ECB Månedsoversigt Marts 2011

Transkript

1 LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 3. marts 2011 at fastholde s officielle renter. De data, som er blevet tilgængelige siden mødet den 3. februar 2011, viser en stigning i inflationen, som hovedsagelig skyldes højere råvarepriser. Den økonomiske analyse viser, at risici i tilknytning til udsigterne for prisudviklingen er opadrettede, mens den underliggende pengemængdevækst fortsat er moderat. De seneste data bekræfter, at der fortsat er en positiv underliggende udvikling i den økonomiske aktivitet i euroområdet. Der hersker dog stadig stor usikkerhed. Den nuværende, meget ekspansive pengepolitiske stilling understøtter den økonomiske aktivitet i betydelig grad. Det er meget vigtigt, at den seneste inflationsstigning ikke fører til et bredt funderet inflationspres på mellemlangt sigt. Det er nødvendigt at udvise stor årvågenhed for at holde de opadrettede risici for prisstabiliteten under kontrol. Generelt er Styrelsesrådet fortsat parat til gennem bestemt og rettidig handling at sikre, at de opadrettede risici for prisstabiliteten på mellemlangt sigt ikke slår igennem. Det er helt afgørende, at inflationsforventningerne forbliver fast forankrede. Styrelsesrådet besluttede også at fortsætte med at gennemføre de primære markedsoperationer og markedsoperationerne på særlige vilkår med en løbetid på én reservekravsperiode som auktioner til fast rente med fuld tildeling, så længe det er nødvendigt og mindst indtil slutningen af den sjette reservekravsperiode i 2011 den 12. juli Styrelsesrådet besluttede endvidere at gennemføre de langfristede markedsoperationer med en løbetid på tre måneder, med tildeling 27. april, 25. maj og 29. juni 2011, som auktioner til fast rente med fuld tildeling. Renten ved disse operationer fastsættes som den gennemsnitlige rente ved de primære markedsoperationer i den respektive langfristede markedsoperations løbetid. Som nævnt ved tidligere lejligheder vil likviditetstilførslen og tildelingsmetoderne blive tilpasset omstændighederne, idet der tages højde for, at alle ekstraordinære foranstaltninger truffet i løbet af perioden med akutte spændinger på de finansielle markeder er midlertidige i deres udformning. Styrelsesrådet vil derfor fortsætte med at overvåge udviklingen meget nøje i den kommende tid. For så vidt angår den økonomiske analyse, bekræfter de senest offentliggjorte statistikker og konjunkturbarometre efter en vækst i realt BNP i euroområdet på 0,3 pct. kvartal-tilkvartal i både 3. og 4. kvartal 2010 at der stadig var en positiv underliggende udvikling i den økonomiske aktivitet i euroområdet i begyndelsen af Vendes blikket fremad, 1

2 skulle euroområdets eksport fortsat nyde godt af det igangværende opsving i verdensøkonomien. Samtidig og idet der tages højde for den relativt høje erhvervstillid i euroområdet skulle den private sektors indenlandske efterspørgsel yde et stadig større bidrag til væksten, idet den fremmes af den lempelige pengepolitik og tiltagene til at få det finansielle system til igen at fungere bedre. Opsvinget i aktiviteten ventes dog at blive afdæmpet noget af den gradvise balancetilpasning i forskellige sektorer. Denne vurdering afspejles også i marts 2011-udgaven af de makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet, som s stab har udarbejdet. Fremskrivningerne viser en årlig vækst i realt BNP på mellem 1,3 pct. og 2,1 pct. i 2011 og på mellem 0,8 pct. og 2,8 pct. i I forhold til december 2010-fremskrivningerne, som Eurosystemets stab udarbejdede, er intervallernes nedre ende blevet opjusteret, hvilket afspejler de forbedrede udsigter både for den globale økonomi og dermed for euroområdet og for den indenlandske efterspørgsel. Martsfremskrivningerne er stort set på linje med en række internationale organisationers prognoser. Det er Styrelsesrådets vurdering, at de risici, som knytter sig til de økonomiske udsigter, stort set er afbalancerede i en situation præget af betydelig usikkerhed. På den ene side er det muligt, at væksten i verdenshandlen bliver større end forventet og derved understøtter euroområdets eksport. Det er endvidere muligt, at en stærk virksomhedstillid vil understøtte erhvervsaktiviteten i euroområdet mere end aktuelt forventet. På den anden side vedrører de nedadrettede risici de vedvarende spændinger inden for visse segmenter af finansmarkederne og disse spændingers potentielle konsekvenser for realøkonomien i euroområdet. De nedadrettede risici vedrører også yderligere stigninger i råvarepriserne, som navnlig skyldes fornyede geopolitiske spændinger, og protektionistiske pres samt muligheden for en ukontrolleret korrektion af globale ubalancer. Hvad angår prisudviklingen, var den årlige HICP-inflation i euroområdet ifølge Eurostats foreløbige skøn 2,4 pct. i februar 2011 mod 2,3 pct. i januar Inflationsstigningen i begyndelsen af 2011 afspejler stort set de højere råvarepriser. Presset fra de bratte prisstigninger på energi og fødevarer er også mærkbart i de første led af produktionsprocessen. Det er helt afgørende, at stigningen i HICP-inflationen ikke medfører anden runde-effekter og dermed et bredt funderet inflationspres på mellemlangt sigt. Inflationsforventningerne på mellemlangt til langt sigt skal holdes fast forankrede på et niveau, der er i overensstemmelse med Styrelsesrådets målsætning om at fastholde inflationen under, men tæt på 2 pct. på mellemlangt sigt. 2 Martsudgaven af de makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet, som s stab har udarbejdet, viser en årlig HICP-inflation på mellem 2,0 pct. og 2,6 pct. i 2011 og

3 mellem 1,0 pct. og 2,4 pct. i Intervallerne for HICP-inflationen er blevet opjusteret i forhold til december 2010-udgaven af de makroøkonomiske fremskrivninger, som Eurosystemets stab udarbejdede. Dette skyldes hovedsagelig en betydelig prisstigning på energi og fødevarer. Det skal understreges, at martsfremskrivningerne er baseret på futureskontrakter på råvarer fra midten af februar 2011, og at de derfor ikke tager højde for de allerseneste prisstigninger på olie. Det skal også understreges, at fremskrivningerne bygger på antagelsen om, at den indenlandske pris- og løndannelse fortsat bliver moderat. De risici, som knytter sig til udsigterne for prisudviklingen på mellemlangt sigt, er opadrettede. De vedrører især en højere end antaget prisstigning på energi og råvarer ekskl. energi. Desuden kan stigninger i indirekte skatter og administrativt fastsatte priser blive større end aktuelt antaget på grund af den budgetkonsolidering, som er nødvendig i de kommende år. Endelig relaterer risiciene sig til et kraftigere end forventet indenlandsk prispres i sammenhæng med det fortsatte opsving i aktiviteten. Aktørerne i løn- og prisdannelsen bør ikke med deres adfærd afføde bredt funderede anden runde-effekter fra de højere råvarepriser. For så vidt angår den monetære analyse, faldt den årlige vækst i M3 fra 1,7 pct. i december 2010 til 1,5 pct. i januar 2011, mens den årlige vækst i udlånet til den private sektor steg fra 1,9 pct. i december 2010 til 2,4 pct. i januar Ser man bort fra bevægelser i de enkelte måneder og effekten af særlige faktorer, bekræfter udviklingstendenser for væksten i den brede pengemængde og udlånet vurderingen af, at den underliggende pengemængdevækst stadig er moderat, og at inflationspresset på mellemlangt til langt sigt skulle forblive afdæmpet. Samtidig har den lave vækst i pengemængden og udlånet hidtil kun ført til en delvis afvikling af de store mængder monetær likviditet, som blev akkumuleret i økonomien inden perioden med finansielle spændinger. Denne likviditet kan være med til at øge det prispres, som for tiden opstår på råvaremarkederne som følge af en kraftig økonomisk vækst og den rigelige likviditet på verdensplan. Betragtes M3 s komponenter nærmere, aftog den årlige vækst i M1 yderligere til 3,2 pct. i januar 2011 som følge af den lave forrentning af indlån på anfordring. Samtidig steg hældningen på rentekurven yderligere noget ved årets begyndelse, hvilket betyder, at de kortfristede indskud, som indgår i M3, fortsat bliver mindre attraktive i forhold til de højere forrentede længerefristede aktiver uden for M3. Hvad angår M3 s modposter, afspejlede stigningen i den årlige vækst i banklån til den private sektor i januar et kraftigere udlån til både husholdninger og ikke-finansielle selskaber. Væksten i udlån til ikke-finansielle selskaber blev positiv, idet den steg fra -0,2 3

4 pct. i december til 0,4 pct. i januar, og væksten i udlån til husholdninger steg yderligere til 3,1 pct. (fra 2,9 pct. i december). Samlet set er långivningen til den ikke-finansielle private sektor gradvis blevet styrket i løbet af de seneste kvartaler, i takt med at det økonomiske opsving er blevet kraftigere. De seneste data bekræfter endvidere, at bankerne er fortsat med at udvide deres udlån til økonomien i euroområdet, samtidig med at deres samlede balancer er forblevet stort set uændrede. I en tid med voksende efterspørgsel er det vigtigt, at bankerne fortsætter med at øge kreditgivningen til den private sektor. For at kunne tage denne udfordring op er det meget vigtigt, at bankerne, hvor det er nødvendigt, tilbageholder udbytte, bruger markedet til yderligere at styrke deres kapitalgrundlag eller udnytter regeringernes støtteforanstaltninger til rekapitalisering fuldt ud. Det er især bydende nødvendigt, at banker, som på nuværende tidspunkt har begrænset adgang til markedsfinansiering, udvider kapitalen og øger effektiviteten. Sammenfattende besluttede Styrelsesrådet at fastholde s officielle renter. De data, som er blevet tilgængelige siden mødet den 3. februar 2011, viser en stigning i inflationen, som hovedsagelig skyldes højere råvarepriser. Den økonomiske analyse viser, at risici i tilknytning til udsigterne for prisudviklingen er opadrettede, mens krydstjekket med den monetære analyse viser, at den underliggende pengemængdevækst fortsat er moderat. De seneste data bekræfter, at der fortsat er en positiv underliggende udvikling i den økonomiske aktivitet i euroområdet. Der hersker dog stadig stor usikkerhed. Den nuværende, meget ekspansive pengepolitiske stilling understøtter den økonomiske aktivitet i betydelig grad. Det er meget vigtigt, at den seneste inflationsstigning ikke fører til et bredt funderet inflationspres på mellemlangt sigt. Det er nødvendigt at udvise stor årvågenhed for at holde de opadrettede risici for prisstabiliteten under kontrol. Generelt er Styrelsesrådet fortsat parat til gennem bestemt og rettidig handling at sikre, at de opadrettede risici for prisstabiliteten på mellemlangt sigt ikke slår igennem. Det er helt afgørende, at inflationsforventningerne forbliver fast forankrede. For så vidt angår finanspolitikken, er det nødvendigt, at alle regeringer i 2011 fuldt ud gennemfører deres konsolideringsplaner for de offentlige udgifter. For at sikre at der sker fremskridt med hensyn til at opnå holdbare offentlige finanser, skal der om nødvendigt hurtigt gennemføres yderligere korrigerende tiltag. Efter 2011 skal landene specificere ambitiøse og konkrete politiske tiltag i deres flerårige justeringsprogrammer med henblik på at underbygge troværdigheden af deres budgetkonsolideringsmål til at sikre en hurtig korrektion af uforholdsmæssigt store underskud og vende tilbage til en situation, hvor de offentlige finanser er tæt på balance eller viser overskud. Det er afgørende, at tilliden til de 4

5 offentlige finansers holdbarhed styrkes, da det reducerer risikopræmierne i renterne og forbedrer vilkårene for sund og holdbar vækst. Samtidig er det meget vigtigt, at der gennemføres omfattende og vidtrækkende strukturreformer i euroområdet med det formål at styrke vækstpotentialet, konkurrenceevnen og fleksibiliteten. For så vidt angår varemarkederne, er det især nødvendigt i endnu højere grad at tilstræbe en konkurrence- og innovationsfremmende politik. På arbejdsmarkedet bør øget lønfleksibilitet og incitament til at arbejde samt fjernelsen af stivheder gives høj prioritet. Den aktuelle statsgældskrise i euroområdet har øget behovet for en ambitiøs økonomisk reform af rammerne for økonomisk styring i euroområdet. s styrelsesråd er af den opfattelse, at de lovforslag, der er blevet stillet af Europa-Kommissionen, i et vist omfang vil kunne forbedre overvågningen af økonomi og budgetter i euroområdet. De er dog ikke tilstrækkelige til at bevirke det kvantespring i overvågningen i euroområdet, som er nødvendigt, for at sikre at Den Økonomiske og Monetære Union kan fungere smidigt. Som det fremgår af s udtalelse af 17. februar 2011 om disse forslag, er der behov for skærpede krav, større automatik i procedurerne og et klarere fokus på de mest sårbare lande, som har tabt konkurrenceevne, for at sikre at den nye ramme rent faktisk bliver effektiv på langt sigt. Denne udgave af en indeholder en artikel, der gennemgår de essentielle elementer i reformen af den økonomiske styring i euroområdet. 5