DYRK BRAKKEN TEMA. Terrænpleje på udtagne arealer. natur & vildtpleje

Transkript

1 Tekst Foto Ole Noe og Niels Søndergaard Niels Søndergaard natur & vildtpleje TEMA Terrænpleje på udtagne arealer DYRK BRAKKEN Brakmarkens biologi side 36 Placering af udtagne arealer side 38 Dyrk brakken side 40 Omlægning af plantedækket side 42 Vildtstriber side 44 Isåning i eksisterende plantedække side 46 Slåning side 47 Valg af afgrøder side 48 jæger 3 /

2 ^ Üx Ä áxü ha landbrugsjord til vildtet! Med den nye landbrugsreform, der træder i kraft i år, vil ca landmænd og andre jordbrugere være berettigede til at modtage støtte efter den nye enkeltbetalingsordning. På en stor del af disse ejendomme følger der et krav om, at der til gengæld udtages jord af produktionen. Fremover vil hektar landbrugsjord i det åbne land derfor byde på oplagte muligheder for at gennemføre en betydelig terrænpleje. De udtagne arealer har som regel ingen produktionsmæssig interesse for landmanden, så her kan jægeren få mulighed for at boltre sig. Braklægningen bør ikke opfattes som et nødvendigt onde, men som en stor chance for at gøre en forskel. Mulighederne er der som jæger er det et spørgsmål om at gribe chancen. on@jaegerne.dk / ns@jaegerne.dk Brakmarkens biologi Plantesammensætningen på marken spiller en afgørende rolle for, hvilke dyr der lever på den. Det første år en mark ligger brak, vil der som regel forekomme mange enårige ukrudtsplanter. I løbet af få år er de ofte forsvundet, og i stedet vokser der flerårige urter og græsser. Endnu senere vil marken springe i skov. Spildfrøbrak er en perle På en ny brakmark kan plantedækket etableres på baggrund af de frø, der findes på stubmarken. Fremspiring af spildfrø efter eksempelvis kornafgrøder og raps giver som regel et ret åbent plantedække med forskellige ukrudtsarter i bunden, et rigt insektliv og mere sol og varme til bunden. Det giver vildtets yngel bedre muligheder for at søge føde og for at holde sig tør og varm samt for at finde dækning under enårige ukrudtsarter. Den unge brakmark, som ses på billede 1, udgør et fremragende levested for småvildtet. Ukrudt giver insekter De insektarter, hønsefuglenes kyllinger er afhængige af, lever i vid udstrækning af og på en række enårige ukrudtsarter f.eks. pileurter, fuglegræs, hamphanekro, mælder osv. Uden disse ukrudtsarter er det vanskeligt for hønsefuglenes kyllinger at finde føde nok se billede 2. Frøene fra de nævnte planter udgør desuden en vigtig del af fuglenes fødegrundlag senere på året. Den ældre brak har også ret Det siges ofte, at en ældre brakmark er uinteressant for vildtet. Det er en halv sandhed, for den vegetation, der udvikles, hvis brakmarken ligger i flere år, har også en positiv virkning på faunaen. Mængden af insekter er ofte betydeligt større i ældre brakmarker end i de nærliggende intensivt dyrkede marker, og det gamle plantedække giver gode muligheder for, at småvildtarterne kan finde dækning og redeskjul. Så en vis andel af eksempelvis gammel græsvegetation på en brakmark er godt. Problemet i forhold til vildtet opstår, når større marker er dækket af et ensartet gammelt plantedække som vist på billede 3. 1 Det første år, en mark ligger brak, udgør den et ideelt levested for småvildt. 36 jæger 3 / 2005

3 Hønsefuglenes kyllinger er helt afhængige af insektføde for at overleve. TEMA BRAK 2 Set med småvildtets øjne skabes de bedste levesteder gennem variation af den enkelte brakmarks plantedække. Forekomst af gammel græsvegetation, kortklippede arealer, dyrkede felter med frøproduktion samt barjordsområder på den samme brakmark vil kraftigt øge værdien for småvildtet. 3 Markvildt har ikke glæde af større brakmarker med ensformigt tæppe af gammelt græs. KENDSGERNINGER: Læs dem sammen! I Jæger 11/2004 blev der i artiklen Paradis for hønsefugle redegjort for basale krav, som hønsefugle stiller til deres levested. Den bedste forståelse for de tiltag, der anbefales i dette temanummer om brug af brak, fås ved at læse de to artikler sammen. Ny landbrugsreform Med virkning fra i år vil en ny EU-landbrugsreform træde i kraft i Danmark. Der vil fortsat blive stillet en udtagningspligt, og den enkelte landbrugsbedrift forventes således fremover at skulle udtage otte procent af landbrugsjorden. Hektarstøtteordningen, som udtagningen er en del af i dag, bortfalder på linje med en række andre støtteordninger til landbruget, men disse ordninger erstattes af en såkaldt enkeltbetalingsordning. Den nye landbrugsreform forventes ikke at forringe mulighederne for at gennemføre terrænplejetiltag på udtagne arealer, så også i de kommende år vil der være masser af muligheder for at anvende udtaget landbrugsjord på en konstruktiv måde i forhold til vildtet. Brak eller nonfood? Den landbrugsjord, en landmand skal tage ud af landbrugsproduktion for at få tildelt hektarstøtte fra EU, omtales ofte blot som brakjord. Men det er faktisk mere korrekt at omtale denne jord som et udtaget areal. Dette begreb dækker nemlig over både den jord, landmanden tilmelder som brak og den jord, der kan tilmeldes den såkaldte nonfoodordning. Ved at tilmelde en del af sit udtagne areal til nonfoodordningen kan en landmand dyrke nonfoodafgrøder på udtagne arealer. Eksempelvis er det tilladt igennem denne ordning at plante træer og buske. Når begrebet udtaget areal anvendes i dette temahæfte, dækker det altså over både brak og nonfood. Når ordet brak anvendes, vil de muligheder, der beskrives, kun gælde for brakarealer og altså ikke for de arealer på en ejendom, der er tilmeldt nonfoodordningen. jæger 3 /

4 4 Muligheden for at placere brakjord i striber kan medvirke til at skabe gode forhold for markvildtet. Placering af udtagne arealer I forhold til småvildtet kan der vindes meget ved at placere de udtagne arealer rigtigt. 5 Brakstriberne langs levende hegn kan give føde og dækning til markvildtet. I dag samles en ejendoms udtagne arealer ofte på nogle få marker, hvor landbrugsproduktionen er dårligst. Sådan behøver det ikke at være. Tværtimod er det muligt at placere mindre brakarealer rundt om på ejendommen, således at arealernes værdi for vildtet øges, samtidig med at der stadig kan tages hensyn til landbrugsproduktionen. Brakarealerne kan med andre ord bruges langt mere konstruktivt i terrænplejen, end det ofte er tilfældet i dag. Det grundlæggende princip i en konstruktiv brakplacering består i at udlægge mindre brakarealer i striber rundt om på ejendommen. Striberne kan placeres, så de opdeler store marker i mindre dyrkningsenheder, eller de kan placeres langs markskel, levende hegn med videre. Brakstriberne bør udlægges hensigtsmæssigt i forhold til landbrugets dyrkningssystemer. Ved at fordele brakstriber på denne måde skabes mange nye levesteder for småvildtet, ligesom eksisterende levesteder kan forbedres ved at udbygge dem med en stribe brak. Der bliver flere redeskjul og mere dækning, og det er muligt at fremskaffe en betydelig mængde føde i form af insekter, frø og grønne plantedele til vildtet året rundt på disse striber. Det er veldokumenteret, at det for småvildtarterne generelt er bedre at have 10 brakstriber a 10 meters bredde placeret forskellige steder på ejendommen end at have én 100 meter bred brakmark liggende i et hjørne af ejendommen. Nedenfor følger forskellige eksempler på placering af brakstriber: Langs hegn og skovkanter En række småvildtarter er knyttet til mark- og skovkanter. Ved at placere brakstriber langs kanterne forstærkes værdien af disse levesteder, specielt hvis de enkelte brakstriber forvaltes fornuftigt. Langs levende hegn og markskel er det oplagt at tilgodese hønsefugle og harer ved at etablere brakstriber, der producerer føde og giver dækning. Det kan eksempelvis lade sig gøre ved at udlægge striber af spildfrøbrak eller ved aktivt at så afgrøder i brakstriberne. Et godt eksempel på effekten af en 10 meter bred spildfrøbrak placeret langs et levende hegn ses på billede 4. Brakstriben byder på masser af føde og dækning det meste af året. Det er nødvendigt jævnligt at flytte brakstriberne, hvis den positive effekt af spildfrøbrakken skal opretholdes. Man kan eksempelvis hvert år flytte brakstriben omkring et levende hegn, så striben det ene år ligger på den ene side af hegnet, det følgende år på den anden side osv. Som alternativ til spildfrøbrak kan der etableres det ønskede plantedække ved såning. Billede 5 viser en af mulighederne på en 20 meter bred brakstribe, der er placeret langs et hegn. Inderst mod hegnet er der sået en kornafgrøde, og i stribens yderste meter står der fodermarvkål, som giver dækning i vinterhalvåret. Langs skovkanter er det oplagt at bruge brakstriber til at producere grøntfoder til hjortevildt og harer, som senere i temaet er beskrevet under omlægning af plantedækket. Midtmarksbrak En midtmarksbrak etableres ved at placere en brakstribe på den centrale del af en dyrket mark som vist på billede 6. Ved hjælp af brakstriben skabes et nyt levested ude i den dyrkede mark for en række forskellige småvildtarter. Brakstriben vil ofte kunne placeres, så den binder mergelgrave og beplantninger sammen med levende hegn eller lignende i markkanten. På den måde vil brakstriben kunne fungere som en spredningsvej for vildtet. Der kan på forskellig vis tages hensyn til landbrugsdriften ved udlægningen. Brakstriben udlægges, så den følger landbrugets arbejdsretning og bør placeres i en afstand fra markkanten, der passer 38 jæger 3 / 2005

5 6 TEMA BRAK Nyanlagt 20 meter bred brakstribe, der gennemskærer en stor markflade. I løbet af de efterfølgende måneder skabes et godt levested for småvildtet meter bred midtmarksbrak på Kalø Gods. med arbejdsbredden på landbrugets maskiner. Det er mest praktisk, at brakstriben slutter nogle meter før markkanten, så landbrugsmaskinerne ubesværet kan passere striben i enderne. Bredden på brakstriben skal være mini- mum 10 meter for at overholde lovgivningen, men for vildtets skyld må den gerne være det dobbelte. Det er oplagt at anlægge en insektvold på brakstriben. Derudover er der rig mulighed for at kombinere forskellige tiltag, så striben kan opfylde de forskellige behov, de forskellige vildtarter har. Et eksempel på, hvordan tiltagene kan kombineres, fremgår af billede 7, der viser en 20 meter bred midtmarksbrak. I stribens venstre kant ses en tre år gammel insektvold. Til højre for denne findes et knap to meter bredt spor, der holdes kortklippet gennem hele vækstsæsonen. Ved siden af sporet ses et bredere område, der netop er stubharvet forud for en isåning med forskellige frøproducerende afgrøder, og yderst til højre er der pløjet en to meter bred vildtstribe. Vildtstriben er sået til med fodermarvkål, hvor småvildtet kan finde dækning senere på året. Igennem disse målrettede tiltag kan man skabe redeskjul, føde, dækning og åbne arealer småvildtet har stort set alt, hvad det har behov for, inden for få meter. En anden god måde at anvende midtmarksbrakken på er hvert år at flytte en del af brakstriben omkring en insektvold. Insektvolden er etableret som en del af brakstriben og bliver liggende det samme sted år efter år. Derimod flyttes de resterende dele af brakken hvert år omkring insektvolden, så der eksempelvis det ene år er spildfrøbrak på sydsiden af insektvolden og afgrøder på nordsiden, mens der året efter er spildfrøbrak på nordsiden, mens sydsiden dyrkes med en afgrøde. Kombinationen af den ældre græsvegetation på insektvolden og den unge brakmark udgør et godt og naturligt levested for hønsefugle. KENDSGERNINGER Insektvolde og barjordsstriber En insektvold er en græsklædt jordvold, der tjener som overvintringssted for insekter, og som desuden fungerer som et velegnet redested for hønsefugle. Insektvolde kan etableres på brakmarker. Ligeledes er det tilladt at holde de yderste to meter af et brakareal uden plantedække de såkaldte barjordsstriber. Insektvolde og barjordsstriber er beskrevet nærmere i artiklen Paradis for hønsefugle, der blev bragt i Jæger 11/2004. Danmark bestemmer selv EU indførte braklægningsordningerne i 1991 for at begrænse landbrugsproduktionen. Begrænsningen gennemføres ved den såkaldte udtagningspligt, hvor det angives, hvor stor en del af det areal, der dyrkes med støtteberettigede afgrøder, den enkelte landmand skal tage ud af landbrugsdrift det pågældende år. De enkelte medlemslande i EU bestemmer selv, hvorledes udtagne arealer forvaltes det blander EU sig ikke i. Derfor er der vidt forskellige muligheder for at gennemføre terrænplejetiltag på de udtagne arealer blandt medlemslandene i EU. De regler, der gennemgås i dette temahæfte, er således regler, som er fastsat af danske myndigheder. Husk! De tiltag og muligheder, der beskrives i dette hæfte, kræver ikke, at landmanden ændrer de indsendte oplysninger i tilmeldingsskemaerne. Man skal dog huske, at brakarealerne hverken må gødes, vandes eller sprøjtes, og plantedækket må ikke anvendes til landbrugsmæssige formål. Hvor små må udtagne arealer være? Et udtaget areal skal have en størrelse på mindst 0,1 ha, og det skal være 10 meter bredt i mindst halvdelen af længden. I randzoner langs søer, åbne vandløb, kystlinier og beskyttede fortidsminder skal de udtagne arealer være mindst 0,05 ha store og have en bredde på mindst fem meter. Landbruget taber på kanterne Set fra en landbrugsmæssig synsvinkel kan det være hensigtsmæssigt at placere brakstriber langs kanterne. Erfaringer viser, at landbrugsproduktionen ofte er forholdsvis dårlig i de yderste meter af en mark mod hegn og skovkanter, hvorfor det kan være attraktivt for landbruget at placere brak netop her. Den ringere produktion af landbrugsafgrøder skyldes konkurrence om vand og næringsstoffer fra træer og buske, ligesom der ofte findes mere ukrudt langs kanterne. Afgrøderne vokser også i træernes skygge, hvilket bidrager til det mindre udbytte. jæger 3 /

6 8 Det er i slutningen af august. En gruppe jægere er med i terrænet for at se på brakarealerne, der på dette tidspunkt tager sig godt ud set med jægerøjne. Ældre brakmark, hvor der netop er sået vildtstriber. Såning af afgrøder er med til at skabe de nødvendige betingelser for småvildtet. Dyrk brakken De lysåbne kornafgrøder bølger i vinden, og mange af vildtafgrøderne blomstrer endnu. Da vi når ned i bunden af en af vildtstriberne, rejser fasanerne. Det er det kuld, der har holdt til omkring den samme vildtstribe hele sommeren. Det skærper naturligvis jægernes interesse, at der er vildt i brakken, så diskussionen går livligt om de muligheder, der er for at så afgrøder på brakjord. Og muligheder er der og de er gode... Lad os indse det. I dag er mulighederne for at så vildtafgrøder på brakmarker så gode, at man ikke tager munden for fuld, hvis man påstår, at man kan dyrke brakjorden til gavn for mange vildtarter se billede 8. Som udgangspunkt skal der hele tiden være plantedække på et brakareal. Dette skyldes et ønske om at hindre udvaskning af næringsstoffer fra brakmarken. Derfor findes der nøje beskrevne regler for, hvorledes plantedækket kan etableres forud for braklægningen, ligesom det er beskrevet, hvordan man kan ændre plantedækket på arealerne i braklægningsperioden. Den sidstnævnte situation drejer sig ofte om brakmarker, der har været tilmeldt på det samme areal flere år i træk. Plantedække ved spildfrø Et plantedække skabt af fremspirede spildfrø fra den tidligere afgrøde accepteres som tilstrækkeligt plantedække, hvis der forud for braklægningen har været en afgrøde, der giver et egentligt frøspild. Det kan eksempelvis være kornafgrøder. Efter afgrøder, der ikke giver frøspild, som eksempelvis roer og majs, kan der ikke etableres en spildfrøbrak i disse tilfælde skal der ved såning etableres et plantedække. 9 Frøproducerende afgrøder skal sås i blandinger. Såsæden vejes inden såning. Plantedække ved såning Der er rige muligheder for at anvende forskellige afgrøder og afgrødeblandinger, når man vil så afgrøder på brakjord. I praksis kan man så følgende: Græs: Græsarter må sås i renbestand på brakmarker. Græsarter i blanding med andre afgrøder. Eksempelvis kan man etablere en blanding af kløver og græs (højst 25 procent kløver). Frøblandinger: Man kan med fordel så blandinger af forskellige frøproducerende afgrøder på brakarealerne. Der er dog begrænsninger på, hvor meget der må udsås af den enkelte art. Hovedreglen er, at hver art højst må indgå i blandingen med 25 procent af den normale udsædsmængde. Sås frøblandinger i efteråret, skal der anvendes vinterfaste arter, så der findes et plantedække i vinterperioden. De lave udsædsmængder skal imødegå, at brakmarkerne får karakter af egentlige landbrugsafgrøder billede 9. Afgrøderne må jo ikke høstes eller på anden måde anvendes i landbrugsproduktionen. De frø, der produceres på brakarealerne, kommer således alene vildtet til gode. I forhold til småvildt er det ofte en fordel med lave udsædsmængder, da afgrøderne Afgrøde Normal udsædsmængde [kg/ha] Maks. udsædsmængde [kg/ha] Udsædsmængde [kg] Boghvede ,3 ha x 25 kg/ha = 7,5 Honningurt 10 2,5 0,3 ha x 2,5 kg/ha = 0,75 Havre ,3 ha x 30 kg/ha = 9,0 Hvidkløver 5 1,5 0,3 ha x 1,5 kg/ha = 0,45 Yderligere oplysninger om udsædsmængder for de forskellige afgrøder fås hos frøforhandlerne. 40 jæger 3 / 2005

7 derved bliver mere åbne og varierede end traditionelle landbrugsafgrøder. Udsædsmængde i blandinger I blandinger må de enkelte frøproducerende afgrøder som nævnt hver især indgå med maksimalt 25 procent af den normale udsædsmængde. Som beskrevet nedenfor gælder der dog specielle regler for bælgplanter. En afgrødeblanding, der er velegnet til fuglevildt, består af boghvede, honningurt, havre og hvidkløver. Hvis der eksempelvis skal tilsås et areal på 0,3 ha, er det i ovenstående skema vist, hvorledes man beregner den mængde frø af hver afgrøde, der skal i blandingen. Blanding med flere typer bælgplanter I ovenstående eksempel på en frøblanding er der kun anvendt én bælgplanteart. Der må gerne bruges flere bælgplanter i samme blanding, men i det tilfælde skal den maksimale udsædsmængde for hver af disse arter så blot reguleres efter antallet af bælgplanter. Hvis man forestiller sig, at der udover hvidkløver yderligere skal tilsættes lucerne (maksimal udsædsmængde 6,5 kg/ha) og lupin (maksimal udsædsmængde 32 kg/ha) bliver de regulerede udsædsmængder for bælgplanterne: TEMA BRAK Afgrøde Maks. udsædsmængde [kg/ha] Reguleret maks. udsædsmængde [kg/ha] Hvidkløver 1,5 3 bælgplanter i 1,5 kg/3 = 0,5 kg/ha Lucerne 6,5 blandingen 6,5 kg/3 = 2,2 kg/ha Lupin kg/3 = 10,7 kg/ha KENDSGERNINGER: Udsædsmængde Ved udsædsmængde forstås den mængde såsæd, der udsås af en given afgrøde. Udsædsmængden angives som regel i enheden kg såsæd pr. ha. I forbindelse med etablering af plantedække på udtagne arealer anvendes følgende to begreber: Ved normal udsædsmængde forstås den mængde af en afgrøde, det anbefales at så ved normal landbrugsproduktion. Maksimal udsædsmængde beskriver derimod den maksimale mængde såsæd, der ifølge brakreglerne må udsås pr. ha af den givne afgrøde på en brakmark. Den maksimale udsædsmængde af en afgrøde på en brakmark er som udgangspunkt lig med 25 procent af den normale udsædsmængde. For kornafgrøder gælder dog, at de sammenlagt højst må udsås i en mængde på 30 kg/ha, uanset om der er tale om en eller flere kornsorter. Bælgplanter er noget særligt I forbindelse med såning af afgrøder på brakmarker har bælgplanter en særlig status. På bælgplanternes rødder lever nogle bakterier, der optager kvælstof fra atmosfæren og binder det på en form, som planterne kan bruge som næringsstof. En ha kløvermark kan eksempelvis binde mange kg kvælstof. Af miljømæssige hensyn ønsker man ikke, at der skal tilføres for mange næringsstoffer til brakmarkerne, og derfor er der begrænsninger på, hvor stor en mængde bælgplanter der må sås. For at sikre vildtafgrødernes vækst er det dog en fordel, at der bliver tilført eksempelvis kvælstof. Det kan derfor anbefales at bruge den tilladte mængde bælgplanter sammen med andre afgrøder i de blandinger, der udsås. De mest anvendte bælgplanter på brakarealer er kløver, lucerne, lupiner og ærter se billede 10. reglerne om krydsoverensstemmelse er etablering og vedligeholdelse af plantedække på brakarealer, dvs. de regler, som er beskrevet i denne artikel. Hvis de beskrevne regler for etablering af plantedække overtrædes, risikerer landmanden at få reduceret sit støttebeløb. Hvor stor en del af støtten, der vil blive trukket, vil bero på en konkret vurdering på baggrund af overtrædelsens karakter og vil formentlig resultere i en reduktion på mellem 1 og 5 procent af støttebeløbet. Der er med andre ord god grund til at være opmærksom på at overholde de beskrevne regler om etablering af afgrøder, men da det kan gøres forholdsvis enkelt, bør det ikke afholde nogen fra at bruge brakmarkerne aktivt i vildtplejen. 10 Maksimal udsædsmængde: Ved dyrkning af eksempelvis solsikke er den normale udsædsmængde ca. 20 kg/ha. På brakarealer er den maksimale udsædsmængde 25 procent af dette, hvilket betyder, at der maksimalt må udsås en mængde svarende til 5 kg/ha. Hvis det areal, der skal tilsås, er 0,3 ha, må der højst anvendes 0,3 ha x 5 kg/ha = 1,5 kg solsikke. Løber landmanden en risiko? Med den nye landbrugsreform indføres der et nyt begreb i dansk landbrugspolitik, den såkaldte krydsoverensstemmelse. Krydsoverensstemmelsen betyder, at en landmand skal overholde en række forskellige regler for at modtage EU-støtte under enkeltbetalingsordningen, ellers kan støttebeløbet reduceres. Et af de områder, der falder inden for Bælgplanter, som eksempelvis lupin, skal sås med ekstra lave udsædsmængder. jæger 3 /

8 11 Brakmarken et stort spisekammer for hønsefugle og harer. Omlægning af plantedækket Et vigtigt redskab i terrænplejen på braklagte arealer er de nye muligheder for helt at omlægge det eksisterende plantedække. Ved omlægning menes, at der på et areal jordbearbejdes, etableres et såbed og efterfølgende sås en eller flere afgrøder for at fremme et nyt plantedække. Ved hjælp af omlægning kan en hel brakmark så at sige forvandles til én stor vildtager som vist på billede 11. Omlægning efterår For et braklagt areal løber udtagningsperioden fra 15. januar til 31. august. Skal det samme areal braklægges igen det følgende år, skal der være et plantedække på arealet senest den 1. oktober. I september måned er arealet med andre ord ikke omfattet af de sædvanlige begrænsninger, der gælder for brakarealer, og det er derfor muligt radikalt at ændre plantedækket i denne måned ved at sprøjte, pløje, gødske og udså nye afgrøder. Det er eksempelvis muligt at sprøjte kvikgræs ned for efterfølgende at etablere et nyt plantedække. De afgrøder, der udsås, skal være vinterfaste. Der må udsås græs i renbestand, græs i blanding med højst 25 procent kløver eller frøblandinger. Omlægning i september er ikke tilladt på arealer, der er tilmeldt en flerårig garantiaftale, eller på arealer, der er udtaget efter aftale med amtet i forbindelse med en MVJ-ordning. Omlægning forår Fra og med 2005 bliver det også muligt helt at omlægge plantedækket på brakmarker om foråret. I perioden 15. april til 30. maj er det tilladt at pløje det eksisterende plantedække ned og så en ny afgrøde. Som det er beskrevet ovenfor, kan der også i denne periode udsås græsarter i renbestand, græs i blanding med højst 25 procent kløver eller frøblandinger. Omlægningen er betinget af, at reglerne for slåning bliver overholdt. En slåning forud for omlægningen vil lette jordbearbejdningen betydeligt, men slåningen skal dog være påbegyndt inden 1. maj og fortsættes indtil jordbehandlingen. Det er ikke tilladt at sprøjte eller gødske i forbindelse med omlægning i forårsperioden. Muligheden for at omlægge plantedækket i forårsperioden gælder også arealer, der er tilmeldt en flerårig garantiaftale, men ikke arealer, der er udtaget efter aftale med amtet i forbindelse med en MVJordning. Hvor meget må omlægges? Der er ikke grænser for, hvor store dele af en brakmark der kan omlægges; det står frit for at omlægge hele eller kun dele af en brakmark, så længe det sker inden for de rammer, der er skitseret ovenfor. Med hensyn til maksimale udsædsmængder for de afgrøder, der benyttes, gælder reglerne beskrevet tidligere i dette tema. Eksempler på omlægning af plantedækket: Omlægning i september For hjortevildt og harer kan man med fordel etablere udlæg af kløvergræs. Normalt opnår man de bedste resultater med kløver, når den bliver udlagt om foråret eller i august. Der kan dog opnås gode resultater ved etablering af kløvergræs i den første halvdel af september. Det forudsætter, at man anvender en vinterafgrøde som dæksæd til at skærme for vind og frost i vinterperioden. I nedenstående eksempel fungerer rugen som dæksæd. Forslag til afgrøder: Vinterrug, 30 kg/ha. Alm. rajgræs, gerne en tetraploid og sent skridende sort, 20 kg/ha. Hvidkløver, gerne en småbladet sort, 1,5 kg/ha. Etabler et godt og jævnt såbed så tidligt som muligt i september. Om nødvendigt kan den eksisterende vegetation først slås og/eller nedvisnes. Den sene etablering stiller forholdsvis store krav til udførelsen. Ifølge oplysninger fra Dansk Landbrugsrådgivning kan en 42 jæger 3 / 2005

9 sådybde på ca. 1 cm sikre en hurtig og effektiv fremspiring på denne tid af året. Det følgende forår og sommer holdes arealet kortklippet. For hønsefugle og harer kan omlægning i september give både dækning og føde den efterfølgende sommer se billede 12. Etablering af en vinterafgrøde ved lav udsædsmængde om efteråret kommer til sin ret det følgende år på det tidspunkt, kyllingerne kommer til verden. Den lysåbne kornafgrøde giver mulighed for en rig bundflora, hvor kyllingerne kan finde insekter. Kornet er på dette tidspunkt så højt, at det giver fuglene dækning mod luftbårne fjender. Som kornafgrøde anbefales triticale, da den giver god dækning over en lang periode, men andre vinterafgrøder kan også bruges. Da der skal være tale om en frøblanding, skal der sås mindst én vinterfast afgrøde mere. Det kan eksempelvis være fodermarvkål. Forslag til afgrøder: Triticale, 30 kg/ha. Fodermarvkål, 1,25 kg/ha. Omlægning april-maj Det er en fordel i god tid at udvælge de arealer, der skal omlægges, da en forudgående slåning af arealet skal være gennemført første gang senest den 1. maj. Der stilles ikke krav om vinterfaste afgrøder, så afgrødevalget er mere frit. Nedenstående blanding giver masser af frø til fuglevildt. Det bliver en åben afgrøde, der lader lys slippe igennem, så der kommer en del enårigt ukrudt i bunden. Blandingen er velegnet på tørre og magre jorder. Afgrøder i blandingen: Boghvede, 25 kg/ha. Honningurt, 2,5 kg/ha. Havre (eller andre kornsorter), 30 kg/ha. Hvidkløver, 1,5 kg/ha. En blanding af fodermarvkål og gul sennep som vist på billede 13 giver frø, grøntføde og dækning til både hønsefugle og hjortevildt. Blandingen etableres normalt godt, fordi gul sennep vokser meget hurtigt i starten, mens fodermarvkålen udvikler sig langsommere og først på et senere TEMA BRAK tidspunkt tager over efter senneppen. Fodermarvkålen er flerårig og giver dermed dækning og føde i to-tre år. Afgrøder i blandingen: Fodermarvkål, 1,25 kg/ha. Gul sennep, 1,25 kg/ha En blanding af gul sennep og fodermarvkål producerer en attraktiv føde og giver hønsefuglene en vigtig dækningsmulighed i vinterhalvåret. KENDSGERNINGER: En lysåben kornafgrøde er et fremragende levested for småvildt både sommer og efterår. Forskellige ordninger forskellige muligheder En landmand skal hvert år tilmelde de arealer, der ønskes udtaget. Ofte ligger det udtagne areal placeret det samme sted år efter år, men i realiteten indgås der kun en aftale om, at arealet skal ligge det pågældende sted ét enkelt år herefter er situationen åben igen, og arealet skal tilmeldes på ny. Der findes dog nogle særlige ordninger, hvori udtagne arealer kan indgå. Udtagne arealer kan således tilmeldes en flerårig garantiaftale, hvor landmanden forpligter sig til at have det udtagne areal liggende fast det samme sted i op til fem år. På udtagne arealer, der er tilmeldt denne ordning, kan alle de tiltag, der er beskrevet i dette tema gennemføres på nær omlægning af plantedækket i september måned. Efter aftale med amtet kan udtagne arealer endvidere indgå i forbindelse med en såkaldt MVJ-ordning. På disse arealer gælder der helt specielle regler, som amtet kan give konkrete oplysninger om. jæger 3 /

10 Vildtstriber På en brakmark er det muligt at pløje eller fræse, harve og herefter så afgrænsede vildtagre, som på forskellig vis kan gavne vildtet. I forbindelse med lovgivningen om brakarealer omtales disse vildtagre formelt som vildtstriber. Ved hvert år at etablere vildtstriber på et brakareal er det muligt at øge mængden af føde i form af frø, insekter og grønne plantedele til gavn for markvildtet se billede 14. Vildtstriber var tidligere det eneste og bedste bud på at få etableret egentlige vildtagre på brakmarker. Men de nye muligheder for at omlægge plantedækket vil i nogen grad overflødiggøre reglerne for anlæg af vildtstriber. Omlægningen kan jo dække et betydeligt større areal. Men hvis man ønsker at anlægge vildtagre uden for de tidspunkter, hvor omlægningen er tilladt, kan det dog stadig være aktuelt at følge reglerne for etablering af vildtstriber. Afgrøder og mængder Vildtstribernes samlede areal må maksimalt udgøre 10 procent af den enkelte brakmarks totale areal. De enkelte vildtstriber må højst være seks meter brede og skal ligge med en indbyrdes afstand af mindst seks meter. Der skal sås efter jordbearbejdning. I vildtstriberne må afgrøder, der anvendes i landbrugsproduktion, højst sås med 25 procent af den normale udsædsmængde, uanset om det er i ren bestand eller i blandinger. Som eksempler på landbrugsafgrøder kan nævnes korn, majs, boghvede, oliehør, gul sennep, raps, solsikke og hestebønne. Arter, der normalt ikke bruges i landbrugsproduktion, må sås i renbestand og fuld udsædsmængde i vildtstriber. Reglen om begrænset brug af bælgplanter gælder dog stadig. Som eksempel på arter, der ikke bruges i landbrugsproduktion, kan nævnes: honningurt, rørgræs, hirse (Tanka Milletmix) og fodermarvkål. Ønsker man at etablere vildtstriber om efteråret, skal der bruges vinterfaste plantearter. Hvis man ønsker at blande bælgplanter i, må de sammenlagt ikke udgøre mere end 25 procent af blandingens samlede antal frø. Som eksempel på bælgplanter kan nævnes: kløver, lucerne, ærter, vikker, kællingetand og sneglebælg. På økologiske jordbrug må man uanset ovenstående anvende over 25 procent kløver. Samtidig skal man være opmærksom på, at der skal anvendes certificeret økologisk udsæd, hvis sådant kan købes. Tips til etableringen Såbedet klargøres ved pløjning og harvning. Såning kan foretages ved håndkraft eller med maskine. Såning med håndkraft er en hurtig løsning, hvis arealerne er små og ligger spredt, som vist på billede 15. Resultatet er afhængigt af, hvilke afgrøder der sås, da det kan være et problem, at store frø ikke kommer langt nok ned i jorden, når der sås med håndkraft. Skal der kun sås en mindre portion frø, er det godt at blande disse med eksempelvis sand, så man lettere kan fordele frøene på hele arealet se billede 16. Efter såningen er det en fordel at bringe frøene i god kontakt med jorden ved tromling se billede 17. Hvis man ikke har en tromle, kan det i en hurtig vending klares ved nogle gange at køre frem og tilbage med en bil på det nysåede areal. 14 Ved at anvende toårige afgrøder i de blandinger, der sås, forlænges vildtstribens effekt yderligere et år. På billedet ses en to år gammel afgrøde af gul stenkløver og stauderug. 44 jæger 3 / 2005

11 15 TEMA BRAK 16 Såning med håndkraft er en god og effektiv løsning på mindre arealer. 17 Skal der kun sås en mindre mængde frø, er det godt at blande disse med eksempelvis sand. Det letter såningen betydeligt. Det er en god idé at tromle jorden efter såning. KENDSGERNINGER: Brak og hønsefugle Hvis I virkelig ønsker at gøre noget for at forbedre forholdene for hønsefugle på en ejendom, er der tre ting, I skal tænke på, når I gennemfører terrænpleje, og det er: insekter, insekter og insekter. Sådan lød budskabet fra den engelske herregårdsjæger Gerald Grey, da et hold danske vildtforvalterelever fra Vildtforvaltningsskolen i sommeren 2003 besøgte det ha store gods Hillborough Estate i Norfolk, England. Og Gerald Grey og hans kolleger i England har noget at have deres påstande i. Mange års forskning og praktisk arbejde har gjort englænderne førende inden for udvikling af metoder til terrænpleje for hønsefugle på moderne landbrugsejendomme. Resultaterne i form af større småvildtbestande på ejendommene er imponerende. Det er i høj grad udtagne arealer, englænderne bruger til at gennemføre den terrænpleje, der skal til for at opfylde vildtets livskrav. Det samme kan gøres herhjemme. jæger 3 /

12 Isåning i eksisterende plantedække 18 På et udtaget areal skal plantedækket være etableret 14 dage efter høst eller senest den 1. oktober. Efter den. 1. oktober og i forårsmånederne er det tilladt at så afgrøder i det eksisterende plantedække, uden at der forudgående er lavet et egentligt såbed. Isåning må gennemføres på en hel eller dele af en brakmark. 20 Stubharven er et udmærket redskab til at bryde det eksisterende plantedække. To metoder Isåning er en let og billig måde at få sået afgrøder i en brakmark. På grund af det eksisterende plantedække er konkurrencen om vand og næringsstoffer dog hård, så resultatet i form af spiringsprocenten af de isåede afgrøder er sjældent imponerende. En del af afgrøderne kommer dog oftest igennem, og sammen med disse spirer en del enårige urter, hvilket er en klar sidegevinst ved jordbehandlingen. En fremspiring fra jordens frøpulje kan være mål nok i sig selv. Der er to muligheder at vælge imellem; enten sår man med såmaskinen direkte i det eksisterende plantedække, eller også foretager man en lettere jordbehandling inden såningen. Den sidste løsning vil oftest være at foretrække, da et kompakt plantedække kan gøre det meget vanskeligt at så direkte med maskinen. Vælger man den sidste løsning, skal man være opmærksom på, at det eksisterende plantedække ikke må ødelægges totalt ved jordbehandlingen. Derfor må der ikke bruges hverken en plov eller fræser, men derimod gerne en stubharve til at bryde plantedækket. Der skal sås efter harvning. På billede 18 ses resultatet af en stubharvning med efterfølgende isåning af vildtafgrøder. På den afbildede brak er græspelsen brudt, og den isåede honningurt er godt på vej. Samtidig ses en del enårige urter blandt andet fuglegræs, hvidmelet gåsefod og pileurt. Tips til isåningen Jordbearbejdningen lettes betydeligt, hvis brakarealets vegetation er slået som vist på billede 19. Hvis der skal sås efter 1. maj, bør man være opmærksom på at holde arealet kortklippet fra før 1. maj hvis man da vil slå før isåningen. Det eksisterende plantedække kan brydes ved harvning. Som det ses af billede 20, skabes der ikke et ideelt såbed, men det kan godt lade sig gøre at få etableret en vildtafgrøde. Der sås direkte i det brudte plantedække. Konkurrencen mellem vildtafgrøderne og de eksisterende planter er hård. Vildtafgrødernes succes kan dog hjælpes på vej ved at vælge de rette afgrøder. Afgrøder som gul sennep, honningurt og boghvede har normalt en så hurtig og aggressiv vækst, at de er i stand til at konkurrere med eksempelvis en stubharvet kvikgræs. For isåningen gælder de regler, der er skitseret i afsnittet om frøblandinger: Alle arter må maks. udsås med 25 procent af normal udsædsmængde kornarterne dog sammenlagt med højst 30 kg/ha. Bælgplanter må sammenlagt udsås i en mængde, der udgør 25 procent af blandingens frø. Resultatet bliver ofte et plantedække bestående af græs, isåede afgrøder og enårige ukrudtsarter. Såning i det eksisterende plantedække er en nem måde at få frembragt planter, som harer og hønsefugle har glæde af. 19 Græsarealet er gjort parat til harvning. Det letter arbejdet, hvis arealet slås før jordbearbejdningen, men i så fald skal slåningen begyndes før den 1. maj, hvis der skal sås senere end dette tidspunkt. 46 jæger 3 / 2005

13 21 TEMA BRAK Slåning er med til at skabe variation på en større brakmark. Slåning Et meget værdifuldt og enkelt terrænplejetiltag er konsekvent at slå dele af brakarealet. Tætklippede områder i brakken producerer et vigtigt fødetilbud i kraft af den vegetation, der spirer frem efter slåning. Den har nemlig et højere og lettere omsætteligt indhold af næringsstoffer end den ældre vegetation. Ved systematisk at holde dele af brakarealet kortklippet sikres således et udbud af frisk græs, kløver og urter, som eksempelvis harer og råvildt sætter pris på hen over sommeren. Desuden overvintrer græs, der slås jævnligt, bedre end græs, der ældes. En stor del af hønsefuglenes føde i vinterhalvåret består af græs og kløver. Denne type græs giver dermed vildtet et godt fødetilskud igennem vinteren. Ud over at producere føde sikrer de 22 kortklippede arealer, at hønsefuglenes kyllinger og harekillinger altid kan finde steder at tørre sig, hvis de er blevet våde. De kortklippede arealer kan altså have samme funktion som barjordsstriber. Som det ses på billede 21 medvirker slåning til at skabe en værdifuld variation på brakmarken. Slå hvornår? Gennemførelse af slåningen kræver dog lidt planlægning. Man er selv herre over, hvor stor en del af brakmarken der skal slås, men derimod er der nogle præcise regler for slåtidspunkter, der skal overholdes. Hvis man ønsker at slå i maj og juni, skal plantedækket ifølge reglerne holdes tæt slået i hele denne periode, så vildtets æg og yngel ikke risikerer at gå til ved slåningen se billede 22. I maj og juni må man således ikke påbegynde slåning på dele af en brakmark, der ikke allerede er holdt kortklippede. Efter den 1. juli må man ifølge reglerne gerne slå den del af brakken, der ikke tidligere er blevet slået. Men af hensyn til de jordrugende fugle, der kan ligge på rede i juli måned, kan det anbefales at trække denne slåning så langt hen på sommeren som muligt gerne til midten af august. Slåning se billede 23 af dele af en brakmark er en god og billig terrænplejeforanstaltning. Det gælder om at komme tidligt i gang gerne før fuglene begynder æglægningen i april. Herefter holdes de slåede arealer korte, indtil vækstsæsonen slutter. Derved skabes det bedste fødeudbud, og risikoen for at skade vildtet ved slåning er minimal. 23 Slåning er en enkel og effektiv form for terrænpleje. KENDSGERNINGER: Brak langs skovkant. Hjortevildt og harer vil i høj grad kunne få glæde af den føde, som produceres på kortklippede brakmarker, der ligger op til skov. jæger 3 / 2005 Harer Jagtudbyttet af harer er faldet drastisk de senere årtier. Der findes formentlig flere forklaringer på de problemer, harebestanden befinder sig i. En af de udbredte teorier peger på, at harerne oplever sultproblemer i sommerhalvåret. En hare lever af friske grønne skud fra afgrøder, urter og græsser. Når kornafgrøderne begynder at ældes hen over sommeren, bliver de uinteressante som føde for harer, og frem til vinterafgrøderne spirer, mangler alternativerne ofte. Derfor handler terrænpleje for harer i høj grad om at sikre et tilstrækkeligt udbud af friske grønne planter i sommerperioden. 47

14 Valg af afgrøder Så er der serveret! Hare i brakstribe, der indeholder hvidkløver, alm. rajgræs og en masse friske grønne ukrudtsplanter. I det følgende beskrives en række afgrøder, der med et godt resultat kan anvendes på brakarealer. De angivne normale udsædsmængder bygger på oplysninger fra DLF Trifolium. DLF-koncernen er verdens største producent af kløver- og græsfrø. Firmaet markedsfører desuden en lang række forskellige vildtafgrøder. Føde til hjortevildt og harer: Hvidkløver Hvidkløver er en flerårig plante, der er særdeles velegnet til hjortevildt og harer. Kan med fordel slås jævnligt igennem vækstsæsonen. Til afgræsning bør vælges en småbladet hvidkløver, eksempelvis sorten Nanouk fra DLF Trifolium. Det er en forholdsvis vinterfast og varig bælgplante. Udsædsmængde: 6-10 kg/ha. Brak: maks. 1,5 kg/ha skal dog nedsættes, hvis der anvendes flere bælgplantearter. Blodkløver Blodkløver er en enårig plante evt. overvintrende cm høj. Udvikles hurtigt, hvis temperaturforholdene er gode. Ringe værdi som dækning. Bælgplante. Udsædsmængde: kg/ha. Brak: maks. 6,5 kg/ha skal dog nedsættes, hvis der anvendes flere bælgplantearter. Lucerne Lucerne trives bedst på dybmuldede jorder med middelt til højt reaktionstal. Lucerne kan være vanskelig at etablere, da den starter langsomt. Ideel som foder til hjortevildtet. Kan med fordel etableres som udlæg f.eks. i havre. Lucerne er meget velegnet på tørre lokaliteter, da dens rodnet er meget dybtgående. Bælgplante. Udsædsmængde: kg/ha. Brak: maks. 6,5 kg/ha skal dog nedsættes, hvis der anvendes flere bælgplantearter. Vinterrug Vinterrug er en særdeles god afgrøde til harer og hjortevildt. Vinterrugen sås i september og fremstår som en attraktiv fødekilde vinteren igennem. Let at etablere. Udsædsmængde: 150 kg/ha. Brak: maks. 30 kg korn/ha. Alm. rajgræs Alm. rajgræs er den mest velegnede græsart til at producere grøntfoder til hjortevildt og harer. Der kan med fordel vælges tetraploide sorter, der skrider sent (sildige sorter). Overvintrer normalt godt. Slåning igennem vækstsæsonen øger foderværdien. Udsædsmængde: kg/ha. Timothé Timothé er en velegnet græs til hjortevildt og harer. Overvintrer normalt godt. Slåning i hele vækstsæsonen og mindst én gang i august øger foderværdien. Giver en god dækning. Bruges også til at så ud på insektvolde. Udsædsmængde: kg/ha. Turnips Turnips er en enårig roe, der er god som vinterføde til hjortevildtet. Den af roerne, der overvintrer bedst. Gror på alle jordtyper. Udsædsmængde: 2 kg/ha. Brak: maks. 0,5 kg/ha. Dækning til fuglevildt: Hundegræs Hundegræs giver en god dækning. Bruges til at så ud på insektvolde. Udsædsmængde: kg/ha. Stenkløver Stenkløver er toårig. Bliver 50 cm høj det første år, og 150 cm det næste år. Meget nøjsom, robust afgrøde. Moderat dækning. God til bier og insekter. Bælgplante. Udsædsmængde: 5 kg/ha. Brak: maks. 1,5 kg/ha skal dog nedsættes, hvis der anvendes flere bælgplantearter. Stauderug Stauderug er toårig. Er første år en god dækafgrøde, der står som et grønt saftigt tæppe hele vinteren. Andet år sætter den frø og bliver op til 150 cm. Udsædsmængde: kg/ha. Brak: maks. 30 kg korn/ha. 48 jæger 3 / 2005

15 TEMA BRAK En lang række vildtafgrøder kan anvendes til at skabe fødemuligheder for råvildt uden for skoven. Fodermarvkål Fodermarvkål giver god dækning hele året og fungerer som grøntføde i vinterperioden. Trives på alle jordtyper, men på let jord risikerer man, at fodermarvkålens rødder ikke får ordentligt fat i den lette/løse jord, og derved vælter planten. Fodermarvkål hører til de korsblomstrede og kan derfor få kålbrok. Dette kan forebygges ved ikke at dyrke korsblomstrede afgrøder det samme sted flere år i træk. Udsædsmængde: 5 kg/ha. Brak: maks. 1,25 kg/ha. Føde til fuglevildt: Korn: byg, hvede, rug, havre og triticale. En tynd udsåning af disse kornsorter giver gode forhold for fremspiring af enårige ukrudtsarter og dermed skabes et rigt insektliv. Kornafgrøden giver frøføde samt dækning sommer og efterår. Et godt og billigt valg. Udsædsmængde: På brak må der sammenlagt maks. sås 30 kg korn/ha uanset om der er tale om en eller flere kornsorter. Gul sennep Gul sennep er korsblomstret se ovenfor vedrørende risiko for kålbrok. Gul sennep har meget sikker etablering på brakarealer. Er meget konkurrencestærk. Egner sig til eftersåning af mislykkede vildtagre. Giver god frøføde. Visner hurtigt ned ved jæger 3 / 2005 Vildtafgrøderne kan med fordel sås i blandinger. Mislykkes en afgrøde, kan de andre tage over. frost, men ligger herefter ofte i tuer, der giver dækning i et stykke tid. Udsædsmængde: 5 kg/ha. Brak: maks. 1,25 kg/ha. Boghvede Boghvede giver god føde til fuglevildtet. God etableringsevne på brak. Det er vigtigt med en høj jordtemperatur (>10º C) på såtidspunktet. Trives også godt på lettere jord. Honningurt er en fremragende vildtafgrøde på brakjord. Den har en sikker etablering og den producerer frø til fuglevildt. Udsædsmængde: 100 kg/ha. Brak: maks. 25 kg/ha. Honningurt Honningurt giver god dækning i starten af vækstperioden. Kan bruges som dækafgrøde. Giver god frøføde til hønse- og småfugle. Honningurt bruges en del som nektar/foderafgrøde til bier. Slår alt andet fejl, er honningurt et godt bud på en afgrøde, der kan redde vildtageren. Udsædsmængde: 10 kg/ha. Brak: maks. 2,5 kg/ha. Solsikke Solsikker trives på alle jordtyper. Producerer masser af føde til hønse- og småfugle. Man skal vælge en lav sort, da høje sorter nemt vælter. Udsædsmængde: 20 kg/ha. Brak: maks. 5 kg/ha. 49

16 KENDSGERNINGER: Links/yderligere oplysninger: Danmarks Jægerforbund, Kalø: tlf Det lokale landbocenter. Den lokale vildtkonsulent. Det lokale statsskovdistrikt kan evt. findes på Den lokale skovdyrkerforening eller Hedeselskabet. Direktoratet for FødevareErhverv er myndighed på området. Oplysninger er tilgængelige på og Landbrugslovgivning i et vadested Da den nye landbrugsreform er ved at træde i kraft, bliver en række love og vejledninger skrevet på ny. Således også de, der vedrører udtagne arealer. Det nærværende tema er udarbejdet på baggrund af oplysninger fra Direktoratet for FødevareErhverv. Fremkommer der ændringer i forhold til de oplysninger, der gives her, følges det naturligvis op i Jæger. Lær mere om brak og nonfood I Danmarks Jægerforbund arbejdes der løbende med terrænpleje på udtagne arealer. På Kalø Gods gennemføres en betydelig del af terrænplejen på udtagne arealer. Gennem kurser på Vildtforvaltningsskolen og de kurser, som Jægerforbundet tilbyder at afholde lokalt gennem den rullende afdeling, er det muligt at få opdateret sin viden om mulighederne. Ved henvendelse til Danmarks Jægerforbund, Kalø, kan der også arrangeres besøg på demonstrationsarealerne på Kalø Gods. Hvordan kommer man i gang? Tag en snak med landmanden om mulighederne. Få et overblik over, om der findes specielle typer af udtaget jord på ejendommen, så du er sikker på, hvilke begrænsninger der er i arbejdet. Brug de muligheder, der er beskrevet i dette hæfte, og få eventuelt konsulentbistand, hvis du er i tvivl. Undersøg, om det er muligt at inddrage naboerne i projektet. Der kan let være stordriftsfordele at hente. Nyd at lægge arbejde i sagen og høst forhåbentlig frugten af arbejdet senere. 50 jæger 3 / 2005