Aage Hjortshøj Firma: Boligeftersyn ApS Vej: Store Kongensgade 60, 2. sal Postnr.: 1264 By: København K Telefon: Mobiltlf.: Telefax: [email protected] Rapportdato: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 60 af 343 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 11 af 16

61 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 7.0 Sælgers oplysninger om ejendommen Til sælger: Dine svar i spørgeskemaet giver den bygningssagkyndige det bedst mulige grundlag for at udarbejde en tilstandsrapport. Spørgsmålene drejer sig navnlig om forhold, som den bygningssagkyndige ikke altid kan se, men som en sælger normalt vil have kendskab til. Du skal være opmærksom på, at den bygningssagkyndiges undersøgelse som udgangspunkt omfatter alle bygninger på grunden. Ud over beboelsesbygningen gælder det f.eks. garager, carporte, overdækkede terrasser, skure og udhuse m.v. Du skal derfor give oplysninger om alle bygninger på grunden. Det er vigtigt, at du ud fra dit kendskab til ejendommen besvarer spørgsmålene så præcist og korrekt som muligt. Det gælder ikke alene forhold ved ejendommen, som er opstået og/eller udbedret i din ejertid, men også hvis du har kendskab til forhold, som ligger forud for din ejertid. Det anbefales, at du gennemgår spørgeskemaet med den bygningssagkyndige. Særligt bør du rådføre dig med den bygningssagkyndige, hvis du er i tvivl om forståelsen af et eller flere spørgsmål, herunder eventuelle fagudtryk. Det skyldes, at forkerte oplysninger efter omstændighederne vil kunne medføre et erstatningsansvar. Bemærk, at spørgsmålene er generelle. Det skyldes, at skemaet skal dække alle typer boliger. Der kan derfor være spørgsmål, som ikke er relevante for netop din ejendom. Du har på sidste side i skemaet mulighed for at uddybe dine svar og/eller komme med yderligere bemærkninger om forhold ved ejendommen, som ikke dækkes af de stillede spørgsmål. Til køber: Spørgeskemaet er udfyldt på baggrund af sælgers kendskab til ejendommen. Du skal i den forbindelse være opmærksom på, at sælger ikke i alle tilfælde har et dækkende kendskab til forholdene ved ejendommen. Det kan f.eks. være tilfældet, hvor forholdene ligger før sælgers overtagelse af ejendommen eller adskillige år tilbage. Du skal være opmærksom på at sælgers besvarelse ikke har garantivirkning. 0. Oplysninger om bestilling af tilstandsrapporten 0.1 Hvem har bestilt tilstandsrapporten? Nej Ved ikke 0.2 Har du en ejendomsmægler til at bistå med salget af din ejendom? 1. Generelle oplysninger 1.1 Hvor mange år har du ejet ejendommen? I hvilken periode har du boet på ejendommen? 1.2 Er der foretaget tilbygninger, ombygninger eller større renoveringer (f.eks. udskiftet tag, fjernet bærende konstruktioner eller foretaget indgreb heri, indretning af bad/toilet i rum, der ikke tidligere har været anvendt hertil, m.v.)? Er det sket med bygningsmyndighedernes tilladelse? 1.3 Er bygninger eller dele af bygninger udført helt eller delvist som selvbyg? 1.4 Har der været foretaget reparationer efter fugt-, råd-, svampe- eller insektskader i: 2. Tage - kælder/krybekælder/ventileret hulrum? - yder- og indervægge/skillevægge? - vinduer/døre? - lofter/etageadskillelser? - gulve? - tage Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 61 af 343 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 12 af 16

62 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 7.0 Sælgers oplysninger om ejendommen - fortsat 2.1 Er eller har taget været utæt (herunder ved skotrender eller inddækninger)? 2.2 Er der, eller har der været, skader i/ved skorsten (f.eks. løbesod, revner, utætheder eller afskallinger)? 2.3 Er der, eller har der været, utætte tagrender eller nedløb? 2.4 Er adgangen til skunkrum blokeret? Hvis nej, hvor er adgangslemmene placeret? 2.5 Er adgangen til tagrum blokeret? 3. Yder- og indervægge/skillevægge 3.1 Er der revner eller andre skader, som er dækket af møbler eller andet inventar? 3.2 Er der fugtpletter eller mug/skimmel, som er dækket af møbler eller andet inventar? 4. Fundamenter/sokler 4.1 Er huset piloteret eller ekstrafunderet i forbindelse med opførelsen? 4.2 Er huset efterfunderet (dvs. piloteret eller ekstrafunderet efter opførelsen)? 4.3 Er der sætningsskader, som er udbedret? Er der i den forbindelse udarbejdet geoteknisk rapport? 5. Kælder / krybekælder / ventileret hulrum 5.1 Er der kælder/krybekælder/ventileret hulrum? 5.2 Er adgangen til krybekælder blokeret? 5.3 Har der været trængt vand gennem kælderydervægge eller op gennem gulvet (ikke gulvafløb)? 5.4 Har der været konstateret fugtproblemer i kælderen/krybekælderen/ventilerede hulrum? 5.5 Er der helt eller delvist dræn langs husets fundament? 5.6 Er der en grundvandspumpe? 6. Gulve 6.1 Er der skader (f.eks. revner eller fugtskader) ved de gulve, som er dækket af tæpper, møbler eller andet inventar? 6.2 Er der møbler eller andet inventar, som er klodset op som følge af skæve gulve? 7. Vinduer og døre 7.1 Er der punkterede termoruder (dugruder)? 7.2 Er der vinduer og døre, der ikke fungerer (f.eks. vinduer og døre som ikke kan åbne og lukke uden at binde, som har defekte greb og låsetøj eller som er utætte over for nedbør)? 8. Lofter/etageadskillelser 8.1 Er der udført nedsænkede lofter (dvs. nyt loft opsat under det gamle)? 9. Vådrum (badeværelse, toilet, bryggers) 9.1 Er der, eller har der været, problemer med afløb (f.eks. stoppede afløbsrør eller opstigende kloakvand)? Nej Ved ikke 9.2 Er der løse/revnede fliser på gulv eller vægge? 10. VVS-installationer 10.1 Fyldes der vand på varmeanlægget mere end én gang årligt? Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 62 af 343 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 13 af 16

63 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 7.0 Sælgers oplysninger om ejendommen - fortsat 10.2 Er dele af VVS-installationerne (dvs. vandinstallationer, varmeanlæg og afløb) udført af personer uden autorisation? Nej Ved ikke 10.3 Er der udført reparationer efter rørskader (vandskader)? 10.4 Er der, eller har der været, rørskade på kloak/skjulte rør? 10.5 Er der varmeinstallationer og/eller termostatventiler, der ikke virker? Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 63 af 343 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 14 af 16

64 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 7.0 Sælgers øvrige bemærkninger vedrørende fejl og mangler: Andet: Dato Underskrift - ejer/sælger Sælger var til stede Sælger havde udarbejdet sælgeroplysningerne før huseftersynet Oplysninger har ikke kunnet fremskaffes på grund af: Sælger er staten og sælger er blevet orienteret om at sælgeroplysningerne skal udfyldes, men idet der ikke er personer som på sælgers vegne kender ejendommen, mener sælger sig ikke i stand til at udfylde oplysningerne. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 64 af 343 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 15 af 16

65 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 7.0 Bygningskonstruktioner - oplysninger til ejerskifteforsikring Vær opmærksom på, at oplysningerne i dette afsnit er beregnet til forsikringsselskabernes udarbejdelse af tilbud om ejerskifteforsikring. Oplysningerne kan ikke betragtes som en garanti for korrekt materialeangivelse eller konstruktionsudformning. Bygn.: Uddybende oplysninger: 1. Tagkonstruktion/-belægning/skorsten Ensidigt fald Bjælkespær Taghældning grader Tagbelægning - Plastplader Sadeltag Gitterspær Taghældning grader Tagbelægning - Tagpap/tagduge B Monteret på eksist. eternitskifer 2. Ydervægge Hulmur Formur - Tegl/kalksandsten Formur - Træ Bagmur - Tegl/kalksandsten A A A A B B B B B B B Bagmur - Andet; Type: B Let trækonstruktion med puds på rør 3. Vinduer og døre Træ B 4. Fundament/sokler Andet; Type: A Stolper i jord Beton 5. Kældre/krybekældre/terrændæk Terrændæk Drænlag/kapillarbrydende lag; Type: B Ukendt B B 6. Vådrum (badeværelse, toilet og bryggers) Vægkonstruktioner, uorganisk Gulvkonstruktioner, uorganisk B B 7. Gulvkonstruktion og gulve Gulv på strøer eller bjælker Tæppe på beton Klinkegulv på beton Andet; Type: B Vinyl B B B 8. Indervægge/skillevægge Inder-/skillevægge - Murværk B 9. Lofter/etageadskillelser 10. Indvendige trapper 11. VVS-installationer Gas/centralvarme B Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 65 af 343 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 16 af 16

66 Version maj 2012 HUSEFTERSYN HUSTYPEBESKRIVELSE 1950 er-villa/1½ plan Opført i perioden: ca VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører Når du køber et brugt hus, er det vigtigt at være opmærksom på, at huset ikke kan sammenlignes med et nybygget hus, fordi vind og vejr samt daglig brug med tiden vil have slidt på huset. Som fremtidig husejer er det også vigtigt at være opmærksom på, at huset løbende skal vedligeholdes. I tilstandsrapporten får du et overblik over, hvilke synlige skader huset har. Derudover kan der være tidstypiske byggetekniske forhold ved huset, der må forventes ved hustypen. Disse forhold er som udgangspunkt ikke registreret i tilstandsrapporten, fordi de er sædvanlige for hustypen. Du bør derfor læse denne typebeskrivelse grundigt især OBS-punkterne så du ved, hvilke forhold der typisk må forventes ved den pågældende hustype. Hvis der er tilbygninger på det oprindelige hus, vil disse kunne være beskrevet for sig i en særskilt hustypebeskrivelse. Vær opmærksom på, at der også kan være foretaget andre typer af bygningsændringer f.eks. tilbygning af kviste, efterisolering m.v. Sådanne ændringer er ikke omfattet af hustypebeskrivelsen, der kun gælder den oprindelige hustype. Samtidig skal det understreges, at typebeskrivelsen er generel og uafhængig af den udarbejdede tilstandsrapport og den tegnede ejerskifteforsikring. Efter selve hustypebeskrivelsen finder du information om det oprindelige kloaksystem, herunder hvordan kloakken må formodes at være konstrueret, hvad den formodes at være konstrueret af, og hvornår den må forventes at være udtjent. Du bør desuden være opmærksom på informationen på de bagerste sider om gasarten radon, herunder ikke mindst hvad du kan gøre for at løse et eventuelt radonproblem. Side 66 af 343

67 HUSEFTERSYN HUSTYPEBESKRIVELSE KONSTRUKTION Fundament Etageadskillelser/ gulve Villaens kælderydervægge og -gulve er støbt af beton og ofte uden isolering. Husene er udført med fuld kælder og høj sokkel med kældervinduer. Etageadskillelsen over kælderen kan være støbt af beton på stedet, men er som oftest udført med trægulve på træbjælkelag monteret med lerindskud (ler i træbjælkelaget ved en etageadskillelse). Herunder er der loft af forskallingsbrædder, rørvæv og puds. Der er ingen isolering mellem kælder og beboelse. Trægulvene er typisk udført med almindelige gulvbrædder af fyr eller parketgulv. Vægge Ydervæggene på 50 er-villaen er ofte bærende og stabiliserende vægge af murværk med trådbindere (stabiliserende tråd mellem yder- og indermur). Der er normalt massivt murværk omkring vinduer og dørhuller. Det udvendige murværk er blank mur (teglstensmur uden overfladebehandling). De indvendige vægge er typisk pudsede murstensvægge eller bræddeskillevægge med rørvæv og puds. Tag Installationer Tagdækningen består oftest af røde tegltagsten med understrygning (mørtelfugning på bagsiden af tagstenene) og et minimum af isolering over et udnyttet loftsrum. Tagkonstruktionen er udført som sadeltag med høj rejsning (45 graders taghældning eller mere). Lofter er udført med rørvæv og puds. De murede gavle er tit afsluttede med hvide lodrette vindskeder med dækbræt ovenpå. Spærenderne er oftest malet hvide ligesom vinduer m.v. Overgangen mellem tagfladerne og ydervæggene er som regel udført som mur mellem spærene. Tagrender/nedløb er lavet af zink. Huset er oprindeligt opført med vand, afløb, el og centralvarme med eget fyr. Fyret vil normalt være udskiftet. MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER SIDE 2 Side 67 af 343

68 HUSEFTERSYN HUSTYPEBESKRIVELSE OBS-PUNKTER Fundament/gulve Kældergulvene er kolde på grund af manglende isolering. Der kan være mørke opfugtede pletter på betongulvet. På kældervæggen kan der være saltudfældninger eller afskallende puds (hvidt, porøst, afskallende lag), som skyldes fugt, der trænger igennem væggen. Manglende ventilation og opvarmning af kælderrummene vil kunne medføre kælderlugt. Vægge De murede yder- og indervægge kan ved overgangen til fundament mangle fugtspærre (fugtbeskyttende lag af f.eks. asfaltpap), eller fugtspærren kan være nedbrudt. I så fald kan fugt trænge op i den nederste del af murstensvæggen. Dette kan medføre mørkfarvning*. På grund af det massive murværk kan der være en kuldebro (koldt område) ved de indvendige vindueslysninger og dørhuller, som kan medføre mørkfarvning*. Nogle 50 er-villaer har fået monteret en indvendig forsatsvæg (eventuelt et trælægteskelet med isolering) mod ydervæggen, som kan medføre ophobning af fugt i konstruktionen, hvis den ikke er udført korrekt. Tag Tegltaget kan danne grobund for alger og lav, især hvis tagfladen vender mod nord, eller hvis der er høje træer, der skygger. Alger og lav er kun et kosmetisk problem. Tagkonstruktionen er som regel udført med et minimum af isolering. Der kan i nogle tilfælde forekomme utætheder ved skorstenens gennemføring (inddækning), hvor regn og sne kan trænge ind. Tagkonstruktionen i disse huse er udført uden dampspærre (fugtbeskyttende lag). Hvis taget efterisoleres, bør man søge professionel rådgivning for at undgå fugtskader i konstruktionen. Når tagetagen er udnyttet, kan det være svært eller måske umuligt at besigtige understrygningen og uudnyttede skunkrum (rum bag lodret væg mod taget på etageadskillelsen). Vedligehold Hustypen kræver et minimum af vedligeholdelse. Det er dog vigtigt til stadighed at kontrollere de områder, hvor der er kuldebroer (kolde områder) i og omkring konstruktionerne. Det kan være nødvendigt at eftergå mørtelfuger i tagrygning både indvendigt og udvendigt. De fritliggende bjælkeender er kun delvist beskyttet af taget og er følsomme overfor fugtpåvirkning. Det er derfor vigtigt bjælkeenderne males jævnligt. Andre punkter Kælderen er normalt ikke godkendt til beboelse. Bemærk at en ændring af husets ydre (f.eks. supplerende isolering af vægge, gulv, tag etc.) skal være udført korrekt efter gældende konstruktionsprincipper for at undgå fugtproblemer. *) Mindre omfang af mørkfarvning må forventes på overflader, som er særligt udsatte for fugt, eller som har ringe isolering. Mørkfarvning skyldes ofte støvfigurer (ansamling af støv), men kan undertiden være skimmelvækst. Sådanne overflader bør være tilgængelige og jævnligt kunne rengøres. MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER SIDE 3 Side 68 af 343

69 HUSEFTERSYN HUSTYPEBESKRIVELSE Generel beskrivelse af kloaksystemer Denne beskrivelse indeholder information om det oprindelige kloaksystem for de angivne perioder, herunder hvordan kloakken må formodes at være konstrueret, hvad den formodes at være konstrueret af, og hvornår den må forventes at være udtjent. Det bemærkes, at flere forskellige forhold kan have indflydelse af restlevetiden, f.eks. store træer, dårligt vedligeholdt offentlig kloak eller rør udført i dårlig kvalitet. Kloaksystemet eller afløbssystemet fra en ejendom består af en afløbsinstallation (eventuelt med dræn), stikledning, hovedkloak og renseanlæg. Afløbsinstallationen er den del af et kloaksystem, der er beliggende i selve bygningen og i jorden på ejendommens grund. Grundejeren ejer i dag kun den del af stikledningen, som befinder sig på grunden. Kloaksystemer fra før 1920 Afløbsinstallationer fra før 1920 er typisk udført af glaserede lerrør. Efter år 1900 blev det almindeligt at montere en septiktank på afløbet fra toilet. I denne periode blev der normalt ikke kloakeret på landet. De oprindelige afløbsinstallationer fra denne periode, som endnu ikke er udskiftet eller renoveret, har normalt ingen eller kun ringe restlevetid. Kloaksystemer fra 1920 til 1970 Afløbsinstallationer fra denne periode er oftest udført af præfabrikerede betonrør eller glaserede lerrør. Afløbsrørene blev overvejende samlet ved hjælp af tjæret pakgarn og fint opslemmet ler, cementmørtel eller asfalt. I slutningen af perioden afløstes pakgarnet af gummiringe. De fra byerne kendte kloakopbygninger blev i slutningen af perioden også udbredt til ejendomme på landet. Toiletafløb blev i perioden fortsat ført til en septiktank. I takt med at der etableredes offentlige kloakker blev mange septiktanke sløjfet. Endvidere blev der i perioden i stigende grad etableret dræning af husene, hvor drænene tilsluttes afløbsinstallationerne. Både lerrør og betonrør har normalt lang levetid, dog er levetiden for betonrør normalt lidt kortere end for lerrør. For både lerrør og betonrør opstår der ofte problemer med samlingerne, hvorfor afløbssystemet, hvis dette ikke efterfølgende har været renoveret, samlet set har begrænset restlevetid. Kloaksystem fra 1970 til nu I denne periode blev afløbsinstallationer både rør og brønde typisk udført i plast. I starten af 70 erne blev rørene samlet med løse gummiringe, som senere hen blev afløst af fastsiddende gummiringe. Der er i perioden sket en væsentlig produktudvikling, hvor materialernes kvalitet forbedres. I år 2000 blev der indført nye regler til udformning af kloakanlæg, og der blev stillet krav om uddannelse og kvalitetssikring, der samlet set betyder, at kvaliteten forbedres betydeligt. Særligt for ejendomme på landet bemærkes det, at der bruges nedsivningsanlæg, hvor spildevandet renses i septiktank og derefter siver ned i undergrunden. Siden omkring år 2000 har det været almindeligt at etablere minirensningsanlæg, beplantet filteranlæg eller pileanlæg i forbindelse med rensning af spildevandet, inden det ledes videre til vandløb, grøfter m.v. Regnvand håndteres i stigende grad via faskiner og efterfølgende nedsivning. Endvidere etableres der ofte omfangsdræn, der tilsluttes afløbsinstallationerne. Der er endnu ikke set tegn på nedbrydning af plastrør. Er rørinstallationen udført korrekt, må der forventes at være en betydelig restlevetid for kloaksystemet ( år). MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER SIDE 4 Side 69 af 343

70 HUSEFTERSYN HUSTYPEBESKRIVELSE Radon i danske huse Radon kan være et problem i nogen huse, men det kan løses nemt og billigt Hvad er radon? Radon er en naturligt forekommende, radioaktiv gasart, der kan trænge ind i huset fra undergrunden huse i Danmark anslås at have for højt radonniveau. Radon lugter ikke og kan ikke ses eller smages, men det kan ved langvarig påvirkning være sundhedsskadeligt, og det er en medvirkende årsag til ca. 300 tilfælde af lungekræft om året. Sundhedsrisikoen ved radonudsættelse er cirka 25 gange større for rygere end for ikke-rygere. Ved radonniveauer mellem Bq/m 3, anbefaler Energistyrelsen, at du nedbringer radonniveauet via forbedringer af ventilation samt tætning af revner i fundamentet og utætheder ved rørsammenføringer. Ved radonniveauer over 200 Bq/m 3, kan det være nødvendigt med mere omfattende tiltag, som f.eks. etablering af radonsug (et særligt ventilationssystem under bygningen). Husk også, at radonniveauet generelt er højere i kælderog stueplan, hvor der er direkte kontaktflade mellem gulv og jord. Især kælderrum har ofte et dårligere indeklima end resten af huset, og kælderrum er derfor først og fremmest beregnet til opbevaring ikke til beboelse. Hvor kommer radon fra? Radon kommer fra jorden under huset. Din boligs stand og konstruktion har betydning for, hvor meget radon der er i dit hus. Det meste radon trænger ind i huse gennem revner og sprækker i fundamenter, stuegulv og betondæk, kældergulve, ydervægge i kælder og utætheder ved rørgennemføringer i fundamenter m.v. Radonkortet På Radonkortet på næste side kan du se, at mængden af radon i jorden varierer landet over. Kortet viser, hvor stor en andel af enfamiliehuse, som Sundhedsstyrelsen vurderer, har et radonniveau over 200 Bq/m 3. Kommunevurderingerne er et udtryk for, at risikoen for at bo i et hus med for høje radonniveauer er forskellig alt efter hvor i landet du bor. Der er f.eks. større risiko for radon på Sjælland og Øerne end i Vestjylland. Hvad gør jeg ved det? Du kan nemt og billigt foretage en radonmåling i dit hjem. Radon måles i bequerel per kubikmeter (Bq/m³). Måler du over 100 Bq/m 3, anbefaler Energistyrelsen, at radonniveauet nedbringes. Læs meget mere på Du kan på læse meget mere om radon, hvordan du bestiller en radonmåling, og hvordan du kan reducere radonniveauet i dit hus. Du kan desuden indtaste oplysninger om dit hus og straks få svar på, om der er særlig risiko for radon. Radonsikring er lovkrav i nybyggeri I 1998 blev der indført et krav i bygningsreglementet om, at nyt byggeri skal radonsikres. Er dit hus opført efter 1998, er det således opført med radonsikring. Selvom dit hus er opført efter 1998, kan der være for høje radonniveauer i dit hus, hvis radonsikringen ikke fungerer. Det kan være fordi, at der er for lavt ventilation og luftskift i dit hus, eller hvis den membran i fundamentet, der skal sikre, at der ikke trænger radon ind fra jorden, er gennembrudt. I Bygningsreglement 2010 er det for nybyggeri præciseret, at kravet om radonsikring skal sørge for, at radonindholdet ikke overstiger 100 Bq/m 3 i indeklimaet. Ejeren af et hus, der er opført efter 30. juni 2010, har således krav på at radonniveauet ikke overstiger 100 Bq/ m 3. Det er den professionelle bygherre, der har ansvaret for, at radonsikringen overholder kravet om max. 100 Bq/m 3. MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER SIDE 5 Side 70 af 343

71 HUSEFTERSYN HUSTYPEBESKRIVELSE Radonkort Andel af husstande med over 200 Bq/m 3. Lav Høj 0 % 0,3 % 1 % 3 % 10 % 30 % MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER SIDE 6 Side 71 af 343

72 Eleftersyn Elinstallationsrapport for ejendommen Sælger Forsvarets Bygningstjeneste Adresse Tuenvej 121, 1 Postnr. og by 9900 Frederikshavn Dato Udløbsdato Autoriseret elinstallatørvirksomhed Anholtvej Frederikshavn Tlf.: Lb.nr Indhold Vejledning om elinstallationsrapporter... 2 Sammenfatning af eleftersyn... 7 Gennemgang af bygningens elinstallationer... 8 Sælgers oplysninger om funktionsdygtighed Side 72 af 343

73 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 VEJLEDNING OM ELINSTALLATIONSRAPPORTER Huseftersynsordningen omfatter både et huseftersyn og et eleftersyn i forbindelse med ejerskifte. Sælgeren skal bestille eleftersynet hos en autoriseret elinstallatør og huseftersynet hos en bygningssagkyndig. Sælgeren får derefter en elinstallationsrapport og en tilstandsrapport og indhenter et tilbud på ejerskifteforsikring, som præsenteres for køberen, inden købsaftalen skal underskrives. Kun på den måde kan sælgeren blive fritaget for det normale 10-årige sælgeransvar. Vigtige oplysninger om elinstallationsrapporter og eleftersyn Når du skal købe eller sælge hus eller lejlighed, har du brug for at vide noget om eleftersyn, elinstallationsrapporter og ejerskifteforsikring. Her får du en kort introduktion og et hurtigt overblik Eleftersynet omfatter en gennemgang af bygningens elinstallationer og en elinstallationsrapport. Elinstallatøren gennemgår både "hovedhuset" og garager, udhuse og andre bygninger, hvor der er elinstallationer. Eleftersynet bliver udført af autoriserede elinstallatørvirksomheder. Elinstallatørerne har autorisation til at udføre og servicere elinstallationer og har derfor stor erfaring på området. De har sat sig ind i, hvilke regler der gælder for elinstallationer i de forskellige perioder. Begrebet elinstallatøren her i vejledningen dækker både den autoriserede elinstallatørvirksomhed, de ansatte i virksomheden og den person, der har personlig autorisation som elinstallatør. Elinstallatøren repræsenterer hverken køber eller sælger, og formålet med eleftersynet er at give et professionelt og uvildigt billede af, om bygningens elinstallationer er funktionsdygtige og lovlige. Elinstallatørens gennemgang af elinstallationerne tager udgangspunkt i, om elinstallationerne var lovlige på udførelsestidspunktet - altså om de er udført efter de regler, der gjaldt, da elinstallationerne blev udført. Du skal derfor være opmærksom på, at elinstallationer i ældre huse ikke bliver bedømt efter de regler, der gælder for elinstallationer i huse, der opføres nu. Tre vigtige ting, du skal vide om elinstallationsrapporten 1. En elinstallationsrapport er en beskrivelse af manglende eller nedsat funktion ved elinstallationerne og af ulovlige forhold ved elinstallationerne Elinstallatøren foretager en visuel gennemgang af husets elinstallationer og åbner stikprøvevis nogle af elinstallationerne for at se, hvad der er bagved. Ved gennemgangen anvendes en systematisk metode, som kan afdække ulovlige forhold og funktionsfejl ved elinstallationerne, som på kort eller længere sigt kan indebære risiko for personskade eller brand. Du får ikke oplysninger om, hvordan det vil kunne påvirke elinstallationernes funktion, hvis elforbruget og forbrugsmønsteret ændrer sig væsentligt. Det vil sige, at du ikke får en vurdering af, om elinstallationerne er tidssvarende. Elinstallationsrapporten kan ikke sammenlignes med en varedeklaration på husets elinstallationer. 2. Omfatter synlige skader Der kan være skjulte skader, som elinstallatøren ikke har mulighed for at finde. Eleftersynet handler primært om ulovlige forhold ved bygningens elinstallationer, som kan indebære risiko for personskade eller brand. Ejerskifteforsikringen dækker omkostninger til at udbedre ulovlige elinstallationer og funktionsfejl, som ikke er omtalt i elinstallationsrapporten. 3. Høj karakter er ikke nødvendigvis det samme som høj udgift Der er ikke en direkte sammenhæng mellem den karakter, som elinstallatøren giver en installation eller en installationsdel, og prisen på at få gjort elinstallationen lovlig og funktionsdygtig. Der kan være ulovlige forhold eller funktionsfejl, som hurtigt og billigt kan udbedres, men som kan indebære alvorlig risiko for personskade eller brand, hvis der ikke gøres noget. Dato: Side 2 af 16 Side 73 af 343

74 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 Du skal også være opmærksom på, at elinstallationsrapporten ikke tager højde for, om elinstallationerne fortsat vil kunne fungere, hvis husstandens elforbrug og dermed belastningen af elinstallationerne ændrer sig væsentligt. Elinstallationer, der er lovligt udført for 20 år siden, og som også er funktionsdygtige i dag, kan for eksempel vise sig at blive utilstrækkelige, hvis flere kommer til at bo i huset, og der bliver tilkoblet flere pc'ere og andre elforbrugende apparater. Elinstallatøren kan også bruge karakteren UN. Denne karakter skal forstås som en advarselslampe, der tændes. Her er noget, som kræver en nærmere undersøgelse, end eleftersynet har givet mulighed for. Elinstallatørvirksomheder, der udfører eleftersyn, har en ansvarsforsikring, som kan dække fejl begået i forbindelse med gennemgangen af bygningens elinstallationer eller elinstallationsrapporten i mindst 5 år. Sikkerhedsstyrelsen udfører løbende kvalitetskontrol med elinstallatørernes arbejde. Du kan derfor blive kontaktet af Sikkerhedsstyrelsen typisk i løbet af de første 3 måneder, efter at elinstallationsrapporten er udarbejdet. Sikkerhedsstyrelsens medarbejder vil bede om lov til at gennemgå elinstallationerne i din ejendom. Det er naturligvis frivilligt, om du vil deltage, men fordelen for dig er, at du får et gratis ekstra eftersyn af bygningens elinstallationer. Læs mere om eleftersyn og elinstallationsrapporter på Hvis du er utilfreds med din elinstallationsrapport Elinstallatøren gennemgår elinstallationerne for at kunne give et professionelt og uvildigt billede af, om bygningens elinstallationer er funktionsdygtige og lovlige. Du kan klage, hvis elinstallatøren har overset ulovlige forhold, funktionsfejl eller har begået andre fejl, så elinstallationsrapporten giver et forkert indtryk af elinstallationerne. Du kan klage til Ankenævnet for Tekniske Installationer, Skanderborgvej 238, 8260 Viby J., som behandler klager fra både købere og sælgere over elinstallationsrapporter, som er udarbejdet af elinstallatører som led i huseftersynsordningen. Du skal dog forelægge din klage for elinstallatøren, inden du klager til Ankenævnet. Du kan læse om reglerne om klage og hente et klageskema på eller ved at ringe til Ankenævnet, telefon på hverdage mellem kl. 10 og 12. Ankenævnet træffer afgørelser, så parterne i en hushandel kan undgå retssag. De fleste sager vil normalt være afgjort inden for cirka 6 måneder. Dato: Side 3 af 16 Side 74 af 343

75 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 Til dig, der skal købe Du kan bruge elinstallationsrapporten som hjælp til at vurdere elinstallationerne i den ejendom, du er interesseret i at købe. Når sælger har fået foretaget et eleftersyn, skriver elinstallatøren en elinstallationsrapport på baggrund af de undersøgelser og stikprøver, der er foretaget. Rapporten beskriver, i hvilket omfang bygningens elinstallationer er funktionsdygtige og lovlige. Derudover indeholder rapporten oplysninger fra sælger om elinstallationernes funktionsdygtighed. Hvert konstateret ulovligt forhold og hver funktionsfejl i elinstallationsrapporten får en karakter, der viser, hvor farlig eller alvorlig fejlen er for den enkelte del af installationen. Karaktererne gives ud fra en teknisk vurdering. Karakteren siger ikke noget om, hvor meget en udbedring vil koste. Elinstallationsrapportens karakterer K1, K2 og K3 beskriver ulovlige forhold. K3 angiver et ulovligt forhold, der allerede på kort sigt kan medføre alvorlig fare. K1 og K2 angiver ulovlige forhold, hvor faren er vurderet at være på længere sigt. Ejerskifteforsikringen dækker ikke, at et K3-forhold ved en fejl for eksempel er kategoriseret som et K1- eller K2-forhold. Sælgers oplysninger om elistallationernes funktionsdygtighed er ikke en garanti. Sådan foregår et eleftersyn Elinstallatøren vurderer husets elinstallationer ud fra det, man umiddelbart kan se, og der foretages også stikprøver, hvor nogle aftagelige og løftbare dele af elinstallationerne undersøges. Der bliver ikke tale om at fjerne for eksempel sænkede lofter. Derfor kan der være ulovlige forhold eller funktionsfejl, som ikke bliver opdaget, og som ikke fremgår af elinstallationsrapporten. Hvad kigger elinstallatøren efter? Ved gennemgangen af elinstallationerne vil elinstallatøren blandt andet kontrollere eltavler foretage kontrolmåling af fejlstrømsafbrydere kontrollere materiel bag afbrydere, stikkontakter og lampeudtag kontrollere lavvoltsinstallationer kontrollere elinstallationernes antal og dimensionering kontrollere beskyttelse mod direkte og indirekte berøring med spændingsførende dele. Her er en liste med eksempler på forhold, som elinstallatøren ikke holder øje med: bagatelagtige forhold, herunder sædvanligt slid og ælde, som er normalt for en elinstallation med den pågældende alder, og som ikke påvirker elinstallationernes funktionsdygtighed nævneværdigt dele af elinstallationen, der var utilgængelige elinstallationer uden for selve bygningen hårde hvidevarer andre brugsgenstande om elinstallationen er tidssvarende Karaktersystemet Elinstallatøren giver hvert ulovligt forhold eller hver funktionsfejl en karakter, der svarer til, hvor alvorligt forholdet er: IB Ingen bemærkninger K0 Praktisk eller kosmetisk mangel K1 Ulovligt forhold, som ikke umiddelbart er farligt, og som ikke påvirker funktionsdygtigheden K2 Ulovligt forhold, som på længere sigt kan indebære risiko for personskade eller brand og/eller manglende eller mangelfuld funktionsdygtighed i en mindre og afgrænset del af installationen K3 Ulovligt forhold, som umiddelbart eller på kort sigt kan indebære risiko for personskade eller brand og/eller manglende eller mangelfuld funktionsdygtighed i en væsentlig eller omfattende del af installationen UN Bør undersøges nærmere Dato: Side 4 af 16 Side 75 af 343

76 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 Elinstallationsrapportens gyldighed Elinstallationsrapporten er gyldig i et år, efter den er udarbejdet. Tilstandsrapport Du skal være opmærksom på, at der ud over elinstallationsrapporten også er krav om en tilstandsrapport, for at der kan tegnes ejerskifteforsikring. Læs mere om dette på Ejerskifteforsikring Når du køber et hus, kan du tegne en ejerskifteforsikring, hvis der er udarbejdet en elinstallationsrapport og en tilstandsrapport. Hvis du ikke tegner en ejerskifteforsikring, skal du normalt selv betale alle udgifter til udbedring af husets elinstallationer, hvad enten ulovlige forhold eller funktionsfejl er nævnt i en elinstallationsrapport eller ej. Der kan være forskel på, hvad ejerskifteforsikringen dækker. Det fremgår af tilbuddet og betingelserne fra forsikringsselskabet. Lovgivningen fastsætter dog nogle minimumskrav for dækningens omfang. Sælger skal betale den ene halvdel af forsikringspræmien. Du skal betale den anden. Selv om du har fået tilbud fra sælgers forsikringsselskab, må du gerne vælge et andet selskab. Sælger er dog ikke forpligtet til at betale mere end sit oprindelige tilbud, hvis præmien til det nye forsikringsselskab er højere. Om ejerskifteforsikring Ejerskifteforsikringen kan sikre dig mod større udgifter til blandt andet udbedring af skjulte ulovlige elinstallationer. Du må normalt selv betale for udgifter til udbedring af mindre forhold ved elinstallationerne, som ikke umiddelbart kan indebære risiko for personskade eller brand, vedligeholdelse samt udbedring af almindeligt slid og ælde. Forhold, der er beskrevet i elinstallationsrapporten eller i tilstandsrapporten, er ikke dækket af ejerskifteforsikringen, medmindre forholdet er klart forkert beskrevet. Ejerskifteforsikringen dækker heller ikke forhold ved elinstallationer, der er normale i ældre huse. Du kan læse mere om ejerskifteforsikring på Dato: Side 5 af 16 Side 76 af 343

77 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 Til dig, der skal sælge Elinstallatøren gennemgår installationer og installationsdele i bygningen for at afdække ulovlige forhold eller funktionsfejl. Som sælger skal du give oplysninger efter din bedste overbevisning. Forkerte oplysninger kan være ansvarspådragende. I elinstallationsrapporten beskriver elinstallatøren, om bygningens elinstallationer var ulovlige efter de regler, der var gældende, da installationerne blev udført, eller om der er konstateret manglende eller nedsat funktion ved bygningens elinstallationer. Det er dig som sælger, der skal bestille eleftersynet. Efter gennemgangen af elinstallationerne får du elinstallationsrapporten fra elinstallatøren. Det er vigtigt, at du læser elinstallationsrapporten grundigt. Hvis du mener, at elinstallatøren har skrevet noget forkert, for eksempel fordi han har misforstået dine oplysninger om elinstallationernes funktionsdygtighed, skal du straks kontakte elinstallatøren for at få det afklaret. Du skal præsentere elinstallationsrapporten for køberen sammen med et tilbud om en ejerskifteforsikring, inden køber underskriver købsaftalen. Samtidig skal du også præsentere en tilstandsrapport. Kun på den måde kan du blive fritaget for det normale 10-årige sælgeransvar. Du kan kun blive fritaget for ansvaret, hvis du opfylder følgende fire punkter: Elinstallationsrapporten er udarbejdet mindre end 1 år før den dag, hvor køberen modtager rapporten. Du har også fået udarbejdet tilstandsrapport. Du fremskaffer et tilbud på en ejerskifteforsikring og tilbyder at betale halvdelen af præmien. Du sikrer dig, at køberen er klar over, at dit 10-årige sælgeransvar er bortfaldet. Du skal dog være klar over, at du som sælger fortsat kan komme til at hæfte for: forhold uden for bygningen (for eksempel elinstallationer ved fritstående havebelysning) hvis du bevidst eller groft uagtsomt har givet ukorrekte oplysninger i forbindelse med eleftersynet (for eksempel ved at fortie funktionsmangler, du har kendskab til). Hvad bruges oplysningerne til? Oplysningerne i elinstallationsrapporten indgår i et register, som administreres af Sikkerhedsstyrelsen. Registret vil blive brugt til at planlægge Sikkerhedsstyrelsens kontroltilsyn. I forbindelse med denne kontrol vil oplysningerne også indgå i Sikkerhedsstyrelsens sagsbehandling. Derudover vil registret blive anvendt til statistiske formål. Dato: Side 6 af 16 Side 77 af 343

78 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 Sammenfatning af eleftersyn Etage Rum IB K0 K1 K2 K3 UN Stuen Eltavle Stuen Bryggers Stuen Køkken Stuen Stue Stuen Entre Stuen Gang Stuen Badeværelse Stuen Soveværelse Stuen Børneværelse Stuen Børneværelse Stuen Loftrum Stuen Uden på bygningen Stuen Redskabsrum Generelt Forklaring af karakterer Elinstallatøren giver hvert ulovligt forhold eller hver funktionsfejl en karakter, der svarer til, hvor alvorligt forholdet er: IB Ingen bemærkninger K0 Praktisk eller kosmetisk mangel K1 Ulovligt forhold, som ikke umiddelbart er farligt, og som ikke påvirker funktionsdygtigheden K2 Ulovligt forhold, som på længere sigt kan indebære risiko for personskade eller brand og/eller manglende eller mangelfuld funktionsdygtighed i en mindre og afgrænset del af installationen K3 Ulovligt forhold, som umiddelbart eller på kort sigt kan indebære risiko for personskade eller brand og/eller manglende eller mangelfuld funktionsdygtighed i en væsentlig eller omfattende del af installationen UN Bør undersøges nærmere Dato: Side 7 af 16 Side 78 af 343

79 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 Elinstallationens tilstand Stuen Eltavle Spørgsmål Svar Karakter Note Er tavlen let tilgængelig for betjening? Er tavlekapslingen intakt? Er tavlen opmærket korrekt? Er der det krævede antal lysgrupper? Er der fejlstrømsafbryder (HPFIeller HFI-afbryder)? Fungerer fejlstrømsafbryderen korrekt ved kontrolmåling? Slår fejlstrømsafbryderen fra ved påvirkning af testknappen? Er hele installationen beskyttet mod indirekte berøring? Er der anvendt sikringer svarende til elinstallationen? Er der en virksom jordforbindelse? Dato: Side 8 af 16 Side 79 af 343

80 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 Bryggers Spørgsmål Svar Karakter Note Er der det krævede antal stikkontakter? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere, og er de installeret korrekt? Er der dåser over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Er fastmonterede og stationære brugsgenstande (fx vaskemaskine og tørretumbler) forbundet til beskyttelseslederen? Ikke relevant Ikke relevant Hvad har været adskilt? Køkken Spørgsmål Svar Karakter Note Er der det krævede antal stikkontakter? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er stikkontakterne fordelt på to lysgrupper? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere, og er de installeret korrekt? Er der dåser over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Er fastmonterede og stationære brugsgenstande (fx komfur og opvaskemaskine) forbundet til beskyttelseslederen? Hvad har været adskilt? Stikkontakt ved væg ved dør Dato: Side 9 af 16 Side 80 af 343

81 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 Stue Spørgsmål Svar Karakter Note Er der det krævede antal stikkontakter? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere, og er de installeret korrekt? Er der dåser over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Ikke relevant Hvad har været adskilt? Entre Spørgsmål Svar Karakter Note Er der det krævede antal stikkontakter? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere, og er de installeret korrekt? Er der dåser over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Ikke relevant Hvad har været adskilt? Dato: Side 10 af 16 Side 81 af 343

82 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 Gang Spørgsmål Svar Karakter Note Er der det krævede antal stikkontakter? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere, og er de installeret korrekt? Er der dåser over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Hvad har været adskilt? Badeværelse Spørgsmål Svar Karakter Note Er der den krævede stikkontakt? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere, og er de installeret korrekt? Er der dåser over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Er fastmonterede og stationære brugsgenstande (fx vaskemaskine og tørretumbler) forbundet til beskyttelseslederen? Er installationen og brugsgenstande korrekt placeret i forhold til beskyttelsen mod vand? Ikke relevant Ikke relevant Nej K1 Stikkontakt placeret ved vaskemiljø er placeret 100cm fra brusehoved, kun adskilt af let brusevæg. placeret i område 2. Hvad har været adskilt? Dato: Side 11 af 16 Side 82 af 343

83 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 Soveværelse Spørgsmål Svar Karakter Note Er der det krævede antal stikkontakter? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere, og er de installeret korrekt? Er der dåser over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Ikke relevant Hvad har været adskilt? Børneværelse 1 Spørgsmål Svar Karakter Note Er der det krævede antal stikkontakter? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere, og er de installeret korrekt? Er der dåser over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Ikke relevant Hvad har været adskilt? Dato: Side 12 af 16 Side 83 af 343

84 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 Børneværelse 2 Spørgsmål Svar Karakter Note Er der det krævede antal stikkontakter? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere, og er de installeret korrekt? Er der dåser over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Ikke relevant Hvad har været adskilt? Loftrum Spørgsmål Svar Karakter Note Er der det krævede antal stikkontakter? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere? Er der dåser over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Ikke relevant Ikke relevant Ikke relevant Ikke relevant Hvad har været adskilt? Dato: Side 13 af 16 Side 84 af 343

85 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 Uden på bygningen Spørgsmål Svar Karakter Note Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er brugsgenstande (fx lamper) forbundet til beskyttelseslederen? Har det elektriske materiel den korrekte kapslingsklasse? Ikke relevant Ikke relevant Hvad har været adskilt? Redskabsrum Spørgsmål Svar Karakter Note Er der det krævede antal stikkontakter? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere? Er der dåser over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Nej K1 Lampe i loft defekt i kapsling. Hvad har været adskilt? Besøget Elinstallationen gennemgået: Gennemgangen foretaget af: Lars Hostrup Starttidspunkt: 15:00 Sluttidspunkt: 15:0 Spørgsmål Svar Note Var der adgang til alle rum? Blev alle rum gennemgået? Dato: Side 14 af 16 Side 85 af 343

86 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 Generelt Spørgsmål Svar Karakter Note Er al materiel fastgjort? Er der låg på dåser og rosetter? Er der anvendt korrekt ledningsmateriel som fast installation? Er installationen beskyttet mod mekanisk overlast? Er samlinger anbragt i dåser? Dato: Side 15 af 16 Side 86 af 343

87 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 Sælgers oplysninger om funktionsdygtighed Spørgsmål Svar Note Fungerer hele elinstallationen? Stemmer sælgers oplysninger om funktionsdygtigheden overens med gennemgangen Stamoplysninger Boligen Adresse Tuenvej 121, 1 Postnr. og by 9900 Frederikshavn Opført år 1954 Samlet bygningsareal 105 Særlige oplysninger om ejendommen Boligens ejer Adresse Tuenvej 121, 1 Navn Postnr. og by Forsvarets Bygningstjeneste 9900 Frederikshavn Telefon xxxxxxxx Dato: Side 16 af 16 Side 87 af 343

88 Energimærkning SIDE 1 AF 10 Adresse: Tuenvej 121 Postnr./by: 9900 Frederikshavn BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 7 år fra: Energikonsulent: Aage Hjortshøj Programversion: Energy08, Be06 version 4 Firma: Boligeftersyn ApS Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent. Beregnet varmeforbrug Udgift inkl. moms og afgifter: kr./år Energimærke A Forbrug: 3.261,8 m³ naturgas Energimærket angiver varmeforbrug under standard-betingelser for vejr, familiestørrelse, krav til rumtemperatur, forbrugsvaner m.m. Mærket fortæller altså om bygningens kvalitet - ikke om måden den bruges på eller om vinteren var kold eller mild. Derfor kan det beregnede årsforbrug afvige fra det faktiske forbrug, som det fremgår af el- og varme-regninger. Læs mere i pjecen "Sådan beregnes varmeforbruget i boligens energimærke" på B C D E F G G Kan det blive bedre? Bygningen kan forbedres, så der bruges mindre energi. Det vil gøre det billigere at bo i huset og kan gøre det mere attraktivt ved salg. Energikonsulenten foreslår forbedringerne nedenfor. Der kan være flere forslag på side 2. Se mere om forslagene i afsnittet Energikonsulentens bygningsgennemgang. Årlig Årlig Skønnet besparelse i besparelse i investering Tilbage- Forslag til forbedring energienheder kr. inkl. moms inkl.moms betalingstid 1 Isolering af tilslutningsrør til varmtvandsbeholder 2 Isolering af hule ydervægge ved indblæsning af granulat 7 kwh el 125,5 m³ naturgas 31 kwh el 550,9 m³ naturgas kr. 700 kr. 0,7 år kr kr. 5,4 år 3 Montering af 20 kvm solceller i taget kwh el kr kr. 15,5 år Side 88 af 343

89 Energimærkning SIDE 2 AF 10 Energimærkning nr.: Gyldigt 7 år fra: Energikonsulent: Aage Hjortshøj Programversion: Energy08, Be06 version 4 Firma: Boligeftersyn ApS Bemærk: Forslagene bygger på det beregnede energiforbrug. Forbruget er beregnet med standard-betingelser for vejr, familiestørrelse, krav til rumtemperatur, forbrugsvaner m.m. Hvis man fx har en stor familie eller holder en særlig høj temperatur i huset, bruger man som regel mere energi end konsulenten har beregnet. Jo højere det nuværende forbrug er, desto mere kan man spare med forslagene ovenfor. Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. Konsulenten har skønnet den nødvendige investering til hvert forslag. Det vil sige udgifter til materialer og håndværkere samt, hvis det er skønnet nødvendigt, arkitekt/ingeniør, byggeplads og andre følgeomkostninger. Eksempel på beregning af tilbagebetalingstid: Investering = kr. Besparelse = kr per år. Tilbagebetalingstid = 100/20 = 5 år. Hvis flere forslag gennemføres, bliver den samlede besparelse ikke nødvendigvis summen af besparelserne ved de enkelte forslag. Det er fx ikke tilfældet hvis man både får en mere effektiv varmekilde og bedre isolering. Samlet besparelse her og nu Så meget udgør den samlede besparelse, hvis man gennemfører alle forslag nævnt ovenfor: Samlet besparelse på varme kr./år Samlet besparelse på el til andet end opvarmning kr./år Samlet besparelse på vand 0 kr./år Besparelser i alt kr./år Investeringsbehov kr. inkl. moms Det er som regel en god forretning at gennemføre energiforbedringer. Og jo dyrere energi bliver, desto mere tjener man på forbedringerne. Lavt energiforbrug kan også gøre en ejendom mere værd og lettere at sælge. Foruden de økonomiske fordele giver energiforbedring ofte et lunere og mindre fugtigt hus med bedre indeklima. Sidst, men ikke mindst: Ved at energiforbedre begrænser man CO2-udledningen og de klimaforandringer, som truer vores fælles fremtid og som allerede rammer de mest udsatte befolkninger. Side 89 af 343

90 Energimærkning SIDE 3 AF 10 Energimærkning nr.: Gyldigt 7 år fra: Energikonsulent: Aage Hjortshøj Programversion: Energy08, Be06 version 4 Firma: Boligeftersyn ApS Hvis alle forslag gennemføres vil det forbedre husets energimærkning til karakteren: E Til sammenligning: For nyt byggeri er Bygningsreglementets minimumskrav i øjeblikket karakteren B. Hvis en bygning opnår karakteren A1 eller A2 betegnes den ifølge Bygningsreglementet som et lavenergihus Energiforbedring ved ombygning og renovering Ved ombygning og renovering er det som regel særligt attraktivt at gennemføre energiforbedringer. Hvis man fx isolerer samtidig med at man lægger nyt tag, kan energibesparelsen i nogle tilfælde betale både for isolering og det nye tag. Og det er naturligvis praktisk at få gennemført energiforbedringer, når der alligevel er håndværkere i huset. Det er desuden lovpligtigt at forbedre klimaskærm og installationer i forbindelse med større ombygninger. Læs mere i Bygningsreglementet ( Reglerne findes i kapitel 7.3 og 7.4. Eksempler på energiforbedring som kan gennemføres i forbindelse med ombygning eller renovering: Forslag til forbedring Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. inkl. moms 4 Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 200 mm. 9 kwh el 156,4 m³ naturgas kr. 5 Udskiftning af 2 lags termoruder i vinduer til energiruder med U-værdi mindre end 1,1. Energiruderne skal være med varm kant. 5 kwh el 90,0 m³ naturgas 800 kr. 6 Nyt terrænddæk 20 kwh el 359,1 m³ naturgas 7 Efterisolering af lette ydervægge med 100 mm. 2 kwh el 28,2 m³ naturgas kr. 300 kr. Energikonsulentens konklusion og kommentarer Ejendommen er et en-familieshus i 1 plan og opført i Huset er beregnet til at have en opvarmet stueetage på 97m². Energimærket er beregnet på baggrund af markopmålinger. Da der ikke der foreligger relevant tegningsmateriale til at fastslå isoleringsværdien i de lukkede konstruktioner/bygningsdele, vurderes dette udfra et fagligt skøn, der er baseret på erfaring og byggeskik på opførelsestidspunktet. Der kan derfor være afvigelser mellem faktiske og skønnede forhold. Side 90 af 343

91 Energimærkning SIDE 4 AF 10 Energimærkning nr.: Gyldigt 7 år fra: Energikonsulent: Aage Hjortshøj Programversion: Energy08, Be06 version 4 Firma: Boligeftersyn ApS Huset er, alderen taget i betragtning, i rimelig isoleringsmæssig stand. Der er forslag til energimæssigt rentable forbedringer. I energimærket er der forslag, som har en tilbagebetalingstid på over 10 år. Trods tidshorisonten anbefales det at gennemføre tiltagene, da dette ofte resulterer i et bedre indeklima og generelt en forbedring af komforten for husets beboere. Derudover skal forslagene ses som en investering, der på sigt nedbringer energiforbruget, og som derved har en højere gensalgsværdi. Det opvarmede areal er beregnet ud fra BBR - sammenholdt med konsulentens registreringer og relevant tegningsmateriale. Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Loft og tag Status: Forslag 4: Loft mod uopvarmet tagrum er isoleret med 150 mm mineraluld. Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 200 mm. Inden efterisolering af loft igangsættes skal det undersøges nærmere om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Evt. udførelse af ny dampspærre eller udbedring af utætheder skal tillægges de anførte overslagspriser. Evt. etablering af gangbro eller hævning af eksisterende gangbro eller gulvbrædder i tagrummet skal også tillægges overslagsprisen. Ydervægge Status: Ydervægge er dels udført som 30 cm hulmur. Vægge består udvendigt og indvendigt af en halvstens teglmur med 75 mm hulrum. Hulrummet er ikke isoleret. Ydervægge er dels udført som let konstruktion med beklædning ud- og indvendig. Hulrum mellem beklædninger er isoleret med ca. 50 mm mineraluld. Forslag 2: Forslag 7: Isolering af uisolerede hulmure med mineraluldsgranulat. Inden isoleringsarbejdet påbegyndes bør godkendt isolatør vurdere, om ydervægge er velegnet til isolering. Visse ydervægge egner sig ikke til hulmursisolering, da der kan opstå fugtproblemer og afskalning af facaden. Fjernelse af eksisterende beklædning og isolering. Montering af indvendig isoleringsvæg på lette udvendige massive mure med 100 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Side 91 af 343

92 Energimærkning SIDE 5 AF 10 Energimærkning nr.: Gyldigt 7 år fra: Energikonsulent: Aage Hjortshøj Programversion: Energy08, Be06 version 4 Firma: Boligeftersyn ApS Vinduer, døre og ovenlys Status: Vinduer og døre er monteret med 2 lags termorude. Enkelte dog med energirude. Forslag 5: Udskiftning af 2 lags termoruder i vinduer til energiruder med U-værdi mindre end 1,1. Energiruderne skal være med varm kant. Gulve og terrændæk Status: Terrændæk i hovedhus er udført i beton og med strøgulve. Gulvet er uisoleret. Terrændæk i udbygning er udført i beton og slidlagsgulv. Gulvet er uisoleret. Forslag 6: Fjernelse af eksisterende terrændæk og udgravning til underkant af ny isolering, der afrettes i tyndt sandlag. Der isoleres med 250 mm fast mineraluld eller polystyrenplader, og afsluttes med 10 cm beton og slidlagsgulve. Hvis gulve forsynes med gulvvarme øges isoleringen til 300 mm. Overside af slidlag afpasses ny gulvbelægning. Eksisterende installationer efterisoleres og fastholdes for senere indstøbning. Hvis der er samlinger på rør må disse ikke indstøbes. Alternativt udføres nye installationer. Nye installationer er ikke indregnet i investeringen. Ovenstående renovering lever op til kravene i Bygningsreglementet. Ventilation Ventilation Status: Der er naturlig ventilation i hele bygningen i form af oplukkelige vinduer og mekanisk udsugning fra emhætte i køkken og mekanisk udsugning i bad. Bygningen er normal tæt, da konstruktionssamlinger og fuger ved vindues- og døråbninger, samt tætningslister i vinduer og udvendige døre er rimelig intakte. Varme Varmeanlæg Status: Ejendommen opvarmes med naturgas. Anlægget er et centralvarmeanlæg. Kedlen er en nyere solokedel, isoleret og med kappe. Kedlen er forsynet med nyere gasbrænder. Der er integreret pumpe til cirkulation. Der er ikke integreret varmvandsbeholder i kedlen. Varmt vand Status: Varmt brugsvand produceres i 50 l varmtvandsbeholder, isoleret med 30 mm skumisolering. Tilslutningsrør til varmtvandsbeholder er udført som 3/4" stålrør. Rørene er uisolerede. Side 92 af 343

93 Energimærkning SIDE 6 AF 10 Energimærkning nr.: Gyldigt 7 år fra: Energikonsulent: Aage Hjortshøj Programversion: Energy08, Be06 version 4 Firma: Boligeftersyn ApS Forslag 1: Isolering af uisolerede tilslutningsrør til varmtvandsbeholder med 50 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Fordelingssystem Status: Den primære opvarmning af ejendommen sker via radiatorer i opvarmede rum. Varmefordelingsrør er udført som to-strengs anlæg. Varmefordelingsrør er udført som 1" stålrør. Rørene er skønnet isoleret med 10 mm isolering. Automatik Status: Der er monteret termostatiske reguleringsventiler på radiatorer til regulering af korrekt rumtemperatur. Udenfor fyringssæsonen forudsættes det i beregninger at fordelingsanlæg til varmekilder kan afbrydes, enten automatisk via udeføler eller manuelt ved at lukke ventiler. Vedvarende energi Solceller Status: Forslag 3: Solceller forefindes ikke. Der er stillet forslag om etablering af solceller. Såfremt lokalplanen tillader det, monteres der solceller på den sydøstlige tagflade. Det anbefales, at der monteres solceller af typen Monokrystalinsk silicium eller Polykrystallinsk silicium med et areal på 20 kvm, indbygget i tagbelægningen så cellerne fremstår mest diskret. Monokrystallinsk silicium har en noget bedre virkningsgrad, men er samtidig noget dyrere. I forslaget er regnet med typen Polykrystallinsk silicium af god kvalitet. Der kan installeres billigere solceller, men dette kan ikke anbefales. Varmepumper Status: Jordvarme/varmepumpe forefindes ikke. Der er ikke stillet forslag om etablering af jordvarme/varmepumpe, idet det har vist sig urentabelt Solvarme Status: Solvarmeanlæg forefindes ikke. Der er ikke stillet forslag om etablering af solvarmeanlæg, idet det har vist sig urentabelt Vand Toiletter Status: Toilet med lavt skyl (3-6 liter/skyl). Side 93 af 343

94 Energimærkning SIDE 7 AF 10 Energimærkning nr.: Gyldigt 7 år fra: Energikonsulent: Aage Hjortshøj Programversion: Energy08, Be06 version 4 Firma: Boligeftersyn ApS Oplyst varmeforbrug Udgifter inkl. moms og afgifter: Forbrug: Aflæst periode: Kommentar: Husets varmeforbrug er ikke oplyst, men det beregnede forbrug anses for passende for denne ejendom med de nuværende isoleringsmæssige forhold. Side 94 af 343

95 Energimærkning SIDE 8 AF 10 Energimærkning nr.: Gyldigt 7 år fra: Energikonsulent: Aage Hjortshøj Programversion: Energy08, Be06 version 4 Firma: Boligeftersyn ApS Bygningsbeskrivelse Opførelsesår: 1954 År for væsentlig renovering: Varme: Kedel, Naturgas Supplerende opvarmning: Ingen Boligareal ifølge BBR: 105 m² Erhvervsareal ifølge BBR: 0 m² Opvarmet areal: 97 m² Anvendelse ifølge BBR: Parcelhus Kommentar til BBR-oplysninger: Det registrerede boligareal svarer til oplysningerne i BBR-ejeroplysningsskemaet/ Fyrrum er uopvarmet og ikke medregnet opvarmet areal. Energipriser Anvendt energipris inkl. moms og afgifter: Koldt brugsvand: 57,70 kr. pr. m³ Naturgas: 8,25 kr. pr. m³ El: Fast afgift: 2,00 kr. pr. kwh 0,00 kr. pr. år Side 95 af 343

96 Energimærkning SIDE 9 AF 10 Energimærkning nr.: Gyldigt 7 år fra: Energikonsulent: Aage Hjortshøj Programversion: Energy08, Be06 version 4 Firma: Boligeftersyn ApS Hvad er energimærkning? Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning af lejligheder skal sælger eller udlejer fremlægge en gyldig energimærkning. Gyldigheden af mærkningen er 10 år hvis summen af energibesparelser med tilbagebetalingstid under 10 år er mindre end 5% af energiforbruget. Hvis summen af disse energibesparelser er mere end 5% er gyldigheden 7 år. Reglerne gælder også ved salg af andelsboliger. Bygninger, som er større end 1000 m2, skal altid have et gyldigt energimærkning. Det vil sige at mærkningen skal gentages inden gyldigheden af den tidligere mærkning udløber. Energimærkningen gennemføres af beskikkede energikonsulenter eller certificerede energimærkningsfirmaer. Energistyrelsen overvåger ordningen og udtager energimærkninger til kontrol. Den daglige administration af ordningen varetages af Sekretariatet for Energieffektive bygninger (SEEB), på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes konkrete tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig konkret vurdering af løsninger og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Klagemulighed Du kan som ejer eller køber af ejendommen klage over faglige og kvalitetsmæssige forhold vedrørende energimærkningen. Klagen skal i første omgang rettes til det certificerede energimærkningsfirma, der har udarbejdet mærkningen, senest 1 år efter energimærkningsrapportens dato. Hvis bygningen efter indberetningen af energimærkningsrapporten har fået ny ejer, skal klagen være modtaget i det certificerede firma senest 1 år efter den overtagelsesdag, som er aftalt mellem sælger og køber, dog senest 6 år efter energimærkningsrapportens datering. Klagen skal indgives på et skema, som er udarbejdet af Energistyrelsen. Dette skema finder du på Det certificerede energimærkningsfirma behandler klagen og meddeler skriftligt sin afgørelse af klagen til dig som klager. Det certificerede energimærkningsfirmas afgørelse af en klage kan herefter påklages til Energistyrelsen. Dette skal ske inden 4 uger efter modtagelsen af det certificerede energimærkningsfirmas afgørelse af sagen. Klagen kan i alle tilfælde indbringes af bygningens ejer, herunder i givet fald en ejerforening, en andelsforening, anpartsforening eller et boligselskab, ejere af ejerlejligheder, andelshavere, anpartshavere og aktionærer i et boligselskab, samt købere eller erhververe af energimærkede bygninger eller lejligheder. Reglerne fremgår af 41 og 42 i bekendtgørelse nr. 61 af 27. januar Side 96 af 343

97 Energimærkning SIDE 10 AF 10 Energimærkning nr.: Gyldigt 7 år fra: Energikonsulent: Aage Hjortshøj Programversion: Energy08, Be06 version 4 Firma: Boligeftersyn ApS Energistyrelsens adresse er: Energistyrelsen Amaliegade København K [email protected] Yderligere oplysninger kan fås på Læs mere Energikonsulent Energikonsulent: Aage Hjortshøj Firma: Boligeftersyn ApS Adresse: St. Kongensgade 60, København K Telefon: [email protected] Dato for bygningsgennemgang: Energikonsulent nr.: Se evt. for opdateret kontaktinformation om energikonsulenten. Side 97 af 343

98 Huseftersyn Tilstandsrapport for ejendommen Sælger: Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Adresse Tuenvej 123 Postnr Dato HE nr By Frederikshavn Udløbsdato Lb. nr. H Kommunenr./Ejendomsnr Matrikel/Ejerlav: 2N Elling By, Elling Internt sagsnummer aah/fma/ Indhold Vigtige oplysninger om huseftersyn 2 Tilstandsrapport for ejendommen 6 Registrering af bygningens tilstand (noter) 8 Sammenfatning af huseftersyn - beboelsesdelen 10 Sælgers oplysninger om ejendommen 12 Bygningskonstruktioner - oplysninger til ejerskifteforsikring 16 Besøg Har du behov for yderligere information om huseftersynet og tilstandsrapporten, kan du besøge hjemmesiden På hjemmesiden kan du blandt andet hente forskellige foldere med nyttig information om huseftersynsordningen. Side 98 af 343

99 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 7.0 Vigtige oplysninger om huseftersyn Når du skal købe eller sælge hus eller lejlighed, har du brug for at vide noget om huseftersyn, tilstandsrapport og ejerskifteforsikring. Her får du en kort introduktion og et hurtigt overblik, men du kan finde meget mere information om huseftersyn på hjemmesiden Huseftersyn bliver udført af en bygningssagkyndig, som Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har beskikket. Den bygningssagkyndige repræsenterer hverken køber eller sælger. Hans opgave er at give et professionelt og uvildigt billede af bygningens synlige skader. Bygningssagkyndige er fagfolk, som har mindst fem års erfaring med bygningsundersøgelser eller tilsyn med byggeri, og som har fået en efteruddannelse i reglerne for huseftersyn. Beskikkelsen kræver desuden, at den bygningssagkyndige har en gyldig ansvarsforsikring, som kan dække fejl begået i tilstandsrapporten i mindst 5 år. Den bygningssagkyndiges gennemgang af huset tager udgangspunkt i huse af tilsvarende alder og type og altså ikke et nyt hus. Du skal derfor være opmærksom på, at forhold, som er almindelige for disse huse, ikke nødvendigvis nævnes som skader i tilstandsrapporten. Disse almindelige forhold ved hustypen kan du i stedet læse mere om i den generelle hustypebeskrivelse, som er vedlagt. Hvis du er utilfreds med din tilstandsrapport Den bygningssagkyndige bør finde alle synlige skader og forhold, som kan give skader. Du kan naturligvis klage, hvis den sagkyndige har overset synlige skader eller lavet andre fejl, så tilstandsrapporten giver et forkert indtryk af huset. Du kan klage til Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige, som behandler klager fra både købere og sælgere over tilstandsrapporter, som er udarbejdet af beskikkede bygningssagkyndige. Du skal dog forelægge din klage for den bygningssagkyndige, inden du klager til nævnet. Du kan læse om reglerne for klager og hente et klageskema på eller ved at ringe til nævnet på tlf Nævnet træffer afgørelser, så parterne i en hushandel slipper for retssager. De fleste sager bliver afgjort inden for ca. 6 måneder. Nævnet udfører også løbende kvalitetskontrol af de bygningssagkyndiges arbejde. Du kan derfor komme ud for at blive kontaktet af en af nævnets syns- og skønsmænd, som vil bede om lov til at gennemgå din ejendom. Det er naturligvis frivilligt, om du vil deltage, men fordelen for dig er, at du får et gratis ekstra eftersyn af din ejendom. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 99 af 343 Tre vigtige ting, du skal vide om rapporten: En tilstandsrapport er en skadesrapport Den bygningssagkyndige foretager en visuel gennemgang af huset. Ved gennemgangen anvendes en systematisk metode, som afdækker synlige skader eller forhold, som kan udvikle sig til skader. Du får ikke oplysninger om ejendommens generelle vedligeholdelsesstand eller om f.eks. forventet restlevetid for bygningsdele. Tilstandsrapporten kan derfor ikke sammenlignes med en varedeklaration. Omfatter synlige skader Der kan være skjulte skader, som den bygningssagkyndige ikke har mulighed for at finde. Eftersynet handler om synlige forhold ved huset, som har givet - eller senere kan risikere at give - en skade. Ejerskifteforsikringen kan beskytte mod omkostninger til skader, som ikke er synlige. Høj karakter er ikke nødvendigvis det samme som høj udgift Der er ikke en direkte sammenhæng mellem den karakter, som den bygningssagkyndige giver en skade og prisen på at udbedre skaden. Der kan være skader, som hurtigt og billigt kan udbedres, men som bliver alvorlige for huset, hvis der ikke gøres noget. Alvorlige skader får en høj karakter (K2 eller K3), uanset om de er billige eller dyre at udbedre. Den sagkyndige kan også bruge karakteren UN. Denne karakter skal forstås som en advarselslampe, der tændes. Her er noget, som kræver en nærmere undersøgelse, end eftersynet har mulighed for. Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 2 af 16

100 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 7.0 Til dig, der skal købe Du kan bruge tilstandsrapporten som hjælp til at vurdere den fysiske tilstand af den ejendom, du er interesseret i at købe. Når sælger har fået foretaget et huseftersyn, skriver den bygningssagkyndige en tilstandsrapport. Rapporten beskriver de skader eller tegn på skader, som den bygningssagkyndige har fundet ved huseftersynet. Derudover består rapporten af sælgers oplysninger om ejendommens tilstand. Hver skade i tilstandsrapporten har en karakter, der viser, hvor alvorlig skaden er for den enkelte del af bygningen. Karaktererne er en byggeteknisk vurdering. Den siger ikke noget om, hvor meget det vil koste at udbedre en skade. Sådan foregår et huseftersyn Den bygningssagkyndige vurderer huset ud fra det, han umiddelbart kan se. Han må gerne bruge enkle tekniske hjælpemidler, men fjerner ikke gulvtæpper, sænkede lofter osv. Derfor kan der være skader, som den bygningssagkyndige ikke kan opdage, og som derfor ikke fremgår af tilstandsrapporten. Hvad kigger den bygningssagkyndige efter? Huseftersynet afdækker altså synlige skader, som reducerer bygningens funktion og værdi nævneværdigt. Det kan f.eks. være svampeskader, konstruktionsfejl eller sætningsskader. Huseftersynet afdækker også tegn på skader eller fysiske forhold, der kan udvikle sig til en skade. Her er en liste med eksempler på forhold, som den bygningssagkyndige ikke holder øje med: El- og vvs-installationernes funktion Sædvanligt slid og normal vedligeholdelsesstand Småting, som ikke påvirker bygningens brug eller værdi særlig meget Bygningens placering på grunden Bygningens planløsning Bygningens indretning Løsøre, f.eks. hårde hvidevarer Udendørs svømmebassiner og pumpeanlæg Markiser og baldakiner Installationer uden for bygningerne Bygningens æstetik og arkitektur Bygningens lovlighed (bortset fra åbenlyse overtrædelser af bygningslovgivningen) Karaktersystemet Den bygningssagkyndige giver hver skade - og de forhold der kan medføre skader - en karakter, der svarer til, hvor alvorligt forholdet er: Kosmetiske skader (KO) Mindre alvorlige skader (K1) Alvorlige skader (K2) Kritiske skader (K3) Bør undersøges nærmere (UN) Du skal være opmærksom på, at der kan være skader i et hus, som den bygningssagkyndige ikke har mulighed for at opdage, og som derfor ikke er nævnt i tilstandsrapporten. Du skal også være opmærksom på, at forhold, som er typiske for huse af den pågældende type og alder, ikke nødvendigvis nævnes i tilstandsrapporten. Hvis der f.eks. er fugt i kælderen på et ældre hus, vil det kun blive nævnt i tilstandsrapporten, hvis fugten giver nærliggende risiko for skader på bygningen. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 100 af 343 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 3 af 16

101 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 7.0 Tillæg og allonger til tilstandsrapporten Tilstandsrapporten kan være suppleret af et tillæg. Tillægget kan indeholde oplysninger om forhold, som ikke skal fremgå af tilstandsrapporten, men det kan også indeholde oplysninger, som uddyber tilstandsrapportens oplysninger. Tillægget er ikke en del af tilstandsrapporten og er ikke omfattet af huseftersynsordningen. Klager over tillægget kan derfor ikke indbringes for Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige. En allonge er derimod en tilføjelse til - eller korrektion af - oplysninger i tilstandsrapporten. Allongen er en del af tilstandsrapporten og er derfor omfattet af huseftersynet. En allonge kan kun udarbejdes i tilstandsrapportens gyldighedsperiode, som er 6 måneder. Eleftersyn Du skal være opmærksom på, at der udover tilstandsrapporten også er krav om en elinstallationsrapport, for at der kan tegnes ejerskifteforsikring. Læs mere om dette på hjemmesiden Om ejerskifteforsikring Ejerskifteforsikringen kan sikre dig mod større udgifter til bl.a. skjulte skader. Men husk: Du får ikke erstattet gammelt med nyt størrelsen på en eventuel erstatning afhænger af bygningens alder. Dette vil være beskrevet i detaljer i tilbuddet på ejerskifteforsikring. Udgifter til mindre skader, vedligeholdelse samt udbedring af almindeligt slid og ælde må du normalt selv betale for. Forhold, der er anført i tilstandsrapporten eller elinstallationsrapporten, er ikke dækket af ejerskifteforsikringen, medmindre forholdet er klart forkert beskrevet. Ejerskifteforsikringen dækker heller ikke forhold, der er normale for husets type og alder. Du kan læse mere om ejerskifteforsikring på Ejerskifteforsikring Når du køber et hus, kan du tegne en ejerskifteforsikring, hvis der er udarbejdet en tilstandsrapport. Huseftersynet og eleftersynet samt rapporterne er altså grundlaget for ejerskifteforsikringen. Hvis du ikke tegner en ejerskifteforsikring, skal du normalt selv betale alle udgifter til udbedring af husets skader, hvad enten de er nævnt i en rapport eller ej. Der kan være forskel på, hvad forsikringen dækker men det fremgår af tilbuddet og betingelserne fra forsikringsselskabet. Lovgivningen fastsætter dog nogle minimumskrav for dækningens omfang. Sælger skal betale den ene halvdel af forsikringspræmien, du skal betale den anden. Selv om du har fået tilbud fra sælgers forsikringsselskab, må du gerne vælge et andet selskab. Sælger er dog ikke forpligtet til at betale mere end sit oprindelige tilbud, hvis præmien til det nye forsikringsselskab er højere. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 101 af 343 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 4 af 16

102 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 7.0 Til dig, der skal sælge Ved et huseftersyn vurderer en bygningssagkyndig, om bygningen er i dårligere stand end en tilsvarende bygning af samme alder og type. Den bygningssagkyndige gennemgår hver enkelt del af bygningen for at afdække synlige skader og tegn på skader. Det er dig som sælger, der skal bestille huseftersynet. Efter huseftersynet får du en tilstandsrapport fra den bygningssagkyndige. Du skal også bestille et eleftersyn, som skal udføres af en autoriseret elinstallatørvirksomhed, der gennemgår din ejendoms elinstallationer. Efter eleftersynet får du udleveret en elinstallationsrapport. Du kan læse mere om eleftersynet på hjemmesiden: Du skal præsentere tilstandsrapporten og elinstallationssrapporten for køberen sammen med et tilbud om en ejerskifteforsikring, inden køber underskriver købsaftalen. Kun på den måde kan du blive fritaget for det normale 10-årige sælgeransvar. Du kan kun blive fritaget for ansvaret, hvis du opfylder følgende tre punkter: Den bygningssagkyndige har udarbejdet eller fornyet tilstandsrapporten mindre end seks måneder før den dag, hvor køberen modtager rapporten. Der er udarbejdet en elinstallationsrapport mindre en 12 måneder før den dag, hvor køberen modtager rapporten. Du fremskaffer et tilbud på en ejerskifteforsikring og tilbyder at betale halvdelen af præmien. Du sikrer dig, at køberen er klar over, at dit 10-årige sælgeransvar er bortfaldet. Du skal dog være klar over, at du som sælger fortsat kan komme til at hæfte for: Forhold uden for bygningen (f.eks. forurenet jord) Ulovligheder (f.eks. bygninger eller bygningsdele, der er opført i strid med gældende regler) Hvis du bevidst eller groft uagtsomt har givet ukorrekte oplysninger i forbindelse med huseftersynet (f.eks. ved at fortie skjulte skader, du har kendskab til) Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 102 af 343 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 5 af 16

103 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 7.0 Tilstandsrapport for ejendommen Ejendommen besigtiget: Starttidspunkt: 13:30 Sluttidspunkt: 14:30 Vej: Tuenvej 123 Postnr.: 9900 By: Frederikshavn Sælger: Navn: Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Vej: Arsenalvej 55, Postnr.: 9800 By: Hjørring Telefon: Mobiltlf.: Følgende materiale forelå: BBR-ejermeddelelse af: Tidligere tilstandsrapport lb.nr.: Forelå ikke ved søgning på heweb.dk. Energimærke: Under arbejdelse Andre bygningsoplysninger: Der forelå intet materiale. Bygningsbeskrivelse: Boligtype: Enfamilieshus Ejendommen: Hustype: 1950 er-villa/1½ plan Tagets restlevetid: Ifølge huseftersynsordningens tabel for restlevetider, kan taget forventes at holde 10 år eller længere. Note: Tabelopslag for tagets restlevetid er baseret på tagbelægningen Forventet restlevetid for bygningens tag Den bygningssagkyndige angiver ovenfor den forventede restlevetid for bygningens tag. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der er tale om en gennemsnitsbetragtning baseret på et opslag i en tabel, som tager udgangspunkt i tagets alder og de anvendte byggematerialer. Den bygningssagkyndige foretager altså ikke et individuelt skøn, og der tages derfor ikke højde for særlige forhold som f.eks. slid fra vind og vejr. Restlevetiden er baseret på den del af taget, der har den korteste restlevetid. Bygnr. Bygn. Anvendelse Oplysningerne i skemaet er ikke baseret på faktisk opmåling, men indhentet fra foreliggende materiale, herunder BBR-ejermeddelelse eller lignende. Alle bygninger er omfattet af huseftersynet. Bygningerne er opdelt i selvstændige litra, hver gang bygningers konstruktion, funktion eller opførelsesår skifter. Rigtigheden i opgørelsen af arealernes størrelse er ikke den bygningssagkyndiges ansvar. Bemærkninger Opført år Etager ud over kælder og tagetage Bebygget areal m2 Udnyttet tagetage m2 Brutto etageareal m2 Total Kælder Bolig Erhverv 5 A Beboelse B Carport Er der bygningsdele, som er gjort utilgængelige? ý Nej Bygning 2. Er der bygningsdele, der normalt er tilgængelige, som ikke har kunnet besigtiges? Gulve under tæpper/belægninger i køkken samt værelse i udbygning er ikke besigtiget. ý A 3. Er der specielle bemærkninger til termoruder? Eventuelle synligt punkterede eller revnede termoruder fremgår af rapporten. Da vejrforhold og snavs kan gøre det vanskeligt at konstatere, om en termorude er punkteret, tages der forbehold for yderligere punkterede ruder. 4. Er sekundære bygninger i en så dårlig stand eller har så ringe byggeteknisk værdi, at det ikke tjener noget formål at foretage og udfærdige tilstandsrapport for disse bygninger? ý A ý Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 103 af 343 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 6 af 16

104 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version Er der afvigelser i forhold til BBR? (Den bygningssagkyndiges markering af, hvorvidt der er åbenlyse afvigelser i forhold til BBR. Oplysningerne er ikke baseret på faktisk opmåling). Bygning ikke registreret på grunden ý B Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 104 af 343 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 7 af 16

105 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 7.0 Registrering af bygningens tilstand Karakterer: HUSK: Karakteren siger ikke noget om prisen for at udbedre skaden. En Kritisk skade (K3) kan være relativt billig at udbedre, mens en mindre alvorlig skade (K1) kan være dyr at udbedre. Ingen bemærkninger IB Kosmetiske skader Beskriver skader eller forhold, som kan påvirke købers indtryk af bygningen. Mindre alvorlige skader Beskriver skader, som ikke har nogen indflydelse på bygningsdelens eller bygningens funktion. Alvorlige skader Beskriver skader, som medfører, at bygningsdelens funktion svigter inden for overskuelig tid. Dette vil ikke medføre skader på andre bygningsdele. Kritiske skader Beskriver skader, som vil medføre, at bygningsdelens funktion svigter inden for overskuelig tid. Dette svigt risikerer at medføre skade på andre bygningsdele. Bør undersøges nærmere Beskriver forhold, hvis konsekvens ikke kan fastlægges tilstrækkeligt ved den visuelle gennemgang. Det kan være en alvorlig skade, derfor bør art, omfang og konsekvenser altid afklares. K0 K1 K2 K3 UN Hvis køber vælger at købe ejendommen, uden at forholdet er undersøgt nærmere, bærer køber selv risikoen. En note er den bygningssagkyndiges vurdering af og skøn over skadeårsager og konstruktioner. Bygn.: Karakter: Registrering og note: A Beboelse A. Primære bygningsdele 1. Tagkonstruktion/-belægning/skorsten 1.12 Isolering K1 Isolering er beskadiget - tegn på dyr i isoleringen. 2. Ydervægge 2.2 Beklædninger K1 Bræddebeklædning mod sydøst trænger generelt til vedligehold. 3. Vinduer og døre 3.2 Vinduer K2 Begyndende nedbrydning i vinduer i sydvestgavl. 4. Fundament/sokler 4.2 Sokkel K1 Stedvise mindre revner og afskalninger i sokkelpuds. 4.3 Udvendige trapper K1 På adgangstrappe er der klinker, som mangler fuld vedhæftning til underlaget. 5. Kældre/krybekældre/terrændæk 5. Ingen bemærkninger 6. Vådrum (badeværelse, toilet og bryggers) 6. Ingen bemærkninger Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 105 af 343 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 8 af 16

106 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 7.0 Registrering af bygningens tilstand - fortsat Bygn.: Karakter: Registrering og note: B. Sekundære bygningsdele 7. Gulvkonstruktion og gulve 7.2 Belægninger K0 Sandlister mangler stedvis ved fodlister. K1 I entre ses partielt større fuger i samling af gulvparket. 8. Indervægge/skillevægge 8.1 Indvendige vægge K0 Stedvis gamle monteringshuller i vægge. 9. Lofter/etageadskillelser 9. Ingen bemærkninger 10. Indvendige trapper 10. Ingen bemærkninger C. Installationer 11. VVS-installationer 11. Ingen bemærkninger Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 106 af 343 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 9 af 16

107 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 7.0 Sammenfatning af huseftersyn - for beboelsesdelen Bygningsdel/installation: Vurdering: IB K0 K1 K2 K3 UN Note A. Primære bygningsdele 1. Tagkonstruktion/-belægning/skorsten 1 2. Ydervægge 1 3. Vinduer og døre 1 4. Fundament/sokler 2 5. Kældre/krybekældre/terrændæk X 6. Vådrum (badeværelse, toilet og bryggers) B. Sekundære bygningsdele 7. Gulvkonstruktion og gulve Indervægge/skillevægge 1 9. Lofter/etageadskillelser X 10. Indvendige trapper X C. Installationer 11. VVS-installationer X Generelle kommentarer til bygningernes tilstand: X Huset fremstår delvis renoveret og i god stand, alderen taget i betragtning. Der er mindre reparationer, der skal udføres, ellers kræves kun normal vedligeholdelse. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 107 af 343 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 10 af 16

108 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 7.0 Karakterer: IB: Ingen bemærkninger K0: Kosmetiske skader K1: Mindre alvorlige skader K2: Alvorlige skader K3: Kritiske skader, der medfører skader på andre bygningsdele UN: Bør undersøges nærmere (Det kan være en alvorlig skade; derfor bør art, omfang og konsekvenser altid afklares) En note er den bygningssagkyndiges vurdering af og skøn over skadeårsagen og konstruktioner. HUSK: Karakteren siger ikke noget om prisen for at udbedre skaden. En Kritisk skade (K3) kan være relativt billig at udbedre, mens en mindre alvorlig skade (K1) kan være dyr at udbedre. Beskikket bygningssagkyndig: Navn: Aage Hjortshøj Firma: Boligeftersyn ApS Vej: Store Kongensgade 60, 2. sal Postnr.: 1264 By: København K Telefon: Mobiltlf.: Telefax: [email protected] Rapportdato: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 108 af 343 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 11 af 16

109 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 7.0 Sælgers oplysninger om ejendommen Til sælger: Dine svar i spørgeskemaet giver den bygningssagkyndige det bedst mulige grundlag for at udarbejde en tilstandsrapport. Spørgsmålene drejer sig navnlig om forhold, som den bygningssagkyndige ikke altid kan se, men som en sælger normalt vil have kendskab til. Du skal være opmærksom på, at den bygningssagkyndiges undersøgelse som udgangspunkt omfatter alle bygninger på grunden. Ud over beboelsesbygningen gælder det f.eks. garager, carporte, overdækkede terrasser, skure og udhuse m.v. Du skal derfor give oplysninger om alle bygninger på grunden. Det er vigtigt, at du ud fra dit kendskab til ejendommen besvarer spørgsmålene så præcist og korrekt som muligt. Det gælder ikke alene forhold ved ejendommen, som er opstået og/eller udbedret i din ejertid, men også hvis du har kendskab til forhold, som ligger forud for din ejertid. Det anbefales, at du gennemgår spørgeskemaet med den bygningssagkyndige. Særligt bør du rådføre dig med den bygningssagkyndige, hvis du er i tvivl om forståelsen af et eller flere spørgsmål, herunder eventuelle fagudtryk. Det skyldes, at forkerte oplysninger efter omstændighederne vil kunne medføre et erstatningsansvar. Bemærk, at spørgsmålene er generelle. Det skyldes, at skemaet skal dække alle typer boliger. Der kan derfor være spørgsmål, som ikke er relevante for netop din ejendom. Du har på sidste side i skemaet mulighed for at uddybe dine svar og/eller komme med yderligere bemærkninger om forhold ved ejendommen, som ikke dækkes af de stillede spørgsmål. Til køber: Spørgeskemaet er udfyldt på baggrund af sælgers kendskab til ejendommen. Du skal i den forbindelse være opmærksom på, at sælger ikke i alle tilfælde har et dækkende kendskab til forholdene ved ejendommen. Det kan f.eks. være tilfældet, hvor forholdene ligger før sælgers overtagelse af ejendommen eller adskillige år tilbage. Du skal være opmærksom på at sælgers besvarelse ikke har garantivirkning. 0. Oplysninger om bestilling af tilstandsrapporten 0.1 Hvem har bestilt tilstandsrapporten? Nej Ved ikke 0.2 Har du en ejendomsmægler til at bistå med salget af din ejendom? 1. Generelle oplysninger 1.1 Hvor mange år har du ejet ejendommen? I hvilken periode har du boet på ejendommen? 1.2 Er der foretaget tilbygninger, ombygninger eller større renoveringer (f.eks. udskiftet tag, fjernet bærende konstruktioner eller foretaget indgreb heri, indretning af bad/toilet i rum, der ikke tidligere har været anvendt hertil, m.v.)? Er det sket med bygningsmyndighedernes tilladelse? 1.3 Er bygninger eller dele af bygninger udført helt eller delvist som selvbyg? 1.4 Har der været foretaget reparationer efter fugt-, råd-, svampe- eller insektskader i: 2. Tage - kælder/krybekælder/ventileret hulrum? - yder- og indervægge/skillevægge? - vinduer/døre? - lofter/etageadskillelser? - gulve? - tage Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 109 af 343 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 12 af 16

110 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 7.0 Sælgers oplysninger om ejendommen - fortsat 2.1 Er eller har taget været utæt (herunder ved skotrender eller inddækninger)? 2.2 Er der, eller har der været, skader i/ved skorsten (f.eks. løbesod, revner, utætheder eller afskallinger)? 2.3 Er der, eller har der været, utætte tagrender eller nedløb? 2.4 Er adgangen til skunkrum blokeret? Hvis nej, hvor er adgangslemmene placeret? 2.5 Er adgangen til tagrum blokeret? 3. Yder- og indervægge/skillevægge 3.1 Er der revner eller andre skader, som er dækket af møbler eller andet inventar? 3.2 Er der fugtpletter eller mug/skimmel, som er dækket af møbler eller andet inventar? 4. Fundamenter/sokler 4.1 Er huset piloteret eller ekstrafunderet i forbindelse med opførelsen? 4.2 Er huset efterfunderet (dvs. piloteret eller ekstrafunderet efter opførelsen)? 4.3 Er der sætningsskader, som er udbedret? Er der i den forbindelse udarbejdet geoteknisk rapport? 5. Kælder / krybekælder / ventileret hulrum 5.1 Er der kælder/krybekælder/ventileret hulrum? 5.2 Er adgangen til krybekælder blokeret? 5.3 Har der været trængt vand gennem kælderydervægge eller op gennem gulvet (ikke gulvafløb)? 5.4 Har der været konstateret fugtproblemer i kælderen/krybekælderen/ventilerede hulrum? 5.5 Er der helt eller delvist dræn langs husets fundament? 5.6 Er der en grundvandspumpe? 6. Gulve 6.1 Er der skader (f.eks. revner eller fugtskader) ved de gulve, som er dækket af tæpper, møbler eller andet inventar? 6.2 Er der møbler eller andet inventar, som er klodset op som følge af skæve gulve? 7. Vinduer og døre 7.1 Er der punkterede termoruder (dugruder)? 7.2 Er der vinduer og døre, der ikke fungerer (f.eks. vinduer og døre som ikke kan åbne og lukke uden at binde, som har defekte greb og låsetøj eller som er utætte over for nedbør)? 8. Lofter/etageadskillelser 8.1 Er der udført nedsænkede lofter (dvs. nyt loft opsat under det gamle)? 9. Vådrum (badeværelse, toilet, bryggers) 9.1 Er der, eller har der været, problemer med afløb (f.eks. stoppede afløbsrør eller opstigende kloakvand)? Nej Ved ikke 9.2 Er der løse/revnede fliser på gulv eller vægge? 10. VVS-installationer 10.1 Fyldes der vand på varmeanlægget mere end én gang årligt? Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 110 af 343 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 13 af 16

111 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 7.0 Sælgers oplysninger om ejendommen - fortsat 10.2 Er dele af VVS-installationerne (dvs. vandinstallationer, varmeanlæg og afløb) udført af personer uden autorisation? Nej Ved ikke 10.3 Er der udført reparationer efter rørskader (vandskader)? 10.4 Er der, eller har der været, rørskade på kloak/skjulte rør? 10.5 Er der varmeinstallationer og/eller termostatventiler, der ikke virker? Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 111 af 343 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 14 af 16

112 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 7.0 Sælgers øvrige bemærkninger vedrørende fejl og mangler: Andet: Dato Underskrift - ejer/sælger Sælger var til stede Sælger havde udarbejdet sælgeroplysningerne før huseftersynet Oplysninger har ikke kunnet fremskaffes på grund af: Sælger er staten og sælger er blevet orienteret om at sælgeroplysningerne skal udfyldes, men idet der ikke er personer som på sælgers vegne kender ejendommen, mener sælger sig ikke i stand til at udfylde oplysningerne. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 112 af 343 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 15 af 16

113 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 7.0 Bygningskonstruktioner - oplysninger til ejerskifteforsikring Vær opmærksom på, at oplysningerne i dette afsnit er beregnet til forsikringsselskabernes udarbejdelse af tilbud om ejerskifteforsikring. Oplysningerne kan ikke betragtes som en garanti for korrekt materialeangivelse eller konstruktionsudformning. Bygn.: Uddybende oplysninger: 1. Tagkonstruktion/-belægning/skorsten Sadeltag Gitterspær Taghældning grader Tagbelægning - Tagpap/tagduge A Monteret på eksist. eternitskifer 2. Ydervægge Hulmur Træ Formur - Tegl/kalksandsten Bagmur - Tegl/kalksandsten A A A A A A A Bagmur - Andet; Type: A Let trækonstruktion med puds på rør 3. Vinduer og døre Træ 4. Fundament/sokler Beton A A 5. Kældre/krybekældre/terrændæk Terrændæk Støbt i beton Drænlag/kapillarbrydende lag; Type: A Ukendt A A 6. Vådrum (badeværelse, toilet og bryggers) Vægkonstruktioner, uorganisk Gulvkonstruktioner, uorganisk A A 7. Gulvkonstruktion og gulve Gulv på strøer eller bjælker Tæppe på beton Klinkegulv på beton Andet; Type: A Vinyl A A A 8. Indervægge/skillevægge Inder-/skillevægge - Murværk A 9. Lofter/etageadskillelser 10. Indvendige trapper 11. VVS-installationer Gas/centralvarme A Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 113 af 343 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 16 af 16

114 Version maj 2012 HUSEFTERSYN HUSTYPEBESKRIVELSE 1950 er-villa/1½ plan Opført i perioden: ca VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører Når du køber et brugt hus, er det vigtigt at være opmærksom på, at huset ikke kan sammenlignes med et nybygget hus, fordi vind og vejr samt daglig brug med tiden vil have slidt på huset. Som fremtidig husejer er det også vigtigt at være opmærksom på, at huset løbende skal vedligeholdes. I tilstandsrapporten får du et overblik over, hvilke synlige skader huset har. Derudover kan der være tidstypiske byggetekniske forhold ved huset, der må forventes ved hustypen. Disse forhold er som udgangspunkt ikke registreret i tilstandsrapporten, fordi de er sædvanlige for hustypen. Du bør derfor læse denne typebeskrivelse grundigt især OBS-punkterne så du ved, hvilke forhold der typisk må forventes ved den pågældende hustype. Hvis der er tilbygninger på det oprindelige hus, vil disse kunne være beskrevet for sig i en særskilt hustypebeskrivelse. Vær opmærksom på, at der også kan være foretaget andre typer af bygningsændringer f.eks. tilbygning af kviste, efterisolering m.v. Sådanne ændringer er ikke omfattet af hustypebeskrivelsen, der kun gælder den oprindelige hustype. Samtidig skal det understreges, at typebeskrivelsen er generel og uafhængig af den udarbejdede tilstandsrapport og den tegnede ejerskifteforsikring. Efter selve hustypebeskrivelsen finder du information om det oprindelige kloaksystem, herunder hvordan kloakken må formodes at være konstrueret, hvad den formodes at være konstrueret af, og hvornår den må forventes at være udtjent. Du bør desuden være opmærksom på informationen på de bagerste sider om gasarten radon, herunder ikke mindst hvad du kan gøre for at løse et eventuelt radonproblem. Side 114 af 343

115 HUSEFTERSYN HUSTYPEBESKRIVELSE KONSTRUKTION Fundament Etageadskillelser/ gulve Villaens kælderydervægge og -gulve er støbt af beton og ofte uden isolering. Husene er udført med fuld kælder og høj sokkel med kældervinduer. Etageadskillelsen over kælderen kan være støbt af beton på stedet, men er som oftest udført med trægulve på træbjælkelag monteret med lerindskud (ler i træbjælkelaget ved en etageadskillelse). Herunder er der loft af forskallingsbrædder, rørvæv og puds. Der er ingen isolering mellem kælder og beboelse. Trægulvene er typisk udført med almindelige gulvbrædder af fyr eller parketgulv. Vægge Ydervæggene på 50 er-villaen er ofte bærende og stabiliserende vægge af murværk med trådbindere (stabiliserende tråd mellem yder- og indermur). Der er normalt massivt murværk omkring vinduer og dørhuller. Det udvendige murværk er blank mur (teglstensmur uden overfladebehandling). De indvendige vægge er typisk pudsede murstensvægge eller bræddeskillevægge med rørvæv og puds. Tag Installationer Tagdækningen består oftest af røde tegltagsten med understrygning (mørtelfugning på bagsiden af tagstenene) og et minimum af isolering over et udnyttet loftsrum. Tagkonstruktionen er udført som sadeltag med høj rejsning (45 graders taghældning eller mere). Lofter er udført med rørvæv og puds. De murede gavle er tit afsluttede med hvide lodrette vindskeder med dækbræt ovenpå. Spærenderne er oftest malet hvide ligesom vinduer m.v. Overgangen mellem tagfladerne og ydervæggene er som regel udført som mur mellem spærene. Tagrender/nedløb er lavet af zink. Huset er oprindeligt opført med vand, afløb, el og centralvarme med eget fyr. Fyret vil normalt være udskiftet. MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER SIDE 2 Side 115 af 343

116 HUSEFTERSYN HUSTYPEBESKRIVELSE OBS-PUNKTER Fundament/gulve Kældergulvene er kolde på grund af manglende isolering. Der kan være mørke opfugtede pletter på betongulvet. På kældervæggen kan der være saltudfældninger eller afskallende puds (hvidt, porøst, afskallende lag), som skyldes fugt, der trænger igennem væggen. Manglende ventilation og opvarmning af kælderrummene vil kunne medføre kælderlugt. Vægge De murede yder- og indervægge kan ved overgangen til fundament mangle fugtspærre (fugtbeskyttende lag af f.eks. asfaltpap), eller fugtspærren kan være nedbrudt. I så fald kan fugt trænge op i den nederste del af murstensvæggen. Dette kan medføre mørkfarvning*. På grund af det massive murværk kan der være en kuldebro (koldt område) ved de indvendige vindueslysninger og dørhuller, som kan medføre mørkfarvning*. Nogle 50 er-villaer har fået monteret en indvendig forsatsvæg (eventuelt et trælægteskelet med isolering) mod ydervæggen, som kan medføre ophobning af fugt i konstruktionen, hvis den ikke er udført korrekt. Tag Tegltaget kan danne grobund for alger og lav, især hvis tagfladen vender mod nord, eller hvis der er høje træer, der skygger. Alger og lav er kun et kosmetisk problem. Tagkonstruktionen er som regel udført med et minimum af isolering. Der kan i nogle tilfælde forekomme utætheder ved skorstenens gennemføring (inddækning), hvor regn og sne kan trænge ind. Tagkonstruktionen i disse huse er udført uden dampspærre (fugtbeskyttende lag). Hvis taget efterisoleres, bør man søge professionel rådgivning for at undgå fugtskader i konstruktionen. Når tagetagen er udnyttet, kan det være svært eller måske umuligt at besigtige understrygningen og uudnyttede skunkrum (rum bag lodret væg mod taget på etageadskillelsen). Vedligehold Hustypen kræver et minimum af vedligeholdelse. Det er dog vigtigt til stadighed at kontrollere de områder, hvor der er kuldebroer (kolde områder) i og omkring konstruktionerne. Det kan være nødvendigt at eftergå mørtelfuger i tagrygning både indvendigt og udvendigt. De fritliggende bjælkeender er kun delvist beskyttet af taget og er følsomme overfor fugtpåvirkning. Det er derfor vigtigt bjælkeenderne males jævnligt. Andre punkter Kælderen er normalt ikke godkendt til beboelse. Bemærk at en ændring af husets ydre (f.eks. supplerende isolering af vægge, gulv, tag etc.) skal være udført korrekt efter gældende konstruktionsprincipper for at undgå fugtproblemer. *) Mindre omfang af mørkfarvning må forventes på overflader, som er særligt udsatte for fugt, eller som har ringe isolering. Mørkfarvning skyldes ofte støvfigurer (ansamling af støv), men kan undertiden være skimmelvækst. Sådanne overflader bør være tilgængelige og jævnligt kunne rengøres. MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER SIDE 3 Side 116 af 343

117 HUSEFTERSYN HUSTYPEBESKRIVELSE Generel beskrivelse af kloaksystemer Denne beskrivelse indeholder information om det oprindelige kloaksystem for de angivne perioder, herunder hvordan kloakken må formodes at være konstrueret, hvad den formodes at være konstrueret af, og hvornår den må forventes at være udtjent. Det bemærkes, at flere forskellige forhold kan have indflydelse af restlevetiden, f.eks. store træer, dårligt vedligeholdt offentlig kloak eller rør udført i dårlig kvalitet. Kloaksystemet eller afløbssystemet fra en ejendom består af en afløbsinstallation (eventuelt med dræn), stikledning, hovedkloak og renseanlæg. Afløbsinstallationen er den del af et kloaksystem, der er beliggende i selve bygningen og i jorden på ejendommens grund. Grundejeren ejer i dag kun den del af stikledningen, som befinder sig på grunden. Kloaksystemer fra før 1920 Afløbsinstallationer fra før 1920 er typisk udført af glaserede lerrør. Efter år 1900 blev det almindeligt at montere en septiktank på afløbet fra toilet. I denne periode blev der normalt ikke kloakeret på landet. De oprindelige afløbsinstallationer fra denne periode, som endnu ikke er udskiftet eller renoveret, har normalt ingen eller kun ringe restlevetid. Kloaksystemer fra 1920 til 1970 Afløbsinstallationer fra denne periode er oftest udført af præfabrikerede betonrør eller glaserede lerrør. Afløbsrørene blev overvejende samlet ved hjælp af tjæret pakgarn og fint opslemmet ler, cementmørtel eller asfalt. I slutningen af perioden afløstes pakgarnet af gummiringe. De fra byerne kendte kloakopbygninger blev i slutningen af perioden også udbredt til ejendomme på landet. Toiletafløb blev i perioden fortsat ført til en septiktank. I takt med at der etableredes offentlige kloakker blev mange septiktanke sløjfet. Endvidere blev der i perioden i stigende grad etableret dræning af husene, hvor drænene tilsluttes afløbsinstallationerne. Både lerrør og betonrør har normalt lang levetid, dog er levetiden for betonrør normalt lidt kortere end for lerrør. For både lerrør og betonrør opstår der ofte problemer med samlingerne, hvorfor afløbssystemet, hvis dette ikke efterfølgende har været renoveret, samlet set har begrænset restlevetid. Kloaksystem fra 1970 til nu I denne periode blev afløbsinstallationer både rør og brønde typisk udført i plast. I starten af 70 erne blev rørene samlet med løse gummiringe, som senere hen blev afløst af fastsiddende gummiringe. Der er i perioden sket en væsentlig produktudvikling, hvor materialernes kvalitet forbedres. I år 2000 blev der indført nye regler til udformning af kloakanlæg, og der blev stillet krav om uddannelse og kvalitetssikring, der samlet set betyder, at kvaliteten forbedres betydeligt. Særligt for ejendomme på landet bemærkes det, at der bruges nedsivningsanlæg, hvor spildevandet renses i septiktank og derefter siver ned i undergrunden. Siden omkring år 2000 har det været almindeligt at etablere minirensningsanlæg, beplantet filteranlæg eller pileanlæg i forbindelse med rensning af spildevandet, inden det ledes videre til vandløb, grøfter m.v. Regnvand håndteres i stigende grad via faskiner og efterfølgende nedsivning. Endvidere etableres der ofte omfangsdræn, der tilsluttes afløbsinstallationerne. Der er endnu ikke set tegn på nedbrydning af plastrør. Er rørinstallationen udført korrekt, må der forventes at være en betydelig restlevetid for kloaksystemet ( år). MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER SIDE 4 Side 117 af 343

118 HUSEFTERSYN HUSTYPEBESKRIVELSE Radon i danske huse Radon kan være et problem i nogen huse, men det kan løses nemt og billigt Hvad er radon? Radon er en naturligt forekommende, radioaktiv gasart, der kan trænge ind i huset fra undergrunden huse i Danmark anslås at have for højt radonniveau. Radon lugter ikke og kan ikke ses eller smages, men det kan ved langvarig påvirkning være sundhedsskadeligt, og det er en medvirkende årsag til ca. 300 tilfælde af lungekræft om året. Sundhedsrisikoen ved radonudsættelse er cirka 25 gange større for rygere end for ikke-rygere. Ved radonniveauer mellem Bq/m 3, anbefaler Energistyrelsen, at du nedbringer radonniveauet via forbedringer af ventilation samt tætning af revner i fundamentet og utætheder ved rørsammenføringer. Ved radonniveauer over 200 Bq/m 3, kan det være nødvendigt med mere omfattende tiltag, som f.eks. etablering af radonsug (et særligt ventilationssystem under bygningen). Husk også, at radonniveauet generelt er højere i kælderog stueplan, hvor der er direkte kontaktflade mellem gulv og jord. Især kælderrum har ofte et dårligere indeklima end resten af huset, og kælderrum er derfor først og fremmest beregnet til opbevaring ikke til beboelse. Hvor kommer radon fra? Radon kommer fra jorden under huset. Din boligs stand og konstruktion har betydning for, hvor meget radon der er i dit hus. Det meste radon trænger ind i huse gennem revner og sprækker i fundamenter, stuegulv og betondæk, kældergulve, ydervægge i kælder og utætheder ved rørgennemføringer i fundamenter m.v. Radonkortet På Radonkortet på næste side kan du se, at mængden af radon i jorden varierer landet over. Kortet viser, hvor stor en andel af enfamiliehuse, som Sundhedsstyrelsen vurderer, har et radonniveau over 200 Bq/m 3. Kommunevurderingerne er et udtryk for, at risikoen for at bo i et hus med for høje radonniveauer er forskellig alt efter hvor i landet du bor. Der er f.eks. større risiko for radon på Sjælland og Øerne end i Vestjylland. Hvad gør jeg ved det? Du kan nemt og billigt foretage en radonmåling i dit hjem. Radon måles i bequerel per kubikmeter (Bq/m³). Måler du over 100 Bq/m 3, anbefaler Energistyrelsen, at radonniveauet nedbringes. Læs meget mere på Du kan på læse meget mere om radon, hvordan du bestiller en radonmåling, og hvordan du kan reducere radonniveauet i dit hus. Du kan desuden indtaste oplysninger om dit hus og straks få svar på, om der er særlig risiko for radon. Radonsikring er lovkrav i nybyggeri I 1998 blev der indført et krav i bygningsreglementet om, at nyt byggeri skal radonsikres. Er dit hus opført efter 1998, er det således opført med radonsikring. Selvom dit hus er opført efter 1998, kan der være for høje radonniveauer i dit hus, hvis radonsikringen ikke fungerer. Det kan være fordi, at der er for lavt ventilation og luftskift i dit hus, eller hvis den membran i fundamentet, der skal sikre, at der ikke trænger radon ind fra jorden, er gennembrudt. I Bygningsreglement 2010 er det for nybyggeri præciseret, at kravet om radonsikring skal sørge for, at radonindholdet ikke overstiger 100 Bq/m 3 i indeklimaet. Ejeren af et hus, der er opført efter 30. juni 2010, har således krav på at radonniveauet ikke overstiger 100 Bq/ m 3. Det er den professionelle bygherre, der har ansvaret for, at radonsikringen overholder kravet om max. 100 Bq/m 3. MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER SIDE 5 Side 118 af 343

119 HUSEFTERSYN HUSTYPEBESKRIVELSE Radonkort Andel af husstande med over 200 Bq/m 3. Lav Høj 0 % 0,3 % 1 % 3 % 10 % 30 % MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER SIDE 6 Side 119 af 343

120 Eleftersyn Elinstallationsrapport for ejendommen Sælger Forsvarets Bygningstjeneste Adresse Tuenvej 123, 1 Postnr. og by 9900 Frederikshavn Dato Udløbsdato Autoriseret elinstallatørvirksomhed Anholtvej Frederikshavn Tlf.: Lb.nr Indhold Vejledning om elinstallationsrapporter... 2 Sammenfatning af eleftersyn... 7 Gennemgang af bygningens elinstallationer... 8 Sælgers oplysninger om funktionsdygtighed Side 120 af 343

121 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 VEJLEDNING OM ELINSTALLATIONSRAPPORTER Huseftersynsordningen omfatter både et huseftersyn og et eleftersyn i forbindelse med ejerskifte. Sælgeren skal bestille eleftersynet hos en autoriseret elinstallatør og huseftersynet hos en bygningssagkyndig. Sælgeren får derefter en elinstallationsrapport og en tilstandsrapport og indhenter et tilbud på ejerskifteforsikring, som præsenteres for køberen, inden købsaftalen skal underskrives. Kun på den måde kan sælgeren blive fritaget for det normale 10-årige sælgeransvar. Vigtige oplysninger om elinstallationsrapporter og eleftersyn Når du skal købe eller sælge hus eller lejlighed, har du brug for at vide noget om eleftersyn, elinstallationsrapporter og ejerskifteforsikring. Her får du en kort introduktion og et hurtigt overblik Eleftersynet omfatter en gennemgang af bygningens elinstallationer og en elinstallationsrapport. Elinstallatøren gennemgår både "hovedhuset" og garager, udhuse og andre bygninger, hvor der er elinstallationer. Eleftersynet bliver udført af autoriserede elinstallatørvirksomheder. Elinstallatørerne har autorisation til at udføre og servicere elinstallationer og har derfor stor erfaring på området. De har sat sig ind i, hvilke regler der gælder for elinstallationer i de forskellige perioder. Begrebet elinstallatøren her i vejledningen dækker både den autoriserede elinstallatørvirksomhed, de ansatte i virksomheden og den person, der har personlig autorisation som elinstallatør. Elinstallatøren repræsenterer hverken køber eller sælger, og formålet med eleftersynet er at give et professionelt og uvildigt billede af, om bygningens elinstallationer er funktionsdygtige og lovlige. Elinstallatørens gennemgang af elinstallationerne tager udgangspunkt i, om elinstallationerne var lovlige på udførelsestidspunktet - altså om de er udført efter de regler, der gjaldt, da elinstallationerne blev udført. Du skal derfor være opmærksom på, at elinstallationer i ældre huse ikke bliver bedømt efter de regler, der gælder for elinstallationer i huse, der opføres nu. Tre vigtige ting, du skal vide om elinstallationsrapporten 1. En elinstallationsrapport er en beskrivelse af manglende eller nedsat funktion ved elinstallationerne og af ulovlige forhold ved elinstallationerne Elinstallatøren foretager en visuel gennemgang af husets elinstallationer og åbner stikprøvevis nogle af elinstallationerne for at se, hvad der er bagved. Ved gennemgangen anvendes en systematisk metode, som kan afdække ulovlige forhold og funktionsfejl ved elinstallationerne, som på kort eller længere sigt kan indebære risiko for personskade eller brand. Du får ikke oplysninger om, hvordan det vil kunne påvirke elinstallationernes funktion, hvis elforbruget og forbrugsmønsteret ændrer sig væsentligt. Det vil sige, at du ikke får en vurdering af, om elinstallationerne er tidssvarende. Elinstallationsrapporten kan ikke sammenlignes med en varedeklaration på husets elinstallationer. 2. Omfatter synlige skader Der kan være skjulte skader, som elinstallatøren ikke har mulighed for at finde. Eleftersynet handler primært om ulovlige forhold ved bygningens elinstallationer, som kan indebære risiko for personskade eller brand. Ejerskifteforsikringen dækker omkostninger til at udbedre ulovlige elinstallationer og funktionsfejl, som ikke er omtalt i elinstallationsrapporten. 3. Høj karakter er ikke nødvendigvis det samme som høj udgift Der er ikke en direkte sammenhæng mellem den karakter, som elinstallatøren giver en installation eller en installationsdel, og prisen på at få gjort elinstallationen lovlig og funktionsdygtig. Der kan være ulovlige forhold eller funktionsfejl, som hurtigt og billigt kan udbedres, men som kan indebære alvorlig risiko for personskade eller brand, hvis der ikke gøres noget. Dato: Side 2 af 16 Side 121 af 343

122 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 Du skal også være opmærksom på, at elinstallationsrapporten ikke tager højde for, om elinstallationerne fortsat vil kunne fungere, hvis husstandens elforbrug og dermed belastningen af elinstallationerne ændrer sig væsentligt. Elinstallationer, der er lovligt udført for 20 år siden, og som også er funktionsdygtige i dag, kan for eksempel vise sig at blive utilstrækkelige, hvis flere kommer til at bo i huset, og der bliver tilkoblet flere pc'ere og andre elforbrugende apparater. Elinstallatøren kan også bruge karakteren UN. Denne karakter skal forstås som en advarselslampe, der tændes. Her er noget, som kræver en nærmere undersøgelse, end eleftersynet har givet mulighed for. Elinstallatørvirksomheder, der udfører eleftersyn, har en ansvarsforsikring, som kan dække fejl begået i forbindelse med gennemgangen af bygningens elinstallationer eller elinstallationsrapporten i mindst 5 år. Sikkerhedsstyrelsen udfører løbende kvalitetskontrol med elinstallatørernes arbejde. Du kan derfor blive kontaktet af Sikkerhedsstyrelsen typisk i løbet af de første 3 måneder, efter at elinstallationsrapporten er udarbejdet. Sikkerhedsstyrelsens medarbejder vil bede om lov til at gennemgå elinstallationerne i din ejendom. Det er naturligvis frivilligt, om du vil deltage, men fordelen for dig er, at du får et gratis ekstra eftersyn af bygningens elinstallationer. Læs mere om eleftersyn og elinstallationsrapporter på Hvis du er utilfreds med din elinstallationsrapport Elinstallatøren gennemgår elinstallationerne for at kunne give et professionelt og uvildigt billede af, om bygningens elinstallationer er funktionsdygtige og lovlige. Du kan klage, hvis elinstallatøren har overset ulovlige forhold, funktionsfejl eller har begået andre fejl, så elinstallationsrapporten giver et forkert indtryk af elinstallationerne. Du kan klage til Ankenævnet for Tekniske Installationer, Skanderborgvej 238, 8260 Viby J., som behandler klager fra både købere og sælgere over elinstallationsrapporter, som er udarbejdet af elinstallatører som led i huseftersynsordningen. Du skal dog forelægge din klage for elinstallatøren, inden du klager til Ankenævnet. Du kan læse om reglerne om klage og hente et klageskema på eller ved at ringe til Ankenævnet, telefon på hverdage mellem kl. 10 og 12. Ankenævnet træffer afgørelser, så parterne i en hushandel kan undgå retssag. De fleste sager vil normalt være afgjort inden for cirka 6 måneder. Dato: Side 3 af 16 Side 122 af 343

123 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 Til dig, der skal købe Du kan bruge elinstallationsrapporten som hjælp til at vurdere elinstallationerne i den ejendom, du er interesseret i at købe. Når sælger har fået foretaget et eleftersyn, skriver elinstallatøren en elinstallationsrapport på baggrund af de undersøgelser og stikprøver, der er foretaget. Rapporten beskriver, i hvilket omfang bygningens elinstallationer er funktionsdygtige og lovlige. Derudover indeholder rapporten oplysninger fra sælger om elinstallationernes funktionsdygtighed. Hvert konstateret ulovligt forhold og hver funktionsfejl i elinstallationsrapporten får en karakter, der viser, hvor farlig eller alvorlig fejlen er for den enkelte del af installationen. Karaktererne gives ud fra en teknisk vurdering. Karakteren siger ikke noget om, hvor meget en udbedring vil koste. Elinstallationsrapportens karakterer K1, K2 og K3 beskriver ulovlige forhold. K3 angiver et ulovligt forhold, der allerede på kort sigt kan medføre alvorlig fare. K1 og K2 angiver ulovlige forhold, hvor faren er vurderet at være på længere sigt. Ejerskifteforsikringen dækker ikke, at et K3-forhold ved en fejl for eksempel er kategoriseret som et K1- eller K2-forhold. Sælgers oplysninger om elistallationernes funktionsdygtighed er ikke en garanti. Sådan foregår et eleftersyn Elinstallatøren vurderer husets elinstallationer ud fra det, man umiddelbart kan se, og der foretages også stikprøver, hvor nogle aftagelige og løftbare dele af elinstallationerne undersøges. Der bliver ikke tale om at fjerne for eksempel sænkede lofter. Derfor kan der være ulovlige forhold eller funktionsfejl, som ikke bliver opdaget, og som ikke fremgår af elinstallationsrapporten. Hvad kigger elinstallatøren efter? Ved gennemgangen af elinstallationerne vil elinstallatøren blandt andet kontrollere eltavler foretage kontrolmåling af fejlstrømsafbrydere kontrollere materiel bag afbrydere, stikkontakter og lampeudtag kontrollere lavvoltsinstallationer kontrollere elinstallationernes antal og dimensionering kontrollere beskyttelse mod direkte og indirekte berøring med spændingsførende dele. Her er en liste med eksempler på forhold, som elinstallatøren ikke holder øje med: bagatelagtige forhold, herunder sædvanligt slid og ælde, som er normalt for en elinstallation med den pågældende alder, og som ikke påvirker elinstallationernes funktionsdygtighed nævneværdigt dele af elinstallationen, der var utilgængelige elinstallationer uden for selve bygningen hårde hvidevarer andre brugsgenstande om elinstallationen er tidssvarende Karaktersystemet Elinstallatøren giver hvert ulovligt forhold eller hver funktionsfejl en karakter, der svarer til, hvor alvorligt forholdet er: IB Ingen bemærkninger K0 Praktisk eller kosmetisk mangel K1 Ulovligt forhold, som ikke umiddelbart er farligt, og som ikke påvirker funktionsdygtigheden K2 Ulovligt forhold, som på længere sigt kan indebære risiko for personskade eller brand og/eller manglende eller mangelfuld funktionsdygtighed i en mindre og afgrænset del af installationen K3 Ulovligt forhold, som umiddelbart eller på kort sigt kan indebære risiko for personskade eller brand og/eller manglende eller mangelfuld funktionsdygtighed i en væsentlig eller omfattende del af installationen UN Bør undersøges nærmere Dato: Side 4 af 16 Side 123 af 343

124 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 Elinstallationsrapportens gyldighed Elinstallationsrapporten er gyldig i et år, efter den er udarbejdet. Tilstandsrapport Du skal være opmærksom på, at der ud over elinstallationsrapporten også er krav om en tilstandsrapport, for at der kan tegnes ejerskifteforsikring. Læs mere om dette på Ejerskifteforsikring Når du køber et hus, kan du tegne en ejerskifteforsikring, hvis der er udarbejdet en elinstallationsrapport og en tilstandsrapport. Hvis du ikke tegner en ejerskifteforsikring, skal du normalt selv betale alle udgifter til udbedring af husets elinstallationer, hvad enten ulovlige forhold eller funktionsfejl er nævnt i en elinstallationsrapport eller ej. Der kan være forskel på, hvad ejerskifteforsikringen dækker. Det fremgår af tilbuddet og betingelserne fra forsikringsselskabet. Lovgivningen fastsætter dog nogle minimumskrav for dækningens omfang. Sælger skal betale den ene halvdel af forsikringspræmien. Du skal betale den anden. Selv om du har fået tilbud fra sælgers forsikringsselskab, må du gerne vælge et andet selskab. Sælger er dog ikke forpligtet til at betale mere end sit oprindelige tilbud, hvis præmien til det nye forsikringsselskab er højere. Om ejerskifteforsikring Ejerskifteforsikringen kan sikre dig mod større udgifter til blandt andet udbedring af skjulte ulovlige elinstallationer. Du må normalt selv betale for udgifter til udbedring af mindre forhold ved elinstallationerne, som ikke umiddelbart kan indebære risiko for personskade eller brand, vedligeholdelse samt udbedring af almindeligt slid og ælde. Forhold, der er beskrevet i elinstallationsrapporten eller i tilstandsrapporten, er ikke dækket af ejerskifteforsikringen, medmindre forholdet er klart forkert beskrevet. Ejerskifteforsikringen dækker heller ikke forhold ved elinstallationer, der er normale i ældre huse. Du kan læse mere om ejerskifteforsikring på Dato: Side 5 af 16 Side 124 af 343

125 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 Til dig, der skal sælge Elinstallatøren gennemgår installationer og installationsdele i bygningen for at afdække ulovlige forhold eller funktionsfejl. Som sælger skal du give oplysninger efter din bedste overbevisning. Forkerte oplysninger kan være ansvarspådragende. I elinstallationsrapporten beskriver elinstallatøren, om bygningens elinstallationer var ulovlige efter de regler, der var gældende, da installationerne blev udført, eller om der er konstateret manglende eller nedsat funktion ved bygningens elinstallationer. Det er dig som sælger, der skal bestille eleftersynet. Efter gennemgangen af elinstallationerne får du elinstallationsrapporten fra elinstallatøren. Det er vigtigt, at du læser elinstallationsrapporten grundigt. Hvis du mener, at elinstallatøren har skrevet noget forkert, for eksempel fordi han har misforstået dine oplysninger om elinstallationernes funktionsdygtighed, skal du straks kontakte elinstallatøren for at få det afklaret. Du skal præsentere elinstallationsrapporten for køberen sammen med et tilbud om en ejerskifteforsikring, inden køber underskriver købsaftalen. Samtidig skal du også præsentere en tilstandsrapport. Kun på den måde kan du blive fritaget for det normale 10-årige sælgeransvar. Du kan kun blive fritaget for ansvaret, hvis du opfylder følgende fire punkter: Elinstallationsrapporten er udarbejdet mindre end 1 år før den dag, hvor køberen modtager rapporten. Du har også fået udarbejdet tilstandsrapport. Du fremskaffer et tilbud på en ejerskifteforsikring og tilbyder at betale halvdelen af præmien. Du sikrer dig, at køberen er klar over, at dit 10-årige sælgeransvar er bortfaldet. Du skal dog være klar over, at du som sælger fortsat kan komme til at hæfte for: forhold uden for bygningen (for eksempel elinstallationer ved fritstående havebelysning) hvis du bevidst eller groft uagtsomt har givet ukorrekte oplysninger i forbindelse med eleftersynet (for eksempel ved at fortie funktionsmangler, du har kendskab til). Hvad bruges oplysningerne til? Oplysningerne i elinstallationsrapporten indgår i et register, som administreres af Sikkerhedsstyrelsen. Registret vil blive brugt til at planlægge Sikkerhedsstyrelsens kontroltilsyn. I forbindelse med denne kontrol vil oplysningerne også indgå i Sikkerhedsstyrelsens sagsbehandling. Derudover vil registret blive anvendt til statistiske formål. Dato: Side 6 af 16 Side 125 af 343

126 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 Sammenfatning af eleftersyn Etage Rum IB K0 K1 K2 K3 UN Stuen Eltavle Stuen Bryggers Stuen Køkken Stuen Stue Stuen Entre Stuen Gang v/ bagdør Stuen Badeværelse Stuen Soveværelse Stuen Børneværelse Stuen Børneværelse Stuen Loftrum Stuen Uden på bygningen Stuen Redskabsrum Generelt Forklaring af karakterer Elinstallatøren giver hvert ulovligt forhold eller hver funktionsfejl en karakter, der svarer til, hvor alvorligt forholdet er: IB Ingen bemærkninger K0 Praktisk eller kosmetisk mangel K1 Ulovligt forhold, som ikke umiddelbart er farligt, og som ikke påvirker funktionsdygtigheden K2 Ulovligt forhold, som på længere sigt kan indebære risiko for personskade eller brand og/eller manglende eller mangelfuld funktionsdygtighed i en mindre og afgrænset del af installationen K3 Ulovligt forhold, som umiddelbart eller på kort sigt kan indebære risiko for personskade eller brand og/eller manglende eller mangelfuld funktionsdygtighed i en væsentlig eller omfattende del af installationen UN Bør undersøges nærmere Dato: Side 7 af 16 Side 126 af 343

127 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 Elinstallationens tilstand Stuen Eltavle Spørgsmål Svar Karakter Note Er tavlen let tilgængelig for betjening? Er tavlekapslingen intakt? Er tavlen opmærket korrekt? Er der det krævede antal lysgrupper? Er der fejlstrømsafbryder (HPFIeller HFI-afbryder)? Fungerer fejlstrømsafbryderen korrekt ved kontrolmåling? Slår fejlstrømsafbryderen fra ved påvirkning af testknappen? Er hele installationen beskyttet mod indirekte berøring? Er der anvendt sikringer svarende til elinstallationen? Er der en virksom jordforbindelse? Dato: Side 8 af 16 Side 127 af 343

128 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 Bryggers Spørgsmål Svar Karakter Note Er der det krævede antal stikkontakter? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere, og er de installeret korrekt? Er der dåser over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Er fastmonterede og stationære brugsgenstande (fx vaskemaskine og tørretumbler) forbundet til beskyttelseslederen? Ikke relevant Hvad har været adskilt? Stikkontakt ved ydervæg Køkken Spørgsmål Svar Karakter Note Er der det krævede antal stikkontakter? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er stikkontakterne fordelt på to lysgrupper? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere, og er de installeret korrekt? Er der dåser over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Er fastmonterede og stationære brugsgenstande (fx komfur og opvaskemaskine) forbundet til beskyttelseslederen? Ikke relevant Hvad har været adskilt? Dato: Side 9 af 16 Side 128 af 343

129 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 Stue Spørgsmål Svar Karakter Note Er der det krævede antal stikkontakter? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere, og er de installeret korrekt? Er der dåser over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Ikke relevant Hvad har været adskilt? Lampeudtag i loft ved dør Entre Spørgsmål Svar Karakter Note Er der det krævede antal stikkontakter? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere, og er de installeret korrekt? Er der dåser over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Ikke relevant Hvad har været adskilt? Dato: Side 10 af 16 Side 129 af 343

130 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 Gang v/ bagdør Spørgsmål Svar Karakter Note Er der det krævede antal stikkontakter? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere, og er de installeret korrekt? Er der dåser over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Ikke relevant Ikke relevant Hvad har været adskilt? Badeværelse Spørgsmål Svar Karakter Note Er der den krævede stikkontakt? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere, og er de installeret korrekt? Er der dåser over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Er fastmonterede og stationære brugsgenstande (fx vaskemaskine og tørretumbler) forbundet til beskyttelseslederen? Er installationen og brugsgenstande korrekt placeret i forhold til beskyttelsen mod vand? Ikke relevant Hvad har været adskilt? Dato: Side 11 af 16 Side 130 af 343

131 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 Soveværelse Spørgsmål Svar Karakter Note Er der det krævede antal stikkontakter? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere, og er de installeret korrekt? Er der dåser over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Ikke relevant Hvad har været adskilt? Børneværelse 1 Spørgsmål Svar Karakter Note Er der det krævede antal stikkontakter? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere, og er de installeret korrekt? Er der dåser over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Ikke relevant Hvad har været adskilt? Dato: Side 12 af 16 Side 131 af 343

132 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 Børneværelse 2 Spørgsmål Svar Karakter Note Er der det krævede antal stikkontakter? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere, og er de installeret korrekt? Er der dåser over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Ikke relevant Hvad har været adskilt? Lampeudtag midt i loftet Loftrum Spørgsmål Svar Karakter Note Er der det krævede antal stikkontakter? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere? Er der dåser over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Ikke relevant Nej K2 Stikontakt på loft over loftlem er ikke installeret korrekt.- ligger løst og kabel er ikke fastgjort. Ikke relevant Hvad har været adskilt? Dato: Side 13 af 16 Side 132 af 343

133 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 Uden på bygningen Spørgsmål Svar Karakter Note Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er brugsgenstande (fx lamper) forbundet til beskyttelseslederen? Har det elektriske materiel den korrekte kapslingsklasse? Ikke relevant Ikke relevant Hvad har været adskilt? Redskabsrum Spørgsmål Svar Karakter Note Er der det krævede antal stikkontakter? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere? Er der dåser over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Hvad har været adskilt? Besøget Elinstallationen gennemgået: Gennemgangen foretaget af: Lars Hostrup Starttidspunkt: 16:30 Sluttidspunkt: 16:30 Spørgsmål Svar Note Var der adgang til alle rum? Blev alle rum gennemgået? Dato: Side 14 af 16 Side 133 af 343

134 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 Generelt Spørgsmål Svar Karakter Note Er al materiel fastgjort? Er der låg på dåser og rosetter? Nej K1 der magler flere låg på lampeudtag Er der anvendt korrekt ledningsmateriel som fast installation? Er installationen beskyttet mod mekanisk overlast? Er samlinger anbragt i dåser? Dato: Side 15 af 16 Side 134 af 343

135 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 Sælgers oplysninger om funktionsdygtighed Spørgsmål Svar Note Fungerer hele elinstallationen? Stemmer sælgers oplysninger om funktionsdygtigheden overens med gennemgangen Stamoplysninger Boligen Adresse Tuenvej 123, 1 Postnr. og by 9900 Frederikshavn Opført år 1954 Samlet bygningsareal 147 Særlige oplysninger om ejendommen Boligens ejer Adresse Tuenvej 123, 1 Navn Postnr. og by Forsvarets Bygningstjeneste 9900 Frederikshavn Telefon xxxxxxx Dato: Side 16 af 16 Side 135 af 343

136 Energimærkning SIDE 1 AF 10 Adresse: Tuenvej 123 Postnr./by: 9900 Frederikshavn BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 7 år fra: Energikonsulent: Aage Hjortshøj Programversion: Energy08, Be06 version 4 Firma: Boligeftersyn ApS Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent. Beregnet varmeforbrug Udgift inkl. moms og afgifter: kr./år Energimærke A Forbrug: 4.136,4 m³ naturgas Energimærket angiver varmeforbrug under standard-betingelser for vejr, familiestørrelse, krav til rumtemperatur, forbrugsvaner m.m. Mærket fortæller altså om bygningens kvalitet - ikke om måden den bruges på eller om vinteren var kold eller mild. Derfor kan det beregnede årsforbrug afvige fra det faktiske forbrug, som det fremgår af el- og varme-regninger. Læs mere i pjecen "Sådan beregnes varmeforbruget i boligens energimærke" på B C D E F G G Kan det blive bedre? Bygningen kan forbedres, så der bruges mindre energi. Det vil gøre det billigere at bo i huset og kan gøre det mere attraktivt ved salg. Energikonsulenten foreslår forbedringerne nedenfor. Der kan være flere forslag på side 2. Se mere om forslagene i afsnittet Energikonsulentens bygningsgennemgang. Årlig Årlig Skønnet besparelse i besparelse i investering Tilbage- Forslag til forbedring energienheder kr. inkl. moms inkl.moms betalingstid 1 Isolering af tilslutningsrør til varmtvandsbeholder 2 Isolering af hule ydervægge ved indblæsning af granulat 6 kwh el 125,5 m³ naturgas 40 kwh el 733,6 m³ naturgas kr. 700 kr. 0,7 år kr kr. 5,4 år 3 Montering af 20 kvm solceller i taget kwh el kr kr. 15,5 år Side 136 af 343

137 Energimærkning SIDE 2 AF 10 Energimærkning nr.: Gyldigt 7 år fra: Energikonsulent: Aage Hjortshøj Programversion: Energy08, Be06 version 4 Firma: Boligeftersyn ApS Bemærk: Forslagene bygger på det beregnede energiforbrug. Forbruget er beregnet med standard-betingelser for vejr, familiestørrelse, krav til rumtemperatur, forbrugsvaner m.m. Hvis man fx har en stor familie eller holder en særlig høj temperatur i huset, bruger man som regel mere energi end konsulenten har beregnet. Jo højere det nuværende forbrug er, desto mere kan man spare med forslagene ovenfor. Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. Konsulenten har skønnet den nødvendige investering til hvert forslag. Det vil sige udgifter til materialer og håndværkere samt, hvis det er skønnet nødvendigt, arkitekt/ingeniør, byggeplads og andre følgeomkostninger. Eksempel på beregning af tilbagebetalingstid: Investering = kr. Besparelse = kr per år. Tilbagebetalingstid = 100/20 = 5 år. Hvis flere forslag gennemføres, bliver den samlede besparelse ikke nødvendigvis summen af besparelserne ved de enkelte forslag. Det er fx ikke tilfældet hvis man både får en mere effektiv varmekilde og bedre isolering. Samlet besparelse her og nu Så meget udgør den samlede besparelse, hvis man gennemfører alle forslag nævnt ovenfor: Samlet besparelse på varme kr./år Samlet besparelse på el til andet end opvarmning kr./år Samlet besparelse på vand 0 kr./år Besparelser i alt kr./år Investeringsbehov kr. inkl. moms Det er som regel en god forretning at gennemføre energiforbedringer. Og jo dyrere energi bliver, desto mere tjener man på forbedringerne. Lavt energiforbrug kan også gøre en ejendom mere værd og lettere at sælge. Foruden de økonomiske fordele giver energiforbedring ofte et lunere og mindre fugtigt hus med bedre indeklima. Sidst, men ikke mindst: Ved at energiforbedre begrænser man CO2-udledningen og de klimaforandringer, som truer vores fælles fremtid og som allerede rammer de mest udsatte befolkninger. Side 137 af 343

138 Energimærkning SIDE 3 AF 10 Energimærkning nr.: Gyldigt 7 år fra: Energikonsulent: Aage Hjortshøj Programversion: Energy08, Be06 version 4 Firma: Boligeftersyn ApS Hvis alle forslag gennemføres vil det forbedre husets energimærkning til karakteren: E Til sammenligning: For nyt byggeri er Bygningsreglementets minimumskrav i øjeblikket karakteren B. Hvis en bygning opnår karakteren A1 eller A2 betegnes den ifølge Bygningsreglementet som et lavenergihus Energiforbedring ved ombygning og renovering Ved ombygning og renovering er det som regel særligt attraktivt at gennemføre energiforbedringer. Hvis man fx isolerer samtidig med at man lægger nyt tag, kan energibesparelsen i nogle tilfælde betale både for isolering og det nye tag. Og det er naturligvis praktisk at få gennemført energiforbedringer, når der alligevel er håndværkere i huset. Det er desuden lovpligtigt at forbedre klimaskærm og installationer i forbindelse med større ombygninger. Læs mere i Bygningsreglementet ( Reglerne findes i kapitel 7.3 og 7.4. Eksempler på energiforbedring som kan gennemføres i forbindelse med ombygning eller renovering: Forslag til forbedring Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. inkl. moms 4 Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 200 mm. 12 kwh el 220,9 m³ naturgas 5 Udførelse af nyt terrændæk 7 kwh el 136,4 m³ naturgas kr kr. 6 Udskiftning af 2 lags termoruder i vinduer til energiruder med U-værdi mindre end 1,1. Energiruderne skal være med varm kant. 9 kwh el 170,0 m³ naturgas kr. 7 Udførelse af nyt terrændæk 19 kwh el 347,3 m³ naturgas 8 Efterisolering af lette ydervægge med 100 mm. 1 kwh el 29,1 m³ naturgas kr. 300 kr. Energikonsulentens konklusion og kommentarer Ejendommen er et en-familieshus i 1 plan og opført i Huset er beregnet til at have en opvarmet stueetage på 139 m². Side 138 af 343

139 Energimærkning SIDE 4 AF 10 Energimærkning nr.: Gyldigt 7 år fra: Energikonsulent: Aage Hjortshøj Programversion: Energy08, Be06 version 4 Firma: Boligeftersyn ApS Energimærket er beregnet på baggrund af markopmålinger. Da der ikke der foreligger relevant tegningsmateriale til at fastslå isoleringsværdien i de lukkede konstruktioner/bygningsdele, vurderes dette udfra et fagligt skøn, der er baseret på erfaring og byggeskik på opførelsestidspunktet. Der kan derfor være afvigelser mellem faktiske og skønnede forhold. Huset er, alderen taget i betragtning, i rimelig isoleringsmæssig stand. Der er forslag til energimæssigt rentable forbedringer. I energimærket er der forslag, som har en tilbagebetalingstid på over 10 år. Trods tidshorisonten anbefales det at gennemføre tiltagene, da dette ofte resulterer i et bedre indeklima og generelt en forbedring af komforten for husets beboere. Derudover skal forslagene ses som en investering, der på sigt nedbringer energiforbruget, og som derved har en højere gensalgsværdi. Det opvarmede areal er beregnet ud fra BBR - sammenholdt med konsulentens registreringer og relevant tegningsmateriale. Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Loft og tag Status: Forslag 4: Loft mod uopvarmet tagrum er isoleret med 150 mm mineraluld. Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 200 mm. Inden efterisolering af loft igangsættes skal det undersøges nærmere om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Evt. udførelse af ny dampspærre eller udbedring af utætheder skal tillægges de anførte overslagspriser. Evt. etablering af gangbro eller hævning af eksisterende gangbro eller gulvbrædder i tagrummet skal også tillægges overslagsprisen. Ydervægge Status: Ydervægge er dels udført som 30 cm hulmur. Vægge består udvendigt og indvendigt af en halvstens teglmur med 75 mm hulrum. Hulrummet er ikke isoleret. Ydervægge er dels udført som let konstruktion med beklædning ud- og indvendig. Hulrum mellem beklædninger er isoleret med ca. 50 mm mineraluld. Forslag 2: Isolering af uisolerede hulmure med mineraluldsgranulat. Inden isoleringsarbejdet påbegyndes bør godkendt isolatør vurdere, om ydervægge er velegnet til isolering. Visse ydervægge egner sig ikke til hulmursisolering, da der kan opstå fugtproblemer og afskalning af facaden. Side 139 af 343

140 Energimærkning SIDE 5 AF 10 Energimærkning nr.: Gyldigt 7 år fra: Energikonsulent: Aage Hjortshøj Programversion: Energy08, Be06 version 4 Firma: Boligeftersyn ApS Forslag 8: Fjernelse af eksisterende beklædning og isolering. Montering af indvendig isoleringsvæg på lette udvendige massive mure med 100 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Vinduer, døre og ovenlys Status: Vinduer og døre er monteret med 2 lags termorude. Enkelte dog med energirude. Forslag 6: Udskiftning af 2 lags termoruder i vinduer til energiruder med U-værdi mindre end 1,1. Energiruderne skal være med varm kant. Gulve og terrændæk Status: Terrændæk i hovedhus er udført i beton og med strøgulve. Gulvet er uisoleret. Terrændæk i bad er udført i beton og slidlagsgulv. Gulvet er isoleret med 100 mm Sundolitt under betonen. Terrændæk i udbygning er udført i beton og slidlagsgulv. Gulvet er uisoleret. Forslag 5 og 7: Fjernelse af eksisterende terrændæk og udgravning til underkant af ny isolering, der afrettes i tyndt sandlag. Der isoleres med 250 mm fast mineraluld eller polystyrenplader, og afsluttes med 10 cm beton og slidlagsgulve. Hvis gulve forsynes med gulvvarme øges isoleringen til 300 mm. Overside af slidlag afpasses ny gulvbelægning. Eksisterende installationer efterisoleres og fastholdes for senere indstøbning. Hvis der er samlinger på rør må disse ikke indstøbes. Alternativt udføres nye installationer. Nye installationer er ikke indregnet i investeringen. Ovenstående renovering lever op til kravene i Bygningsreglementet. Ventilation Ventilation Status: Der er naturlig ventilation i hele bygningen i form af oplukkelige vinduer og aftræksventiler i bad, samt mekanisk udsugning fra emhætte i køkken. Bygningen er normal tæt, da konstruktionssamlinger og fuger ved vindues- og døråbninger, samt tætningslister i vinduer og udvendige døre er rimelig intakte. Varme Varmeanlæg Status: Ejendommen opvarmes med naturgas. Anlægget er et centralvarmeanlæg. Kedlen er en nyere solokedel, isoleret og med kappe. Kedlen er forsynet med nyere gasbrænder. Der er integreret pumpe til cirkulation. Side Der 140 af er 343 ikke integreret varmvandsbeholder i kedlen.

141 Energimærkning SIDE 6 AF 10 Energimærkning nr.: Gyldigt 7 år fra: Energikonsulent: Aage Hjortshøj Programversion: Energy08, Be06 version 4 Firma: Boligeftersyn ApS Varmt vand Status: Forslag 1: Varmt brugsvand produceres i 50 l varmtvandsbeholder, isoleret med 30 mm skumisolering. Tilslutningsrør til varmtvandsbeholder er udført som 3/4" stålrør. Rørene er uisolerede. Isolering af uisolerede tilslutningsrør til varmtvandsbeholder med 50 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Fordelingssystem Status: Den primære opvarmning af ejendommen sker via radiatorer i opvarmede rum. Varmefordelingsrør er udført som to-strengs anlæg. Varmefordelingsrør er udført som 1" stålrør. Rørene er skønnet isoleret med 10 mm isolering. Automatik Status: Der er monteret termostatiske reguleringsventiler på radiatorer til regulering af korrekt rumtemperatur. Udenfor fyringssæsonen forudsættes det i beregninger at fordelingsanlæg til varmekilder kan afbrydes, enten automatisk via udeføler eller manuelt ved at lukke ventiler. Vedvarende energi Solceller Status: Forslag 3: Solceller forefindes ikke. Der er stillet forslag om etablering af solceller. Såfremt lokalplanen tillader det, monteres der solceller på den sydøstlige tagflade. Det anbefales, at der monteres solceller af typen Monokrystalinsk silicium eller Polykrystallinsk silicium med et areal på 20 kvm, indbygget i tagbelægningen så cellerne fremstår mest diskret. Monokrystallinsk silicium har en noget bedre virkningsgrad, men er samtidig noget dyrere. I forslaget er regnet med typen Polykrystallinsk silicium af god kvalitet. Der kan installeres billigere solceller, men dette kan ikke anbefales. Varmepumper Status: Jordvarme/varmepumpe forefindes ikke. Der er ikke stillet forslag om etablering af jordvarme/varmepumpe, idet det har vist sig urentabelt Solvarme Status: Solvarmeanlæg forefindes ikke. Der er ikke stillet forslag om etablering af solvarmeanlæg, idet det har vist sig urentabelt El Side 141 af 343

142 Energimærkning SIDE 7 AF 10 Energimærkning nr.: Gyldigt 7 år fra: Energikonsulent: Aage Hjortshøj Programversion: Energy08, Be06 version 4 Firma: Boligeftersyn ApS Andre elinstallationer Status: Ved udskiftning/nyindkøb af hvidevarer bør der vælges hvidevarer med energimærket A, A+ eller A++, hvor A++ er mærket for de apparater der bruger mindst el. Se Vand Toiletter Status: Toilet med lavt skyl (3-6 liter/skyl). Oplyst varmeforbrug Udgifter inkl. moms og afgifter: Forbrug: Aflæst periode: Kommentar: Husets varmeforbrug er ikke oplyst, men det beregnede forbrug anses for passende for denne ejendom med de nuværende isoleringsmæssige forhold. Side 142 af 343

143 Energimærkning SIDE 8 AF 10 Energimærkning nr.: Gyldigt 7 år fra: Energikonsulent: Aage Hjortshøj Programversion: Energy08, Be06 version 4 Firma: Boligeftersyn ApS Bygningsbeskrivelse Opførelsesår: 1954 År for væsentlig renovering: Varme: Kedel, Naturgas Supplerende opvarmning: Ingen Boligareal ifølge BBR: 147 m² Erhvervsareal ifølge BBR: 0 m² Opvarmet areal: 139 m² Anvendelse ifølge BBR: Parcelhus Kommentar til BBR-oplysninger: Det registrerede boligareal svarer til oplysningerne i BBR-ejeroplysningsskemaet/ Fyrrum er uopvarmet og ikke medregnet opvarmet areal. Energipriser Anvendt energipris inkl. moms og afgifter: Koldt brugsvand: 57,70 kr. pr. m³ Naturgas: 8,25 kr. pr. m³ El: Fast afgift: 2,00 kr. pr. kwh 0,00 kr. pr. år Side 143 af 343

144 Energimærkning SIDE 9 AF 10 Energimærkning nr.: Gyldigt 7 år fra: Energikonsulent: Aage Hjortshøj Programversion: Energy08, Be06 version 4 Firma: Boligeftersyn ApS Hvad er energimærkning? Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning af lejligheder skal sælger eller udlejer fremlægge en gyldig energimærkning. Gyldigheden af mærkningen er 10 år hvis summen af energibesparelser med tilbagebetalingstid under 10 år er mindre end 5% af energiforbruget. Hvis summen af disse energibesparelser er mere end 5% er gyldigheden 7 år. Reglerne gælder også ved salg af andelsboliger. Bygninger, som er større end 1000 m2, skal altid have et gyldigt energimærkning. Det vil sige at mærkningen skal gentages inden gyldigheden af den tidligere mærkning udløber. Energimærkningen gennemføres af beskikkede energikonsulenter eller certificerede energimærkningsfirmaer. Energistyrelsen overvåger ordningen og udtager energimærkninger til kontrol. Den daglige administration af ordningen varetages af Sekretariatet for Energieffektive bygninger (SEEB), på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes konkrete tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig konkret vurdering af løsninger og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Klagemulighed Du kan som ejer eller køber af ejendommen klage over faglige og kvalitetsmæssige forhold vedrørende energimærkningen. Klagen skal i første omgang rettes til det certificerede energimærkningsfirma, der har udarbejdet mærkningen, senest 1 år efter energimærkningsrapportens dato. Hvis bygningen efter indberetningen af energimærkningsrapporten har fået ny ejer, skal klagen være modtaget i det certificerede firma senest 1 år efter den overtagelsesdag, som er aftalt mellem sælger og køber, dog senest 6 år efter energimærkningsrapportens datering. Klagen skal indgives på et skema, som er udarbejdet af Energistyrelsen. Dette skema finder du på Det certificerede energimærkningsfirma behandler klagen og meddeler skriftligt sin afgørelse af klagen til dig som klager. Det certificerede energimærkningsfirmas afgørelse af en klage kan herefter påklages til Energistyrelsen. Dette skal ske inden 4 uger efter modtagelsen af det certificerede energimærkningsfirmas afgørelse af sagen. Klagen kan i alle tilfælde indbringes af bygningens ejer, herunder i givet fald en ejerforening, en andelsforening, anpartsforening eller et boligselskab, ejere af ejerlejligheder, andelshavere, anpartshavere og aktionærer i et boligselskab, samt købere eller erhververe af energimærkede bygninger eller lejligheder. Reglerne fremgår af 41 og 42 i bekendtgørelse nr. 61 af 27. januar Side 144 af 343

145 Energimærkning SIDE 10 AF 10 Energimærkning nr.: Gyldigt 7 år fra: Energikonsulent: Aage Hjortshøj Programversion: Energy08, Be06 version 4 Firma: Boligeftersyn ApS Energistyrelsens adresse er: Energistyrelsen Amaliegade København K [email protected] Yderligere oplysninger kan fås på Læs mere Energikonsulent Energikonsulent: Aage Hjortshøj Firma: Boligeftersyn ApS Adresse: St. Kongensgade 60, København K Telefon: [email protected] Dato for bygningsgennemgang: Energikonsulent nr.: Se evt. for opdateret kontaktinformation om energikonsulenten. Side 145 af 343

146 Huseftersyn Tilstandsrapport for ejendommen Sælger: Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Adresse Tuenvej 125 Postnr Dato HE nr By Frederikshavn Udløbsdato Lb. nr. H Kommunenr./Ejendomsnr Matrikel/Ejerlav: 2O Elling By, Elling Internt sagsnummer aah/fma/ Indhold Vigtige oplysninger om huseftersyn 2 Tilstandsrapport for ejendommen 6 Registrering af bygningens tilstand (noter) 8 Sammenfatning af huseftersyn - beboelsesdelen 10 Sælgers oplysninger om ejendommen 12 Bygningskonstruktioner - oplysninger til ejerskifteforsikring 16 Besøg Har du behov for yderligere information om huseftersynet og tilstandsrapporten, kan du besøge hjemmesiden På hjemmesiden kan du blandt andet hente forskellige foldere med nyttig information om huseftersynsordningen. Side 146 af 343

147 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 7.0 Vigtige oplysninger om huseftersyn Når du skal købe eller sælge hus eller lejlighed, har du brug for at vide noget om huseftersyn, tilstandsrapport og ejerskifteforsikring. Her får du en kort introduktion og et hurtigt overblik, men du kan finde meget mere information om huseftersyn på hjemmesiden Huseftersyn bliver udført af en bygningssagkyndig, som Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har beskikket. Den bygningssagkyndige repræsenterer hverken køber eller sælger. Hans opgave er at give et professionelt og uvildigt billede af bygningens synlige skader. Bygningssagkyndige er fagfolk, som har mindst fem års erfaring med bygningsundersøgelser eller tilsyn med byggeri, og som har fået en efteruddannelse i reglerne for huseftersyn. Beskikkelsen kræver desuden, at den bygningssagkyndige har en gyldig ansvarsforsikring, som kan dække fejl begået i tilstandsrapporten i mindst 5 år. Den bygningssagkyndiges gennemgang af huset tager udgangspunkt i huse af tilsvarende alder og type og altså ikke et nyt hus. Du skal derfor være opmærksom på, at forhold, som er almindelige for disse huse, ikke nødvendigvis nævnes som skader i tilstandsrapporten. Disse almindelige forhold ved hustypen kan du i stedet læse mere om i den generelle hustypebeskrivelse, som er vedlagt. Hvis du er utilfreds med din tilstandsrapport Den bygningssagkyndige bør finde alle synlige skader og forhold, som kan give skader. Du kan naturligvis klage, hvis den sagkyndige har overset synlige skader eller lavet andre fejl, så tilstandsrapporten giver et forkert indtryk af huset. Du kan klage til Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige, som behandler klager fra både købere og sælgere over tilstandsrapporter, som er udarbejdet af beskikkede bygningssagkyndige. Du skal dog forelægge din klage for den bygningssagkyndige, inden du klager til nævnet. Du kan læse om reglerne for klager og hente et klageskema på eller ved at ringe til nævnet på tlf Nævnet træffer afgørelser, så parterne i en hushandel slipper for retssager. De fleste sager bliver afgjort inden for ca. 6 måneder. Nævnet udfører også løbende kvalitetskontrol af de bygningssagkyndiges arbejde. Du kan derfor komme ud for at blive kontaktet af en af nævnets syns- og skønsmænd, som vil bede om lov til at gennemgå din ejendom. Det er naturligvis frivilligt, om du vil deltage, men fordelen for dig er, at du får et gratis ekstra eftersyn af din ejendom. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 147 af 343 Tre vigtige ting, du skal vide om rapporten: En tilstandsrapport er en skadesrapport Den bygningssagkyndige foretager en visuel gennemgang af huset. Ved gennemgangen anvendes en systematisk metode, som afdækker synlige skader eller forhold, som kan udvikle sig til skader. Du får ikke oplysninger om ejendommens generelle vedligeholdelsesstand eller om f.eks. forventet restlevetid for bygningsdele. Tilstandsrapporten kan derfor ikke sammenlignes med en varedeklaration. Omfatter synlige skader Der kan være skjulte skader, som den bygningssagkyndige ikke har mulighed for at finde. Eftersynet handler om synlige forhold ved huset, som har givet - eller senere kan risikere at give - en skade. Ejerskifteforsikringen kan beskytte mod omkostninger til skader, som ikke er synlige. Høj karakter er ikke nødvendigvis det samme som høj udgift Der er ikke en direkte sammenhæng mellem den karakter, som den bygningssagkyndige giver en skade og prisen på at udbedre skaden. Der kan være skader, som hurtigt og billigt kan udbedres, men som bliver alvorlige for huset, hvis der ikke gøres noget. Alvorlige skader får en høj karakter (K2 eller K3), uanset om de er billige eller dyre at udbedre. Den sagkyndige kan også bruge karakteren UN. Denne karakter skal forstås som en advarselslampe, der tændes. Her er noget, som kræver en nærmere undersøgelse, end eftersynet har mulighed for. Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 2 af 16

148 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 7.0 Til dig, der skal købe Du kan bruge tilstandsrapporten som hjælp til at vurdere den fysiske tilstand af den ejendom, du er interesseret i at købe. Når sælger har fået foretaget et huseftersyn, skriver den bygningssagkyndige en tilstandsrapport. Rapporten beskriver de skader eller tegn på skader, som den bygningssagkyndige har fundet ved huseftersynet. Derudover består rapporten af sælgers oplysninger om ejendommens tilstand. Hver skade i tilstandsrapporten har en karakter, der viser, hvor alvorlig skaden er for den enkelte del af bygningen. Karaktererne er en byggeteknisk vurdering. Den siger ikke noget om, hvor meget det vil koste at udbedre en skade. Sådan foregår et huseftersyn Den bygningssagkyndige vurderer huset ud fra det, han umiddelbart kan se. Han må gerne bruge enkle tekniske hjælpemidler, men fjerner ikke gulvtæpper, sænkede lofter osv. Derfor kan der være skader, som den bygningssagkyndige ikke kan opdage, og som derfor ikke fremgår af tilstandsrapporten. Hvad kigger den bygningssagkyndige efter? Huseftersynet afdækker altså synlige skader, som reducerer bygningens funktion og værdi nævneværdigt. Det kan f.eks. være svampeskader, konstruktionsfejl eller sætningsskader. Huseftersynet afdækker også tegn på skader eller fysiske forhold, der kan udvikle sig til en skade. Her er en liste med eksempler på forhold, som den bygningssagkyndige ikke holder øje med: El- og vvs-installationernes funktion Sædvanligt slid og normal vedligeholdelsesstand Småting, som ikke påvirker bygningens brug eller værdi særlig meget Bygningens placering på grunden Bygningens planløsning Bygningens indretning Løsøre, f.eks. hårde hvidevarer Udendørs svømmebassiner og pumpeanlæg Markiser og baldakiner Installationer uden for bygningerne Bygningens æstetik og arkitektur Bygningens lovlighed (bortset fra åbenlyse overtrædelser af bygningslovgivningen) Karaktersystemet Den bygningssagkyndige giver hver skade - og de forhold der kan medføre skader - en karakter, der svarer til, hvor alvorligt forholdet er: Kosmetiske skader (KO) Mindre alvorlige skader (K1) Alvorlige skader (K2) Kritiske skader (K3) Bør undersøges nærmere (UN) Du skal være opmærksom på, at der kan være skader i et hus, som den bygningssagkyndige ikke har mulighed for at opdage, og som derfor ikke er nævnt i tilstandsrapporten. Du skal også være opmærksom på, at forhold, som er typiske for huse af den pågældende type og alder, ikke nødvendigvis nævnes i tilstandsrapporten. Hvis der f.eks. er fugt i kælderen på et ældre hus, vil det kun blive nævnt i tilstandsrapporten, hvis fugten giver nærliggende risiko for skader på bygningen. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 148 af 343 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 3 af 16

149 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 7.0 Tillæg og allonger til tilstandsrapporten Tilstandsrapporten kan være suppleret af et tillæg. Tillægget kan indeholde oplysninger om forhold, som ikke skal fremgå af tilstandsrapporten, men det kan også indeholde oplysninger, som uddyber tilstandsrapportens oplysninger. Tillægget er ikke en del af tilstandsrapporten og er ikke omfattet af huseftersynsordningen. Klager over tillægget kan derfor ikke indbringes for Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige. En allonge er derimod en tilføjelse til - eller korrektion af - oplysninger i tilstandsrapporten. Allongen er en del af tilstandsrapporten og er derfor omfattet af huseftersynet. En allonge kan kun udarbejdes i tilstandsrapportens gyldighedsperiode, som er 6 måneder. Eleftersyn Du skal være opmærksom på, at der udover tilstandsrapporten også er krav om en elinstallationsrapport, for at der kan tegnes ejerskifteforsikring. Læs mere om dette på hjemmesiden Om ejerskifteforsikring Ejerskifteforsikringen kan sikre dig mod større udgifter til bl.a. skjulte skader. Men husk: Du får ikke erstattet gammelt med nyt størrelsen på en eventuel erstatning afhænger af bygningens alder. Dette vil være beskrevet i detaljer i tilbuddet på ejerskifteforsikring. Udgifter til mindre skader, vedligeholdelse samt udbedring af almindeligt slid og ælde må du normalt selv betale for. Forhold, der er anført i tilstandsrapporten eller elinstallationsrapporten, er ikke dækket af ejerskifteforsikringen, medmindre forholdet er klart forkert beskrevet. Ejerskifteforsikringen dækker heller ikke forhold, der er normale for husets type og alder. Du kan læse mere om ejerskifteforsikring på Ejerskifteforsikring Når du køber et hus, kan du tegne en ejerskifteforsikring, hvis der er udarbejdet en tilstandsrapport. Huseftersynet og eleftersynet samt rapporterne er altså grundlaget for ejerskifteforsikringen. Hvis du ikke tegner en ejerskifteforsikring, skal du normalt selv betale alle udgifter til udbedring af husets skader, hvad enten de er nævnt i en rapport eller ej. Der kan være forskel på, hvad forsikringen dækker men det fremgår af tilbuddet og betingelserne fra forsikringsselskabet. Lovgivningen fastsætter dog nogle minimumskrav for dækningens omfang. Sælger skal betale den ene halvdel af forsikringspræmien, du skal betale den anden. Selv om du har fået tilbud fra sælgers forsikringsselskab, må du gerne vælge et andet selskab. Sælger er dog ikke forpligtet til at betale mere end sit oprindelige tilbud, hvis præmien til det nye forsikringsselskab er højere. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 149 af 343 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 4 af 16

150 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 7.0 Til dig, der skal sælge Ved et huseftersyn vurderer en bygningssagkyndig, om bygningen er i dårligere stand end en tilsvarende bygning af samme alder og type. Den bygningssagkyndige gennemgår hver enkelt del af bygningen for at afdække synlige skader og tegn på skader. Det er dig som sælger, der skal bestille huseftersynet. Efter huseftersynet får du en tilstandsrapport fra den bygningssagkyndige. Du skal også bestille et eleftersyn, som skal udføres af en autoriseret elinstallatørvirksomhed, der gennemgår din ejendoms elinstallationer. Efter eleftersynet får du udleveret en elinstallationsrapport. Du kan læse mere om eleftersynet på hjemmesiden: Du skal præsentere tilstandsrapporten og elinstallationssrapporten for køberen sammen med et tilbud om en ejerskifteforsikring, inden køber underskriver købsaftalen. Kun på den måde kan du blive fritaget for det normale 10-årige sælgeransvar. Du kan kun blive fritaget for ansvaret, hvis du opfylder følgende tre punkter: Den bygningssagkyndige har udarbejdet eller fornyet tilstandsrapporten mindre end seks måneder før den dag, hvor køberen modtager rapporten. Der er udarbejdet en elinstallationsrapport mindre en 12 måneder før den dag, hvor køberen modtager rapporten. Du fremskaffer et tilbud på en ejerskifteforsikring og tilbyder at betale halvdelen af præmien. Du sikrer dig, at køberen er klar over, at dit 10-årige sælgeransvar er bortfaldet. Du skal dog være klar over, at du som sælger fortsat kan komme til at hæfte for: Forhold uden for bygningen (f.eks. forurenet jord) Ulovligheder (f.eks. bygninger eller bygningsdele, der er opført i strid med gældende regler) Hvis du bevidst eller groft uagtsomt har givet ukorrekte oplysninger i forbindelse med huseftersynet (f.eks. ved at fortie skjulte skader, du har kendskab til) Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 150 af 343 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 5 af 16

151 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 7.0 Tilstandsrapport for ejendommen Ejendommen besigtiget: Starttidspunkt: 12:30 Sluttidspunkt: 13:30 Vej: Tuenvej 125 Postnr.: 9900 By: Frederikshavn Sælger: Navn: Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Vej: Arsenalvej 55, Postnr.: 9800 By: Hjørring Telefon: Mobiltlf.: Følgende materiale forelå: BBR-ejermeddelelse af: Tidligere tilstandsrapport lb.nr.: Forelå ikke ved søgning på heweb.dk. Energimærke: Under arbejdelse Andre bygningsoplysninger: Der forelå intet materiale. Bygningsbeskrivelse: Boligtype: Enfamilieshus Ejendommen: Hustype: 1950 er-villa/1½ plan Tagets restlevetid: Ifølge huseftersynsordningens tabel for restlevetider, kan taget forventes at holde 10 år eller længere. Note: Tabelopslag for tagets restlevetid er baseret på tagbelægningen Forventet restlevetid for bygningens tag Den bygningssagkyndige angiver ovenfor den forventede restlevetid for bygningens tag. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der er tale om en gennemsnitsbetragtning baseret på et opslag i en tabel, som tager udgangspunkt i tagets alder og de anvendte byggematerialer. Den bygningssagkyndige foretager altså ikke et individuelt skøn, og der tages derfor ikke højde for særlige forhold som f.eks. slid fra vind og vejr. Restlevetiden er baseret på den del af taget, der har den korteste restlevetid. Bygnr. Bygn. Anvendelse Oplysningerne i skemaet er ikke baseret på faktisk opmåling, men indhentet fra foreliggende materiale, herunder BBR-ejermeddelelse eller lignende. Alle bygninger er omfattet af huseftersynet. Bygningerne er opdelt i selvstændige litra, hver gang bygningers konstruktion, funktion eller opførelsesår skifter. Rigtigheden i opgørelsen af arealernes størrelse er ikke den bygningssagkyndiges ansvar. Bemærkninger Opført år Etager ud over kælder og tagetage Bebygget areal m2 Udnyttet tagetage m2 Brutto etageareal m2 Total Kælder Bolig Erhverv 4 A Beboelse B Garage Er der bygningsdele, som er gjort utilgængelige? ý Nej Bygning 2. Er der bygningsdele, der normalt er tilgængelige, som ikke har kunnet besigtiges? Gulve under tæpper/belægninger i køkken, entre og værelser i udbygning er ikke besigtiget. 3. Er der specielle bemærkninger til termoruder? Eventuelle synligt punkterede eller revnede termoruder fremgår af rapporten. Da vejrforhold og snavs kan gøre det vanskeligt at konstatere, om en termorude er punkteret, tages der forbehold for yderligere punkterede ruder. 4. Er sekundære bygninger i en så dårlig stand eller har så ringe byggeteknisk værdi, at det ikke tjener noget formål at foretage og udfærdige tilstandsrapport for disse bygninger? ý A ý A ý Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 151 af 343 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 6 af 16

152 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version Er der afvigelser i forhold til BBR? (Den bygningssagkyndiges markering af, hvorvidt der er åbenlyse afvigelser i forhold til BBR. Oplysningerne er ikke baseret på faktisk opmåling). Bygning ikke registreret på grunden ý B Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 152 af 343 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 7 af 16

153 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 7.0 Registrering af bygningens tilstand Karakterer: HUSK: Karakteren siger ikke noget om prisen for at udbedre skaden. En Kritisk skade (K3) kan være relativt billig at udbedre, mens en mindre alvorlig skade (K1) kan være dyr at udbedre. Ingen bemærkninger IB Kosmetiske skader Beskriver skader eller forhold, som kan påvirke købers indtryk af bygningen. Mindre alvorlige skader Beskriver skader, som ikke har nogen indflydelse på bygningsdelens eller bygningens funktion. Alvorlige skader Beskriver skader, som medfører, at bygningsdelens funktion svigter inden for overskuelig tid. Dette vil ikke medføre skader på andre bygningsdele. Kritiske skader Beskriver skader, som vil medføre, at bygningsdelens funktion svigter inden for overskuelig tid. Dette svigt risikerer at medføre skade på andre bygningsdele. Bør undersøges nærmere Beskriver forhold, hvis konsekvens ikke kan fastlægges tilstrækkeligt ved den visuelle gennemgang. Det kan være en alvorlig skade, derfor bør art, omfang og konsekvenser altid afklares. K0 K1 K2 K3 UN Hvis køber vælger at købe ejendommen, uden at forholdet er undersøgt nærmere, bærer køber selv risikoen. En note er den bygningssagkyndiges vurdering af og skøn over skadeårsager og konstruktioner. Bygn.: Karakter: Registrering og note: A Beboelse A. Primære bygningsdele 1. Tagkonstruktion/-belægning/skorsten 1.12 Isolering K1 Isolering er beskadiget - formentlig dyr i isolering. 2. Ydervægge 2. Ingen bemærkninger 3. Vinduer og døre 3. Ingen bemærkninger 4. Fundament/sokler 4.2 Sokkel K1 Stedvise mindre revner og afskalninger i sokkelpuds. 5. Kældre/krybekældre/terrændæk 5. Ingen bemærkninger 6. Vådrum (badeværelse, toilet og bryggers) 6.2 Vægkonstruktion/-belægning K1 Der er vægfliser i bad og toilet, som mangler fuld vedhæftning til underlaget. K2 Afknækket vægflise i bundstykke ved vindue i bad. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 153 af 343 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 8 af 16

154 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 7.0 Registrering af bygningens tilstand - fortsat Bygn.: Karakter: Registrering og note: 6.8 Andet K1 Emaljeskader på badekar. B. Sekundære bygningsdele 7. Gulvkonstruktion og gulve 7. Ingen bemærkninger 8. Indervægge/skillevægge 8.1 Indvendige vægge K0 Stedvis gamle monteringshuller i vægge. 9. Lofter/etageadskillelser 9. Ingen bemærkninger 10. Indvendige trapper 10. Ingen bemærkninger C. Installationer 11. VVS-installationer 11. Ingen bemærkninger Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 154 af 343 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 9 af 16

155 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 7.0 Sammenfatning af huseftersyn - for beboelsesdelen Bygningsdel/installation: Vurdering: IB K0 K1 K2 K3 UN Note A. Primære bygningsdele 1. Tagkonstruktion/-belægning/skorsten 1 2. Ydervægge X 3. Vinduer og døre X 4. Fundament/sokler 1 5. Kældre/krybekældre/terrændæk X 6. Vådrum (badeværelse, toilet og bryggers) B. Sekundære bygningsdele 7. Gulvkonstruktion og gulve X 8. Indervægge/skillevægge 1 9. Lofter/etageadskillelser X 10. Indvendige trapper X C. Installationer 11. VVS-installationer X Generelle kommentarer til bygningernes tilstand: 2 1 Huset er sin alder taget i betragtning i god stand. Der er mindre reparationer, der skal udføres. Ellers kræves kun normal vedligeholdelse. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 155 af 343 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 10 af 16

156 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 7.0 Karakterer: IB: Ingen bemærkninger K0: Kosmetiske skader K1: Mindre alvorlige skader K2: Alvorlige skader K3: Kritiske skader, der medfører skader på andre bygningsdele UN: Bør undersøges nærmere (Det kan være en alvorlig skade; derfor bør art, omfang og konsekvenser altid afklares) En note er den bygningssagkyndiges vurdering af og skøn over skadeårsagen og konstruktioner. HUSK: Karakteren siger ikke noget om prisen for at udbedre skaden. En Kritisk skade (K3) kan være relativt billig at udbedre, mens en mindre alvorlig skade (K1) kan være dyr at udbedre. Beskikket bygningssagkyndig: Navn: Aage Hjortshøj Firma: Boligeftersyn ApS Vej: Store Kongensgade 60, 2. sal Postnr.: 1264 By: København K Telefon: Mobiltlf.: Telefax: [email protected] Rapportdato: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 156 af 343 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 11 af 16

157 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 7.0 Sælgers oplysninger om ejendommen Til sælger: Dine svar i spørgeskemaet giver den bygningssagkyndige det bedst mulige grundlag for at udarbejde en tilstandsrapport. Spørgsmålene drejer sig navnlig om forhold, som den bygningssagkyndige ikke altid kan se, men som en sælger normalt vil have kendskab til. Du skal være opmærksom på, at den bygningssagkyndiges undersøgelse som udgangspunkt omfatter alle bygninger på grunden. Ud over beboelsesbygningen gælder det f.eks. garager, carporte, overdækkede terrasser, skure og udhuse m.v. Du skal derfor give oplysninger om alle bygninger på grunden. Det er vigtigt, at du ud fra dit kendskab til ejendommen besvarer spørgsmålene så præcist og korrekt som muligt. Det gælder ikke alene forhold ved ejendommen, som er opstået og/eller udbedret i din ejertid, men også hvis du har kendskab til forhold, som ligger forud for din ejertid. Det anbefales, at du gennemgår spørgeskemaet med den bygningssagkyndige. Særligt bør du rådføre dig med den bygningssagkyndige, hvis du er i tvivl om forståelsen af et eller flere spørgsmål, herunder eventuelle fagudtryk. Det skyldes, at forkerte oplysninger efter omstændighederne vil kunne medføre et erstatningsansvar. Bemærk, at spørgsmålene er generelle. Det skyldes, at skemaet skal dække alle typer boliger. Der kan derfor være spørgsmål, som ikke er relevante for netop din ejendom. Du har på sidste side i skemaet mulighed for at uddybe dine svar og/eller komme med yderligere bemærkninger om forhold ved ejendommen, som ikke dækkes af de stillede spørgsmål. Til køber: Spørgeskemaet er udfyldt på baggrund af sælgers kendskab til ejendommen. Du skal i den forbindelse være opmærksom på, at sælger ikke i alle tilfælde har et dækkende kendskab til forholdene ved ejendommen. Det kan f.eks. være tilfældet, hvor forholdene ligger før sælgers overtagelse af ejendommen eller adskillige år tilbage. Du skal være opmærksom på at sælgers besvarelse ikke har garantivirkning. 0. Oplysninger om bestilling af tilstandsrapporten 0.1 Hvem har bestilt tilstandsrapporten? Nej Ved ikke 0.2 Har du en ejendomsmægler til at bistå med salget af din ejendom? 1. Generelle oplysninger 1.1 Hvor mange år har du ejet ejendommen? I hvilken periode har du boet på ejendommen? 1.2 Er der foretaget tilbygninger, ombygninger eller større renoveringer (f.eks. udskiftet tag, fjernet bærende konstruktioner eller foretaget indgreb heri, indretning af bad/toilet i rum, der ikke tidligere har været anvendt hertil, m.v.)? Er det sket med bygningsmyndighedernes tilladelse? 1.3 Er bygninger eller dele af bygninger udført helt eller delvist som selvbyg? 1.4 Har der været foretaget reparationer efter fugt-, råd-, svampe- eller insektskader i: 2. Tage - kælder/krybekælder/ventileret hulrum? - yder- og indervægge/skillevægge? - vinduer/døre? - lofter/etageadskillelser? - gulve? - tage Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 157 af 343 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 12 af 16

158 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 7.0 Sælgers oplysninger om ejendommen - fortsat 2.1 Er eller har taget været utæt (herunder ved skotrender eller inddækninger)? 2.2 Er der, eller har der været, skader i/ved skorsten (f.eks. løbesod, revner, utætheder eller afskallinger)? 2.3 Er der, eller har der været, utætte tagrender eller nedløb? 2.4 Er adgangen til skunkrum blokeret? Hvis nej, hvor er adgangslemmene placeret? 2.5 Er adgangen til tagrum blokeret? 3. Yder- og indervægge/skillevægge 3.1 Er der revner eller andre skader, som er dækket af møbler eller andet inventar? 3.2 Er der fugtpletter eller mug/skimmel, som er dækket af møbler eller andet inventar? 4. Fundamenter/sokler 4.1 Er huset piloteret eller ekstrafunderet i forbindelse med opførelsen? 4.2 Er huset efterfunderet (dvs. piloteret eller ekstrafunderet efter opførelsen)? 4.3 Er der sætningsskader, som er udbedret? Er der i den forbindelse udarbejdet geoteknisk rapport? 5. Kælder / krybekælder / ventileret hulrum 5.1 Er der kælder/krybekælder/ventileret hulrum? 5.2 Er adgangen til krybekælder blokeret? 5.3 Har der været trængt vand gennem kælderydervægge eller op gennem gulvet (ikke gulvafløb)? 5.4 Har der været konstateret fugtproblemer i kælderen/krybekælderen/ventilerede hulrum? 5.5 Er der helt eller delvist dræn langs husets fundament? 5.6 Er der en grundvandspumpe? 6. Gulve 6.1 Er der skader (f.eks. revner eller fugtskader) ved de gulve, som er dækket af tæpper, møbler eller andet inventar? 6.2 Er der møbler eller andet inventar, som er klodset op som følge af skæve gulve? 7. Vinduer og døre 7.1 Er der punkterede termoruder (dugruder)? 7.2 Er der vinduer og døre, der ikke fungerer (f.eks. vinduer og døre som ikke kan åbne og lukke uden at binde, som har defekte greb og låsetøj eller som er utætte over for nedbør)? 8. Lofter/etageadskillelser 8.1 Er der udført nedsænkede lofter (dvs. nyt loft opsat under det gamle)? 9. Vådrum (badeværelse, toilet, bryggers) 9.1 Er der, eller har der været, problemer med afløb (f.eks. stoppede afløbsrør eller opstigende kloakvand)? Nej Ved ikke 9.2 Er der løse/revnede fliser på gulv eller vægge? 10. VVS-installationer 10.1 Fyldes der vand på varmeanlægget mere end én gang årligt? Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 158 af 343 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 13 af 16

159 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 7.0 Sælgers oplysninger om ejendommen - fortsat 10.2 Er dele af VVS-installationerne (dvs. vandinstallationer, varmeanlæg og afløb) udført af personer uden autorisation? Nej Ved ikke 10.3 Er der udført reparationer efter rørskader (vandskader)? 10.4 Er der, eller har der været, rørskade på kloak/skjulte rør? 10.5 Er der varmeinstallationer og/eller termostatventiler, der ikke virker? Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 159 af 343 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 14 af 16

160 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 7.0 Sælgers øvrige bemærkninger vedrørende fejl og mangler: Andet: Dato Underskrift - ejer/sælger Sælger var til stede Sælger havde udarbejdet sælgeroplysningerne før huseftersynet Oplysninger har ikke kunnet fremskaffes på grund af: Sælger er staten og sælger er blevet orienteret om at sælgeroplysningerne skal udfyldes, men idet der ikke er personer som på sælgers vegne kender ejendommen, mener sælger sig ikke i stand til at udfylde oplysningerne. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 160 af 343 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 15 af 16

161 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 7.0 Bygningskonstruktioner - oplysninger til ejerskifteforsikring Vær opmærksom på, at oplysningerne i dette afsnit er beregnet til forsikringsselskabernes udarbejdelse af tilbud om ejerskifteforsikring. Oplysningerne kan ikke betragtes som en garanti for korrekt materialeangivelse eller konstruktionsudformning. Bygn.: Uddybende oplysninger: 1. Tagkonstruktion/-belægning/skorsten Sadeltag Gitterspær Taghældning grader Tagbelægning - Tagpap/tagduge A Monteret på eksist. eternitskifer 2. Ydervægge Hulmur Træ Formur - Tegl/kalksandsten Bagmur - Letbeton A A A A A A A Bagmur - Andet; Type: A Let trækonstruktion med puds på rør 3. Vinduer og døre Træ 4. Fundament/sokler Beton A A 5. Kældre/krybekældre/terrændæk Terrændæk Støbt i beton Drænlag/kapillarbrydende lag; Type: A Ukendt A A 6. Vådrum (badeværelse, toilet og bryggers) Vægkonstruktioner, uorganisk Gulvkonstruktioner, uorganisk A A 7. Gulvkonstruktion og gulve Gulv på strøer eller bjælker Tæppe på beton Klinkegulv på beton Andet; Type: A Vinyl A A A 8. Indervægge/skillevægge Inder-/skillevægge - Murværk A 9. Lofter/etageadskillelser 10. Indvendige trapper 11. VVS-installationer Gas/centralvarme A Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 161 af 343 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 16 af 16

162 Version maj 2012 HUSEFTERSYN HUSTYPEBESKRIVELSE 1950 er-villa/1½ plan Opført i perioden: ca VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører Når du køber et brugt hus, er det vigtigt at være opmærksom på, at huset ikke kan sammenlignes med et nybygget hus, fordi vind og vejr samt daglig brug med tiden vil have slidt på huset. Som fremtidig husejer er det også vigtigt at være opmærksom på, at huset løbende skal vedligeholdes. I tilstandsrapporten får du et overblik over, hvilke synlige skader huset har. Derudover kan der være tidstypiske byggetekniske forhold ved huset, der må forventes ved hustypen. Disse forhold er som udgangspunkt ikke registreret i tilstandsrapporten, fordi de er sædvanlige for hustypen. Du bør derfor læse denne typebeskrivelse grundigt især OBS-punkterne så du ved, hvilke forhold der typisk må forventes ved den pågældende hustype. Hvis der er tilbygninger på det oprindelige hus, vil disse kunne være beskrevet for sig i en særskilt hustypebeskrivelse. Vær opmærksom på, at der også kan være foretaget andre typer af bygningsændringer f.eks. tilbygning af kviste, efterisolering m.v. Sådanne ændringer er ikke omfattet af hustypebeskrivelsen, der kun gælder den oprindelige hustype. Samtidig skal det understreges, at typebeskrivelsen er generel og uafhængig af den udarbejdede tilstandsrapport og den tegnede ejerskifteforsikring. Efter selve hustypebeskrivelsen finder du information om det oprindelige kloaksystem, herunder hvordan kloakken må formodes at være konstrueret, hvad den formodes at være konstrueret af, og hvornår den må forventes at være udtjent. Du bør desuden være opmærksom på informationen på de bagerste sider om gasarten radon, herunder ikke mindst hvad du kan gøre for at løse et eventuelt radonproblem. Side 162 af 343

163 HUSEFTERSYN HUSTYPEBESKRIVELSE KONSTRUKTION Fundament Etageadskillelser/ gulve Villaens kælderydervægge og -gulve er støbt af beton og ofte uden isolering. Husene er udført med fuld kælder og høj sokkel med kældervinduer. Etageadskillelsen over kælderen kan være støbt af beton på stedet, men er som oftest udført med trægulve på træbjælkelag monteret med lerindskud (ler i træbjælkelaget ved en etageadskillelse). Herunder er der loft af forskallingsbrædder, rørvæv og puds. Der er ingen isolering mellem kælder og beboelse. Trægulvene er typisk udført med almindelige gulvbrædder af fyr eller parketgulv. Vægge Ydervæggene på 50 er-villaen er ofte bærende og stabiliserende vægge af murværk med trådbindere (stabiliserende tråd mellem yder- og indermur). Der er normalt massivt murværk omkring vinduer og dørhuller. Det udvendige murværk er blank mur (teglstensmur uden overfladebehandling). De indvendige vægge er typisk pudsede murstensvægge eller bræddeskillevægge med rørvæv og puds. Tag Installationer Tagdækningen består oftest af røde tegltagsten med understrygning (mørtelfugning på bagsiden af tagstenene) og et minimum af isolering over et udnyttet loftsrum. Tagkonstruktionen er udført som sadeltag med høj rejsning (45 graders taghældning eller mere). Lofter er udført med rørvæv og puds. De murede gavle er tit afsluttede med hvide lodrette vindskeder med dækbræt ovenpå. Spærenderne er oftest malet hvide ligesom vinduer m.v. Overgangen mellem tagfladerne og ydervæggene er som regel udført som mur mellem spærene. Tagrender/nedløb er lavet af zink. Huset er oprindeligt opført med vand, afløb, el og centralvarme med eget fyr. Fyret vil normalt være udskiftet. MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER SIDE 2 Side 163 af 343

164 HUSEFTERSYN HUSTYPEBESKRIVELSE OBS-PUNKTER Fundament/gulve Kældergulvene er kolde på grund af manglende isolering. Der kan være mørke opfugtede pletter på betongulvet. På kældervæggen kan der være saltudfældninger eller afskallende puds (hvidt, porøst, afskallende lag), som skyldes fugt, der trænger igennem væggen. Manglende ventilation og opvarmning af kælderrummene vil kunne medføre kælderlugt. Vægge De murede yder- og indervægge kan ved overgangen til fundament mangle fugtspærre (fugtbeskyttende lag af f.eks. asfaltpap), eller fugtspærren kan være nedbrudt. I så fald kan fugt trænge op i den nederste del af murstensvæggen. Dette kan medføre mørkfarvning*. På grund af det massive murværk kan der være en kuldebro (koldt område) ved de indvendige vindueslysninger og dørhuller, som kan medføre mørkfarvning*. Nogle 50 er-villaer har fået monteret en indvendig forsatsvæg (eventuelt et trælægteskelet med isolering) mod ydervæggen, som kan medføre ophobning af fugt i konstruktionen, hvis den ikke er udført korrekt. Tag Tegltaget kan danne grobund for alger og lav, især hvis tagfladen vender mod nord, eller hvis der er høje træer, der skygger. Alger og lav er kun et kosmetisk problem. Tagkonstruktionen er som regel udført med et minimum af isolering. Der kan i nogle tilfælde forekomme utætheder ved skorstenens gennemføring (inddækning), hvor regn og sne kan trænge ind. Tagkonstruktionen i disse huse er udført uden dampspærre (fugtbeskyttende lag). Hvis taget efterisoleres, bør man søge professionel rådgivning for at undgå fugtskader i konstruktionen. Når tagetagen er udnyttet, kan det være svært eller måske umuligt at besigtige understrygningen og uudnyttede skunkrum (rum bag lodret væg mod taget på etageadskillelsen). Vedligehold Hustypen kræver et minimum af vedligeholdelse. Det er dog vigtigt til stadighed at kontrollere de områder, hvor der er kuldebroer (kolde områder) i og omkring konstruktionerne. Det kan være nødvendigt at eftergå mørtelfuger i tagrygning både indvendigt og udvendigt. De fritliggende bjælkeender er kun delvist beskyttet af taget og er følsomme overfor fugtpåvirkning. Det er derfor vigtigt bjælkeenderne males jævnligt. Andre punkter Kælderen er normalt ikke godkendt til beboelse. Bemærk at en ændring af husets ydre (f.eks. supplerende isolering af vægge, gulv, tag etc.) skal være udført korrekt efter gældende konstruktionsprincipper for at undgå fugtproblemer. *) Mindre omfang af mørkfarvning må forventes på overflader, som er særligt udsatte for fugt, eller som har ringe isolering. Mørkfarvning skyldes ofte støvfigurer (ansamling af støv), men kan undertiden være skimmelvækst. Sådanne overflader bør være tilgængelige og jævnligt kunne rengøres. MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER SIDE 3 Side 164 af 343

165 HUSEFTERSYN HUSTYPEBESKRIVELSE Generel beskrivelse af kloaksystemer Denne beskrivelse indeholder information om det oprindelige kloaksystem for de angivne perioder, herunder hvordan kloakken må formodes at være konstrueret, hvad den formodes at være konstrueret af, og hvornår den må forventes at være udtjent. Det bemærkes, at flere forskellige forhold kan have indflydelse af restlevetiden, f.eks. store træer, dårligt vedligeholdt offentlig kloak eller rør udført i dårlig kvalitet. Kloaksystemet eller afløbssystemet fra en ejendom består af en afløbsinstallation (eventuelt med dræn), stikledning, hovedkloak og renseanlæg. Afløbsinstallationen er den del af et kloaksystem, der er beliggende i selve bygningen og i jorden på ejendommens grund. Grundejeren ejer i dag kun den del af stikledningen, som befinder sig på grunden. Kloaksystemer fra før 1920 Afløbsinstallationer fra før 1920 er typisk udført af glaserede lerrør. Efter år 1900 blev det almindeligt at montere en septiktank på afløbet fra toilet. I denne periode blev der normalt ikke kloakeret på landet. De oprindelige afløbsinstallationer fra denne periode, som endnu ikke er udskiftet eller renoveret, har normalt ingen eller kun ringe restlevetid. Kloaksystemer fra 1920 til 1970 Afløbsinstallationer fra denne periode er oftest udført af præfabrikerede betonrør eller glaserede lerrør. Afløbsrørene blev overvejende samlet ved hjælp af tjæret pakgarn og fint opslemmet ler, cementmørtel eller asfalt. I slutningen af perioden afløstes pakgarnet af gummiringe. De fra byerne kendte kloakopbygninger blev i slutningen af perioden også udbredt til ejendomme på landet. Toiletafløb blev i perioden fortsat ført til en septiktank. I takt med at der etableredes offentlige kloakker blev mange septiktanke sløjfet. Endvidere blev der i perioden i stigende grad etableret dræning af husene, hvor drænene tilsluttes afløbsinstallationerne. Både lerrør og betonrør har normalt lang levetid, dog er levetiden for betonrør normalt lidt kortere end for lerrør. For både lerrør og betonrør opstår der ofte problemer med samlingerne, hvorfor afløbssystemet, hvis dette ikke efterfølgende har været renoveret, samlet set har begrænset restlevetid. Kloaksystem fra 1970 til nu I denne periode blev afløbsinstallationer både rør og brønde typisk udført i plast. I starten af 70 erne blev rørene samlet med løse gummiringe, som senere hen blev afløst af fastsiddende gummiringe. Der er i perioden sket en væsentlig produktudvikling, hvor materialernes kvalitet forbedres. I år 2000 blev der indført nye regler til udformning af kloakanlæg, og der blev stillet krav om uddannelse og kvalitetssikring, der samlet set betyder, at kvaliteten forbedres betydeligt. Særligt for ejendomme på landet bemærkes det, at der bruges nedsivningsanlæg, hvor spildevandet renses i septiktank og derefter siver ned i undergrunden. Siden omkring år 2000 har det været almindeligt at etablere minirensningsanlæg, beplantet filteranlæg eller pileanlæg i forbindelse med rensning af spildevandet, inden det ledes videre til vandløb, grøfter m.v. Regnvand håndteres i stigende grad via faskiner og efterfølgende nedsivning. Endvidere etableres der ofte omfangsdræn, der tilsluttes afløbsinstallationerne. Der er endnu ikke set tegn på nedbrydning af plastrør. Er rørinstallationen udført korrekt, må der forventes at være en betydelig restlevetid for kloaksystemet ( år). MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER SIDE 4 Side 165 af 343

166 HUSEFTERSYN HUSTYPEBESKRIVELSE Radon i danske huse Radon kan være et problem i nogen huse, men det kan løses nemt og billigt Hvad er radon? Radon er en naturligt forekommende, radioaktiv gasart, der kan trænge ind i huset fra undergrunden huse i Danmark anslås at have for højt radonniveau. Radon lugter ikke og kan ikke ses eller smages, men det kan ved langvarig påvirkning være sundhedsskadeligt, og det er en medvirkende årsag til ca. 300 tilfælde af lungekræft om året. Sundhedsrisikoen ved radonudsættelse er cirka 25 gange større for rygere end for ikke-rygere. Ved radonniveauer mellem Bq/m 3, anbefaler Energistyrelsen, at du nedbringer radonniveauet via forbedringer af ventilation samt tætning af revner i fundamentet og utætheder ved rørsammenføringer. Ved radonniveauer over 200 Bq/m 3, kan det være nødvendigt med mere omfattende tiltag, som f.eks. etablering af radonsug (et særligt ventilationssystem under bygningen). Husk også, at radonniveauet generelt er højere i kælderog stueplan, hvor der er direkte kontaktflade mellem gulv og jord. Især kælderrum har ofte et dårligere indeklima end resten af huset, og kælderrum er derfor først og fremmest beregnet til opbevaring ikke til beboelse. Hvor kommer radon fra? Radon kommer fra jorden under huset. Din boligs stand og konstruktion har betydning for, hvor meget radon der er i dit hus. Det meste radon trænger ind i huse gennem revner og sprækker i fundamenter, stuegulv og betondæk, kældergulve, ydervægge i kælder og utætheder ved rørgennemføringer i fundamenter m.v. Radonkortet På Radonkortet på næste side kan du se, at mængden af radon i jorden varierer landet over. Kortet viser, hvor stor en andel af enfamiliehuse, som Sundhedsstyrelsen vurderer, har et radonniveau over 200 Bq/m 3. Kommunevurderingerne er et udtryk for, at risikoen for at bo i et hus med for høje radonniveauer er forskellig alt efter hvor i landet du bor. Der er f.eks. større risiko for radon på Sjælland og Øerne end i Vestjylland. Hvad gør jeg ved det? Du kan nemt og billigt foretage en radonmåling i dit hjem. Radon måles i bequerel per kubikmeter (Bq/m³). Måler du over 100 Bq/m 3, anbefaler Energistyrelsen, at radonniveauet nedbringes. Læs meget mere på Du kan på læse meget mere om radon, hvordan du bestiller en radonmåling, og hvordan du kan reducere radonniveauet i dit hus. Du kan desuden indtaste oplysninger om dit hus og straks få svar på, om der er særlig risiko for radon. Radonsikring er lovkrav i nybyggeri I 1998 blev der indført et krav i bygningsreglementet om, at nyt byggeri skal radonsikres. Er dit hus opført efter 1998, er det således opført med radonsikring. Selvom dit hus er opført efter 1998, kan der være for høje radonniveauer i dit hus, hvis radonsikringen ikke fungerer. Det kan være fordi, at der er for lavt ventilation og luftskift i dit hus, eller hvis den membran i fundamentet, der skal sikre, at der ikke trænger radon ind fra jorden, er gennembrudt. I Bygningsreglement 2010 er det for nybyggeri præciseret, at kravet om radonsikring skal sørge for, at radonindholdet ikke overstiger 100 Bq/m 3 i indeklimaet. Ejeren af et hus, der er opført efter 30. juni 2010, har således krav på at radonniveauet ikke overstiger 100 Bq/ m 3. Det er den professionelle bygherre, der har ansvaret for, at radonsikringen overholder kravet om max. 100 Bq/m 3. MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER SIDE 5 Side 166 af 343

167 HUSEFTERSYN HUSTYPEBESKRIVELSE Radonkort Andel af husstande med over 200 Bq/m 3. Lav Høj 0 % 0,3 % 1 % 3 % 10 % 30 % MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER SIDE 6 Side 167 af 343

168 Eleftersyn Elinstallationsrapport for ejendommen Sælger Forsvarets Bygningstjeneste Adresse Tuenvej 125, 1 Postnr. og by 9900 Frederikshavn Dato Udløbsdato Autoriseret elinstallatørvirksomhed Anholtvej Frederikshavn Tlf.: Lb.nr Indhold Vejledning om elinstallationsrapporter... 2 Sammenfatning af eleftersyn... 7 Gennemgang af bygningens elinstallationer... 8 Sælgers oplysninger om funktionsdygtighed Side 168 af 343

169 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 VEJLEDNING OM ELINSTALLATIONSRAPPORTER Huseftersynsordningen omfatter både et huseftersyn og et eleftersyn i forbindelse med ejerskifte. Sælgeren skal bestille eleftersynet hos en autoriseret elinstallatør og huseftersynet hos en bygningssagkyndig. Sælgeren får derefter en elinstallationsrapport og en tilstandsrapport og indhenter et tilbud på ejerskifteforsikring, som præsenteres for køberen, inden købsaftalen skal underskrives. Kun på den måde kan sælgeren blive fritaget for det normale 10-årige sælgeransvar. Vigtige oplysninger om elinstallationsrapporter og eleftersyn Når du skal købe eller sælge hus eller lejlighed, har du brug for at vide noget om eleftersyn, elinstallationsrapporter og ejerskifteforsikring. Her får du en kort introduktion og et hurtigt overblik Eleftersynet omfatter en gennemgang af bygningens elinstallationer og en elinstallationsrapport. Elinstallatøren gennemgår både "hovedhuset" og garager, udhuse og andre bygninger, hvor der er elinstallationer. Eleftersynet bliver udført af autoriserede elinstallatørvirksomheder. Elinstallatørerne har autorisation til at udføre og servicere elinstallationer og har derfor stor erfaring på området. De har sat sig ind i, hvilke regler der gælder for elinstallationer i de forskellige perioder. Begrebet elinstallatøren her i vejledningen dækker både den autoriserede elinstallatørvirksomhed, de ansatte i virksomheden og den person, der har personlig autorisation som elinstallatør. Elinstallatøren repræsenterer hverken køber eller sælger, og formålet med eleftersynet er at give et professionelt og uvildigt billede af, om bygningens elinstallationer er funktionsdygtige og lovlige. Elinstallatørens gennemgang af elinstallationerne tager udgangspunkt i, om elinstallationerne var lovlige på udførelsestidspunktet - altså om de er udført efter de regler, der gjaldt, da elinstallationerne blev udført. Du skal derfor være opmærksom på, at elinstallationer i ældre huse ikke bliver bedømt efter de regler, der gælder for elinstallationer i huse, der opføres nu. Tre vigtige ting, du skal vide om elinstallationsrapporten 1. En elinstallationsrapport er en beskrivelse af manglende eller nedsat funktion ved elinstallationerne og af ulovlige forhold ved elinstallationerne Elinstallatøren foretager en visuel gennemgang af husets elinstallationer og åbner stikprøvevis nogle af elinstallationerne for at se, hvad der er bagved. Ved gennemgangen anvendes en systematisk metode, som kan afdække ulovlige forhold og funktionsfejl ved elinstallationerne, som på kort eller længere sigt kan indebære risiko for personskade eller brand. Du får ikke oplysninger om, hvordan det vil kunne påvirke elinstallationernes funktion, hvis elforbruget og forbrugsmønsteret ændrer sig væsentligt. Det vil sige, at du ikke får en vurdering af, om elinstallationerne er tidssvarende. Elinstallationsrapporten kan ikke sammenlignes med en varedeklaration på husets elinstallationer. 2. Omfatter synlige skader Der kan være skjulte skader, som elinstallatøren ikke har mulighed for at finde. Eleftersynet handler primært om ulovlige forhold ved bygningens elinstallationer, som kan indebære risiko for personskade eller brand. Ejerskifteforsikringen dækker omkostninger til at udbedre ulovlige elinstallationer og funktionsfejl, som ikke er omtalt i elinstallationsrapporten. 3. Høj karakter er ikke nødvendigvis det samme som høj udgift Der er ikke en direkte sammenhæng mellem den karakter, som elinstallatøren giver en installation eller en installationsdel, og prisen på at få gjort elinstallationen lovlig og funktionsdygtig. Der kan være ulovlige forhold eller funktionsfejl, som hurtigt og billigt kan udbedres, men som kan indebære alvorlig risiko for personskade eller brand, hvis der ikke gøres noget. Dato: Side 2 af 16 Side 169 af 343

170 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 Du skal også være opmærksom på, at elinstallationsrapporten ikke tager højde for, om elinstallationerne fortsat vil kunne fungere, hvis husstandens elforbrug og dermed belastningen af elinstallationerne ændrer sig væsentligt. Elinstallationer, der er lovligt udført for 20 år siden, og som også er funktionsdygtige i dag, kan for eksempel vise sig at blive utilstrækkelige, hvis flere kommer til at bo i huset, og der bliver tilkoblet flere pc'ere og andre elforbrugende apparater. Elinstallatøren kan også bruge karakteren UN. Denne karakter skal forstås som en advarselslampe, der tændes. Her er noget, som kræver en nærmere undersøgelse, end eleftersynet har givet mulighed for. Elinstallatørvirksomheder, der udfører eleftersyn, har en ansvarsforsikring, som kan dække fejl begået i forbindelse med gennemgangen af bygningens elinstallationer eller elinstallationsrapporten i mindst 5 år. Sikkerhedsstyrelsen udfører løbende kvalitetskontrol med elinstallatørernes arbejde. Du kan derfor blive kontaktet af Sikkerhedsstyrelsen typisk i løbet af de første 3 måneder, efter at elinstallationsrapporten er udarbejdet. Sikkerhedsstyrelsens medarbejder vil bede om lov til at gennemgå elinstallationerne i din ejendom. Det er naturligvis frivilligt, om du vil deltage, men fordelen for dig er, at du får et gratis ekstra eftersyn af bygningens elinstallationer. Læs mere om eleftersyn og elinstallationsrapporter på Hvis du er utilfreds med din elinstallationsrapport Elinstallatøren gennemgår elinstallationerne for at kunne give et professionelt og uvildigt billede af, om bygningens elinstallationer er funktionsdygtige og lovlige. Du kan klage, hvis elinstallatøren har overset ulovlige forhold, funktionsfejl eller har begået andre fejl, så elinstallationsrapporten giver et forkert indtryk af elinstallationerne. Du kan klage til Ankenævnet for Tekniske Installationer, Skanderborgvej 238, 8260 Viby J., som behandler klager fra både købere og sælgere over elinstallationsrapporter, som er udarbejdet af elinstallatører som led i huseftersynsordningen. Du skal dog forelægge din klage for elinstallatøren, inden du klager til Ankenævnet. Du kan læse om reglerne om klage og hente et klageskema på eller ved at ringe til Ankenævnet, telefon på hverdage mellem kl. 10 og 12. Ankenævnet træffer afgørelser, så parterne i en hushandel kan undgå retssag. De fleste sager vil normalt være afgjort inden for cirka 6 måneder. Dato: Side 3 af 16 Side 170 af 343

171 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 Til dig, der skal købe Du kan bruge elinstallationsrapporten som hjælp til at vurdere elinstallationerne i den ejendom, du er interesseret i at købe. Når sælger har fået foretaget et eleftersyn, skriver elinstallatøren en elinstallationsrapport på baggrund af de undersøgelser og stikprøver, der er foretaget. Rapporten beskriver, i hvilket omfang bygningens elinstallationer er funktionsdygtige og lovlige. Derudover indeholder rapporten oplysninger fra sælger om elinstallationernes funktionsdygtighed. Hvert konstateret ulovligt forhold og hver funktionsfejl i elinstallationsrapporten får en karakter, der viser, hvor farlig eller alvorlig fejlen er for den enkelte del af installationen. Karaktererne gives ud fra en teknisk vurdering. Karakteren siger ikke noget om, hvor meget en udbedring vil koste. Elinstallationsrapportens karakterer K1, K2 og K3 beskriver ulovlige forhold. K3 angiver et ulovligt forhold, der allerede på kort sigt kan medføre alvorlig fare. K1 og K2 angiver ulovlige forhold, hvor faren er vurderet at være på længere sigt. Ejerskifteforsikringen dækker ikke, at et K3-forhold ved en fejl for eksempel er kategoriseret som et K1- eller K2-forhold. Sælgers oplysninger om elistallationernes funktionsdygtighed er ikke en garanti. Sådan foregår et eleftersyn Elinstallatøren vurderer husets elinstallationer ud fra det, man umiddelbart kan se, og der foretages også stikprøver, hvor nogle aftagelige og løftbare dele af elinstallationerne undersøges. Der bliver ikke tale om at fjerne for eksempel sænkede lofter. Derfor kan der være ulovlige forhold eller funktionsfejl, som ikke bliver opdaget, og som ikke fremgår af elinstallationsrapporten. Hvad kigger elinstallatøren efter? Ved gennemgangen af elinstallationerne vil elinstallatøren blandt andet kontrollere eltavler foretage kontrolmåling af fejlstrømsafbrydere kontrollere materiel bag afbrydere, stikkontakter og lampeudtag kontrollere lavvoltsinstallationer kontrollere elinstallationernes antal og dimensionering kontrollere beskyttelse mod direkte og indirekte berøring med spændingsførende dele. Her er en liste med eksempler på forhold, som elinstallatøren ikke holder øje med: bagatelagtige forhold, herunder sædvanligt slid og ælde, som er normalt for en elinstallation med den pågældende alder, og som ikke påvirker elinstallationernes funktionsdygtighed nævneværdigt dele af elinstallationen, der var utilgængelige elinstallationer uden for selve bygningen hårde hvidevarer andre brugsgenstande om elinstallationen er tidssvarende Karaktersystemet Elinstallatøren giver hvert ulovligt forhold eller hver funktionsfejl en karakter, der svarer til, hvor alvorligt forholdet er: IB Ingen bemærkninger K0 Praktisk eller kosmetisk mangel K1 Ulovligt forhold, som ikke umiddelbart er farligt, og som ikke påvirker funktionsdygtigheden K2 Ulovligt forhold, som på længere sigt kan indebære risiko for personskade eller brand og/eller manglende eller mangelfuld funktionsdygtighed i en mindre og afgrænset del af installationen K3 Ulovligt forhold, som umiddelbart eller på kort sigt kan indebære risiko for personskade eller brand og/eller manglende eller mangelfuld funktionsdygtighed i en væsentlig eller omfattende del af installationen UN Bør undersøges nærmere Dato: Side 4 af 16 Side 171 af 343

172 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 Elinstallationsrapportens gyldighed Elinstallationsrapporten er gyldig i et år, efter den er udarbejdet. Tilstandsrapport Du skal være opmærksom på, at der ud over elinstallationsrapporten også er krav om en tilstandsrapport, for at der kan tegnes ejerskifteforsikring. Læs mere om dette på Ejerskifteforsikring Når du køber et hus, kan du tegne en ejerskifteforsikring, hvis der er udarbejdet en elinstallationsrapport og en tilstandsrapport. Hvis du ikke tegner en ejerskifteforsikring, skal du normalt selv betale alle udgifter til udbedring af husets elinstallationer, hvad enten ulovlige forhold eller funktionsfejl er nævnt i en elinstallationsrapport eller ej. Der kan være forskel på, hvad ejerskifteforsikringen dækker. Det fremgår af tilbuddet og betingelserne fra forsikringsselskabet. Lovgivningen fastsætter dog nogle minimumskrav for dækningens omfang. Sælger skal betale den ene halvdel af forsikringspræmien. Du skal betale den anden. Selv om du har fået tilbud fra sælgers forsikringsselskab, må du gerne vælge et andet selskab. Sælger er dog ikke forpligtet til at betale mere end sit oprindelige tilbud, hvis præmien til det nye forsikringsselskab er højere. Om ejerskifteforsikring Ejerskifteforsikringen kan sikre dig mod større udgifter til blandt andet udbedring af skjulte ulovlige elinstallationer. Du må normalt selv betale for udgifter til udbedring af mindre forhold ved elinstallationerne, som ikke umiddelbart kan indebære risiko for personskade eller brand, vedligeholdelse samt udbedring af almindeligt slid og ælde. Forhold, der er beskrevet i elinstallationsrapporten eller i tilstandsrapporten, er ikke dækket af ejerskifteforsikringen, medmindre forholdet er klart forkert beskrevet. Ejerskifteforsikringen dækker heller ikke forhold ved elinstallationer, der er normale i ældre huse. Du kan læse mere om ejerskifteforsikring på Dato: Side 5 af 16 Side 172 af 343

173 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 Til dig, der skal sælge Elinstallatøren gennemgår installationer og installationsdele i bygningen for at afdække ulovlige forhold eller funktionsfejl. Som sælger skal du give oplysninger efter din bedste overbevisning. Forkerte oplysninger kan være ansvarspådragende. I elinstallationsrapporten beskriver elinstallatøren, om bygningens elinstallationer var ulovlige efter de regler, der var gældende, da installationerne blev udført, eller om der er konstateret manglende eller nedsat funktion ved bygningens elinstallationer. Det er dig som sælger, der skal bestille eleftersynet. Efter gennemgangen af elinstallationerne får du elinstallationsrapporten fra elinstallatøren. Det er vigtigt, at du læser elinstallationsrapporten grundigt. Hvis du mener, at elinstallatøren har skrevet noget forkert, for eksempel fordi han har misforstået dine oplysninger om elinstallationernes funktionsdygtighed, skal du straks kontakte elinstallatøren for at få det afklaret. Du skal præsentere elinstallationsrapporten for køberen sammen med et tilbud om en ejerskifteforsikring, inden køber underskriver købsaftalen. Samtidig skal du også præsentere en tilstandsrapport. Kun på den måde kan du blive fritaget for det normale 10-årige sælgeransvar. Du kan kun blive fritaget for ansvaret, hvis du opfylder følgende fire punkter: Elinstallationsrapporten er udarbejdet mindre end 1 år før den dag, hvor køberen modtager rapporten. Du har også fået udarbejdet tilstandsrapport. Du fremskaffer et tilbud på en ejerskifteforsikring og tilbyder at betale halvdelen af præmien. Du sikrer dig, at køberen er klar over, at dit 10-årige sælgeransvar er bortfaldet. Du skal dog være klar over, at du som sælger fortsat kan komme til at hæfte for: forhold uden for bygningen (for eksempel elinstallationer ved fritstående havebelysning) hvis du bevidst eller groft uagtsomt har givet ukorrekte oplysninger i forbindelse med eleftersynet (for eksempel ved at fortie funktionsmangler, du har kendskab til). Hvad bruges oplysningerne til? Oplysningerne i elinstallationsrapporten indgår i et register, som administreres af Sikkerhedsstyrelsen. Registret vil blive brugt til at planlægge Sikkerhedsstyrelsens kontroltilsyn. I forbindelse med denne kontrol vil oplysningerne også indgå i Sikkerhedsstyrelsens sagsbehandling. Derudover vil registret blive anvendt til statistiske formål. Dato: Side 6 af 16 Side 173 af 343

174 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 Sammenfatning af eleftersyn Etage Rum IB K0 K1 K2 K3 UN Stuen Eltavle Stuen Depot v/ tavle Stuen Køkken Stuen Stue Stuen Entre Stuen Gang v/ bagdør Stuen Badeværelse Stuen Soveværelse Stuen Børneværelse Stuen Børneværelse Stuen Loftrum Stuen Uden på bygningen Stuen Børneværelse Generelt Forklaring af karakterer Elinstallatøren giver hvert ulovligt forhold eller hver funktionsfejl en karakter, der svarer til, hvor alvorligt forholdet er: IB Ingen bemærkninger K0 Praktisk eller kosmetisk mangel K1 Ulovligt forhold, som ikke umiddelbart er farligt, og som ikke påvirker funktionsdygtigheden K2 Ulovligt forhold, som på længere sigt kan indebære risiko for personskade eller brand og/eller manglende eller mangelfuld funktionsdygtighed i en mindre og afgrænset del af installationen K3 Ulovligt forhold, som umiddelbart eller på kort sigt kan indebære risiko for personskade eller brand og/eller manglende eller mangelfuld funktionsdygtighed i en væsentlig eller omfattende del af installationen UN Bør undersøges nærmere Dato: Side 7 af 16 Side 174 af 343

175 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 Elinstallationens tilstand Stuen Eltavle Spørgsmål Svar Karakter Note Er tavlen let tilgængelig for betjening? Er tavlekapslingen intakt? Er tavlen opmærket korrekt? Er der det krævede antal lysgrupper? Er der fejlstrømsafbryder (HPFIeller HFI-afbryder)? Fungerer fejlstrømsafbryderen korrekt ved kontrolmåling? Slår fejlstrømsafbryderen fra ved påvirkning af testknappen? Er hele installationen beskyttet mod indirekte berøring? Er der anvendt sikringer svarende til elinstallationen? Er der en virksom jordforbindelse? Dato: Side 8 af 16 Side 175 af 343

176 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 Depot v/ tavle Spørgsmål Svar Karakter Note Er der det krævede antal stikkontakter? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere, og er de installeret korrekt? Er der dåser over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Er fastmonterede og stationære brugsgenstande (fx vaskemaskine og tørretumbler) forbundet til beskyttelseslederen? Ikke relevant Hvad har været adskilt? Køkken Spørgsmål Svar Karakter Note Er der det krævede antal stikkontakter? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er stikkontakterne fordelt på to lysgrupper? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere, og er de installeret korrekt? Er der dåser over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Er fastmonterede og stationære brugsgenstande (fx komfur og opvaskemaskine) forbundet til beskyttelseslederen? Ikke relevant Ikke relevant Hvad har været adskilt? Stikkontakt ved væg ved dør Dato: Side 9 af 16 Side 176 af 343

177 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 Stue Spørgsmål Svar Karakter Note Er der det krævede antal stikkontakter? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere, og er de installeret korrekt? Er der dåser over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Ikke relevant Hvad har været adskilt? Entre Spørgsmål Svar Karakter Note Er der det krævede antal stikkontakter? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere, og er de installeret korrekt? Er der dåser over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Ikke relevant Ikke relevant Hvad har været adskilt? Dato: Side 10 af 16 Side 177 af 343

178 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 Gang v/ bagdør Spørgsmål Svar Karakter Note Er der det krævede antal stikkontakter? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere, og er de installeret korrekt? Er der dåser over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Ikke relevant Ikke relevant Hvad har været adskilt? Badeværelse Spørgsmål Svar Karakter Note Er der den krævede stikkontakt? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere, og er de installeret korrekt? Er der dåser over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Er fastmonterede og stationære brugsgenstande (fx vaskemaskine og tørretumbler) forbundet til beskyttelseslederen? Er installationen og brugsgenstande korrekt placeret i forhold til beskyttelsen mod vand? Ikke relevant Nej K0 Stikkontakt i badeværelse er placeret i område 1. Det må dog antages at installationen er fra installationen oprindelse her var der ingen krav til placering af stikkontakter, da bad og køkken ikke blev betegnet som vådrum. Hvad har været adskilt? Dato: Side 11 af 16 Side 178 af 343

179 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 Soveværelse Spørgsmål Svar Karakter Note Er der det krævede antal stikkontakter? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere, og er de installeret korrekt? Er der dåser over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Ikke relevant Hvad har været adskilt? Børneværelse 1 Spørgsmål Svar Karakter Note Er der det krævede antal stikkontakter? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere, og er de installeret korrekt? Er der dåser over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Ikke relevant Hvad har været adskilt? Afbryder ved væg ved dør Dato: Side 12 af 16 Side 179 af 343

180 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 Børneværelse 2 Spørgsmål Svar Karakter Note Er der det krævede antal stikkontakter? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere, og er de installeret korrekt? Er der dåser over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Ikke relevant Hvad har været adskilt? Loftrum Spørgsmål Svar Karakter Note Er der det krævede antal stikkontakter? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere? Er der dåser over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Ikke relevant Ikke relevant Ikke relevant Ikke relevant Hvad har været adskilt? Dato: Side 13 af 16 Side 180 af 343

181 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 Uden på bygningen Spørgsmål Svar Karakter Note Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er brugsgenstande (fx lamper) forbundet til beskyttelseslederen? Har det elektriske materiel den korrekte kapslingsklasse? Ikke relevant Ikke relevant Hvad har været adskilt? Børneværelse 3 Spørgsmål Svar Karakter Note Er der det krævede antal stikkontakter? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere, og er de installeret korrekt? Er der dåser over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Ikke relevant Hvad har været adskilt? Besøget Elinstallationen gennemgået: Gennemgangen foretaget af: Lars Hostrup Starttidspunkt: 16:45 Sluttidspunkt: 16:45 Spørgsmål Svar Note Var der adgang til alle rum? Blev alle rum gennemgået? Dato: Side 14 af 16 Side 181 af 343

182 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 Generelt Spørgsmål Svar Karakter Note Er al materiel fastgjort? Er der låg på dåser og rosetter? Er der anvendt korrekt ledningsmateriel som fast installation? Er installationen beskyttet mod mekanisk overlast? Er samlinger anbragt i dåser? Dato: Side 15 af 16 Side 182 af 343

183 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 Sælgers oplysninger om funktionsdygtighed Spørgsmål Svar Note Fungerer hele elinstallationen? Stemmer sælgers oplysninger om funktionsdygtigheden overens med gennemgangen Stamoplysninger Boligen Adresse Tuenvej 125, 1 Postnr. og by 9900 Frederikshavn Opført år 1954 Samlet bygningsareal 147 Særlige oplysninger om ejendommen Boligens ejer Adresse Tuenvej 125, 1 Navn Postnr. og by Forsvarets Bygningstjeneste 9900 Frederikshavn Telefon xxxxxx Dato: Side 16 af 16 Side 183 af 343

184 Energimærkning SIDE 1 AF 10 Adresse: Tuenvej 125 Postnr./by: 9900 Frederikshavn BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 7 år fra: Energikonsulent: Aage Hjortshøj Programversion: Energy08, Be06 version 4 Firma: Boligeftersyn ApS Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent. Beregnet varmeforbrug Udgift inkl. moms og afgifter: kr./år Energimærke A Forbrug: 4.161,8 m³ naturgas Energimærket angiver varmeforbrug under standard-betingelser for vejr, familiestørrelse, krav til rumtemperatur, forbrugsvaner m.m. Mærket fortæller altså om bygningens kvalitet - ikke om måden den bruges på eller om vinteren var kold eller mild. Derfor kan det beregnede årsforbrug afvige fra det faktiske forbrug, som det fremgår af el- og varme-regninger. Læs mere i pjecen "Sådan beregnes varmeforbruget i boligens energimærke" på B C D E F G G Kan det blive bedre? Bygningen kan forbedres, så der bruges mindre energi. Det vil gøre det billigere at bo i huset og kan gøre det mere attraktivt ved salg. Energikonsulenten foreslår forbedringerne nedenfor. Der kan være flere forslag på side 2. Se mere om forslagene i afsnittet Energikonsulentens bygningsgennemgang. Årlig Årlig Skønnet besparelse i besparelse i investering Tilbage- Forslag til forbedring energienheder kr. inkl. moms inkl.moms betalingstid 1 Isolering af tilslutningsrør til varmtvandsbeholder 2 Isolering af hule ydervægge ved indblæsning af granulat 7 kwh el 124,5 m³ naturgas 40 kwh el 732,7 m³ naturgas kr. 700 kr. 0,7 år kr kr. 5,4 år 3 Udskiftning af toilet 6,40 m³ koldt brugsvand 400 kr kr. 13,6 år 4 Montering af 20 kvm solceller i taget kwh el kr kr. 15,5 år Side 184 af 343

185 Energimærkning SIDE 2 AF 10 Energimærkning nr.: Gyldigt 7 år fra: Energikonsulent: Aage Hjortshøj Programversion: Energy08, Be06 version 4 Firma: Boligeftersyn ApS Bemærk: Forslagene bygger på det beregnede energiforbrug. Forbruget er beregnet med standard-betingelser for vejr, familiestørrelse, krav til rumtemperatur, forbrugsvaner m.m. Hvis man fx har en stor familie eller holder en særlig høj temperatur i huset, bruger man som regel mere energi end konsulenten har beregnet. Jo højere det nuværende forbrug er, desto mere kan man spare med forslagene ovenfor. Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. Konsulenten har skønnet den nødvendige investering til hvert forslag. Det vil sige udgifter til materialer og håndværkere samt, hvis det er skønnet nødvendigt, arkitekt/ingeniør, byggeplads og andre følgeomkostninger. Eksempel på beregning af tilbagebetalingstid: Investering = kr. Besparelse = kr per år. Tilbagebetalingstid = 100/20 = 5 år. Hvis flere forslag gennemføres, bliver den samlede besparelse ikke nødvendigvis summen af besparelserne ved de enkelte forslag. Det er fx ikke tilfældet hvis man både får en mere effektiv varmekilde og bedre isolering. Samlet besparelse her og nu Så meget udgør den samlede besparelse, hvis man gennemfører alle forslag nævnt ovenfor: Samlet besparelse på varme kr./år Samlet besparelse på el til andet end opvarmning kr./år Samlet besparelse på vand 369 kr./år Besparelser i alt kr./år Investeringsbehov kr. inkl. moms Det er som regel en god forretning at gennemføre energiforbedringer. Og jo dyrere energi bliver, desto mere tjener man på forbedringerne. Lavt energiforbrug kan også gøre en ejendom mere værd og lettere at sælge. Foruden de økonomiske fordele giver energiforbedring ofte et lunere og mindre fugtigt hus med bedre indeklima. Sidst, men ikke mindst: Ved at energiforbedre begrænser man CO2-udledningen og de klimaforandringer, som truer vores fælles fremtid og som allerede rammer de mest udsatte befolkninger. Side 185 af 343

186 Energimærkning SIDE 3 AF 10 Energimærkning nr.: Gyldigt 7 år fra: Energikonsulent: Aage Hjortshøj Programversion: Energy08, Be06 version 4 Firma: Boligeftersyn ApS Hvis alle forslag gennemføres vil det forbedre husets energimærkning til karakteren: E Til sammenligning: For nyt byggeri er Bygningsreglementets minimumskrav i øjeblikket karakteren B. Hvis en bygning opnår karakteren A1 eller A2 betegnes den ifølge Bygningsreglementet som et lavenergihus Energiforbedring ved ombygning og renovering Ved ombygning og renovering er det som regel særligt attraktivt at gennemføre energiforbedringer. Hvis man fx isolerer samtidig med at man lægger nyt tag, kan energibesparelsen i nogle tilfælde betale både for isolering og det nye tag. Og det er naturligvis praktisk at få gennemført energiforbedringer, når der alligevel er håndværkere i huset. Det er desuden lovpligtigt at forbedre klimaskærm og installationer i forbindelse med større ombygninger. Læs mere i Bygningsreglementet ( Reglerne findes i kapitel 7.3 og 7.4. Eksempler på energiforbedring som kan gennemføres i forbindelse med ombygning eller renovering: Forslag til forbedring Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. inkl. moms 5 Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 200 mm. 12 kwh el 220,0 m³ naturgas 6 Udskiftning af 2 lags termoruder i vinduer til energiruder med U-værdi mindre end 1,1. Energiruderne skal være med varm kant. 10 kwh el 174,5 m³ naturgas kr kr. Udskiftning af 2 lags termoruder i vinduer til energiruder med U-værdi mindre end 1,1. Energiruderne skal være med varm kant. Udskiftning af 2 lags termoruder i vinduer til energiruder med U-værdi mindre end 1,1. Energiruderne skal være med varm kant. Udskiftning af 2 lags termoruder i vinduer til energiruder med U-værdi mindre end 1,1. Energiruderne skal være med varm kant. 7 Udskiftning af vinduer med 1 lag glas 8,2 m³ naturgas 68 kr. 8 Nyt terrændæk 28 kwh el kr. Side 186 af ,7 m³ naturgas

187 Energimærkning SIDE 4 AF 10 Energimærkning nr.: Gyldigt 7 år fra: Energikonsulent: Aage Hjortshøj Programversion: Energy08, Be06 version 4 Firma: Boligeftersyn ApS Forslag til forbedring Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. inkl. moms 9 Efterisolering af lette ydervægge med 100 mm. 2 kwh el 30,9 m³ naturgas 300 kr. Energikonsulentens konklusion og kommentarer Ejendommen er et en-familieshus i 1 plan og opført i Huset er beregnet til at have en opvarmet stueetage på 139 m². Energimærket er beregnet på baggrund af markopmålinger. Da der ikke der foreligger relevant tegningsmateriale til at fastslå isoleringsværdien i de lukkede konstruktioner/bygningsdele, vurderes dette udfra et fagligt skøn, der er baseret på erfaring og byggeskik på opførelsestidspunktet. Der kan derfor være afvigelser mellem faktiske og skønnede forhold. Huset er, alderen taget i betragtning, i rimelig isoleringsmæssig stand. Der er forslag til energimæssigt rentable forbedringer. I energimærket er der forslag, som har en tilbagebetalingstid på over 10 år. Trods tidshorisonten anbefales det at gennemføre tiltagene, da dette ofte resulterer i et bedre indeklima og generelt en forbedring af komforten for husets beboere. Derudover skal forslagene ses som en investering, der på sigt nedbringer energiforbruget, og som derved har en højere gensalgsværdi. Det opvarmede areal er beregnet ud fra BBR - sammenholdt med konsulentens registreringer og relevant tegningsmateriale. Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Loft og tag Status: Forslag 5: Loft mod uopvarmet tagrum er isoleret med 150 mm mineraluld. Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 200 mm. Inden efterisolering af loft igangsættes skal det undersøges nærmere om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Evt. udførelse af ny dampspærre eller udbedring af utætheder skal tillægges de anførte overslagspriser. Evt. etablering af gangbro eller hævning af eksisterende gangbro eller gulvbrædder i tagrummet skal også tillægges overslagsprisen. Side 187 af 343

188 Energimærkning SIDE 5 AF 10 Energimærkning nr.: Gyldigt 7 år fra: Energikonsulent: Aage Hjortshøj Programversion: Energy08, Be06 version 4 Firma: Boligeftersyn ApS Ydervægge Status: Ydervægge er dels udført som 30 cm hulmur. Vægge består udvendigt og indvendigt af en halvstens teglmur med 75 mm hulrum. Hulrummet er ikke isoleret. Ydervægge er dels udført som let konstruktion med beklædning ud- og indvendig. Hulrum mellem beklædninger er isoleret med ca. 50 mm mineraluld. Forslag 2: Forslag 9: Isolering af uisolerede hulmure med mineraluldsgranulat. Inden isoleringsarbejdet påbegyndes bør godkendt isolatør vurdere, om ydervægge er velegnet til isolering. Visse ydervægge egner sig ikke til hulmursisolering, da der kan opstå fugtproblemer og afskalning af facaden. Fjernelse af eksisterende beklædning og isolering. Montering af indvendig isoleringsvæg på lette udvendige massive mure med 100 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Vinduer, døre og ovenlys Status: Vinduer og døre er monteret med 2 lags termorude. Enkelte dog med energirude. Oplukkelige vindue i toilet med 1 ramme. Vinduet er monteret med 1 lag glas. Forslag 6: Udskiftning af 2 lags termoruder i vinduer til energiruder med U-værdi mindre end 1,1. Energiruderne skal være med varm kant. Forslag 7: Udskiftning af vinduer med 1 lag glas til nye vinduer monteret med 2 lags energirude med varm kant. Gulve og terrændæk Status: Terrændæk i hovedhus er udført i beton og med strøgulve. Gulvet er uisoleret. Terrændæk i udbygning og bad/toilet er udført i beton og slidlagsgulv. Gulvet er uisoleret. Forslag 8: Fjernelse af eksisterende terrændæk og udgravning til underkant af ny isolering, der afrettes i tyndt sandlag. Der isoleres med 250 mm fast mineraluld eller polystyrenplader, og afsluttes med 10 cm beton og slidlagsgulve. Hvis gulve forsynes med gulvvarme øges isoleringen til 300 mm. Overside af slidlag afpasses ny gulvbelægning. Eksisterende installationer efterisoleres og fastholdes for senere indstøbning. Hvis der er samlinger på rør må disse ikke indstøbes. Alternativt udføres nye installationer. Nye installationer er ikke indregnet i investeringen. Ovenstående renovering lever op til kravene i Bygningsreglementet. Side 188 af 343

189 Energimærkning SIDE 6 AF 10 Energimærkning nr.: Gyldigt 7 år fra: Energikonsulent: Aage Hjortshøj Programversion: Energy08, Be06 version 4 Firma: Boligeftersyn ApS Ventilation Ventilation Status: Der er naturlig ventilation i hele bygningen i form af spalteventiler i vinduer og aftræksventiler i bad, samt mekanisk udsugning fra emhætte i køkken. Bygningen er normal tæt, da konstruktionssamlinger og fuger ved vindues- og døråbninger, samt tætningslister i vinduer og udvendige døre er rimelig intakte. Varme Varmeanlæg Status: Varmt vand Status: Ejendommen opvarmes med naturgas. Anlægget er et centralvarmeanlæg. Kedlen er en nyere solokedel, isoleret og med kappe. Kedlen er forsynet med nyere gasbrænder. Der er integreret pumpe til cirkulation. Der er ikke integreret varmvandsbeholder i kedlen. Varmt brugsvand produceres i 50 l varmtvandsbeholder, isoleret med 30 mm skumisolering. Tilslutningsrør til varmtvandsbeholder er udført som 3/4" stålrør. Rørene er uisolerede. Forslag 1: Isolering af uisolerede tilslutningsrør til varmtvandsbeholder med 50 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Fordelingssystem Status: Automatik Status: Den primære opvarmning af ejendommen sker via radiatorer i opvarmede rum. Varmefordelingsrør er udført som to-strengs anlæg. Varmefordelingsrør er udført som 1" stålrør. Rørene er skønnet isoleret med 10 mm isolering. Der er monteret termostatiske reguleringsventiler på radiatorer til regulering af korrekt rumtemperatur. Udenfor fyringssæsonen forudsættes det i beregninger at fordelingsanlæg til varmekilder kan afbrydes, enten automatisk via udeføler eller manuelt ved at lukke ventiler. Vedvarende energi Solceller Status: Solceller forefindes ikke. Der er stillet forslag om etablering af solceller. Forslag 4: Såfremt lokalplanen tillader det, monteres der solceller på den sydøstlige tagflade. Det anbefales, at der monteres solceller af typen Monokrystalinsk silicium eller Polykrystallinsk silicium med et Side areal 189 på af kvm, indbygget i tagbelægningen så cellerne

190 Energimærkning SIDE 7 AF 10 Energimærkning nr.: Gyldigt 7 år fra: Energikonsulent: Aage Hjortshøj Programversion: Energy08, Be06 version 4 Firma: Boligeftersyn ApS Varmepumper fremstår mest diskret. Monokrystallinsk silicium har en noget bedre virkningsgrad, men er samtidig noget dyrere. I forslaget er regnet med typen Polykrystallinsk silicium af god kvalitet. Der kan installeres billigere solceller, men dette kan ikke anbefales. Status: Jordvarme/varmepumpe forefindes ikke. Der er ikke stillet forslag om etablering af jordvarme/varmepumpe, idet det har vist sig urentabelt Solvarme Status: Solvarmeanlæg forefindes ikke. Der er ikke stillet forslag om etablering af solvarmeanlæg, idet det har vist sig urentabelt Vand Toiletter Status: Forslag 3: Toilet med middel skyl (8 liter/skyl). Udskiftning af toilet til toilet med lavt skyl Oplyst varmeforbrug Udgifter inkl. moms og afgifter: Forbrug: Aflæst periode: Kommentar: Husets varmeforbrug er ikke oplyst, men det beregnede forbrug anses for passende for denne ejendom med de nuværende isoleringsmæssige forhold. Side 190 af 343

191 Energimærkning SIDE 8 AF 10 Energimærkning nr.: Gyldigt 7 år fra: Energikonsulent: Aage Hjortshøj Programversion: Energy08, Be06 version 4 Firma: Boligeftersyn ApS Bygningsbeskrivelse Opførelsesår: 1954 År for væsentlig renovering: Varme: Kedel, Naturgas Supplerende opvarmning: Ingen Boligareal ifølge BBR: 147 m² Erhvervsareal ifølge BBR: 0 m² Opvarmet areal: 139 m² Anvendelse ifølge BBR: Parcelhus Kommentar til BBR-oplysninger: Det registrerede boligareal svarer til oplysningerne i BBR-ejeroplysningsskemaet/ Fyrrum er uopvarmet og ikke medregnet opvarmet areal. Energipriser Anvendt energipris inkl. moms og afgifter: Koldt brugsvand: 57,70 kr. pr. m³ Naturgas: 8,25 kr. pr. m³ El: Fast afgift: 2,00 kr. pr. kwh 0,00 kr. pr. år Side 191 af 343

192 Energimærkning SIDE 9 AF 10 Energimærkning nr.: Gyldigt 7 år fra: Energikonsulent: Aage Hjortshøj Programversion: Energy08, Be06 version 4 Firma: Boligeftersyn ApS Hvad er energimærkning? Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning af lejligheder skal sælger eller udlejer fremlægge en gyldig energimærkning. Gyldigheden af mærkningen er 10 år hvis summen af energibesparelser med tilbagebetalingstid under 10 år er mindre end 5% af energiforbruget. Hvis summen af disse energibesparelser er mere end 5% er gyldigheden 7 år. Reglerne gælder også ved salg af andelsboliger. Bygninger, som er større end 1000 m2, skal altid have et gyldigt energimærkning. Det vil sige at mærkningen skal gentages inden gyldigheden af den tidligere mærkning udløber. Energimærkningen gennemføres af beskikkede energikonsulenter eller certificerede energimærkningsfirmaer. Energistyrelsen overvåger ordningen og udtager energimærkninger til kontrol. Den daglige administration af ordningen varetages af Sekretariatet for Energieffektive bygninger (SEEB), på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes konkrete tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig konkret vurdering af løsninger og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Klagemulighed Du kan som ejer eller køber af ejendommen klage over faglige og kvalitetsmæssige forhold vedrørende energimærkningen. Klagen skal i første omgang rettes til det certificerede energimærkningsfirma, der har udarbejdet mærkningen, senest 1 år efter energimærkningsrapportens dato. Hvis bygningen efter indberetningen af energimærkningsrapporten har fået ny ejer, skal klagen være modtaget i det certificerede firma senest 1 år efter den overtagelsesdag, som er aftalt mellem sælger og køber, dog senest 6 år efter energimærkningsrapportens datering. Klagen skal indgives på et skema, som er udarbejdet af Energistyrelsen. Dette skema finder du på Det certificerede energimærkningsfirma behandler klagen og meddeler skriftligt sin afgørelse af klagen til dig som klager. Det certificerede energimærkningsfirmas afgørelse af en klage kan herefter påklages til Energistyrelsen. Dette skal ske inden 4 uger efter modtagelsen af det certificerede energimærkningsfirmas afgørelse af sagen. Klagen kan i alle tilfælde indbringes af bygningens ejer, herunder i givet fald en ejerforening, en andelsforening, anpartsforening eller et boligselskab, ejere af ejerlejligheder, andelshavere, anpartshavere og aktionærer i et boligselskab, samt købere eller erhververe af energimærkede bygninger eller lejligheder. Reglerne fremgår af 41 og 42 i bekendtgørelse nr. 61 af 27. januar Side 192 af 343

193 Energimærkning SIDE 10 AF 10 Energimærkning nr.: Gyldigt 7 år fra: Energikonsulent: Aage Hjortshøj Programversion: Energy08, Be06 version 4 Firma: Boligeftersyn ApS Energistyrelsens adresse er: Energistyrelsen Amaliegade København K [email protected] Yderligere oplysninger kan fås på Læs mere Energikonsulent Energikonsulent: Aage Hjortshøj Firma: Boligeftersyn ApS Adresse: St. Kongensgade 60, København K Telefon: [email protected] Dato for bygningsgennemgang: Energikonsulent nr.: Se evt. for opdateret kontaktinformation om energikonsulenten. Side 193 af 343

194 Huseftersyn Tilstandsrapport for ejendommen Sælger: Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Adresse Tuenvej 127 Postnr Dato HE nr By Frederikshavn Udløbsdato Lb. nr. H Kommunenr./Ejendomsnr Matrikel/Ejerlav: 2P Elling By, Elling Internt sagsnummer aah/fma/ Indhold Vigtige oplysninger om huseftersyn 2 Tilstandsrapport for ejendommen 6 Registrering af bygningens tilstand (noter) 8 Sammenfatning af huseftersyn - beboelsesdelen 10 Sælgers oplysninger om ejendommen 12 Bygningskonstruktioner - oplysninger til ejerskifteforsikring 16 Besøg Har du behov for yderligere information om huseftersynet og tilstandsrapporten, kan du besøge hjemmesiden På hjemmesiden kan du blandt andet hente forskellige foldere med nyttig information om huseftersynsordningen. Side 194 af 343

195 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 7.0 Vigtige oplysninger om huseftersyn Når du skal købe eller sælge hus eller lejlighed, har du brug for at vide noget om huseftersyn, tilstandsrapport og ejerskifteforsikring. Her får du en kort introduktion og et hurtigt overblik, men du kan finde meget mere information om huseftersyn på hjemmesiden Huseftersyn bliver udført af en bygningssagkyndig, som Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har beskikket. Den bygningssagkyndige repræsenterer hverken køber eller sælger. Hans opgave er at give et professionelt og uvildigt billede af bygningens synlige skader. Bygningssagkyndige er fagfolk, som har mindst fem års erfaring med bygningsundersøgelser eller tilsyn med byggeri, og som har fået en efteruddannelse i reglerne for huseftersyn. Beskikkelsen kræver desuden, at den bygningssagkyndige har en gyldig ansvarsforsikring, som kan dække fejl begået i tilstandsrapporten i mindst 5 år. Den bygningssagkyndiges gennemgang af huset tager udgangspunkt i huse af tilsvarende alder og type og altså ikke et nyt hus. Du skal derfor være opmærksom på, at forhold, som er almindelige for disse huse, ikke nødvendigvis nævnes som skader i tilstandsrapporten. Disse almindelige forhold ved hustypen kan du i stedet læse mere om i den generelle hustypebeskrivelse, som er vedlagt. Hvis du er utilfreds med din tilstandsrapport Den bygningssagkyndige bør finde alle synlige skader og forhold, som kan give skader. Du kan naturligvis klage, hvis den sagkyndige har overset synlige skader eller lavet andre fejl, så tilstandsrapporten giver et forkert indtryk af huset. Du kan klage til Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige, som behandler klager fra både købere og sælgere over tilstandsrapporter, som er udarbejdet af beskikkede bygningssagkyndige. Du skal dog forelægge din klage for den bygningssagkyndige, inden du klager til nævnet. Du kan læse om reglerne for klager og hente et klageskema på eller ved at ringe til nævnet på tlf Nævnet træffer afgørelser, så parterne i en hushandel slipper for retssager. De fleste sager bliver afgjort inden for ca. 6 måneder. Nævnet udfører også løbende kvalitetskontrol af de bygningssagkyndiges arbejde. Du kan derfor komme ud for at blive kontaktet af en af nævnets syns- og skønsmænd, som vil bede om lov til at gennemgå din ejendom. Det er naturligvis frivilligt, om du vil deltage, men fordelen for dig er, at du får et gratis ekstra eftersyn af din ejendom. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 195 af 343 Tre vigtige ting, du skal vide om rapporten: En tilstandsrapport er en skadesrapport Den bygningssagkyndige foretager en visuel gennemgang af huset. Ved gennemgangen anvendes en systematisk metode, som afdækker synlige skader eller forhold, som kan udvikle sig til skader. Du får ikke oplysninger om ejendommens generelle vedligeholdelsesstand eller om f.eks. forventet restlevetid for bygningsdele. Tilstandsrapporten kan derfor ikke sammenlignes med en varedeklaration. Omfatter synlige skader Der kan være skjulte skader, som den bygningssagkyndige ikke har mulighed for at finde. Eftersynet handler om synlige forhold ved huset, som har givet - eller senere kan risikere at give - en skade. Ejerskifteforsikringen kan beskytte mod omkostninger til skader, som ikke er synlige. Høj karakter er ikke nødvendigvis det samme som høj udgift Der er ikke en direkte sammenhæng mellem den karakter, som den bygningssagkyndige giver en skade og prisen på at udbedre skaden. Der kan være skader, som hurtigt og billigt kan udbedres, men som bliver alvorlige for huset, hvis der ikke gøres noget. Alvorlige skader får en høj karakter (K2 eller K3), uanset om de er billige eller dyre at udbedre. Den sagkyndige kan også bruge karakteren UN. Denne karakter skal forstås som en advarselslampe, der tændes. Her er noget, som kræver en nærmere undersøgelse, end eftersynet har mulighed for. Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 2 af 16

196 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 7.0 Til dig, der skal købe Du kan bruge tilstandsrapporten som hjælp til at vurdere den fysiske tilstand af den ejendom, du er interesseret i at købe. Når sælger har fået foretaget et huseftersyn, skriver den bygningssagkyndige en tilstandsrapport. Rapporten beskriver de skader eller tegn på skader, som den bygningssagkyndige har fundet ved huseftersynet. Derudover består rapporten af sælgers oplysninger om ejendommens tilstand. Hver skade i tilstandsrapporten har en karakter, der viser, hvor alvorlig skaden er for den enkelte del af bygningen. Karaktererne er en byggeteknisk vurdering. Den siger ikke noget om, hvor meget det vil koste at udbedre en skade. Sådan foregår et huseftersyn Den bygningssagkyndige vurderer huset ud fra det, han umiddelbart kan se. Han må gerne bruge enkle tekniske hjælpemidler, men fjerner ikke gulvtæpper, sænkede lofter osv. Derfor kan der være skader, som den bygningssagkyndige ikke kan opdage, og som derfor ikke fremgår af tilstandsrapporten. Hvad kigger den bygningssagkyndige efter? Huseftersynet afdækker altså synlige skader, som reducerer bygningens funktion og værdi nævneværdigt. Det kan f.eks. være svampeskader, konstruktionsfejl eller sætningsskader. Huseftersynet afdækker også tegn på skader eller fysiske forhold, der kan udvikle sig til en skade. Her er en liste med eksempler på forhold, som den bygningssagkyndige ikke holder øje med: El- og vvs-installationernes funktion Sædvanligt slid og normal vedligeholdelsesstand Småting, som ikke påvirker bygningens brug eller værdi særlig meget Bygningens placering på grunden Bygningens planløsning Bygningens indretning Løsøre, f.eks. hårde hvidevarer Udendørs svømmebassiner og pumpeanlæg Markiser og baldakiner Installationer uden for bygningerne Bygningens æstetik og arkitektur Bygningens lovlighed (bortset fra åbenlyse overtrædelser af bygningslovgivningen) Karaktersystemet Den bygningssagkyndige giver hver skade - og de forhold der kan medføre skader - en karakter, der svarer til, hvor alvorligt forholdet er: Kosmetiske skader (KO) Mindre alvorlige skader (K1) Alvorlige skader (K2) Kritiske skader (K3) Bør undersøges nærmere (UN) Du skal være opmærksom på, at der kan være skader i et hus, som den bygningssagkyndige ikke har mulighed for at opdage, og som derfor ikke er nævnt i tilstandsrapporten. Du skal også være opmærksom på, at forhold, som er typiske for huse af den pågældende type og alder, ikke nødvendigvis nævnes i tilstandsrapporten. Hvis der f.eks. er fugt i kælderen på et ældre hus, vil det kun blive nævnt i tilstandsrapporten, hvis fugten giver nærliggende risiko for skader på bygningen. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 196 af 343 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 3 af 16

197 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 7.0 Tillæg og allonger til tilstandsrapporten Tilstandsrapporten kan være suppleret af et tillæg. Tillægget kan indeholde oplysninger om forhold, som ikke skal fremgå af tilstandsrapporten, men det kan også indeholde oplysninger, som uddyber tilstandsrapportens oplysninger. Tillægget er ikke en del af tilstandsrapporten og er ikke omfattet af huseftersynsordningen. Klager over tillægget kan derfor ikke indbringes for Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige. En allonge er derimod en tilføjelse til - eller korrektion af - oplysninger i tilstandsrapporten. Allongen er en del af tilstandsrapporten og er derfor omfattet af huseftersynet. En allonge kan kun udarbejdes i tilstandsrapportens gyldighedsperiode, som er 6 måneder. Eleftersyn Du skal være opmærksom på, at der udover tilstandsrapporten også er krav om en elinstallationsrapport, for at der kan tegnes ejerskifteforsikring. Læs mere om dette på hjemmesiden Om ejerskifteforsikring Ejerskifteforsikringen kan sikre dig mod større udgifter til bl.a. skjulte skader. Men husk: Du får ikke erstattet gammelt med nyt størrelsen på en eventuel erstatning afhænger af bygningens alder. Dette vil være beskrevet i detaljer i tilbuddet på ejerskifteforsikring. Udgifter til mindre skader, vedligeholdelse samt udbedring af almindeligt slid og ælde må du normalt selv betale for. Forhold, der er anført i tilstandsrapporten eller elinstallationsrapporten, er ikke dækket af ejerskifteforsikringen, medmindre forholdet er klart forkert beskrevet. Ejerskifteforsikringen dækker heller ikke forhold, der er normale for husets type og alder. Du kan læse mere om ejerskifteforsikring på Ejerskifteforsikring Når du køber et hus, kan du tegne en ejerskifteforsikring, hvis der er udarbejdet en tilstandsrapport. Huseftersynet og eleftersynet samt rapporterne er altså grundlaget for ejerskifteforsikringen. Hvis du ikke tegner en ejerskifteforsikring, skal du normalt selv betale alle udgifter til udbedring af husets skader, hvad enten de er nævnt i en rapport eller ej. Der kan være forskel på, hvad forsikringen dækker men det fremgår af tilbuddet og betingelserne fra forsikringsselskabet. Lovgivningen fastsætter dog nogle minimumskrav for dækningens omfang. Sælger skal betale den ene halvdel af forsikringspræmien, du skal betale den anden. Selv om du har fået tilbud fra sælgers forsikringsselskab, må du gerne vælge et andet selskab. Sælger er dog ikke forpligtet til at betale mere end sit oprindelige tilbud, hvis præmien til det nye forsikringsselskab er højere. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 197 af 343 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 4 af 16

198 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 7.0 Til dig, der skal sælge Ved et huseftersyn vurderer en bygningssagkyndig, om bygningen er i dårligere stand end en tilsvarende bygning af samme alder og type. Den bygningssagkyndige gennemgår hver enkelt del af bygningen for at afdække synlige skader og tegn på skader. Det er dig som sælger, der skal bestille huseftersynet. Efter huseftersynet får du en tilstandsrapport fra den bygningssagkyndige. Du skal også bestille et eleftersyn, som skal udføres af en autoriseret elinstallatørvirksomhed, der gennemgår din ejendoms elinstallationer. Efter eleftersynet får du udleveret en elinstallationsrapport. Du kan læse mere om eleftersynet på hjemmesiden: Du skal præsentere tilstandsrapporten og elinstallationssrapporten for køberen sammen med et tilbud om en ejerskifteforsikring, inden køber underskriver købsaftalen. Kun på den måde kan du blive fritaget for det normale 10-årige sælgeransvar. Du kan kun blive fritaget for ansvaret, hvis du opfylder følgende tre punkter: Den bygningssagkyndige har udarbejdet eller fornyet tilstandsrapporten mindre end seks måneder før den dag, hvor køberen modtager rapporten. Der er udarbejdet en elinstallationsrapport mindre en 12 måneder før den dag, hvor køberen modtager rapporten. Du fremskaffer et tilbud på en ejerskifteforsikring og tilbyder at betale halvdelen af præmien. Du sikrer dig, at køberen er klar over, at dit 10-årige sælgeransvar er bortfaldet. Du skal dog være klar over, at du som sælger fortsat kan komme til at hæfte for: Forhold uden for bygningen (f.eks. forurenet jord) Ulovligheder (f.eks. bygninger eller bygningsdele, der er opført i strid med gældende regler) Hvis du bevidst eller groft uagtsomt har givet ukorrekte oplysninger i forbindelse med huseftersynet (f.eks. ved at fortie skjulte skader, du har kendskab til) Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 198 af 343 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 5 af 16

199 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 7.0 Tilstandsrapport for ejendommen Ejendommen besigtiget: Starttidspunkt: 11:30 Sluttidspunkt: 12:30 Vej: Tuenvej 127 Postnr.: 9900 By: Frederikshavn Sælger: Navn: Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Vej: Arsenalvej 55, Postnr.: 9800 By: Hjørring Telefon: Mobiltlf.: Følgende materiale forelå: BBR-ejermeddelelse af: Tidligere tilstandsrapport lb.nr.: Forelå ikke ved søgning på heweb.dk. Energimærke: Under arbejdelse Andre bygningsoplysninger: Der forelå intet materiale. Bygningsbeskrivelse: Boligtype: Enfamilieshus Ejendommen: Hustype: 1950 er-villa/1½ plan Tagets restlevetid: Ifølge huseftersynsordningens tabel for restlevetider, kan taget forventes at holde 10 år eller længere. Note: Tabelopslag for tagets restlevetid er baseret på tagbelægningen Forventet restlevetid for bygningens tag Den bygningssagkyndige angiver ovenfor den forventede restlevetid for bygningens tag. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der er tale om en gennemsnitsbetragtning baseret på et opslag i en tabel, som tager udgangspunkt i tagets alder og de anvendte byggematerialer. Den bygningssagkyndige foretager altså ikke et individuelt skøn, og der tages derfor ikke højde for særlige forhold som f.eks. slid fra vind og vejr. Restlevetiden er baseret på den del af taget, der har den korteste restlevetid. Bygnr. Bygn. Anvendelse Oplysningerne i skemaet er ikke baseret på faktisk opmåling, men indhentet fra foreliggende materiale, herunder BBR-ejermeddelelse eller lignende. Alle bygninger er omfattet af huseftersynet. Bygningerne er opdelt i selvstændige litra, hver gang bygningers konstruktion, funktion eller opførelsesår skifter. Rigtigheden i opgørelsen af arealernes størrelse er ikke den bygningssagkyndiges ansvar. Bemærkninger Opført år Etager ud over kælder og tagetage Bebygget areal m2 Udnyttet tagetage m2 Brutto etageareal m2 Total Kælder Bolig Erhverv 3 B Beboelse A Carport Er der bygningsdele, som er gjort utilgængelige? ý Nej Bygning 2. Er der bygningsdele, der normalt er tilgængelige, som ikke har kunnet besigtiges? Gulve under belægning i køkken er ikke besigtiget. ý B 3. Er der specielle bemærkninger til termoruder? Eventuelle synligt punkterede eller revnede termoruder fremgår af rapporten. Da vejrforhold og snavs kan gøre det vanskeligt at konstatere, om en termorude er punkteret, tages der forbehold for yderligere punkterede ruder. 4. Er sekundære bygninger i en så dårlig stand eller har så ringe byggeteknisk værdi, at det ikke tjener noget formål at foretage og udfærdige tilstandsrapport for disse bygninger? ý B ý Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 199 af 343 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 6 af 16

200 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version Er der afvigelser i forhold til BBR? (Den bygningssagkyndiges markering af, hvorvidt der er åbenlyse afvigelser i forhold til BBR. Oplysningerne er ikke baseret på faktisk opmåling). ý Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 200 af 343 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 7 af 16

201 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 7.0 Registrering af bygningens tilstand Karakterer: HUSK: Karakteren siger ikke noget om prisen for at udbedre skaden. En Kritisk skade (K3) kan være relativt billig at udbedre, mens en mindre alvorlig skade (K1) kan være dyr at udbedre. Ingen bemærkninger IB Kosmetiske skader Beskriver skader eller forhold, som kan påvirke købers indtryk af bygningen. Mindre alvorlige skader Beskriver skader, som ikke har nogen indflydelse på bygningsdelens eller bygningens funktion. Alvorlige skader Beskriver skader, som medfører, at bygningsdelens funktion svigter inden for overskuelig tid. Dette vil ikke medføre skader på andre bygningsdele. Kritiske skader Beskriver skader, som vil medføre, at bygningsdelens funktion svigter inden for overskuelig tid. Dette svigt risikerer at medføre skade på andre bygningsdele. Bør undersøges nærmere Beskriver forhold, hvis konsekvens ikke kan fastlægges tilstrækkeligt ved den visuelle gennemgang. Det kan være en alvorlig skade, derfor bør art, omfang og konsekvenser altid afklares. K0 K1 K2 K3 UN Hvis køber vælger at købe ejendommen, uden at forholdet er undersøgt nærmere, bærer køber selv risikoen. En note er den bygningssagkyndiges vurdering af og skøn over skadeårsager og konstruktioner. Bygn.: Karakter: Registrering og note: A Carport A. Primære bygningsdele 2. Ydervægge 2.7 Andet K2 Carport er ustabil i konstruktion. B Beboelse A. Primære bygningsdele 1. Tagkonstruktion/-belægning/skorsten 1. Ingen bemærkninger 2. Ydervægge 2.1 Facader/gavle K1 Flere løse fuger i murværk i gavl mod sydvest. 2.2 Beklædninger K1 Træbeklædning på sydøstfacade trænger til vedligehold. 3. Vinduer og døre 3.2 Vinduer K2 Vinduer i sydvestgavl slutter ikke tæt. 4. Fundament/sokler 4.2 Sokkel K1 Stedvise mindre revner og afskalninger i sokkelpuds. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 201 af 343 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 8 af 16

202 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 7.0 Registrering af bygningens tilstand - fortsat Bygn.: Karakter: Registrering og note: 4.3 Udvendige trapper K1 På adgangstrappe er der klinker, som mangler fuld vedhæftning til underlaget. 5. Kældre/krybekældre/terrændæk 5. Ingen bemærkninger 6. Vådrum (badeværelse, toilet og bryggers) 6. Ingen bemærkninger B. Sekundære bygningsdele 7. Gulvkonstruktion og gulve 7.2 Belægninger K1 Der er gulvfliser i vaskerum, som mangler fuld vedhæftning til underlaget. 8. Indervægge/skillevægge 8.1 Indvendige vægge K2 Revnet/afskallet puds i overfals af vindue i rum med gruppetavle. K1 K1 Afskallet vægpuds i fyrrum. Stedvis gamle monteringshuller i vægge. 9. Lofter/etageadskillelser 9.2 Loftbeklædning K1 Afskalninger i loftpuds i fyrrum. 10. Indvendige trapper 10. Ingen bemærkninger C. Installationer 11. VVS-installationer 11. Ingen bemærkninger Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 202 af 343 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 9 af 16

203 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 7.0 Sammenfatning af huseftersyn - for beboelsesdelen Bygningsdel/installation: Vurdering: IB K0 K1 K2 K3 UN Note A. Primære bygningsdele 1. Tagkonstruktion/-belægning/skorsten X 2. Ydervægge 2 3. Vinduer og døre 1 4. Fundament/sokler 2 5. Kældre/krybekældre/terrændæk X 6. Vådrum (badeværelse, toilet og bryggers) B. Sekundære bygningsdele 7. Gulvkonstruktion og gulve 1 8. Indervægge/skillevægge Lofter/etageadskillelser Indvendige trapper X C. Installationer 11. VVS-installationer X Generelle kommentarer til bygningernes tilstand: X Huset fremstår delvis renoveret og i god stand, alderen taget i betragtning. Der er mindre reparationer, der skal udføres, ellers kræves kun normal vedligeholdelse. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 203 af 343 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 10 af 16

204 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 7.0 Karakterer: IB: Ingen bemærkninger K0: Kosmetiske skader K1: Mindre alvorlige skader K2: Alvorlige skader K3: Kritiske skader, der medfører skader på andre bygningsdele UN: Bør undersøges nærmere (Det kan være en alvorlig skade; derfor bør art, omfang og konsekvenser altid afklares) En note er den bygningssagkyndiges vurdering af og skøn over skadeårsagen og konstruktioner. HUSK: Karakteren siger ikke noget om prisen for at udbedre skaden. En Kritisk skade (K3) kan være relativt billig at udbedre, mens en mindre alvorlig skade (K1) kan være dyr at udbedre. Beskikket bygningssagkyndig: Navn: Aage Hjortshøj Firma: Boligeftersyn ApS Vej: Store Kongensgade 60, 2. sal Postnr.: 1264 By: København K Telefon: Mobiltlf.: Telefax: [email protected] Rapportdato: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 204 af 343 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 11 af 16

205 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 7.0 Sælgers oplysninger om ejendommen Til sælger: Dine svar i spørgeskemaet giver den bygningssagkyndige det bedst mulige grundlag for at udarbejde en tilstandsrapport. Spørgsmålene drejer sig navnlig om forhold, som den bygningssagkyndige ikke altid kan se, men som en sælger normalt vil have kendskab til. Du skal være opmærksom på, at den bygningssagkyndiges undersøgelse som udgangspunkt omfatter alle bygninger på grunden. Ud over beboelsesbygningen gælder det f.eks. garager, carporte, overdækkede terrasser, skure og udhuse m.v. Du skal derfor give oplysninger om alle bygninger på grunden. Det er vigtigt, at du ud fra dit kendskab til ejendommen besvarer spørgsmålene så præcist og korrekt som muligt. Det gælder ikke alene forhold ved ejendommen, som er opstået og/eller udbedret i din ejertid, men også hvis du har kendskab til forhold, som ligger forud for din ejertid. Det anbefales, at du gennemgår spørgeskemaet med den bygningssagkyndige. Særligt bør du rådføre dig med den bygningssagkyndige, hvis du er i tvivl om forståelsen af et eller flere spørgsmål, herunder eventuelle fagudtryk. Det skyldes, at forkerte oplysninger efter omstændighederne vil kunne medføre et erstatningsansvar. Bemærk, at spørgsmålene er generelle. Det skyldes, at skemaet skal dække alle typer boliger. Der kan derfor være spørgsmål, som ikke er relevante for netop din ejendom. Du har på sidste side i skemaet mulighed for at uddybe dine svar og/eller komme med yderligere bemærkninger om forhold ved ejendommen, som ikke dækkes af de stillede spørgsmål. Til køber: Spørgeskemaet er udfyldt på baggrund af sælgers kendskab til ejendommen. Du skal i den forbindelse være opmærksom på, at sælger ikke i alle tilfælde har et dækkende kendskab til forholdene ved ejendommen. Det kan f.eks. være tilfældet, hvor forholdene ligger før sælgers overtagelse af ejendommen eller adskillige år tilbage. Du skal være opmærksom på at sælgers besvarelse ikke har garantivirkning. 0. Oplysninger om bestilling af tilstandsrapporten 0.1 Hvem har bestilt tilstandsrapporten? Nej Ved ikke 0.2 Har du en ejendomsmægler til at bistå med salget af din ejendom? 1. Generelle oplysninger 1.1 Hvor mange år har du ejet ejendommen? I hvilken periode har du boet på ejendommen? 1.2 Er der foretaget tilbygninger, ombygninger eller større renoveringer (f.eks. udskiftet tag, fjernet bærende konstruktioner eller foretaget indgreb heri, indretning af bad/toilet i rum, der ikke tidligere har været anvendt hertil, m.v.)? Er det sket med bygningsmyndighedernes tilladelse? 1.3 Er bygninger eller dele af bygninger udført helt eller delvist som selvbyg? 1.4 Har der været foretaget reparationer efter fugt-, råd-, svampe- eller insektskader i: 2. Tage - kælder/krybekælder/ventileret hulrum? - yder- og indervægge/skillevægge? - vinduer/døre? - lofter/etageadskillelser? - gulve? - tage Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 205 af 343 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 12 af 16

206 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 7.0 Sælgers oplysninger om ejendommen - fortsat 2.1 Er eller har taget været utæt (herunder ved skotrender eller inddækninger)? 2.2 Er der, eller har der været, skader i/ved skorsten (f.eks. løbesod, revner, utætheder eller afskallinger)? 2.3 Er der, eller har der været, utætte tagrender eller nedløb? 2.4 Er adgangen til skunkrum blokeret? Hvis nej, hvor er adgangslemmene placeret? 2.5 Er adgangen til tagrum blokeret? 3. Yder- og indervægge/skillevægge 3.1 Er der revner eller andre skader, som er dækket af møbler eller andet inventar? 3.2 Er der fugtpletter eller mug/skimmel, som er dækket af møbler eller andet inventar? 4. Fundamenter/sokler 4.1 Er huset piloteret eller ekstrafunderet i forbindelse med opførelsen? 4.2 Er huset efterfunderet (dvs. piloteret eller ekstrafunderet efter opførelsen)? 4.3 Er der sætningsskader, som er udbedret? Er der i den forbindelse udarbejdet geoteknisk rapport? 5. Kælder / krybekælder / ventileret hulrum 5.1 Er der kælder/krybekælder/ventileret hulrum? 5.2 Er adgangen til krybekælder blokeret? 5.3 Har der været trængt vand gennem kælderydervægge eller op gennem gulvet (ikke gulvafløb)? 5.4 Har der været konstateret fugtproblemer i kælderen/krybekælderen/ventilerede hulrum? 5.5 Er der helt eller delvist dræn langs husets fundament? 5.6 Er der en grundvandspumpe? 6. Gulve 6.1 Er der skader (f.eks. revner eller fugtskader) ved de gulve, som er dækket af tæpper, møbler eller andet inventar? 6.2 Er der møbler eller andet inventar, som er klodset op som følge af skæve gulve? 7. Vinduer og døre 7.1 Er der punkterede termoruder (dugruder)? 7.2 Er der vinduer og døre, der ikke fungerer (f.eks. vinduer og døre som ikke kan åbne og lukke uden at binde, som har defekte greb og låsetøj eller som er utætte over for nedbør)? 8. Lofter/etageadskillelser 8.1 Er der udført nedsænkede lofter (dvs. nyt loft opsat under det gamle)? 9. Vådrum (badeværelse, toilet, bryggers) 9.1 Er der, eller har der været, problemer med afløb (f.eks. stoppede afløbsrør eller opstigende kloakvand)? Nej Ved ikke 9.2 Er der løse/revnede fliser på gulv eller vægge? 10. VVS-installationer 10.1 Fyldes der vand på varmeanlægget mere end én gang årligt? Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 206 af 343 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 13 af 16

207 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 7.0 Sælgers oplysninger om ejendommen - fortsat 10.2 Er dele af VVS-installationerne (dvs. vandinstallationer, varmeanlæg og afløb) udført af personer uden autorisation? Nej Ved ikke 10.3 Er der udført reparationer efter rørskader (vandskader)? 10.4 Er der, eller har der været, rørskade på kloak/skjulte rør? 10.5 Er der varmeinstallationer og/eller termostatventiler, der ikke virker? Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 207 af 343 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 14 af 16

208 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 7.0 Sælgers øvrige bemærkninger vedrørende fejl og mangler: Andet: Dato Underskrift - ejer/sælger Sælger var til stede Sælger havde udarbejdet sælgeroplysningerne før huseftersynet Oplysninger har ikke kunnet fremskaffes på grund af: Sælger er staten og sælger er blevet orienteret om at sælgeroplysningerne skal udfyldes, men idet der ikke er personer som på sælgers vegne kender ejendommen, mener sælger sig ikke i stand til at udfylde oplysningerne. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 208 af 343 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 15 af 16

209 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 7.0 Bygningskonstruktioner - oplysninger til ejerskifteforsikring Vær opmærksom på, at oplysningerne i dette afsnit er beregnet til forsikringsselskabernes udarbejdelse af tilbud om ejerskifteforsikring. Oplysningerne kan ikke betragtes som en garanti for korrekt materialeangivelse eller konstruktionsudformning. Bygn.: Uddybende oplysninger: 1. Tagkonstruktion/-belægning/skorsten Ensidigt fald Bjælkespær Taghældning grader Tagbelægning - Plastplader Sadeltag Gitterspær Taghældning grader Tagbelægning - Tagpap/tagduge B Monteret på eksist. eternitskifer 2. Ydervægge Hulmur Formur - Tegl/kalksandsten Bagmur - Tegl/kalksandsten A A A A B B B B B B Bagmur - Andet; Type: B Let trækonstruktion med puds på rør 3. Vinduer og døre Træ B 4. Fundament/sokler Andet; Type: A Stolper i jord Beton 5. Kældre/krybekældre/terrændæk Terrændæk Støbt i beton Drænlag/kapillarbrydende lag; Type: B Ukendt B B B 6. Vådrum (badeværelse, toilet og bryggers) Vægkonstruktioner, uorganisk Gulvkonstruktioner, uorganisk 7. Gulvkonstruktion og gulve Gulv på strøer eller bjælker Klinkegulv på beton 8. Indervægge/skillevægge Inder-/skillevægge - Murværk B B B B B 9. Lofter/etageadskillelser 10. Indvendige trapper 11. VVS-installationer Gas/centralvarme Gulvvarme; Type: B Vandbåret i bad B Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 209 af 343 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 16 af 16

210 Version maj 2012 HUSEFTERSYN HUSTYPEBESKRIVELSE 1950 er-villa/1½ plan Opført i perioden: ca VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører Når du køber et brugt hus, er det vigtigt at være opmærksom på, at huset ikke kan sammenlignes med et nybygget hus, fordi vind og vejr samt daglig brug med tiden vil have slidt på huset. Som fremtidig husejer er det også vigtigt at være opmærksom på, at huset løbende skal vedligeholdes. I tilstandsrapporten får du et overblik over, hvilke synlige skader huset har. Derudover kan der være tidstypiske byggetekniske forhold ved huset, der må forventes ved hustypen. Disse forhold er som udgangspunkt ikke registreret i tilstandsrapporten, fordi de er sædvanlige for hustypen. Du bør derfor læse denne typebeskrivelse grundigt især OBS-punkterne så du ved, hvilke forhold der typisk må forventes ved den pågældende hustype. Hvis der er tilbygninger på det oprindelige hus, vil disse kunne være beskrevet for sig i en særskilt hustypebeskrivelse. Vær opmærksom på, at der også kan være foretaget andre typer af bygningsændringer f.eks. tilbygning af kviste, efterisolering m.v. Sådanne ændringer er ikke omfattet af hustypebeskrivelsen, der kun gælder den oprindelige hustype. Samtidig skal det understreges, at typebeskrivelsen er generel og uafhængig af den udarbejdede tilstandsrapport og den tegnede ejerskifteforsikring. Efter selve hustypebeskrivelsen finder du information om det oprindelige kloaksystem, herunder hvordan kloakken må formodes at være konstrueret, hvad den formodes at være konstrueret af, og hvornår den må forventes at være udtjent. Du bør desuden være opmærksom på informationen på de bagerste sider om gasarten radon, herunder ikke mindst hvad du kan gøre for at løse et eventuelt radonproblem. Side 210 af 343

211 HUSEFTERSYN HUSTYPEBESKRIVELSE KONSTRUKTION Fundament Etageadskillelser/ gulve Villaens kælderydervægge og -gulve er støbt af beton og ofte uden isolering. Husene er udført med fuld kælder og høj sokkel med kældervinduer. Etageadskillelsen over kælderen kan være støbt af beton på stedet, men er som oftest udført med trægulve på træbjælkelag monteret med lerindskud (ler i træbjælkelaget ved en etageadskillelse). Herunder er der loft af forskallingsbrædder, rørvæv og puds. Der er ingen isolering mellem kælder og beboelse. Trægulvene er typisk udført med almindelige gulvbrædder af fyr eller parketgulv. Vægge Ydervæggene på 50 er-villaen er ofte bærende og stabiliserende vægge af murværk med trådbindere (stabiliserende tråd mellem yder- og indermur). Der er normalt massivt murværk omkring vinduer og dørhuller. Det udvendige murværk er blank mur (teglstensmur uden overfladebehandling). De indvendige vægge er typisk pudsede murstensvægge eller bræddeskillevægge med rørvæv og puds. Tag Installationer Tagdækningen består oftest af røde tegltagsten med understrygning (mørtelfugning på bagsiden af tagstenene) og et minimum af isolering over et udnyttet loftsrum. Tagkonstruktionen er udført som sadeltag med høj rejsning (45 graders taghældning eller mere). Lofter er udført med rørvæv og puds. De murede gavle er tit afsluttede med hvide lodrette vindskeder med dækbræt ovenpå. Spærenderne er oftest malet hvide ligesom vinduer m.v. Overgangen mellem tagfladerne og ydervæggene er som regel udført som mur mellem spærene. Tagrender/nedløb er lavet af zink. Huset er oprindeligt opført med vand, afløb, el og centralvarme med eget fyr. Fyret vil normalt være udskiftet. MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER SIDE 2 Side 211 af 343

212 HUSEFTERSYN HUSTYPEBESKRIVELSE OBS-PUNKTER Fundament/gulve Kældergulvene er kolde på grund af manglende isolering. Der kan være mørke opfugtede pletter på betongulvet. På kældervæggen kan der være saltudfældninger eller afskallende puds (hvidt, porøst, afskallende lag), som skyldes fugt, der trænger igennem væggen. Manglende ventilation og opvarmning af kælderrummene vil kunne medføre kælderlugt. Vægge De murede yder- og indervægge kan ved overgangen til fundament mangle fugtspærre (fugtbeskyttende lag af f.eks. asfaltpap), eller fugtspærren kan være nedbrudt. I så fald kan fugt trænge op i den nederste del af murstensvæggen. Dette kan medføre mørkfarvning*. På grund af det massive murværk kan der være en kuldebro (koldt område) ved de indvendige vindueslysninger og dørhuller, som kan medføre mørkfarvning*. Nogle 50 er-villaer har fået monteret en indvendig forsatsvæg (eventuelt et trælægteskelet med isolering) mod ydervæggen, som kan medføre ophobning af fugt i konstruktionen, hvis den ikke er udført korrekt. Tag Tegltaget kan danne grobund for alger og lav, især hvis tagfladen vender mod nord, eller hvis der er høje træer, der skygger. Alger og lav er kun et kosmetisk problem. Tagkonstruktionen er som regel udført med et minimum af isolering. Der kan i nogle tilfælde forekomme utætheder ved skorstenens gennemføring (inddækning), hvor regn og sne kan trænge ind. Tagkonstruktionen i disse huse er udført uden dampspærre (fugtbeskyttende lag). Hvis taget efterisoleres, bør man søge professionel rådgivning for at undgå fugtskader i konstruktionen. Når tagetagen er udnyttet, kan det være svært eller måske umuligt at besigtige understrygningen og uudnyttede skunkrum (rum bag lodret væg mod taget på etageadskillelsen). Vedligehold Hustypen kræver et minimum af vedligeholdelse. Det er dog vigtigt til stadighed at kontrollere de områder, hvor der er kuldebroer (kolde områder) i og omkring konstruktionerne. Det kan være nødvendigt at eftergå mørtelfuger i tagrygning både indvendigt og udvendigt. De fritliggende bjælkeender er kun delvist beskyttet af taget og er følsomme overfor fugtpåvirkning. Det er derfor vigtigt bjælkeenderne males jævnligt. Andre punkter Kælderen er normalt ikke godkendt til beboelse. Bemærk at en ændring af husets ydre (f.eks. supplerende isolering af vægge, gulv, tag etc.) skal være udført korrekt efter gældende konstruktionsprincipper for at undgå fugtproblemer. *) Mindre omfang af mørkfarvning må forventes på overflader, som er særligt udsatte for fugt, eller som har ringe isolering. Mørkfarvning skyldes ofte støvfigurer (ansamling af støv), men kan undertiden være skimmelvækst. Sådanne overflader bør være tilgængelige og jævnligt kunne rengøres. MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER SIDE 3 Side 212 af 343

213 HUSEFTERSYN HUSTYPEBESKRIVELSE Generel beskrivelse af kloaksystemer Denne beskrivelse indeholder information om det oprindelige kloaksystem for de angivne perioder, herunder hvordan kloakken må formodes at være konstrueret, hvad den formodes at være konstrueret af, og hvornår den må forventes at være udtjent. Det bemærkes, at flere forskellige forhold kan have indflydelse af restlevetiden, f.eks. store træer, dårligt vedligeholdt offentlig kloak eller rør udført i dårlig kvalitet. Kloaksystemet eller afløbssystemet fra en ejendom består af en afløbsinstallation (eventuelt med dræn), stikledning, hovedkloak og renseanlæg. Afløbsinstallationen er den del af et kloaksystem, der er beliggende i selve bygningen og i jorden på ejendommens grund. Grundejeren ejer i dag kun den del af stikledningen, som befinder sig på grunden. Kloaksystemer fra før 1920 Afløbsinstallationer fra før 1920 er typisk udført af glaserede lerrør. Efter år 1900 blev det almindeligt at montere en septiktank på afløbet fra toilet. I denne periode blev der normalt ikke kloakeret på landet. De oprindelige afløbsinstallationer fra denne periode, som endnu ikke er udskiftet eller renoveret, har normalt ingen eller kun ringe restlevetid. Kloaksystemer fra 1920 til 1970 Afløbsinstallationer fra denne periode er oftest udført af præfabrikerede betonrør eller glaserede lerrør. Afløbsrørene blev overvejende samlet ved hjælp af tjæret pakgarn og fint opslemmet ler, cementmørtel eller asfalt. I slutningen af perioden afløstes pakgarnet af gummiringe. De fra byerne kendte kloakopbygninger blev i slutningen af perioden også udbredt til ejendomme på landet. Toiletafløb blev i perioden fortsat ført til en septiktank. I takt med at der etableredes offentlige kloakker blev mange septiktanke sløjfet. Endvidere blev der i perioden i stigende grad etableret dræning af husene, hvor drænene tilsluttes afløbsinstallationerne. Både lerrør og betonrør har normalt lang levetid, dog er levetiden for betonrør normalt lidt kortere end for lerrør. For både lerrør og betonrør opstår der ofte problemer med samlingerne, hvorfor afløbssystemet, hvis dette ikke efterfølgende har været renoveret, samlet set har begrænset restlevetid. Kloaksystem fra 1970 til nu I denne periode blev afløbsinstallationer både rør og brønde typisk udført i plast. I starten af 70 erne blev rørene samlet med løse gummiringe, som senere hen blev afløst af fastsiddende gummiringe. Der er i perioden sket en væsentlig produktudvikling, hvor materialernes kvalitet forbedres. I år 2000 blev der indført nye regler til udformning af kloakanlæg, og der blev stillet krav om uddannelse og kvalitetssikring, der samlet set betyder, at kvaliteten forbedres betydeligt. Særligt for ejendomme på landet bemærkes det, at der bruges nedsivningsanlæg, hvor spildevandet renses i septiktank og derefter siver ned i undergrunden. Siden omkring år 2000 har det været almindeligt at etablere minirensningsanlæg, beplantet filteranlæg eller pileanlæg i forbindelse med rensning af spildevandet, inden det ledes videre til vandløb, grøfter m.v. Regnvand håndteres i stigende grad via faskiner og efterfølgende nedsivning. Endvidere etableres der ofte omfangsdræn, der tilsluttes afløbsinstallationerne. Der er endnu ikke set tegn på nedbrydning af plastrør. Er rørinstallationen udført korrekt, må der forventes at være en betydelig restlevetid for kloaksystemet ( år). MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER SIDE 4 Side 213 af 343

214 HUSEFTERSYN HUSTYPEBESKRIVELSE Radon i danske huse Radon kan være et problem i nogen huse, men det kan løses nemt og billigt Hvad er radon? Radon er en naturligt forekommende, radioaktiv gasart, der kan trænge ind i huset fra undergrunden huse i Danmark anslås at have for højt radonniveau. Radon lugter ikke og kan ikke ses eller smages, men det kan ved langvarig påvirkning være sundhedsskadeligt, og det er en medvirkende årsag til ca. 300 tilfælde af lungekræft om året. Sundhedsrisikoen ved radonudsættelse er cirka 25 gange større for rygere end for ikke-rygere. Ved radonniveauer mellem Bq/m 3, anbefaler Energistyrelsen, at du nedbringer radonniveauet via forbedringer af ventilation samt tætning af revner i fundamentet og utætheder ved rørsammenføringer. Ved radonniveauer over 200 Bq/m 3, kan det være nødvendigt med mere omfattende tiltag, som f.eks. etablering af radonsug (et særligt ventilationssystem under bygningen). Husk også, at radonniveauet generelt er højere i kælderog stueplan, hvor der er direkte kontaktflade mellem gulv og jord. Især kælderrum har ofte et dårligere indeklima end resten af huset, og kælderrum er derfor først og fremmest beregnet til opbevaring ikke til beboelse. Hvor kommer radon fra? Radon kommer fra jorden under huset. Din boligs stand og konstruktion har betydning for, hvor meget radon der er i dit hus. Det meste radon trænger ind i huse gennem revner og sprækker i fundamenter, stuegulv og betondæk, kældergulve, ydervægge i kælder og utætheder ved rørgennemføringer i fundamenter m.v. Radonkortet På Radonkortet på næste side kan du se, at mængden af radon i jorden varierer landet over. Kortet viser, hvor stor en andel af enfamiliehuse, som Sundhedsstyrelsen vurderer, har et radonniveau over 200 Bq/m 3. Kommunevurderingerne er et udtryk for, at risikoen for at bo i et hus med for høje radonniveauer er forskellig alt efter hvor i landet du bor. Der er f.eks. større risiko for radon på Sjælland og Øerne end i Vestjylland. Hvad gør jeg ved det? Du kan nemt og billigt foretage en radonmåling i dit hjem. Radon måles i bequerel per kubikmeter (Bq/m³). Måler du over 100 Bq/m 3, anbefaler Energistyrelsen, at radonniveauet nedbringes. Læs meget mere på Du kan på læse meget mere om radon, hvordan du bestiller en radonmåling, og hvordan du kan reducere radonniveauet i dit hus. Du kan desuden indtaste oplysninger om dit hus og straks få svar på, om der er særlig risiko for radon. Radonsikring er lovkrav i nybyggeri I 1998 blev der indført et krav i bygningsreglementet om, at nyt byggeri skal radonsikres. Er dit hus opført efter 1998, er det således opført med radonsikring. Selvom dit hus er opført efter 1998, kan der være for høje radonniveauer i dit hus, hvis radonsikringen ikke fungerer. Det kan være fordi, at der er for lavt ventilation og luftskift i dit hus, eller hvis den membran i fundamentet, der skal sikre, at der ikke trænger radon ind fra jorden, er gennembrudt. I Bygningsreglement 2010 er det for nybyggeri præciseret, at kravet om radonsikring skal sørge for, at radonindholdet ikke overstiger 100 Bq/m 3 i indeklimaet. Ejeren af et hus, der er opført efter 30. juni 2010, har således krav på at radonniveauet ikke overstiger 100 Bq/ m 3. Det er den professionelle bygherre, der har ansvaret for, at radonsikringen overholder kravet om max. 100 Bq/m 3. MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER SIDE 5 Side 214 af 343

215 HUSEFTERSYN HUSTYPEBESKRIVELSE Radonkort Andel af husstande med over 200 Bq/m 3. Lav Høj 0 % 0,3 % 1 % 3 % 10 % 30 % MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER SIDE 6 Side 215 af 343

216 Eleftersyn Elinstallationsrapport for ejendommen Sælger Forsvarets Bygningstjeneste Adresse Tuenvej 127, 1 Postnr. og by 9900 Frederikshavn Dato Udløbsdato Autoriseret elinstallatørvirksomhed Anholtvej Frederikshavn Tlf.: Lb.nr Indhold Vejledning om elinstallationsrapporter... 2 Sammenfatning af eleftersyn... 7 Gennemgang af bygningens elinstallationer... 8 Sælgers oplysninger om funktionsdygtighed Side 216 af 343

217 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 VEJLEDNING OM ELINSTALLATIONSRAPPORTER Huseftersynsordningen omfatter både et huseftersyn og et eleftersyn i forbindelse med ejerskifte. Sælgeren skal bestille eleftersynet hos en autoriseret elinstallatør og huseftersynet hos en bygningssagkyndig. Sælgeren får derefter en elinstallationsrapport og en tilstandsrapport og indhenter et tilbud på ejerskifteforsikring, som præsenteres for køberen, inden købsaftalen skal underskrives. Kun på den måde kan sælgeren blive fritaget for det normale 10-årige sælgeransvar. Vigtige oplysninger om elinstallationsrapporter og eleftersyn Når du skal købe eller sælge hus eller lejlighed, har du brug for at vide noget om eleftersyn, elinstallationsrapporter og ejerskifteforsikring. Her får du en kort introduktion og et hurtigt overblik Eleftersynet omfatter en gennemgang af bygningens elinstallationer og en elinstallationsrapport. Elinstallatøren gennemgår både "hovedhuset" og garager, udhuse og andre bygninger, hvor der er elinstallationer. Eleftersynet bliver udført af autoriserede elinstallatørvirksomheder. Elinstallatørerne har autorisation til at udføre og servicere elinstallationer og har derfor stor erfaring på området. De har sat sig ind i, hvilke regler der gælder for elinstallationer i de forskellige perioder. Begrebet elinstallatøren her i vejledningen dækker både den autoriserede elinstallatørvirksomhed, de ansatte i virksomheden og den person, der har personlig autorisation som elinstallatør. Elinstallatøren repræsenterer hverken køber eller sælger, og formålet med eleftersynet er at give et professionelt og uvildigt billede af, om bygningens elinstallationer er funktionsdygtige og lovlige. Elinstallatørens gennemgang af elinstallationerne tager udgangspunkt i, om elinstallationerne var lovlige på udførelsestidspunktet - altså om de er udført efter de regler, der gjaldt, da elinstallationerne blev udført. Du skal derfor være opmærksom på, at elinstallationer i ældre huse ikke bliver bedømt efter de regler, der gælder for elinstallationer i huse, der opføres nu. Tre vigtige ting, du skal vide om elinstallationsrapporten 1. En elinstallationsrapport er en beskrivelse af manglende eller nedsat funktion ved elinstallationerne og af ulovlige forhold ved elinstallationerne Elinstallatøren foretager en visuel gennemgang af husets elinstallationer og åbner stikprøvevis nogle af elinstallationerne for at se, hvad der er bagved. Ved gennemgangen anvendes en systematisk metode, som kan afdække ulovlige forhold og funktionsfejl ved elinstallationerne, som på kort eller længere sigt kan indebære risiko for personskade eller brand. Du får ikke oplysninger om, hvordan det vil kunne påvirke elinstallationernes funktion, hvis elforbruget og forbrugsmønsteret ændrer sig væsentligt. Det vil sige, at du ikke får en vurdering af, om elinstallationerne er tidssvarende. Elinstallationsrapporten kan ikke sammenlignes med en varedeklaration på husets elinstallationer. 2. Omfatter synlige skader Der kan være skjulte skader, som elinstallatøren ikke har mulighed for at finde. Eleftersynet handler primært om ulovlige forhold ved bygningens elinstallationer, som kan indebære risiko for personskade eller brand. Ejerskifteforsikringen dækker omkostninger til at udbedre ulovlige elinstallationer og funktionsfejl, som ikke er omtalt i elinstallationsrapporten. 3. Høj karakter er ikke nødvendigvis det samme som høj udgift Der er ikke en direkte sammenhæng mellem den karakter, som elinstallatøren giver en installation eller en installationsdel, og prisen på at få gjort elinstallationen lovlig og funktionsdygtig. Der kan være ulovlige forhold eller funktionsfejl, som hurtigt og billigt kan udbedres, men som kan indebære alvorlig risiko for personskade eller brand, hvis der ikke gøres noget. Dato: Side 2 af 17 Side 217 af 343

218 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 Du skal også være opmærksom på, at elinstallationsrapporten ikke tager højde for, om elinstallationerne fortsat vil kunne fungere, hvis husstandens elforbrug og dermed belastningen af elinstallationerne ændrer sig væsentligt. Elinstallationer, der er lovligt udført for 20 år siden, og som også er funktionsdygtige i dag, kan for eksempel vise sig at blive utilstrækkelige, hvis flere kommer til at bo i huset, og der bliver tilkoblet flere pc'ere og andre elforbrugende apparater. Elinstallatøren kan også bruge karakteren UN. Denne karakter skal forstås som en advarselslampe, der tændes. Her er noget, som kræver en nærmere undersøgelse, end eleftersynet har givet mulighed for. Elinstallatørvirksomheder, der udfører eleftersyn, har en ansvarsforsikring, som kan dække fejl begået i forbindelse med gennemgangen af bygningens elinstallationer eller elinstallationsrapporten i mindst 5 år. Sikkerhedsstyrelsen udfører løbende kvalitetskontrol med elinstallatørernes arbejde. Du kan derfor blive kontaktet af Sikkerhedsstyrelsen typisk i løbet af de første 3 måneder, efter at elinstallationsrapporten er udarbejdet. Sikkerhedsstyrelsens medarbejder vil bede om lov til at gennemgå elinstallationerne i din ejendom. Det er naturligvis frivilligt, om du vil deltage, men fordelen for dig er, at du får et gratis ekstra eftersyn af bygningens elinstallationer. Læs mere om eleftersyn og elinstallationsrapporter på Hvis du er utilfreds med din elinstallationsrapport Elinstallatøren gennemgår elinstallationerne for at kunne give et professionelt og uvildigt billede af, om bygningens elinstallationer er funktionsdygtige og lovlige. Du kan klage, hvis elinstallatøren har overset ulovlige forhold, funktionsfejl eller har begået andre fejl, så elinstallationsrapporten giver et forkert indtryk af elinstallationerne. Du kan klage til Ankenævnet for Tekniske Installationer, Skanderborgvej 238, 8260 Viby J., som behandler klager fra både købere og sælgere over elinstallationsrapporter, som er udarbejdet af elinstallatører som led i huseftersynsordningen. Du skal dog forelægge din klage for elinstallatøren, inden du klager til Ankenævnet. Du kan læse om reglerne om klage og hente et klageskema på eller ved at ringe til Ankenævnet, telefon på hverdage mellem kl. 10 og 12. Ankenævnet træffer afgørelser, så parterne i en hushandel kan undgå retssag. De fleste sager vil normalt være afgjort inden for cirka 6 måneder. Dato: Side 3 af 17 Side 218 af 343

219 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 Til dig, der skal købe Du kan bruge elinstallationsrapporten som hjælp til at vurdere elinstallationerne i den ejendom, du er interesseret i at købe. Når sælger har fået foretaget et eleftersyn, skriver elinstallatøren en elinstallationsrapport på baggrund af de undersøgelser og stikprøver, der er foretaget. Rapporten beskriver, i hvilket omfang bygningens elinstallationer er funktionsdygtige og lovlige. Derudover indeholder rapporten oplysninger fra sælger om elinstallationernes funktionsdygtighed. Hvert konstateret ulovligt forhold og hver funktionsfejl i elinstallationsrapporten får en karakter, der viser, hvor farlig eller alvorlig fejlen er for den enkelte del af installationen. Karaktererne gives ud fra en teknisk vurdering. Karakteren siger ikke noget om, hvor meget en udbedring vil koste. Elinstallationsrapportens karakterer K1, K2 og K3 beskriver ulovlige forhold. K3 angiver et ulovligt forhold, der allerede på kort sigt kan medføre alvorlig fare. K1 og K2 angiver ulovlige forhold, hvor faren er vurderet at være på længere sigt. Ejerskifteforsikringen dækker ikke, at et K3-forhold ved en fejl for eksempel er kategoriseret som et K1- eller K2-forhold. Sælgers oplysninger om elistallationernes funktionsdygtighed er ikke en garanti. Sådan foregår et eleftersyn Elinstallatøren vurderer husets elinstallationer ud fra det, man umiddelbart kan se, og der foretages også stikprøver, hvor nogle aftagelige og løftbare dele af elinstallationerne undersøges. Der bliver ikke tale om at fjerne for eksempel sænkede lofter. Derfor kan der være ulovlige forhold eller funktionsfejl, som ikke bliver opdaget, og som ikke fremgår af elinstallationsrapporten. Hvad kigger elinstallatøren efter? Ved gennemgangen af elinstallationerne vil elinstallatøren blandt andet kontrollere eltavler foretage kontrolmåling af fejlstrømsafbrydere kontrollere materiel bag afbrydere, stikkontakter og lampeudtag kontrollere lavvoltsinstallationer kontrollere elinstallationernes antal og dimensionering kontrollere beskyttelse mod direkte og indirekte berøring med spændingsførende dele. Her er en liste med eksempler på forhold, som elinstallatøren ikke holder øje med: bagatelagtige forhold, herunder sædvanligt slid og ælde, som er normalt for en elinstallation med den pågældende alder, og som ikke påvirker elinstallationernes funktionsdygtighed nævneværdigt dele af elinstallationen, der var utilgængelige elinstallationer uden for selve bygningen hårde hvidevarer andre brugsgenstande om elinstallationen er tidssvarende Karaktersystemet Elinstallatøren giver hvert ulovligt forhold eller hver funktionsfejl en karakter, der svarer til, hvor alvorligt forholdet er: IB Ingen bemærkninger K0 Praktisk eller kosmetisk mangel K1 Ulovligt forhold, som ikke umiddelbart er farligt, og som ikke påvirker funktionsdygtigheden K2 Ulovligt forhold, som på længere sigt kan indebære risiko for personskade eller brand og/eller manglende eller mangelfuld funktionsdygtighed i en mindre og afgrænset del af installationen K3 Ulovligt forhold, som umiddelbart eller på kort sigt kan indebære risiko for personskade eller brand og/eller manglende eller mangelfuld funktionsdygtighed i en væsentlig eller omfattende del af installationen UN Bør undersøges nærmere Dato: Side 4 af 17 Side 219 af 343

220 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 Elinstallationsrapportens gyldighed Elinstallationsrapporten er gyldig i et år, efter den er udarbejdet. Tilstandsrapport Du skal være opmærksom på, at der ud over elinstallationsrapporten også er krav om en tilstandsrapport, for at der kan tegnes ejerskifteforsikring. Læs mere om dette på Ejerskifteforsikring Når du køber et hus, kan du tegne en ejerskifteforsikring, hvis der er udarbejdet en elinstallationsrapport og en tilstandsrapport. Hvis du ikke tegner en ejerskifteforsikring, skal du normalt selv betale alle udgifter til udbedring af husets elinstallationer, hvad enten ulovlige forhold eller funktionsfejl er nævnt i en elinstallationsrapport eller ej. Der kan være forskel på, hvad ejerskifteforsikringen dækker. Det fremgår af tilbuddet og betingelserne fra forsikringsselskabet. Lovgivningen fastsætter dog nogle minimumskrav for dækningens omfang. Sælger skal betale den ene halvdel af forsikringspræmien. Du skal betale den anden. Selv om du har fået tilbud fra sælgers forsikringsselskab, må du gerne vælge et andet selskab. Sælger er dog ikke forpligtet til at betale mere end sit oprindelige tilbud, hvis præmien til det nye forsikringsselskab er højere. Om ejerskifteforsikring Ejerskifteforsikringen kan sikre dig mod større udgifter til blandt andet udbedring af skjulte ulovlige elinstallationer. Du må normalt selv betale for udgifter til udbedring af mindre forhold ved elinstallationerne, som ikke umiddelbart kan indebære risiko for personskade eller brand, vedligeholdelse samt udbedring af almindeligt slid og ælde. Forhold, der er beskrevet i elinstallationsrapporten eller i tilstandsrapporten, er ikke dækket af ejerskifteforsikringen, medmindre forholdet er klart forkert beskrevet. Ejerskifteforsikringen dækker heller ikke forhold ved elinstallationer, der er normale i ældre huse. Du kan læse mere om ejerskifteforsikring på Dato: Side 5 af 17 Side 220 af 343

221 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 Til dig, der skal sælge Elinstallatøren gennemgår installationer og installationsdele i bygningen for at afdække ulovlige forhold eller funktionsfejl. Som sælger skal du give oplysninger efter din bedste overbevisning. Forkerte oplysninger kan være ansvarspådragende. I elinstallationsrapporten beskriver elinstallatøren, om bygningens elinstallationer var ulovlige efter de regler, der var gældende, da installationerne blev udført, eller om der er konstateret manglende eller nedsat funktion ved bygningens elinstallationer. Det er dig som sælger, der skal bestille eleftersynet. Efter gennemgangen af elinstallationerne får du elinstallationsrapporten fra elinstallatøren. Det er vigtigt, at du læser elinstallationsrapporten grundigt. Hvis du mener, at elinstallatøren har skrevet noget forkert, for eksempel fordi han har misforstået dine oplysninger om elinstallationernes funktionsdygtighed, skal du straks kontakte elinstallatøren for at få det afklaret. Du skal præsentere elinstallationsrapporten for køberen sammen med et tilbud om en ejerskifteforsikring, inden køber underskriver købsaftalen. Samtidig skal du også præsentere en tilstandsrapport. Kun på den måde kan du blive fritaget for det normale 10-årige sælgeransvar. Du kan kun blive fritaget for ansvaret, hvis du opfylder følgende fire punkter: Elinstallationsrapporten er udarbejdet mindre end 1 år før den dag, hvor køberen modtager rapporten. Du har også fået udarbejdet tilstandsrapport. Du fremskaffer et tilbud på en ejerskifteforsikring og tilbyder at betale halvdelen af præmien. Du sikrer dig, at køberen er klar over, at dit 10-årige sælgeransvar er bortfaldet. Du skal dog være klar over, at du som sælger fortsat kan komme til at hæfte for: forhold uden for bygningen (for eksempel elinstallationer ved fritstående havebelysning) hvis du bevidst eller groft uagtsomt har givet ukorrekte oplysninger i forbindelse med eleftersynet (for eksempel ved at fortie funktionsmangler, du har kendskab til). Hvad bruges oplysningerne til? Oplysningerne i elinstallationsrapporten indgår i et register, som administreres af Sikkerhedsstyrelsen. Registret vil blive brugt til at planlægge Sikkerhedsstyrelsens kontroltilsyn. I forbindelse med denne kontrol vil oplysningerne også indgå i Sikkerhedsstyrelsens sagsbehandling. Derudover vil registret blive anvendt til statistiske formål. Dato: Side 6 af 17 Side 221 af 343

222 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 Sammenfatning af eleftersyn Etage Rum IB K0 K1 K2 K3 UN Stuen Eltavle Stuen Depot v/ tavle Stuen Køkken Stuen Stue Stuen Entre Stuen Gang v/ bagdør Stuen Badeværelse Stuen Soveværelse Stuen Børneværelse Stuen Børneværelse Stuen Loftrum Stuen Uden på bygningen Stuen Redskabsrum Stuen Bryggers Stuen Depotrum Generelt Forklaring af karakterer Elinstallatøren giver hvert ulovligt forhold eller hver funktionsfejl en karakter, der svarer til, hvor alvorligt forholdet er: IB Ingen bemærkninger K0 Praktisk eller kosmetisk mangel K1 Ulovligt forhold, som ikke umiddelbart er farligt, og som ikke påvirker funktionsdygtigheden K2 Ulovligt forhold, som på længere sigt kan indebære risiko for personskade eller brand og/eller manglende eller mangelfuld funktionsdygtighed i en mindre og afgrænset del af installationen K3 Ulovligt forhold, som umiddelbart eller på kort sigt kan indebære risiko for personskade eller brand og/eller manglende eller mangelfuld funktionsdygtighed i en væsentlig eller omfattende del af installationen UN Bør undersøges nærmere Dato: Side 7 af 17 Side 222 af 343

223 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 Elinstallationens tilstand Stuen Eltavle Spørgsmål Svar Karakter Note Er tavlen let tilgængelig for betjening? Er tavlekapslingen intakt? Er tavlen opmærket korrekt? Er der det krævede antal lysgrupper? Er der fejlstrømsafbryder (HPFIeller HFI-afbryder)? Fungerer fejlstrømsafbryderen korrekt ved kontrolmåling? Slår fejlstrømsafbryderen fra ved påvirkning af testknappen? Er hele installationen beskyttet mod indirekte berøring? Er der anvendt sikringer svarende til elinstallationen? Er der en virksom jordforbindelse? Dato: Side 8 af 17 Side 223 af 343

224 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 Depot v/ tavle Spørgsmål Svar Karakter Note Er der det krævede antal stikkontakter? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere, og er de installeret korrekt? Er der dåser over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Er fastmonterede og stationære brugsgenstande (fx vaskemaskine og tørretumbler) forbundet til beskyttelseslederen? Ikke relevant Ikke relevant Ikke relevant Hvad har været adskilt? Køkken Spørgsmål Svar Karakter Note Er der det krævede antal stikkontakter? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er stikkontakterne fordelt på to lysgrupper? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere, og er de installeret korrekt? Er der dåser over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Er fastmonterede og stationære brugsgenstande (fx komfur og opvaskemaskine) forbundet til beskyttelseslederen? Ikke relevant Nej K1 Emhætte er ikke forbundet til beskyttelsesleder Hvad har været adskilt? Stikkontakt ved vask Dato: Side 9 af 17 Side 224 af 343

225 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 Stue Spørgsmål Svar Karakter Note Er der det krævede antal stikkontakter? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere, og er de installeret korrekt? Er der dåser over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Ikke relevant Hvad har været adskilt? Lampeudtag midt i loftet Entre Spørgsmål Svar Karakter Note Er der det krævede antal stikkontakter? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere, og er de installeret korrekt? Er der dåser over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Ikke relevant Hvad har været adskilt? Dato: Side 10 af 17 Side 225 af 343

226 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 Gang v/ bagdør Spørgsmål Svar Karakter Note Er der det krævede antal stikkontakter? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere, og er de installeret korrekt? Er der dåser over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Ikke relevant Ikke relevant Hvad har været adskilt? Afbryder ved ydervæg Badeværelse Spørgsmål Svar Karakter Note Er der den krævede stikkontakt? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere, og er de installeret korrekt? Er der dåser over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Er fastmonterede og stationære brugsgenstande (fx vaskemaskine og tørretumbler) forbundet til beskyttelseslederen? Er installationen og brugsgenstande korrekt placeret i forhold til beskyttelsen mod vand? Ikke relevant Hvad har været adskilt? Dato: Side 11 af 17 Side 226 af 343

227 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 Soveværelse Spørgsmål Svar Karakter Note Er der det krævede antal stikkontakter? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere, og er de installeret korrekt? Er der dåser over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Ikke relevant Hvad har været adskilt? Børneværelse 1 Spørgsmål Svar Karakter Note Er der det krævede antal stikkontakter? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere, og er de installeret korrekt? Er der dåser over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Ikke relevant Hvad har været adskilt? Afbryder ved væg ved dør Dato: Side 12 af 17 Side 227 af 343

228 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 Børneværelse 2 Spørgsmål Svar Karakter Note Er der det krævede antal stikkontakter? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere, og er de installeret korrekt? Er der dåser over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Ikke relevant Hvad har været adskilt? Afbryder ved væg ved dør Loftrum Spørgsmål Svar Karakter Note Er der det krævede antal stikkontakter? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere? Er der dåser over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Ikke relevant Ikke relevant Ikke relevant Ikke relevant Hvad har været adskilt? Dato: Side 13 af 17 Side 228 af 343

229 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 Uden på bygningen Spørgsmål Svar Karakter Note Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er brugsgenstande (fx lamper) forbundet til beskyttelseslederen? Har det elektriske materiel den korrekte kapslingsklasse? Ikke relevant Ikke relevant Hvad har været adskilt? Redskabsrum Spørgsmål Svar Karakter Note Er der det krævede antal stikkontakter? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere? Er der dåser over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Hvad har været adskilt? Dato: Side 14 af 17 Side 229 af 343

230 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 Bryggers Spørgsmål Svar Karakter Note Er der det krævede antal stikkontakter? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere, og er de installeret korrekt? Er der dåser over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Er fastmonterede og stationære brugsgenstande (fx vaskemaskine og tørretumbler) forbundet til beskyttelseslederen? Ikke relevant Ikke relevant Hvad har været adskilt? Depotrum 2 Spørgsmål Svar Karakter Note Er der det krævede antal stikkontakter? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere, og er de installeret korrekt? Er der dåser over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Ikke relevant Hvad har været adskilt? Dato: Side 15 af 17 Side 230 af 343

231 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 Besøget Elinstallationen gennemgået: Gennemgangen foretaget af: Lars Hostrup Starttidspunkt: 17:00 Sluttidspunkt: 17:0 Spørgsmål Svar Note Var der adgang til alle rum? Blev alle rum gennemgået? Generelt Spørgsmål Svar Karakter Note Er al materiel fastgjort? Nej K1 Stikkontakter i bryggers sidder løst.. Kabel i redskabsrum er ikke fastgjort. Er der låg på dåser og rosetter? Er der anvendt korrekt ledningsmateriel som fast installation? Er installationen beskyttet mod mekanisk overlast? Er samlinger anbragt i dåser? Dato: Side 16 af 17 Side 231 af 343

232 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 Sælgers oplysninger om funktionsdygtighed Spørgsmål Svar Note Fungerer hele elinstallationen? Stemmer sælgers oplysninger om funktionsdygtigheden overens med gennemgangen Stamoplysninger Boligen Adresse Tuenvej 127, 1 Postnr. og by 9900 Frederikshavn Opført år 1954 Samlet bygningsareal 147 Særlige oplysninger om ejendommen Boligens ejer Adresse Tuenvej 127, 1 Navn Postnr. og by Forsvarets Bygningstjeneste 9900 Frederikshavn Telefon xxxxxx Dato: Side 17 af 17 Side 232 af 343

233 Energimærkning SIDE 1 AF 10 Adresse: Tuenvej 127 Postnr./by: 9900 Frederikshavn BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 7 år fra: Energikonsulent: Aage Hjortshøj Programversion: Energy08, Be06 version 4 Firma: Boligeftersyn ApS Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent. Beregnet varmeforbrug Udgift inkl. moms og afgifter: kr./år Energimærke A Forbrug: 4.120,9 m³ naturgas Energimærket angiver varmeforbrug under standard-betingelser for vejr, familiestørrelse, krav til rumtemperatur, forbrugsvaner m.m. Mærket fortæller altså om bygningens kvalitet - ikke om måden den bruges på eller om vinteren var kold eller mild. Derfor kan det beregnede årsforbrug afvige fra det faktiske forbrug, som det fremgår af el- og varme-regninger. Læs mere i pjecen "Sådan beregnes varmeforbruget i boligens energimærke" på B C D E F G G Kan det blive bedre? Bygningen kan forbedres, så der bruges mindre energi. Det vil gøre det billigere at bo i huset og kan gøre det mere attraktivt ved salg. Energikonsulenten foreslår forbedringerne nedenfor. Der kan være flere forslag på side 2. Se mere om forslagene i afsnittet Energikonsulentens bygningsgennemgang. Årlig Årlig Skønnet besparelse i besparelse i investering Tilbage- Forslag til forbedring energienheder kr. inkl. moms inkl.moms betalingstid 1 Isolering af tilslutningsrør til varmtvandsbeholder 2 Isolering af hule ydervægge ved indblæsning af granulat 7 kwh el 124,5 m³ naturgas 41 kwh el 731,8 m³ naturgas kr. 700 kr. 0,7 år kr kr. 5,4 år 3 Montering af 20 kvm solceller i taget kwh el kr kr. 15,5 år Side 233 af 343

234 Energimærkning SIDE 2 AF 10 Energimærkning nr.: Gyldigt 7 år fra: Energikonsulent: Aage Hjortshøj Programversion: Energy08, Be06 version 4 Firma: Boligeftersyn ApS Bemærk: Forslagene bygger på det beregnede energiforbrug. Forbruget er beregnet med standard-betingelser for vejr, familiestørrelse, krav til rumtemperatur, forbrugsvaner m.m. Hvis man fx har en stor familie eller holder en særlig høj temperatur i huset, bruger man som regel mere energi end konsulenten har beregnet. Jo højere det nuværende forbrug er, desto mere kan man spare med forslagene ovenfor. Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. Konsulenten har skønnet den nødvendige investering til hvert forslag. Det vil sige udgifter til materialer og håndværkere samt, hvis det er skønnet nødvendigt, arkitekt/ingeniør, byggeplads og andre følgeomkostninger. Eksempel på beregning af tilbagebetalingstid: Investering = kr. Besparelse = kr per år. Tilbagebetalingstid = 100/20 = 5 år. Hvis flere forslag gennemføres, bliver den samlede besparelse ikke nødvendigvis summen af besparelserne ved de enkelte forslag. Det er fx ikke tilfældet hvis man både får en mere effektiv varmekilde og bedre isolering. Samlet besparelse her og nu Så meget udgør den samlede besparelse, hvis man gennemfører alle forslag nævnt ovenfor: Samlet besparelse på varme kr./år Samlet besparelse på el til andet end opvarmning kr./år Samlet besparelse på vand 0 kr./år Besparelser i alt kr./år Investeringsbehov kr. inkl. moms Det er som regel en god forretning at gennemføre energiforbedringer. Og jo dyrere energi bliver, desto mere tjener man på forbedringerne. Lavt energiforbrug kan også gøre en ejendom mere værd og lettere at sælge. Foruden de økonomiske fordele giver energiforbedring ofte et lunere og mindre fugtigt hus med bedre indeklima. Sidst, men ikke mindst: Ved at energiforbedre begrænser man CO2-udledningen og de klimaforandringer, som truer vores fælles fremtid og som allerede rammer de mest udsatte befolkninger. Side 234 af 343

235 Energimærkning SIDE 3 AF 10 Energimærkning nr.: Gyldigt 7 år fra: Energikonsulent: Aage Hjortshøj Programversion: Energy08, Be06 version 4 Firma: Boligeftersyn ApS Hvis alle forslag gennemføres vil det forbedre husets energimærkning til karakteren: E Til sammenligning: For nyt byggeri er Bygningsreglementets minimumskrav i øjeblikket karakteren B. Hvis en bygning opnår karakteren A1 eller A2 betegnes den ifølge Bygningsreglementet som et lavenergihus Energiforbedring ved ombygning og renovering Ved ombygning og renovering er det som regel særligt attraktivt at gennemføre energiforbedringer. Hvis man fx isolerer samtidig med at man lægger nyt tag, kan energibesparelsen i nogle tilfælde betale både for isolering og det nye tag. Og det er naturligvis praktisk at få gennemført energiforbedringer, når der alligevel er håndværkere i huset. Det er desuden lovpligtigt at forbedre klimaskærm og installationer i forbindelse med større ombygninger. Læs mere i Bygningsreglementet ( Reglerne findes i kapitel 7.3 og 7.4. Eksempler på energiforbedring som kan gennemføres i forbindelse med ombygning eller renovering: Forslag til forbedring Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. inkl. moms 4 Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 200 mm. 12 kwh el 220,0 m³ naturgas kr. 5 Udskiftning af 2 lags termoruder i vinduer til energiruder med U-værdi mindre end 1,1. Energiruderne skal være med varm kant. 9 kwh el 154,5 m³ naturgas kr. 6 Nyt terrændæk 27 kwh el 480,9 m³ naturgas 7 Efterisolering af lette ydervægge med 100 mm. 2 kwh el 29,1 m³ naturgas kr. 300 kr. Energikonsulentens konklusion og kommentarer Ejendommen er et en-familieshus i 1 plan og opført i Huset er beregnet til at have en opvarmet stueetage på 139 m². Energimærket er beregnet på baggrund af markopmålinger. Da der ikke der foreligger relevant tegningsmateriale til at fastslå isoleringsværdien i de lukkede konstruktioner/bygningsdele, vurderes dette udfra et fagligt skøn, der er baseret på erfaring og byggeskik på opførelsestidspunktet. Der kan derfor være afvigelser mellem faktiske og skønnede forhold. Side 235 af 343

236 Energimærkning SIDE 4 AF 10 Energimærkning nr.: Gyldigt 7 år fra: Energikonsulent: Aage Hjortshøj Programversion: Energy08, Be06 version 4 Firma: Boligeftersyn ApS Huset er, alderen taget i betragtning, i rimelig isoleringsmæssig stand. Der er forslag til energimæssigt rentable forbedringer. I energimærket er der forslag, som har en tilbagebetalingstid på over 10 år. Trods tidshorisonten anbefales det at gennemføre tiltagene, da dette ofte resulterer i et bedre indeklima og generelt en forbedring af komforten for husets beboere. Derudover skal forslagene ses som en investering, der på sigt nedbringer energiforbruget, og som derved har en højere gensalgsværdi. Det opvarmede areal er beregnet ud fra BBR - sammenholdt med konsulentens registreringer og relevant tegningsmateriale. Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Loft og tag Status: Forslag 4: Loft mod uopvarmet tagrum er isoleret med 150 mm mineraluld. Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 200 mm. Inden efterisolering af loft igangsættes skal det undersøges nærmere om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Evt. udførelse af ny dampspærre eller udbedring af utætheder skal tillægges de anførte overslagspriser. Evt. etablering af gangbro eller hævning af eksisterende gangbro eller gulvbrædder i tagrummet skal også tillægges overslagsprisen. Ydervægge Status: Ydervægge er dels udført som 30 cm hulmur. Vægge består udvendigt og indvendigt af en halvstens teglmur med 75 mm hulrum. Hulrummet er ikke isoleret. Ydervægge er dels udført som let konstruktion med beklædning ud- og indvendig. Hulrum mellem beklædninger er isoleret med ca. 50 mm mineraluld. Forslag 2: Forslag 7: Isolering af uisolerede hulmure med mineraluldsgranulat. Inden isoleringsarbejdet påbegyndes bør godkendt isolatør vurdere, om ydervægge er velegnet til isolering. Visse ydervægge egner sig ikke til hulmursisolering, da der kan opstå fugtproblemer og afskalning af facaden. Fjernelse af eksisterende beklædning og isolering. Montering af indvendig isoleringsvæg på lette udvendige massive mure med 100 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Side 236 af 343

237 Energimærkning SIDE 5 AF 10 Energimærkning nr.: Gyldigt 7 år fra: Energikonsulent: Aage Hjortshøj Programversion: Energy08, Be06 version 4 Firma: Boligeftersyn ApS Vinduer, døre og ovenlys Status: Vinduer og døre er monteret med 2 lags termorude. Enkelte dog med energirude. Forslag 5: Udskiftning af 2 lags termoruder i vinduer til energiruder med U-værdi mindre end 1,1. Energiruderne skal være med varm kant. Gulve og terrændæk Status: Terrændæk i hovedhus er udført i beton og med strøgulve. Gulvet er uisoleret. Terrændæk i bad er udført i beton og slidlagsgulv. Gulvet er isoleret med 100 mm Sundolitt under betonen. Terrændæk i udbygning er udført i beton og slidlagsgulv. Gulvet er uisoleret. Forslag 6: Fjernelse af eksisterende terrændæk og udgravning til underkant af ny isolering, der afrettes i tyndt sandlag. Der isoleres med 250 mm fast mineraluld eller polystyrenplader, og afsluttes med 10 cm beton og slidlagsgulve. Hvis gulve forsynes med gulvvarme øges isoleringen til 300 mm. Overside af slidlag afpasses ny gulvbelægning. Eksisterende installationer efterisoleres og fastholdes for senere indstøbning. Hvis der er samlinger på rør må disse ikke indstøbes. Alternativt udføres nye installationer. Nye installationer er ikke indregnet i investeringen. Ovenstående renovering lever op til kravene i Bygningsreglementet. Ventilation Ventilation Status: Der er naturlig ventilation i hele bygningen i form af oplukkelige vinduer og aftræksventiler i bad, samt mekanisk udsugning fra emhætte i køkken. Bygningen er normal tæt, da konstruktionssamlinger og fuger ved vindues- og døråbninger, samt tætningslister i vinduer og udvendige døre er rimelig intakte. Varme Varmeanlæg Status: Ejendommen opvarmes med naturgas. Anlægget er et centralvarmeanlæg. Kedlen er en nyere solokedel, isoleret og med kappe. Kedlen er forsynet med nyere gasbrænder. Der er integreret pumpe til cirkulation. Der er ikke integreret varmvandsbeholder i kedlen. Side 237 af 343

238 Energimærkning SIDE 6 AF 10 Energimærkning nr.: Gyldigt 7 år fra: Energikonsulent: Aage Hjortshøj Programversion: Energy08, Be06 version 4 Firma: Boligeftersyn ApS Varmt vand Status: Forslag 1: Varmt brugsvand produceres i 50 l varmtvandsbeholder, isoleret med 30 mm skumisolering. Tilslutningsrør til varmtvandsbeholder er udført som 3/4" stålrør. Rørene er uisolerede. Isolering af uisolerede tilslutningsrør til varmtvandsbeholder med 50 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Fordelingssystem Status: Den primære opvarmning af ejendommen sker via radiatorer i opvarmede rum. Varmefordelingsrør er udført som to-strengs anlæg. Varmefordelingsrør er udført som 1" stålrør. Rørene er skønnet isoleret med 10 mm isolering. Automatik Status: Der er monteret termostatiske reguleringsventiler på radiatorer til regulering af korrekt rumtemperatur. Udenfor fyringssæsonen forudsættes det i beregninger at fordelingsanlæg til varmekilder kan afbrydes, enten automatisk via udeføler eller manuelt ved at lukke ventiler. Vedvarende energi Solceller Status: Forslag 3: Solceller forefindes ikke. Der er stillet forslag om etablering af solceller. Såfremt lokalplanen tillader det, monteres der solceller på den sydøstlige tagflade. Det anbefales, at der monteres solceller af typen Monokrystalinsk silicium eller Polykrystallinsk silicium med et areal på 20 kvm, indbygget i tagbelægningen så cellerne fremstår mest diskret. Monokrystallinsk silicium har en noget bedre virkningsgrad, men er samtidig noget dyrere. I forslaget er regnet med typen Polykrystallinsk silicium af god kvalitet. Der kan installeres billigere solceller, men dette kan ikke anbefales. Varmepumper Status: Jordvarme/varmepumpe forefindes ikke. Der er ikke stillet forslag om etablering af jordvarme/varmepumpe, idet det har vist sig urentabelt Solvarme Status: Solvarmeanlæg forefindes ikke. Der er ikke stillet forslag om etablering af solvarmeanlæg, idet det har vist sig urentabelt Side 238 af 343

239 Energimærkning SIDE 7 AF 10 Energimærkning nr.: Gyldigt 7 år fra: Energikonsulent: Aage Hjortshøj Programversion: Energy08, Be06 version 4 Firma: Boligeftersyn ApS Vand Toiletter Status: Toilet med lavt skyl (3-6 liter/skyl). Oplyst varmeforbrug Udgifter inkl. moms og afgifter: Forbrug: Aflæst periode: Kommentar: Husets varmeforbrug er ikke oplyst, men det beregnede forbrug anses for passende for denne ejendom med de nuværende isoleringsmæssige forhold. Side 239 af 343

240 Energimærkning SIDE 8 AF 10 Energimærkning nr.: Gyldigt 7 år fra: Energikonsulent: Aage Hjortshøj Programversion: Energy08, Be06 version 4 Firma: Boligeftersyn ApS Bygningsbeskrivelse Opførelsesår: 1954 År for væsentlig renovering: Varme: Kedel, Naturgas Supplerende opvarmning: Ingen Boligareal ifølge BBR: 147 m² Erhvervsareal ifølge BBR: 0 m² Opvarmet areal: 139 m² Anvendelse ifølge BBR: Parcelhus Kommentar til BBR-oplysninger: Det registrerede boligareal svarer til oplysningerne i BBR-ejeroplysningsskemaet/ Fyrrum er uopvarmet og ikke medregnet opvarmet areal. Energipriser Anvendt energipris inkl. moms og afgifter: Koldt brugsvand: 57,70 kr. pr. m³ Naturgas: 8,25 kr. pr. m³ El: Fast afgift: 2,00 kr. pr. kwh 0,00 kr. pr. år Side 240 af 343

241 Energimærkning SIDE 9 AF 10 Energimærkning nr.: Gyldigt 7 år fra: Energikonsulent: Aage Hjortshøj Programversion: Energy08, Be06 version 4 Firma: Boligeftersyn ApS Hvad er energimærkning? Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning af lejligheder skal sælger eller udlejer fremlægge en gyldig energimærkning. Gyldigheden af mærkningen er 10 år hvis summen af energibesparelser med tilbagebetalingstid under 10 år er mindre end 5% af energiforbruget. Hvis summen af disse energibesparelser er mere end 5% er gyldigheden 7 år. Reglerne gælder også ved salg af andelsboliger. Bygninger, som er større end 1000 m2, skal altid have et gyldigt energimærkning. Det vil sige at mærkningen skal gentages inden gyldigheden af den tidligere mærkning udløber. Energimærkningen gennemføres af beskikkede energikonsulenter eller certificerede energimærkningsfirmaer. Energistyrelsen overvåger ordningen og udtager energimærkninger til kontrol. Den daglige administration af ordningen varetages af Sekretariatet for Energieffektive bygninger (SEEB), på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes konkrete tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig konkret vurdering af løsninger og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Klagemulighed Du kan som ejer eller køber af ejendommen klage over faglige og kvalitetsmæssige forhold vedrørende energimærkningen. Klagen skal i første omgang rettes til det certificerede energimærkningsfirma, der har udarbejdet mærkningen, senest 1 år efter energimærkningsrapportens dato. Hvis bygningen efter indberetningen af energimærkningsrapporten har fået ny ejer, skal klagen være modtaget i det certificerede firma senest 1 år efter den overtagelsesdag, som er aftalt mellem sælger og køber, dog senest 6 år efter energimærkningsrapportens datering. Klagen skal indgives på et skema, som er udarbejdet af Energistyrelsen. Dette skema finder du på Det certificerede energimærkningsfirma behandler klagen og meddeler skriftligt sin afgørelse af klagen til dig som klager. Det certificerede energimærkningsfirmas afgørelse af en klage kan herefter påklages til Energistyrelsen. Dette skal ske inden 4 uger efter modtagelsen af det certificerede energimærkningsfirmas afgørelse af sagen. Klagen kan i alle tilfælde indbringes af bygningens ejer, herunder i givet fald en ejerforening, en andelsforening, anpartsforening eller et boligselskab, ejere af ejerlejligheder, andelshavere, anpartshavere og aktionærer i et boligselskab, samt købere eller erhververe af energimærkede bygninger eller lejligheder. Reglerne fremgår af 41 og 42 i bekendtgørelse nr. 61 af 27. januar Side 241 af 343

242 Energimærkning SIDE 10 AF 10 Energimærkning nr.: Gyldigt 7 år fra: Energikonsulent: Aage Hjortshøj Programversion: Energy08, Be06 version 4 Firma: Boligeftersyn ApS Energistyrelsens adresse er: Energistyrelsen Amaliegade København K [email protected] Yderligere oplysninger kan fås på Læs mere Energikonsulent Energikonsulent: Aage Hjortshøj Firma: Boligeftersyn ApS Adresse: St. Kongensgade 60, København K Telefon: [email protected] Dato for bygningsgennemgang: Energikonsulent nr.: Se evt. for opdateret kontaktinformation om energikonsulenten. Side 242 af 343

243 Huseftersyn Tilstandsrapport for ejendommen Sælger: Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Adresse Tuenvej 129 Postnr Dato HE nr By Frederikshavn Udløbsdato Lb. nr. H Kommunenr./Ejendomsnr Matrikel/Ejerlav: 2Q Elling By, Elling Internt sagsnummer aah/fma/ Indhold Vigtige oplysninger om huseftersyn 2 Tilstandsrapport for ejendommen 6 Registrering af bygningens tilstand (noter) 8 Sammenfatning af huseftersyn - beboelsesdelen 10 Sælgers oplysninger om ejendommen 12 Bygningskonstruktioner - oplysninger til ejerskifteforsikring 16 Besøg Har du behov for yderligere information om huseftersynet og tilstandsrapporten, kan du besøge hjemmesiden På hjemmesiden kan du blandt andet hente forskellige foldere med nyttig information om huseftersynsordningen. Side 243 af 343

244 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 7.0 Vigtige oplysninger om huseftersyn Når du skal købe eller sælge hus eller lejlighed, har du brug for at vide noget om huseftersyn, tilstandsrapport og ejerskifteforsikring. Her får du en kort introduktion og et hurtigt overblik, men du kan finde meget mere information om huseftersyn på hjemmesiden Huseftersyn bliver udført af en bygningssagkyndig, som Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har beskikket. Den bygningssagkyndige repræsenterer hverken køber eller sælger. Hans opgave er at give et professionelt og uvildigt billede af bygningens synlige skader. Bygningssagkyndige er fagfolk, som har mindst fem års erfaring med bygningsundersøgelser eller tilsyn med byggeri, og som har fået en efteruddannelse i reglerne for huseftersyn. Beskikkelsen kræver desuden, at den bygningssagkyndige har en gyldig ansvarsforsikring, som kan dække fejl begået i tilstandsrapporten i mindst 5 år. Den bygningssagkyndiges gennemgang af huset tager udgangspunkt i huse af tilsvarende alder og type og altså ikke et nyt hus. Du skal derfor være opmærksom på, at forhold, som er almindelige for disse huse, ikke nødvendigvis nævnes som skader i tilstandsrapporten. Disse almindelige forhold ved hustypen kan du i stedet læse mere om i den generelle hustypebeskrivelse, som er vedlagt. Hvis du er utilfreds med din tilstandsrapport Den bygningssagkyndige bør finde alle synlige skader og forhold, som kan give skader. Du kan naturligvis klage, hvis den sagkyndige har overset synlige skader eller lavet andre fejl, så tilstandsrapporten giver et forkert indtryk af huset. Du kan klage til Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige, som behandler klager fra både købere og sælgere over tilstandsrapporter, som er udarbejdet af beskikkede bygningssagkyndige. Du skal dog forelægge din klage for den bygningssagkyndige, inden du klager til nævnet. Du kan læse om reglerne for klager og hente et klageskema på eller ved at ringe til nævnet på tlf Nævnet træffer afgørelser, så parterne i en hushandel slipper for retssager. De fleste sager bliver afgjort inden for ca. 6 måneder. Nævnet udfører også løbende kvalitetskontrol af de bygningssagkyndiges arbejde. Du kan derfor komme ud for at blive kontaktet af en af nævnets syns- og skønsmænd, som vil bede om lov til at gennemgå din ejendom. Det er naturligvis frivilligt, om du vil deltage, men fordelen for dig er, at du får et gratis ekstra eftersyn af din ejendom. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 244 af 343 Tre vigtige ting, du skal vide om rapporten: En tilstandsrapport er en skadesrapport Den bygningssagkyndige foretager en visuel gennemgang af huset. Ved gennemgangen anvendes en systematisk metode, som afdækker synlige skader eller forhold, som kan udvikle sig til skader. Du får ikke oplysninger om ejendommens generelle vedligeholdelsesstand eller om f.eks. forventet restlevetid for bygningsdele. Tilstandsrapporten kan derfor ikke sammenlignes med en varedeklaration. Omfatter synlige skader Der kan være skjulte skader, som den bygningssagkyndige ikke har mulighed for at finde. Eftersynet handler om synlige forhold ved huset, som har givet - eller senere kan risikere at give - en skade. Ejerskifteforsikringen kan beskytte mod omkostninger til skader, som ikke er synlige. Høj karakter er ikke nødvendigvis det samme som høj udgift Der er ikke en direkte sammenhæng mellem den karakter, som den bygningssagkyndige giver en skade og prisen på at udbedre skaden. Der kan være skader, som hurtigt og billigt kan udbedres, men som bliver alvorlige for huset, hvis der ikke gøres noget. Alvorlige skader får en høj karakter (K2 eller K3), uanset om de er billige eller dyre at udbedre. Den sagkyndige kan også bruge karakteren UN. Denne karakter skal forstås som en advarselslampe, der tændes. Her er noget, som kræver en nærmere undersøgelse, end eftersynet har mulighed for. Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 2 af 17

245 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 7.0 Til dig, der skal købe Du kan bruge tilstandsrapporten som hjælp til at vurdere den fysiske tilstand af den ejendom, du er interesseret i at købe. Når sælger har fået foretaget et huseftersyn, skriver den bygningssagkyndige en tilstandsrapport. Rapporten beskriver de skader eller tegn på skader, som den bygningssagkyndige har fundet ved huseftersynet. Derudover består rapporten af sælgers oplysninger om ejendommens tilstand. Hver skade i tilstandsrapporten har en karakter, der viser, hvor alvorlig skaden er for den enkelte del af bygningen. Karaktererne er en byggeteknisk vurdering. Den siger ikke noget om, hvor meget det vil koste at udbedre en skade. Sådan foregår et huseftersyn Den bygningssagkyndige vurderer huset ud fra det, han umiddelbart kan se. Han må gerne bruge enkle tekniske hjælpemidler, men fjerner ikke gulvtæpper, sænkede lofter osv. Derfor kan der være skader, som den bygningssagkyndige ikke kan opdage, og som derfor ikke fremgår af tilstandsrapporten. Hvad kigger den bygningssagkyndige efter? Huseftersynet afdækker altså synlige skader, som reducerer bygningens funktion og værdi nævneværdigt. Det kan f.eks. være svampeskader, konstruktionsfejl eller sætningsskader. Huseftersynet afdækker også tegn på skader eller fysiske forhold, der kan udvikle sig til en skade. Her er en liste med eksempler på forhold, som den bygningssagkyndige ikke holder øje med: El- og vvs-installationernes funktion Sædvanligt slid og normal vedligeholdelsesstand Småting, som ikke påvirker bygningens brug eller værdi særlig meget Bygningens placering på grunden Bygningens planløsning Bygningens indretning Løsøre, f.eks. hårde hvidevarer Udendørs svømmebassiner og pumpeanlæg Markiser og baldakiner Installationer uden for bygningerne Bygningens æstetik og arkitektur Bygningens lovlighed (bortset fra åbenlyse overtrædelser af bygningslovgivningen) Karaktersystemet Den bygningssagkyndige giver hver skade - og de forhold der kan medføre skader - en karakter, der svarer til, hvor alvorligt forholdet er: Kosmetiske skader (KO) Mindre alvorlige skader (K1) Alvorlige skader (K2) Kritiske skader (K3) Bør undersøges nærmere (UN) Du skal være opmærksom på, at der kan være skader i et hus, som den bygningssagkyndige ikke har mulighed for at opdage, og som derfor ikke er nævnt i tilstandsrapporten. Du skal også være opmærksom på, at forhold, som er typiske for huse af den pågældende type og alder, ikke nødvendigvis nævnes i tilstandsrapporten. Hvis der f.eks. er fugt i kælderen på et ældre hus, vil det kun blive nævnt i tilstandsrapporten, hvis fugten giver nærliggende risiko for skader på bygningen. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 245 af 343 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 3 af 17

246 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 7.0 Tillæg og allonger til tilstandsrapporten Tilstandsrapporten kan være suppleret af et tillæg. Tillægget kan indeholde oplysninger om forhold, som ikke skal fremgå af tilstandsrapporten, men det kan også indeholde oplysninger, som uddyber tilstandsrapportens oplysninger. Tillægget er ikke en del af tilstandsrapporten og er ikke omfattet af huseftersynsordningen. Klager over tillægget kan derfor ikke indbringes for Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige. En allonge er derimod en tilføjelse til - eller korrektion af - oplysninger i tilstandsrapporten. Allongen er en del af tilstandsrapporten og er derfor omfattet af huseftersynet. En allonge kan kun udarbejdes i tilstandsrapportens gyldighedsperiode, som er 6 måneder. Eleftersyn Du skal være opmærksom på, at der udover tilstandsrapporten også er krav om en elinstallationsrapport, for at der kan tegnes ejerskifteforsikring. Læs mere om dette på hjemmesiden Om ejerskifteforsikring Ejerskifteforsikringen kan sikre dig mod større udgifter til bl.a. skjulte skader. Men husk: Du får ikke erstattet gammelt med nyt størrelsen på en eventuel erstatning afhænger af bygningens alder. Dette vil være beskrevet i detaljer i tilbuddet på ejerskifteforsikring. Udgifter til mindre skader, vedligeholdelse samt udbedring af almindeligt slid og ælde må du normalt selv betale for. Forhold, der er anført i tilstandsrapporten eller elinstallationsrapporten, er ikke dækket af ejerskifteforsikringen, medmindre forholdet er klart forkert beskrevet. Ejerskifteforsikringen dækker heller ikke forhold, der er normale for husets type og alder. Du kan læse mere om ejerskifteforsikring på Ejerskifteforsikring Når du køber et hus, kan du tegne en ejerskifteforsikring, hvis der er udarbejdet en tilstandsrapport. Huseftersynet og eleftersynet samt rapporterne er altså grundlaget for ejerskifteforsikringen. Hvis du ikke tegner en ejerskifteforsikring, skal du normalt selv betale alle udgifter til udbedring af husets skader, hvad enten de er nævnt i en rapport eller ej. Der kan være forskel på, hvad forsikringen dækker men det fremgår af tilbuddet og betingelserne fra forsikringsselskabet. Lovgivningen fastsætter dog nogle minimumskrav for dækningens omfang. Sælger skal betale den ene halvdel af forsikringspræmien, du skal betale den anden. Selv om du har fået tilbud fra sælgers forsikringsselskab, må du gerne vælge et andet selskab. Sælger er dog ikke forpligtet til at betale mere end sit oprindelige tilbud, hvis præmien til det nye forsikringsselskab er højere. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 246 af 343 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 4 af 17

247 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 7.0 Til dig, der skal sælge Ved et huseftersyn vurderer en bygningssagkyndig, om bygningen er i dårligere stand end en tilsvarende bygning af samme alder og type. Den bygningssagkyndige gennemgår hver enkelt del af bygningen for at afdække synlige skader og tegn på skader. Det er dig som sælger, der skal bestille huseftersynet. Efter huseftersynet får du en tilstandsrapport fra den bygningssagkyndige. Du skal også bestille et eleftersyn, som skal udføres af en autoriseret elinstallatørvirksomhed, der gennemgår din ejendoms elinstallationer. Efter eleftersynet får du udleveret en elinstallationsrapport. Du kan læse mere om eleftersynet på hjemmesiden: Du skal præsentere tilstandsrapporten og elinstallationssrapporten for køberen sammen med et tilbud om en ejerskifteforsikring, inden køber underskriver købsaftalen. Kun på den måde kan du blive fritaget for det normale 10-årige sælgeransvar. Du kan kun blive fritaget for ansvaret, hvis du opfylder følgende tre punkter: Den bygningssagkyndige har udarbejdet eller fornyet tilstandsrapporten mindre end seks måneder før den dag, hvor køberen modtager rapporten. Der er udarbejdet en elinstallationsrapport mindre en 12 måneder før den dag, hvor køberen modtager rapporten. Du fremskaffer et tilbud på en ejerskifteforsikring og tilbyder at betale halvdelen af præmien. Du sikrer dig, at køberen er klar over, at dit 10-årige sælgeransvar er bortfaldet. Du skal dog være klar over, at du som sælger fortsat kan komme til at hæfte for: Forhold uden for bygningen (f.eks. forurenet jord) Ulovligheder (f.eks. bygninger eller bygningsdele, der er opført i strid med gældende regler) Hvis du bevidst eller groft uagtsomt har givet ukorrekte oplysninger i forbindelse med huseftersynet (f.eks. ved at fortie skjulte skader, du har kendskab til) Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 247 af 343 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 5 af 17

248 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 7.0 Tilstandsrapport for ejendommen Ejendommen besigtiget: Starttidspunkt: 10:30 Sluttidspunkt: 11:30 Vej: Tuenvej 129 Postnr.: 9900 By: Frederikshavn Sælger: Navn: Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Vej: Arsenalvej 55, Postnr.: 9800 By: Hjørring Telefon: Mobiltlf.: Følgende materiale forelå: BBR-ejermeddelelse af: Tidligere tilstandsrapport lb.nr.: Forelå ikke ved søgning på heweb.dk. Energimærke: Under arbejdelse Andre bygningsoplysninger: Der forelå intet materiale. Bygningsbeskrivelse: Boligtype: Enfamilieshus Ejendommen: Hustype: 1950 er-villa/1½ plan Tagets restlevetid: Ifølge huseftersynsordningens tabel for restlevetider, kan taget forventes at holde 10 år eller længere. Note: Tabelopslag for tagets restlevetid er baseret på tagbelægningen Forventet restlevetid for bygningens tag Den bygningssagkyndige angiver ovenfor den forventede restlevetid for bygningens tag. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der er tale om en gennemsnitsbetragtning baseret på et opslag i en tabel, som tager udgangspunkt i tagets alder og de anvendte byggematerialer. Den bygningssagkyndige foretager altså ikke et individuelt skøn, og der tages derfor ikke højde for særlige forhold som f.eks. slid fra vind og vejr. Restlevetiden er baseret på den del af taget, der har den korteste restlevetid. Bygnr. Bygn. Anvendelse Oplysningerne i skemaet er ikke baseret på faktisk opmåling, men indhentet fra foreliggende materiale, herunder BBR-ejermeddelelse eller lignende. Alle bygninger er omfattet af huseftersynet. Bygningerne er opdelt i selvstændige litra, hver gang bygningers konstruktion, funktion eller opførelsesår skifter. Rigtigheden i opgørelsen af arealernes størrelse er ikke den bygningssagkyndiges ansvar. Bemærkninger Opført år Etager ud over kælder og tagetage Bebygget areal m2 Udnyttet tagetage m2 Brutto etageareal m2 Total Kælder Bolig Erhverv 2 D Beboelse A Garage B Garage C Carport Er der bygningsdele, som er gjort utilgængelige? ý Nej Bygning 2. Er der bygningsdele, der normalt er tilgængelige, som ikke har kunnet besigtiges? Gulve under tæpper/belægninger i køkken samt i udbygning er ikke besigtiget. ý D 3. Er der specielle bemærkninger til termoruder? Eventuelle synligt punkterede eller revnede termoruder fremgår af rapporten. Da vejrforhold og snavs kan gøre det vanskeligt at konstatere, om en termorude er punkteret, tages der forbehold for yderligere punkterede ruder. ý D Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 248 af 343 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 6 af 17

249 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version Er sekundære bygninger i en så dårlig stand eller har så ringe byggeteknisk værdi, at det ikke tjener noget formål at foretage og udfærdige tilstandsrapport for disse bygninger? ý 5. Er der afvigelser i forhold til BBR? (Den bygningssagkyndiges markering af, hvorvidt der er åbenlyse afvigelser i forhold til BBR. Oplysningerne er ikke baseret på faktisk opmåling). Bygninger forefindes ikke på grunden ý AB Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 249 af 343 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 7 af 17

250 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 7.0 Registrering af bygningens tilstand Karakterer: HUSK: Karakteren siger ikke noget om prisen for at udbedre skaden. En Kritisk skade (K3) kan være relativt billig at udbedre, mens en mindre alvorlig skade (K1) kan være dyr at udbedre. Ingen bemærkninger IB Kosmetiske skader Beskriver skader eller forhold, som kan påvirke købers indtryk af bygningen. Mindre alvorlige skader Beskriver skader, som ikke har nogen indflydelse på bygningsdelens eller bygningens funktion. Alvorlige skader Beskriver skader, som medfører, at bygningsdelens funktion svigter inden for overskuelig tid. Dette vil ikke medføre skader på andre bygningsdele. Kritiske skader Beskriver skader, som vil medføre, at bygningsdelens funktion svigter inden for overskuelig tid. Dette svigt risikerer at medføre skade på andre bygningsdele. Bør undersøges nærmere Beskriver forhold, hvis konsekvens ikke kan fastlægges tilstrækkeligt ved den visuelle gennemgang. Det kan være en alvorlig skade, derfor bør art, omfang og konsekvenser altid afklares. K0 K1 K2 K3 UN Hvis køber vælger at købe ejendommen, uden at forholdet er undersøgt nærmere, bærer køber selv risikoen. En note er den bygningssagkyndiges vurdering af og skøn over skadeårsager og konstruktioner. Bygn.: Karakter: Registrering og note: C Carport A. Primære bygningsdele 1. Tagkonstruktion/-belægning/skorsten 1.6 Tagrender/tagnedløb K1 Nedløb ikke ført til tagbrønd. D Beboelse A. Primære bygningsdele 1. Tagkonstruktion/-belægning/skorsten 1.12 Isolering K1 Isolering i tagrum beskadiget - formentlig af dyr. 2. Ydervægge 2. Ingen bemærkninger 3. Vinduer og døre 3. Ingen bemærkninger 4. Fundament/sokler 4.2 Sokkel K1 Stedvise mindre revner og afskalninger i sokkelpuds. 5. Kældre/krybekældre/terrændæk 5. Ingen bemærkninger Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 250 af 343 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 8 af 17

251 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 7.0 Registrering af bygningens tilstand - fortsat Bygn.: Karakter: Registrering og note: 6. Vådrum (badeværelse, toilet og bryggers) 6. Ingen bemærkninger B. Sekundære bygningsdele 7. Gulvkonstruktion og gulve 7.1 Gulvkonstruktioner K1 Gulve har stedvis sat sig ved fodlister. K1 Gulvparket er ikke ført under fodliste i stue ved NØ-gavl. 7.2 Belægninger K1 Revner i betongulv i bryggers. 8. Indervægge/skillevægge 8.1 Indvendige vægge K1 Revner og afskalninger i vægpuds i fyrrum. K0 Stedvis gamle monteringshuller i vægge. 9. Lofter/etageadskillelser 9.2 Loftbeklædning K1 Revner i loftpuds i fyrrum. 10. Indvendige trapper 10. Ingen bemærkninger C. Installationer 11. VVS-installationer 11.3 Afløbsinstallationer K2 Afløb fra vaskemaskine er ikke ført til gulvafløb. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 251 af 343 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 9 af 17

252 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 7.0 Sammenfatning af huseftersyn - for beboelsesdelen Bygningsdel/installation: Vurdering: IB K0 K1 K2 K3 UN Note A. Primære bygningsdele 1. Tagkonstruktion/-belægning/skorsten 1 2. Ydervægge X 3. Vinduer og døre X 4. Fundament/sokler 1 5. Kældre/krybekældre/terrændæk X 6. Vådrum (badeværelse, toilet og bryggers) B. Sekundære bygningsdele 7. Gulvkonstruktion og gulve 3 8. Indervægge/skillevægge Lofter/etageadskillelser Indvendige trapper X C. Installationer 11. VVS-installationer 1 Generelle kommentarer til bygningernes tilstand: X Huset fremstår delvis renoveret og i god stand, alderen taget i betragtning. Der er mindre reparationer, der skal udføres, ellers kræves kun normal vedligeholdelse. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 252 af 343 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 10 af 17

253 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 7.0 Karakterer: IB: Ingen bemærkninger K0: Kosmetiske skader K1: Mindre alvorlige skader K2: Alvorlige skader K3: Kritiske skader, der medfører skader på andre bygningsdele UN: Bør undersøges nærmere (Det kan være en alvorlig skade; derfor bør art, omfang og konsekvenser altid afklares) En note er den bygningssagkyndiges vurdering af og skøn over skadeårsagen og konstruktioner. HUSK: Karakteren siger ikke noget om prisen for at udbedre skaden. En Kritisk skade (K3) kan være relativt billig at udbedre, mens en mindre alvorlig skade (K1) kan være dyr at udbedre. Beskikket bygningssagkyndig: Navn: Aage Hjortshøj Firma: Boligeftersyn ApS Vej: Store Kongensgade 60, 2. sal Postnr.: 1264 By: København K Telefon: Mobiltlf.: Telefax: [email protected] Rapportdato: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 253 af 343 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 11 af 17

254 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 7.0 Sælgers oplysninger om ejendommen Til sælger: Dine svar i spørgeskemaet giver den bygningssagkyndige det bedst mulige grundlag for at udarbejde en tilstandsrapport. Spørgsmålene drejer sig navnlig om forhold, som den bygningssagkyndige ikke altid kan se, men som en sælger normalt vil have kendskab til. Du skal være opmærksom på, at den bygningssagkyndiges undersøgelse som udgangspunkt omfatter alle bygninger på grunden. Ud over beboelsesbygningen gælder det f.eks. garager, carporte, overdækkede terrasser, skure og udhuse m.v. Du skal derfor give oplysninger om alle bygninger på grunden. Det er vigtigt, at du ud fra dit kendskab til ejendommen besvarer spørgsmålene så præcist og korrekt som muligt. Det gælder ikke alene forhold ved ejendommen, som er opstået og/eller udbedret i din ejertid, men også hvis du har kendskab til forhold, som ligger forud for din ejertid. Det anbefales, at du gennemgår spørgeskemaet med den bygningssagkyndige. Særligt bør du rådføre dig med den bygningssagkyndige, hvis du er i tvivl om forståelsen af et eller flere spørgsmål, herunder eventuelle fagudtryk. Det skyldes, at forkerte oplysninger efter omstændighederne vil kunne medføre et erstatningsansvar. Bemærk, at spørgsmålene er generelle. Det skyldes, at skemaet skal dække alle typer boliger. Der kan derfor være spørgsmål, som ikke er relevante for netop din ejendom. Du har på sidste side i skemaet mulighed for at uddybe dine svar og/eller komme med yderligere bemærkninger om forhold ved ejendommen, som ikke dækkes af de stillede spørgsmål. Til køber: Spørgeskemaet er udfyldt på baggrund af sælgers kendskab til ejendommen. Du skal i den forbindelse være opmærksom på, at sælger ikke i alle tilfælde har et dækkende kendskab til forholdene ved ejendommen. Det kan f.eks. være tilfældet, hvor forholdene ligger før sælgers overtagelse af ejendommen eller adskillige år tilbage. Du skal være opmærksom på at sælgers besvarelse ikke har garantivirkning. 0. Oplysninger om bestilling af tilstandsrapporten 0.1 Hvem har bestilt tilstandsrapporten? Nej Ved ikke 0.2 Har du en ejendomsmægler til at bistå med salget af din ejendom? 1. Generelle oplysninger 1.1 Hvor mange år har du ejet ejendommen? I hvilken periode har du boet på ejendommen? 1.2 Er der foretaget tilbygninger, ombygninger eller større renoveringer (f.eks. udskiftet tag, fjernet bærende konstruktioner eller foretaget indgreb heri, indretning af bad/toilet i rum, der ikke tidligere har været anvendt hertil, m.v.)? Er det sket med bygningsmyndighedernes tilladelse? 1.3 Er bygninger eller dele af bygninger udført helt eller delvist som selvbyg? 1.4 Har der været foretaget reparationer efter fugt-, råd-, svampe- eller insektskader i: 2. Tage - kælder/krybekælder/ventileret hulrum? - yder- og indervægge/skillevægge? - vinduer/døre? - lofter/etageadskillelser? - gulve? - tage Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 254 af 343 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 12 af 17

255 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 7.0 Sælgers oplysninger om ejendommen - fortsat 2.1 Er eller har taget været utæt (herunder ved skotrender eller inddækninger)? 2.2 Er der, eller har der været, skader i/ved skorsten (f.eks. løbesod, revner, utætheder eller afskallinger)? 2.3 Er der, eller har der været, utætte tagrender eller nedløb? 2.4 Er adgangen til skunkrum blokeret? Hvis nej, hvor er adgangslemmene placeret? 2.5 Er adgangen til tagrum blokeret? 3. Yder- og indervægge/skillevægge 3.1 Er der revner eller andre skader, som er dækket af møbler eller andet inventar? 3.2 Er der fugtpletter eller mug/skimmel, som er dækket af møbler eller andet inventar? 4. Fundamenter/sokler 4.1 Er huset piloteret eller ekstrafunderet i forbindelse med opførelsen? 4.2 Er huset efterfunderet (dvs. piloteret eller ekstrafunderet efter opførelsen)? 4.3 Er der sætningsskader, som er udbedret? Er der i den forbindelse udarbejdet geoteknisk rapport? 5. Kælder / krybekælder / ventileret hulrum 5.1 Er der kælder/krybekælder/ventileret hulrum? 5.2 Er adgangen til krybekælder blokeret? 5.3 Har der været trængt vand gennem kælderydervægge eller op gennem gulvet (ikke gulvafløb)? 5.4 Har der været konstateret fugtproblemer i kælderen/krybekælderen/ventilerede hulrum? 5.5 Er der helt eller delvist dræn langs husets fundament? 5.6 Er der en grundvandspumpe? 6. Gulve 6.1 Er der skader (f.eks. revner eller fugtskader) ved de gulve, som er dækket af tæpper, møbler eller andet inventar? 6.2 Er der møbler eller andet inventar, som er klodset op som følge af skæve gulve? 7. Vinduer og døre 7.1 Er der punkterede termoruder (dugruder)? 7.2 Er der vinduer og døre, der ikke fungerer (f.eks. vinduer og døre som ikke kan åbne og lukke uden at binde, som har defekte greb og låsetøj eller som er utætte over for nedbør)? 8. Lofter/etageadskillelser 8.1 Er der udført nedsænkede lofter (dvs. nyt loft opsat under det gamle)? 9. Vådrum (badeværelse, toilet, bryggers) 9.1 Er der, eller har der været, problemer med afløb (f.eks. stoppede afløbsrør eller opstigende kloakvand)? Nej Ved ikke 9.2 Er der løse/revnede fliser på gulv eller vægge? 10. VVS-installationer 10.1 Fyldes der vand på varmeanlægget mere end én gang årligt? Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 255 af 343 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 13 af 17

256 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 7.0 Sælgers oplysninger om ejendommen - fortsat 10.2 Er dele af VVS-installationerne (dvs. vandinstallationer, varmeanlæg og afløb) udført af personer uden autorisation? Nej Ved ikke 10.3 Er der udført reparationer efter rørskader (vandskader)? 10.4 Er der, eller har der været, rørskade på kloak/skjulte rør? 10.5 Er der varmeinstallationer og/eller termostatventiler, der ikke virker? Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 256 af 343 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 14 af 17

257 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 7.0 Sælgers øvrige bemærkninger vedrørende fejl og mangler: Andet: Dato Underskrift - ejer/sælger Sælger var til stede Sælger havde udarbejdet sælgeroplysningerne før huseftersynet Oplysninger har ikke kunnet fremskaffes på grund af: Sælger er staten og sælger er blevet orienteret om, at sælgeroplysningerne skal udfyldes, men idet der ikke er personer, som på sælgers vegne kender ejendommen, mener sælger sig ikke i stand til at udfylde oplysningerne. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 257 af 343 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 15 af 17

258 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 7.0 Bygningskonstruktioner - oplysninger til ejerskifteforsikring Vær opmærksom på, at oplysningerne i dette afsnit er beregnet til forsikringsselskabernes udarbejdelse af tilbud om ejerskifteforsikring. Oplysningerne kan ikke betragtes som en garanti for korrekt materialeangivelse eller konstruktionsudformning. Bygn.: Uddybende oplysninger: 1. Tagkonstruktion/-belægning/skorsten Gitterspær Taghældning grader Tagbelægning - Plastplader Sadeltag Gitterspær Taghældning grader Tagbelægning - Tagpap/tagduge D Monteret på eksist. eternitskifer Skorsten - Stål 2. Ydervægge Hulmur Formur - Tegl/kalksandsten Bagmur - Tegl/kalksandsten C C C D D D D D D D Bagmur - Andet; Type: D Let trækonstruktion med puds på rør 3. Vinduer og døre Træ D 4. Fundament/sokler Andet; Type: C Stolper i jord Beton 5. Kældre/krybekældre/terrændæk Terrændæk Støbt i beton Drænlag/kapillarbrydende lag; Type: D Ukendt D D D 6. Vådrum (badeværelse, toilet og bryggers) Vægkonstruktioner, uorganisk Gulvkonstruktioner, uorganisk D D 7. Gulvkonstruktion og gulve Gulv på strøer eller bjælker Tæppe på beton Klinkegulv på beton Andet; Type: D Beton, vinyl D D D 8. Indervægge/skillevægge Inder-/skillevægge - Murværk D 9. Lofter/etageadskillelser 10. Indvendige trapper 11. VVS-installationer Gas/centralvarme D Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 258 af 343 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 16 af 17

259 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 7.0 Bygningskonstruktioner - oplysninger til ejerskifteforsikring Vær opmærksom på, at oplysningerne i dette afsnit er beregnet til forsikringsselskabernes udarbejdelse af tilbud om ejerskifteforsikring. Oplysningerne kan ikke betragtes som en garanti for korrekt materialeangivelse eller konstruktionsudformning. Bygn.: Uddybende oplysninger: Gulvvarme; Type: D Vandbåret i bad Andet; Type: D Brændeovn Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 259 af 343 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 17 af 17

260 Version maj 2012 HUSEFTERSYN HUSTYPEBESKRIVELSE 1950 er-villa/1½ plan Opført i perioden: ca VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører Når du køber et brugt hus, er det vigtigt at være opmærksom på, at huset ikke kan sammenlignes med et nybygget hus, fordi vind og vejr samt daglig brug med tiden vil have slidt på huset. Som fremtidig husejer er det også vigtigt at være opmærksom på, at huset løbende skal vedligeholdes. I tilstandsrapporten får du et overblik over, hvilke synlige skader huset har. Derudover kan der være tidstypiske byggetekniske forhold ved huset, der må forventes ved hustypen. Disse forhold er som udgangspunkt ikke registreret i tilstandsrapporten, fordi de er sædvanlige for hustypen. Du bør derfor læse denne typebeskrivelse grundigt især OBS-punkterne så du ved, hvilke forhold der typisk må forventes ved den pågældende hustype. Hvis der er tilbygninger på det oprindelige hus, vil disse kunne være beskrevet for sig i en særskilt hustypebeskrivelse. Vær opmærksom på, at der også kan være foretaget andre typer af bygningsændringer f.eks. tilbygning af kviste, efterisolering m.v. Sådanne ændringer er ikke omfattet af hustypebeskrivelsen, der kun gælder den oprindelige hustype. Samtidig skal det understreges, at typebeskrivelsen er generel og uafhængig af den udarbejdede tilstandsrapport og den tegnede ejerskifteforsikring. Efter selve hustypebeskrivelsen finder du information om det oprindelige kloaksystem, herunder hvordan kloakken må formodes at være konstrueret, hvad den formodes at være konstrueret af, og hvornår den må forventes at være udtjent. Du bør desuden være opmærksom på informationen på de bagerste sider om gasarten radon, herunder ikke mindst hvad du kan gøre for at løse et eventuelt radonproblem. Side 260 af 343

261 HUSEFTERSYN HUSTYPEBESKRIVELSE KONSTRUKTION Fundament Etageadskillelser/ gulve Villaens kælderydervægge og -gulve er støbt af beton og ofte uden isolering. Husene er udført med fuld kælder og høj sokkel med kældervinduer. Etageadskillelsen over kælderen kan være støbt af beton på stedet, men er som oftest udført med trægulve på træbjælkelag monteret med lerindskud (ler i træbjælkelaget ved en etageadskillelse). Herunder er der loft af forskallingsbrædder, rørvæv og puds. Der er ingen isolering mellem kælder og beboelse. Trægulvene er typisk udført med almindelige gulvbrædder af fyr eller parketgulv. Vægge Ydervæggene på 50 er-villaen er ofte bærende og stabiliserende vægge af murværk med trådbindere (stabiliserende tråd mellem yder- og indermur). Der er normalt massivt murværk omkring vinduer og dørhuller. Det udvendige murværk er blank mur (teglstensmur uden overfladebehandling). De indvendige vægge er typisk pudsede murstensvægge eller bræddeskillevægge med rørvæv og puds. Tag Installationer Tagdækningen består oftest af røde tegltagsten med understrygning (mørtelfugning på bagsiden af tagstenene) og et minimum af isolering over et udnyttet loftsrum. Tagkonstruktionen er udført som sadeltag med høj rejsning (45 graders taghældning eller mere). Lofter er udført med rørvæv og puds. De murede gavle er tit afsluttede med hvide lodrette vindskeder med dækbræt ovenpå. Spærenderne er oftest malet hvide ligesom vinduer m.v. Overgangen mellem tagfladerne og ydervæggene er som regel udført som mur mellem spærene. Tagrender/nedløb er lavet af zink. Huset er oprindeligt opført med vand, afløb, el og centralvarme med eget fyr. Fyret vil normalt være udskiftet. MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER SIDE 2 Side 261 af 343

262 HUSEFTERSYN HUSTYPEBESKRIVELSE OBS-PUNKTER Fundament/gulve Kældergulvene er kolde på grund af manglende isolering. Der kan være mørke opfugtede pletter på betongulvet. På kældervæggen kan der være saltudfældninger eller afskallende puds (hvidt, porøst, afskallende lag), som skyldes fugt, der trænger igennem væggen. Manglende ventilation og opvarmning af kælderrummene vil kunne medføre kælderlugt. Vægge De murede yder- og indervægge kan ved overgangen til fundament mangle fugtspærre (fugtbeskyttende lag af f.eks. asfaltpap), eller fugtspærren kan være nedbrudt. I så fald kan fugt trænge op i den nederste del af murstensvæggen. Dette kan medføre mørkfarvning*. På grund af det massive murværk kan der være en kuldebro (koldt område) ved de indvendige vindueslysninger og dørhuller, som kan medføre mørkfarvning*. Nogle 50 er-villaer har fået monteret en indvendig forsatsvæg (eventuelt et trælægteskelet med isolering) mod ydervæggen, som kan medføre ophobning af fugt i konstruktionen, hvis den ikke er udført korrekt. Tag Tegltaget kan danne grobund for alger og lav, især hvis tagfladen vender mod nord, eller hvis der er høje træer, der skygger. Alger og lav er kun et kosmetisk problem. Tagkonstruktionen er som regel udført med et minimum af isolering. Der kan i nogle tilfælde forekomme utætheder ved skorstenens gennemføring (inddækning), hvor regn og sne kan trænge ind. Tagkonstruktionen i disse huse er udført uden dampspærre (fugtbeskyttende lag). Hvis taget efterisoleres, bør man søge professionel rådgivning for at undgå fugtskader i konstruktionen. Når tagetagen er udnyttet, kan det være svært eller måske umuligt at besigtige understrygningen og uudnyttede skunkrum (rum bag lodret væg mod taget på etageadskillelsen). Vedligehold Hustypen kræver et minimum af vedligeholdelse. Det er dog vigtigt til stadighed at kontrollere de områder, hvor der er kuldebroer (kolde områder) i og omkring konstruktionerne. Det kan være nødvendigt at eftergå mørtelfuger i tagrygning både indvendigt og udvendigt. De fritliggende bjælkeender er kun delvist beskyttet af taget og er følsomme overfor fugtpåvirkning. Det er derfor vigtigt bjælkeenderne males jævnligt. Andre punkter Kælderen er normalt ikke godkendt til beboelse. Bemærk at en ændring af husets ydre (f.eks. supplerende isolering af vægge, gulv, tag etc.) skal være udført korrekt efter gældende konstruktionsprincipper for at undgå fugtproblemer. *) Mindre omfang af mørkfarvning må forventes på overflader, som er særligt udsatte for fugt, eller som har ringe isolering. Mørkfarvning skyldes ofte støvfigurer (ansamling af støv), men kan undertiden være skimmelvækst. Sådanne overflader bør være tilgængelige og jævnligt kunne rengøres. MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER SIDE 3 Side 262 af 343

263 HUSEFTERSYN HUSTYPEBESKRIVELSE Generel beskrivelse af kloaksystemer Denne beskrivelse indeholder information om det oprindelige kloaksystem for de angivne perioder, herunder hvordan kloakken må formodes at være konstrueret, hvad den formodes at være konstrueret af, og hvornår den må forventes at være udtjent. Det bemærkes, at flere forskellige forhold kan have indflydelse af restlevetiden, f.eks. store træer, dårligt vedligeholdt offentlig kloak eller rør udført i dårlig kvalitet. Kloaksystemet eller afløbssystemet fra en ejendom består af en afløbsinstallation (eventuelt med dræn), stikledning, hovedkloak og renseanlæg. Afløbsinstallationen er den del af et kloaksystem, der er beliggende i selve bygningen og i jorden på ejendommens grund. Grundejeren ejer i dag kun den del af stikledningen, som befinder sig på grunden. Kloaksystemer fra før 1920 Afløbsinstallationer fra før 1920 er typisk udført af glaserede lerrør. Efter år 1900 blev det almindeligt at montere en septiktank på afløbet fra toilet. I denne periode blev der normalt ikke kloakeret på landet. De oprindelige afløbsinstallationer fra denne periode, som endnu ikke er udskiftet eller renoveret, har normalt ingen eller kun ringe restlevetid. Kloaksystemer fra 1920 til 1970 Afløbsinstallationer fra denne periode er oftest udført af præfabrikerede betonrør eller glaserede lerrør. Afløbsrørene blev overvejende samlet ved hjælp af tjæret pakgarn og fint opslemmet ler, cementmørtel eller asfalt. I slutningen af perioden afløstes pakgarnet af gummiringe. De fra byerne kendte kloakopbygninger blev i slutningen af perioden også udbredt til ejendomme på landet. Toiletafløb blev i perioden fortsat ført til en septiktank. I takt med at der etableredes offentlige kloakker blev mange septiktanke sløjfet. Endvidere blev der i perioden i stigende grad etableret dræning af husene, hvor drænene tilsluttes afløbsinstallationerne. Både lerrør og betonrør har normalt lang levetid, dog er levetiden for betonrør normalt lidt kortere end for lerrør. For både lerrør og betonrør opstår der ofte problemer med samlingerne, hvorfor afløbssystemet, hvis dette ikke efterfølgende har været renoveret, samlet set har begrænset restlevetid. Kloaksystem fra 1970 til nu I denne periode blev afløbsinstallationer både rør og brønde typisk udført i plast. I starten af 70 erne blev rørene samlet med løse gummiringe, som senere hen blev afløst af fastsiddende gummiringe. Der er i perioden sket en væsentlig produktudvikling, hvor materialernes kvalitet forbedres. I år 2000 blev der indført nye regler til udformning af kloakanlæg, og der blev stillet krav om uddannelse og kvalitetssikring, der samlet set betyder, at kvaliteten forbedres betydeligt. Særligt for ejendomme på landet bemærkes det, at der bruges nedsivningsanlæg, hvor spildevandet renses i septiktank og derefter siver ned i undergrunden. Siden omkring år 2000 har det været almindeligt at etablere minirensningsanlæg, beplantet filteranlæg eller pileanlæg i forbindelse med rensning af spildevandet, inden det ledes videre til vandløb, grøfter m.v. Regnvand håndteres i stigende grad via faskiner og efterfølgende nedsivning. Endvidere etableres der ofte omfangsdræn, der tilsluttes afløbsinstallationerne. Der er endnu ikke set tegn på nedbrydning af plastrør. Er rørinstallationen udført korrekt, må der forventes at være en betydelig restlevetid for kloaksystemet ( år). MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER SIDE 4 Side 263 af 343

264 HUSEFTERSYN HUSTYPEBESKRIVELSE Radon i danske huse Radon kan være et problem i nogen huse, men det kan løses nemt og billigt Hvad er radon? Radon er en naturligt forekommende, radioaktiv gasart, der kan trænge ind i huset fra undergrunden huse i Danmark anslås at have for højt radonniveau. Radon lugter ikke og kan ikke ses eller smages, men det kan ved langvarig påvirkning være sundhedsskadeligt, og det er en medvirkende årsag til ca. 300 tilfælde af lungekræft om året. Sundhedsrisikoen ved radonudsættelse er cirka 25 gange større for rygere end for ikke-rygere. Ved radonniveauer mellem Bq/m 3, anbefaler Energistyrelsen, at du nedbringer radonniveauet via forbedringer af ventilation samt tætning af revner i fundamentet og utætheder ved rørsammenføringer. Ved radonniveauer over 200 Bq/m 3, kan det være nødvendigt med mere omfattende tiltag, som f.eks. etablering af radonsug (et særligt ventilationssystem under bygningen). Husk også, at radonniveauet generelt er højere i kælderog stueplan, hvor der er direkte kontaktflade mellem gulv og jord. Især kælderrum har ofte et dårligere indeklima end resten af huset, og kælderrum er derfor først og fremmest beregnet til opbevaring ikke til beboelse. Hvor kommer radon fra? Radon kommer fra jorden under huset. Din boligs stand og konstruktion har betydning for, hvor meget radon der er i dit hus. Det meste radon trænger ind i huse gennem revner og sprækker i fundamenter, stuegulv og betondæk, kældergulve, ydervægge i kælder og utætheder ved rørgennemføringer i fundamenter m.v. Radonkortet På Radonkortet på næste side kan du se, at mængden af radon i jorden varierer landet over. Kortet viser, hvor stor en andel af enfamiliehuse, som Sundhedsstyrelsen vurderer, har et radonniveau over 200 Bq/m 3. Kommunevurderingerne er et udtryk for, at risikoen for at bo i et hus med for høje radonniveauer er forskellig alt efter hvor i landet du bor. Der er f.eks. større risiko for radon på Sjælland og Øerne end i Vestjylland. Hvad gør jeg ved det? Du kan nemt og billigt foretage en radonmåling i dit hjem. Radon måles i bequerel per kubikmeter (Bq/m³). Måler du over 100 Bq/m 3, anbefaler Energistyrelsen, at radonniveauet nedbringes. Læs meget mere på Du kan på læse meget mere om radon, hvordan du bestiller en radonmåling, og hvordan du kan reducere radonniveauet i dit hus. Du kan desuden indtaste oplysninger om dit hus og straks få svar på, om der er særlig risiko for radon. Radonsikring er lovkrav i nybyggeri I 1998 blev der indført et krav i bygningsreglementet om, at nyt byggeri skal radonsikres. Er dit hus opført efter 1998, er det således opført med radonsikring. Selvom dit hus er opført efter 1998, kan der være for høje radonniveauer i dit hus, hvis radonsikringen ikke fungerer. Det kan være fordi, at der er for lavt ventilation og luftskift i dit hus, eller hvis den membran i fundamentet, der skal sikre, at der ikke trænger radon ind fra jorden, er gennembrudt. I Bygningsreglement 2010 er det for nybyggeri præciseret, at kravet om radonsikring skal sørge for, at radonindholdet ikke overstiger 100 Bq/m 3 i indeklimaet. Ejeren af et hus, der er opført efter 30. juni 2010, har således krav på at radonniveauet ikke overstiger 100 Bq/ m 3. Det er den professionelle bygherre, der har ansvaret for, at radonsikringen overholder kravet om max. 100 Bq/m 3. MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER SIDE 5 Side 264 af 343

265 HUSEFTERSYN HUSTYPEBESKRIVELSE Radonkort Andel af husstande med over 200 Bq/m 3. Lav Høj 0 % 0,3 % 1 % 3 % 10 % 30 % MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER SIDE 6 Side 265 af 343

266 Eleftersyn Elinstallationsrapport for ejendommen Sælger Forsvarets Bygningstjeneste Adresse Tuenvej 129, 1 Postnr. og by 9900 Frederikshavn Dato Udløbsdato Autoriseret elinstallatørvirksomhed Anholtvej Frederikshavn Tlf.: Lb.nr Indhold Vejledning om elinstallationsrapporter... 2 Sammenfatning af eleftersyn... 7 Gennemgang af bygningens elinstallationer... 8 Sælgers oplysninger om funktionsdygtighed Side 266 af 343

267 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 VEJLEDNING OM ELINSTALLATIONSRAPPORTER Huseftersynsordningen omfatter både et huseftersyn og et eleftersyn i forbindelse med ejerskifte. Sælgeren skal bestille eleftersynet hos en autoriseret elinstallatør og huseftersynet hos en bygningssagkyndig. Sælgeren får derefter en elinstallationsrapport og en tilstandsrapport og indhenter et tilbud på ejerskifteforsikring, som præsenteres for køberen, inden købsaftalen skal underskrives. Kun på den måde kan sælgeren blive fritaget for det normale 10-årige sælgeransvar. Vigtige oplysninger om elinstallationsrapporter og eleftersyn Når du skal købe eller sælge hus eller lejlighed, har du brug for at vide noget om eleftersyn, elinstallationsrapporter og ejerskifteforsikring. Her får du en kort introduktion og et hurtigt overblik Eleftersynet omfatter en gennemgang af bygningens elinstallationer og en elinstallationsrapport. Elinstallatøren gennemgår både "hovedhuset" og garager, udhuse og andre bygninger, hvor der er elinstallationer. Eleftersynet bliver udført af autoriserede elinstallatørvirksomheder. Elinstallatørerne har autorisation til at udføre og servicere elinstallationer og har derfor stor erfaring på området. De har sat sig ind i, hvilke regler der gælder for elinstallationer i de forskellige perioder. Begrebet elinstallatøren her i vejledningen dækker både den autoriserede elinstallatørvirksomhed, de ansatte i virksomheden og den person, der har personlig autorisation som elinstallatør. Elinstallatøren repræsenterer hverken køber eller sælger, og formålet med eleftersynet er at give et professionelt og uvildigt billede af, om bygningens elinstallationer er funktionsdygtige og lovlige. Elinstallatørens gennemgang af elinstallationerne tager udgangspunkt i, om elinstallationerne var lovlige på udførelsestidspunktet - altså om de er udført efter de regler, der gjaldt, da elinstallationerne blev udført. Du skal derfor være opmærksom på, at elinstallationer i ældre huse ikke bliver bedømt efter de regler, der gælder for elinstallationer i huse, der opføres nu. Tre vigtige ting, du skal vide om elinstallationsrapporten 1. En elinstallationsrapport er en beskrivelse af manglende eller nedsat funktion ved elinstallationerne og af ulovlige forhold ved elinstallationerne Elinstallatøren foretager en visuel gennemgang af husets elinstallationer og åbner stikprøvevis nogle af elinstallationerne for at se, hvad der er bagved. Ved gennemgangen anvendes en systematisk metode, som kan afdække ulovlige forhold og funktionsfejl ved elinstallationerne, som på kort eller længere sigt kan indebære risiko for personskade eller brand. Du får ikke oplysninger om, hvordan det vil kunne påvirke elinstallationernes funktion, hvis elforbruget og forbrugsmønsteret ændrer sig væsentligt. Det vil sige, at du ikke får en vurdering af, om elinstallationerne er tidssvarende. Elinstallationsrapporten kan ikke sammenlignes med en varedeklaration på husets elinstallationer. 2. Omfatter synlige skader Der kan være skjulte skader, som elinstallatøren ikke har mulighed for at finde. Eleftersynet handler primært om ulovlige forhold ved bygningens elinstallationer, som kan indebære risiko for personskade eller brand. Ejerskifteforsikringen dækker omkostninger til at udbedre ulovlige elinstallationer og funktionsfejl, som ikke er omtalt i elinstallationsrapporten. 3. Høj karakter er ikke nødvendigvis det samme som høj udgift Der er ikke en direkte sammenhæng mellem den karakter, som elinstallatøren giver en installation eller en installationsdel, og prisen på at få gjort elinstallationen lovlig og funktionsdygtig. Der kan være ulovlige forhold eller funktionsfejl, som hurtigt og billigt kan udbedres, men som kan indebære alvorlig risiko for personskade eller brand, hvis der ikke gøres noget. Dato: Side 2 af 17 Side 267 af 343

268 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 Du skal også være opmærksom på, at elinstallationsrapporten ikke tager højde for, om elinstallationerne fortsat vil kunne fungere, hvis husstandens elforbrug og dermed belastningen af elinstallationerne ændrer sig væsentligt. Elinstallationer, der er lovligt udført for 20 år siden, og som også er funktionsdygtige i dag, kan for eksempel vise sig at blive utilstrækkelige, hvis flere kommer til at bo i huset, og der bliver tilkoblet flere pc'ere og andre elforbrugende apparater. Elinstallatøren kan også bruge karakteren UN. Denne karakter skal forstås som en advarselslampe, der tændes. Her er noget, som kræver en nærmere undersøgelse, end eleftersynet har givet mulighed for. Elinstallatørvirksomheder, der udfører eleftersyn, har en ansvarsforsikring, som kan dække fejl begået i forbindelse med gennemgangen af bygningens elinstallationer eller elinstallationsrapporten i mindst 5 år. Sikkerhedsstyrelsen udfører løbende kvalitetskontrol med elinstallatørernes arbejde. Du kan derfor blive kontaktet af Sikkerhedsstyrelsen typisk i løbet af de første 3 måneder, efter at elinstallationsrapporten er udarbejdet. Sikkerhedsstyrelsens medarbejder vil bede om lov til at gennemgå elinstallationerne i din ejendom. Det er naturligvis frivilligt, om du vil deltage, men fordelen for dig er, at du får et gratis ekstra eftersyn af bygningens elinstallationer. Læs mere om eleftersyn og elinstallationsrapporter på Hvis du er utilfreds med din elinstallationsrapport Elinstallatøren gennemgår elinstallationerne for at kunne give et professionelt og uvildigt billede af, om bygningens elinstallationer er funktionsdygtige og lovlige. Du kan klage, hvis elinstallatøren har overset ulovlige forhold, funktionsfejl eller har begået andre fejl, så elinstallationsrapporten giver et forkert indtryk af elinstallationerne. Du kan klage til Ankenævnet for Tekniske Installationer, Skanderborgvej 238, 8260 Viby J., som behandler klager fra både købere og sælgere over elinstallationsrapporter, som er udarbejdet af elinstallatører som led i huseftersynsordningen. Du skal dog forelægge din klage for elinstallatøren, inden du klager til Ankenævnet. Du kan læse om reglerne om klage og hente et klageskema på eller ved at ringe til Ankenævnet, telefon på hverdage mellem kl. 10 og 12. Ankenævnet træffer afgørelser, så parterne i en hushandel kan undgå retssag. De fleste sager vil normalt være afgjort inden for cirka 6 måneder. Dato: Side 3 af 17 Side 268 af 343

269 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 Til dig, der skal købe Du kan bruge elinstallationsrapporten som hjælp til at vurdere elinstallationerne i den ejendom, du er interesseret i at købe. Når sælger har fået foretaget et eleftersyn, skriver elinstallatøren en elinstallationsrapport på baggrund af de undersøgelser og stikprøver, der er foretaget. Rapporten beskriver, i hvilket omfang bygningens elinstallationer er funktionsdygtige og lovlige. Derudover indeholder rapporten oplysninger fra sælger om elinstallationernes funktionsdygtighed. Hvert konstateret ulovligt forhold og hver funktionsfejl i elinstallationsrapporten får en karakter, der viser, hvor farlig eller alvorlig fejlen er for den enkelte del af installationen. Karaktererne gives ud fra en teknisk vurdering. Karakteren siger ikke noget om, hvor meget en udbedring vil koste. Elinstallationsrapportens karakterer K1, K2 og K3 beskriver ulovlige forhold. K3 angiver et ulovligt forhold, der allerede på kort sigt kan medføre alvorlig fare. K1 og K2 angiver ulovlige forhold, hvor faren er vurderet at være på længere sigt. Ejerskifteforsikringen dækker ikke, at et K3-forhold ved en fejl for eksempel er kategoriseret som et K1- eller K2-forhold. Sælgers oplysninger om elistallationernes funktionsdygtighed er ikke en garanti. Sådan foregår et eleftersyn Elinstallatøren vurderer husets elinstallationer ud fra det, man umiddelbart kan se, og der foretages også stikprøver, hvor nogle aftagelige og løftbare dele af elinstallationerne undersøges. Der bliver ikke tale om at fjerne for eksempel sænkede lofter. Derfor kan der være ulovlige forhold eller funktionsfejl, som ikke bliver opdaget, og som ikke fremgår af elinstallationsrapporten. Hvad kigger elinstallatøren efter? Ved gennemgangen af elinstallationerne vil elinstallatøren blandt andet kontrollere eltavler foretage kontrolmåling af fejlstrømsafbrydere kontrollere materiel bag afbrydere, stikkontakter og lampeudtag kontrollere lavvoltsinstallationer kontrollere elinstallationernes antal og dimensionering kontrollere beskyttelse mod direkte og indirekte berøring med spændingsførende dele. Her er en liste med eksempler på forhold, som elinstallatøren ikke holder øje med: bagatelagtige forhold, herunder sædvanligt slid og ælde, som er normalt for en elinstallation med den pågældende alder, og som ikke påvirker elinstallationernes funktionsdygtighed nævneværdigt dele af elinstallationen, der var utilgængelige elinstallationer uden for selve bygningen hårde hvidevarer andre brugsgenstande om elinstallationen er tidssvarende Karaktersystemet Elinstallatøren giver hvert ulovligt forhold eller hver funktionsfejl en karakter, der svarer til, hvor alvorligt forholdet er: IB Ingen bemærkninger K0 Praktisk eller kosmetisk mangel K1 Ulovligt forhold, som ikke umiddelbart er farligt, og som ikke påvirker funktionsdygtigheden K2 Ulovligt forhold, som på længere sigt kan indebære risiko for personskade eller brand og/eller manglende eller mangelfuld funktionsdygtighed i en mindre og afgrænset del af installationen K3 Ulovligt forhold, som umiddelbart eller på kort sigt kan indebære risiko for personskade eller brand og/eller manglende eller mangelfuld funktionsdygtighed i en væsentlig eller omfattende del af installationen UN Bør undersøges nærmere Dato: Side 4 af 17 Side 269 af 343

270 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 Elinstallationsrapportens gyldighed Elinstallationsrapporten er gyldig i et år, efter den er udarbejdet. Tilstandsrapport Du skal være opmærksom på, at der ud over elinstallationsrapporten også er krav om en tilstandsrapport, for at der kan tegnes ejerskifteforsikring. Læs mere om dette på Ejerskifteforsikring Når du køber et hus, kan du tegne en ejerskifteforsikring, hvis der er udarbejdet en elinstallationsrapport og en tilstandsrapport. Hvis du ikke tegner en ejerskifteforsikring, skal du normalt selv betale alle udgifter til udbedring af husets elinstallationer, hvad enten ulovlige forhold eller funktionsfejl er nævnt i en elinstallationsrapport eller ej. Der kan være forskel på, hvad ejerskifteforsikringen dækker. Det fremgår af tilbuddet og betingelserne fra forsikringsselskabet. Lovgivningen fastsætter dog nogle minimumskrav for dækningens omfang. Sælger skal betale den ene halvdel af forsikringspræmien. Du skal betale den anden. Selv om du har fået tilbud fra sælgers forsikringsselskab, må du gerne vælge et andet selskab. Sælger er dog ikke forpligtet til at betale mere end sit oprindelige tilbud, hvis præmien til det nye forsikringsselskab er højere. Om ejerskifteforsikring Ejerskifteforsikringen kan sikre dig mod større udgifter til blandt andet udbedring af skjulte ulovlige elinstallationer. Du må normalt selv betale for udgifter til udbedring af mindre forhold ved elinstallationerne, som ikke umiddelbart kan indebære risiko for personskade eller brand, vedligeholdelse samt udbedring af almindeligt slid og ælde. Forhold, der er beskrevet i elinstallationsrapporten eller i tilstandsrapporten, er ikke dækket af ejerskifteforsikringen, medmindre forholdet er klart forkert beskrevet. Ejerskifteforsikringen dækker heller ikke forhold ved elinstallationer, der er normale i ældre huse. Du kan læse mere om ejerskifteforsikring på Dato: Side 5 af 17 Side 270 af 343

271 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 Til dig, der skal sælge Elinstallatøren gennemgår installationer og installationsdele i bygningen for at afdække ulovlige forhold eller funktionsfejl. Som sælger skal du give oplysninger efter din bedste overbevisning. Forkerte oplysninger kan være ansvarspådragende. I elinstallationsrapporten beskriver elinstallatøren, om bygningens elinstallationer var ulovlige efter de regler, der var gældende, da installationerne blev udført, eller om der er konstateret manglende eller nedsat funktion ved bygningens elinstallationer. Det er dig som sælger, der skal bestille eleftersynet. Efter gennemgangen af elinstallationerne får du elinstallationsrapporten fra elinstallatøren. Det er vigtigt, at du læser elinstallationsrapporten grundigt. Hvis du mener, at elinstallatøren har skrevet noget forkert, for eksempel fordi han har misforstået dine oplysninger om elinstallationernes funktionsdygtighed, skal du straks kontakte elinstallatøren for at få det afklaret. Du skal præsentere elinstallationsrapporten for køberen sammen med et tilbud om en ejerskifteforsikring, inden køber underskriver købsaftalen. Samtidig skal du også præsentere en tilstandsrapport. Kun på den måde kan du blive fritaget for det normale 10-årige sælgeransvar. Du kan kun blive fritaget for ansvaret, hvis du opfylder følgende fire punkter: Elinstallationsrapporten er udarbejdet mindre end 1 år før den dag, hvor køberen modtager rapporten. Du har også fået udarbejdet tilstandsrapport. Du fremskaffer et tilbud på en ejerskifteforsikring og tilbyder at betale halvdelen af præmien. Du sikrer dig, at køberen er klar over, at dit 10-årige sælgeransvar er bortfaldet. Du skal dog være klar over, at du som sælger fortsat kan komme til at hæfte for: forhold uden for bygningen (for eksempel elinstallationer ved fritstående havebelysning) hvis du bevidst eller groft uagtsomt har givet ukorrekte oplysninger i forbindelse med eleftersynet (for eksempel ved at fortie funktionsmangler, du har kendskab til). Hvad bruges oplysningerne til? Oplysningerne i elinstallationsrapporten indgår i et register, som administreres af Sikkerhedsstyrelsen. Registret vil blive brugt til at planlægge Sikkerhedsstyrelsens kontroltilsyn. I forbindelse med denne kontrol vil oplysningerne også indgå i Sikkerhedsstyrelsens sagsbehandling. Derudover vil registret blive anvendt til statistiske formål. Dato: Side 6 af 17 Side 271 af 343

272 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 Sammenfatning af eleftersyn Etage Rum IB K0 K1 K2 K3 UN Stuen Eltavle Stuen depot v/ tavle Stuen Køkken Stuen Stue Stuen Entre Stuen Gang v/ bagdør Stuen Badeværelse Stuen Soveværelse Stuen Børneværelse Stuen Børneværelse Stuen Loftrum Stuen Uden på bygningen Stuen Redskabsrum Stuen Depotrum Stuen Bryggers Generelt Forklaring af karakterer Elinstallatøren giver hvert ulovligt forhold eller hver funktionsfejl en karakter, der svarer til, hvor alvorligt forholdet er: IB Ingen bemærkninger K0 Praktisk eller kosmetisk mangel K1 Ulovligt forhold, som ikke umiddelbart er farligt, og som ikke påvirker funktionsdygtigheden K2 Ulovligt forhold, som på længere sigt kan indebære risiko for personskade eller brand og/eller manglende eller mangelfuld funktionsdygtighed i en mindre og afgrænset del af installationen K3 Ulovligt forhold, som umiddelbart eller på kort sigt kan indebære risiko for personskade eller brand og/eller manglende eller mangelfuld funktionsdygtighed i en væsentlig eller omfattende del af installationen UN Bør undersøges nærmere Dato: Side 7 af 17 Side 272 af 343

273 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 Elinstallationens tilstand Stuen Eltavle Spørgsmål Svar Karakter Note Er tavlen let tilgængelig for betjening? Er tavlekapslingen intakt? Er tavlen opmærket korrekt? Er der det krævede antal lysgrupper? Er der fejlstrømsafbryder (HPFIeller HFI-afbryder)? Fungerer fejlstrømsafbryderen korrekt ved kontrolmåling? Slår fejlstrømsafbryderen fra ved påvirkning af testknappen? Er hele installationen beskyttet mod indirekte berøring? Er der anvendt sikringer svarende til elinstallationen? Er der en virksom jordforbindelse? Dato: Side 8 af 17 Side 273 af 343

274 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 depot v/ tavle Spørgsmål Svar Karakter Note Er der det krævede antal stikkontakter? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere, og er de installeret korrekt? Er der dåser over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Er fastmonterede og stationære brugsgenstande (fx vaskemaskine og tørretumbler) forbundet til beskyttelseslederen? Ikke relevant Ikke relevant Hvad har været adskilt? Stikkontakt ved væg ved dør Køkken Spørgsmål Svar Karakter Note Er der det krævede antal stikkontakter? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er stikkontakterne fordelt på to lysgrupper? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere, og er de installeret korrekt? Er der dåser over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Er fastmonterede og stationære brugsgenstande (fx komfur og opvaskemaskine) forbundet til beskyttelseslederen? Ikke relevant Hvad har været adskilt? Stikkontakt ved væg ved dør Dato: Side 9 af 17 Side 274 af 343

275 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 Stue Spørgsmål Svar Karakter Note Er der det krævede antal stikkontakter? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere, og er de installeret korrekt? Er der dåser over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Ikke relevant Hvad har været adskilt? Entre Spørgsmål Svar Karakter Note Er der det krævede antal stikkontakter? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere, og er de installeret korrekt? Er der dåser over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Ikke relevant Hvad har været adskilt? Dato: Side 10 af 17 Side 275 af 343

276 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 Gang v/ bagdør Spørgsmål Svar Karakter Note Er der det krævede antal stikkontakter? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere, og er de installeret korrekt? Er der dåser over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Ikke relevant Ikke relevant Hvad har været adskilt? Badeværelse Spørgsmål Svar Karakter Note Er der den krævede stikkontakt? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere, og er de installeret korrekt? Er der dåser over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Er fastmonterede og stationære brugsgenstande (fx vaskemaskine og tørretumbler) forbundet til beskyttelseslederen? Er installationen og brugsgenstande korrekt placeret i forhold til beskyttelsen mod vand? Ikke relevant Ikke relevant Hvad har været adskilt? Stikkontakt ved væg ved dør Dato: Side 11 af 17 Side 276 af 343

277 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 Soveværelse Spørgsmål Svar Karakter Note Er der det krævede antal stikkontakter? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere, og er de installeret korrekt? Er der dåser over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Ikke relevant Hvad har været adskilt? Børneværelse 1 Spørgsmål Svar Karakter Note Er der det krævede antal stikkontakter? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere, og er de installeret korrekt? Er der dåser over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Ikke relevant Hvad har været adskilt? Dato: Side 12 af 17 Side 277 af 343

278 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 Børneværelse 2 Spørgsmål Svar Karakter Note Er der det krævede antal stikkontakter? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere, og er de installeret korrekt? Er der dåser over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Ikke relevant Hvad har været adskilt? Loftrum Spørgsmål Svar Karakter Note Er der det krævede antal stikkontakter? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere? Er der dåser over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Ikke relevant Ikke relevant Ikke relevant Ikke relevant Hvad har været adskilt? Dato: Side 13 af 17 Side 278 af 343

279 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 Uden på bygningen Spørgsmål Svar Karakter Note Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er brugsgenstande (fx lamper) forbundet til beskyttelseslederen? Har det elektriske materiel den korrekte kapslingsklasse? Ikke relevant Ikke relevant Hvad har været adskilt? Redskabsrum Spørgsmål Svar Karakter Note Er der det krævede antal stikkontakter? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere? Er der dåser over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Nej K1 Loftlampe defekt. Hvad har været adskilt? Dato: Side 14 af 17 Side 279 af 343

280 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 Depotrum 2 Spørgsmål Svar Karakter Note Er der det krævede antal stikkontakter? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere, og er de installeret korrekt? Er der dåser over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Er fastmonterede og stationære brugsgenstande (fx vaskemaskine og tørretumbler) forbundet til beskyttelseslederen? Ikke relevant Ikke relevant Hvad har været adskilt? Bryggers Spørgsmål Svar Karakter Note Er der det krævede antal stikkontakter? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere, og er de installeret korrekt? Er der dåser over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Er fastmonterede og stationære brugsgenstande (fx vaskemaskine og tørretumbler) forbundet til beskyttelseslederen? Ikke relevant Ikke relevant Hvad har været adskilt? Dato: Side 15 af 17 Side 280 af 343

281 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 Besøget Elinstallationen gennemgået: Gennemgangen foretaget af: Lars Hostrup Starttidspunkt: 17:15 Sluttidspunkt: 17:15 Spørgsmål Svar Note Var der adgang til alle rum? Blev alle rum gennemgået? Generelt Spørgsmål Svar Karakter Note Er al materiel fastgjort? Er der låg på dåser og rosetter? Er der anvendt korrekt ledningsmateriel som fast installation? Er installationen beskyttet mod mekanisk overlast? Er samlinger anbragt i dåser? Nej K1 Der mangler dæksel på udv. stikkontakt Dato: Side 16 af 17 Side 281 af 343

282 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 Sælgers oplysninger om funktionsdygtighed Spørgsmål Svar Note Fungerer hele elinstallationen? Stemmer sælgers oplysninger om funktionsdygtigheden overens med gennemgangen Stamoplysninger Boligen Adresse Tuenvej 129, 1 Postnr. og by 9900 Frederikshavn Opført år 1954 Samlet bygningsareal 147 Særlige oplysninger om ejendommen Boligens ejer Adresse Tuenvej 129, 1 Navn Postnr. og by Forsvarets Bygningstjeneste 9900 Frederikshavn Telefon xxxxxx Dato: Side 17 af 17 Side 282 af 343

283 Energimærkning SIDE 1 AF 10 Adresse: Tuenvej 129 Postnr./by: 9900 Frederikshavn BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 7 år fra: Energikonsulent: Aage Hjortshøj Programversion: Energy08, Be06 version 4 Firma: Boligeftersyn ApS Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent. Beregnet varmeforbrug Udgift inkl. moms og afgifter: kr./år Energimærke A Forbrug: 3.962,7 m³ naturgas Energimærket angiver varmeforbrug under standard-betingelser for vejr, familiestørrelse, krav til rumtemperatur, forbrugsvaner m.m. Mærket fortæller altså om bygningens kvalitet - ikke om måden den bruges på eller om vinteren var kold eller mild. Derfor kan det beregnede årsforbrug afvige fra det faktiske forbrug, som det fremgår af el- og varme-regninger. Læs mere i pjecen "Sådan beregnes varmeforbruget i boligens energimærke" på B C D E F G G Kan det blive bedre? Bygningen kan forbedres, så der bruges mindre energi. Det vil gøre det billigere at bo i huset og kan gøre det mere attraktivt ved salg. Energikonsulenten foreslår forbedringerne nedenfor. Der kan være flere forslag på side 2. Se mere om forslagene i afsnittet Energikonsulentens bygningsgennemgang. Årlig Årlig Skønnet besparelse i besparelse i investering Tilbage- Forslag til forbedring energienheder kr. inkl. moms inkl.moms betalingstid 1 Isolering af tilslutningsrør til varmtvandsbeholder 2 Isolering af hule ydervægge ved indblæsning af granulat 7 kwh el 124,5 m³ naturgas 40 kwh el 730,0 m³ naturgas kr. 700 kr. 0,7 år kr kr. 5,4 år 3 Montering af 20 kvm solceller i taget kwh el kr kr. 15,5 år Side 283 af 343

284 Energimærkning SIDE 2 AF 10 Energimærkning nr.: Gyldigt 7 år fra: Energikonsulent: Aage Hjortshøj Programversion: Energy08, Be06 version 4 Firma: Boligeftersyn ApS Bemærk: Forslagene bygger på det beregnede energiforbrug. Forbruget er beregnet med standard-betingelser for vejr, familiestørrelse, krav til rumtemperatur, forbrugsvaner m.m. Hvis man fx har en stor familie eller holder en særlig høj temperatur i huset, bruger man som regel mere energi end konsulenten har beregnet. Jo højere det nuværende forbrug er, desto mere kan man spare med forslagene ovenfor. Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. Konsulenten har skønnet den nødvendige investering til hvert forslag. Det vil sige udgifter til materialer og håndværkere samt, hvis det er skønnet nødvendigt, arkitekt/ingeniør, byggeplads og andre følgeomkostninger. Eksempel på beregning af tilbagebetalingstid: Investering = kr. Besparelse = kr per år. Tilbagebetalingstid = 100/20 = 5 år. Hvis flere forslag gennemføres, bliver den samlede besparelse ikke nødvendigvis summen af besparelserne ved de enkelte forslag. Det er fx ikke tilfældet hvis man både får en mere effektiv varmekilde og bedre isolering. Samlet besparelse her og nu Så meget udgør den samlede besparelse, hvis man gennemfører alle forslag nævnt ovenfor: Samlet besparelse på varme kr./år Samlet besparelse på el til andet end opvarmning kr./år Samlet besparelse på vand 0 kr./år Besparelser i alt kr./år Investeringsbehov kr. inkl. moms Det er som regel en god forretning at gennemføre energiforbedringer. Og jo dyrere energi bliver, desto mere tjener man på forbedringerne. Lavt energiforbrug kan også gøre en ejendom mere værd og lettere at sælge. Foruden de økonomiske fordele giver energiforbedring ofte et lunere og mindre fugtigt hus med bedre indeklima. Sidst, men ikke mindst: Ved at energiforbedre begrænser man CO2-udledningen og de klimaforandringer, som truer vores fælles fremtid og som allerede rammer de mest udsatte befolkninger. Side 284 af 343

285 Energimærkning SIDE 3 AF 10 Energimærkning nr.: Gyldigt 7 år fra: Energikonsulent: Aage Hjortshøj Programversion: Energy08, Be06 version 4 Firma: Boligeftersyn ApS Hvis alle forslag gennemføres vil det forbedre husets energimærkning til karakteren: E Til sammenligning: For nyt byggeri er Bygningsreglementets minimumskrav i øjeblikket karakteren B. Hvis en bygning opnår karakteren A1 eller A2 betegnes den ifølge Bygningsreglementet som et lavenergihus Energiforbedring ved ombygning og renovering Ved ombygning og renovering er det som regel særligt attraktivt at gennemføre energiforbedringer. Hvis man fx isolerer samtidig med at man lægger nyt tag, kan energibesparelsen i nogle tilfælde betale både for isolering og det nye tag. Og det er naturligvis praktisk at få gennemført energiforbedringer, når der alligevel er håndværkere i huset. Det er desuden lovpligtigt at forbedre klimaskærm og installationer i forbindelse med større ombygninger. Læs mere i Bygningsreglementet ( Reglerne findes i kapitel 7.3 og 7.4. Eksempler på energiforbedring som kan gennemføres i forbindelse med ombygning eller renovering: Forslag til forbedring Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. inkl. moms 4 Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 200 mm. 12 kwh el 219,1 m³ naturgas 5 Nyt terrændæk 26 kwh el 480,0 m³ naturgas 6 Efterisolering af lette ydervægge med 100 mm. 2 kwh el 28,2 m³ naturgas kr kr. 300 kr. Energikonsulentens konklusion og kommentarer Ejendommen er et en-familieshus i 1 plan og opført i Huset er beregnet til at have en opvarmet stueetage på 139 m². Energimærket er beregnet på baggrund af markopmålinger. Da der ikke der foreligger relevant tegningsmateriale til at fastslå isoleringsværdien i de lukkede konstruktioner/bygningsdele, vurderes dette udfra et fagligt skøn, der er baseret på erfaring og byggeskik på opførelsestidspunktet. Der kan derfor være afvigelser mellem faktiske og skønnede forhold. Huset er, alderen taget i betragtning, i rimelig isoleringsmæssig stand. Der er forslag til energimæssigt rentable forbedringer. Side 285 af 343

286 Energimærkning SIDE 4 AF 10 Energimærkning nr.: Gyldigt 7 år fra: Energikonsulent: Aage Hjortshøj Programversion: Energy08, Be06 version 4 Firma: Boligeftersyn ApS I energimærket er der forslag, som har en tilbagebetalingstid på over 10 år. Trods tidshorisonten anbefales det at gennemføre tiltagene, da dette ofte resulterer i et bedre indeklima og generelt en forbedring af komforten for husets beboere. Derudover skal forslagene ses som en investering, der på sigt nedbringer energiforbruget, og som derved har en højere gensalgsværdi. Det opvarmede areal er beregnet ud fra BBR - sammenholdt med konsulentens registreringer og relevant tegningsmateriale. Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Loft og tag Status: Forslag 4: Loft mod uopvarmet tagrum er isoleret med 150 mm mineraluld. Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 200 mm. Inden efterisolering af loft igangsættes skal det undersøges nærmere om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Evt. udførelse af ny dampspærre eller udbedring af utætheder skal tillægges de anførte overslagspriser. Evt. etablering af gangbro eller hævning af eksisterende gangbro eller gulvbrædder i tagrummet skal også tillægges overslagsprisen. Ydervægge Status: Ydervægge er dels udført som 30 cm hulmur. Vægge består udvendigt og indvendigt af en halvstens teglmur med 75 mm hulrum. Hulrummet er ikke isoleret. Ydervægge er dels udført som let konstruktion med beklædning ud- og indvendig. Hulrum mellem beklædninger er isoleret med ca. 50 mm mineraluld. Forslag 2: Forslag 6: Isolering af uisolerede hulmure med mineraluldsgranulat. Inden isoleringsarbejdet påbegyndes bør godkendt isolatør vurdere, om ydervægge er velegnet til isolering. Visse ydervægge egner sig ikke til hulmursisolering, da der kan opstå fugtproblemer og afskalning af facaden. Fjernelse af eksisterende beklædning og isolering. Montering af indvendig isoleringsvæg på lette udvendige massive mure med 100 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Vinduer, døre og ovenlys Status:. Vinduer og døre er monteret med 2 lags energirude. Side 286 af 343

287 Energimærkning SIDE 5 AF 10 Energimærkning nr.: Gyldigt 7 år fra: Energikonsulent: Aage Hjortshøj Programversion: Energy08, Be06 version 4 Firma: Boligeftersyn ApS Gulve og terrændæk Status: Terrændæk i hovedhus er udført i beton og med strøgulve. Gulvet er uisoleret. Terrændæk i bad er udført i beton og slidlagsgulv. Gulvet er isoleret med 100 mm Sundolitt under betonen. Terrændæk i udbygning er udført i beton og slidlagsgulv. Gulvet er uisoleret. Forslag 5: Fjernelse af eksisterende terrændæk og udgravning til underkant af ny isolering, der afrettes i tyndt sandlag. Der isoleres med 250 mm fast mineraluld eller polystyrenplader, og afsluttes med 10 cm beton og slidlagsgulve. Hvis gulve forsynes med gulvvarme øges isoleringen til 300 mm. Overside af slidlag afpasses ny gulvbelægning. Eksisterende installationer efterisoleres og fastholdes for senere indstøbning. Hvis der er samlinger på rør må disse ikke indstøbes. Alternativt udføres nye installationer. Nye installationer er ikke indregnet i investeringen. Ovenstående renovering lever op til kravene i Bygningsreglementet. Ventilation Ventilation Status: Der er naturlig ventilation i hele bygningen i form af oplukkelige vinduer og aftræksventiler i bad, samt mekanisk udsugning fra emhætte i køkken. Bygningen er normal tæt, da konstruktionssamlinger og fuger ved vindues- og døråbninger, samt tætningslister i vinduer og udvendige døre er rimelig intakte. Varme Varmeanlæg Status: Ejendommen opvarmes med naturgas. Anlægget er et centralvarmeanlæg. Kedlen er en nyere solokedel, isoleret og med kappe. Kedlen er forsynet med nyere gasbrænder. Der er integreret pumpe til cirkulation. Der er ikke integreret varmvandsbeholder i kedlen. Der er supplerende varmeforsyning i form af brændeovn. Brændeovnen er placeret i stue. Varmekilden indgår ikke i beregning af energiforbruget i henhold til Energistyrelsens beregningsregler. Varmt vand Status: Varmt brugsvand produceres i 50 l varmtvandsbeholder, isoleret med 30 mm skumisolering. Tilslutningsrør til varmtvandsbeholder er udført som 3/4" stålrør. Rørene er uisolerede. Side 287 af 343

288 Energimærkning SIDE 6 AF 10 Energimærkning nr.: Gyldigt 7 år fra: Energikonsulent: Aage Hjortshøj Programversion: Energy08, Be06 version 4 Firma: Boligeftersyn ApS Forslag 1: Isolering af uisolerede tilslutningsrør til varmtvandsbeholder med 50 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Fordelingssystem Status: Den primære opvarmning af ejendommen sker via radiatorer i opvarmede rum. Varmefordelingsrør er udført som to-strengs anlæg. Varmefordelingsrør er udført som 1" stålrør. Rørene er skønnet isoleret med 10 mm isolering. Automatik Status: Der er monteret termostatiske reguleringsventiler på radiatorer til regulering af korrekt rumtemperatur. Udenfor fyringssæsonen forudsættes det i beregninger at fordelingsanlæg til varmekilder kan afbrydes, enten automatisk via udeføler eller manuelt ved at lukke ventiler. Vedvarende energi Solceller Status: Forslag 3: Solceller forefindes ikke. Der er stillet forslag om etablering af solceller. Såfremt lokalplanen tillader det, monteres der solceller på den sydøstlige tagflade. Det anbefales, at der monteres solceller af typen Monokrystalinsk silicium eller Polykrystallinsk silicium med et areal på 20 kvm, indbygget i tagbelægningen så cellerne fremstår mest diskret. Monokrystallinsk silicium har en noget bedre virkningsgrad, men er samtidig noget dyrere. I forslaget er regnet med typen Polykrystallinsk silicium af god kvalitet. Der kan installeres billigere solceller, men dette kan ikke anbefales. Varmepumper Status: Jordvarme/varmepumpe forefindes ikke. Der er ikke stillet forslag om etablering af jordvarme/varmepumpe, idet det har vist sig urentabelt Solvarme Status: Solvarmeanlæg forefindes ikke. Der er ikke stillet forslag om etablering af solvarmeanlæg, idet det har vist sig urentabelt Vand Toiletter Status: Toilet med lavt skyl (3-6 liter/skyl). Side 288 af 343

289 Energimærkning SIDE 7 AF 10 Energimærkning nr.: Gyldigt 7 år fra: Energikonsulent: Aage Hjortshøj Programversion: Energy08, Be06 version 4 Firma: Boligeftersyn ApS Oplyst varmeforbrug Udgifter inkl. moms og afgifter: Forbrug: Aflæst periode: Kommentar: Husets varmeforbrug er ikke oplyst, men det beregnede forbrug anses for passende for denne ejendom med de nuværende isoleringsmæssige forhold. Side 289 af 343

290 Energimærkning SIDE 8 AF 10 Energimærkning nr.: Gyldigt 7 år fra: Energikonsulent: Aage Hjortshøj Programversion: Energy08, Be06 version 4 Firma: Boligeftersyn ApS Bygningsbeskrivelse Opførelsesår: 1954 År for væsentlig renovering: Varme: Kedel, Naturgas Supplerende opvarmning: Brændeovn Boligareal ifølge BBR: 147 m² Erhvervsareal ifølge BBR: 0 m² Opvarmet areal: 139 m² Anvendelse ifølge BBR: Parcelhus Kommentar til BBR-oplysninger: Det registrerede areal svarer til oplysningerne i BBR-ejeroplysningsskemaet/ Fyrrum er uopvarmet og ikke medregnet opvarmet areal. Energipriser Anvendt energipris inkl. moms og afgifter: Koldt brugsvand: 57,70 kr. pr. m³ Naturgas: 8,25 kr. pr. m³ El: Fast afgift: 2,00 kr. pr. kwh 0,00 kr. pr. år Side 290 af 343

291 Energimærkning SIDE 9 AF 10 Energimærkning nr.: Gyldigt 7 år fra: Energikonsulent: Aage Hjortshøj Programversion: Energy08, Be06 version 4 Firma: Boligeftersyn ApS Hvad er energimærkning? Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning af lejligheder skal sælger eller udlejer fremlægge en gyldig energimærkning. Gyldigheden af mærkningen er 10 år hvis summen af energibesparelser med tilbagebetalingstid under 10 år er mindre end 5% af energiforbruget. Hvis summen af disse energibesparelser er mere end 5% er gyldigheden 7 år. Reglerne gælder også ved salg af andelsboliger. Bygninger, som er større end 1000 m2, skal altid have et gyldigt energimærkning. Det vil sige at mærkningen skal gentages inden gyldigheden af den tidligere mærkning udløber. Energimærkningen gennemføres af beskikkede energikonsulenter eller certificerede energimærkningsfirmaer. Energistyrelsen overvåger ordningen og udtager energimærkninger til kontrol. Den daglige administration af ordningen varetages af Sekretariatet for Energieffektive bygninger (SEEB), på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes konkrete tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig konkret vurdering af løsninger og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Klagemulighed Du kan som ejer eller køber af ejendommen klage over faglige og kvalitetsmæssige forhold vedrørende energimærkningen. Klagen skal i første omgang rettes til det certificerede energimærkningsfirma, der har udarbejdet mærkningen, senest 1 år efter energimærkningsrapportens dato. Hvis bygningen efter indberetningen af energimærkningsrapporten har fået ny ejer, skal klagen være modtaget i det certificerede firma senest 1 år efter den overtagelsesdag, som er aftalt mellem sælger og køber, dog senest 6 år efter energimærkningsrapportens datering. Klagen skal indgives på et skema, som er udarbejdet af Energistyrelsen. Dette skema finder du på Det certificerede energimærkningsfirma behandler klagen og meddeler skriftligt sin afgørelse af klagen til dig som klager. Det certificerede energimærkningsfirmas afgørelse af en klage kan herefter påklages til Energistyrelsen. Dette skal ske inden 4 uger efter modtagelsen af det certificerede energimærkningsfirmas afgørelse af sagen. Klagen kan i alle tilfælde indbringes af bygningens ejer, herunder i givet fald en ejerforening, en andelsforening, anpartsforening eller et boligselskab, ejere af ejerlejligheder, andelshavere, anpartshavere og aktionærer i et boligselskab, samt købere eller erhververe af energimærkede bygninger eller lejligheder. Reglerne fremgår af 41 og 42 i bekendtgørelse nr. 61 af 27. januar Side 291 af 343

292 Energimærkning SIDE 10 AF 10 Energimærkning nr.: Gyldigt 7 år fra: Energikonsulent: Aage Hjortshøj Programversion: Energy08, Be06 version 4 Firma: Boligeftersyn ApS Energistyrelsens adresse er: Energistyrelsen Amaliegade København K [email protected] Yderligere oplysninger kan fås på Læs mere Energikonsulent Energikonsulent: Aage Hjortshøj Firma: Boligeftersyn ApS Adresse: St. Kongensgade 60, København K Telefon: [email protected] Dato for bygningsgennemgang: Energikonsulent nr.: Se evt. for opdateret kontaktinformation om energikonsulenten. Side 292 af 343

293 Huseftersyn Tilstandsrapport for ejendommen Sælger: Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Adresse Tuenvej 131 Postnr Dato HE nr By Frederikshavn Udløbsdato Lb. nr. H Kommunenr./Ejendomsnr Matrikel/Ejerlav: 2R Elling By, Elling Internt sagsnummer aah/fma/ Indhold Vigtige oplysninger om huseftersyn 2 Tilstandsrapport for ejendommen 6 Registrering af bygningens tilstand (noter) 8 Sammenfatning af huseftersyn - beboelsesdelen 10 Sælgers oplysninger om ejendommen 12 Bygningskonstruktioner - oplysninger til ejerskifteforsikring 16 Besøg Har du behov for yderligere information om huseftersynet og tilstandsrapporten, kan du besøge hjemmesiden På hjemmesiden kan du blandt andet hente forskellige foldere med nyttig information om huseftersynsordningen. Side 293 af 343

294 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 7.0 Vigtige oplysninger om huseftersyn Når du skal købe eller sælge hus eller lejlighed, har du brug for at vide noget om huseftersyn, tilstandsrapport og ejerskifteforsikring. Her får du en kort introduktion og et hurtigt overblik, men du kan finde meget mere information om huseftersyn på hjemmesiden Huseftersyn bliver udført af en bygningssagkyndig, som Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har beskikket. Den bygningssagkyndige repræsenterer hverken køber eller sælger. Hans opgave er at give et professionelt og uvildigt billede af bygningens synlige skader. Bygningssagkyndige er fagfolk, som har mindst fem års erfaring med bygningsundersøgelser eller tilsyn med byggeri, og som har fået en efteruddannelse i reglerne for huseftersyn. Beskikkelsen kræver desuden, at den bygningssagkyndige har en gyldig ansvarsforsikring, som kan dække fejl begået i tilstandsrapporten i mindst 5 år. Den bygningssagkyndiges gennemgang af huset tager udgangspunkt i huse af tilsvarende alder og type og altså ikke et nyt hus. Du skal derfor være opmærksom på, at forhold, som er almindelige for disse huse, ikke nødvendigvis nævnes som skader i tilstandsrapporten. Disse almindelige forhold ved hustypen kan du i stedet læse mere om i den generelle hustypebeskrivelse, som er vedlagt. Hvis du er utilfreds med din tilstandsrapport Den bygningssagkyndige bør finde alle synlige skader og forhold, som kan give skader. Du kan naturligvis klage, hvis den sagkyndige har overset synlige skader eller lavet andre fejl, så tilstandsrapporten giver et forkert indtryk af huset. Du kan klage til Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige, som behandler klager fra både købere og sælgere over tilstandsrapporter, som er udarbejdet af beskikkede bygningssagkyndige. Du skal dog forelægge din klage for den bygningssagkyndige, inden du klager til nævnet. Du kan læse om reglerne for klager og hente et klageskema på eller ved at ringe til nævnet på tlf Nævnet træffer afgørelser, så parterne i en hushandel slipper for retssager. De fleste sager bliver afgjort inden for ca. 6 måneder. Nævnet udfører også løbende kvalitetskontrol af de bygningssagkyndiges arbejde. Du kan derfor komme ud for at blive kontaktet af en af nævnets syns- og skønsmænd, som vil bede om lov til at gennemgå din ejendom. Det er naturligvis frivilligt, om du vil deltage, men fordelen for dig er, at du får et gratis ekstra eftersyn af din ejendom. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 294 af 343 Tre vigtige ting, du skal vide om rapporten: En tilstandsrapport er en skadesrapport Den bygningssagkyndige foretager en visuel gennemgang af huset. Ved gennemgangen anvendes en systematisk metode, som afdækker synlige skader eller forhold, som kan udvikle sig til skader. Du får ikke oplysninger om ejendommens generelle vedligeholdelsesstand eller om f.eks. forventet restlevetid for bygningsdele. Tilstandsrapporten kan derfor ikke sammenlignes med en varedeklaration. Omfatter synlige skader Der kan være skjulte skader, som den bygningssagkyndige ikke har mulighed for at finde. Eftersynet handler om synlige forhold ved huset, som har givet - eller senere kan risikere at give - en skade. Ejerskifteforsikringen kan beskytte mod omkostninger til skader, som ikke er synlige. Høj karakter er ikke nødvendigvis det samme som høj udgift Der er ikke en direkte sammenhæng mellem den karakter, som den bygningssagkyndige giver en skade og prisen på at udbedre skaden. Der kan være skader, som hurtigt og billigt kan udbedres, men som bliver alvorlige for huset, hvis der ikke gøres noget. Alvorlige skader får en høj karakter (K2 eller K3), uanset om de er billige eller dyre at udbedre. Den sagkyndige kan også bruge karakteren UN. Denne karakter skal forstås som en advarselslampe, der tændes. Her er noget, som kræver en nærmere undersøgelse, end eftersynet har mulighed for. Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 2 af 17

295 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 7.0 Til dig, der skal købe Du kan bruge tilstandsrapporten som hjælp til at vurdere den fysiske tilstand af den ejendom, du er interesseret i at købe. Når sælger har fået foretaget et huseftersyn, skriver den bygningssagkyndige en tilstandsrapport. Rapporten beskriver de skader eller tegn på skader, som den bygningssagkyndige har fundet ved huseftersynet. Derudover består rapporten af sælgers oplysninger om ejendommens tilstand. Hver skade i tilstandsrapporten har en karakter, der viser, hvor alvorlig skaden er for den enkelte del af bygningen. Karaktererne er en byggeteknisk vurdering. Den siger ikke noget om, hvor meget det vil koste at udbedre en skade. Sådan foregår et huseftersyn Den bygningssagkyndige vurderer huset ud fra det, han umiddelbart kan se. Han må gerne bruge enkle tekniske hjælpemidler, men fjerner ikke gulvtæpper, sænkede lofter osv. Derfor kan der være skader, som den bygningssagkyndige ikke kan opdage, og som derfor ikke fremgår af tilstandsrapporten. Hvad kigger den bygningssagkyndige efter? Huseftersynet afdækker altså synlige skader, som reducerer bygningens funktion og værdi nævneværdigt. Det kan f.eks. være svampeskader, konstruktionsfejl eller sætningsskader. Huseftersynet afdækker også tegn på skader eller fysiske forhold, der kan udvikle sig til en skade. Her er en liste med eksempler på forhold, som den bygningssagkyndige ikke holder øje med: El- og vvs-installationernes funktion Sædvanligt slid og normal vedligeholdelsesstand Småting, som ikke påvirker bygningens brug eller værdi særlig meget Bygningens placering på grunden Bygningens planløsning Bygningens indretning Løsøre, f.eks. hårde hvidevarer Udendørs svømmebassiner og pumpeanlæg Markiser og baldakiner Installationer uden for bygningerne Bygningens æstetik og arkitektur Bygningens lovlighed (bortset fra åbenlyse overtrædelser af bygningslovgivningen) Karaktersystemet Den bygningssagkyndige giver hver skade - og de forhold der kan medføre skader - en karakter, der svarer til, hvor alvorligt forholdet er: Kosmetiske skader (KO) Mindre alvorlige skader (K1) Alvorlige skader (K2) Kritiske skader (K3) Bør undersøges nærmere (UN) Du skal være opmærksom på, at der kan være skader i et hus, som den bygningssagkyndige ikke har mulighed for at opdage, og som derfor ikke er nævnt i tilstandsrapporten. Du skal også være opmærksom på, at forhold, som er typiske for huse af den pågældende type og alder, ikke nødvendigvis nævnes i tilstandsrapporten. Hvis der f.eks. er fugt i kælderen på et ældre hus, vil det kun blive nævnt i tilstandsrapporten, hvis fugten giver nærliggende risiko for skader på bygningen. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 295 af 343 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 3 af 17

296 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 7.0 Tillæg og allonger til tilstandsrapporten Tilstandsrapporten kan være suppleret af et tillæg. Tillægget kan indeholde oplysninger om forhold, som ikke skal fremgå af tilstandsrapporten, men det kan også indeholde oplysninger, som uddyber tilstandsrapportens oplysninger. Tillægget er ikke en del af tilstandsrapporten og er ikke omfattet af huseftersynsordningen. Klager over tillægget kan derfor ikke indbringes for Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige. En allonge er derimod en tilføjelse til - eller korrektion af - oplysninger i tilstandsrapporten. Allongen er en del af tilstandsrapporten og er derfor omfattet af huseftersynet. En allonge kan kun udarbejdes i tilstandsrapportens gyldighedsperiode, som er 6 måneder. Eleftersyn Du skal være opmærksom på, at der udover tilstandsrapporten også er krav om en elinstallationsrapport, for at der kan tegnes ejerskifteforsikring. Læs mere om dette på hjemmesiden Om ejerskifteforsikring Ejerskifteforsikringen kan sikre dig mod større udgifter til bl.a. skjulte skader. Men husk: Du får ikke erstattet gammelt med nyt størrelsen på en eventuel erstatning afhænger af bygningens alder. Dette vil være beskrevet i detaljer i tilbuddet på ejerskifteforsikring. Udgifter til mindre skader, vedligeholdelse samt udbedring af almindeligt slid og ælde må du normalt selv betale for. Forhold, der er anført i tilstandsrapporten eller elinstallationsrapporten, er ikke dækket af ejerskifteforsikringen, medmindre forholdet er klart forkert beskrevet. Ejerskifteforsikringen dækker heller ikke forhold, der er normale for husets type og alder. Du kan læse mere om ejerskifteforsikring på Ejerskifteforsikring Når du køber et hus, kan du tegne en ejerskifteforsikring, hvis der er udarbejdet en tilstandsrapport. Huseftersynet og eleftersynet samt rapporterne er altså grundlaget for ejerskifteforsikringen. Hvis du ikke tegner en ejerskifteforsikring, skal du normalt selv betale alle udgifter til udbedring af husets skader, hvad enten de er nævnt i en rapport eller ej. Der kan være forskel på, hvad forsikringen dækker men det fremgår af tilbuddet og betingelserne fra forsikringsselskabet. Lovgivningen fastsætter dog nogle minimumskrav for dækningens omfang. Sælger skal betale den ene halvdel af forsikringspræmien, du skal betale den anden. Selv om du har fået tilbud fra sælgers forsikringsselskab, må du gerne vælge et andet selskab. Sælger er dog ikke forpligtet til at betale mere end sit oprindelige tilbud, hvis præmien til det nye forsikringsselskab er højere. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 296 af 343 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 4 af 17

297 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 7.0 Til dig, der skal sælge Ved et huseftersyn vurderer en bygningssagkyndig, om bygningen er i dårligere stand end en tilsvarende bygning af samme alder og type. Den bygningssagkyndige gennemgår hver enkelt del af bygningen for at afdække synlige skader og tegn på skader. Det er dig som sælger, der skal bestille huseftersynet. Efter huseftersynet får du en tilstandsrapport fra den bygningssagkyndige. Du skal også bestille et eleftersyn, som skal udføres af en autoriseret elinstallatørvirksomhed, der gennemgår din ejendoms elinstallationer. Efter eleftersynet får du udleveret en elinstallationsrapport. Du kan læse mere om eleftersynet på hjemmesiden: Du skal præsentere tilstandsrapporten og elinstallationssrapporten for køberen sammen med et tilbud om en ejerskifteforsikring, inden køber underskriver købsaftalen. Kun på den måde kan du blive fritaget for det normale 10-årige sælgeransvar. Du kan kun blive fritaget for ansvaret, hvis du opfylder følgende tre punkter: Den bygningssagkyndige har udarbejdet eller fornyet tilstandsrapporten mindre end seks måneder før den dag, hvor køberen modtager rapporten. Der er udarbejdet en elinstallationsrapport mindre en 12 måneder før den dag, hvor køberen modtager rapporten. Du fremskaffer et tilbud på en ejerskifteforsikring og tilbyder at betale halvdelen af præmien. Du sikrer dig, at køberen er klar over, at dit 10-årige sælgeransvar er bortfaldet. Du skal dog være klar over, at du som sælger fortsat kan komme til at hæfte for: Forhold uden for bygningen (f.eks. forurenet jord) Ulovligheder (f.eks. bygninger eller bygningsdele, der er opført i strid med gældende regler) Hvis du bevidst eller groft uagtsomt har givet ukorrekte oplysninger i forbindelse med huseftersynet (f.eks. ved at fortie skjulte skader, du har kendskab til) Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 297 af 343 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 5 af 17

298 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 7.0 Tilstandsrapport for ejendommen Ejendommen besigtiget: Starttidspunkt: 09:30 Sluttidspunkt: 10:30 Vej: Tuenvej 131 Postnr.: 9900 By: Frederikshavn Sælger: Navn: Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Vej: Arsenalvej 55 Postnr.: 9800 By: Hjørring Telefon: Mobiltlf.: Følgende materiale forelå: BBR-ejermeddelelse af: Tidligere tilstandsrapport lb.nr.: Forelå ikke ved søgning på heweb.dk. Energimærke: Under arbejdelse Andre bygningsoplysninger: Der forelå intet materiale. Bygningsbeskrivelse: Boligtype: Enfamilieshus Ejendommen: Hustype: 1950 er-villa/1½ plan Tagets restlevetid: Ifølge huseftersynsordningens tabel for restlevetider, kan taget forventes at holde 10 år eller længere. Note: Tabelopslag for tagets restlevetid er baseret på tagbelægningen Forventet restlevetid for bygningens tag Den bygningssagkyndige angiver ovenfor den forventede restlevetid for bygningens tag. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der er tale om en gennemsnitsbetragtning baseret på et opslag i en tabel, som tager udgangspunkt i tagets alder og de anvendte byggematerialer. Den bygningssagkyndige foretager altså ikke et individuelt skøn, og der tages derfor ikke højde for særlige forhold som f.eks. slid fra vind og vejr. Restlevetiden er baseret på den del af taget, der har den korteste restlevetid. Bygnr. Bygn. Anvendelse Oplysningerne i skemaet er ikke baseret på faktisk opmåling, men indhentet fra foreliggende materiale, herunder BBR-ejermeddelelse eller lignende. Alle bygninger er omfattet af huseftersynet. Bygningerne er opdelt i selvstændige litra, hver gang bygningers konstruktion, funktion eller opførelsesår skifter. Rigtigheden i opgørelsen af arealernes størrelse er ikke den bygningssagkyndiges ansvar. Bemærkninger Opført år Etager ud over kælder og tagetage Bebygget areal m2 Udnyttet tagetage m2 Brutto etageareal m2 Total Kælder Bolig Erhverv 1 A Beboelse B Garage Er der bygningsdele, som er gjort utilgængelige? ý Nej Bygning 2. Er der bygningsdele, der normalt er tilgængelige, som ikke har kunnet besigtiges? Gulv under belægning i køkken er ikke besigtiget. ý A 3. Er der specielle bemærkninger til termoruder? Eventuelle synligt punkterede eller revnede termoruder fremgår af rapporten. Da vejrforhold og snavs kan gøre det vanskeligt at konstatere, om en termorude er punkteret, tages der forbehold for yderligere punkterede ruder. 4. Er sekundære bygninger i en så dårlig stand eller har så ringe byggeteknisk værdi, at det ikke tjener noget formål at foretage og udfærdige tilstandsrapport for disse bygninger? ý A ý Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 298 af 343 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 6 af 17

299 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version Er der afvigelser i forhold til BBR? (Den bygningssagkyndiges markering af, hvorvidt der er åbenlyse afvigelser i forhold til BBR. Oplysningerne er ikke baseret på faktisk opmåling). ý Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 299 af 343 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 7 af 17

300 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 7.0 Registrering af bygningens tilstand Karakterer: HUSK: Karakteren siger ikke noget om prisen for at udbedre skaden. En Kritisk skade (K3) kan være relativt billig at udbedre, mens en mindre alvorlig skade (K1) kan være dyr at udbedre. Ingen bemærkninger IB Kosmetiske skader Beskriver skader eller forhold, som kan påvirke købers indtryk af bygningen. Mindre alvorlige skader Beskriver skader, som ikke har nogen indflydelse på bygningsdelens eller bygningens funktion. Alvorlige skader Beskriver skader, som medfører, at bygningsdelens funktion svigter inden for overskuelig tid. Dette vil ikke medføre skader på andre bygningsdele. Kritiske skader Beskriver skader, som vil medføre, at bygningsdelens funktion svigter inden for overskuelig tid. Dette svigt risikerer at medføre skade på andre bygningsdele. Bør undersøges nærmere Beskriver forhold, hvis konsekvens ikke kan fastlægges tilstrækkeligt ved den visuelle gennemgang. Det kan være en alvorlig skade, derfor bør art, omfang og konsekvenser altid afklares. K0 K1 K2 K3 UN Hvis køber vælger at købe ejendommen, uden at forholdet er undersøgt nærmere, bærer køber selv risikoen. En note er den bygningssagkyndiges vurdering af og skøn over skadeårsager og konstruktioner. Bygn.: Karakter: Registrering og note: A Beboelse A. Primære bygningsdele 1. Tagkonstruktion/-belægning/skorsten 1. Ingen bemærkninger 2. Ydervægge 2.1 Facader/gavle K1 Revner (trapperevner) i fuger på nordøstgavl. 3. Vinduer og døre 3. Ingen bemærkninger 4. Fundament/sokler 4.2 Sokkel K1 Sokkelpuds på sydvestgavl er ikke ført under terræn. K1 K2 Stedvise revner og afskalninger i sokkelpuds. Sætningsrevne i sokkel på nordøstgavl. Note: Sætning vurderes stabiliseret. 4.3 Udvendige trapper K2 På adgangstrappe er der klinker, som mangler fuld vedhæftning til underlaget, samt én løs klinke. 5. Kældre/krybekældre/terrændæk Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 300 af 343 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 8 af 17

301 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 7.0 Registrering af bygningens tilstand - fortsat Bygn.: Karakter: Registrering og note: 5. Ingen bemærkninger 6. Vådrum (badeværelse, toilet og bryggers) 6. Ingen bemærkninger B. Sekundære bygningsdele 7. Gulvkonstruktion og gulve 7.1 Gulvkonstruktioner K1 Enkelte gulve har sat sig ved fodlister. 8. Indervægge/skillevægge 8.1 Indvendige vægge K0 Stedvis gamle monteringshuller i vægge. 8.2 Vægbeklædninger K2 Sætninger i gulv/vægge i fyrrum. K1 Stedvise revner i pudsede vægge i fyrrum. 9. Lofter/etageadskillelser 9. Ingen bemærkninger 10. Indvendige trapper 10. Ingen bemærkninger C. Installationer 11. VVS-installationer 11. Ingen bemærkninger B Garage A. Primære bygningsdele 1. Tagkonstruktion/-belægning/skorsten 1.1 Tagbelægning/rygning K2 Der er mosbegroninger på tagflader. Note: Begroninger kan skjule revner og øger risiko for utætheder samt nedsætter tagets levetid. 1.6 Tagrender/tagnedløb K3 Defekte tagrender og nedløb. 2. Ydervægge 2.2 Beklædninger K2 Bræddebeklædninger er stedvis under nedbrydning. 3. Vinduer og døre 3.1 Døre K2 Nedslidt port. B. Sekundære bygningsdele 8. Indervægge/skillevægge 8.2 Vægbeklædninger K1 Revner/afskalninger i indvendige vægge. 9. Lofter/etageadskillelser 9.2 Loftbeklædning K1 Revner i pudset loft. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 301 af 343 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 9 af 17

302 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 7.0 Sammenfatning af huseftersyn - for beboelsesdelen Bygningsdel/installation: Vurdering: IB K0 K1 K2 K3 UN Note A. Primære bygningsdele 1. Tagkonstruktion/-belægning/skorsten X 2. Ydervægge 1 3. Vinduer og døre X 4. Fundament/sokler 2 2 X 5. Kældre/krybekældre/terrændæk X 6. Vådrum (badeværelse, toilet og bryggers) B. Sekundære bygningsdele 7. Gulvkonstruktion og gulve 1 8. Indervægge/skillevægge Lofter/etageadskillelser X 10. Indvendige trapper X C. Installationer 11. VVS-installationer X Generelle kommentarer til bygningernes tilstand: X Huset fremstår delvis renoveret og i god stand, alderen taget i betragtning. Der er mindre reparationer, der skal udføres. Ellers kræves kun normal vedligeholdelse. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 302 af 343 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 10 af 17

303 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 7.0 Karakterer: IB: Ingen bemærkninger K0: Kosmetiske skader K1: Mindre alvorlige skader K2: Alvorlige skader K3: Kritiske skader, der medfører skader på andre bygningsdele UN: Bør undersøges nærmere (Det kan være en alvorlig skade; derfor bør art, omfang og konsekvenser altid afklares) En note er den bygningssagkyndiges vurdering af og skøn over skadeårsagen og konstruktioner. HUSK: Karakteren siger ikke noget om prisen for at udbedre skaden. En Kritisk skade (K3) kan være relativt billig at udbedre, mens en mindre alvorlig skade (K1) kan være dyr at udbedre. Beskikket bygningssagkyndig: Navn: Aage Hjortshøj Firma: Boligeftersyn ApS Vej: Store Kongensgade 60, 2. sal Postnr.: 1264 By: København K Telefon: Mobiltlf.: Telefax: [email protected] Rapportdato: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 303 af 343 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 11 af 17

304 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 7.0 Sælgers oplysninger om ejendommen Til sælger: Dine svar i spørgeskemaet giver den bygningssagkyndige det bedst mulige grundlag for at udarbejde en tilstandsrapport. Spørgsmålene drejer sig navnlig om forhold, som den bygningssagkyndige ikke altid kan se, men som en sælger normalt vil have kendskab til. Du skal være opmærksom på, at den bygningssagkyndiges undersøgelse som udgangspunkt omfatter alle bygninger på grunden. Ud over beboelsesbygningen gælder det f.eks. garager, carporte, overdækkede terrasser, skure og udhuse m.v. Du skal derfor give oplysninger om alle bygninger på grunden. Det er vigtigt, at du ud fra dit kendskab til ejendommen besvarer spørgsmålene så præcist og korrekt som muligt. Det gælder ikke alene forhold ved ejendommen, som er opstået og/eller udbedret i din ejertid, men også hvis du har kendskab til forhold, som ligger forud for din ejertid. Det anbefales, at du gennemgår spørgeskemaet med den bygningssagkyndige. Særligt bør du rådføre dig med den bygningssagkyndige, hvis du er i tvivl om forståelsen af et eller flere spørgsmål, herunder eventuelle fagudtryk. Det skyldes, at forkerte oplysninger efter omstændighederne vil kunne medføre et erstatningsansvar. Bemærk, at spørgsmålene er generelle. Det skyldes, at skemaet skal dække alle typer boliger. Der kan derfor være spørgsmål, som ikke er relevante for netop din ejendom. Du har på sidste side i skemaet mulighed for at uddybe dine svar og/eller komme med yderligere bemærkninger om forhold ved ejendommen, som ikke dækkes af de stillede spørgsmål. Til køber: Spørgeskemaet er udfyldt på baggrund af sælgers kendskab til ejendommen. Du skal i den forbindelse være opmærksom på, at sælger ikke i alle tilfælde har et dækkende kendskab til forholdene ved ejendommen. Det kan f.eks. være tilfældet, hvor forholdene ligger før sælgers overtagelse af ejendommen eller adskillige år tilbage. Du skal være opmærksom på at sælgers besvarelse ikke har garantivirkning. 0. Oplysninger om bestilling af tilstandsrapporten 0.1 Hvem har bestilt tilstandsrapporten? Nej Ved ikke 0.2 Har du en ejendomsmægler til at bistå med salget af din ejendom? 1. Generelle oplysninger 1.1 Hvor mange år har du ejet ejendommen? I hvilken periode har du boet på ejendommen? 1.2 Er der foretaget tilbygninger, ombygninger eller større renoveringer (f.eks. udskiftet tag, fjernet bærende konstruktioner eller foretaget indgreb heri, indretning af bad/toilet i rum, der ikke tidligere har været anvendt hertil, m.v.)? Er det sket med bygningsmyndighedernes tilladelse? 1.3 Er bygninger eller dele af bygninger udført helt eller delvist som selvbyg? 1.4 Har der været foretaget reparationer efter fugt-, råd-, svampe- eller insektskader i: 2. Tage - kælder/krybekælder/ventileret hulrum? - yder- og indervægge/skillevægge? - vinduer/døre? - lofter/etageadskillelser? - gulve? - tage Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 304 af 343 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 12 af 17

305 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 7.0 Sælgers oplysninger om ejendommen - fortsat 2.1 Er eller har taget været utæt (herunder ved skotrender eller inddækninger)? 2.2 Er der, eller har der været, skader i/ved skorsten (f.eks. løbesod, revner, utætheder eller afskallinger)? 2.3 Er der, eller har der været, utætte tagrender eller nedløb? 2.4 Er adgangen til skunkrum blokeret? Hvis nej, hvor er adgangslemmene placeret? 2.5 Er adgangen til tagrum blokeret? 3. Yder- og indervægge/skillevægge 3.1 Er der revner eller andre skader, som er dækket af møbler eller andet inventar? 3.2 Er der fugtpletter eller mug/skimmel, som er dækket af møbler eller andet inventar? 4. Fundamenter/sokler 4.1 Er huset piloteret eller ekstrafunderet i forbindelse med opførelsen? 4.2 Er huset efterfunderet (dvs. piloteret eller ekstrafunderet efter opførelsen)? 4.3 Er der sætningsskader, som er udbedret? Er der i den forbindelse udarbejdet geoteknisk rapport? 5. Kælder / krybekælder / ventileret hulrum 5.1 Er der kælder/krybekælder/ventileret hulrum? 5.2 Er adgangen til krybekælder blokeret? 5.3 Har der været trængt vand gennem kælderydervægge eller op gennem gulvet (ikke gulvafløb)? 5.4 Har der været konstateret fugtproblemer i kælderen/krybekælderen/ventilerede hulrum? 5.5 Er der helt eller delvist dræn langs husets fundament? 5.6 Er der en grundvandspumpe? 6. Gulve 6.1 Er der skader (f.eks. revner eller fugtskader) ved de gulve, som er dækket af tæpper, møbler eller andet inventar? 6.2 Er der møbler eller andet inventar, som er klodset op som følge af skæve gulve? 7. Vinduer og døre 7.1 Er der punkterede termoruder (dugruder)? 7.2 Er der vinduer og døre, der ikke fungerer (f.eks. vinduer og døre som ikke kan åbne og lukke uden at binde, som har defekte greb og låsetøj eller som er utætte over for nedbør)? 8. Lofter/etageadskillelser 8.1 Er der udført nedsænkede lofter (dvs. nyt loft opsat under det gamle)? 9. Vådrum (badeværelse, toilet, bryggers) 9.1 Er der, eller har der været, problemer med afløb (f.eks. stoppede afløbsrør eller opstigende kloakvand)? Nej Ved ikke 9.2 Er der løse/revnede fliser på gulv eller vægge? 10. VVS-installationer 10.1 Fyldes der vand på varmeanlægget mere end én gang årligt? Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 305 af 343 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 13 af 17

306 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 7.0 Sælgers oplysninger om ejendommen - fortsat 10.2 Er dele af VVS-installationerne (dvs. vandinstallationer, varmeanlæg og afløb) udført af personer uden autorisation? Nej Ved ikke 10.3 Er der udført reparationer efter rørskader (vandskader)? 10.4 Er der, eller har der været, rørskade på kloak/skjulte rør? 10.5 Er der varmeinstallationer og/eller termostatventiler, der ikke virker? Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 306 af 343 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 14 af 17

307 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 7.0 Sælgers øvrige bemærkninger vedrørende fejl og mangler: Andet: Dato Underskrift - ejer/sælger Sælger var til stede Sælger havde udarbejdet sælgeroplysningerne før huseftersynet Oplysninger har ikke kunnet fremskaffes på grund af: Sælger er staten og sælger er blevet orienteret om, at sælgeroplysningerne skal udfyldes, men idet der ikke er persone,r som på sælgers vegne kender ejendommen, mener sælger sig ikke i stand til at udfylde oplysningerne. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 307 af 343 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 15 af 17

308 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 7.0 Bygningskonstruktioner - oplysninger til ejerskifteforsikring Vær opmærksom på, at oplysningerne i dette afsnit er beregnet til forsikringsselskabernes udarbejdelse af tilbud om ejerskifteforsikring. Oplysningerne kan ikke betragtes som en garanti for korrekt materialeangivelse eller konstruktionsudformning. Bygn.: Uddybende oplysninger: 1. Tagkonstruktion/-belægning/skorsten Sadeltag Gitterspær Taghældning grader Tagbelægning - Tagpap/tagduge A Monteret på eksist. eternitskifer Sadeltag Gitterspær Taghældning grader Tagbelægning - Fiberarmeret skifer 2. Ydervægge Hulmur Træ Formur - Tegl/kalksandsten Bagmur - Tegl/kalksandsten A A A B B B B A A A A Bagmur - Andet; Type: A Let trækonstruktion med puds på rør Træ Formur - Træ B B Bagmur - Andet; Type: B Let trækonstruktion med puds på rør 3. Vinduer og døre Træ Træ 4. Fundament/sokler Beton Beton A B A B 5. Kældre/krybekældre/terrændæk Terrændæk Støbt i beton Drænlag/kapillarbrydende lag; Type: A Ukendt Støbt i beton A A B 6. Vådrum (badeværelse, toilet og bryggers) Vægkonstruktioner, uorganisk Gulvkonstruktioner, uorganisk A A 7. Gulvkonstruktion og gulve Gulv på strøer eller bjælker Klinkegulv på beton Andet; Type: A Linoleum, beton Andet; Type: B Beton 8. Indervægge/skillevægge A A Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 308 af 343 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 16 af 17

309 Huseftersyn HE nr Lb. nr. H Tilstandsrapport Version 7.0 Bygningskonstruktioner - oplysninger til ejerskifteforsikring Vær opmærksom på, at oplysningerne i dette afsnit er beregnet til forsikringsselskabernes udarbejdelse af tilbud om ejerskifteforsikring. Oplysningerne kan ikke betragtes som en garanti for korrekt materialeangivelse eller konstruktionsudformning. Inder-/skillevægge - Murværk 9. Lofter/etageadskillelser 10. Indvendige trapper Bygn.: A Uddybende oplysninger: 11. VVS-installationer Gas/centralvarme Gulvvarme; Type: A Vandbåret i badeværelse A Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter HE-sekretariatet Gregersensvej Side 309 af 343 Postboks 141 DK-2630 Taastrup Side 17 af 17

310 Version maj 2012 HUSEFTERSYN HUSTYPEBESKRIVELSE 1950 er-villa/1½ plan Opført i perioden: ca VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører Når du køber et brugt hus, er det vigtigt at være opmærksom på, at huset ikke kan sammenlignes med et nybygget hus, fordi vind og vejr samt daglig brug med tiden vil have slidt på huset. Som fremtidig husejer er det også vigtigt at være opmærksom på, at huset løbende skal vedligeholdes. I tilstandsrapporten får du et overblik over, hvilke synlige skader huset har. Derudover kan der være tidstypiske byggetekniske forhold ved huset, der må forventes ved hustypen. Disse forhold er som udgangspunkt ikke registreret i tilstandsrapporten, fordi de er sædvanlige for hustypen. Du bør derfor læse denne typebeskrivelse grundigt især OBS-punkterne så du ved, hvilke forhold der typisk må forventes ved den pågældende hustype. Hvis der er tilbygninger på det oprindelige hus, vil disse kunne være beskrevet for sig i en særskilt hustypebeskrivelse. Vær opmærksom på, at der også kan være foretaget andre typer af bygningsændringer f.eks. tilbygning af kviste, efterisolering m.v. Sådanne ændringer er ikke omfattet af hustypebeskrivelsen, der kun gælder den oprindelige hustype. Samtidig skal det understreges, at typebeskrivelsen er generel og uafhængig af den udarbejdede tilstandsrapport og den tegnede ejerskifteforsikring. Efter selve hustypebeskrivelsen finder du information om det oprindelige kloaksystem, herunder hvordan kloakken må formodes at være konstrueret, hvad den formodes at være konstrueret af, og hvornår den må forventes at være udtjent. Du bør desuden være opmærksom på informationen på de bagerste sider om gasarten radon, herunder ikke mindst hvad du kan gøre for at løse et eventuelt radonproblem. Side 310 af 343

311 HUSEFTERSYN HUSTYPEBESKRIVELSE KONSTRUKTION Fundament Etageadskillelser/ gulve Villaens kælderydervægge og -gulve er støbt af beton og ofte uden isolering. Husene er udført med fuld kælder og høj sokkel med kældervinduer. Etageadskillelsen over kælderen kan være støbt af beton på stedet, men er som oftest udført med trægulve på træbjælkelag monteret med lerindskud (ler i træbjælkelaget ved en etageadskillelse). Herunder er der loft af forskallingsbrædder, rørvæv og puds. Der er ingen isolering mellem kælder og beboelse. Trægulvene er typisk udført med almindelige gulvbrædder af fyr eller parketgulv. Vægge Ydervæggene på 50 er-villaen er ofte bærende og stabiliserende vægge af murværk med trådbindere (stabiliserende tråd mellem yder- og indermur). Der er normalt massivt murværk omkring vinduer og dørhuller. Det udvendige murværk er blank mur (teglstensmur uden overfladebehandling). De indvendige vægge er typisk pudsede murstensvægge eller bræddeskillevægge med rørvæv og puds. Tag Installationer Tagdækningen består oftest af røde tegltagsten med understrygning (mørtelfugning på bagsiden af tagstenene) og et minimum af isolering over et udnyttet loftsrum. Tagkonstruktionen er udført som sadeltag med høj rejsning (45 graders taghældning eller mere). Lofter er udført med rørvæv og puds. De murede gavle er tit afsluttede med hvide lodrette vindskeder med dækbræt ovenpå. Spærenderne er oftest malet hvide ligesom vinduer m.v. Overgangen mellem tagfladerne og ydervæggene er som regel udført som mur mellem spærene. Tagrender/nedløb er lavet af zink. Huset er oprindeligt opført med vand, afløb, el og centralvarme med eget fyr. Fyret vil normalt være udskiftet. MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER SIDE 2 Side 311 af 343

312 HUSEFTERSYN HUSTYPEBESKRIVELSE OBS-PUNKTER Fundament/gulve Kældergulvene er kolde på grund af manglende isolering. Der kan være mørke opfugtede pletter på betongulvet. På kældervæggen kan der være saltudfældninger eller afskallende puds (hvidt, porøst, afskallende lag), som skyldes fugt, der trænger igennem væggen. Manglende ventilation og opvarmning af kælderrummene vil kunne medføre kælderlugt. Vægge De murede yder- og indervægge kan ved overgangen til fundament mangle fugtspærre (fugtbeskyttende lag af f.eks. asfaltpap), eller fugtspærren kan være nedbrudt. I så fald kan fugt trænge op i den nederste del af murstensvæggen. Dette kan medføre mørkfarvning*. På grund af det massive murværk kan der være en kuldebro (koldt område) ved de indvendige vindueslysninger og dørhuller, som kan medføre mørkfarvning*. Nogle 50 er-villaer har fået monteret en indvendig forsatsvæg (eventuelt et trælægteskelet med isolering) mod ydervæggen, som kan medføre ophobning af fugt i konstruktionen, hvis den ikke er udført korrekt. Tag Tegltaget kan danne grobund for alger og lav, især hvis tagfladen vender mod nord, eller hvis der er høje træer, der skygger. Alger og lav er kun et kosmetisk problem. Tagkonstruktionen er som regel udført med et minimum af isolering. Der kan i nogle tilfælde forekomme utætheder ved skorstenens gennemføring (inddækning), hvor regn og sne kan trænge ind. Tagkonstruktionen i disse huse er udført uden dampspærre (fugtbeskyttende lag). Hvis taget efterisoleres, bør man søge professionel rådgivning for at undgå fugtskader i konstruktionen. Når tagetagen er udnyttet, kan det være svært eller måske umuligt at besigtige understrygningen og uudnyttede skunkrum (rum bag lodret væg mod taget på etageadskillelsen). Vedligehold Hustypen kræver et minimum af vedligeholdelse. Det er dog vigtigt til stadighed at kontrollere de områder, hvor der er kuldebroer (kolde områder) i og omkring konstruktionerne. Det kan være nødvendigt at eftergå mørtelfuger i tagrygning både indvendigt og udvendigt. De fritliggende bjælkeender er kun delvist beskyttet af taget og er følsomme overfor fugtpåvirkning. Det er derfor vigtigt bjælkeenderne males jævnligt. Andre punkter Kælderen er normalt ikke godkendt til beboelse. Bemærk at en ændring af husets ydre (f.eks. supplerende isolering af vægge, gulv, tag etc.) skal være udført korrekt efter gældende konstruktionsprincipper for at undgå fugtproblemer. *) Mindre omfang af mørkfarvning må forventes på overflader, som er særligt udsatte for fugt, eller som har ringe isolering. Mørkfarvning skyldes ofte støvfigurer (ansamling af støv), men kan undertiden være skimmelvækst. Sådanne overflader bør være tilgængelige og jævnligt kunne rengøres. MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER SIDE 3 Side 312 af 343

313 HUSEFTERSYN HUSTYPEBESKRIVELSE Generel beskrivelse af kloaksystemer Denne beskrivelse indeholder information om det oprindelige kloaksystem for de angivne perioder, herunder hvordan kloakken må formodes at være konstrueret, hvad den formodes at være konstrueret af, og hvornår den må forventes at være udtjent. Det bemærkes, at flere forskellige forhold kan have indflydelse af restlevetiden, f.eks. store træer, dårligt vedligeholdt offentlig kloak eller rør udført i dårlig kvalitet. Kloaksystemet eller afløbssystemet fra en ejendom består af en afløbsinstallation (eventuelt med dræn), stikledning, hovedkloak og renseanlæg. Afløbsinstallationen er den del af et kloaksystem, der er beliggende i selve bygningen og i jorden på ejendommens grund. Grundejeren ejer i dag kun den del af stikledningen, som befinder sig på grunden. Kloaksystemer fra før 1920 Afløbsinstallationer fra før 1920 er typisk udført af glaserede lerrør. Efter år 1900 blev det almindeligt at montere en septiktank på afløbet fra toilet. I denne periode blev der normalt ikke kloakeret på landet. De oprindelige afløbsinstallationer fra denne periode, som endnu ikke er udskiftet eller renoveret, har normalt ingen eller kun ringe restlevetid. Kloaksystemer fra 1920 til 1970 Afløbsinstallationer fra denne periode er oftest udført af præfabrikerede betonrør eller glaserede lerrør. Afløbsrørene blev overvejende samlet ved hjælp af tjæret pakgarn og fint opslemmet ler, cementmørtel eller asfalt. I slutningen af perioden afløstes pakgarnet af gummiringe. De fra byerne kendte kloakopbygninger blev i slutningen af perioden også udbredt til ejendomme på landet. Toiletafløb blev i perioden fortsat ført til en septiktank. I takt med at der etableredes offentlige kloakker blev mange septiktanke sløjfet. Endvidere blev der i perioden i stigende grad etableret dræning af husene, hvor drænene tilsluttes afløbsinstallationerne. Både lerrør og betonrør har normalt lang levetid, dog er levetiden for betonrør normalt lidt kortere end for lerrør. For både lerrør og betonrør opstår der ofte problemer med samlingerne, hvorfor afløbssystemet, hvis dette ikke efterfølgende har været renoveret, samlet set har begrænset restlevetid. Kloaksystem fra 1970 til nu I denne periode blev afløbsinstallationer både rør og brønde typisk udført i plast. I starten af 70 erne blev rørene samlet med løse gummiringe, som senere hen blev afløst af fastsiddende gummiringe. Der er i perioden sket en væsentlig produktudvikling, hvor materialernes kvalitet forbedres. I år 2000 blev der indført nye regler til udformning af kloakanlæg, og der blev stillet krav om uddannelse og kvalitetssikring, der samlet set betyder, at kvaliteten forbedres betydeligt. Særligt for ejendomme på landet bemærkes det, at der bruges nedsivningsanlæg, hvor spildevandet renses i septiktank og derefter siver ned i undergrunden. Siden omkring år 2000 har det været almindeligt at etablere minirensningsanlæg, beplantet filteranlæg eller pileanlæg i forbindelse med rensning af spildevandet, inden det ledes videre til vandløb, grøfter m.v. Regnvand håndteres i stigende grad via faskiner og efterfølgende nedsivning. Endvidere etableres der ofte omfangsdræn, der tilsluttes afløbsinstallationerne. Der er endnu ikke set tegn på nedbrydning af plastrør. Er rørinstallationen udført korrekt, må der forventes at være en betydelig restlevetid for kloaksystemet ( år). MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER SIDE 4 Side 313 af 343

314 HUSEFTERSYN HUSTYPEBESKRIVELSE Radon i danske huse Radon kan være et problem i nogen huse, men det kan løses nemt og billigt Hvad er radon? Radon er en naturligt forekommende, radioaktiv gasart, der kan trænge ind i huset fra undergrunden huse i Danmark anslås at have for højt radonniveau. Radon lugter ikke og kan ikke ses eller smages, men det kan ved langvarig påvirkning være sundhedsskadeligt, og det er en medvirkende årsag til ca. 300 tilfælde af lungekræft om året. Sundhedsrisikoen ved radonudsættelse er cirka 25 gange større for rygere end for ikke-rygere. Ved radonniveauer mellem Bq/m 3, anbefaler Energistyrelsen, at du nedbringer radonniveauet via forbedringer af ventilation samt tætning af revner i fundamentet og utætheder ved rørsammenføringer. Ved radonniveauer over 200 Bq/m 3, kan det være nødvendigt med mere omfattende tiltag, som f.eks. etablering af radonsug (et særligt ventilationssystem under bygningen). Husk også, at radonniveauet generelt er højere i kælderog stueplan, hvor der er direkte kontaktflade mellem gulv og jord. Især kælderrum har ofte et dårligere indeklima end resten af huset, og kælderrum er derfor først og fremmest beregnet til opbevaring ikke til beboelse. Hvor kommer radon fra? Radon kommer fra jorden under huset. Din boligs stand og konstruktion har betydning for, hvor meget radon der er i dit hus. Det meste radon trænger ind i huse gennem revner og sprækker i fundamenter, stuegulv og betondæk, kældergulve, ydervægge i kælder og utætheder ved rørgennemføringer i fundamenter m.v. Radonkortet På Radonkortet på næste side kan du se, at mængden af radon i jorden varierer landet over. Kortet viser, hvor stor en andel af enfamiliehuse, som Sundhedsstyrelsen vurderer, har et radonniveau over 200 Bq/m 3. Kommunevurderingerne er et udtryk for, at risikoen for at bo i et hus med for høje radonniveauer er forskellig alt efter hvor i landet du bor. Der er f.eks. større risiko for radon på Sjælland og Øerne end i Vestjylland. Hvad gør jeg ved det? Du kan nemt og billigt foretage en radonmåling i dit hjem. Radon måles i bequerel per kubikmeter (Bq/m³). Måler du over 100 Bq/m 3, anbefaler Energistyrelsen, at radonniveauet nedbringes. Læs meget mere på Du kan på læse meget mere om radon, hvordan du bestiller en radonmåling, og hvordan du kan reducere radonniveauet i dit hus. Du kan desuden indtaste oplysninger om dit hus og straks få svar på, om der er særlig risiko for radon. Radonsikring er lovkrav i nybyggeri I 1998 blev der indført et krav i bygningsreglementet om, at nyt byggeri skal radonsikres. Er dit hus opført efter 1998, er det således opført med radonsikring. Selvom dit hus er opført efter 1998, kan der være for høje radonniveauer i dit hus, hvis radonsikringen ikke fungerer. Det kan være fordi, at der er for lavt ventilation og luftskift i dit hus, eller hvis den membran i fundamentet, der skal sikre, at der ikke trænger radon ind fra jorden, er gennembrudt. I Bygningsreglement 2010 er det for nybyggeri præciseret, at kravet om radonsikring skal sørge for, at radonindholdet ikke overstiger 100 Bq/m 3 i indeklimaet. Ejeren af et hus, der er opført efter 30. juni 2010, har således krav på at radonniveauet ikke overstiger 100 Bq/ m 3. Det er den professionelle bygherre, der har ansvaret for, at radonsikringen overholder kravet om max. 100 Bq/m 3. MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER SIDE 5 Side 314 af 343

315 HUSEFTERSYN HUSTYPEBESKRIVELSE Radonkort Andel af husstande med over 200 Bq/m 3. Lav Høj 0 % 0,3 % 1 % 3 % 10 % 30 % MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER SIDE 6 Side 315 af 343

316 Eleftersyn Elinstallationsrapport for ejendommen Sælger Forsvarets Bygningstjeneste Adresse Tuenvej 131, 1 Postnr. og by 9900 Frederikshavn Dato Udløbsdato Autoriseret elinstallatørvirksomhed Anholtvej Frederikshavn Tlf.: Lb.nr Indhold Vejledning om elinstallationsrapporter... 2 Sammenfatning af eleftersyn... 7 Gennemgang af bygningens elinstallationer... 8 Sælgers oplysninger om funktionsdygtighed Side 316 af 343

317 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 VEJLEDNING OM ELINSTALLATIONSRAPPORTER Huseftersynsordningen omfatter både et huseftersyn og et eleftersyn i forbindelse med ejerskifte. Sælgeren skal bestille eleftersynet hos en autoriseret elinstallatør og huseftersynet hos en bygningssagkyndig. Sælgeren får derefter en elinstallationsrapport og en tilstandsrapport og indhenter et tilbud på ejerskifteforsikring, som præsenteres for køberen, inden købsaftalen skal underskrives. Kun på den måde kan sælgeren blive fritaget for det normale 10-årige sælgeransvar. Vigtige oplysninger om elinstallationsrapporter og eleftersyn Når du skal købe eller sælge hus eller lejlighed, har du brug for at vide noget om eleftersyn, elinstallationsrapporter og ejerskifteforsikring. Her får du en kort introduktion og et hurtigt overblik Eleftersynet omfatter en gennemgang af bygningens elinstallationer og en elinstallationsrapport. Elinstallatøren gennemgår både "hovedhuset" og garager, udhuse og andre bygninger, hvor der er elinstallationer. Eleftersynet bliver udført af autoriserede elinstallatørvirksomheder. Elinstallatørerne har autorisation til at udføre og servicere elinstallationer og har derfor stor erfaring på området. De har sat sig ind i, hvilke regler der gælder for elinstallationer i de forskellige perioder. Begrebet elinstallatøren her i vejledningen dækker både den autoriserede elinstallatørvirksomhed, de ansatte i virksomheden og den person, der har personlig autorisation som elinstallatør. Elinstallatøren repræsenterer hverken køber eller sælger, og formålet med eleftersynet er at give et professionelt og uvildigt billede af, om bygningens elinstallationer er funktionsdygtige og lovlige. Elinstallatørens gennemgang af elinstallationerne tager udgangspunkt i, om elinstallationerne var lovlige på udførelsestidspunktet - altså om de er udført efter de regler, der gjaldt, da elinstallationerne blev udført. Du skal derfor være opmærksom på, at elinstallationer i ældre huse ikke bliver bedømt efter de regler, der gælder for elinstallationer i huse, der opføres nu. Tre vigtige ting, du skal vide om elinstallationsrapporten 1. En elinstallationsrapport er en beskrivelse af manglende eller nedsat funktion ved elinstallationerne og af ulovlige forhold ved elinstallationerne Elinstallatøren foretager en visuel gennemgang af husets elinstallationer og åbner stikprøvevis nogle af elinstallationerne for at se, hvad der er bagved. Ved gennemgangen anvendes en systematisk metode, som kan afdække ulovlige forhold og funktionsfejl ved elinstallationerne, som på kort eller længere sigt kan indebære risiko for personskade eller brand. Du får ikke oplysninger om, hvordan det vil kunne påvirke elinstallationernes funktion, hvis elforbruget og forbrugsmønsteret ændrer sig væsentligt. Det vil sige, at du ikke får en vurdering af, om elinstallationerne er tidssvarende. Elinstallationsrapporten kan ikke sammenlignes med en varedeklaration på husets elinstallationer. 2. Omfatter synlige skader Der kan være skjulte skader, som elinstallatøren ikke har mulighed for at finde. Eleftersynet handler primært om ulovlige forhold ved bygningens elinstallationer, som kan indebære risiko for personskade eller brand. Ejerskifteforsikringen dækker omkostninger til at udbedre ulovlige elinstallationer og funktionsfejl, som ikke er omtalt i elinstallationsrapporten. 3. Høj karakter er ikke nødvendigvis det samme som høj udgift Der er ikke en direkte sammenhæng mellem den karakter, som elinstallatøren giver en installation eller en installationsdel, og prisen på at få gjort elinstallationen lovlig og funktionsdygtig. Der kan være ulovlige forhold eller funktionsfejl, som hurtigt og billigt kan udbedres, men som kan indebære alvorlig risiko for personskade eller brand, hvis der ikke gøres noget. Dato: Side 2 af 18 Side 317 af 343

318 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 Du skal også være opmærksom på, at elinstallationsrapporten ikke tager højde for, om elinstallationerne fortsat vil kunne fungere, hvis husstandens elforbrug og dermed belastningen af elinstallationerne ændrer sig væsentligt. Elinstallationer, der er lovligt udført for 20 år siden, og som også er funktionsdygtige i dag, kan for eksempel vise sig at blive utilstrækkelige, hvis flere kommer til at bo i huset, og der bliver tilkoblet flere pc'ere og andre elforbrugende apparater. Elinstallatøren kan også bruge karakteren UN. Denne karakter skal forstås som en advarselslampe, der tændes. Her er noget, som kræver en nærmere undersøgelse, end eleftersynet har givet mulighed for. Elinstallatørvirksomheder, der udfører eleftersyn, har en ansvarsforsikring, som kan dække fejl begået i forbindelse med gennemgangen af bygningens elinstallationer eller elinstallationsrapporten i mindst 5 år. Sikkerhedsstyrelsen udfører løbende kvalitetskontrol med elinstallatørernes arbejde. Du kan derfor blive kontaktet af Sikkerhedsstyrelsen typisk i løbet af de første 3 måneder, efter at elinstallationsrapporten er udarbejdet. Sikkerhedsstyrelsens medarbejder vil bede om lov til at gennemgå elinstallationerne i din ejendom. Det er naturligvis frivilligt, om du vil deltage, men fordelen for dig er, at du får et gratis ekstra eftersyn af bygningens elinstallationer. Læs mere om eleftersyn og elinstallationsrapporter på Hvis du er utilfreds med din elinstallationsrapport Elinstallatøren gennemgår elinstallationerne for at kunne give et professionelt og uvildigt billede af, om bygningens elinstallationer er funktionsdygtige og lovlige. Du kan klage, hvis elinstallatøren har overset ulovlige forhold, funktionsfejl eller har begået andre fejl, så elinstallationsrapporten giver et forkert indtryk af elinstallationerne. Du kan klage til Ankenævnet for Tekniske Installationer, Skanderborgvej 238, 8260 Viby J., som behandler klager fra både købere og sælgere over elinstallationsrapporter, som er udarbejdet af elinstallatører som led i huseftersynsordningen. Du skal dog forelægge din klage for elinstallatøren, inden du klager til Ankenævnet. Du kan læse om reglerne om klage og hente et klageskema på eller ved at ringe til Ankenævnet, telefon på hverdage mellem kl. 10 og 12. Ankenævnet træffer afgørelser, så parterne i en hushandel kan undgå retssag. De fleste sager vil normalt være afgjort inden for cirka 6 måneder. Dato: Side 3 af 18 Side 318 af 343

319 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 Til dig, der skal købe Du kan bruge elinstallationsrapporten som hjælp til at vurdere elinstallationerne i den ejendom, du er interesseret i at købe. Når sælger har fået foretaget et eleftersyn, skriver elinstallatøren en elinstallationsrapport på baggrund af de undersøgelser og stikprøver, der er foretaget. Rapporten beskriver, i hvilket omfang bygningens elinstallationer er funktionsdygtige og lovlige. Derudover indeholder rapporten oplysninger fra sælger om elinstallationernes funktionsdygtighed. Hvert konstateret ulovligt forhold og hver funktionsfejl i elinstallationsrapporten får en karakter, der viser, hvor farlig eller alvorlig fejlen er for den enkelte del af installationen. Karaktererne gives ud fra en teknisk vurdering. Karakteren siger ikke noget om, hvor meget en udbedring vil koste. Elinstallationsrapportens karakterer K1, K2 og K3 beskriver ulovlige forhold. K3 angiver et ulovligt forhold, der allerede på kort sigt kan medføre alvorlig fare. K1 og K2 angiver ulovlige forhold, hvor faren er vurderet at være på længere sigt. Ejerskifteforsikringen dækker ikke, at et K3-forhold ved en fejl for eksempel er kategoriseret som et K1- eller K2-forhold. Sælgers oplysninger om elistallationernes funktionsdygtighed er ikke en garanti. Sådan foregår et eleftersyn Elinstallatøren vurderer husets elinstallationer ud fra det, man umiddelbart kan se, og der foretages også stikprøver, hvor nogle aftagelige og løftbare dele af elinstallationerne undersøges. Der bliver ikke tale om at fjerne for eksempel sænkede lofter. Derfor kan der være ulovlige forhold eller funktionsfejl, som ikke bliver opdaget, og som ikke fremgår af elinstallationsrapporten. Hvad kigger elinstallatøren efter? Ved gennemgangen af elinstallationerne vil elinstallatøren blandt andet kontrollere eltavler foretage kontrolmåling af fejlstrømsafbrydere kontrollere materiel bag afbrydere, stikkontakter og lampeudtag kontrollere lavvoltsinstallationer kontrollere elinstallationernes antal og dimensionering kontrollere beskyttelse mod direkte og indirekte berøring med spændingsførende dele. Her er en liste med eksempler på forhold, som elinstallatøren ikke holder øje med: bagatelagtige forhold, herunder sædvanligt slid og ælde, som er normalt for en elinstallation med den pågældende alder, og som ikke påvirker elinstallationernes funktionsdygtighed nævneværdigt dele af elinstallationen, der var utilgængelige elinstallationer uden for selve bygningen hårde hvidevarer andre brugsgenstande om elinstallationen er tidssvarende Karaktersystemet Elinstallatøren giver hvert ulovligt forhold eller hver funktionsfejl en karakter, der svarer til, hvor alvorligt forholdet er: IB Ingen bemærkninger K0 Praktisk eller kosmetisk mangel K1 Ulovligt forhold, som ikke umiddelbart er farligt, og som ikke påvirker funktionsdygtigheden K2 Ulovligt forhold, som på længere sigt kan indebære risiko for personskade eller brand og/eller manglende eller mangelfuld funktionsdygtighed i en mindre og afgrænset del af installationen K3 Ulovligt forhold, som umiddelbart eller på kort sigt kan indebære risiko for personskade eller brand og/eller manglende eller mangelfuld funktionsdygtighed i en væsentlig eller omfattende del af installationen UN Bør undersøges nærmere Dato: Side 4 af 18 Side 319 af 343

320 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 Elinstallationsrapportens gyldighed Elinstallationsrapporten er gyldig i et år, efter den er udarbejdet. Tilstandsrapport Du skal være opmærksom på, at der ud over elinstallationsrapporten også er krav om en tilstandsrapport, for at der kan tegnes ejerskifteforsikring. Læs mere om dette på Ejerskifteforsikring Når du køber et hus, kan du tegne en ejerskifteforsikring, hvis der er udarbejdet en elinstallationsrapport og en tilstandsrapport. Hvis du ikke tegner en ejerskifteforsikring, skal du normalt selv betale alle udgifter til udbedring af husets elinstallationer, hvad enten ulovlige forhold eller funktionsfejl er nævnt i en elinstallationsrapport eller ej. Der kan være forskel på, hvad ejerskifteforsikringen dækker. Det fremgår af tilbuddet og betingelserne fra forsikringsselskabet. Lovgivningen fastsætter dog nogle minimumskrav for dækningens omfang. Sælger skal betale den ene halvdel af forsikringspræmien. Du skal betale den anden. Selv om du har fået tilbud fra sælgers forsikringsselskab, må du gerne vælge et andet selskab. Sælger er dog ikke forpligtet til at betale mere end sit oprindelige tilbud, hvis præmien til det nye forsikringsselskab er højere. Om ejerskifteforsikring Ejerskifteforsikringen kan sikre dig mod større udgifter til blandt andet udbedring af skjulte ulovlige elinstallationer. Du må normalt selv betale for udgifter til udbedring af mindre forhold ved elinstallationerne, som ikke umiddelbart kan indebære risiko for personskade eller brand, vedligeholdelse samt udbedring af almindeligt slid og ælde. Forhold, der er beskrevet i elinstallationsrapporten eller i tilstandsrapporten, er ikke dækket af ejerskifteforsikringen, medmindre forholdet er klart forkert beskrevet. Ejerskifteforsikringen dækker heller ikke forhold ved elinstallationer, der er normale i ældre huse. Du kan læse mere om ejerskifteforsikring på Dato: Side 5 af 18 Side 320 af 343

321 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 Til dig, der skal sælge Elinstallatøren gennemgår installationer og installationsdele i bygningen for at afdække ulovlige forhold eller funktionsfejl. Som sælger skal du give oplysninger efter din bedste overbevisning. Forkerte oplysninger kan være ansvarspådragende. I elinstallationsrapporten beskriver elinstallatøren, om bygningens elinstallationer var ulovlige efter de regler, der var gældende, da installationerne blev udført, eller om der er konstateret manglende eller nedsat funktion ved bygningens elinstallationer. Det er dig som sælger, der skal bestille eleftersynet. Efter gennemgangen af elinstallationerne får du elinstallationsrapporten fra elinstallatøren. Det er vigtigt, at du læser elinstallationsrapporten grundigt. Hvis du mener, at elinstallatøren har skrevet noget forkert, for eksempel fordi han har misforstået dine oplysninger om elinstallationernes funktionsdygtighed, skal du straks kontakte elinstallatøren for at få det afklaret. Du skal præsentere elinstallationsrapporten for køberen sammen med et tilbud om en ejerskifteforsikring, inden køber underskriver købsaftalen. Samtidig skal du også præsentere en tilstandsrapport. Kun på den måde kan du blive fritaget for det normale 10-årige sælgeransvar. Du kan kun blive fritaget for ansvaret, hvis du opfylder følgende fire punkter: Elinstallationsrapporten er udarbejdet mindre end 1 år før den dag, hvor køberen modtager rapporten. Du har også fået udarbejdet tilstandsrapport. Du fremskaffer et tilbud på en ejerskifteforsikring og tilbyder at betale halvdelen af præmien. Du sikrer dig, at køberen er klar over, at dit 10-årige sælgeransvar er bortfaldet. Du skal dog være klar over, at du som sælger fortsat kan komme til at hæfte for: forhold uden for bygningen (for eksempel elinstallationer ved fritstående havebelysning) hvis du bevidst eller groft uagtsomt har givet ukorrekte oplysninger i forbindelse med eleftersynet (for eksempel ved at fortie funktionsmangler, du har kendskab til). Hvad bruges oplysningerne til? Oplysningerne i elinstallationsrapporten indgår i et register, som administreres af Sikkerhedsstyrelsen. Registret vil blive brugt til at planlægge Sikkerhedsstyrelsens kontroltilsyn. I forbindelse med denne kontrol vil oplysningerne også indgå i Sikkerhedsstyrelsens sagsbehandling. Derudover vil registret blive anvendt til statistiske formål. Dato: Side 6 af 18 Side 321 af 343

322 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 Sammenfatning af eleftersyn Etage Rum IB K0 K1 K2 K3 UN Stuen Eltavle Stuen depot Stuen Køkken Stuen Stue Stuen Entre Stuen Gang v/ bagdør Stuen Badeværelse Stuen Soveværelse Stuen Børneværelse Stuen Børneværelse Stuen Loftrum Stuen Uden på bygningen Stuen Alrum Stuen Redskabsrum Stuen depot Stuen Bryggers Generelt Forklaring af karakterer Elinstallatøren giver hvert ulovligt forhold eller hver funktionsfejl en karakter, der svarer til, hvor alvorligt forholdet er: IB Ingen bemærkninger K0 Praktisk eller kosmetisk mangel K1 Ulovligt forhold, som ikke umiddelbart er farligt, og som ikke påvirker funktionsdygtigheden K2 Ulovligt forhold, som på længere sigt kan indebære risiko for personskade eller brand og/eller manglende eller mangelfuld funktionsdygtighed i en mindre og afgrænset del af installationen K3 Ulovligt forhold, som umiddelbart eller på kort sigt kan indebære risiko for personskade eller brand og/eller manglende eller mangelfuld funktionsdygtighed i en væsentlig eller omfattende del af installationen UN Bør undersøges nærmere Dato: Side 7 af 18 Side 322 af 343

323 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 Elinstallationens tilstand Stuen Eltavle Spørgsmål Svar Karakter Note Er tavlen let tilgængelig for betjening? Er tavlekapslingen intakt? Er tavlen opmærket korrekt? Nej K0 Varmetabsberegning mangler for tavle Er der det krævede antal lysgrupper? Er der fejlstrømsafbryder (HPFIeller HFI-afbryder)? Fungerer fejlstrømsafbryderen korrekt ved kontrolmåling? Slår fejlstrømsafbryderen fra ved påvirkning af testknappen? Er hele installationen beskyttet mod indirekte berøring? Er der anvendt sikringer svarende til elinstallationen? Er der en virksom jordforbindelse? Dato: Side 8 af 18 Side 323 af 343

324 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 depot 1. Spørgsmål Svar Karakter Note Er der det krævede antal stikkontakter? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere, og er de installeret korrekt? Er der dåser over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Er fastmonterede og stationære brugsgenstande (fx vaskemaskine og tørretumbler) forbundet til beskyttelseslederen? Ikke relevant Ikke relevant Ikke relevant Hvad har været adskilt? Køkken Spørgsmål Svar Karakter Note Er der det krævede antal stikkontakter? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er stikkontakterne fordelt på to lysgrupper? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere, og er de installeret korrekt? Er der dåser over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Er fastmonterede og stationære brugsgenstande (fx komfur og opvaskemaskine) forbundet til beskyttelseslederen? Nej K0 emhætte er ikke monteret til beskyttelsesleder Hvad har været adskilt? Stikkontakt ved væg ved dør Dato: Side 9 af 18 Side 324 af 343

325 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 Stue Spørgsmål Svar Karakter Note Er der det krævede antal stikkontakter? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere, og er de installeret korrekt? Er der dåser over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Ikke relevant Hvad har været adskilt? Entre Spørgsmål Svar Karakter Note Er der det krævede antal stikkontakter? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere, og er de installeret korrekt? Er der dåser over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Ikke relevant Hvad har været adskilt? Dato: Side 10 af 18 Side 325 af 343

326 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 Gang v/ bagdør Spørgsmål Svar Karakter Note Er der det krævede antal stikkontakter? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere, og er de installeret korrekt? Er der dåser over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Ikke relevant Hvad har været adskilt? Afbryder ved væg ved dør Badeværelse Spørgsmål Svar Karakter Note Er der den krævede stikkontakt? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere, og er de installeret korrekt? Er der dåser over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Er fastmonterede og stationære brugsgenstande (fx vaskemaskine og tørretumbler) forbundet til beskyttelseslederen? Er installationen og brugsgenstande korrekt placeret i forhold til beskyttelsen mod vand? Ikke relevant Hvad har været adskilt? Dato: Side 11 af 18 Side 326 af 343

327 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 Soveværelse Spørgsmål Svar Karakter Note Er der det krævede antal stikkontakter? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere, og er de installeret korrekt? Er der dåser over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Ikke relevant Hvad har været adskilt? Børneværelse 1 Spørgsmål Svar Karakter Note Er der det krævede antal stikkontakter? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere, og er de installeret korrekt? Er der dåser over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Ikke relevant Hvad har været adskilt? Dato: Side 12 af 18 Side 327 af 343

328 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 Børneværelse 2 Spørgsmål Svar Karakter Note Er der det krævede antal stikkontakter? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere, og er de installeret korrekt? Er der dåser over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Ikke relevant Hvad har været adskilt? Loftrum Spørgsmål Svar Karakter Note Er der det krævede antal stikkontakter? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere? Er der dåser over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Ikke relevant Ikke relevant Ikke relevant Ikke relevant Hvad har været adskilt? Dato: Side 13 af 18 Side 328 af 343

329 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 Uden på bygningen Spørgsmål Svar Karakter Note Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er brugsgenstande (fx lamper) forbundet til beskyttelseslederen? Har det elektriske materiel den korrekte kapslingsklasse? Ikke relevant Ikke relevant Hvad har været adskilt? Alrum Spørgsmål Svar Karakter Note Er der det krævede antal stikkontakter? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere, og er de installeret korrekt? Er der dåser over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Ikke relevant Hvad har været adskilt? Dato: Side 14 af 18 Side 329 af 343

330 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 Redskabsrum Spørgsmål Svar Karakter Note Er der det krævede antal stikkontakter? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere? Er der dåser over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Hvad har været adskilt? depot 2. Spørgsmål Svar Karakter Note Er der det krævede antal stikkontakter? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere, og er de installeret korrekt? Er der dåser over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Er fastmonterede og stationære brugsgenstande (fx vaskemaskine og tørretumbler) forbundet til beskyttelseslederen? Ikke relevant Ikke relevant Hvad har været adskilt? Dato: Side 15 af 18 Side 330 af 343

331 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 Bryggers Spørgsmål Svar Karakter Note Er der det krævede antal stikkontakter? Er der fremført beskyttelsesleder til stikkontakter og andre tilslutningssteder? Er der dåser bag stikkontakter og afbrydere, og er de installeret korrekt? Er der dåser over lampeudtag, og er de installeret korrekt? Er fastmonterede og stationære brugsgenstande (fx vaskemaskine og tørretumbler) forbundet til beskyttelseslederen? Ikke relevant Ikke relevant Hvad har været adskilt? Besøget Elinstallationen gennemgået: Gennemgangen foretaget af: Lars Hostrup Starttidspunkt: 20:00 Sluttidspunkt: 20:0 Spørgsmål Svar Note Var der adgang til alle rum? Blev alle rum gennemgået? Dato: Side 16 af 18 Side 331 af 343

332 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 Generelt Spørgsmål Svar Karakter Note Er al materiel fastgjort? Er der låg på dåser og rosetter? Nej K0 der mangelr dæksel på udtag i soveværelse Er der anvendt korrekt ledningsmateriel som fast installation? Er installationen beskyttet mod mekanisk overlast? Er samlinger anbragt i dåser? Dato: Side 17 af 18 Side 332 af 343

333 Eleftersyn Lb.nr Elinstallationsrapport Version 1.0 Sælgers oplysninger om funktionsdygtighed Spørgsmål Svar Note Fungerer hele elinstallationen? Stemmer sælgers oplysninger om funktionsdygtigheden overens med gennemgangen Stamoplysninger Boligen Adresse Tuenvej 131, 1 Postnr. og by 9900 Frederikshavn Opført år 1954 Samlet bygningsareal 176 Særlige oplysninger om ejendommen Boligens ejer Adresse Tuenvej 131, 1 Navn Postnr. og by Forsvarets Bygningstjeneste 9900 Frederikshavn Telefon xxxxxxxx Dato: Side 18 af 18 Side 333 af 343

334 Energimærkning SIDE 1 AF 10 Adresse: Tuenvej 131 Postnr./by: 9900 Frederikshavn BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 7 år fra: Energikonsulent: Aage Hjortshøj Programversion: Energy08, Be06 version 4 Firma: Boligeftersyn ApS Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent. Beregnet varmeforbrug Udgift inkl. moms og afgifter: kr./år Energimærke A Forbrug: 4.570,9 m³ naturgas Energimærket angiver varmeforbrug under standard-betingelser for vejr, familiestørrelse, krav til rumtemperatur, forbrugsvaner m.m. Mærket fortæller altså om bygningens kvalitet - ikke om måden den bruges på eller om vinteren var kold eller mild. Derfor kan det beregnede årsforbrug afvige fra det faktiske forbrug, som det fremgår af el- og varme-regninger. Læs mere i pjecen "Sådan beregnes varmeforbruget i boligens energimærke" på B C D E F G G Kan det blive bedre? Bygningen kan forbedres, så der bruges mindre energi. Det vil gøre det billigere at bo i huset og kan gøre det mere attraktivt ved salg. Energikonsulenten foreslår forbedringerne nedenfor. Der kan være flere forslag på side 2. Se mere om forslagene i afsnittet Energikonsulentens bygningsgennemgang. Årlig Årlig Skønnet besparelse i besparelse i investering Tilbage- Forslag til forbedring energienheder kr. inkl. moms inkl.moms betalingstid 1 Isolering af tilslutningsrør til varmtvandsbeholder 2 Isolering af hule ydervægge ved indblæsning af granulat 7 kwh el 125,5 m³ naturgas 46 kwh el 820,9 m³ naturgas kr. 700 kr. 0,7 år kr kr. 5,4 år 3 Montering af 20 kvm solceller i taget kwh el kr kr. 15,5 år Side 334 af 343

335 Energimærkning SIDE 2 AF 10 Energimærkning nr.: Gyldigt 7 år fra: Energikonsulent: Aage Hjortshøj Programversion: Energy08, Be06 version 4 Firma: Boligeftersyn ApS Bemærk: Forslagene bygger på det beregnede energiforbrug. Forbruget er beregnet med standard-betingelser for vejr, familiestørrelse, krav til rumtemperatur, forbrugsvaner m.m. Hvis man fx har en stor familie eller holder en særlig høj temperatur i huset, bruger man som regel mere energi end konsulenten har beregnet. Jo højere det nuværende forbrug er, desto mere kan man spare med forslagene ovenfor. Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. Konsulenten har skønnet den nødvendige investering til hvert forslag. Det vil sige udgifter til materialer og håndværkere samt, hvis det er skønnet nødvendigt, arkitekt/ingeniør, byggeplads og andre følgeomkostninger. Eksempel på beregning af tilbagebetalingstid: Investering = kr. Besparelse = kr per år. Tilbagebetalingstid = 100/20 = 5 år. Hvis flere forslag gennemføres, bliver den samlede besparelse ikke nødvendigvis summen af besparelserne ved de enkelte forslag. Det er fx ikke tilfældet hvis man både får en mere effektiv varmekilde og bedre isolering. Samlet besparelse her og nu Så meget udgør den samlede besparelse, hvis man gennemfører alle forslag nævnt ovenfor: Samlet besparelse på varme kr./år Samlet besparelse på el til andet end opvarmning kr./år Samlet besparelse på vand 0 kr./år Besparelser i alt kr./år Investeringsbehov kr. inkl. moms Det er som regel en god forretning at gennemføre energiforbedringer. Og jo dyrere energi bliver, desto mere tjener man på forbedringerne. Lavt energiforbrug kan også gøre en ejendom mere værd og lettere at sælge. Foruden de økonomiske fordele giver energiforbedring ofte et lunere og mindre fugtigt hus med bedre indeklima. Sidst, men ikke mindst: Ved at energiforbedre begrænser man CO2-udledningen og de klimaforandringer, som truer vores fælles fremtid og som allerede rammer de mest udsatte befolkninger. Side 335 af 343

336 Energimærkning SIDE 3 AF 10 Energimærkning nr.: Gyldigt 7 år fra: Energikonsulent: Aage Hjortshøj Programversion: Energy08, Be06 version 4 Firma: Boligeftersyn ApS Hvis alle forslag gennemføres vil det forbedre husets energimærkning til karakteren: E Til sammenligning: For nyt byggeri er Bygningsreglementets minimumskrav i øjeblikket karakteren B. Hvis en bygning opnår karakteren A1 eller A2 betegnes den ifølge Bygningsreglementet som et lavenergihus Energiforbedring ved ombygning og renovering Ved ombygning og renovering er det som regel særligt attraktivt at gennemføre energiforbedringer. Hvis man fx isolerer samtidig med at man lægger nyt tag, kan energibesparelsen i nogle tilfælde betale både for isolering og det nye tag. Og det er naturligvis praktisk at få gennemført energiforbedringer, når der alligevel er håndværkere i huset. Det er desuden lovpligtigt at forbedre klimaskærm og installationer i forbindelse med større ombygninger. Læs mere i Bygningsreglementet ( Reglerne findes i kapitel 7.3 og 7.4. Eksempler på energiforbedring som kan gennemføres i forbindelse med ombygning eller renovering: Forslag til forbedring Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. inkl. moms 4 Udskiftning af 2 lags termoruder i vinduer til energiruder med U-værdi mindre end 1,1. Energiruderne skal være med varm kant. 10 kwh el 180,9 m³ naturgas kr. 5 Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 150 mm. 9 kwh el 163,6 m³ naturgas 6 Nyt terrændæk 32 kwh el 577,3 m³ naturgas 7 Efterisolering af lette ydervægge med 100 mm. 1 kwh el 20,0 m³ naturgas kr kr. 200 kr. Energikonsulentens konklusion og kommentarer Ejendommen er et en-familieshus i 1 plan og opført i Huset er beregnet til at have en opvarmet stueetage på 168 m². Energimærket er beregnet på baggrund af markopmålinger. Da der ikke der foreligger relevant tegningsmateriale til at fastslå isoleringsværdien i de lukkede konstruktioner/bygningsdele, vurderes dette udfra et fagligt skøn, der er baseret på erfaring og byggeskik på opførelsestidspunktet. Der kan derfor være afvigelser mellem faktiske og skønnede forhold. Huset er, efter husets alder taget i betragtning i rimelig isoleringsmæssig stand. Der er forslag til energimæssigt rentable forbedringer. I energimærket er der forslag, som har en tilbagebetalingstid på over 10 år. Trods tidshorisonten Side 336 af 343

337 Energimærkning SIDE 4 AF 10 Energimærkning nr.: Gyldigt 7 år fra: Energikonsulent: Aage Hjortshøj Programversion: Energy08, Be06 version 4 Firma: Boligeftersyn ApS anbefales det at gennemføre tiltagene, da dette ofte resulterer i et bedre indeklima og generelt en forbedring af komforten for husets beboere. Derudover skal forslagene ses som en investering, der på sigt nedbringer energiforbruget, og som derved har en højere gensalgsværdi. Det opvarmede areal er beregnet ud fra BBR - sammenholdt med konsulentens registreringer og relevant tegningsmateriale. Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Loft og tag Status: Forslag 5: Loft mod uopvarmet tagrum er isoleret med 200 mm mineraluld. Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 150 mm. Inden efterisolering af loft igangsættes skal det undersøges nærmere om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Evt. udførelse af ny dampspærre eller udbedring af utætheder skal tillægges de anførte overslagspriser. Evt. etablering af gangbro eller hævning af eksisterende gangbro eller gulvbrædder i tagrummet skal også tillægges overslagsprisen. Ydervægge Status: Forslag 2: Forslag 7: Ydervægge er udført som 30 cm hulmur. Vægge består udvendigt og indvendigt af en halvstens teglmur med 75 mm hulrum. Hulrummet er ikke isoleret. Ydervægge er udført som let konstruktion med beklædning ud- og indvendig. Hulrum mellem beklædninger er isoleret med 50 mm mineraluld. Isolering af uisolerede hulmure med mineraluldsgranulat. Inden isoleringsarbejdet påbegyndes bør godkendt isolatør vurdere, om ydervægge er velegnet til isolering. Visse ydervægge egner sig ikke til hulmursisolering, da der kan opstå fugtproblemer og afskalning af facaden. Fjernelse af eksisterende beklædning og isolering. Montering af indvendig isoleringsvæg på lette udvendige massive mure med 100 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Vinduer, døre og ovenlys Status: Vinduer er monteret med 2 lags termorude. Enkelte døre og vinduer er monteret med energirude. Forslag 4: Udskiftning af 2 lags termoruder i vinduer til energiruder med U-værdi mindre end 1,1. Energiruderne skal være med varm kant. Side 337 af 343

338 Energimærkning SIDE 5 AF 10 Energimærkning nr.: Gyldigt 7 år fra: Energikonsulent: Aage Hjortshøj Programversion: Energy08, Be06 version 4 Firma: Boligeftersyn ApS Gulve og terrændæk Status: Forslag 6: Terrændæk i udbygning er udført i beton og slidlagsgulv. Gulvet er uisoleret. Terrændæk er udført i beton og med strøgulve. Gulvet er uisoleret. Terrændæk i bad er udført i beton og slidlagsgulv. Gulvet er isoleret med 100 mm Sundolitt under betonen. Fjernelse af eksisterende terrændæk og udgravning til underkant af ny isolering, der afrettes i tyndt sandlag. Der isoleres med 250 mm fast mineraluld eller polystyrenplader, og afsluttes med 10 cm beton og slidlagsgulve. Hvis gulve forsynes med gulvvarme øges isoleringen til 300 mm. Overside af slidlag afpasses ny gulvbelægning. Eksisterende installationer efterisoleres og fastholdes for senere indstøbning. Hvis der er samlinger på rør må disse ikke indstøbes. Alternativt udføres nye installationer. Nye installationer er ikke indregnet i investeringen. Ovenstående renovering lever op til kravene i Bygningsreglementet. Ventilation Ventilation Status: Der er naturlig ventilation i hele bygningen i form af oplukkelige vinduer og mekanisk udsugning fra emhætte i køkken og mekanisk udsugning i bad. Bygningen er normal tæt, da konstruktionssamlinger og fuger ved vindues- og døråbninger, samt tætningslister i vinduer og udvendige døre er rimelig intakte. Varme Varmeanlæg Status: Ejendommen opvarmes med naturgas. Anlægget er et centralvarmeanlæg. Kedlen er en nyere solokedel, isoleret og med kappe. Kedlen er forsynet med nyere gasbrænder. Der er integreret pumpe til cirkulation. Der er ikke integreret varmvandsbeholder i kedlen. Varmt vand Status: Forslag 1: Varmt brugsvand produceres i 50 l varmtvandsbeholder, isoleret med 30 mm skumisolering. Tilslutningsrør til varmtvandsbeholder er udført som 3/4" stålrør. Rørene er uisolerede. Isolering af uisolerede tilslutningsrør til varmtvandsbeholder med 50 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Side 338 af 343

339 Energimærkning SIDE 6 AF 10 Energimærkning nr.: Gyldigt 7 år fra: Energikonsulent: Aage Hjortshøj Programversion: Energy08, Be06 version 4 Firma: Boligeftersyn ApS Fordelingssystem Status: Den primære opvarmning af ejendommen sker via radiatorer i opvarmede rum. Varmefordelingsrør er udført som to-strengs anlæg. Varmefordelingsrør er udført som 1" stålrør. Rørene er skønnet isoleret med 10 mm isolering. Automatik Status: Der er monteret termostatiske reguleringsventiler på radiatorer til regulering af korrekt rumtemperatur. Udenfor fyringssæsonen forudsættes det i beregninger at fordelingsanlæg til varmekilder kan afbrydes, enten automatisk via udeføler eller manuelt ved at lukke ventiler. Vedvarende energi Solceller Status: Forslag 3: Solceller forefindes ikke. Der er stillet forslag om etablering af solceller. Såfremt lokalplanen tillader det, monteres der solceller på den sydøstlige tagflade. Det anbefales, at der monteres solceller af typen Monokrystalinsk silicium eller Polykrystallinsk silicium med et areal på 20 kvm, indbygget i tagbelægningen så cellerne fremstår mest diskret. Monokrystallinsk silicium har en noget bedre virkningsgrad, men er samtidig noget dyrere. I forslaget er regnet med typen Polykrystallinsk silicium af god kvalitet. Der kan installeres billigere solceller, men dette kan ikke anbefales. Varmepumper Status: Jordvarme/varmepumpe forefindes ikke. Der er ikke stillet forslag om etablering af jordvarme/varmepumpe, idet det har vist sig urentabelt Solvarme Status: Solvarmeanlæg forefindes ikke. Der er ikkestillet forslag om etablering af solvarmeanlæg,, idet det har vist sig urentabelt Vand Toiletter Status: Toilet med lavt skyl (3-6 liter/skyl). Side 339 af 343

340 Energimærkning SIDE 7 AF 10 Energimærkning nr.: Gyldigt 7 år fra: Energikonsulent: Aage Hjortshøj Programversion: Energy08, Be06 version 4 Firma: Boligeftersyn ApS Oplyst varmeforbrug Udgifter inkl. moms og afgifter: Forbrug: Aflæst periode: Kommentar: Husets varmeforbrug er ikke oplyst, men det beregnede forbrug anses for passende for denne ejendom med de nuværende isoleringsmæssige forhold. Side 340 af 343

341 Energimærkning SIDE 8 AF 10 Energimærkning nr.: Gyldigt 7 år fra: Energikonsulent: Aage Hjortshøj Programversion: Energy08, Be06 version 4 Firma: Boligeftersyn ApS Bygningsbeskrivelse Opførelsesår: 1954 År for væsentlig renovering: Varme: Kedel, Naturgas Supplerende opvarmning: Ingen Boligareal ifølge BBR: 176 m² Erhvervsareal ifølge BBR: 0 m² Opvarmet areal: 168 m² Anvendelse ifølge BBR: Parcelhus Kommentar til BBR-oplysninger: Det registrerede areal svarer til oplysningerne i BBR-ejeroplysningsskemaet/ Fyrrum er uopvarmet og ikke medregnet opvarmet areal. Energipriser Anvendt energipris inkl. moms og afgifter: Koldt brugsvand: 57,70 kr. pr. m³ Naturgas: 8,25 kr. pr. m³ El: Fast afgift: 2,00 kr. pr. kwh 0,00 kr. pr. år Side 341 af 343

342 Energimærkning SIDE 9 AF 10 Energimærkning nr.: Gyldigt 7 år fra: Energikonsulent: Aage Hjortshøj Programversion: Energy08, Be06 version 4 Firma: Boligeftersyn ApS Hvad er energimærkning? Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning af lejligheder skal sælger eller udlejer fremlægge en gyldig energimærkning. Gyldigheden af mærkningen er 10 år hvis summen af energibesparelser med tilbagebetalingstid under 10 år er mindre end 5% af energiforbruget. Hvis summen af disse energibesparelser er mere end 5% er gyldigheden 7 år. Reglerne gælder også ved salg af andelsboliger. Bygninger, som er større end 1000 m2, skal altid have et gyldigt energimærkning. Det vil sige at mærkningen skal gentages inden gyldigheden af den tidligere mærkning udløber. Energimærkningen gennemføres af beskikkede energikonsulenter eller certificerede energimærkningsfirmaer. Energistyrelsen overvåger ordningen og udtager energimærkninger til kontrol. Den daglige administration af ordningen varetages af Sekretariatet for Energieffektive bygninger (SEEB), på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes konkrete tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig konkret vurdering af løsninger og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Klagemulighed Du kan som ejer eller køber af ejendommen klage over faglige og kvalitetsmæssige forhold vedrørende energimærkningen. Klagen skal i første omgang rettes til det certificerede energimærkningsfirma, der har udarbejdet mærkningen, senest 1 år efter energimærkningsrapportens dato. Hvis bygningen efter indberetningen af energimærkningsrapporten har fået ny ejer, skal klagen være modtaget i det certificerede firma senest 1 år efter den overtagelsesdag, som er aftalt mellem sælger og køber, dog senest 6 år efter energimærkningsrapportens datering. Klagen skal indgives på et skema, som er udarbejdet af Energistyrelsen. Dette skema finder du på Det certificerede energimærkningsfirma behandler klagen og meddeler skriftligt sin afgørelse af klagen til dig som klager. Det certificerede energimærkningsfirmas afgørelse af en klage kan herefter påklages til Energistyrelsen. Dette skal ske inden 4 uger efter modtagelsen af det certificerede energimærkningsfirmas afgørelse af sagen. Klagen kan i alle tilfælde indbringes af bygningens ejer, herunder i givet fald en ejerforening, en andelsforening, anpartsforening eller et boligselskab, ejere af ejerlejligheder, andelshavere, anpartshavere og aktionærer i et boligselskab, samt købere eller erhververe af energimærkede bygninger eller lejligheder. Reglerne fremgår af 41 og 42 i bekendtgørelse nr. 61 af 27. januar Side 342 af 343

343 Energimærkning SIDE 10 AF 10 Energimærkning nr.: Gyldigt 7 år fra: Energikonsulent: Aage Hjortshøj Programversion: Energy08, Be06 version 4 Firma: Boligeftersyn ApS Energistyrelsens adresse er: Energistyrelsen Amaliegade København K [email protected] Yderligere oplysninger kan fås på Læs mere Energikonsulent Energikonsulent: Aage Hjortshøj Firma: Boligeftersyn ApS Adresse: St. Kongensgade 60, København K Telefon: [email protected] Dato for bygningsgennemgang: Energikonsulent nr.: Se evt. for opdateret kontaktinformation om energikonsulenten. Side 343 af 343