Ydelsesbeskrivelse døgnophold Specialbørnehjemmene takst 3:

Transkript

1 Ydelsesbeskrivelse døgnophold Specialbørnehjemmene takst 3: Ydelsens formål Tilbud om døgnophold ydes efter Lov om Social Service, 66, stk. 6. Målgruppe Kvisten er en del af den særlige aftale Det forstærkede samarbejde, der er indgået mellem de nordjyske kommuner og Regionsrådet. Specialbørnehjemmene er Region Nordjyllands døgntilbud til børn/unge med betydelig og varigt nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsniveau i alderen 0-18 år. Børnene/de unge har en række tillægshandicap i form af syndromer og neurologiske vanskeligheder. Børnene/de unge har behov for en vedvarende sundhedsmæssig indsats, og hovedparten af børnene/de unge har svære respirationsproblemer. Målgruppen har behov for en særlig indsats i forhold til omsorg og pleje, set ud fra deres handicap og deres somatiske tilstand. Der kan være tale om børn/unge, der har behov for terminal pleje. Børnene/de unge har behov for mange forskellige hjælpemidler i dagligdagen som f.eks., kørestol, lift, badebåre, stå støtte stativ m.v. Børnene/de unge kommunikerer ved hjælp af alternative og støttende kommunikation og har behov for massiv og vedvarende hjælp til at tolke/aflæse deres behov og ønsker. Børnene/de unge har behov for fysioterapeutisk behandling, og grundet deres almene helbredstilstand kan der være behov for hyppige sygehusindlæggelser. Der ligger en række stimulations- og træningsbehov for alle børn/unge af sansemotorisk, motorisk, kommunikativ og social karakter i det daglige arbejde. Børnene/de unge er på baggrund af deres almene helbredstilstand indskrevet i et helhedstilbud, da de ikke er i stand til at frekventere et eksternt dagtilbud. Der tilbydes specialiseret skoletilbud til børn og unge i den skolepligtige alder i form af hjemmeundervisning målrettet det enkelte barns/den unges ressourcer og udviklingstrin. Metoder og tilgange Vi arbejder ud fra et helhedssyn og relationistisk tilgang til vores børn og unge. Til afdækning af det enkelte barns/den unges ressourcer og kompetencer anvendes faglige metoder som f.eks. iagttagelser, observationer, videoanalyser og udviklingsprofiler. I det pædagogiske arbejde har vi fokus på, at børnene/de unge inddrages og har indflydelse på egen hverdag gennem aktiv brug af egne ressourcer og kompetencer set i forhold til et udviklingsmæssigt perspektiv. Specialbørnehjemmene har stor specialviden inden for handicapområdet og har uddannet ressourcepersoner med viden inden for forskellige målgrupper, problemstillinger og pædagogiske tilgange Ved Specialbørnehjemmene har alle afdelingerne lokalt udarbejdet en 2 årig plan over de faglige tilgange og metoder, som den enkelte afdeling har fundet relevant i forhold til de børn og unge, der er bosat på afdelingen. Den 2 årige plan er individuel for hver afdeling, og evalueres og evt. revideres minimum en gang årligt i januar måned. Der lægges i det daglige vægt på, at det er børnenes/de unges hjem. Vi fungerer som en social base, hvor nøglebegreberne i tilbuddet er tryghed, trivsel, omsorg, pleje, genkendelighed, udvikling, struktur og nærvær. 1

2 Antal pladser Personalesammensætning 5 pladser på Højbjerghus, afdeling Kvisten i Støvring. Personalesammensætningen i afdelingen er tværfaglig med pædagoger, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere og sygeplejersker. Der er på afdelingen ansat vågen nattevagt. Desuden er der ansat husassistent. Afdelingen har desuden tilknyttet et antal tilkaldevikarer, oftest ufaglærte (eksempelvis pædagogstuderende). I Specialbørnehjemmenes Fællesfunktion er der ansat fysioterapeuter, pedel, administrative medarbejdere, der betjener alle afdelinger. Desuden er forstander, viceforstander og afdelingsledere ansat i Fællesfunktionen. Økonomi Taksten er kr. pr. døgn. Hertil kan tilkøbes tillægsydelser. 2

3 Indhold i takst 3: Indsatsen omfatter Formålet Indsatsens omfang Møder med interessenter Rundvisninger Pårørende, sagsbehandlere og/eller andre interesserede. Øge kendskabet til tilbuddet. Efter aftale. Matchningsfase Ved ønske om plads på Specialbørnehjemmene, fremsender kommunen i samarbejde med forældremyndighedsindehaverne et matchningsskema til Specialsektoren i Region Nordjylland. Region og Specialbørnehjemmene vurderer, om der ud over matchningsskemaet er behov for yderligere oplysninger f.eks. ved møder med forældremyndighedsindehavere og kommune og/eller gennem besøg i barnets/den unges børnehave, skole m.v. Herefter vurderes hvilket konkret tilbud, der kan ydes/etableres. At sikre en så optimal placering som muligt, således at ydelsen passer bedst muligt til barnets/- den unges behov samt forældremyndighedsindehavernes og kommunens ønsker. Efter behov og efter aftale. Indskrivningsmøde Møde med forældremyndighedsindehaverne, sagsbehandler, afdelingsleder, kontaktperson og viceforstander. Specialbørnehjemmenes faglige konsulent deltager i de indskrivningsmøder, hvor der er tilkøbt tillægsydelser. At tilbuddet får et grundigt kendskab til barnet/den unge, og at der sker en forventningsafklaring i henhold til kommunens bestilling og forældremyndighedsindehavernes ønsker til anbringelsen. 1 gang. At sikre at forældremyndighedsindehaverne og kommune får tydeliggjort, hvad ydelsen indeholder. Opfølgningsmøde Møde med forældremyndighedsindehaverne, sagsbehandler, afdelingsleder, kontaktperson og viceforstander. Specialbørnehjemmenes faglige konsulent deltager i de opfølgningsmøder, hvor der er tilkøbt tillægsydelser. Specialbørnehjemmenes fysioterapeut deltager i opfølgningsmøder, såfremt barnet/den unge er visiteret til fysioterapi. At evaluere opstartsforløbet og vurdere om det er den rette placering af barnet/den unge, og den rette ydelse. Ligeledes fremlægges mål for det pædagogiske arbejde indtil den første individuelle plan er udarbejdet. Opfølgningsmødet afholdes 3 måneder efter indflytningsdatoen. Det første møde, hvor den individuelle plan fremlægges, afholdes 6 måneder efter opfølgningsmødet. 3

4 Fagligt arbejde Kontaktperson Barnet/den unge og familien tilknyttes 2 kontaktpersoner, der har det generelle overblik omkring barnet/den unge, såvel pædagogisk som praktisk. Desuden er afdelingens sygeplejersker tilknyttet børnene/de unge. At sikre helhed og koordinering omkring det enkelte barn. Ved indflytning udarbejdes en samarbejdsaftale mellem forældremyndighedsindehaverne og den enkelte afdeling, som evalueres/justeres ved behov eller min. 1 gang årligt. Kommunikation og udvikling At give og udvikle det enkelte barn/den unge kommunikative kompetencer. Dette sker ved en kommunikativ afdækning med udgangspunkt i viden om totalkommunikation. Totalkommunikation er en filosofi, der bygger på vilje til tovejskommunikation med respekt for hinandens sprog og udtryksformer. Totalkommunikation bygger på: - Medmenneskelige relationer. - Den anden er uerstattelig. - Den anden er betydningsfuld. - At tage ethvert udsagn fra barnet/den unge som gyldig kommunikation. - At tage fat i selv det mindste initiativ. At give barnet/den unge størst mulig indflydelse på eget liv. Kommunikativ afdækning foretages og fremlægges ved første møde, hvor den individuelle plan fremlægges. Der arbejdes dagligt med kommunikation. Ved hjælp af kommunikationscirklen afdækkes hvordan barnet/den unge kommunikerer. På baggrund af denne udarbejdes et kommunikationspas. Et kommunikationspas er et lille hæfte med vigtige oplysninger om barnets/den unges kommunikationsformer og kommunikative ressourcer. På alle Specialbørnehjemmenes afdelinger benyttes tegn til tale, og Specialbørnehjemmene deltager med repræsentanter i TAVS-gruppen. TAVS-gruppen fungerer som et tværfagligt forum, der gennem gensidig information og erfaringsudveksling har til formål at komme med idéer og forslag til fremtidige initiativer inden for området, alternativ og støttende kommunikation. I et samarbejde mellem Danske Regioner er der udviklet kvalitetsstandarder inden for udvalgte temaområder. Se Specialbørnehjemmenes retningslinjer for kommunikation: Specialboernehjemmene/Dansk-kvalitetsmodel-paa-detsociale-omraade 4

5 Kommunikationshjælpemidler På alle afdelinger er der adgang til fælles computere med mulighed for bl.a. adgang til Skype. At give barnet/den unge størst mulig indflydelse på eget liv. Dagligt. Der tilbydes følgende kommunikationshjælpemidler: - Boardmaker/piktogrammer. - Nul/ét kontakt. - Mediamixer. - Talebøffer. Særlige teknologiske hjælpemidler som f.eks. talemaskiner eller specialfremstillet handicapkompenserende software er ikke en del af ydelsen. Ved syns- og hørenedsættelse indhentes rådgivning og vejledning ved eksterne konsulenter. Individuel plan På baggrund af kommunens handleplan jf. SEL 140 udarbejder Specialbørnehjemmene en gang årligt en individuel plan for barnet/den unge, som fremlægges på møde mellem forældremyndighedsindehavere, rådgiver, andre professionelle omkring barnet/den unge, kontaktpersoner, fysioterapeut, afdelingsleder og evt. fagkonsulent. Justering af forventninger mellem alle interessenter. At sikre det enkelte barns/den unges trivsel og udvikling. 1 gang årligt. Den individuelle plan er et redskab der medvirker til at sikre sammenhæng i indsatsen og øge den faglige opmærksomhed på, hvilke pædagogiske indsatser der virker i forhold til det enkelte barn/unge. Den individuelle plan indeholder en beskrivelse af barnets/den unges funktionsniveau, og i samarbejde med forældremyndighedsindehaverne og kommune opstilles konkrete udviklingsmål for indsatsen. I forbindelse med udarbejdelse af den individuelle plan skal der tages hensyn til den enkelte barns/den unges forudsætninger for indflydelse. Grundet målgruppen er indsatsen i den individuelle plan: 1. Barnets/den unges almene helbredstilstand. 2. Udviklingsmål. I et samarbejde mellem Danske Regioner er der udviklet kvalitetsstandarder inden for udvalgte temaområder. Se Specialbørnehjemmenes retningslinjer for individuelle planer: 5

6 Specialboernehjemmene/Dansk-kvalitetsmodel-paa-detsociale-omraade Daglig struktur Tilrettelægge en hverdag for det enkelte barn/den unge, som er i overensstemmelse med de udarbejdede mål i den individuelle plan, barnets/den unges udviklingsniveau og kompetencer samt barnets/den unges fysiske og psykiske tilstand. Fokus på livskvalitet for det enkelte barn/den unge. At skabe en så forudsigelig og tryg hverdag som muligt. Der sker en løbende tilpasning. Struktur skal medvirke til at gøre omverdenen mere forudsigelig og mindre forvirrende. Hjælpe med at mindske utryghed og uhensigtsmæssig adfærd. Struktur er befordrende for barnets/den unges selvstændighed. Relationer Anerkendende og nære relationer med fokus på: - Den voksne tager ansvar for relationen. - Den voksne justerer sig i forhold til barnet/den unge og følger udspil og initiativ. - At have fokus på og italesætte det barnet/den unge er optaget af. - Anerkende og rose barnet/den unge for det de kan. - Fælles fokus. - Italesætte oplevelser, hverdagen, fortiden og fremtiden. - Guide og vejlede barnet/den unge. At styrke barnets/den unges selvoplevelse og trivsel. At barnet/den unge anerkendes som et individ med egne rettigheder og integritet. I den daglige kontakt med barnet/den unge. Sundhedsfaglig pleje og behandling Sundhedsfaglig opmærksomhed på barnets/den unges almene helbredstilstand og dagsformåen og tilretning af dagens aktiviteter/udviklingsmål i forhold til dette. Sikre barnets/den unges fysiske og psykiske helbred. Dagligt. Der kan iværksættes terminal pleje, hvor anden behandling må opgives på grund af dårlig og uhelbredelig almentilstand. Her får barnets/den unges velvære højeste prioritet, hvor der er særlig fokus på omsorg, lindring, pleje og en tæt kontakt til familien. Afdelingen er i stand til at yde iltbehandling og håndtere sug samt yde smertebehandling ved behov (såvel intramuskulært som supcucant) efter angiven lægeordination. 6

7 Omsorg og nærvær Hjælp til almen/menneskelige behov, f.eks. bad, toilet, spisning, af- og påklædning, udvikling, samvær, valgmuligheder, kommunikation, aktiviteter og fysisk vedligehold. At der tages hensyn til barnets/- den unges formåen til at medvirke, og hvor udgangspunktet er respekt, forståelse og ansvarlighed i forhold til barnets/den unges handicap. Dagligt. Leg Leg, stimulering, træning og socialt samvær. At sikre barnets/den unges udvikling, selvværd og selvstændighed. Dagligt. Fritidsaktiviteter Ferieture. Børnene/de unge tilbydes en ugentlig fritidsaktivitet i det omfang de kan profitere heraf, eksempelvis i form af ridning, svømning m.m. Ferieture med overnatning kan for nogle børn og unge finde sted. Dette under hensyntagen til det enkelte barns/den unges formåen og udbytte af dette. At barnet/den unge får både fysiske og oplevelsesmæssige udfordringer. At sikre barnet/den unge oplevelser og erfaringer uden for Specialbørnehjemmene. Ugentligt under hensyntagen til den samlede børnegruppe og den økonomiske ramme. Planlægges årligt med hensyntagen til målgruppen og den økonomiske ramme. Udflugter Både planlagte og spontane udflugter ud af huset. Turene kan have karakter af såvel oplevelser og sansestimulering samt af ture med et socialt og samværsmæssigt formål. At sikre barnet/den unge oplevelser og erfaringer i nærmiljøet og uden for Specialbørnehjemmene. Tilrettelægges i afdelingen. Dokumentation af arbejdet med de beskrevne mål i den individuelle plan Der skrives dagligt/periodisk/løbende i Bosted-systemet med fokus på trivsel og udviklingsmål. 1 gang årligt evalueres trivsel og udviklingsmål. I et samarbejde mellem Danske Regioner er der udviklet kvalitetsstandarder inden for udvalgte temaområder. Se Specialbørnehjemmenes retningslinjer for individuelle planer: Specialboernehjemmene/Dansk-kvalitetsmodel-paa-detsociale-omraade At sikre det enkelte barns/den unges trivsel og udvikling. Dagligt/periodisk/ løbende samt 1 gang årligt ved evaluering/status af den individuelle plan. Skriftligt referat af evalueringen fremsendes til forældremyndighedsindehavere og kommunal rådgiver. Forældresamarbejde Samarbejdsaftale Alle overvejelser omkring barnets/den unges udvikling m.v. foregår i et nært samarbejde mellem afdelingen/kontaktpersonen og de enkelte forældremyndighedsindehavere. 7

8 Ved indflytning indgås en samarbejdsaftale med forældremyndighedsindehaverne og barnets/den unges kontaktpersoner i forhold til at afklare, hvilke opgaver omkring barnet/den unge, forældremyndighedsindehaverne gerne selv vil klare/være med til, og hvilke opgaver afdelingen skal varetage. At sikre helheden og koordineringen omkring det enkelte barn. Evalueres/justeres efter behov eller min. 1 gang årligt. Der underskrives diverse fuldmagter. Basisoplysninger Der udarbejdes relevante basisoplysninger vedr. barnet/den unge. Basisoplysninger er en beskrivelse, der skal sikre viden om barnet/den unge samt sikre at barnet/den unge får den hjælp og støtte som der er behov for samt sikre at barnets/den unges integritet, selvstændighed og udvikling er i fokus. At sikre størst mulig viden om barnet/den unge. Ved indskrivningsmøde. Justeres efter behov. Bosted Forældremyndighedsindehaverne har adgang til afdelingens socialfaglige dokumentationssystem Bosted. At give forældremyndighedsindehaverne mulighed for at holde sig a jour vedr. det pædagogiske arbejde omkring barnet/den unge. Efter behov. Fælles forældremøde Møde med forældre fra alle afdelinger samt forstander og viceforstander. At sikre et godt og konstruktivt samarbejde mellem forældre og Specialbørnehjemmene. 1 gang årligt. At give forældrene på tværs af afdelingerne mulighed for at mødes med hinanden og drøfte aktuelle temaer, evt. med foredragsholder. Forældremøder Afdelingsvise forældremøder. I et samarbejde mellem Danske Regioner er der udviklet kvalitetsstandarder inden for udvalgte temaområder. Se Specialbørnehjemmenes retningslinjer for indflydelse på eget liv: Specialboernehjemmene/Dansk-kvalitetsmodel-paa-detsociale-omraade At give forældrene mulighed for at mødes med hinanden. At sikre gensidig information og et godt samarbejde mellem forældre og den enkelte afdeling. Minimum 1 møde om året eller efter behov. Nyhedsbreve. Information til forældremyndighedsindehaverne fra afdelingerne og forstanderen. Udsendes minimum 4 gange årligt eller efter behov. 8

9 Arrangementer Arrangementer for forældre, pårørende m.v. Til fælles glæde for børn og unge, forældre og afdelingernes personale afholdes forskellige arrangementer i løbet af året (eks. ved højtiderne og ved forskellige årstider). Tilrettelægges i de enkelte afdelinger. Tolkebistand. For at sikre et godt og konstruktivt samarbejde med forældremyndighedsindehaverne omkring barnet/den unge. Opfølgningsmøde. Årligt møde hvor samarbejdsaftale og basisoplysninger evalueres. Mål for det kommende års individuelle plan aftales. Ad hoc, hvis det fra afdelingen vurderes nødvendigt for at sikre samarbejdet omkring barnet/den unge. Eksterne samarbejdspartnere Neuropædiatrisk teammøder Møder på sygehuse med deltagelse af personale fra barnets/den unges afdeling. Det tilstræbes, at en af afdelingens sygeplejersker deltager på neuropædiatrisk teammøder. At tilbuddet kan bidrage med oplysninger og bliver ajourført på barnets/den unges sundhedstilstand og deraf følgende behov. Efter behov og jf. aftale med forældremyndighedsindehaverne. Konsultationer hos eksterne specialister Konsultationer med f.eks. praktiserende læge, tandlæge og speciallæge m.v. At sikre barnets/den unges helbredsmæssige tilstand. Efter behov og jf. aftale med forældremyndighedsindehaverne. Fysioterapi Specialbørnehjemmene har ansat deres egne fysioterapeuter. Den fysioterapeutiske behandling foregår som en integreret del af barnets/den unges hverdag med udgangspunkt i den fysioterapeutiske behandlingsplan. Udgangspunktet for den fysioterapeutiske behandling er at denne opleves af barnet/den unge som en leg/aktivitet, hvor barnets/den unges grænser respekteres og udfordres. Der tages udgangspunkt i barnets/den unges behov og ressourcer. 9

10 Målet med fysioterapien er af forskellig karakter set i forhold til det enkelte barn/den unge. For nogle børn/unge er målet at vedligeholde muskel-, led- og lungefunktioner. For andre er det at gøre barnet/den unge mere aktiv og få det til at opnå glæde ved at bruge sin krop. Det kan være opnåelse af en bestemt funktion, at bevæge sig ved hjælp af et hjælpemiddel eller turde udfolde sig i nye aktiviteter. For at optimere indsatsen mest muligt og opnå målene for det enkelte barn/den unge, samarbejdes der med afdelingens personale. Vi benytter valide og reliable målemetoder og test. Fysioterapeutisk undersøgelse Såfremt der er tale om et barn/ung i skoletilbud, foretages der en fysioterapeutisk undersøgelse, der fremlægges ved opfølgningsmødet. Det forventes at børnehavebørn undersøges i deres dagtilbud samt modtager evt. fysioterapeutisk behandling i dette tilbud. At afdække behovet for fysioterapi. Undersøgelsens resultat anviser et eventuelt behov for behandling. Ved indskrivning og efter behov. Hvis barnet/den unge ikke er i stand til at modtage eksternt dagtilbud, foretages den fysioterapeutiske undersøgelse og evt. behandling af Specialbørnehjemmenes fysioterapeuter. Fysioterapeutisk behandling i henhold til den fysioterapeutiske undersøgelses konklusioner: For alle børn/unge der er visiteret til behandling. I henhold til fysioterapeutisk vurdering Fysioterapeutisk behandlingsplan: For alle børn/unge der er visiteret til behandling. Planen indeholder en målsætning/plan for det fysioterapeutiske arbejde samt en fysioterapeutisk funktionsbeskrivelse. 1 gang årligt i forbindelse med mødet om den individuelle plan. Personlige hjælpemidler: Vi tilbyder afdækning af behov, afprøvning, instruktion og mindre justeringer. Sikre at barnet/den unge har de nødvendige hjælpemidler. Personlige hjælpemidler er et kommunalt ansvar og forpligtigelse. Løbende og i samarbejde med de kommunale terapeuter. 10

11 Personlig og praktisk hjælp og pleje Basisinventar ved indflytning Seng, stol, reol, gardiner, skrivebord, musikanlæg og tv. Efter barnets/den unges behov og Specialbørnehjemmenes økonomiske ramme. Måltider Personlig hygiejne På Specialbørnehjemmene er det en vigtig værdi, at vi fungerer som børnenes/de unges hjem. I den forbindelse er måltiderne en vigtig del. Måltider er en stor del af vores kultur, hvor vi er sammen om måltidet og således får en social oplevelse. Samtidig giver måltiderne mulighed for læring/opdragelse og medarbejderne fungerer i høj grad som rollemodeller. Derfor er de medarbejdere, der er til stede ved børnenes/de unges måltider underlagt Region Nordjyllands pædagogiske spisetræning. Ernæringsrigtig og alsidig kost. Specialkost og kosttilskud der er lægeordineret. Kostpenge kan jf. gældende cirkulære (KL taksttabel) efter vurdering udbetales, når barnet/den unge er hos forældremyndighedsindehaverne. Opholdet skal da være af mindst 3 døgns varighed. Bleer, engangs- og hygiejneartikler, sengetøj, håndklæder og tøjvask. At barnets/den unges helbredstilstand og fysiske trivsel sikres. At barnets/den unges helbredstilstand og fysiske trivsel sikres. Tøj jf. gældende cirkulære (KL taksttabel) Lommepenge jf. gældende cirkulære (KL taksttabel) Frisør Indkøb af tøj. Indkøb af diverse efter behov. Ledsagelse efter behov. Udgiften til klipning betales af Specialbørnehjemmene. Efter behov og jf. aftale med forældremyndighedsindehaverne. Efter behov og jf. aftale med forældremyndighedsindehaverne. Efter behov og jf. aftale med forældremyndighedsindehaverne. 11

12 Besøg hos læge, tandlæge, sygehus m.v. Ledsagelse til læge, tandlæge, konsultationer på sygehus eller ved andre specialister. At barnets/den unges helbredstilstand og fysiske trivsel sikres. Efter behov og jf. aftale med forældremyndighedsindehaverne. Sygehusindlæggelse jf. Region Nordjyllands retningsliner. Ved sygehusindlæggelser yder den enkelte afdeling ledsagelse i 8 timer i døgnet. I øvrigt henvises til Retningslinjer for samarbejdet mellem sociale døgntilbud og sygehusene i Region Nordjylland ifm beboernes indlæggelse på sygehus. Timerne ydes som hovedregel i dagvagt. Ved tilkøb af tillægsydelser og/eller helhedstilbud følger disse timer også med ved indlæggelse. Disse timer reduceres med den transporttid, der er til/fra sygehuset. Ved akut indlæggelse følger der ledsagelse med det første døgn. Ledsagelsen er af social karakter og kan ikke erstatte sygepleje og behandling. 8 timer i døgnet ved indlæggelse + evt. tillægsydelser jf. aftale med forældremyndighedsindehaverne og sygehuset. Sygehusindlæggelser uden for Region Nordjylland Ved sygehusindlæggelser yder den enkelte afdeling ledsagelse i 5 dage á 8 timer i døgnet. Timerne ydes som hovedregel i dagvagt. Ved tilkøb af tillægsydelser og/eller helhedstilbud følger disse timer også med ved indlæggelse. Disse timer reduceres med den transporttid, der er til/fra sygehuset. Ledsagelsen er af social karakter og kan ikke erstatte sygepleje og behandling. 5 dage á 8 timer i døgnet ved indlæggelse + evt. tillægsydelser jf. aftale med forældremyndighedsindehaverne og sygehuset. Generelle hjælpemidler Der stilles generelle hjælpemidler til rådighed (f.eks. specialsenge, bade- og toiletstole, ståstøttestativ og kørestole uden særlig tilretning). At barnets/den unges selvstændighed, helbredstilstand og fysiske trivsel sikres. Samtidigt sikres personalets fysiske arbejdsmiljø. Efter behov. Medicin Medicin Lægeordineret medicin betales af Specialbørnehjemmene. I et samarbejde mellem Danske Regioner er der udviklet kvalitetsstandarder inden for udvalgte temaområder. Se Specialbørnehjemmenes retningslinjer for medicinhåndtering: Specialboernehjemmene/Dansk-kvalitetsmodel-paa-detsociale-omraade At barnets/den unges helbredstilstand og fysiske trivsel sikres. Efter lægens skriftlige ordination. Medicinhåndtering: Indkøb, opbevaring og uddeling Specialbørnehjemmene indkøber den medicin, der er ordineret til det enkelte barn/unge. Medicinudleveringer dokumenteres på Bosted. Sikre at barnet/den unge får den medicin der er ordineret. Efter lægens skriftlige ordination. 12

13 I et samarbejde mellem Danske Regioner er der udviklet kvalitetsstandarder inden for udvalgte temaområder. Se Specialbørnehjemmenes retningslinjer for medicinhåndtering: Specialboernehjemmene/Dansk-kvalitetsmodel-paa-detsociale-omraade Økonomi i forhold til børn og unge Hjemtransport Med billigste transportmiddel, enten ved at tilbuddet sørger for transporten i egen bus eller taxa, eller ved at forældremyndighedsindehaverne selv henter/bringer barnet/den unge. Forældremyndighedsindehavernes eventuelle udgifter til hjemtransport refunderes efter ansøgning i henhold til statens laveste takst eller efter bilag. Hjemtransporten vil altid ske, så det tidsmæssigt passer ind i afdelingens dagligdag. Hvis forældremyndighedsindehaverne besøger deres barn, ydes ingen kørselsgodtgørelse. Der kan ydes refusion eller gives hjemtransport til to månedlige hjemmebesøg. Tøj- og lommepenge Takster ifølge gældende cirkulære (KL taksttabel). Gaver Takster ifølge gældende cirkulære (KL taksttabel). Konfirmation / nonfirmation og tilsvarende fejringer i andre religioner Det er forældremyndighedsindehaverne, der bestemmer om deres barn/unge skal fejres. Hvis forældremyndighedsindehaverne ønsker dette, kan Specialbørnehjemmene stille lokaler på afdelingen til rådighed. Hvis forældemyndighedsindehaverne ønsker at afholde festen på afdelingen, skal afdelingens børn/unge samt det personale der er på arbejde, deltage i festen. Specialbørnehjemmene betaler maden for disse børn/unge og personalet. Der udbetales jf. gældende cirkulære (KL taksttabel) beløb til beklædning og gave. 13

14 Tilkøb Tillægsydelser Tilkøb til det enkelte barn, hvis barnet/den unge i en periode har særlige behov i forbindelse med eksempelvis længerevarende sygdom. Der kan også være tale om tilkøb til træning eller lignende. Tilkøbet kan være for en kort og afgrænset periode eller længerevarende. Sikre barnets/den unges aktuelle behov. Efter aftale med kommune. Udflytning Før indflytning til nyt bosted Vi tilbyder at deltage på møde med nyt bosted for overlevering af informationer om barnet/den unge. Mødet skal foregå på Specialbørnehjemmene. Sikre at nyt bosted får kendskab til barnet/den unge samt en tryg flytning for barnet/den unge Vi besøger nyt bosted 1 gang inden indflytning. Nyt bosted er velkommen hos os i det omfang, det ønskes. Ved indflytning på nyt bosted Vi følger med barnet/den unge den første dag og bliver der til sovetid, hvis barnets/den unges familie og nyt bosted ønsker det. Desuden tilbyder vi at være til stede på nyt bosted 8 timer + transporttid på dag 2, hvis barnets/den unges familie og nyt bosted ønsker dette. Sikre at nyt bosted får kendskab til barnet/den unge samt en tryg flytning for barnet/den unge 14