Workshop: Faglig skrivning og overgange til de gymnasiale uddannelser. Peter Hobel Institut for Kulturvidenskaber Konference den 12.

Transkript

1 Workshop: Faglig skrivning og overgange til de gymnasiale uddannelser Peter Hobel Institut for Kulturvidenskaber Konference den 12. januar 2017

2 Faglig skrivning og overgangen til de gymnasiale uddannelser I denne workshop vil jeg lægge op til en diskussion af de kriseerfaringer, mange elever har i forbindelse med det skriftlige arbejde i overgangen til de gymnasiale uddannelser. Jeg lægger endvidere op til at diskutere, hvordan man kan inddrage elevernes tidligere skriveerfaringer og skriveridentiteter som udgangspunkt for at stimulere deres nysgerrighed over for det nye 2

3 Workshoppens forløb Indledende oplæg om temaet ved undertegnede Summemøde i grupper: - hvilke skrivedidaktiske udfordringer ser vi? - hvilke praksiserfaringer har vi med disse udfordringer? - mulige skrivedidaktiske handlemuligheder Opsamling af temaer og praksiserfaringer Diskussion Ca. 20 minutter Ca. 15 minutter Ca. 25 minutter 3

4 Overgange til de gymnasiale uddannelser Et amerikansk studie viser, at overgangen styrkes, hvis eleverne ser sig som novicer i en ny kontekst Hvis de engagerer sig og identificerer sig med en nye tilbudte identitet og stræber efter at blive eksperter (identitetsarbejde, fortsat rekursiv proces) Tre kulturelle domæner: hverdagsdomænet - det specialiserede - det refleksive Ved overgang fra fx folkeskole til en gymnasial uddannelse skifter disse domæner karakter, og forholdet mellem dem forandres (Se nærmere på næste slide) 4

5 Domæner (efter Mary Macken-Horarik) Hverdag Specialiseret Refleksiv Åbent, diversitet Tavs viden. Personlig og fælles erfaring Adgang til dominerende former for viden, magt, semiotiske resurser Assimilere og reproducere viden fra formel uddannelse Forhandle social diversitet og konkurrerende diskurser Udfordre specialiseret viden fra konkurrerende perspektiver Være deltager i familie og lokale netværk Interagerer med andre, primært mundtligt Positionere sig som anerkendt deltager i et fag Producere tekst, der viser meningen med faget Dekonstruere og genskabe relationer i den sociale praksis Udfordre meningsskaben i de dominerende diskurser 5

6 Tre fortællinger om overgange Amalie, htx Sofia, stx Daniel, hf Identificerer sig i folkeskolen med naturvidenskabelige fag Møder på htx en upersonlig undervisning med formaliserede skrivepraktikker, som hun ikke kan identificere sig med Identificerer sig med det samfundsfaglige skriveprojekt og udvikler ekspertise og en egen faglig og argumenterende stemme Udvikler i folkeskolen stor kompetence i prøvegenrer. Mestrer genrene formelt og almengør personlige erfaringer på relevant måde Mødes i gymnasiet af et krav om fagspecialiserede analytiske kompetencer (fagligt indhold og faglig argumentation) Fra ambivalens til vilje til at ville det nye Kommer til at mestre gymnasiets eksamensgenrer og engagerer sig i den litterære artikel i teksternes psykologiske og eksistentielle temaer Har vi mødt før i dag Insisterer på at være ekspert og på, at den militære skrivekultur med dens skrivepraktikker og formål med skrivning kan trækkes ind i skolen Lykkes i den naturvidenskabelige gruppe, og dog Lykkes ikke i kultur- og samfundsfagsgruppen 6

7 Kriseerfaringer og deres udfald Amalie, htx Sofia, stx Daniel, hf Afviser delvist et engagement i naturvidenskabelige fag, men genopdager sig selv som samfundsfaglig novice og udvikler et engagement Revurderer sin første skuffelse, bliver novice og gen-udvikler en fagligt funderet stemme Afviser at tage novicestatus på sig og investerer ikke i at udvikle ny ekspertise 7

8 Skrivedidaktiske udfordringer Det er en skrivedidaktisk udfordring for lærerne at få en indsigt i, hvad eleverne bringer med sig fra tidligere uddannelse og arbejde Hvilke genrer skrives der i dér? Hvilket indhold skrives der om? Hvilken status har hverdagsdomænet? Hvordan kan man aktivere og bygge på det repertoire af semiotiske resurser (tekstfrembringelse og faglig diskurs), som eleverne bringer med sig? Hvordan kan man udbygge repertoiret i Kan man senere pege frem mod, hvordan repertoiret vil ændre sig i videre uddannelse og arbejde? (Institutionelt og fagligt perspektiv) Hvordan udvikler man en responspraksis, der fokuserer på elevernes identitetsarbejde på en måde, så de ikke får en personlig erfaring af tab? 8

9 Andre skrivedidaktiske udfordringer også knyttet til overgange Arbejde med kundskabsdokumenterende og kundskabsudviklende skrivning en fagligt funderet sådan Ex: Michaels (stx) notepraktik fra at lagre lærernes tavlenoter, til at arbejde med noter, der er rettet mod anvendelse til selvstændigt undersøgende arbejde. Noter som tekst og skrivepraktikken ændrer karakter (Denne udvikling lykkes ikke for Lone) Respons formativ respons, der er konkret knyttet til brug af semiotiske resurser lokalt i tekst og til skrivepraktikker, der gør det muligt for eleverne at udnytte responsen 9

10 Overgange og skrivedidaktiske udfordringer - temaer og fokus so far Identifikation og engagement Domæner, domæneskift, relation mellem domæner og deres forskellige status i folkeskole og i de gymnasiale uddannelser Elevdeltagernes kriseerfaringer Eksplicit aktivering af elevernes repertoire af semiotiske resurser og udbygning Anvendelse af repertoire til kundskabsudviklende skrivning Respons som tekst og som praktik 10