Efterskolernes vejledning

Transkript

1 Efterskolernes vejledning Brugerundersøgelse blandt elever i 9. og 10. klasse på efterskoler, juni 2011

2 Efterskolernes vejledning Brugerundersøgelse blandt elever i 9. og 10. klasse på efterskoler, juni 2011 Forfattere: Thomas Larsen og Line Steinmejer Nikolajsen UNI C UNI C,

3 Indhold 1 Indledning Undersøgelsens baggrund og formål Afgrænsning Sammenfatning Om undersøgelsens gennemførelse Spørgeskemaet Dataindsamling og tidsplan Population og svarprocenter Statistisk usikkerhed Repræsentativitet Beregning af benchmarkingscore Undersøgelsens resultater Præsentation af undersøgelsens spørgsmål Elevernes brug og udbytte af vejledningsaktiviteter Elevernes brug og udbytte af evejledning Elevernes overvejelser omkring uddannelsesvalg efter 9. kl./10. kl Førstevalg efter skolen nedbrudt på valgparathed og tilstrækkelig vejledning Vejledningsaktiviteter nedbrudt på førstevalg efter skolen og valgparathed Udbytte af vejledningsaktiviteter nedbrudt på førstevalg efter skolen og valgparathed Samlet udbytte af vejledningsaktiviteter nedbrudt på baggrundsspørgsmål Benchmarking ved spm Bilag Bilag 1. Spørgeskemaet Bilag 2. Deltagende skoler Bilag 3. Særkørsel på elever i 9. kl. der har søgt 10. kl Bilag 4. Særkørsel på elever i 9. kl. der har søgt en ungdomsuddannelse UNI C,

4 1 Indledning 1.1 Undersøgelsens baggrund og formål Brugerundersøgelsen af 9. og 10. klasses elevers udbytte af efterskolernes vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv blev gennemført første gang i april Det blev ultimo 2010 besluttet, at undersøgelsen skulle gentages i april I 2010 var undersøgelsen afgrænset til alene at omfatte de almene efterskoler. I år er undersøgelsen udvidet til også at omfatte efterskoler, som har et tilbud til elever, som er ordblinde eller har særlige behov. Til støtte for arbejdet med brugerundersøgelsen er der på Undervisningsministeriets initiativ nedsat en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for Efterskoleforeningen, Undervisningsministeriet og UNI C. Arbejdsgruppen har haft til opgave at evaluere erfaringerne fra 2010-undersøgelsen og komme med nye input til undersøgelsen. Brugerundersøgelsen har to formål. Undersøgelsen skal dels evaluere elevernes udbytte og tilfredshed med den vejledning, de har modtaget på efterskolerne, og dels skal undersøgelsen give de enkelte efterskoler input og viden, så de har mulighed for at udvikle kvaliteten af den vejledning, de leverer. Denne rapport har som hovedformål at præsentere de statistiske resultater af brugerundersøgelse. Rapporten indeholder kun tabeller, hvor data analyseres på aggregeret niveau på landsplan. De enkelte efterskoler har som supplement til rapporten modtaget besvarelser fra egne elever i elektronisk form. Det giver efterskolerne mulighed for på egen hånd at analysere lokale problemstillinger nærmere. 1.2 Afgrænsning Alle landets efterskoler med elever i 9. klasse og 10. klasse blev inviteret til at deltage i undersøgelsen. Det var frivilligt for efterskolerne, om de ønskede at deltage eller ej. UNI C,

5 2 Sammenfatning Følgende er de væsentligste resultater af brugerundersøgelsen. Hvad angår elevernes brug af vejledningsaktiviteter har 94 % deltaget i en personlig samtale med deres vejleder og 67 % har anvendt informationssøgning på internettet. Obligatorisk selvvalgt opgave har 63 % af eleverne benyttet sig af, mens 50 % har været på virksomhedsbesøg, uddannelsesmesse og lign. Blandt eleverne i 10. klasse har 95 % deltaget i obligatorisk brobygning i 10. kl. 8 % har haft en mentor. Det er mest almindeligt at have deltaget i 5 ud af de 12 vejledningsaktiviteter. 80 % af eleverne har deltaget i mellem 3 og 7 aktiviteter. Hvad angår udbyttet af vejledningsaktiviteterne angiver 61 % af eleverne, at åbent hus arrangement på en ungdomsuddannelse har hjulpet dem meget eller hjulpet dem noget til at træffe et uddannelsesvalg efter 9. klasse/10. klasse. Lige herefter kommer personlig samtale med vejlederen og erhvervspraktik - begge med 60 %. Færrest elever er blevet hjulpet af at have været på virksomhedsbesøg, uddannelsesmesse og lign. (28 %), samtale med vejlederen i mindre grupper (28 %) og undervisning med vejlederen i hold (31 %). Blot 37 % af eleverne med en mentor har svaret, at ordningen har hjulpet dem meget eller noget. I absolutte tal er personlig samtale med vejlederen den vejledningsaktivitet, der har hjulpet flest 56 % af alle elever er blevet hjulpet meget eller noget af denne aktivitet. 64 % af eleverne fandt, at vejledningsaktiviteterne samlet set har hjulpet dem meget eller hjulpet dem noget til at træffe et uddannelsesvalg efter 9. klasse/10. klasse. Blot 6 % mente, at aktiviteterne slet ikke har hjulpet dem. Elever i 10. klasse mener i højere grad end elever i 9. klasse, at vejledningsaktiviteterne har hjulpet dem til at træffe et uddannelsesvalg. Efterskolerne er benchmarket på dette spørgsmål, og der er relativt stor spredning mellem efterskolerne. 29 % af eleverne følte, at de i høj grad har fået tilstrækkelig vejledning til at træffe et uddannelsesvalg. 61 % syntes, at de i nogen grad har fået tilstrækkelig vejledning og blot 2 % svarede slet ikke. 85 % angav, at det har været nemt at komme i kontakt med en vejleder. 63 % har haft deres forældre med til nogle af vejledningsaktiviteterne. UNI C,

6 2 Sammenfatning 87 % af alle elever var parate til at vælge på optagelse.dk, hvad de skulle efter 9. klasse/10. klasse, mens 13 % af eleverne ikke følte sig parate til at vælge. Blandt eleverne i sidstnævnte gruppe svarede 52 % af eleverne, at de manglede at finde ud af, hvad de interesserer sig for, og 46 % var usikre på, hvilken uddannelse de kunne klare. 75 % af de elever, som ikke var parate til at vælge, svarede, at det ville have gavnet dem, hvis de havde haft mere tid til at tænke over, hvad de ville. 29 % ville være blevet hjulpet, hvis de havde fået mere personlig vejledning af en vejleder. Da eleverne skulle vælge, hvad de skulle efter 9. klasse/10. klasse, valgte 61 % en gymnasial uddannelse som første prioritet. 21 % ønskede at fortsætte i 10. klasse og 13 % havde en erhvervsuddannelse som første prioritet. Andelen af elever, der som første prioritet havde en gymnasial uddannelse, er større, jo mere eleverne følte, at de havde fået tilstrækkelig med vejledning. Modsat er andelen af elever, der valgte 10. klasse og andet (fx produktionsskole, ungdomshøjskole, arbejde og lign.) større, jo mindre eleverne følte, at de havde fået tilstrækkelig med vejledning. 97 % blev vurderet uddannelsesparat til deres førstevalg (elever med erhvervsuddannelse eller gymnasial uddannelse som førstevalg). Familien har hjulpet 76 % af eleverne meget eller noget til at træffe et uddannelsesvalg. 51 % syntes, at vejlederen har hjulpet meget eller noget. Det var meget vigtigt eller vigtigt for 83 % af eleverne, at de var sikre på, at de kunne klare uddannelsen. 81 % angav, at det var vigtigt, at de havde lyst til at blive uddannet i den valgte uddannelse og for 78 % var det vigtigt, at de havde hørt godt om uddannelsesstedet. Det var kun vigtigt for 31 %, at uddannelsesstedet ligger et bestemt sted og for 33 %, at de kender andre, der skal begynde/går på samme sted. 83 % syntes, at deres efterskoleophold har været med til at afklare deres uddannelsesvalg. 11 % af eleverne kender evejledning. Blandt de elever, som kender evejledning, har 16 % kontaktet evejledning. Og af dem mener 72 %, at evejledning har hjulpet dem meget eller noget til at finde ud af, hvad de vil efter 9. klasse/10. klasse. Der var lidt flere piger, 53 %, end drenge blandt respondenterne. 41 % gik i 9. klasse og 59 % i 10. klasse. UNI C,

7 3 Om undersøgelsens gennemførelse 3.1 Spørgeskemaet Undersøgelsen baserer sig på et spørgeskema med 20 spørgsmål. Alle spørgsmål var af den lukkede type, hvor svarmulighederne var defineret på forhånd. Det anvendte spørgeskema kan ses i bilag 1. Spørgeskemaet omhandler overordnet følgende emner: elevernes brug og udbytte af vejledningsaktiviteter, deres brug og udbytte af evejledning, elevernes overvejelser omkring uddannelsesvalg efter 9. klasse/10. klasse og endelig baggrundsoplysninger om eleverne. Dette års spørgeskema indeholder grundlæggende de samme spørgsmål som sidste års spørgeskema. Der er dog i år tilføjet 4 ekstra spørgsmål og ændret i nogle enkelte svarkategorier: Spørgsmål 5 om eleven blev vurderet uddannelsesparat til sit 1. valg Spørgsmål 10, 11 og 12 om elevens brug og udbytte af evejledning Derudover er der i spørgsmål 6 vedr. vejledningsaktiviteter fjernet to svarkategorier (præsentationskurser og uddannelsesmesse) og i spørgsmål 17 vedr. afgørende faktorer for uddannelsesvalg, er der blevet tilføjet en ny svarkategori (lyst til netop denne uddannelse). Indholdsmæssigt er undersøgelsen således sammenlignelig med sidste års undersøgelse. Spørgeskemaet blev sat op elektronisk og eleven skulle besvare skemaet via internettet. Det gjorde det muligt kun at præsentere eleven for de spørgsmål, som var relevante for vedkommende - qua elevens tidligere svar 1. Det elektroniske spørgeskema var sat op, så det ved alle spørgsmål var frivilligt for eleven, om vedkommende ville svare eller ej 2. I undersøgelser som denne opnår man normalt den bedste datakvalitet, hvis respondenten (eleven) ikke tvinges til at besvare alle spørgsmål, eftersom det er frivilligt, om eleven vil deltage i undersøgelsen. Det var således helt legitimt, hvis der var spørgsmål, som eleven ikke ønskede at svare på. 3.2 Dataindsamling og tidsplan Det praktiske arbejde i forbindelse med undersøgelsen blev udført af Efterskoleforeningen, de deltagende efterskoler og UNI C. Efterskoleforeningen orienterede efterskolerne om brugerundersøgelsen og UNI C tog imod tilmeldinger fra de skoler, som ønskede at medvirke. UNI C satte det elektroniske spørgeskema op, gjorde det tilgængeligt via internettet og sendte herefter invitationer og informationsmateriale ud til de deltagende efterskoler. Alle elevbesvarelser blev samlet ind via UNI Cs ser- 1 Fx fik eleven i spm. 7 kun vist de vejledningsaktiviteter, vedkommende havde svaret Har deltaget i i spm. 6. Endvidere fik eleven kun vist spm. 14 og 15, hvis vedkommende havde svaret Nej i spm Kun spm. 2, om eleven gik i 9. eller 10. klasse, skulle besvares. UNI C,

8 3 Om undersøgelsens gennemførelse ver. Efter dataindsamlingens afslutning har UNI C haft til opgave at analysere det indkomne elevmateriale og sende efterskolernes egne elevbesvarelser retur elektronisk. Efterskolerne stod selv for at gennemføre undersøgelsen lokalt. Det er således efterskolerne, der har orienteret eleverne om undersøgelsen, vejledt eleverne om hvor og hvordan man fik adgang til det elektroniske spørgeskema, og som har svaret på spørgsmål vedrørende undersøgelsen. Dataindsamlingen fandt sted i april Proceduren var: I marts 2011 orienterede Efterskoleforeningen om undersøgelsen og UNI C tog imod tilmeldinger fra efterskolerne. Den 23. marts 2011 udsendte UNI C en til de 60 efterskoler der havde givet tilsagn om, at de gerne ville deltage i undersøgelsen. en var vedhæftet et orienterende brev fra Undervisningsministeriet om undersøgelsens baggrund og en vejledning fra UNI C om undersøgelsens praktiske gennemførelse. I perioden den 28. marts til 31. marts 2011 var det elektroniske spørgeskema tilgængeligt til orientering og testformål for vejledere, efterskolens lærere m.fl. Den 4. april 2011 blev det elektroniske spørgeskema åbnet for elevbesvarelser. Den 20. april 2011 var sidste dag for dataindsamling. Der blev i forbindelse med undersøgelsens gennemførelse ikke udloddet præmier eller på anden måde givet gaver til eleverne. 3.3 Population og svarprocenter Da undersøgelsen skulle starte, havde 60 efterskoler tilmeldt sig brugerundersøgelsen. Da dataindsamlingen var overstået, viste det sig dog, at der ikke var indkommet elevbesvarelser fra 27 efterskoler. Det er ikke undersøgt nærmere, hvorfor så mange efterskoler alligevel ikke deltog. Undersøgelsens population defineres som elever i 9. klasse og 10. klasse på de 33 efterskoler, som deltog i undersøgelsen. Det fremgår af bilag 2, at der tilsammen er 3422 elever i populationen 3. Der er modtaget svar fra 1861 elever og svarprocenten kan således opgøres til 54 %. 9 af de 33 efterskoler har en svarprocent på 70 % eller derover, mens 5 efterskoler har en svarprocent under 30 %. På trods af at svarprocenter er en smule lavere end sidste år (58 %), er det UNI Cs vurdering, at svarprocenten er tilfredsstillende. Undersøgelsen har krævet, at lærere/vejledere på efterskolerne har introduceret undersøgelsen for eleverne og har forklaret om undersøgelsens praktiske afvikling via internettet. Da det endvidere har været hensigten, at eleverne skulle besvare spørgeskemaet på skolerne, har undersøgelsens praktiske afvikling krævet en del koordinering og planlægning ude på skolerne. 3 Kilde: Grundskoledata elevtal ved starten af skoleåret 2010/11. UNI C,

9 3 Om undersøgelsens gennemførelse 3.4 Statistisk usikkerhed Datamaterialet består af 1861 besvarelser. I en stikprøveundersøgelse er det fuldt ud tilstrækkeligt for at kunne beregne estimater (resultater) med en høj præcision. Den statistiske usikkerhed er med andre ord lille og uden større betydning. Der er i forbindelse med rapportens tilblivelse og fremstillingen af tabeller derfor ikke beregnet statistiske tests. Det er i højere grad faglige betragtninger, der skal afgøre, om en observeret forskel er interessant, frem for om forskellen isoleret set er statistisk signifikant. 3.5 Repræsentativitet En undersøgelse er repræsentativ, hvis de respondenter, der har svaret på spørgeskemaet (responsgruppen), har samme holdning til undersøgelsens emne, som hele bruttopopulationen 4 under ét. Da de 33 deltagende efterskoler ikke er udvalgt på baggrund af en tilfældigt udtrukket stikprøve blandt alle landets efterskoler (efterskolerne meldte sig frivilligt til at deltage i undersøgelsen), er det tvivlsomt, om brugerundersøgelsen er repræsentativ. Fx kan man forestille sig, at det i højere grad er efterskoler med stor fokus på vejledning, der har meldt sig og deltaget i brugerundersøgelsen, og elever fra disse efterskoler har måske generelt et mere positivt indtryk af vejledning 5. Det betyder, at man skal være varsom med at generalisere undersøgelsens resultater til at være gældende for alle landets 9. og 10. klasses efterskoleelever. Det er af samme grund begrænset, i hvor høj grad dette års resultater kan sammenlignes med resultaterne fra sidste år. I rapporten vil der kun blive sammenlignet ved udvalgte nøglespørgsmål. 3.6 Beregning af benchmarkingscore I spørgeskemaet er spm. 8 Hvor meget synes du, at aktiviteterne samlet set har hjulpet dig til at finde ud af, hvad du vil efter 9. klasse/10. klasse? udpeget som nøglespørgsmål og spørgsmålet danner grundlag for benchmarkingen i afsnit 4.6. Til spørgsmålet var opstillet fem lukkede svarmuligheder. Se eventuelt spørgeskemaet i bilag 1. Benchmarkingscoren for spm. 8 er beregnet som en matematisk score og er baseret på de fire egentlige svarmuligheder - svarmuligheden Ved ikke indgår ikke i beregningen af benchmarkingscoren 6. Rent teknisk er svarene overført til en skala fra 0 til 100. Den mest positive svarmulighed Hjulpet mig meget har fået værdien 100, Hjulpet mig noget har fået værdien 66,67, Hjulpet mig lidt har fået 33,33 og den mest negative svarmulighed Slet ikke hjulpet mig har fået værdien 0. Jo højere benchmarkingscore, des mere har vejledningsaktiviteterne hjulpet eleverne. 4 Alle elever i 9. kl. og 10. kl. på efterskoler i landet. 5 Dette er bare ét muligt scenario. Der kan være mange andre forklaringer på, at materialet ikke er repræsentativt. 6 Elever som slet ikke har svaret på spørgsmål 8, indgår heller ikke i beregningen. UNI C,

10 3 Om undersøgelsens gennemførelse Man skal som læser af benchmarkingtabellen være opmærksom på skalaens følsomhed. Hvor mange svar skal fx flyttes, for at en efterskoles benchmarkingscore ændres to enheder fra fx 65 til 67? Antag at der fra en efterskole er 60 elevbesvarelser og at svarfordelingen er som vist i Tabel 3-1. Tabel 3-1 Eksempel på benchmarkingskalaens følsomhed. Oprindelig fordeling. Hjulpet Hjulpet Hjulpet Slet ikke Benchmarkingmig meget mig noget mig lidt hjulpet mig I alt score Efterskole 20% 60% 15% 5% 100% 65 Eksempel 1: hvis 2 ud af de 60 elever i stedet for at have svaret Slet ikke hjulpet mig havde svaret Hjulpet mig noget, ville man få en svarfordeling som vist i øverste linje i Tabel 3-2. Der er flyttet tre procentpoint fra Slet ikke hjulpet mig til Hjulpet mig noget. Resultatet bliver, at benchmarkingscoren stiger med to enheder fra 65 til 67. Tabel 3-22 Eksempel på benchmarkingskalaens følsomhed. Ændret fordeling. Hjulpet Hjulpet Hjulpet Slet ikke mig meget mig noget mig lidt hjulpet mig I alt Benchmarkingscore Eks. 1: Efterskole 20% 63% 15% 2% 100% 67 Eks. 2: Efterskole 27% 53% 15% 5% 100% 67 Eksempel 2: hvis 4 ud af de 60 elever i stedet for at have svaret Hjulpet mig noget havde svaret Hjulpet mig meget, ville man få en svarfordeling som vist i nederste linje i Tabel 3-2. Der er flyttet syv procentpoint fra Hjulpet mig noget til Hjulpet mig meget og resultatet bliver, at benchmarkingscoren igen stiger med to enheder. UNI C,

11 4 Undersøgelsens resultater I det følgende præsenteres undersøgelsens resultater. I afsnit 4.1 vises frekvenstabeller (antalstabeller) over alle undersøgelsens spørgsmål. I afsnit 4.2 til 4.5 vises krydstabeller, hvor de mest centrale spørgsmål er nedbrudt på forskellige baggrundsspørgsmål og i afsnit 4.5 benchmarkes de deltagende efterskoler på et centralt nøglespørgsmål. 4.1 Præsentation af undersøgelsens spørgsmål I dette afsnit kommenteres svarfordelingerne for de enkelte spørgsmål i spørgeskemaet. Spørgsmålene gennemgås i kronologisk rækkefølge. Blanke svar (ubesvaret) indgår ikke i tabellerne, hvilket betyder, at I alt summerer op til et forskelligt antal elever. Undersøgelsens første gruppe af spørgsmål drejer sig om elevernes baggrund. Tabel 4-1 viser, at lidt over halvdelen af eleverne er piger, mens Tabel 4-2 viser, at 59 % af eleverne går i 10. klasse og 41 % går i 9. klasse. Tabel Er du dreng eller pige? Dreng % Pige % I alt % Tabel Hvilken klasse går du i? 9. klasse % 10. klasse % I alt % Næsten alle elever (99 %) ved, hvem deres vejleder er (Tabel 4-3). Tabel Ved du, hvem din vejleder er? Ja % Nej 25 1% I alt % UNI C,

12 4 Undersøgelsens resultater Eleverne skal på optagelse.dk vælge, hvad de skal efter 9.klasse/10. klasse. Det hyppigste førstevalg (61 %) er en gymnasial uddannelse (Tabel 4-4). 21 % af eleverne har valgt 10. klasse, mens 13 % har valgt en erhvervsuddannelse som førsteprioritet. Kun 1 % af eleverne har valgt en individuelt tilrettelagt ungdomsuddannelse, mens 4 % har valgt noget andet (dette kan fx være produktionsskole, ungdomshøjskole, enkeltfag på VUC, arbejde eller udlandsophold). Tabel Hvad valgte du som nr. 1, da du på optagelse.dk skulle vælge, hvad du skal efter skolen? Erhvervsuddannelse (de 12 EUD-indgange) % Gymnasial uddannelse (stx, hf, hhx, htx, studenterkursus, IB) % 10. klasse % Individuel tilrettelagt ungdomsuddannelse (EGU, særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse 15 1% for unge med særligt behov) Andet (fx produktionsskole, ungdomshøjskole, enkeltfag på VUC, arbejde, 77 4% udlandsophold) I alt % De elever, der havde valgt enten erhvervsuddannelse eller gymnasial uddannelse som deres førstevalg (1370 elever), blev spurgt, hvorvidt de blev vurderet uddannelsesparathed. 97 % af eleverne har svaret, at de blev vurderet uddannelsesparat til deres førstevalg (Tabel 4-5). Tabel Blev du vurderet uddannelsesparat til dit 1. valg? Antal Procent Ja % Nej 40 3% I alt % Elevernes brug og udbytte af vejledningsaktiviteter Dette afsnit vedrører elevernes brug og udbytte af de forskellige vejledningsaktiviteter, som tilbydes i 9. klasse/10. klasse. Tabel 4-6 viser, at næsten alle elever (94 %) har haft en personlig samtale med deres vejleder, og blandt eleverne i 10. klasse har næsten alle (95 %) deltaget i den obligatoriske brobygning i 10. klasse. Andre hyppigt brugte vejledningsaktiviteter er informationssøgning på internettet og obligatorisk selvvalgt opgave, som henholdsvis 67 % og 63 % af alle elever har benyttet sig af. Præcis halvdelen af eleverne har været på virksomhedsbesøg, uddannelsesmesse og lign., og lige under halvdelen har deltaget i åbent hus arrangement på en ungdomsuddannelse og/eller deltaget i undervisning med vejlederen i hold. UNI C,

13 4 Undersøgelsens resultater Meget få af eleverne i 10. klasse har benyttet sig af muligheden for ekstra frivillig brobygning i 10. klasse (9 %), mens lidt flere af eleverne i 9. klasse har benyttet sig af muligheden for frivillig brobygning i 9. klasse (18 %). 8 % af alle eleverne har haft en mentor. Tallene bag tabel 4-6 viser, at det er mest almindeligt at have deltaget i 5 af de i alt 12 vejledningsaktiviteter. Lige knap 80 % af eleverne har deltaget i mellem 3 og 7 aktiviteter, mens ca. 10 % har deltaget i under 3 aktiviteter og ca. 10 % har deltaget i mere end 7 aktiviteter. Tabel Hvilke aktiviteter har du deltaget i på efterskolen? Har jeg deltaget i på efterskole Har jeg ikke deltaget i på efterskolen I alt Procent Procent Procent Antal Personlig samtale med din vejleder 94% 6% 100% 1856 Samtale med vejlederen i mindre grupper 32% 68% 100% 1836 Undervisning med vejlederen i hold fx i 45% 55% 100% 1832 "Job og Uddannelse" Haft en mentor 8% 92% 100% 1822 Erhvervspraktik 28% 72% 100% 1836 Obligatorisk selvvalgt opgave 63% 37% 100% 1842 Frivillig brobygning i 9. kl. 18% 82% 100% 1809 Obligatorisk brobygning i 10. kl. (1 uge) 7 95% 5% 100% 1081 Frivillig brobygning i 10. kl. (ud over den 9% 91% 100% 1037 ene uge) 8 Været på virksomhedsbesøg, på uddannelsesmesse, 50% 50% 100% 1825 haft gæstelærere fx fra ungdomsuddannelserne, temauger om erhvervslivet, virksomhedsspil eller uddannelsesspil "Åbent hus" arrangement på en ungdomsuddannelse 46% 54% 100% 1826 fx hjemme hvor du bor Informationssøgning fx ug.dk eller minfremtid.dk 67% 33% 100% 1834 Eleverne er blevet spurgt om, hvor meget de aktiviteter, som de har deltaget i, har hjulpet dem til at finde ud af, hvad de vil efter 9. klasse/10. klasse (Tabel 4-7). Ser man samlet på de to positive svar hjulpet mig meget og hjulpet mig noget, er det åbent hus arrangement på en ungdomsuddannelse og erhvervspraktik samt personlig samtale med vejlederen, der har hjulpet flest ca. 60 % af de elever, der har deltaget i disse aktiviteter, har svaret, at det har hjulpet dem meget eller noget. 7 Kun elever i 10. klasse. 8 Kun elever i 10. klasse. UNI C,

14 4 Undersøgelsens resultater De aktiviteter, der har hjulpet færrest, er samtale med vejlederen i mindre grupper, undervisning med vejlederen i mindre hold samt virksomhedsbesøg, uddannelsesmesse og lign. kun omkring 30 % af de elever, der har deltaget i disse aktiviteter, føler at det har hjulpet dem meget eller noget. Det er måske lidt overraskende, at blandt de elever, der har haft en mentor, er det kun godt hver tredje, der har svaret, at ordningen har hjulpet dem meget eller noget. Tallene bag Tabel 4-6 og Tabel 4-7 viser, at det er personlig samtale med vejlederen, der i absolutte tal hjælper flest elever. Således er 1043 (56 %) af undersøgelsens 1861 elever blevet hjulpet meget eller noget af denne aktivitet. 596 (32 %) af undersøgelsens elever er blevet hjulpet meget eller noget af den obligatoriske selvvalgte opgave og 550 (30 %) af informationssøgning. Tabel Hvor meget har aktiviteterne hjulpet dig til at finde ud af, hvad du vil efter 9. kl./10. kl.? Hjulpet Hjulpet Hjulpet Slet ikke Ved mig meget mig noget mig lidt hjulpet mig ikke I alt Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Antal Personlig samtale med 23% 37% 29% 8% 3% 100% 1732 din vejleder Samtale med vejlederen i 6% 22% 47% 14% 11% 100% 582 mindre grupper Undervisning med vejlederen 8% 23% 38% 13% 19% 100% 817 i hold fx "Job og Uddannelse" Haft en mentor 16% 21% 31% 15% 17% 100% 137 Erhvervspraktik 31% 30% 22% 10% 6% 100% 498 Obligatorisk selvvalgt opgave 23% 29% 27% 17% 5% 100% 1145 Frivillig brobygning i 9. kl. 18% 26% 35% 13% 8% 100% 310 Obligatorisk brobygning 17% 32% 28% 20% 3% 100% 1017 i 10. kl. (1 uge) 9 Frivillig brobygning i 10. kl. 25% 17% 17% 26% 16% 100% 89 (ud over den ene uge) 10 Været på virksomhedsbesøg, 8% 20% 35% 22% 14% 100% 895 på uddannelsesmesse, haft gæstelærere fx fra ungdomsuddannelserne, temauger om erhvervslivet, virksomhedsspil eller uddannelsesspil "Åbent hus" arrangement på 34% 27% 24% 8% 7% 100% 841 en ungdomsuddannelse fx hjemme hvor du bor Informationssøgning fx ug.dk eller minfremtid.dk 14% 31% 36% 11% 8% 100% Kun elever i 10. klasse. 10 Kun elever i 10. klasse. UNI C,

15 4 Undersøgelsens resultater Udover spørgsmål 7 omkring de enkelte vejledningsaktiviteters nytte, er eleverne også blevet spurgt om, hvor meget aktiviteterne samlet set har hjulpet dem til at finde ud af, hvad de skal efter 9. klasse/10. klasse (Tabel 4-8). Størstedelen af eleverne (64 %) mener, at aktiviteterne har hjulpet dem meget eller noget. Kun 6 % af eleverne mener, at aktiviteterne slet ikke har hjulpet dem. Der er en forholdsvis stor andel af eleverne (26 %) som kun føler sig hjulpet lidt af aktiviteterne dette kan dog for nogens vedkommende skyldes, at de allerede inden vejledningsaktiviteterne har været afklarede om, hvad de skal efter skolen. Sammenligner man med de tilsvarende tal fra sidste år, kan man konkludere, at aktiviteterne har hjulpet eleverne en smule mere i år. Sidste år svarede 63 % af eleverne, at vejledningsaktiviteterne havde hjulpet dem meget eller noget og 8 % svarede, at aktiviteterne slet ikke havde hjulpet dem. Tabel Hvor meget synes du, at aktiviteterne samlet set har hjulpet dig til at finde ud af, hvad du vil efter 9. kl./10. kl.? Hjulpet mig meget % Hjulpet mig noget % Hjulpet mig lidt % Slet ikke hjulpet mig 115 6% Ved ikke 71 4% I alt % Tabel 4-9 viser, at langt hovedparten af eleverne (85 %) synes, at det har været nemt at komme i kontakt med deres vejleder. 7 % mener, at det ikke har været nemt. Tabel Synes du, at det har været nemt at komme i kontakt med din vejleder? Ja % Nej 134 7% Ved ikke 148 8% I alt % UNI C,

16 4 Undersøgelsens resultater Elevernes brug og udbytte af evejledning I dette års undersøgelse er der tilføjet tre spørgsmål vedrørende evejledning 11. Tabel Kender du evejledning? Ja % Nej % I alt % Det fremgår af Tabel 4-10, at blot 11 % af eleverne har kendskab til evejledning. Blandt de elever, der kender evejledning, har 16 % kontaktet evejledning (Tabel 4-10). Tabel Har du kontaktet evejledning (via chat, sms, mail eller telefon)? Ja 32 16% Nej % I alt % Størstedelen (72 % 12 ) af de elever, der har kontaktet evejledning, mener, at evejledning har hjulpet dem meget eller noget til at finde ud af, hvad de vil efter 9. klasse/10. klasse (Tabel 4-12). Tabel Hvor meget har evejledning hjulpet dig til at finde ud af, hvad du vil efter 9. kl./10. kl.? Hjulpet mig meget 14 44% Hjulpet mig noget 9 28% Hjulpet mig lidt 5 16% Slet ikke hjulpet mig 2 6% Ved ikke 2 6% I alt % 11 evejledning er en national vejledningsenhed, der tilbyder vejledning gennem virtuelle kommunikationsværktøjer. 12 Det skal bemærkes, at det blot er 32 elever, som har kontaktet evejledning. Der er således en relativt stor usikkerhed på tallene i Tabel UNI C,

17 4 Undersøgelsens resultater Elevernes overvejelser omkring uddannelsesvalg efter 9. kl./10. kl. Den sidste gruppe af spørgsmål i undersøgelsen vedrører elevernes overvejelser omkring, hvad de skal efter 9. klasse/10. klasse. Tabel 4-13 viser, at 87 % af eleverne var parate til at vælge, hvad de skulle efter 9. klasse/10. klasse. Det er et procentpoint mere end sidste år, hvor det tilsvarende tal var 86 %. Tabel Da du valgte uddannelse på optagelse.dk, var du da parat til at vælge, hvad du skulle efter 9. kl./10. kl.? Ja % Nej % I alt % De elever, der ikke var parate til at vælge, hvad de skulle, blev desuden spurgt om, hvorfor de ikke var parate. Der kunne her sættes markering ved flere svarmuligheder på en gang. Den hyppigste årsag (52 %) var, at eleverne manglede at finde ud af, hvad de interesserede sig for. Lidt færre (46 %) anførte, at de var usikre på, hvilken uddannelse de kunne klare, og knap en tredjedel (30 %) manglede overblik over, hvilke uddannelsesmuligheder der var (Tabel 4-14). Tabel Hvorfor var du ikke parat til at vælge, hvad du skulle efter 9. klasse/10. klasse? Jeg manglede at finde ud af, hvad jeg interesserer mig for % Jeg var usikker på, hvilken uddannelse jeg kunne klare % Jeg manglede overblik over, hvilke uddannelsesmuligheder der er 71 30% Jeg manglede viden om adgangskrav 36 15% Jeg blev frarådet at søge den uddannelse, jeg helst ville søge 17 7% Jeg manglede viden om uddannelsernes jobmuligheder 51 22% Andet 73 31% I alt % Bemærk at eleverne kunne sætte flere markeringer Den samme gruppe af elever blev desuden spurgt om, hvad der skulle have været til for, at de var parate (Tabel 4-15). Igen kunne der sættes flere markeringer. Størstedelen (72 %) af eleverne ville gerne have haft mere tid til at tænke over, hvad de ville. Her ud over svarede ca. hver fjerde elev, at mere personlig vejledning (29 %), mere samtale med forældrene (26 %) og/eller bedre karakterer (23 %) ville have gjort dem mere parate til at vælge. UNI C,

18 4 Undersøgelsens resultater Tabel Hvad skulle der have været til, for at du havde været mere parat til at vælge? At jeg havde fået mere personlig vejledning af vejlederen 64 29% At jeg havde talt mere med mine forældre om det 56 26% At jeg havde bedre karakterer 51 23% At jeg havde haft mere tid til at tænke over, hvad jeg ville % I alt % Bemærk at eleverne kunne sætte flere markeringer Alle elever er blevet spurgt om, hvem der har hjulpet dem til at vælge (Tabel 4-16). Familien er den, der har hjulpet eleverne mest således svarer 76 % af eleverne, at familien har hjulpet dem meget eller noget. Vejlederen har hjulpet meget eller noget for godt halvdelen af elevernes vedkommende, mens venner eller kæreste samt lærer har hjulpet meget eller noget for knap hver tredje elevs vedkommende (32 % henholdsvis 30 %). Tabel Hvem har hjulpet dig til at vælge, hvad du skulle efter 9. kl./10. kl.? Hjulpet Hjulpet Hjulpet Slet ikke Ved mig meget mig noget mig lidt hjulpet mig ikke I alt Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Antal Min familie 45% 31% 19% 4% 1% 100% 1856 Venner eller kæreste 9% 23% 37% 23% 8% 100% 1816 Vejleder 17% 34% 35% 12% 3% 100% 1839 Lærer 8% 22% 35% 29% 7% 100% 1830 Andre 7% 12% 24% 20% 36% 100% 1781 Eleverne blev endvidere spurgt om, hvad der var vigtigt for dem, da de skulle vælge, hvad de skulle efter 9. klasse/10. klasse (Tabel 4-17). Det vigtigste for eleverne var, at de var sikre på at kunne klare uddannelsen. 83 % af eleverne anfører, at dette var vigtigt eller meget vigtigt for dem, da de skulle vælge. Lidt færre (81 %) angiver, at det var vigtigt eller meget vigtigt, at de havde lyst til at blive uddannet i netop denne uddannelse. Andre væsentlige årsager for eleverne var, at de har hørt godt om uddannelsesstedet (78 %) og hvilket job uddannelsen fører til (76 %). Mindst væsentligt er det, om uddannelsesstedet ligger et bestemt sted eller om eleverne kender andre, der skal begynde/går på samme sted kun henholdsvis 31 % og 33 % af eleverne angiver disse som vigtige eller meget vigtige begrundelser. UNI C,

19 4 Undersøgelsens resultater Tabel Hvad var vigtigt for dig, da du skulle vælge, hvad du skulle efter 9. kl./10. kl.? Meget vigtigt Vigtigt Mindre vigtigt Slet ikke vigtigt Ved ikke I alt Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Antal Gode transportmuligheder til 18% 39% 30% 10% 3% 100% 1847 uddannelsesstedet At jeg kender andre, der skal 9% 24% 41% 24% 2% 100% 1841 begynde/går på det samme sted Mine forældres mening 9% 31% 38% 19% 2% 100% 1841 At jeg var sikker på, at jeg kunne 34% 49% 10% 3% 3% 100% 1838 klare uddannelsen Har hørt godt om uddannelsesstedet 30% 48% 15% 3% 3% 100% 1843 At uddannelsesstedet ligger et 10% 21% 44% 22% 3% 100% 1842 bestemt sted (fx i en større by) At jeg har prøvet det via 10% 29% 31% 23% 7% 100% 1840 brobygning/praktik Hvilket job uddannelsen fører til 39% 37% 14% 5% 5% 100% 1839 At jeg havde lyst til at blive uddannet i netop den uddannelse 48% 33% 9% 3% 7% 100% 1843 Hovedparten (90 %) af eleverne mener, at de i nogen grad eller i høj grad har fået tilstrækkelig vejledning til at træffe et uddannelsesvalg (Tabel 4-18). 7 % mener, at de kun i ringe grad har fået tilstrækkelig vejledning, mens 2 % af eleverne mener, at de slet ikke har fået tilstrækkelig vejledning. Sidste år svarede 88 %, at de i nogen grad eller i høj grad havde fået tilstrækkelig vejledning og 3 % svarede, at de slet ikke havde fået tilstrækkelig vejledning. Tendensen er altså, at en større gruppe elever i år har fået tilstrækkelig vejledning. Tabel Har du fået tilstrækkelig vejledning til at træffe et uddannelsesvalg? I høj grad % I nogen grad % I ringe grad 132 7% Slet ikke 41 2% I alt % UNI C,

20 4 Undersøgelsens resultater 63 % af eleverne har deres forældre med til nogle af vejledningsaktiviteterne (Tabel 4-19). Tabel Har dine forældre været med til nogle af vejledningsaktiviteterne? Ja % Nej % I alt % Spørgeskemaets sidste spørgsmål handler om betydningen af efterskoleopholdet i forhold til afklaring af deres uddannelsesvalg. 83 % af eleverne mener, at deres efterskoleophold i høj grad eller i nogen grad har været med til at afklare deres uddannelsesvalg (Tabel 4-20). Tabel I hvilken grad har dit efterskoleophold alt i alt været med til at afklare dit uddannelsesvalg? I høj grad % I nogen grad % I ringe grad 172 9% Slet ikke 154 8% I alt % UNI C,

21 4 Undersøgelsens resultater 4.2 Førstevalg efter skolen nedbrudt på valgparathed og tilstrækkelig vejledning I dette afsnit præsenteres elevernes førstevalg efter skolen (spm. 4) opgjort i forhold til deres valgparathed (spm. 13) og om de synes, at de har fået tilstrækkelig vejledning (spm. 18). Tabel 4-21 Spm. 13. Da du valgte uddannelse på optagelse.dk, var du da parat til at vælge, hvad du skulle efter 9. kl./10. kl.? krydset med spm. 4. Hvad valgte du som nr. 1, da du på optagelse.dk skulle vælge, hvad du skal efter skolen? Erhvervsuddannelser Gymnasiale uddannelser 10. klasse Individuel tilrettelagt ungdomsuddannelse Andet I alt Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Antal Ja 13% 62% 21% 1% 3% 100% 1614 Nej 10% 56% 22% 1% 11% 100% 238 I alt 13% 61% 21% 1% 4% 100% 1852 Blandt de elever, der følte sig parate til at foretage et valg på optagelse.dk, var der 6 procentpoint flere, der valgte gymnasial uddannelse og 3 procentpoint flere der valgte erhvervsuddannelse end blandt dem, der ikke følte sig parate til at vælge (Tabel 4-21). Dette modsvares af, at der var 8 procentpoint flere af de ikke-parate, der valgte andet efter skolen. Der er omtrent lige stor andel, der valgte 10. klasse eller individuelt tilrettelagt ungdomsuddannelse i de to grupper. Tabel 4-22 Spm. 18. Har du fået tilstrækkelig vejledning til at træffe et uddannelsesvalg? krydset med spm. 4. Hvad valgte du som nr. 1, da du på optagelse.dk skulle vælge, hvad du skal efter skolen? Individuel tilrettelagt Erhvervsuddannelser Gymnasiale uddannelser 10. klasse ungdomsuddannelse Andet I alt Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Antal I høj grad 14% 68% 13% 1% 3% 100% 539 I nogen grad 12% 61% 23% 1% 4% 100% 1135 I ringe grad 15% 43% 34% 1% 8% 100% 131 Slet ikke 12% 37% 37% 2% 12% 100% 41 I alt 13% 61% 21% 1% 4% 100% 1846 Tabel 4-22 viser spørgsmålet om tilstrækkelig vejledning krydset med førstevalget. Blandt de elever, der i høj grad havde fået tilstrækkelig vejledning, valgte 68 % en gymnasial uddannelse, mens det blandt de elever, der slet ikke havde fået tilstrækkelig vejledning, blot var 37 %, der valgte en gymnasial uddannelse. Det er tydeligt, at i jo højere grad eleverne føler at de har fået tilstrækkelig vejledning, jo større andel vælger en gymnasial uddannelse. Modsat gælder det, UNI C,

22 4 Undersøgelsens resultater at i jo mindre grad eleverne har fået tilstrækkelig vejledning, jo større andel vælger 10. klasse eller andet. Med hensyn til valg af erhvervsuddannelse eller individuelt tilrettelagt ungdomsuddannelse har det ikke betydning, i hvor høj grad eleverne har fået tilstrækkelig vejledning. 4.3 Vejledningsaktiviteter nedbrudt på førstevalg efter skolen og valgparathed I dette afsnit opgøres elevernes deltagelse i vejledningsaktiviteter (spm. 6) set i forhold til elevernes førstevalg efter skolen (spm. 4) samt elevernes valgparathed (spm. 13). I Tabel 4-23 vises andelen af elever, der har deltaget i de enkelte vejledningsaktiviteter, fordelt efter deres førstevalg efter skolen. Tabel Hvilke aktiviteter har du deltaget i på efterskolen? krydset med 4. Hvad valgte du som nr. 1, da du på optagelse.dk skulle vælge, hvad du skal efter skolen? Erhvervsuddannelser Procentandel Gymnasiale uddannelser 10. klasse Andet Procent- Procentandel Procentandel andel Personlig samtale med din vejleder 97% 95% 92% 93% 82% Samtale med vejlederen i 24% 34% 28% 53% 43% mindre grupper Undervisning med vejlederen i hold 46% 42% 53% 40% 45% fx i "Job og Uddannelse" Haft en mentor 6% 9% 4% 33% 8% Erhvervspraktik 47% 20% 32% 47% 51% Obligatorisk selvvalgt opgave 74% 76% 12% 40% 53% Frivillig brobygning i 9. kl. 23% 17% 15% 13% 22% Individuel tilrettelagt ungdomsuddannelse Procentandel Obligatorisk brobygning i 10. kl. 97% 96% - 50% 78% (1 uge) Frivillig brobygning i 10. kl. 11% 7% - 20% 17% (ud over den ene uge) Været på virksomhedsbesøg, på uddannelsesmesse, 42% 53% 41% 79% 54% haft gæstelærere fx fra ungdomsuddannelserne, temauger om erhvervslivet, virksomhedsspil eller uddannelsesspil "Åbent hus" arrangement på en 39% 51% 40% 33% 31% ungdomsuddannelse fx hjemme hvor du bor Informationssøgning fx ug.dk eller 65% 74% 52% 40% 38% minfremtid.dk I tabellen præsenteres den procentandel af elever, som har svaret "Har jeg deltaget i" i spm. 6. UNI C,

23 4 Undersøgelsens resultater For hvert uddannelsesvalg er de tre mest benyttede vejledningsaktiviteter markeret med fed. Den mest benyttede vejledningsaktivitet for næsten alle grupper er personlig samtale med din vejleder. Mere end 90 % af de elever, der har valgt enten erhvervsuddannelse, gymnasial uddannelse, 10. klasse eller individuelt tilrettelagt ungdomsuddannelse, har været til personlig samtale med vejlederen. Den næstmest benyttede vejledningsaktivitet for de fleste grupper er obligatorisk brobygning i 10. klasse. De elever, der har valgt individuelt tilrettelagt ungdomsuddannelse, skiller sig dog ud her, idet kun 50 % af disse elever har deltaget i den obligatoriske brobygning. Disse elever har i højere grad benyttet sig af virksomhedsbesøg, uddannelsesmesse og lign. Den tredje mest benyttede aktivitet varierer generelt mellem grupperne. Det er værd at bemærke i så høj grad, at elever, som har valgt en erhvervsuddannelse henholdsvis en gymnasial uddannelse, anvender de samme vejledningsaktiviteter. I Tabel 4-24 ses andelen af elever, der har benyttet de forskellige vejledningstilbud, fordelt på om de følte sig parate til at vælge på optagelse.dk. For hver gruppe af elever er de tre mest benyttede vejledningsaktiviteter markeret med fed. Både for dem der følte sig parate til at vælge og dem der ikke følte sig parate er obligatorisk brobygning og personlig samtale med vejleder de to mest benyttede aktiviteter, efterfulgt af informationssøgning på internettet. Generelt er der kun små forskelle i tallene mellem de to grupper. Tabel Hvilke aktiviteter har du deltaget i på efterskolen? krydset med 13. Da du valgte uddannelse på optagelse.dk, var du da parat til at vælge, hvad du skulle efter 9. klasse/10. klasse? Ja Nej Procentandel Procentandel Personlig samtale med din vejleder 94% 91% Samtale med vejlederen i mindre grupper 33% 29% Undervisning med vejlederen i hold fx i "Job og Uddannelse" 46% 38% Haft en mentor 8% 7% Erhvervspraktik 28% 28% Obligatorisk selvvalgt opgave 64% 54% Frivillig brobygning i 9. kl. 18% 16% Obligatorisk brobygning i 10. kl. (1 uge) 96% 91% Frivillig brobygning i 10. kl. (ud over den ene uge) 9% 7% Været på virksomhedsbesøg, på uddannelsesmesse, haft 51% 44% gæstelærere fx fra ungdomsuddannelserne, temauger om erhvervslivet, virksomhedsspil eller uddannelsesspil "Åbent hus" arrangement på en ungdomsuddannelse fx 47% 42% hjemme hvor du bor Informationssøgning fx ug.dk eller minfremtid.dk 68% 61% I tabellen præsenteres den procentandel af elever, som har svaret "Har jeg deltaget i" i spm. 6. UNI C,

24 4 Undersøgelsens resultater 4.4 Udbytte af vejledningsaktiviteter nedbrudt på førstevalg efter skolen og valgparathed I dette afsnit opgøres elevernes udbytte af vejledningsaktiviteterne (spm. 7) set i forhold til elevernes førstevalg efter skolen (spm. 4) samt elevernes valgparathed (spm. 13). Andelen af elever, som har svaret, at aktiviteterne har hjulpet meget og hjulpet noget, er her lagt sammen til en samlet procentandel. I Tabel 4-25 vises denne procentandel for hver enkelt vejledningsaktivitet fordelt efter, hvad eleverne har valgt som førsteprioritet efter skolen. For hver gruppe af elever er de tre vejledningsaktiviteter, der har hjulpet eleverne mest, markeret med fed. Tabel Hvor meget har aktiviteterne hjulpet dig til at finde ud af, hvad du vil efter 9. klasse/10. klasse? krydset med 4. Hvad valgte du som nr. 1, da du på optagelse.dk skulle vælge, hvad du skal efter skolen? Individuel tilrettelagt Erhvervs- Gymnasiale ungdomsuddannelser uddannelser 10. klasse uddannelse Andet Procentandel Procentandel Procentandel Procentandel Procentandel Personlig samtale med din vejleder 59% 63% 53% 54% 59% Samtale med vejlederen i mindre 36% 26% 31% 50% 19% grupper Undervisning med vejlederen i hold 34% 30% 28% 50% 26% fx "Job og Uddannelse" Haft en mentor 23% 37% 46% 20% 50% Erhvervspraktik 67% 53% 72% 100% 50% Obligatorisk selvvalgt opgave 50% 54% 29% 40% 51% Frivillig brobygning i 9. kl. 55% 41% 41% 100% 47% Obligatorisk brobygning i 10. kl. 57% 47% - 40% 41% (1 uge) Frivillig brobygning i 10. kl. 41% 35% - 50% 63% (ud over den ene uge) Været på virksomhedsbesøg, på uddannelsesmesse, 29% 28% 30% 33% 32% haft gæstelærere fx fra ungdomsuddannelserne, temauger om erhvervslivet, virksomhedsspil eller uddannelsesspil "Åbent hus" arrangement på en 59% 65% 50% 60% 50% ungdomsuddannelse fx hjemme hvor du bor Informationssøgning fx ug.dk eller 48% 46% 40% 60% 46% minfremtid.dk I tabellen præsenteres den andel af elever, som har svaret "Hjulpet mig meget" og "Hjulpet mig noget". UNI C,

25 4 Undersøgelsens resultater Blandt de elever, der valgte gymnasial uddannelse, følte flest sig hjulpet af åbent hus arrangement på en ungdomsuddannelse og personlig samtale med vejleder. Blandt de elever, der valgte erhvervsuddannelse, følte flest sig hjulpet af erhvervspraktik, efterfulgt af personlig samtale med vejleder og åbent hus arrangement på en ungdomsuddannelse. Blandt de elever, der valgte 10. klasse, følte flest sig hjulpet af erhvervspraktik samt personlig samtale med vejleder og åbent hus arrangement på en ungdomsuddannelse. I Tabel 4-26 herunder er andelen af elever, der er blevet hjulpet meget eller noget af de forskellige vejledningsaktiviteter, opdelt efter, om eleverne var parate til at vælge, hvad de skulle efter 9. klasse/10. klasse. De elever, der var parate til at vælge på optagelse.dk, føler sig generelt bedre hjulpet af aktiviteterne end de elever, der ikke var parate. De elever, der var parate, er især blevet hjulpet af erhvervspraktik, åbent hus arrangement på en ungdomsuddannelse og personlig samtale med vejleder. De elever, der ikke var parate, er især blevet hjulpet af personlig samtale med vejleder, åbent hus arrangement på en ungdomsuddannelse og informationssøgning. Tabel Hvor meget har aktiviteterne hjulpet dig til at finde ud af, hvad du vil efter 9. kl./10. kl.? krydset med 13. Da du valgte uddannelse på optagelse.dk, var du da parat til at vælge, hvad du skulle efter 9. kl./10. kl.? Ja Nej Procentandel Procentandel Personlig samtale med din vejleder 60% 63% Samtale med vejlederen i mindre grupper 30% 16% Undervisning med vejlederen i hold fx "Job og Uddannelse" 31% 26% Haft en mentor 37% 38% Erhvervspraktik 65% 37% Obligatorisk selvvalgt opgave 53% 43% Frivillig brobygning i 9. kl. 46% 27% Obligatorisk brobygning i 10. kl. (1 uge) 49% 43% Frivillig brobygning i 10. kl. (ud over den ene uge) 42% 38% Været på virksomhedsbesøg, på uddannelsesmesse, haft 28% 26% gæstelærere fx fra ungdomsuddannelserne, temauger om erhvervslivet, virksomhedsspil eller uddannelsesspil "Åbent hus" arrangement på en ungdomsuddannelse fx 63% 52% hjemme hvor du bor Informationssøgning fx ug.dk eller minfremtid.dk 45% 47% I tabellen præsenteres den andel af elever, som har svaret "Hjulpet mig meget" og "Hjulpet mig noget". UNI C,

26 4 Undersøgelsens resultater 4.5 Samlet udbytte af vejledningsaktiviteter nedbrudt på baggrundsspørgsmål I dette afsnit nedbrydes elevernes samlede udbytte af vejledningsaktiviteterne (spm. 8) på baggrundsoplysninger om elevernes køn (spm. 1), klassetrin (spm. 2), førsteprioritet efter skolen (spm. 4), valgparathed (spm. 11) og om eleverne føler at de har fået tilstrækkelig vejledning (spm. 13). Der er ikke nævneværdige forskelle på elevernes samlede udbytte af vejledningsaktiviteterne, når der opdeles på køn (Tabel 4-27). Omtrent lige store andele piger og drenge føler sig hjulpet meget, noget osv. Tabel 4-27 Spm. 1. Er du dreng eller pige? krydset med spm. 8. Hvor meget synes du, at aktiviteterne samlet set har hjulpet dig til at finde ud af, hvad du vil efter 9. kl./10. kl.? Hjulpet Hjulpet Hjulpet Slet ikke mig meget mig noget mig lidt hjulpet mig Ved ikke I alt Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Antal Dreng 22% 42% 26% 7% 3% 100% 857 Pige 19% 45% 26% 6% 4% 100% 980 I alt 21% 43% 26% 6% 4% 100% 1837 Der er større forskelle, når det drejer sig om 9. klasses elever versus 10. klasses elever. Således er andelen af 9. klasses elever, der føler sig hjulpet meget eller noget 55 %, mens den er hele 70 % for 10. klasses elever (Tabel 4-28). Tabel 4-28 Spm. 2. Hvilken klasse går du i? krydset med spm. 8. Hvor meget synes du, at aktiviteterne samlet set har hjulpet dig til at finde ud af, hvad du vil efter 9. kl./10. kl.? Hjulpet Hjulpet Hjulpet Slet ikke mig meget mig noget mig lidt hjulpet mig Ved ikke I alt Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Antal 9. klasse 19% 36% 29% 10% 5% 100% klasse 22% 48% 24% 3% 3% 100% 1090 I alt 21% 43% 26% 6% 4% 100% 1842 Blandt de elever, der på optagelse.dk valgte en individuelt tilrettelagt ungdomsuddannelse, har hele 43 % svaret, at de blev hjulpet meget af aktiviteterne (Tabel 4-29). Herefter kommer dem som valgte en erhvervsuddannelse med 27 % og andet med 24 %. Det skal dog nævnes, at hvis man slår hjulpet meget og noget sammen, er der ikke den store forskel mellem grupperne. UNI C,

27 4 Undersøgelsens resultater Tabel 4-29 Spm. 4. Hvad valgte du som nr. 1, da du på optagelse.dk skulle vælge, hvad du skal efter skolen? krydset med spm. 8. Hvor meget synes du, at aktiviteterne samlet set har hjulpet dig til at finde ud af, hvad du vil efter 9. kl./10. kl.? Hjulpet mig meget Hjulpet mig noget Hjulpet mig lidt Slet ikke hjulpet mig I alt Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Antal Erhvervsuddannelser 27% 35% 26% 6% 6% 100% 236 Gymnasiale 19% 49% 25% 5% 2% 100% 1126 uddannelser 10. klasse 18% 37% 27% 11% 7% 100% 388 Individuel tilrettelagt 43% 21% 21% 0% 14% 100% 14 ungdomsuddannelse Andet 24% 31% 29% 9% 7% 100% 75 I alt 21% 43% 26% 6% 4% 100% 1839 Ved ikke De elever, der var parate til at vælge, følte sig i højere grad hjulpet af vejledningsaktiviteterne end de elever, der ikke var parate 22 % af de parate følte sig hjulpet meget mod kun 13 % af de elever, der ikke var parate til at vælge (Tabel 4-30). Tabel Da du valgte uddannelse på optagelse.dk, var du da parat til at vælge, hvad du skulle efter 9. kl./10. kl.? krydset med spm. 8. Hvor meget synes du, at aktiviteterne samlet set har hjulpet dig til at finde ud af, hvad du vil efter 9. kl./10. kl.? Hjulpet mig meget Hjulpet mig noget Hjulpet mig lidt Slet ikke hjulpet mig Ved ikke I alt Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Antal Ja 22% 43% 25% 6% 4% 100% 1601 Nej 13% 43% 31% 8% 5% 100% 235 I alt 21% 43% 26% 6% 4% 100% 1836 UNI C,

28 4 Undersøgelsens resultater I Tabel 4-31 ses det tydeligt, at i jo højere grad at eleverne føler, at de har fået tilstrækkelig vejledning, jo mere føler de, at aktiviteterne samlet set har hjulpet dem. Fx føler 80 % af de elever, der i høj grad har fået tilstrækkelig vejledning, at de er blevet hjulpet meget eller noget, mens dette kun gælder for 25 % af de elever, der slet ikke har fået tilstrækkelig vejledning. Tabel 4-31 Spm. 18. Har du fået tilstrækkelig vejledning til at træffe et uddannelsesvalg? krydset med spm. 8. Hvor meget synes du, at aktiviteterne samlet set har hjulpet dig til at finde ud af, hvad du vil efter 9. kl./10. kl.? Hjulpet Hjulpet Hjulpet Slet ikke mig meget mig noget mig lidt hjulpet mig Ved ikke I alt Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Antal I høj grad 39% 41% 14% 5% 2% 100% 535 I nogen grad 14% 48% 30% 4% 3% 100% 1128 I ringe grad 5% 17% 44% 24% 11% 100% 131 Slet ikke 11% 14% 14% 42% 19% 100% 36 I alt 21% 43% 26% 6% 4% 100% Benchmarking ved spm. 8 I dette afsnit præsenteres benchmarkingscorerne på det centrale nøglespørgsmål 8 Hvor meget synes du, at aktiviteterne samlet set har hjulpet dig til at finde ud af, hvad du vil efter 9. klasse/10. klasse?. Se afsnit 3.6 for en beskrivelse af hvordan benchmarkingscoren er beregnet. I Tabel 4-32 på næste side ses svarfordelingen i procent og benchmarkingscoren for spm. 8 for de 33 efterskoler, som deltager i undersøgelsen. Efterskolerne er sorteret alfabetisk efter navn. Ser man på svarfordelingen for alle efterskoler under et (fremhævet med fed nederst i tabellen) svarer sammenlagt knap 2 ud af 3 elever (66 %) 13, at vejledningsaktiviteterne samlet set har hjulpet dem meget eller noget til at finde ud af, hvad de vil efter 9. klasse/10. klasse. Den resterende tredjedel angiver, at vejledningsaktiviteterne kun har hjulpet dem lidt eller slet ikke. Den samlede benchmarkingscore for alle efterskolerne under ét er 60,5 og de enkelte efterskolers benchmarkingscorer ligger i intervallet 41,0 til 79,7. Det er en relativt stor spredning. 13 Procenttallet er her to procentpoint højere, end da spm. 8 blev præsenteret i Tabel 4-8 på side 16. Det skyldes, at Ved ikke kategorien er udeladt ved benchmarkingen. UNI C,