the sea kayak climate expedition

Transkript

1 the sea kayak climate expedition I sommeren 2011 stævner en havkajakekspedition ud i Nordøstgrønland med det formål at dokumentere konsekvensen af den globale opvarmning. I samarbejde med forskningsgruppen for glaciologi ved GEUS og klima- og polarforsker Sebastian H. Mernild (Los Alamos National Laboratory, skal observationerne fra ekspeditionen bruges i videnskabeligt øjemed til at dokumentere situationen for udvalgte gletschere i Nordøstgrønland.

2 Hvad er Greenland 2011? Greenland 2011 er en havkajakekspedition, der i sommeren 2011 stævner ud fra Mestersvig i Nordøstgrønland med det formål at fotodokumentere afsmeltningen af udvalgte gletschere. Ekspeditionen er blandt andet blevet til i samarbejde med GEUS*, tidligere klimarådgiver for Al Gore Sebastian Mernild og Los Alamos National Laboratory i New Mexico. Fokus på klima og miljø Via fotodokumentation af gletschere i området ønsker vi med ekspeditionen, at yde vores bidrag til den aktuelle klimadebat. Gletscherne er underlagt store forandringer i kraft af klodens opvarmning. Billeder med dato, nøjagtig positionsangivelse og vinkel vil blive stillet til rådighed for efterfølgende ekspeditioner samt forskere og dermed udgøre dokumentation for gletschernes status anno til km i havkajak Ekspeditionens rute starter i Mestersvig på Grønlands østkyst, og går langs kysten mod nord forbi Ella Ø, hvor Siriuspatruljens sommerbase ligger. Fra Ella Ø fortsættes til Waltershausen Gletscheren. På ca. 30 dage påberegner ekspeditionen at tilbagelægge mellem 800 og km i havkajak i det spændende og isfyldte farvand. Sebastian Mernild *Forskningsgruppen for glaciologi ved De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland.

3 Greenland 2011 ekspeditionen er i høj grad motiveret af Sebastian Mernilds klimamanifest og udsagn om den sparsomme viden om gletscherafsmeltningen i Nordøstgrønland. Klimaforandringer i Arktis Af klima- og polarforsker (Ph.D.) Sebastian H. Mernild, Los Alamos National Laboratory, New Mexico, USA Det arktiske landskab er under forandring som følge af klimaændringer. I de sidste årtier synes klimaforandringerne kun at bevæge sig i én retning. Vi er vidne til et varmere og vådere klima og isen smelter. Stigende temperaturer, nedbør og fugtighed er et faktum. I løbet af de sidste 50 år er temperaturen på kloden steget 0,6 grader celsius. Siden afslutningen af»den lille istid«omkring år 1920 og frem til i dag er temperaturen steget i det arktiske område, mest markant siden 1970 erne. Observationer siden 1957 og til i dag viser, at temperaturen er steget med 2 4 grader celsius i visse områder af det nordlige Canada, men hovedsageligt ligger stigningen i det arktiske område, inklusiv Grønland, på 1 2 grader celsius. De sidste 10 år ( ) har været det varmeste årti i Grønland siden varmeperioden i 1930 erne og 1940 erne med temperaturer på omtrent samme niveau som dengang. Situationen i dag er anderledes end for år siden, og meget tyder på, at opvarmningen denne gang i modsætning til tidligere vil blive ved med at stige. De stigende temperaturer er blevet efterfulgt af mere nedbør på godt en procent pr. årti, og af en stigende luftfugtighed på godt to procent i løbet af de sidste 30 år. I Arktis falder der mere og mere nedbør i form af regn i stedet for sne. De stigende temperaturer og den stigende regnmængde medfører, at det idylliske billede af et hvidt Grønland og en hvid nordpol er ved at ændre sig til et mere grønt Grønland og en blå nordpol. Klimaforandringer sætter sine spor Kloden er under forandring, og i særdeleshed i det følsomme arktiske naturmiljø som følge af klimaforandringer. Atmosfærens (troposfæren) og jord- og havoverfladens gensidige påvirkninger har i de seneste år ændret en række cryosfæriske forhold (is, sne, permafrost og havis) i det arktiske naturmiljø. Det ændrede klima har medført en forlængelse af tøperioden på mellem dage og af den snefri periode på dage. Den del af indlandsisen der ligger over meters højde, oplevede i år 2007 en rekord stor afsmeltning. Afsmeltningen for 2007 var 97 procent større end den i gennemsnit var for perioden I 2007 svarer smeltningsarealet til 50 procent af indlandsisens areal, eller til 22 gange Danmarks størrelse (cirka km2). I 1996 svarede det smeltede areal kun til 28 procent af indlandsisens areal, eller svarende til 12 gange Danmarks størrelse (cirka km 2 ). Siden år 1996 er arealafsmeltningen på indlandsisen i gennemsnit steget med omkring ni procent, hvilket har medført at indlandsisen i år 2007 mistede omkring 240 km 3 ; en afsmeltning der hovedsageligt foregik i den sydlige del af indlandsisen, og i randområderne op til tre km. højde. Året 2010 tegner til at slå den hidtidige varmerekord i Østgrønland fra 2007, da bl.a. temperaturen i gennemsnit for juni, juli og august var mellem 1.0 og 1,5 grad varmere end gennemsnittet for de seneste årtier. Det betyder, at der strømmer betydeligt mere smeltevand fra gletschere ud i havet end før. Samtidig er der i randområder observeret gletschere, som simpelt hen kollapser, og andre steder har isranden på udvalgte gletsjere i gennemsnit trukket sig 35 meter tilbage. Det er dobbelt så meget som gennemsnittet set over de seneste 75 år. Fremtidige modelscenarier Baseret på Danmarks Meteorologiske Instituts (DMI) klimamodellering for fremtiden kan for eksempel Nordøstgrønland forvente mildere og mere nedbørsrige vintre, hvorimod sommertemperaturerne stort set ikke vil ændres. Den primære årsag skal søges i ændrede havisforhold ud for Nordøstgrønland. Et utal af fremtidige modelscenarier indikerer, at havisen vil minimeres i udstrækning. Enkelte scenarier viser dog, at havisen om år er helt væk i sommerperioden. En ændring i havisforholdene vil medføre en klimaforandring i Nordøstgrønland fra kontinentalt højarktisk til maritimt lavarktisk. Det betyder, at Nordøstgrønland vil opleve et klima som det nuværende i Sydøstgrønland. Bliver modelscenarierne til virkelighed, vil det få betydelige konsekvenser. Hvor planter og dyr hidtil har kunne regne med frost og stabilt snedække fra september til maj måned, vil der nu forekomme adskillige tøperioder gennem vinterhalvåret med deraf følgende snesmeltning og efterfølgende dannelse af islag på henholdsvis vegetation og sne. Det vil give livstruende problemer for eksempelvis visse plante-og dyrearter som f.eks. moskusokser, som netop mangler i Sydøstgrønland. Dette grundet det maritime klima. Omvendt kan planternes vækstsæson forventes at starte tidligere. Konsekvenserne af klimaforandringer er utallige og vidtrækkende, og alle langtfra beskrevet her. Nogle konsekvenser forekommer mere uoverskuelige end andre. Som fagmand synes tendensen at være bekymrende. Fortsat monitering En fortsat monitering af effekten af klimaforandringerne er stadig af vigtig karakter. Ekspeditioner til Sydøstgrønland har tidligere været iværksat for at se på gletscherforandringer over tid, men aldrig til Nordøstgrønland. Vores viden om hvad der sker med de mange udløbsgletschere og gletscherlober i Nordøstgrønland for tiden er derfor sparsom, og en indsamling af data/ opmaling af gletschernes positioner er derfor af stor videnskabelig interesse. Netop fordi disse gletschere i et fremtidige klimaperspektiv forventeligt vil øve markant indflydelse på de globale havniveaustigninger.

4 Hvorfor havkajak? Havkajakken er kulturelt bundet til Grønland og er et fartøj, der har været brugt i ca år. Nutidens havkajakker er i mange tilfælde baseret på disse ældgamle bådtyper og bevæger sig fortrinligt i endog meget hård sø. Det forholder sig naturligvis også sådan at en ekspeditionen i havkajak under sin færd udleder mindst muligt CO 2. Så ud over at ekspeditionens deltagere alle har en forkærlighed for havkajakken og respekt for dens tilknytning til Grønland, vil fartøjet muliggøre landsætning og sejllads i egne, der ellers ville være ufremkommelige. På den måde kan ekspeditionen komme tæt på isbjerge, gletschere og ikke mindst et fantastisk dyreliv alle elementer i det økosystem, der nu er under stor påvirkning af den globale opvarmning. De ekspeditions-kajakker, der anvendes på turen er desuden meget velegnede til at bære den oppakning og det grej, der skal til for at overleve en måned i de arktiske egne omkring den 72 nordlige breddegrad.

5 Ekspeditionens deltagere Ekspeditionen har 4 deltagere, der alle er certificerede havkajakinstruktører med erfaring i sejlads på åbent hav og er rutinerede i overlevelse langt fra civilisationen. Ekspedition er således sikret gennemførsel i de ellers ufremkommelige egne og udfordrende farvande. Qua deltagernes akademiske og tekniske baggrunde er ekspeditionen i stand til at indsamle pålidelige data om gletschernes tilstande til brug for klimaforskerne. Bruno Kiilerich Født Civilingeniør i bioteknologi ved Grundfos. Bor sammen med sin kæreste og datter i Ulstrup. Søren Telling Født Indehaver af kursus- og eventfirmaet Outdoorsports. Bor sammen med sin kæreste og døtre i Vejle. Christian Johnsen Født Kreativ direktør i reklamebureaet Devant. Bor på Nørrebro i København. Simon Børresen Født Civilingeniør ved DONG Energy. Bor sammen med sin kæreste i Århus.

6 Kortudsnittet viser placeringen af de udlagte forsyningsdepoter, der udgør hovedlinjerne i ekspeditionens rute. Ekspeditionen åretag for åretag Mestersvig (N W ), der ligger ud til Kong Oscar Fjord, udgør udgangspunktet for ekspeditionen. Herfra og op til den nordlige bred af Kejser Franz Joseph Fjord har ekspeditionen fået udlagt adskillige forsyningsdepoter. Disse, vejrudsigten samt de udvalgte gletschere er bestemmende for den endelige rute rundt i det enorme fjordsystem. Waltershausen Gletscheren, der er ekspeditionens nordligste mål, nås igennem det vidtforgrenede fjordsystem, der bl.a. leder ekspeditionen forbi Lauge Kocks oprindelige hus, Ørnereden, fra 1931 på Ella Ø (N W ) og senere rundt om Ymer Ø. Tidsplanen 19. juli 2011 Afrejse fra Danmark over Akureyri, Island til Mestersvig Ugen efter den 18. juli Ekspeditionsforberedelser på Grønland samt vurdering af isen i fjordene Når ekspeditionen er sikret isfri færdsel i området På vandet (ca. 30 dage) Ultimo august Afrejse fra Mestersvig over Akureyri til Danmark

7 the sea kayak climate expedition Kontakt Søren Telling mobil