Folkeskolens afgangsprøve Maj 2008 Biologi - facitliste

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Folkeskolens afgangsprøve Maj 2008 Biologi - facitliste"

Transkript

1 Folkeskolens afgangsprøve Maj /23 B3

2 Indledning De levende organismer og deres miljø i Grønland Livsbetingelser og levevilkår i Grønland er meget forskellige fra de danske. I Grønland, som er verdens største ø, bor befolkningen langs dele af Grønlands kyster, da næsten hele øen er dækket af indlandsis. 2/23 B3

3 Opgave 1 / 20 For at kunne holde varmen på lange ture ud over havisen skal den medbragte mad være meget energirig. Fødevare Protein pr. 100 g Fedt pr. 100 g Kulhydrat pr. 100 g Energibar Kød (hakket lam) Kød (lammekølle) Spæk (hval) Energidrik (dåse) Brug oplysningerne i tabellen til at tage stilling til nedenstående udsagn, som alle handler om 100 g fødevarer. Sæt et X i hver linje. Sæt 4 X. Rigtigt Forkert Energidrik kan frigive mindst energi pr. 100 g Energibar kan frigive mest energi pr. 100 g Spæk kan frigive lige så meget energi pr. 100 g som energibar Hakket lam kan frigive mere energi pr. 100 g end lammekølle 3/23 B3

4 Opgave 2 / 20 Når mennesker udfører fysisk arbejde, har de brug for energi, som bliver frigjort i cellernes mitokondrier. Hvilket stof skal transporteres ind i mitokondrierne, så energien kan frigøres? Sæt et X. Der er 5 svarmuligheder. Kuldioxid (CO 2 ) Kvælstof (N 2 ) Ilt (O 2 ) Svovldioxid (SO 2 ) Metan (NH 4 ) 4/23 B3

5 Opgave 3 / 20 Fødevarer består hovedsageligt af proteiner, kulhydrater og fedtstoffer. Når vi spiser fødevarerne, bliver de i tarmkanalen nedbrudt til mindre dele (byggesten). Indsæt ord i de tomme felter, så sætningerne bliver korrekte. Angiv med streger, hvilke svarmuligheder der danner de to korrekte sætninger. fedtsyrer er byggesten i fedtstoffer. Fedtstoffer anvendes for eksempel som dele af cellernes cellemembraner. proteiner energi monosakkarider aminosyrer cellemembraner fedtsyrer fedtenzymer 5/23 B3

6 Opgave 4 / 20 Næringsstoffer fra maden transporteres rundt i menneskets krop med blodet. Hvorfra optages næringsstofferne i blodet? Sæt et X. Der er 5 svarmuligheder. Fra tyktarmen Fra nyrerne Fra spiserøret Fra tyndtarmen Fra musklerne 6/23 B3

7 Opgave 5 / 20 Tidligere har der i Grønland været alvorlige udbrud af bakteriesygdommen tyfus. Også polio, som skyldes en virus, har været udbredt. Tag stilling til følgende udsagn. Sæt et X i hver linje. Sæt 5 X. Rigtigt Forkert Kroppens immunforsvar kan angribe poliovirus Poliovirus gøres passiv af cellens mitokondrier Antistoffer kan uskadeliggøre poliovirus Hvide blodceller angribes af kroppens antistoffer Tyfusbakterier kan blive ædt af hvide blodceller 7/23 B3

8 Opgave 6 / 20 Menneskets nervesystem består af mange nerveceller, som styrer organismen ved hjælp af nervesignaler. Hvordan sendes signaler af sted gennem nervesystemet? Sæt et X. Der er 5 svarmuligheder. I form af lymfevæske I form af fedtsyrer I form af elektriske impulser I form af antistoffer I form af hormoner 8/23 B3

9 Opgave 7 / 20 Mange grønlandske børn lider af betændelser, som ikke altid kan behandles med antibiotika. Det skyldes, at der er blevet udviklet resistens. Tag stilling til de følgende udsagn. Sæt et X i hver linje. Sæt 5 X. Rigtigt Forkert En resistent bakterie kan tåle virkningen af antibiotika Resistens betyder, at menneskecellerne kan tåle antibiotika Bakterier kan udvikle resistens over for antibiotika Resistente bakterier kan leve af alle slags antibiotika Antibiotika ødelægger alle former for virus 9/23 B3

10 Opgave 8 / 20 Der har været flere udbrud af syfilis i Grønland, se kurven. Syfilis er en seksuelt overført bakteriesygdom. Hvad kan være sandsynlige forklaringer på udviklingen af syfilistilfælde fra 1988 og frem til 2001? Sæt et X i hver linje. Sæt 5 X. Rigtigt Forkert Kvinderne bruger efter 1988 minipiller som prævention Alt drikkevand bliver efter 1988 kogt i 15 minutter Siden 1988 har alle huse fået indlagt brusebad En effektiv behandling med antibiotika er indført i 1988 Salget af kondomer er efter 1988 steget meget 10/23 B3

11 Opgave 9 / 20 I Grønland optrådte sygdommen mæslinger først for alvor i 1950 erne, hvor mange voksne døde. Nu er næsten alle grønlændere vaccineret mod mæslinger. Hvilke af nedenstående indsprøjtninger kan virke som vaccine mod mæslinger? Sæt et X. Der er 5 svarmuligheder. En indsprøjtning med vitaminer En indsprøjtning med svækket virus En indsprøjtning med umættede fedtsyrer En indsprøjtning med antibiotika mod bakterier En indsprøjtning med hvide blodlegemer 11/23 B3

12 Opgave 10 / 20 Her ser du billeder af to forskellige organismer fra Grønland: en moskusokse og en grønlandsk kodriver. Nedenfor er tre tegninger af celler fra disse to organismer og af en bakteriecelle. Tegning 1 Tegning 2 Tegning 3 Sæt kryds i Rigtigt eller Forkert ud for hver af nedenstående sætninger. Sæt et X i hver linje. Sæt 4 X. Rigtigt Forkert Tegning 1 forestiller en celle fra moskusokse Tegning 3 forestiller en celle, der kan lave respiration Tegning 3 forestiller en celle, der kan lave fotosyntese Tegning 2 forestiller en celle fra grønlandsk kodriver 12/23 B3

13 Opgave 11 / 20 I nogle områder af Grønland lever der rensdyr, som en stor del af året græsser i fjeldet. Der må ikke være for mange rensdyr i et område, da der skal være føde nok til alle dyrene. Hvad kan der ske, hvis der er for mange rensdyr i et område? Sæt et X i hver linje. Sæt 5 X. Rigtigt Forkert Der bliver mangel på føde, og rensdyrene spiser i stedet myggelarver Ved overgræsning vil mange vilde planter forsvinde Ved mangel på føde vil rensdyrene søge sammen og gå i hi Jorden kan blæse væk, hvis den ikke er dækket af vegetation Alle blade på små træer vil blive spist, så træerne risikerer at dø 13/23 B3

14 Opgave 12 / 20 I havet ud for Grønland findes organismer, som indgår i følgende fødenet. (Figurer fra: Erik W. Born m.fl. (red.) Grønlandsøkologi. Grønlands miljø- og naturforvaltning (Nuuk 1999).) Hvad kan være årsag til, at mængden af vandlopper et år bliver mindre, end den plejer? Sæt svaret ind i den tomme boks, så sætningen bliver rigtig. Angiv med en streg, hvilken svarmulighed der passer i sætningen. Flere fiskelarver kan være årsag til, at mængden af vandlopper et år bliver mindre. ciliater A cilliater B fiskelarver planteplankton 1 planteplankton 2 planteplankton 3 14/23 B3

15 Opgave 13 / 20 Fiskeri er et vigtigt erhverv i Grønland. For at undgå overfiskning bestemmer Hjemmestyret, hvor meget der må fanges af forskellige populationer af fiskearter. En population er en gruppe af organismer af samme art i et område. Hvad kan der ske, hvis en population bliver overfisket? Sæt et X. Der er 5 svarmuligheder. Alle hunnerne forsvinder fra populationen Populationen af fisk risikerer at gå til grunde Kun de kønsmodne fisk i populationen overlever Størrelsen af populationen vil vokse år for år Populationen vil kun bestå af voksne fisk 15/23 B3

16 Opgave 14 / 20 Dyrene i Grønland er tilpasset et klima med meget lave vintertemperaturer. Pattedyrenes pels og fedtlag (spæk) er eksempler på sådanne tilpasninger. Hvad kan den viste forsøgsopstilling bruges til at undersøge? Sæt et X. Der er 5 svarmuligheder. Om spæk isolerer i vand Om pels isolerer i vand Om spæk og pels isolerer i luft Om pels eller spæk isolerer bedst Om pels eller spæk isolerer bedst i vand 16/23 B3

17 Opgave 15 / 20 I Grønland kan man finde mange miljøgifte, for eksempel stoffet PCB, som er transporteret dertil fra Europa, Nordamerika og Asien. Man kan normalt finde disse miljøgifte i fedtvævet i fødekædens led. Eksempel på fødekæde: (Figurer fra: Erik W. Born m.fl. (red.) Grønlandsøkologi. Grønlands miljø- og naturforvaltning (Nuuk 1999).) I hvilke organismer kan der forventes at være den største koncentration af miljøgifte pr. gram fedt? Sæt et X. Der er 5 svarmuligheder. I småtorsk I mallemukker I encellede planktondyr I alger I vandlopper 17/23 B3

18 Opgave 16 / 20 Overvej for hvert udsagn, om det kan undersøges naturvidenskabeligt eller om der et tale om en holdning. Sæt et X i hver linje. Sæt 5 X. Kan undersøges naturvidenskabeligt Er udtryk for en holdning Et højt indhold af tungmetaller i mennesker betyder nedsat frugtbarhed Der er flere plantearter i Grønland end i Indien Det er forkert at slå isbjørne ihjel med rifler Planterne i Grønland er typisk smukke og har flotte farver Det er en god idé at udnytte jernforekomster i Grønland 18/23 B3

19 Opgave 17 / 20 Kvanefjeld i Sydgrønland (i baggrunden). (Foto: Flemming Pagh Jensen 2007.) Der kan være risiko for flere mutationer i et område med udvinding af uran. Kvanefjeld er et område med store forekomster af uran og sjældne mineraler. Hvorfor kan der være øget risiko for mutationer i et område med udvinding af uran? Indsæt den rigtige svarmulighed i boksen. Angiv med en streg, hvilken svarmulighed der passer i sætningen. Der kan være øget risiko for mutationer, fordi der er en høj radioaktivitet i området. det bliver meget varmt i uranminer der er en høj radioaktivitet i området uran reflekterer lys ozonlaget ødelægges af uran minedrift skaber huller til Jordens indre 19/23 B3

20 Opgave 1 / 20 Opgave 18 / 20 Ved Isua i Grønland er der fundet fossiler af nogle af de tidligste organismer, der har lavet fotosyntese for mere end 3 milliarder år siden. Verdens ældste sediment ved Isua i Grønland. (Foto: Minik Rosing, httisktp:// Hvilken kemisk forbindelse har de nævnte organismer haft brug for til at lave fotosyntese? Sæt et X. Der er 5 svarmuligheder. Ilt (O 2 ) Metan (CH 4 ) Vand (H 2 O) Neon (Ne) Kvælstof (N 2 ) 20/23 B3

21 Opgave 19 / 20 Sæler er pattedyr, der ånder med lunger. De kan dykke ned på store dybder i havet og kan være neddykkede i lang tid. Hvordan kan sæler få ilt (O 2 ) til deres respiration uden at kunne komme til overfladen i meget lang tid? Sæt kryds ved den rigtige forklaring. Sæt et X. Der er 5 svarmuligheder. Sæler kan bruge nitrogen (N 2 ) til deres respiration, når de har opbrugt ilten (O 2 ) i deres blod Sæler kan ved dykning på store dybder fylde lungerne med vand og optage ilt (O 2 ) fra vandet Sæler, kan optage store mængder ilt (O 2 ), fordi de mangler hæmoglobin i deres blodceller Sæler kan binde store iltmængder (O 2 ) i muskelcellerne og har en stor mængde blod i forhold til deres vægt Sæler frigiver ilt (O 2 ) fra forbrændingen i cellerne, som de kan bruge til respiration, når de dykker 21/23 B3

22 Opgave 20 / 20 Grønland har en kort sommer med forholdsvis lave temperaturer. Vinteren er lang og meget kold. Planterne i Grønland er tilpasset disse forhold. Hvilke af nedenstående udsagn fortæller om planters tilpasninger til livsbetingelserne i Grønland? Sæt et X i hver linje. Sæt 5 X. Rigtigt Forkert Planterne er så lave, at de ikke når op over sneen om vinteren Der vokser flest enårige planter Planterne vokser tæt ved jordoverfalden, hvor temperaturen er højest Bladene sidder højt på stænglen og er store De fleste planter er tilpasset til at vokse på indlandsisen 22/23 B3

23 Pointoversigt Opgavens nummer Point i alt Antal items Point ved antal rigtige Opgave ,5 5 Opgave Opgave ,5 5 Opgave Opgave Opgave Opgave Opgave Opgave Opgave ,5 5 Opgave Opgave Opgave Opgave Opgave Opgave Opgave Opgave Opgave Opgave I alt /23 B3

Folkeskolens afgangsprøve December 2008 Biologi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2008 Biologi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2008 1/23 B4 Indledning Levende organismer - og Sydamerika I Sydamerika findes både regnskov, floder, høje bjergkæder, vidstrakte græssletter og lange kyststrækninger.

Læs mere

NATURFAG Biologi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Biologi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Biologi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 009/10 Foto: Jaakunnguaq Skade Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Energi Opgave 1.1 For at holde varmen på lange

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste 1/23 B4 Indledning Pattedyr Pattedyrs krop består af levende celler. Blandt andet chimpanser, heste og mennesker hører til pattedyrene. Cellerne

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 B3 Indledning Mennesket Menneskets krop består af forskellige organer, som er opbygget af levende celler. Organerne er afhængige af hinanden og påvirker hinanden

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Biologi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Biologi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 B3 Indledning Livsbetingelser og global opvarmning Klimaet på Jorden er under forandring. De mange menneskelige aktiviteter påvirker efterhånden temperaturen i et

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2005 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2005 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2005 Biologi Facitliste 1/22 Opgave 1 / 21 (Opgaven tæller 5 %) En sø vil hele tiden udvikle og forandre sig. Her er 5 tegninger af en sø på 5 forskellige udviklingstrin.

Læs mere

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven BIOLOGI

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven BIOLOGI Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9 9.-klasseprøven BIOLOGI Maj 2016 B1 Indledning Rejsen til Mars Det er blevet muligt at lave rumrejser til Mars. Muligheden for bosættelser

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B3

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B3 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012 B3 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B3 afgangsprøver maj 2012 Sæt 3 Levende organismers udvikling og livsytringer

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve August 2007 1/23 B5 Indledning Den danske skov Ca. 12 % af Danmarks areal er dækket af skov. Det mest almindelige skovtræ er rødgran. Det skyldes, at de danske skove er produktionsskove,

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Biologi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Biologi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 B4 Indledning Ozon, temperaturstigning og levende organismer Mennesker og andre levende organismer er meget afhængige af de vilkår, som hersker på Jorden. I de seneste

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B4

Folkeskolens afgangsprøve December 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B4 Folkeskolens afgangsprøve December 2012 B4 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B4 afgangsprøver december 2012 Sæt 4 Evolution og udvikling Det er cirka

Læs mere

Eksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1

Eksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1 Eksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1 HF og VUC Nordsjælland. Helsingørafdelingen Lærer: Lisbet Heerfordt, Farumgårds Alle 11, 3520 Farum, tlf. 4495 8708, mail: lhe@vucnsj.dk.

Læs mere

6. Livsbetingelser i Arktis

6. Livsbetingelser i Arktis 6. Livsbetingelser i Arktis Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Arktis er den del af den nordlige halvkugle, hvor gennemsnitstemperaturen i den varmeste måned (juli) er under 10 12 C. På figur

Læs mere

FP9 BIOLOGI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B2. 9.-klasseprøven. December 2015

FP9 BIOLOGI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B2. 9.-klasseprøven. December 2015 FP9 9.-klasseprøven BIOLOGI December 2015 B2 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B2 Indledning Menneskets krop og sundhed Gennem millioner af år har

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2009 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B3 Indledning Vandløb i Danmark Mindre end 2.000 km af Danmarks ca. 64.000 km

Læs mere

Eksamensspørgsmål Biologi C - sygeeksamen den 19. december 2013 Hold: 3bbicfh2

Eksamensspørgsmål Biologi C - sygeeksamen den 19. december 2013 Hold: 3bbicfh2 Eksamensspørgsmål Biologi C - sygeeksamen den 19. december 2013 Hold: 3bbicfh2 HF og VUC Nordsjælland. Hillerødafdelingen Lærer: Lisbet Heerfordt, Farumgårds Alle 11, 3520 Farum, tlf. 4495 8708, mail:

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 1/25 B5 Indledning Mange mennesker har køkkenhave, hvor de dyrker forskellige grøntsager. Nogle har også et drivhus i haven. På den måde kan man i sommerhalvåret

Læs mere

Eksamensspørgsmål Biologi C e-learning Sommeren 2014 Hold: 3cbicel1

Eksamensspørgsmål Biologi C e-learning Sommeren 2014 Hold: 3cbicel1 Eksamensspørgsmål Biologi C e-learning Sommeren 2014 Hold: 3cbicel1 NB! Hvis censor ønsker det, kan der komme ændringer i eksamensspørgsmålene. Eventuelle ændringer vil blive offentliggjort i holdets Fronter

Læs mere

Sundheds CVU Aalborg INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI HOLD S05S D. 9. JANUAR 2006 KL. 9.00 13.00

Sundheds CVU Aalborg INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI HOLD S05S D. 9. JANUAR 2006 KL. 9.00 13.00 INTERN PRØVE HOLD S05S D. 9. JANUAR 2006 KL. 9.00 13.00 Opgave 1: a) Beskriv nyrernes udseende og placering i kroppen b) Beskriv nyrernes makroskopiske opbygning, gerne ved hjælp af en figur, der viser

Læs mere

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig 8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig A Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Young Sund er et fjordsystem, der ligger i Nordøstgrønland i det højarktiske område. Det arktiske marine økosystem

Læs mere

At eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi.

At eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Fagplan for biologi Formål: Formålet med undervisningen i biologi er: At eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi.

Læs mere

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

Sundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00

Sundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00 INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Den menneskelige organisme er opbygget af celler. a. Beskriv cellens opbygning, heri skal

Læs mere

Fotosyntese og respiration

Fotosyntese og respiration Fotosyntese og respiration Selvlysende alger Alger findes overalt på jorden og i havene, og de har en enorm betydning for livet, som vi kender det. Hvis det ikke var for alger, ville du og dine klassekammerater

Læs mere

Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper:

Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper: Stofskiftetyper Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper: autotrofe organismer: organismer som opbygger organisk stof ved fotosyntese (eller i nogle tilfælde kemosyntese); de kræver foruden

Læs mere

FP9 BIOLOGI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B1. 9.-klasseprøven. Maj 2015 B1

FP9 BIOLOGI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B1. 9.-klasseprøven. Maj 2015 B1 FP9 9.-klasseprøven BIOLOGI Maj 2015 B1 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B1 Indledning Mennesket - krop og sundhed Mennesket er tilpasset livet på

Læs mere

6. Livsbetingelser i Arktis

6. Livsbetingelser i Arktis 6. Livsbetingelser i Arktis Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Arktis er den del af den nordlige halvkugle, hvor gennemsnitstemperaturen i den varmeste måned (juli) er under 10 12 C. På figur

Læs mere

Revideret facitliste

Revideret facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2014 B1 Revideret facitliste Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B1 Opgave 1 Fiskenes udvikling Fisk i sø, å og hav er

Læs mere

Dykningens fysiologi Rystaldrigen dykker!

Dykningens fysiologi Rystaldrigen dykker! Dykningens fysiologi Rystaldrigen dykker! Dykningens minifysiologi Mål: Gasser i luftform og opløselighed i væsker. Udveksling af gas væv blod luft. Tryk og dybde. Respirationen regulering Hvaler og sæler

Læs mere

Sundheds CVU Nordjylland. INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06S D. 16. januar 2007 kl

Sundheds CVU Nordjylland. INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06S D. 16. januar 2007 kl INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06S D. 16. januar 2007 kl. 09.00 13.00 1 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Vores celler har mange forskellige funktioner, som varetages af forskellige organeller

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2014. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B2

Folkeskolens afgangsprøve December 2014. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B2 Folkeskolens afgangsprøve December 2014 B2 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B2 Indledning Fisk i ferskvand og saltvand Fisk har udviklet sig gennem

Læs mere

Formål for biologi. Tankegange og arbejdsmetoder

Formål for biologi. Tankegange og arbejdsmetoder Formål for biologi. I natur/biologi skal eleverne tilegne sig viden om det levende liv og dets omgivelser. De skal kende til miljøet og dets betydning for levende organismer. Undervisningen skal søge at

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2013 Skive

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/25 B4 Indledning Fødevareproduktion De fleste af vores fødevarer kommer fra landbruget. Nogle landmænd har kun planteproduktion, mens andre også producerer grise, æg

Læs mere

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

ISTID OG DYRS TILPASNING

ISTID OG DYRS TILPASNING ISTID OG DYRS TILPASNING - undervisningsmateriale For 12.000 år siden var der istid i Danmark. Den gang levede der dyr her, som var tilpasset klimaet. Mange af disse dyrearter lever ikke mere. På de følgende

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/25 B1 Indledning Maden vi spiser De fleste af vores fødevarer kommer fra landbruget. Nogle landmænd har kun planteproduktion, mens andre også producerer grise, æg eller

Læs mere

Energiens vej til mennesket

Energiens vej til mennesket Energiens vej til mennesket Modul 2 Kernestof a) Celleopbygning b) Energibegrebet, herunder fotosyntese og respiration Mål med modulet Energibegrebet, herunder fotosyntese og respiration Energibegrebet

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B2

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B2 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013 B2 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B2 Indledning Foto: Keld Nørgaard Fødevareproduktion Det danske landbrug producerer

Læs mere

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Ernæring, fordøjelse og kroppen Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve December 2009 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B4 Indledning Søer i Danmark I Danmark findes der ca. 120.000 små og store

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2011. Biologi - Facitliste. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 B4

Folkeskolens afgangsprøve December 2011. Biologi - Facitliste. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 B4 Folkeskolens afgangsprøve December 2011 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B4 Indledning Mennesket ændrer på dyr og planter Mennesket benytter i dag

Læs mere

Fodring af slædehunde Dyrlægeembedet i Ilulissat

Fodring af slædehunde Dyrlægeembedet i Ilulissat Fodring af slædehunde Dyrlægeembedet i Ilulissat Uden mad og drikke duer hunden ikke. DENNE BROCHURE ER BASERET PÅ FAKTISKE FORDRINGSFORSØG MED GRØNLANDSKE SLÆDEHUNDE I ARKTIS Hvad lever en slædehund af?

Læs mere

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen Mad og Diabetes Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Mad og Diabetes Er det mad? Hvad sker der indeni Gennemgang af organernes funktion. Spiserør, mavesæk, tarme,

Læs mere

Opgave 2a.01 Cellers opbygning. Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten

Opgave 2a.01 Cellers opbygning. Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten Opgave 2a.01 Cellers opbygning Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten Vakuole - Lager-rum med energi Grønkorn Cellekerne (DNA) Cellemembran Cellevæg Mitokondrier 1. Hvad

Læs mere

- Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Den spættede sæl

- Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Den spættede sæl - Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Den spættede sæl Indhold Den spættede sæl 3 Hvordan ser den spættede sæl ud 4 Hvordan kan sælerne holde varmen?

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Ernæring, fordøjelse og kroppen Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Grundbegreber om naturens økologi

Grundbegreber om naturens økologi Grundbegreber om naturens økologi Om videnskab og erfaringer Hold en sten i hånden og giv slip på den stenen falder til jorden. Det er et eksperiment, vi alle kan gentage som led i en naturvidenskabelig

Læs mere

INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S07S D. 15. januar 2008 kl

INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S07S D. 15. januar 2008 kl INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S07S D. 15. januar 2008 kl. 09.00 13.00 Side 1 af 9 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1: I hver nyre findes ca. 1 million små, urinproducerende enheder kaldet nefroner.

Læs mere

Ahi. Fællesmål. efter 9.kl

Ahi. Fællesmål. efter 9.kl De levende organismer og dens omgivende natur. Ahi Internationale skole Fællesmål efter 9.kl Ahi Internationale skole Fællesmål efter 8kl kende udvalgte organismer og deres placering i fødekæder samt anvende

Læs mere

Arbejde hjemmefra opgave. Fredag d. 16. januar 2015

Arbejde hjemmefra opgave. Fredag d. 16. januar 2015 Arbejde hjemmefra opgave Fredag d. 16. januar 2015 Evolution og klassifikation 1. Naturlig variation Naturlig variation er at nogle er bedre tilpasset til miljøet vi lever i, end andre. Hvis miljøet blev

Læs mere

Årsplan, biologi

Årsplan, biologi Årsplan, biologi 2019-2020 8.-9. klasse Uhre Friskole Jannie Jakobsen Biologi 8.-9. klasse, Naturfag Uhre Friskole 19/20 Jannie Jakobsen Naturfagslærerne i 7.-8.-9. klasse planlægger emner og forløb fælles

Læs mere

Sundheds CVU Nordjylland. INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S07V D. 19. juni 2007 kl

Sundheds CVU Nordjylland. INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S07V D. 19. juni 2007 kl INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S07V D. 19. juni 2007 kl. 09.00 13.00 1 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Den menneskelige organisme er opbygget af celler, der er omgivet af en tynd hinde, cellemembranen.

Læs mere

Biologien bag epidemien

Biologien bag epidemien Biologien bag epidemien Af Niels Kristiansen, biologilærer, Grindsted Gymnasium Sygdomme kan smitte på mange måder. Enten via virus, bakterier eller parasitter. I det følgende vil vi koncentrere os om

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance Fag: Biologi Hold: 20 Lærer: Harriet Tipsmark Undervisningsmål 9/10 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter 33-34 35-36 37-40 41-49 Introforløb Tur til stranden Ryste sammen tur på klassen. Samle dyr og

Læs mere

EKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag

EKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag EKSAMENSOPGAVER Eksamensopgaver uden bilag Eksaminator: Morten Sigby-Clausen (MSC) 1. Celler, fotosyntese og respiration 2. Den naturlige å og vandløbsforurening 3. Kost og ernæring 4. DNA og bioteknologi

Læs mere

Intern evaluering af Biologi på Sjællands Privatskole (SPS)

Intern evaluering af Biologi på Sjællands Privatskole (SPS) Intern evaluering af Biologi på Sjællands Privatskole () i forhold til Undervisningsministeriets læseplan for 7.-9. klasse 2015/16 (Se Nøgle og Konklusion side 4 og Handlingsplan side 5) De levende organismer

Læs mere

Biologi årlig evaluering på Ahi Internationale Skole

Biologi årlig evaluering på Ahi Internationale Skole Biologi årlig evaluering på Ahi Internationale 2010-2011. De levende organismer og deres omgivne natur kende udvalgte 8.klasse har opnået organismer og deres dette, men emnet vil placering i fødekæder

Læs mere

En af de metoder som fremmer sundheden, og giver rigtig gode resultater, er teorien om ikke at blande protein og stivelse i samme måltid.

En af de metoder som fremmer sundheden, og giver rigtig gode resultater, er teorien om ikke at blande protein og stivelse i samme måltid. Nyhedsbrev 4 I de første 3 nyhedsbreve lærte vi, at kroppen skal have vand, ilt og strøm (gennem maden), og at kroppen skal tilføres flere baseholdige fødevarer så den ikke bliver for sur. I dette nummer

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/25 B3 Indledning Vores kost De fleste af vores fødevarer kommer fra landbruget. Nogle landmænd har kun planteproduktion, mens andre også producerer grise, æg eller

Læs mere

03-06-2013. Dykningens fysiologi Ryst aldrig en dykker! Dykningens minifysiologi

03-06-2013. Dykningens fysiologi Ryst aldrig en dykker! Dykningens minifysiologi Dykningens fysiologi Ryst aldrig en dykker! Dykningens minifysiologi Mål: Gasser i luftform og opløselighed i væsker. Udveksling af gas væv blod luft. Tryk og dybde. Respirationen regulering Hvaler og

Læs mere

Biologi. Formål for faget biologi. Slutmål for faget biologi efter 9. klassetrin. De levende organismer og deres omgivende natur.

Biologi. Formål for faget biologi. Slutmål for faget biologi efter 9. klassetrin. De levende organismer og deres omgivende natur. Biologi Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med vægt på forståelsen af grundlæggende biologiske begreber,

Læs mere

Skoven falmer. Læringsmål. Se på læringsmålene. Hvad kan du lige nu, og hvad vil du gerne kunne efter forløbet?

Skoven falmer. Læringsmål. Se på læringsmålene. Hvad kan du lige nu, og hvad vil du gerne kunne efter forløbet? Skoven falmer Falmer betyder egentlig, at noget mister sin farve, men skoven får jo endnu flere farver om efteråret. I solskin kan skoven med sine gule og røde farver næsten ligne ild. Så hvorfor hedder

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Geografi - facitliste August 2007 1/23 G5 Indledning Norden Danmark, Norge, Sverige og Finland kaldes sammen med Island for de nordiske lande. På mange områder er der tætte bånd mellem befolkningerne i de nordiske lande. De

Læs mere

Kulhydrater består af grundstofferne C, H og O. Der findes tre former for kulhydrater. Monosakkarider, disakkarider og polysakkarider

Kulhydrater består af grundstofferne C, H og O. Der findes tre former for kulhydrater. Monosakkarider, disakkarider og polysakkarider Madkemi Mad giver os de dele vi skal bruge til at opbygge vores krop. Maden består af de kemiske stoffer vi skal bruge, når nye celler skal dannes. Hvis vi ikke spiser en varieret kost kan vi komme til

Læs mere

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven BIOLOGI

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven BIOLOGI Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9 9.-klasseprøven BIOLOGI Maj 2017 B1 Indledning Mejeri og fødevareteknologi I flere tusind år er mælk fra især malkekøer blevet udnyttet

Læs mere

Spørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes

Spørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes Spørgsmål nr.1 Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin I din fremlæggelse skal du redegøre for Lamarck s og Darwins teori om livets udvikling. Fremhæv væsentlige forskelle imellem teorierne, nævn gerne

Læs mere

Årsplan for biologi i 7. klasse

Årsplan for biologi i 7. klasse Årsplan for biologi i 7. klasse 2016-17 Mål: jf. fællesmål faghæfte for biologi Bøger: Bios grundbog A og dertilhørende kopimappe. Klassen arbejder dels individuelt, dels i grupper og dels hele klassen

Læs mere

Sundhed. Energigivende stoffer. Program. Kroppens behov Protein Kulhydrat Fedt Alkohol Kostberegning. Kroppens behov

Sundhed. Energigivende stoffer. Program. Kroppens behov Protein Kulhydrat Fedt Alkohol Kostberegning. Kroppens behov Sundhed Energigivende stoffer Program Kroppens behov Protein Alkohol Kostberegning Kroppens behov 1 Kroppens behov Kroppen har brug for energi for at kunne fungerer. Kroppen får energi igennem den mad

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 2013 Institution Sukkertoppen, KTS Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold htx Biologi B Thomas Haack

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens Årsplan Skoleåret 2014/2015 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 Årsplan FAG: Biologi KLASSE:

Læs mere

Undervisningen på trin 1 skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder der sætter dem i stand til at :

Undervisningen på trin 1 skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder der sætter dem i stand til at : Biologi I biologi arbejder eleverne med naturen i al dens mangfoldighed. Dyr, planter, svampe, mennesker og samspillet herimellem udgør fagets arbejdsområder. Praktiske og undersøgende aktiviteter, hvor

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 2011 Institution Sukkertoppen, KTS Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold htx Biologi B Thomas Haack

Læs mere

LEKTION 2_ TEKST_ BIOLUMINESCENS. Bioluminescens. Alger der lyser i mørket

LEKTION 2_ TEKST_ BIOLUMINESCENS. Bioluminescens. Alger der lyser i mørket Bioluminescens Alger der lyser i mørket Alger bruges som sagt allerede i dag til at producere værdifulde stoffer, der indgår i mange af de produkter, vi køber i supermarkeder, på apoteker og tankstationer.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2013 juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns tekniske Skole Htx-Vibenhus

Læs mere

Eksamen: Biologi C-niveau

Eksamen: Biologi C-niveau Eksamen: Biologi C-niveau Eksaminator: Tonje Kjærgaard Petersen Censor: Peter Mott Elever: 8 Eksamensform: - Trækning af eksamensspørgsmål inkl. bilag - 24 min. forberedelse - 24 min. Eksamination (18-19

Læs mere

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne Omega balls Sundt slik for slikmunde Snack med omega-3 indhold, antioxidanter, kostfibre og proteiner. Uden sukker Let at lave Både børn og voksne elsker dem God energi før og efter træning Ingredienser:

Læs mere

Kredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration

Kredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration Kredsløb Under udførelse af arbejde/ idræt skal musklerne have tilført ilt og næringsstoffer for at kunne udvikle kraft/energi. Energien bruges også til opbygning af stoffer, fordøjelse, udsendelse af

Læs mere

Mad, motion og blodsukker

Mad, motion og blodsukker Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte

Læs mere

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Indholdsfortegnelse Introduktion Metode... 3 Teori Steptesten... 4 Hvorfor stiger pulsen?... 4 Hvordan optager vi ilten?... 4 Respiration... 4 Hvad er et enzym?...

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 2011 Institution Sukkertoppen, KTS Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold htx Biologi B Thomas Haack

Læs mere

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Forfatter Tina Krogh Materialet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisnings Tips- og Lottopulje 2010. Materialet inkl. billeder kan frit anvendes i undervisningssammenhænge

Læs mere

14. Mandag Endokrine kirtler del 2

14. Mandag Endokrine kirtler del 2 14. Mandag Endokrine kirtler del 2 Midt i dette nye spændende emne om endokrine kirtler kan det være nyttigt med lidt baggrundsdiskussion omkring især glukoses (sukkerstof) forskellige veje i kroppen.

Læs mere

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE Klasse/hold: 7A Skoleår: 12/13 Lærer: Cecilie Handberg CJ Årsplanen er dynamisk. Dvs. at der i årets løb kan foretages ændringer, og årsplanen er derfor at betragte som

Læs mere

Forberedelsesmateriale til øvelsen Fra burger til blodsukker kroppens energiomsætning

Forberedelsesmateriale til øvelsen Fra burger til blodsukker kroppens energiomsætning D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Forberedelsesmateriale til øvelsen Fra burger til blodsukker kroppens energiomsætning Udarbejdet

Læs mere

Mad, motion og blodsukker

Mad, motion og blodsukker Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2011 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B3 Indledning Bioteknologi Teknikker som for eksempel gensplejsning anvendes i

Læs mere

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666 Særtryk Elevhæfte Natur/teknologi Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Når vi har vinter og koldt vejr i Danmark, er der andre steder, hvor det er stegende hedt. Det er

Læs mere

MARIANNE SØNDERKJÆR. Marianne Sønderkjær

MARIANNE SØNDERKJÆR. Marianne Sønderkjær MARIANNE SØNDERKJÆR Marianne Sønderkjær HESTENS UDVIKLING Hesten har kunnet overleve 50 mil. år på græs Hesten er meget selektiv Udvælger græs vha. smag, lugt og erfaring Selektiviteten aftager i takt

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Grønne planter bruger vand og kuldioxid til at producere oxygen og opbygge organiske stoffer ved fotosyntese. Sæt kryds ved det

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2008 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2008 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 1/23 G4 Indledning Rumænien Rumænien er et af de østeuropæiske lande, der nu er blevet knyttet tættere til det øvrige Europa bl.a. gennem medlemskab af EU. Landet har

Læs mere

Spørgsmål nr. 1. Fedme. Spørgsmål nr.2. Sukker som brændstof. Spørgsmål 3. Søens onde cirkel

Spørgsmål nr. 1. Fedme. Spørgsmål nr.2. Sukker som brændstof. Spørgsmål 3. Søens onde cirkel Spørgsmål nr. 1 Fedme skal du analysere fordøjelsessystemets form og funktion med fokus på fordøjelse af fedt. Nævnt kort relevante metoder som bruges til undersøgelse af fedme. Endeligt skal du redegøre

Læs mere

ISTID OG DYRS TILPASNING

ISTID OG DYRS TILPASNING ISTID OG DYRS TILPASNING - undervisningsmateriale På de følgende sider er en række opgaver, som omhandler dyrs tilpasning set i relation til det kolde klima som herskede under og mellem istiderne. Materialet

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December/januar 13-14 Institution Vestegnen HF VUC Albertslund og Rødovre Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

EKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag

EKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag EKSAMENSOPGAVER Eksamensopgaver uden bilag Eksaminator: Morten Sigby-Clausen (MSC) 1. Celler og celledeling 2. Kost, fordøjelse og ernæring 3. Blodkredsløbet og åndedrætssystemet 4. Nedarvning af udvalgte

Læs mere