Mål og Midler

Transkript

1 Mål og Midler Udvalg/politikområder Side Udvalg/politikområder Side Økonomi- og Erhvervsudvalget Teknisk udvalg Politisk organisation 1 Grønne områder 127 Administrativ organisation 6 Trafikområdet 133 Facility Management 11 Kommunale ejendomme 142 Børne- og Ungdomsudvalget Klima- og Miljøudvalget Skoler og Klubber 16 Forsyning 149 Dagtilbud 28 Plan-, natur- og miljøområdet 157 Ungdomsskoler 37 Tandpleje 44 Udvalget for Uddannelse, iværksætteri og internationalisering Familieområdet 50 Uddannelse, iværksætteri og internationalisering 168 BUU s overførselsområde 59 Ældre- og Sundhedsudvalget Ældreområdet 64 Sundhedsområdet 75 Social- og Arbejdsmarkedsudvalget Arbejdsmarkeds- og overførselsområdet 81 Beskæftigelsestilbud 88 Socialområdet 96 Pensioner og boligstøtte 105 Kulturudvalget Kultur 110 Folkeoplysning og idrætsanlæg 116

2 Mål og Midler Politisk Organisation Fokusområder i 2016 Fokusområder er de målsætninger og indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetåret. De udvælges ud fra Byrådets flerårige politikker, ny lovgivning eller aktuelle udfordringer. Markedsføring Viborg Kommune skal markedsføres yderligere med henblik på at skabe vækst. Det skal ske via tiltrækning af tilflyttere, studerende, virksomheder og gæster af alle slags. Desuden skal markedsføringen medvirke til, at de nuværende borgere i Viborg Kommune optræder som ambassadører udadtil. I 2014 vedtog Viborg Byråd en skærpet markedsføringsprofil med fire styrkepositioner: Historie & Kultur Erhverv & Uddannelse Sport Natur. I brandingen fokuseres især på de to første, da Viborg Kommune inden for disse områder er unik eller blandt de bedste. Markedsføringen skal ske via en markant forøgelse af synligheden i regionale og lands dækkende medier både i traditionelle og øvrige medier. Der satses på både betalt markedsføring og på PR-arbejde, som skal resultere i øget redaktionel omtale. Finansieringen af den styrkede markedsføringsindsats sker i fællesskab mellem Viborg Kommune og eksterne parter fra erhvervslivet, turismen, handlen og kulturen. Indsatsmål for markedsføringsindsatsen: 1. Sikre sammenhæng mellem de strategiske målsætninger i udviklingsstrategien og afledte aktiviteter i PRog markedsføringsindsatsen. Aktiviteterne kan herefter indarbejdes i relevante sammenhænge herunder samarbejdsaftalerne med VER, VisitViborg og Viborg Handel. 2. PR- og markedsføringsplanen for 2017 udarbejdes på baggrund af ovenstående. 3. Gennemførelse af en benchmarkanalyse (kendskab og omdømme) i samarbejde med 2-3 nabokommuner og evt. KL. 4. Fortsat øget fokus på eksponering og omtale i nationale og regionale medier. 5. Øget fokus på brug af de sociale medier i markedsføringen (Facebook, Twitter, LinkedIn og Instagram). 1

3 Mål og Midler Politisk Organisation Effektmål i Effektmål er målbare målsætninger, som retter fokus på effekten af kommunens ydelser for borgerne og samfundet. Effektmålene er ofte flerårige, og i budgettet sættes måltal for de enkelte budgetår. Omtalen af Viborg Kommune i regionale og nationale medier skal øges hvert år i forhold til nulpunktsmålingen i omtaler 2700 omtaler 2900 omtaler 3100 omtaler Viborg Kommunes PR-score* for medieomtale skal forbedres hvert år i forhold til nulpunktsmålingen i Kendskabsgraden** for Viborg Kommune skal øges hvert år i forhold til nulpunktsmålingen i % 73% 74% 75% Bemærkninger: Nulpunktsmålingen for antal omtaler i 2014 er 2269, og en PR-score på +25. Niveauet for såvel antal omtaler som PR-score for 2015 vil sandsynligvis lande ekstraordinært højt som følge af historien om Apples etablering i Viborg Kommune. Indsatsmål nr. 3 om benchmark-analyse vil give anledning til nye og evt. reviderede effektmål vedrørende kendskab og omdømme i de kommende år. Nyt mål: Kendskabsgrad for Viborg Kommune. I 2014 (nulpunktsmåling) var kendskabsgraden til Viborg Kommune på 70%. Viborg Kommune har først primo 2015 etableret effektanalyse på de sociale medier. Derfor er der ingen nulpunktsmåling, og heller ingen målsætninger. Nye mål på sociale medier (primært Facebook) opstilles i * PR-score: Infomedia arbejder med en numerisk værdi som kvalitets måleværdi for medieomtale. PR-scoren bygger på fem faktorer, der er afgørende for omtalens kvalitet: læsertal, eksponering i overskrift, eksponering i artiklen, størrelse på artiklen samt hvorvidt artiklen er positiv, neutral eller negativ. Den samlede PR-score i en analyse beregnes som et gennemsnit af alle artikler/indslags PR-score. Til måling af Infomedias PR-score benyttes en skala på fem trin. Skalaen går fra: +100 (meget positiv) til -100 (meget negativ). ** Kendskabsgrad: Kendskabsgraden til Viborg defineres i Kendskabs- og Omdømmeanalysen som den andel af befolkningen, der nævner Viborg Kommune, når der spørges om, hvilke kommuner i Region Midt, respondenten kan nævne.70% af respondenterne nævner Viborg Kommune, og dermed er kendskabsgraden til Viborg Kommune på 70%. Kendskabsgraden siger IKKE noget om hvad kommunen er kendt for. 2

4 Mål og Midler Politisk Organisation ramme tet i 2016 er 65,6 mio. kr. Nettodriftsudgifter fordelt på hovedområder (1.000 kr., 2016 P/L) Udvikling i udgifter fra 2010 til 2019 (1.000 kr., 2016 P/L) % % % Politisk organisation Tilskud m.v. Puljer Bemærkning: er realiseret forbrug er det oprindelige budget Stigningen i udgifterne fra regnskab 2014 til budget 2015 skyldes, at der som generel reserve (budget buffer) er afsat en pulje på 36,5 mio. kr. i Desuden er der forskydninger vedrørende udviklingspuljen. Hovedårsagen til stigningen fra regnskab 2014 til budget skyldes puljer til mængdereguleringer. 3

5 Mål og Midler Politisk Organisation forudsætninger Nettoudgifter (1.000 kr., 2016 P/L) Totale nettoudgifter i kr. Regnskab Kulturel virksomhed Politik - Fælles formål Kommunalbestyrelsesmedlemmer Kommissioner, råd og nævn Valg Diverse tilskud mv Erhvervsudvikling, turisme og landdistrikter Puljer I alt

6 Mål og Midler Politisk Organisation Forklaring af budgetforudsætninger Væsentlige ændringer i budgettet Indenfor budgetrammen: Der er i budgetrammen indarbejdet følgende større ændringer/justeringer inden for rammen: Udviklingspuljen under Erhvervsudvikling, turisme og landdistrikter er afsat til projekter, som kan tiltrække nye borgere og virksomheder til kommunen eller på anden vis sikre, at der er økonomisk mulighed for at igangsætte tiltag af udviklende karakter. Projekter, som på forhånd er godkendt finansieret af denne pulje er som udgangspunkt afsat som særskilte projekter på drifts eller anlægsbudgettet under de respektive politikområder. Der er i budgettet for 2016 en ikke disponeret andel af puljen på 10,7 mio. kr. af den oprindelige pulje på 25 mio. kr. Til sammenligning udgjorde den ikke disponerede andel i 2015 budgettet 12,4 mio. kr. 5

7 Mål og Midler Administrativ organisation Fokusområder i 2016 Fokusområder er de målsætninger og indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetåret. De udvælges ud fra Byrådets flerårige politikker, ny lovgivning eller aktuelle udfordringer. Dobbelt ambition og en smartere kommune Viborg Kommune fortsætter arbejdet med den dobbelte ambition om både effektivisering og vækst. Begge dele kræver fortsat arbejde med virksomhedskulturen og fokus på at finde potentialer i det tværgående. Projektet en smartere kommune, hvor der arbejdes med effektivisering, som samtidig bevarer fokus på trivsel og arbejdsglæde, skal udbredes i den kommunale organisation. Konkurrenceudsættelse og indkøbs- og udbudspolitik Måltal for konkurrenceudsættelse (IKU-faktor) er uændret. Den politiske afklaring omkring fremtidige konkurrenceudsættelser udestår. Udbuds- og Indkøbspolitik blev vedtaget den 14. maj 2014 og er efterfølgende implementeret. Sagsbehandlingstider De aktuelle politisk vedtagne sagsbehandlingstider fremgår af kommunens hjemmeside ( Målsætningen om overholdelse af de til enhver tid gældende sagsbehandlingstider videreføres i Digital selvbetjening I Viborg Kommunes Service- og kanalstrategi er der fremhævet to væsentlige pejlemærker: hvor kommunikationen kan, skal den foregå digitalt hvor borgerne kan, skal de betjene sig selv I 2016 fokuseres der i den forbindelse på en optimal udnyttelse af Viborg Kommunes hjemmeside til digital kommunikation med borgere og virksomheder implementering af selvbetjeningsløsninger på de serviceområder, som er udpeget til 4. bølge i den obligatoriske digitale selvbetjening den 1. december 2015 implementering af system til selvbookning af aftaler mellem borger og sagsbehandler inden for udpegede områder 6

8 Mål og Midler Administrativ organisation Effektmål i Effektmål er målbare målsætninger, som retter fokus på effekten af kommunens ydelser for borgerne og samfundet. Effektmålene er ofte flerårige, og i budgettet sættes måltal for de enkelte budgetår. IKU IKU ens (Indikator for KonkurrenceUdsættelse) størrelse * Digital kommunikation med borgerne I Service- og kanalstrategien har Viborg Kommune tilsluttet sig Den Fælleskommunale Digitaliseringsstrategi. Herfra er målet, at 80 % af alle henvendelser fra borgerne til kommunen på en række obligatoriske services er digitale i Desuden skal 80% af borgerne være tilsluttet Digital post % 26 % 26 % 70% 80% 80% 80% Sagsbehandlingstider At de opstillede maksimale sagsbehandlingstider overholdes Sagsbehandlingstider overholdes Sagsbehandlingstider overholdes Sagsbehandlingstider overholdes * Fastlæggelsen af Indikator for Konkurrence Udsættelse (IKU) indgår i de politiske forhandlinger omkring ny indkøbs- og udbudspolitik. Sagsbehandlingstider overholdes 7

9 Mål og Midler Administrativ organisation ramme tet i 2016 er 421,7 mio. kr. Nettodriftsudgifter fordelt på hovedområder % % Udvikling i udgifter fra 2010 til 2019 (1.000 kr., 2016 P/L) % Forvaltninger Tjenestemandspension Øvrige Bemærkning: er realiseret forbrug er det oprindelige budget Der er set over perioden sket et markant fald i udgifterne. Den væsentligste årsag hertil er, at der løbende er sket tilpasning af det administrative personale i takt med effektiviseringstiltag. Oprindelige budget 2014 er større end regnskabet for 2013, hvilket hovedsagelig skyldes, at der har været mindreudgifter og merindtægter i 2013 i forhold til budgettet. Herudover blev et mindreforbrug på 7 mio. kr. i regnskabsår 2012 overført til 2014 og indgår derfor i oprindelig budget Faldet fra 2014 til 2015 forklares bl.a. med, at ca. 15 mio. kr. er flyttet fra Administrativ Organisation til Facility Management samt udmøntning af yderligere besparelser vedrørende digitalisering og effektiv administration. 8

10 Mål og Midler Administrativ organisation forudsætninger Udvikling i pris og mængde (1.000 kr., 2016 P/L) Gn. udgift pr. medarbejder (1.000 kr.) Regnskab Nettoudgifter (1.000 kr., 2016 P/L) Mængde (antal medarbejdere) Regnskab Regnskab 2014 Fagforvaltninger og stabe - løn* Fagforvaltninger og stabe - udgifter i øvrigt** I alt *Den gn. lønudgift pr. medarbejder i 2014 er beregnet som den totale lønudgift i 2014 divideret med antal medarbejdere i 2014 (omregnet til 2016 niveau). I 2015 og 2016 er antallet af medarbejdere beregnet ved at dividere den budgetterede løn med den beregnede gn. pris pr. medarbejder. Totale nettoudgifter (1.000 kr.) 2015 **Uddannelse, rejseudgifter, øvrige personaleudgifter, møder, kontorartikler, IT, inventar mv. (gn. udgift pr. medarbejder er beregnet ved at dividere totale udgifter med antal medarbejdere) Totale nettoudgifter i kr. Regnskab Fagforvaltninger og stabe - løn Fagforvaltninger og stabe - i øvrigt Fagforvaltninger og stabe - indtægter Fælles administrationsudgifter Øvrige administrative udgifter Puljer og overførte administrationsomkostninger Tjenestemandspensioner Diverse indtægter Diverse udgifter I alt

11 Mål og Midler Administrativ organisation Forklaring af budgetforudsætninger Væsentlige ændringer i budgettet Indenfor budgetrammen: Vedrørende Fagforvaltninger og Stabe (løn) er der reduceret, og skal der reduceres yderligere i administrationen i form af effektivisering og digitalisering. Fra budget 2013 blev der reduceret med 4. mio. kr. på effektiv administration, stigende til 8,4 mio. kr. i 2014, 12,4 mio. kr. i 2015 og 16,4 mio. kr. i 2016 og frem. Vedrørende digitalisering er der reduceret med 4,3 mio. kr. fra 2014 stigende til 7 mio. kr. i 2015 og 7,5 mio. kr. i 2016 og frem. I forhold til puljer og overførte administrationsomkostninger udgør forskellen mellem budget 2014 og 2015 et lavere ikke fordelt budgetbeløb på 8 mio. kr. på rammereguleringskontoen i 2015 set i forhold til Mellem politikområder: Vedrørende Fagforvaltninger og Stabe - løn mv. blev der fra budget 2014 til budget 2015 flyttet 10,8 mio. kr. fra politikområde Administrativ Organisation til politikområde Facility Management svarende til ca. 25 medarbejdere. 10

12 Mål og Midler Facility management Fokusområder i 2016 Fokusområder er de målsætninger og indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetåret. De udvælges ud fra Byrådets flerårige politikker, ny lovgivning eller aktuelle udfordringer. På politikområdet Facility Management er der følgende fokus i budgetåret 2016: Ejendomsadministration Området omfatter drift og administration af en række kommunale ejendomme, herunder bl.a. offentlige toiletter, beboelsesejendomme, kasernebygningerne og ledigblevne ejendomme, som enten skal sælges eller overføres til anden kommunal anvendelse. I 2016 vil der være fokus på følgende områder: Målrettet driftsøkonomisk styring af politikområdets ejendomme Afhændelse af ledigblevne ejendomme. Målrettet indsats for håndtering af de budgetmæssige forhold - i forbindelse med tomgangsdrift - og afhændelse af ledigblevne ejendomme. Energibesparende foranstaltninger Forvaltningen vil, inden for rammerne af givne bevillinger, fortsat have fokus på at nedbringe energiforbruget (el, vand og varme) i kommunens bygninger. Prioriteringen af energibesparende tiltag vil primært tage udgangspunkt i gældende energimærker, hvor opgaverne som hovedregel prioriteres efter tilbagebetalingstiderne, men hvor også andre parametre i forhold til den løbende drift også vil kunne indgå. Institutionernes driftsbudget vil fra 2017 blive reduceret med et beløb svarende til nedgangen i energiudgifterne. Kontraktstyringsenheden Viborg Kommune har en kontraktstyringsenhed, der har til opgave at sikre, at kontrakterne overholdes. I 2016 vil der være fokus på: Kontrol, tilsyn og opfølgning med kvaliteten af opgavens udførelse Kontrol og tilsyn i forhold til kontraktens vilkår i øvrigt, eks. vedr. arbejdsmiljø og personale Dialog med leverandørerne generelt. 11

13 Mål og Midler Facility management Målsætninger og indsatsområder Her gengives målsætninger og indsatsområder fra vedtagne politikker og strategier. Disse målsætninger og indsatsområder vil ofte være flerårige. Der er ikke vedtaget en sektorpolitik for politikområdet, Facility Management. Viborg Byråd godkendte den 23. juni 2010 et forslag om Reorganisering af kommunale ejendomsopgaver. I den forbindelse er politikområdet Ejendomsvedligeholdelse oprettet med følgende målsætninger for indsatsen: Viborg Kommune skal inden for de økonomiske rammer, bedst og billigst muligt, stille velbeliggende, velindrettede og velfungerende lokaler til rådighed og så tidssvarende som muligt matche udviklingen i brugernes behov: Kvaliteten af de kommunale bygninger optimeres ved, at der årligt laves en prioritering af vedligeholdelsesmidlerne på tværs af udvalgsområderne, og ved at Økonomiudvalget prioriterer ud fra en samlet behovsvurdering. Stordriftsfordelene ved centralisering af ejendomsvedligehold realiseres. Dette gøres ved at udbyde vedligeholdelsesopgaverne i større udbud. Prioritering af vedligeholdelsesmidlerne skal ske på baggrund af en rullende tilstandsvurdering af kommunens ejendomme og ud fra en samlet behovsvurdering. Opgaverne udbydes og efterfølgende registreres alle udbud. Der udarbejdes nøgletal for udbud og det deraf afledte rationale (stordriftsfordele). 12

14 Mål og Midler Facility management Effektmål er målbare målsætninger, som retter fokus på effekten af kommunens ydelser for borgerne og samfundet. Effektmålene er ofte flerårige, og i budgettet sættes måltal for de enkelte budgetår. Effektmål i Tilfredsstillende rengøringskvalitet på kommunens institutioner Forventes opfyldt Forventes opfyldt Forventes opfyldt Forventes opfyldt Kontraktstyringsenheden skal kunne give karakteren 3 point i gennemsnit over årets målinger. (kontraktudløb ) Karaktergivningen henviser til den løbende kvalitetskontrol, se mere herom i effektmålsskabelon. 13

15 Mål og Midler Facility management ramme tet i 2016 er 48,8 mio. kr. Nettodriftsudgifter fordelt på hovedområder (1.000 kr., 2016 P/L) 411 1% Udvikling i udgifter fra 2010 til 2019 (1.000 kr., 2016 P/L) % % Ejendomsvedligeholdelse Rådhuset (drift) Øvrige (bl.a. kontraktstyringsenhed) Bemærkning: er realiseret forbrug er det oprindelige budget Dette politikområde er oprettet i 2011, som følge af centralisering af planlagt og periodisk vedligeholdelse. I 2011 og 2012 har der været afsat beløb på anlæg til at gennemføre energibesparende foranstaltninger. Dette beløb tilbageføres til driften fra og med De stigende udgifter på dette politikområde skyldes at det er blevet lagt sammen med andre områder, og nu hedder Facility management. Dette område indeholder udover planlagt vedligeholdelse også rådhuset, rengøring, rådhuskantinen, rådhusbetjentene, fællesudgifter og indtægter, hvilket resulterer i de stigende udgifter. 14

16 Mål og Midler Facility management forudsætninger Udvikling i pris og mængde Der er ca. 400 ejendomme som skal vedligeholdes. Disse er fordelt med ca. 125 på Børn og Ungeområdet, ca. 60 på Kultur og Service, ca. 115 på Job og Velfærd og ca. 100 under Teknik og Miljø. Forbruget på de enkelte områder følger behovet og de tildelte midler. Øvrige bemærkninger Midlerne fordeles og anvendes hvor de største behov for vedligeholdelsesopgaver træder frem. Arbejder på klimaskærmen har højeste prioriteret. Det skal sikre, at bygningerne er tætte og at der ikke sker følgeskader på grund af regn og fugt. Væsentlige ændringer i budgettet Der har tidligere været afsat midler på anlægsbudgettet (investeringsoversigten) til investeringer i energibesparende foranstaltninger. Midlerne til energibesparende foranstaltninger er oprindelige taget ud af politikområdes driftsramme, for at skabe styring og fokus på disse arbejder. Udvikling i pris og mængde - Facility Management Facility Management Ejendomsvedligeholdelse (planlagt og periodisk): Totale nettoudgifter i kr. Regnskab byudvikling, bolig- og miljøforanstaltn transport og infrastruktur undervisning og kultur sociale opgaver og beskæftigelse fællesudgifter og administration Rådhuset (drift) Bilpark Kontraktstyring, rengøring Rengøringsenheden Inden for budgetrammen: Der er i budgetrammen indarbejdet følgende større ændringer/justeringer inden for rammen: I alt ,75% råderum Reduktioner af rammen: Der er i budgetrammen indarbejdet følgende større reduktioner: 1,5% besparelse 15

17 Mål og Midler Skoler og Klubber Fokusområder i 2016 Fokusområder er de målsætninger og indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetåret. De udvælges ud fra Byrådets flerårige politikker, ny lovgivning eller aktuelle udfordringer. Kerneopgaven på skoleområdet Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Derfor vil der på skoleområdet i 2016 være særlig fokus på initiativer, der understøtter ovenstående mål. Læring Der vil være et særligt fokus på de pædagogiske erfaringer der er gjort på baggrund af folkeskolereformen efter år et. I det kommende år, vil der iværksættes initiativer, der undersøger skolernes best practice på de pædagogiske indsatser. Et særligt fokus vil der være på samarbejdet mellem lærere, pædagoger og andre i den udvidede skoledag, understøttende undervisning og tidligere sprogstart. Desuden vil der blive arbejdet med implementering af et læringscenter for inkluderende praksis og en fælles strategi for læring på 0-18 årsområdet. Kompetenceudvikling Skoleområdets fortsatte udfordring er fremover at styrke almenskolerne, så de kan fortsætte progression i udviklingen af nye læringsfællesskaber. Målet er at gøre lærere og pædagoger, så dygtige de kan blive, så skolen skaber læring for de børn vi har. Derfor vil udvikling af medarbejdernes kompetencer i forhold til sunde fællesskaber fortsat have høj prioritet. Der er beskrevet et centralt styret kompetenceløft for alle medarbejdere, der tager udgangspunkt i et Fælleskommunalt mindset. Fokus i 2016 vil være på videreudvikling af inkluderende praksis og faglig undervisningskompetence. Kompetenceudvikling fil foregå i praksisfællesskaber på tværs af skoler og i skolenetværk. Faglig Progression Et fundament i skolereformen er, at alle børn skal blive så dygtige de kan. Der er derfor fokus på, at skolerne formår at skabe faglig progression for alle børn. Der vil dog være et særligt fokus på at øge andelen af de allerdygtigste elever, at andelen af elever med dårlige resultater skal reduceres og at mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne. Tidlig indsats og forebyggelse Der arbejdes på tværs af 0-18 årsområdet i Børn & Unge med en omlægning af indsatser til tidligere i barnets liv. På skoleområdet vil der eksempelvis blive sat fokus på: et øget samarbejde mellem børnehuse og 0. klasser med henblik på de børn, der har brug for en ekstra indsats i overgangen. oplysning om sikker færdsel på sociale medier for 4. til 8. klasse gennem SSP- samarbejdet. Sprogindsats I 2016 vil der være fokus på at styrke sprogindsatsen på tværs af dagtilbud, skole og familie- og rådgivning. Vi vil fokusere på sammenhæng i indsatser for at optimere børns sproglige udvikling i nært samarbejde med forældrene. Vi har fokus på en samskabende tilgang, hvor der er sammenhæng i såvel den generelle som den særlige sprogindsats. Desuden vil der være et særligt fokus på flersprogede børn med fokus på det gode sprogmiljø, trivsel i fællesskabet og overgang fra dagtilbud til skole. Forældresamarbejdet I relation til Lys i øjnene sættes der fokus på forældresamarbejdet. Her vil der være fokus på forældrenes oplevelse af skole/hjem samarbejdet. På klubområdet vil udgangspunktet være forældrenes oplevelse af inddragelsen. Folkeskolereformen sætter nye rammer for skole-hjemsamarbejdet og skolernes erfaringer i dette skal videndeles, så alle skoler optimerer samarbejdsrelationer med forældre. Fritidstilbud Klubber og SFO er vil afprøve nye tilbud i forbindelse med den længere skoledag, der er en konsekvens af folkeskolereformen og på baggrund heraf tilpasse strukturen. Ungdomsklubberne I Viborg Kommune vil der i 2015 blive udarbejdet både en ungestrategi og en uddannelsesstrategi. Der vil i 2016 blive sat fokus på at implementere disse. Udskoling, ungdomsskole og ungdomsklubber vil her få en central rolle. Derudover vil ungdomsklubberne, i årene der kommer, få langt mere fokus på både den forebyggende og den dannende indsats. I tæt samarbejde med relevante samarbejdspartnere vil dette område forventes udviklet og tilpasset. Anlæg I foråret 2014, er der gennemført en analyse af de kommende års anlægsopgaver på skoleområdet. Denne analyse er mundet ud i en omfattende helhedsplan for skolerne i Viborg kommune. I 2016 og overslagsårene vil der derfor blive stort fokus på gennemførsel af de nye anlægsopgaver. Flygtninge Det store antal flygtningebørn inkl. familiesammenførte børn i 2015 og de kommende år still 16

18 Mål og Midler Skoler og Klubber skoler og dagtilbud overfor økonomiske udfordringer, når de skal varetage opgaven med at inkludere børnene i institutionerne. Dels er der tale om forhold til andre elever. Dels kommer børnene med traumatiserende oplevelser og kræver en særlig indsats i det daglige, ikke mindst for at kunne reducere nødvendigheden for at placere børnene i økonomisk tunge specialtilbud. Der vil elever som lovgivningsmæssigt, i form af sprogundervisning, medfører væsentlige merudgifter i altså være et særligt fokusområde omkring inklusion af flygtningebørn. 17

19 Mål og Midler Skoler og Klubber Målsætninger og indsatsområder Her gengives målsætninger og indsatsområder fra vedtagne politikker og strategier. Disse målsætninger og indsatsområder vil ofte være flerårige. Viborg Kommunes Børne- og Ungdomspolitik Lys i Øjnene indeholder nogle tværgående målsætninger og indsatser, som gælder for alle politikområder under Børne- og Ungdomsudvalget. Disse er gengivet på forsiden for Børne- og Ungdomsudvalget. De målsætninger og indsatser, som er specifikke for, Skoler og klubber, fremgår nedenfor: På skoleområdet vedtager Byrådet årligt en kvalitetsrapport, der beskriver de pædagogiske processer på skolerne og de opnåede resultater. Børn og unges udvikling og læring Målsætninger Det er Byrådets mål: - at pædagogisk personale og andre sikrer, at alle børn udfordres, så de bliver så dygtige, de kan - at der sker systematisk evaluering af hvert enkelt barns fremgang i faglighed og trivsel - at skolen finder og dyrker børnenes og de unges kreative, sociale og innovative kompetencer. Børnene skal opleve medier og animation som en del af deres læringsplatform Indsatser Det gør vi ved: - at skolen anvender forskellige læringsværktøjer og -metoder, så alle børn udfordres og får de bedste forudsætninger for deres læring - at der gøres en samlet systematisk indsats i relation til det enkelte barns læringsmål og trivsel - at teknologiens muligheder afprøves i forhold til undervisningsmidler, kommunikation og samarbejde - at skolerne anvender animation som et pædagogisk værktøj - at skolen har et særligt fokus på ungdomsskolens og ungdomsuddannelsernes forskellige tilbud Fællesskaber Målsætninger Det er Byrådets mål: - at pædagogisk personale og andre i skole, SFO og klub arbejder målrettet og koordineret i forhold til det enkelte barns læring og trivsel - at alle skoler arbejder efter anerkendende og inkluderende principper Indsatser Det gør vi ved: - at skolen skaber rammer, så alle børn og unge er aktivt deltagende i sunde fællesskaber - at skolen understøtter mangfoldigheden i fællesskaberne og anvender holddannelse som et af redskaberne hertil - at skolen skaber et læringsmiljø, der sikrer, at alle børn er en del af et sundt fællesskab - at skolen arbejder med fleksible og differentierende indsatser, der understøtter det enkelte barn i dets læring og trivsel Sundhedsfremme og tidlig indsats Målsætninger Det er Byrådets mål: - at pædagogisk personale og andre i skole, SFO og klub mindsker betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Det betyder, at alle børn udfordres i forhold til deres potentialer - at der foregår en tidlig opsporing af det enkelte barns ressourcer og muligheder, så den faglige indsats bliver målrettet ift. såvel social som sproglig baggrund 18

20 Mål og Midler Skoler og Klubber Indsatser Det gør vi ved: - at der allerede i 0. klasse etableres en indsats, der møder det enkelte barn - at skolen via en tidlig opsporing og indsats finder de børn, der ikke er i trivsel, og at der iværksættes handling - at skolen har fokus på, at alle børn og unge er i trivsel og møder stabilt i skole Forældre Målsætninger Det er Byrådets mål: - at forældre og skole, SFO og klub har et tæt samarbejde om det enkelte barn, så der kan arbejdes i en fælles indsats om barnets positive sociale og faglige udvikling - at skolebestyrelsens principper for samarbejdet mellem skole og hjem også omfatter forældrenes ansvar i samarbejdet dette ansvar skal være kendt og drøftet af skole og forældre Sammenhæng og udsyn Målsætninger Det er Byrådets mål: - at vi har udsyn til og forankring i lokalområdet. Vi har en åben skole med åbne døre og får øje på muligheder for samarbejde og samskabelse med erhvervs- og foreningslivet - at skolen har fokus på det internationale perspektiv, så børn og unge bliver fortrolige med og nysgerrige på andre kulturer såvel fysisk som virtuelt Indsatser Det gør vi ved: - at alle skoler målrettet arbejder med lokalsamfundets muligheder i forhold til børnenes læring og trivsel - at alle skoler har principper for arbejdet med den internationale dimension i undervisningen Indsatser Det gør vi ved: - at skolen, SFO en, klubben og hjemmet er i tæt dialog og samarbejde om barnets læring og trivsel - at skolebestyrelsen udfærdiger principper, der beskriver forældrenes forventninger og ansvar for det enkelte barns læring og trivsel 19

21 Mål og Midler Skoler og Klubber Effektmål i Effektmål er målbare målsætninger, som retter fokus på effekten af kommunens ydelser for borgerne og samfundet. Effektmålene er ofte flerårige, og i budgettet sættes måltal for de enkelte budgetår TOPI Tidlig opsporing og indsats Andelen af børn, der mellem hver af de tre årlige målinger flytter sig mod en grøn markering i trivselsundersøgelsen stiger. Der tages udgangspunkt i målingerne fra oktober For de skoler der har tilknyttet en SFO-klub vil der blive indberettet en fælles måling. Forældrenes oplevelse af skole- hjemsamarbejde og inddragelse i klubben Forældre, der generelt har en positiv oplevelse af skole- hjemsamarbejdet og positiv oplevelse af klubbens forældreinddragelse stiger. Der tages udgangspunkt i målingerne fra 2014, hvor forældrene er blevet spurgt om følgende På en skala fra 1-10, hvordan oplever du da samarbejdet mellem hjem og skole/klub generelt? (Gennemsnitlig oplevelse af samarbejdet) Baseline 2014: Skoler: 7,26 Klubber: 6,53 Elevtrivsel Skoler Elevtrivslen på skolerne stiger. Der tages udgangspunkt i målingen fra Klubber Trivslen i klubberne (Andelen der har svaret, at de er meget glade eller glade for at gå i klub) 5 % i forhold til 2015 Fastholdelse af niveau. Der er en fortsat positiv udvikling. Skoler: Der tages udgangspunkt i målingen fra 2015 Klubber: Trivslen fastholdes på samme niveau som i 2015 Baseline 2014: Klubber: 99,9% (981/990 børn) 20

22 Mål og Midler Skoler og Klubber Faglig progression i dansk (læsning) i de nationale tests I de nationale tests er der følgende nationale mål: Andelen af de allerdygtigste elever skal øges år for år (kategorien :Fremragende præstation) Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne.(kategorierne: Fremragende -, Rigtig god- og God præstation) Andelen af elever med dårlig resultater skal reduceres år forår (Kategorierne: Ikke tilstrækkelig- og Mangelfuld præstation). Baseline 2013/2014 (samlet måltal for kl): Allerdygtigste elever: 10,5% Gode til læsning: 76,3% Dårlige resultater læsning: 7,9% Faglig progression i matematik i de nationale tests I de nationale tests er der følgende nationale mål: Andelen af de allerdygtigste elever skal øges år for år (kategorien :Fremragende præstation) Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne.(kategorierne: Fremragende -, Rigtig god- og God præstation) Andelen af elever med dårlig resultater skal reduceres år forår (Kategorierne: Ikke tilstrækkelig- og Mangelfuld præstation). Baseline 2013/2014 (samlet måltal for 3.og 6. kl): Allerdygtigste elever: 8,1% Gode til at regne: 70,2% Dårlige resultater matematik13,1 % Andelen af de dygtigste elever stiger Andelen der er god til at læse stiger 1 procentpoint Andelen af elever med dårlige resultater falder Andelen af de dygtigste elever stiger Andelen der er god til at regne stiger 1 procentpoint Andelen af elever med dårlige resultater falder 21

23 Mål og Midler Skoler og Klubber ramme tet i 2016 er 869,8 mio. kr. Nettodriftsudgifter fordelt på hovedområder (1.000 kr., 2016 P/L) % % % % % % Folkeskoler Skolefritidsordninger % % % Befordring af elever i grundskolen Kommunale specialskoler Efter- og videreuddannelse i folkeskolen Bidrag til statslige og private skoler Efterskoler og ungdomsskoler Klubber Øvrige Udvikling i udgifter fra 2010 til 2019 (1.000 kr., 2016 P/L) Bemærkning: er realiseret forbrug er det oprindelige budget Som følge af stram styring på skoleområdet har der siden 2009 været et faldende udgiftsniveau. Fra 2014 stiger budgettet ca. 36 mio. kr. idet politikområde klubber fra 2014 er slået sammen med skoler. 22

24 Mål og Midler Skoler og Klubber Nøgletal (Beløb i hele kr., 2014 PL) Viborg Komme Midtjyske kommuner Herning Holstebro Horsens Randers Silkeborg Skive Hele landet 2014 Serviceniveau Udgifter pr. elev i folkeskolen Undervisningsudgifter (netto) pr årige Ressourcer Gen. skolestørrelse Faglig udvikling Andel segregerede elever - 4,07 4,14 4,75 4,72 3,45 5,49 3,88 3,87 - Gennemsnitlig afgangskarakter i 9. 6,86 6,74 6,84 7,07 6,81 6,55 6,59 7,13 7,03 6,9 klasse Ungdomsudd. 9 mdr. efter afsluttet 81,7 81,4-77,2 74,3 73,0 78,1 80,4 81,8 78,9 grundforløb (tal fra 2013) Kompetencedækning i folkeskolen - 79,9 80,9 83,3 80,7 86,1 86,0 80,2 79,1 80,9 1 Definition: Udgifter pr. elev i folkeskoler inkl. fællesudgifter. Opgjort i kr. pr. elev i folkeskolen (funk og funk ) 2 Definition: Undervisningsudgifter vedrører de samlede udgifter til folkeskolen, PPR, kommunal og regional specialundervisning, bidrag til statslige og private skoler samt udgifter til efterskoler og ungdomsskoler. (Funk , , (ekskl. gr 004), (ekskl. gr ) samt ) 23

25 Mål og Midler Skoler og Klubber forudsætninger Udvikling i pris og mængde (1.000 kr., 2016 P/L) Pris (nettoudgift) i kr. Regnskab Regnskab Totale nettoudgifter i kr. Regnskab (Pris pr. elev/barn) (Antal elever/børn) Skole Folkeskoler Specialklasser Skolebibliotek Skolefritidsordninger Fripladser Søskenderabat Befordring af elever i grundskolen Kommunale specialskoler/sfo Specialundervisningstilbud i anden kommune/sfo Bidrag til statslige og private skoler Efterskoler og ungdomskostskoler Klub Fritidsklubber SFO-klubber Øvrige nettoudgifter I alt

26 Mål og Midler Skoler og Klubber Øvrige nettoudgifter uden pris-/mængdeforudsætninger (1.000 kr., 2016 P/L) Totale nettoudgifter i kr. Regnskab Folkeskoler - centrale konti Syge- og hjemmeundervisning Skolefritidsordninger Specialundervisning i regionale tilbud Kommunale specialskoler - centrale konti Efter- og videreuddannelse i folkeskolen Klubber Idrætsfaciliteter for børn og unge Sekretariat og forvaltninger Teatre Servicejob I alt

27 Mål og Midler Skoler og Klubber Forklaring af budgetforudsætninger Udvikling i pris og mængde Beløbene på skole og sfo er ikke umiddelbart sammenlignelige. Dette skyldes, at ressourcemodellen beregner en sum penge til budget pr. skole/sfo og først senere fordeles budgettet mellem skole og sfo. Væsentlige ændringer i budgettet Indenfor budgetrammen: Der er i budgetrammen indarbejdet følgende større ændringer/justeringer inden for rammen: Styrkelse af IT-pædagogik Kulturelt læringscenter Opnormering af SSP Demografiregulering Negative demografireguleringer er indarbejdet i basisbudgettet med henblik på at skabe råderum for Byrådets tværgående prioritering. Positive demografireguleringer er ikke indarbejdet i basisbudgettet. Disse indgår i stedet i den politiske forhandling og tværgående prioritering, der indledes med Byrådets budgetkonference. Der er under Økonomi- og Erhvervsudvalget til skoler og klubber afsat positiv demografiregulering på 1,2 mio. kr. i 2016, 4,3 mio. kr. i 2017, 4,4 mio. kr. i 2018 og 4,1 mio. kr. i 2019, som indgår i den politike prioritering. Ressourcetildelingsmodel Skoler Forudsætninger og principper for ressourcetildelingsmodellen på skoleområdet: Enkelhed, frem for millimeterretfærdighed Dækkende både almen- og specialområdet Som udgangspunkt elevtalsbaseret, men uden efterfølgende reguleringer af elevtal/mængder Lønsumsstyring ingen lønfaktor Proces med inddragelse af alle interessenter Overordnet princip for ressourcetildelingsmodellen: at resursetildelingsmodellen giver den enkelte skole råderet over hele budgettet, hvor dette er foreneligt med enkel administration og gennemskuelighed. Understøttende principper: at der på det centrale budget afsættes midler til kendt drift, som dækker alle skoler at der centralt herudover afsættes midler til at neutralisere udsving, så der sikres mulighed for overførselsadgang mellem årene at der tildeles resurser for et helt budgetår uden efterreguleringer at tildelingen skal sikre, at alle skoler kan løse opgaven at der på hver skole reserveres et beløb til særlige inkluderende tiltag, herunder til samarbejde skolerne imellem samt med eksterne partnere såsom klubber, daginstitutioner mm. at lokale tiltag kvalitetssikres i trivselsteamet at der fastlægges takster for de enkelte specialtilbud Skolerne skal på baggrund af ressourcetildelingsmodellen tilbyde eleverne det vejledende timetal. Klubber Tildelingen fastsættes hvert år den 1/9 med udgangspunkt i det antal børn/unge, der det seneste år har benyttet sig af tilbuddet. Beregningen for kommende års budget er således foretaget ud fra et gennemsnit af antallet af tilmeldte børn/unge de sidste 12 måneder. For de Fritidsklubber, der også driver Ungdomsklub, beregnes normeringen ud fra, at det forventes, at 30 % af de årige i klubbens område (skoledistrikt) benytter sig af tilbuddet. De overordnede principper for tildelingen er: Enkelthed frem for millimeterretfærdighed Tildelingen følger budgetår og gælder for et år 26

28 Mål og Midler Skoler og Klubber At pengene bedst forvaltes i den enkelte klub/områdeklub Få centrale konti Kriterier for budgettal skal være kendte Forskel i åbningstid i SFO- og Fritidsklub 30 % af områdets unge i ungdomsklub Ingen normbeløb Tid til ledelse er indeholdt i normeringen dog ikke tid til områdeledelse, som fastsættes centralt Ressourcetildelingen opererer med følgende Grundtildeling børnetakst - til SFOog Fritidsklubber. Yderligere takst til Fritidsklubberne, idet disse har ugentlig åbningstid på 26 timer hvor SFO-klubberne kun har en ugentlig åbningstid på 18 timer. Samtidig har Fritidsklubberne også til huse i egne huse. Udgifterne til dette er indregnet i den ekstra tildeling. Ungdomsklubtakst til de Fritidsklubber der udover fritidsklub også driver ungdomsklub. 27

29 Mål og Midler Dagtilbud Fokusområder i 2016 Fokusområder er de målsætninger og indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetåret. De udvælges ud fra Byrådets flerårige politikker, ny lovgivning eller aktuelle udfordringer. Tidlig indsats I Børn & Unge vil der i 2016 være fokus på tidlig indsats i forhold til de børn, der iflg. TOPI-trivselsskemaerne har brug for en særlig indsats. I den forbindelse vil der være særligt fokus på at optimere samarbejdet på tværs i B&U til gavn for det enkelte barn og dets familie og et særligt fokus på I et i TOPI. I dagtilbud vil der konkret blive arbejdet med VIDA projektet (VIDA: Videnbaseret Indsats overfor børn i Dagtilbud). Hovedformålet med VIDA er at skabe et kompetence- og kvalitetsløft i arbejdet med udsatte børn i den daglige praksis i dagtilbud. Kompetence- og kvalitetsløftet vil have særlig fokus på den udviklingsstøttende kommunikation i samspillet, relationen og nærværet med det enkelte barn, men også understøtte indsatser som fremmer den enkeltes mulighed for deltagelse i fællesskabet. Ud over VIDA projektet vil der blive arbejdet med opkvalificering af personalet i vuggestuer og børnehave med fokus på De Utrolige År (DUÅ). Hovedformålet er at styrke personalets kompetencer til at mestre børns negative adfærd, fremme positive relationer, styrke social, emotionelle og kognitive færdigheder samt skabe et miljø der anerkender og inkluderer alle i institutionen. Dertil vil desuden være en ekstra satsning på normering i vuggestuerne i 2016 jf. aftalen mellem KL og regeringen om mere pædagogisk personale i dagtilbud. Overgange mellem tilbud Ved hjælp af redskaberne fra TOPI vil der ligeledes blive arbejdet med at optimere overgange fra henholdsvis hjem til dagpleje/vuggestue, dagpleje/vuggestue til børnehave og fra børnehave til skole. I 2016 vil der blive gjort forsøg med et samarbejde mellem børnehuse og skoler, hvor personale fra børnehusene får mulighed for at følge barnet ved overgang fra børnehus til skole, når det vurderes, at det vil være til gavn for barnet. Sprogindsats I 2016 vil der være fokus på at styrke sprogindsatsen på tværs af dagtilbud, skole og familie- og rådgivning. Vi vil fokusere på sammenhæng i indsatser for at optimere børns sproglige udvikling i nært samarbejde med forældrene. Vi har fokus på en samskabende tilgang, hvor der er sammenhæng i såvel den generelle som den særlige sprogindsats. Desuden vil der være et særligt fokus på flersprogede børn med fokus på det gode sprogmiljø, trivsel i fællesskabet og overgang fra dagtilbud til skole. Pædagogiske aktiviteter i hele åbningstiden Der vil blive sat fokus på, hvordan det pædagogiske arbejde kan tilrettelægges, så der indgår pædagogiske aktiviteter i hele den hverdag, barnet tilbringer i et Dagtilbud. Bæredygtige institutionsenheder og balance mellem dagpleje og vuggestue Befolkningsprognosen forudser et stadigt faldende børnetal frem mod Der vil derfor være fokus på at have bæredygtige institutionsenheder, der har en størrelse og en personalegruppe, der sikrer, at der kan ske opfyldelse af de pædagogiske læreplaner og andre indsatser. Desuden vil der være fokus på at skabe en fornuftig balance mellem antallet af vuggestuepladser og dagplejepladser, så forældrene sikres et frit valg med skelen til bæredygtighed i både dagpleje og vuggestue. Fokus på børnene Der vil blive sat fokus på, hvordan tiden brugt på dokumentation og mindre nødvendigt arbejde uden samvær med børnene begrænses. Flygtninge Det store antal flygtningebørn inkl. familiesammenførte børn i 2015 og de kommende år stiller skoler og dagtilbud overfor økonomiske udfordringer, når de skal varetage opgaven med at inkludere børnene i institutio- 28

30 Mål og Midler Dagtilbud nerne. Dels er der tale om elever som lovgivningsmæssigt, i form af sprogundervisning, medfører væsentlige merudgifter i forhold til andre elever. Dels kommer børnene med traumatiserende oplevelser og kræver en særlig indsats i det daglige, ikke mindst for at kunne reducere nødvendigheden for at placere børnene i økonomisk tunge specialtilbud. Der vil altså være et særligt fokusområde omkring inklusion af flygtningebørn. 29

31 Mål og Midler Dagtilbud Målsætninger og indsatsområder Her gengives målsætninger og indsatsområder fra vedtagne politikker og strategier. Disse målsætninger og indsatsområder vil ofte være flerårige. Viborg Kommunes Børne- og Ungdomspolitik Lys i Øjnene indeholder nogle tværgående målsætninger og indsatser som gælder for alle politikområder under Børne- og Ungdomsudvalget. Disse er gengivet i Mål og Midler for Børne- og Ungdomsudvalget. De målsætninger og indsatser, som er specifikke for, Dagtilbud, fremgår nedenfor: Børn og unges udvikling og læring Målsætninger Det er Byrådets mål: - at det pædagogiske arbejde tilrettelægges, så det enkelte barn sikres den bedst mulige udvikling og læring i hele dets hverdag - at der bliver sat fokus på at skabe de bedst mulige læringsmiljøer, hvor der tages hensyn til barnets perspektiv og det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø Indsatser Det gør vi ved: - at de professionelle i dagtilbud samarbejder med forældrene omkring temaerne og aktiviteterne i de pædagogiske læreplaner for at øge læringen, trivslen og styrke børnenes udvikling - at de professionelle i dagtilbud sætter fokus på didaktikken, som er læren om, hvordan man lærer. De reflekterer over måden, hvorpå de tilrettelægger deres pædagogiske arbejde i forhold til at skabe læringsmiljøer, og evaluerer praksis - at de professionelle i dagtilbud inddrager børnenes perspektiv og arbejder med et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, der understøtter børnenes trivsel og udvikling - at de professionelle i dagtilbud bruger animation som et mere visuelt og legende middel til at kommunikere med børn både med og uden talesprog Fællesskaber Målsætninger Det er Byrådets mål: - at de professionelle guider alle børn i forhold til at opleve værdien af fællesskab - at forældrene bliver inddraget aktivt i arbejdet med, at alle børn kan indgå i fællesskab Indsatser Det gør vi ved: - at de professionelle understøtter børns fællesskaber, og at alle børn har venskaber - at udvikle og understøtte børns deltagelse i demokrati og fællesskab ved at invitere børnene til at yde medbestemmelse i relevante sammenhænge Sundhedsfremme og tidlig indsats Målsætninger Det er Byrådets mål: - at der via kostpolitikken indarbejdes sunde kostvaner i alle dagtilbud - at alle fagpersoner arbejder professionelt med den tidlige indsats Indsatser Det gør vi ved: - at vores retningslinjer for mad- og måltidspolitik tager udgangspunkt i de nationale anbefalinger - at deltage i forskningsprojektet Barnet i centrum, hvor der er særlig opmærksomhed på den helt tidlige indsats i aldersgrupperne 0-3 år. Projektet har blandt andet fokus på læring på 0-3- årsområdet, dannelse af relationer og overgangen fra hjemmet til dagtilbud Forældre Målsætninger Det er Byrådets mål: - at forældre og fagpersoner indgår i en respektfuld dialog om det enkelte barns udvikling - at forældre underbygger arbejdet med at skabe sociale fællesskaber Indsatser Det gør vi ved: 30

32 Mål og Midler Dagtilbud - at fagpersoner og forældre indgår i et respektfuldt samarbejde og en gensidig dialog. I hjemmet tager forældrene tråden op på dagtilbuddets aktiviteter og temaer og støtter op om arbejdet med f.eks. de pædagogiske læreplaner - at fagpersoner bruger forældrerådene som en platform, der kan støtte sociale fællesskaber i og omkring dagtilbuddet Sammenhæng og udsyn Målsætninger Det er Byrådets mål: - at det omgivne samfund inddrages der, hvor det er til gavn for børnene - at der arbejdes med gode overgange mellem hjem og dagtilbud, mellem de enkelte dagtilbud og fra dagtilbud til skole Indsatser Det gør vi ved: - at koordinere fagpersonalets arbejde i forhold til specialindsatsen - at personalet i dagtilbud og skole har fælles mål og et stærkt tværfagligt samarbejde 31

33 Mål og Midler Dagtilbud Effektmål er målbare målsætninger, som retter fokus på effekten af kommunens ydelser for borgerne og samfundet. Effektmålene er ofte flerårige, og i budgettet sættes måltal for de enkelte budgetår. Effektmål i TOPI Tidlig opsporing og indsats Andelen af børn, der mellem hver af de tre årlige målinger flytter sig mod en grøn markering i trivselsundersøgelsen stiger. Der tages udgangspunkt i målingerne fra FCCERS og ECCERS Evaluering af læreplanerne FCCERS og ECCERS skal vise en forbedring af scoren på læreplanstemaerne Krop og bevægelse, Kulturelle udtryksformer og Natur og naturfænomener. Udgangspunktet for målingen er evalueringen af læreplaner fra % 2% 5% 5% Den gennemsnitlige score for hver af de tre temaer skal stige Sprogindsats Alle dagplejere og pædagoger i vuggestuer deltager i kurser vedr. sprog og der udpeges en sprogvejleder på hver institution. De børn, der i dagligdagen vurderes til at have behov for en sprogindsats, sprogvurderes når de bliver 3 år og igen, når de bliver 5 år. 20% (Udgangspunkt i 3-årige i 2014) 20% (Udgangspunkt 3 årige i 2015) 30% (Udgangspunkt 3 årige i 2016) Et fald i andelen af de 3 årige børn, der bliver vurderet til at have behov for en Fokuseret indsats ved 5 års screeningen. Første måling foretages i 2015 med udgangspunkt i 3-årige i Baseline: 10,7% af de 3 årige blev i 2013 vurderet til at have behov for en fokuseret indsats 32

34 Mål og Midler Dagtilbud ramme tet er 406,2 mio. kr. i Nettodriftsudgifter fordelt på hovedområder (1.000 kr., 2016 P/L) % % % % % % Udvikling i udgifter fra 2010 til 2019 (1.000 kr., 2016 P/L) Folkeskoler Fælles formål* Dagpleje Vuggestuer, integrerede inst., børnehaver Særlige dagtilbud og særlige klubber Bemærkning: er realiseret forbrug er det oprindelige budget rammen falder fra 2013 til 2014 bl.a. som følge af lavere dækningsgrad og rengøringsudbuddet. Fra 2014 til 2015 og fremover er budgetrammen ligeledes faldende som følge af demografiudviklingen. Tilskud til puljeordninger m.m. 33

35 Mål og Midler Dagtilbud Nøgletal (Beløb i hele kr., 2014 PL) Viborg Komme Midtjyske kommuner 2014 Serviceniveau Samlede pasningsudgifter netto pr årige Nettodriftsudgifter pr. indskrevet barn (tal fra 2013) Ressourcer Gen. størrelse på alderintegrerede institutioner (antal børn, tal fra 2013) Samlede antal pladser i dagpleje pr årige Samlede pladser i daginstitutioner pr årige Månedlig takst for dagplejeplads for 0-2 årig Månedlig takst for plads i daginstitution for 0-2 årig Månedlig takst for plads i daginstitution for 3-5 årig Faglig udvikling Andel pædagoguddannet personale (tal fra 2013) Herning Holstebro Horsens Randers Silkeborg Skive ,0 74,3-99,6 68,1 80,6 72,8 70,6 66,8 48,1 44,7 41,3 38,9 44,1 41,6 31,8 44,8 60,2-21,5 23,4 20,1 24,3 21,2 35,1 22,8 7,

36 Mål og Midler Dagtilbud forudsætninger Udvikling i pris og mængde (1.000 kr., 2016 P/L) Pris (nettoudgift) i kr. Mængde Totale nettoudgifter i kr. Regnskab Regnskab Regnskab (Pris pr. barn) (Antal børn) Dagpleje Vuggestue/børnehave/integr. inst Fripladser dagplejen Fripladser institutioner Tilskud til forældre der vælger privat pasning Specialinstitutioner Private institutioner Fripladser private institutioner Øvrige nettoudgifter I alt Øvrige nettoudgifter uden pris-/mængdeforudsætninger (1.000 kr., 2016 P/L) Totale nettoudgifter i kr. Regnskab Fælles formål Dagpleje Tilskud til puljeordninger m.m I alt

37 Mål og Midler Dagtilbud Forklaring af budgetforudsætninger Udvikling i pris og mængde Der forventes færre børn i pasning både i dagplejen og i institutionerne. Væsentlige ændringer i budgettet Reduktioner af rammen: Der er i budgetrammen indarbejdet følgende større reduktioner: Huslejeudgifter i Løgstrup og på Søndermarkedsvej bortfalder Uforbrugte midler fra puljen til etablering af vuggestuer Ressourcetildelingsmodel Ressourcetildelingen for det kommende budgetår beregnes ud fra et gennemsnitligt antal faktiske passede børn for hvert dagtilbud i perioden september til august i året før. Dette resulterer i, at dagtilbuddet årligt tildeles budget ud fra faktisk antal børn, blot forskudt for kalenderåret. Tildelingsmodellen for 2016 udarbejdes i september/oktober måned Demografiregulering Negative demografireguleringer er indarbejdet i basisbudgettet med henblik på at skabe råderum for Byrådets tværgående prioritering. Positive demografireguleringer er ikke indarbejdet i basisbudgettet. Disse indgår i stedet i den politiske forhandling og tværgående prioritering, der indledes med Byrådets budgetkonference. For dagtilbud er der en negativ demografiregulering på 9,6 mio. kr. i 2016 stigende til 18,5 mio. kr. i 2019 som følge af faldende børnetal. Denne regulering er indarbejdet i basisbudgettet på dagtilbudsområdet. 36

38 Mål og Midler Ungdomsskoler Fokusområder i 2016 Fokusområder er de målsætninger og indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetåret. De udvælges ud fra Byrådets flerårige politikker, ny lovgivning eller aktuelle udfordringer. Ungdomsskolen har et stort ønske om til stadighed at være en aktiv medspiller i dels udviklingen af Viborg Kommunes ungetilbud og dels i forhold til de unges dannelse og uddannelse. Brobygningsuddannelsen for tosprogede De unge tosprogede skal have en oplevelse af at tilhøre et større fællesskab, hvori de trives og bidrager til. De unge er deltagende i 10CVs almindelige liv og modtager læring i mangfoldige fælleskaber på tværs af afdelingerne. Fokusområder er dansk som andetsprog i alle fagene og at skabe indsigt i dansk skolekultur og uddannelsessystem. Der er lægges vægt på, hvorledes de unge aktivt kan forme deres identitet og tænke deres fremtid i DK. Forskolen og EGU Forskolen og EGU skal være med til at sikre, at målgruppens overgang til uddannelse/arbejde bliver en succes, og dermed sættes fokus på elevernes faglige og sociale trivsel samt det tværfaglige samarbejde. Den store opmærksomhed på inklusion vil desuden kræve fokus på de didaktiske muligheder og specielt i forhold til den del af målgruppen, der ikke har kompetencerne til at gennemføre deres uddannelsesforløb, her anvendes bl.a. OCN-forløb. Der vil fremover være specielt fokus på undervisning i basisfag, således målgruppen tilegner sig de kompetencer, der kræves for at komme på EUD-forløb. Fritidsundervisning/Ungdomsklubber Ungdomsskolens fritidsundervisning/ungdomsklubber er for alle årige - nogle tilbud er dog rettet mod specifikke målgrupper, som f.eks. overvægtige, unge der ikke trives i folkeskolen, unge med specielle talenter og lign. De unges fællesskaber og behov for læring ændres til stadighed, og der arbejdes derfor kontinuerligt med at tilpasse fritidsundervisningen, således at den giver et meningsfuldt bidrag til de unges alsidige udvikling - også set i lyset af, at flere unge skal bryde den sociale arv. I forhold til skolereformen arbejdes med Den bidragende Ungdomsskole, der bidrager til valgfagstilbuddet/understøttende undervisning i folkeskolen med fag, der kan give de unge nye muligheder for fordybelse og for at forfølge interesser. Heltidsundervisningen (HU) Heltidsundervisningen er et alternativt tilbud til unge i klasse med henblik på at komme igennem en livsopgave, der står i vejen for skolegang og læring. Fokus er på at udvikle de unges studiekompetence, specielt mødestabilitet, selvdisciplin, medansvar for læring og opfølgning på læringsmål. Desuden har HU fokus på efterværn i forhold til overgange til ungdomsuddannelserne. 10CV Karakteren af de unge, der søger 10CV ændrer sig, flere kommer med større faglige og personlige udfordringer. Dette betyder strukturen, pædagogikken, didaktikken og undervisningsmiljøerne på 10CV er under forandring. Strukturen hen over skoleåret er ændret, så den understøttende undervisning, der ligger i fagtilbuddet spredes ud over hele året og målrettes gennem studieretningsfag. Der til kommer, at der er lagt understøttende undervisning ind i de obligatoriske fag på 10CV. Desuden understøttes overgangen til ungdomsuddannelserne fremover med et forforståelsesfag i den valgte ungdomsuddannelse. Til dette er der etableret tæt kontakt til ungdomsuddannelserne. Der arbejdes med øget trivsel gennem TOPI og inklusionsteam, herunder etablering af narrativ teamrefleksion og teamcoahing. Vi har brug for at reformere didaktikken, så den i højere grad fokuserer på læringsmål og læringsaktiviteter. Didaktikken udvikles omkring Flip Classroom og lærerens rolle som vejleder i elevaktiviteter. Der udarbejdes fælles årsplaner og pensum, der giver rum for flere didaktiske samtaler i fagteams. EUD10 EUD 10 er beskrevet i den nye erhvervsuddannelsesreform og bliver et lovkrav fra skoleår 15/16. Der er etablret et EUD10 tilbud i samarbejde med mercantec og SOSU for skoleåret I EUD10 foregår undervisningen dels på EUD (30%) og på 10CV (70%), og er for uafklarede unge, der ikke er uddannelsesparate. 37

39 Mål og Midler Ungdomsskoler Her gengives målsætninger og indsatsområder fra vedtagne politikker og strategier. Disse målsætninger og indsatsområder vil ofte være flerårige. Målsætninger og indsatsområder Viborg Kommunes Børne- og Ungdomspolitik Lys i Øjnene indeholder nogle tværgående målsætninger og indsatsområder som gælder for alle politikområder under Børneog Ungdomsudvalget. Disse er gengivet i Mål og Midler for Børne- og Ungdomsudvalget. Ungdomsskoler indgår på skoleområdet, hvorfor målsætninger og indsatsområder for skoleområdet fremgår nedenfor: Børn og unges udvikling og læring Målsætninger Det er Byrådets mål: - at pædagogisk personale og andre sikrer, at alle børn udfordres, så de bliver så dygtige, de kan - at der sker systematisk evaluering af hvert enkelt barns fremgang i faglighed og trivsel - at skolen finder og dyrker børnenes og de unges kreative, sociale og innovative kompetencer. Børnene skal opleve medier og animation som en del af deres læringsplatform Indsatser Det gør vi ved: - at skolen anvender forskellige læringsværktøjer og -metoder, så alle børn udfordres og får de bedste forudsætninger for deres læring - at der gøres en samlet systematisk indsats i relation til det enkelte barns læringsmål og trivsel - at teknologiens muligheder afprøves i forhold til undervisningsmidler, kommunikation og samarbejde - at skolerne anvender animation som et pædagogisk værktøj - at skolen har et særligt fokus på ungdomsskolens og ungdomsuddannelsernes forskellige tilbud Fællesskaber Målsætninger Det er Byrådets mål: - at pædagogisk personale og andre i skole, SFO og klub arbejder målrettet og koordineret i forhold til det enkelte barns læring og trivsel - at alle skoler arbejder efter anerkendende og inkluderende principper Indsatser Det gør vi ved: - at skolen skaber rammer, så alle børn og unge er aktivt deltagende i sunde fællesskaber - at skolen understøtter mangfoldigheden i fællesskaberne og anvender holddannelse som et af redskaberne hertil - at skolen skaber et læringsmiljø, der sikrer, at alle børn er en del af et sundt fællesskab - at skolen arbejder med fleksible og differentierende indsatser, der understøtter det enkelte barn i dets læring og trivsel Sundhedsfremme og tidlig indsats Målsætninger Det er Byrådets mål: - at pædagogisk personale og andre i skole, SFO og klub mindsker betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Det betyder, at alle børn udfordres i forhold til deres potentialer - at der foregår en tidlig opsporing af det enkelte barns ressourcer og muligheder, så den faglige indsats bliver målrettet ift. såvel social som sproglig baggrund Indsatser Det gør vi ved: - at der allerede i 0. klasse etableres en indsats, der møder det enkelte barn - at skolen via en tidlig opsporing og indsats finder de børn, der ikke er i trivsel, og at der iværksættes handling - at skolen har fokus på, at alle børn og unge er i trivsel og møder stabilt i skole 38

40 Mål og Midler Ungdomsskoler Forældre Målsætninger Det er Byrådets mål: - at forældre og skole, SFO og klub har et tæt samarbejde om det enkelte barn, så der kan arbejdes i en fælles indsats om barnets positive sociale og faglige udvikling - at skolebestyrelsens principper for samarbejdet mellem skole og hjem også omfatter forældrenes ansvar i samarbejdet dette ansvar skal være kendt og drøftet af skole og forældre Indsatser Det gør vi ved: - at skolen, SFO en, klubben og hjemmet er i tæt dialog og samarbejde om barnets læring og trivsel - at skolebestyrelsen udfærdiger principper, der beskriver forældrenes forventninger og ansvar for det enkelte barns læring og trivsel Sammenhæng og udsyn Målsætninger Det er Byrådets mål: - at vi har udsyn til og forankring i lokalområdet. Vi har en åben skole med åbne døre og får øje på muligheder for samarbejde og samskabelse med erhvervs- og foreningslivet - at skolen har fokus på det internationale perspektiv, så børn og unge bliver fortrolige med og nysgerrige på andre kulturer såvel fysisk som virtuelt Indsatser Det gør vi ved: - at alle skoler målrettet arbejder med lokalsamfundets muligheder i forhold til børnenes læring og trivsel - at alle skoler har principper for arbejdet med den internationale dimension i undervisningen 39

41 Mål og Midler Ungdomsskoler Effektmål i Effektmål er målbare målsætninger, som retter fokus på effekten af kommunens ydelser for borgerne og samfundet. Effektmålene er ofte flerårige, og i budgettet sættes måltal for de enkelte budgetår TOPI Tidlig opsporing og indsats Andelen af unge, der mellem hver af de tre årlige målinger flytter sig mod en grøn markering i trivselsundersøgelsen stiger. Der tages udgangspunkt i målingerne fra Elevtrivsel på ungdomsskolen (uden fritidsdel) Den oplevede elevtrivsel i ungdomsskolen stiger. Der tages udgangspunkt i målingerne fra 2014, hvor de unge er spurgt til, hvor glade de er for at gå i skole (Andelen der har svaret, at de er meget glade eller glade for at gå i skole). TOPI implementeres på overbygningen Andelen af unge, der er glade for at gå i skole stiger med 1 procentpoint 2 % i forhold til % i forhold til 2016 Baseline 2014: Ungdomsskolen: 91,3 % (147/161 elever) Deltagelse i ungdomsskolens fritidstilbud Andelen af unge fra og med 7. klasse til det fyldte 18. år, der benytter ungdomsskolens fritidstilbud, stiger. Der tages udgangspunkt i målinger fra Baseline 2013: 43,4% 1 % 40

42 Mål og Midler Ungdomsskoler ramme tet i 2016 er 15,1 mio. kr. Nettodriftsudgifter fordelt på hovedområder (1.000 kr., 2016 P/L) 566 4% Udvikling i udgifter fra 2010 til 2019 (1.000 kr., 2016 P/L) % % Bemærkning: er realiseret forbrug er det oprindelige budget Ungdomsskole Ungdomsklub Musicaltalentskole Udsvingene mellem årene skyldes hovedsagelig, at budgettet periodiseres efter hvordan udgifterne falder til Musicaltalentskolen. 41

43 Mål og Midler Ungdomsskoler forudsætninger Udvikling i pris og mængde (1.000 kr., 2016 P/L) Pris (nettoudgift) i kr. Mængde Totale nettoudgifter i kr. Regnskab Regnskab Regnskab (pris pr. elev) (Antal elever) Ungdomsskolevirksomhed (pris pr. elev) (Antal elever) Ungdomsskolens klubber/fritidstilbud Øvrige nettoudgifter I alt Øvrige nettoudgifter uden pris-/mængdeforudsætninger (1.000 kr., 2016 P/L) Totale nettoudgifter i kr. Regnskab Ungdomsskolevirksomhed I alt

44 Mål og Midler Ungdomsskoler Forklaring af budgetforudsætninger Udvikling i pris og mængde Prisen vedrørende ungdomsskolevirksomhed er beregnet på baggrund af antal holdelever. Det vil sige, at hvis elever deltager på flere hold, tæller de med for de antal hold de deltager på. På klubområdet medtælles kun antallet af elever. Ungdomsskolen tilbyder fremover dels større valgfagspakker, der kan erstatte elevernes valgfag i folkeskolen, og dels større indsatser over for sårbare unge, og begge indsatser vil kunne give en højere nettoudgift pr. elev. Væsentlige ændringer i budgettet Reduktioner af rammen: Der er i budgetrammen indarbejdet følgende større reduktioner: Nedlæggelse af Musicaltalentskolen 43

45 Mål og Midler Tandpleje Fokusområder i 2016 Fokusområder er de målsætninger og indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetåret. De udvælges ud fra Byrådets flerårige politikker, ny lovgivning eller aktuelle udfordringer. Sundhedstandklinikken i Sundhedscentret. November 2015 forventes den nye Sundhedstandklinik at være parat til indflytning. I 2016 vil det derfor være et vigtigt fokusområde, at udnytte klinikkens mange muligheder, så tandplejen kan udføre sit arbejde på en mere effektiv måde. Ny teknologi og nye samarbejdsformer skal trænes og indarbejdes, så der opnås en sundhedsmæssig gevinst til gavn for den enkelte borger. Forebyggelse af huller i tænderne hos de 20 procent af børn og unge, der er mest udsat for at få karies Det er i dag muligt at identificere de børn og unge, der har størst risiko for at udvikle huller i tænderne. Det har imidlertid vist sig vanskeligt at forebygge huller i tænderne hos denne gruppe ved traditionelle metoder som tandbørsteinstruktion, fluorbehandling, lakeringer m.m. I vil der blive afprøvet nye pædagogiske metoder og nye kliniske løsninger, der er målrettet denne gruppe. Nedbringelse af antallet af udeblivelser. Der vil i 2016 være fokus på nedbringelse af udeblivelser, ved at gøre det muligt for forældre, at booke tid til undersøgelser efter de har fået en sms besked om, at det er tid til eftersyn. Der sendes desuden en SMSpåmindelse ved alle aftaler og alle nye oplysninger i journalen. Et nyt modul til det elektroniske bookingsystem giver mulighed for automatisk indkaldelse og sms påmindelse. Systemet blev testet i 2015 og udrulles fuldt ud fra 1. jan 2016 efter en forudgående testperiode. Forældreinddragelse Ved anvendelse af en særlig modul til tandplejens journalsystem TK2, kan forældre gives mulighed for at se deres barns journal via et link fra hjemmesiden. Samtidig vil meddelelser til hjemmet ikke længere blive sendt via papirmeddelelser - Tandundersøgelsesbogen - men resultater af undersøgelser og instruktioner til, hvordan forældre kan hjælpe deres børn med mundhygiejne m.m., vil blive sendt elektronisk med link til de relevante instruksfilm. Det overvejes også at udvikle en app, der altid vil vise vej til nærmeste tandklinik og give instruktion i førstehjælp ved tandskader og tandpine. Udvikling af teknikker til tidlig korrektion af tandstillingsanomalier. Som et af de første steder i landet er teknikken med tidlig identifikation, opsporing og behandling af tilsyneladende ubetydelige tandstillingsfejl blevet implementeret i Viborg Kommune. I 2015 vil metoden blive videreudviklet med kompetenceudvikling, der også omfatter samarbejdsklinikkerne.. Der vil blive lagt vægt på træning i at få det maksimale udbytte af de forskellige teknikker, så antallet af store behandlinger og behandlingstiden for børnene kan bringes så langt ned som muligt Forstærket indsats mod syreskader på blivende tænder (Erosioner) Fra 2014 blev alle syreskader på blivende tænder registreret i et centralt register (SCOR), således, at vi nu, har et ret nøjagtigt billede af udbredelse i forhold til alder, køn og geografisk område. Skaderne starter i 10 års alderen og er mest udtalt hos drenge. I 2016 vil vi derfor sammen med relevante samarbejdspartnere starte et forebyggende arbejde med henblik på, at nedbringe antallet af syreskader. Materialer udarbejdes og udbredes via sociale medier og forældrenes direkte adgang til deres børns journaler. Materialerne tilrettes efter de målgrupper, vi har udpege efter den seneste registrering. 44

46 Mål og Midler Tandpleje Målsætninger og indsatsområder Her gengives målsætninger og indsatsområder fra vedtagne politikker og strategier. Disse målsætninger og indsatsområder vil ofte være flerårige. Viborg Kommunes Børne- og Ungdomspolitik indeholder nogle tværgående målsætninger og indsatser som gælder for alle politikområder under Børne- og Ungdomsudvalget. Disse er gengivet i Mål og Midler for Børneog Ungdomsudvalget. De målsætninger og indsatser, som er specifikke for, Tandpleje, fremgår nedenfor: Målsætninger Det er Byrådets mål: - at der investeres i den tidlige indsats - både i den forebyggende indsats og tiltag målrettet børn og unge i udsatte positioner Indsatser Det gør vi ved: - at tilpasse tandplejens tilbud, så der satses på en så tidlig forebyggende indsats, at antallet af store behandlinger undgås - at udarbejde standarder og retningslinjer, der sikrer, at alle børn og unge modtager et sundhedsfremmende tandplejetilbud 45

47 Mål og Midler Tandpleje Effektmål i Effektmål er målbare målsætninger, som retter fokus på effekten af kommunens ydelser for borgerne og samfundet. Effektmålene er ofte flerårige, og i budgettet sættes måltal for de enkelte budgetår Forbedret tandsundhed Målet er færre børn med mange huller. Antallet af 18 årige i Zone 1 og 2, svarende til ingen eller ubetydelig karies stiger til: Nedbringelse af antallet af udeblivelser Antallet af udeblivelser falder. Udgangspunktet bliver en måling i % af de 18 årige 65% af de 18 årige 67% af de 18 årige 40% 50% 60% 46

48 Mål og Midler Tandpleje ramme tet i 2016 er 31,1 mio. kr. Nettodriftsudgifter fordelt på hovedområder (1.000 kr., 2016 P/L) Udvikling i udgifter fra 2009 til 2018 (1.000 kr., 2016 P/L) % % Kommunal Tandpleje Private Tandpleje Bemærkning: er realiseret forbrug er det oprindelige budget I 2013 er der blevet foretaget nogle store investeringer i bl.a. nye stole. Rammen for 2015 er reduceret med 0,8 mio. kr. og fra 2016 og fremover med 3,5 mio. kr. som følge af centralisering af tandplejen. 47

49 Mål og Midler Tandpleje forudsætninger Udvikling i pris og mængde (1.000 kr., 2016 P/L) Pris (nettoudgift) i kr. Mængde Totale nettoudgifter i kr. Regnskab Regnskab Regnskab (pris pr. barn) (antal børn) Egne klinikker Samarbejdsklinikker Tandregulering på Tandreguleringsklinikken Øvrige nettoudgifter I alt Øvrige nettoudgifter uden pris-/mængdeforudsætninger (1.000 kr., 2016 P/L) Totale nettoudgifter i kr. Regnskab Kommunal tandpleje I alt

50 Mål og Midler Tandpleje Forklaring af budgetforudsætninger Udvikling i pris og mængde De foreliggende tal er præget af en vis unøjagtighed, fordi der i regnskab og budget ikke er skarpe skel mellem bl.a. administrative udgifter til de forskellige tandplejeformer (kommunal/privat). Opgørelsen af mængde på tandreguleringsklinikken er vanskelig at angive, fordi en tandreguleringsbehandling strækker sig over flere år. De angivne tal er tilnærmede gennemsnitstal. Tallene kan derfor ikke tages som et eksakt mål for den gennemsnitlige udgift pr. tandreguleringsbehandling, ligesom forskellen mellem udgift pr. barn/ung på kommunale klinikker og i privat praksis ikke er nøjagtig. Væsentlige ændringer i budgettet Der er ikke foretaget væsentlige ændringer i budgettet 49

51 Mål og Midler Familieområdet Fokusområder i 2016 Fokusområder er de målsætninger og indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetåret. De udvælges ud fra Byrådets flerårige politikker, ny lovgivning eller aktuelle udfordringer. Familieområdet består af: Familieafdeling, Dagbehandling, Døgnområdet, PPR og Sundhedsplejen. Tidlig indsats 0-6 år og forebyggelse Konkret vil sundhedsplejen i 2016 fortsat udbygge sit tilbud til familier med 0-3 årige børn. Sundhedsplejen vil fortsat arbejde for en kvalificeret og koordineret indsats til gravide / sårbare gravide. Sundhedsplejen implementerer desuden Familieiværksætterne også kendt som Leksand modellen for alle førstegangsfødende. Herunder vil Dagbehandlingen i samarbejde med Sundhedsplejen implementere det evidens baserede forældreprogram - De Utrolige år Baby (0-1 år). Sundhedsplejen vil tilbyde Marte Meo til børn fra 1 3 år i dagplejen. Desuden vil der blive arbejdet med implementeringen af et Centralt småbørns team med fokus på arbejdet med børn fra 0 1 år i Den Tværfaglige Model. Desuden vil Sundhedsplejen implementerer desuden Familieiværksætterne også kendt som Leksand modellen for alle førstegangsfødende. Kvalitet i sagsbehandlingen Familieafdelingen vil i 2016 fortsat have fokus på projekt kvalitet i sagsbehandlingen. Fokus vil være på at få implementeret det administrationsgrundlag, som vil blive udarbejdet i 2015, men også i høj grad at have fokus på den socialfaglige metode ICS, som er den grundlæggende metode i Familieafdelingens faglige arbejde. Der vil endvidere blive arbejdet på forsat at opdyrke netværk, og at anbringelser skal ske i plejefamilier fremfor institutioner. Forskning og erfaringer med viden der virker Der vil i 2016 blive sat fokus på i endnu højere grad at arbejde med forskningsbaserede programmer og viden og erfaringer om det der virker, herunder kan nævnes FIT (Feedback Informed Treatment), der har til formål at sikre at den behandling vi tilbyder, har den ønskede effekt. Også nye indsatser på niveau 3 og 4 i den tværfaglige model vil bygge på viden der virker. Ungeområdet Ungeområdet vil også i 2016 være et strategisk indsatsområde, hvor der vil blive sat fokus på implementering af den ungestrategi, der udvikles i Strategien vil komme til at indeholde mål og vejen til at nå disse i forhold til: målsætningen om, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse de sociale 2020-mål anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Økonomi- og Erhvervsudvalgets beslutning om reducering i antallet af unge kontanthjælpsmodtagere. Trivsel og læring Der vil i Børn & Unge i 2015 blive arbejdet med at udvikle en strategi for læring og med at oprette et læringscenter for inkluderende praksis. I 2016 sættes der i PPR særlig fokus på understøtte implementeringen af disse. PPR s opgave bliver i den forbindelse blandt andet, gennem bred kompetenceudvikling af pædagogisk personale, at understøtte læring, sætte fokus på fællesskaber samt understøtte visionen om at skabe læring for alle børn gennem øget inkluderende praksis i skoler og dagtilbud. Øget rådgivning, koordineret kompetenceudvikling og vidensdeling på tværs af faggrænser/fagområder, praksisnær indsats (bl.a. indenfor de pædagogiske miljøer), samt forebyggende behandlingsarbejde vil være særlige udviklingsområder. Sprogindsats I 2016 vil der være fokus på at styrke sprogindsatsen på tværs af dagtilbud, skole og familie- og rådgivning. Vi vil fokusere på sammenhæng i indsatser for at optimere børns sproglige udvikling i nært samarbejde med forældrene. Vi har fokus på en samskabende tilgang, hvor der er sammenhæng i såvel den generelle som den særlige sprogindsats. Desuden vil der være et særligt fokus på flersprogede børn med fokus på det gode sprogmiljø, trivsel i fællesskabet og overgang fra dagtilbud til skole. Flygtninge Det store antal flygtningebørn inkl. familiesammenførte børn i 2015 og de kommende år stiller skoler og dagtilbud overfor økonomiske udfordringer, når de skal varetage opgaven med at inkludere børnene i institutionerne. Dels er der tale om elever som lovgivningsmæssigt, i form af sprogundervisning, medfører væsentlige merudgifter i forhold til andre elever. Dels kommer børnene med traumatiserende oplevelser og kræver en særlig indsats i det daglige, ikke mindst for at kunne reducere nødvendigheden for at placere børnene i økonomisk tunge specialtilbud. Der vil altså være et særligt fokusområde omkring inklusion af flygtningebørn. 50

52 Mål og Midler Familieområdet Sundhed I Sundhedsaftalen mellem Region Midtjylland og kommunerne i regionen udpeges en række fokusområder, der skal arbejdes med i aftaleperioden Tidlig og forebyggende indsats generelt er et gennemgående tema, konkret forventes et øget fokus på sårbare gravide og forebyggelse af overvægt blandt børn og unge. Derudover vil temaerne i Viborg Kommunes tværgående sundhedspolitik angive retningen for sundhedsindsatsen inden for politikområdet Familieområdet. Der vil ligeledes være fokus på styrkelse af samarbejde mellem kommune, almen praksis og børne- og ungdomspsykiatri med fokus på koordinering af indsatsen. Velfærdsteknologi med fokus på mestring og sundhedsfremme. Vores indsatser har som overordnet formål at gøre vores borgere så selvhjulpne som muligt. Mestring og sundhedsfremme er væsentlige og effektfulde værktøjer til at lykkes hermed. I forbindelse hermed afprøves en række velfærdsteknologiske løsninger, som blandt andet videotolkning og virtuel støttekontaktspersonordning 51

53 Mål og Midler Familieområdet Her gengives målsætninger og indsatsområder fra vedtagne politikker og strategier. Disse målsætninger og indsatsområder vil ofte være flerårige. Målsætninger og indsatsområder Viborg Kommunes Børne- og Ungdomspolitik Lys i Øjnene indeholder nogle tværgående målsætninger og indsatsområder som gælder for alle politikområder under Børneog Ungdomsudvalget. Disse er gengivet i Mål og Midler for Børne- og Ungdomsudvalget. Centrale målsætninger på tværs af familieområdet, fremgår nedenfor: Barnet/den unge Målsætninger Det er Byrådets mål: at forberede familierne til familiedannelse, understøtte familiernes ressourcer og styrke forældrene i at kunne handle og tage forældreansvar at den forebyggende indsats understøtter almenområdets arbejde med at fremme inklusion af børn og unge at alle børn og unge støttes til at mestre eget liv, så de opnår de samme muligheder som deres jævnaldrende at den særlige indsats ydes i nærmiljøet Udvikling Målsætninger Det er Byrådets mål: at Viborg Kommunes tilbudsvifte på familieområdet til enhver tid kan opfylde behovet for både forebyggende, foregribende og indgribende foranstaltninger at PPR har en synlig rådgivende rolle i det tværfaglige og forebyggende arbejde at Dagbehandlingen skal være fundamentet for det foregribende arbejde i Børn og Unge at der bliver fulgt op og evalueret på tiltag i alle sager, så det sikres, at indsatsen til enhver tid rettes mod de opstillede mål Rammer Målsætninger Det er Byrådets mål: at der er den nødvendige kapacitet på dag og døgnbehandlingsområdet at sundhedsplejen har åbne, fleksible og let tilgængelige tilbud i lokalområderne Særlige indsatsområder Omlægning af indsatsen på forebyggelses- og anbringelsesområdet, herunder udbygning og opkvalificering af plejefamilieområdet/ kommunale plejefamilier Implementering af tilsynsreformen Styrket indsats på ungeområdet (organisatorisk og fagligt) Tilpasse, udvikle og beskrive ydelser/tilbudsviften Særligt fokus på metodeudvikling og effektmåling, herunder implementering af effektmåling i Dagbehandling Fortsat udvikle og tilpasse egne aflastnings og døgntilbud i nærområdet, som er målrettet kommunens konkrete behov 52

54 Mål og Midler Familieområdet Effektmål i Effektmål er målbare målsætninger, som retter fokus på effekten af kommunens ydelser for borgerne og samfundet. Effektmålene er ofte flerårige, og i budgettet sættes måltal for de enkelte budgetår TOPI Tidlig opsporing og indsats Andelen af børn, der mellem hver af de tre årlige målinger flytter sig mod en grøn markering i trivselsundersøgelsen stiger. Der tages udgangspunkt i målingerne fra Familieiværksætterne I 2014 har Familieiværksætterne, som er et kursusforløb tilbudt til førstegangsforældre, været afprøvet som pilotprojekt. Familieiværksætterne tilbydes efter pilotprojektet til alle nye kommende familier i Viborg Kommune. Der afventes på resultaterne af et forskningsprojekt fra Aarhus Kommune, hvorfor der indtil disse forelægger måles på gennemførsel af det samlede kursusforløb. Øget brug af forebyggende tiltag frem for anbringelser Udgiftsfordelingen mellem forebyggende tiltag og anbringelser ændres. Baseline for 2011 var 71,4% på anbringeler og 28,4% på forebyggelse. Der tages udgangspunkt i fordelingen fra % 5 % 5 % 85% 87% 89% 91% 60 % på anbringelser 40 % på forebyggelse 53

55 Mål og Midler Familieområdet ramme tet i 2016 er 222,4 mio. kr. Nettodriftsudgifter fordelt på hovedområder (1.000 kr., 2016 P/L) % % 268 0% % % Udvikling i udgifter fra 2010 til 2019 (1.000 kr., 2016 P/L) % % Kommunal sundhedstjeneste % Plejefamilier og opholdssteder m.v. Forebyggende foranstaltninger Døgninstitutioner Sikrede døgninstitutioner Indtægter fra den centrale refusionsordning Botilbud for personer med særlige sociale problemer ( ) PPR, rådgivning og specialpædagogisk bistand Bemærkning: er realiseret forbrug er det oprindelige budget Fra 2013 er PPR flyttet fra skoleområdet til familieområdet med i alt 22,6 mio. kr. Endvidere er rammen reduceret som følge af budgetforliget i forbindelse med vedtagelse af budget 2012, hvor rammen blev reduceret med 5,0 mio. kr. i 2013 og med 10,0 mio. kr. i 2014 og fremover. Faldet i budgetrammen fra 2015 til 2016 skyldes, at der i budgetrammen for 2015 indgår 8,0 mio. kr. i overført mindreforbrug fra

56 Mål og Midler Familieområdet Nøgletal (Beløb i hele kr., løbende priser) Serviceniveau Nettodriftsudgifter til udsatte børn og unge pr.0-17 årig Andel af nettodriftsudgifter til forebyggelse (i procent) Nettodriftsudgifter til anbringelser pr. anbragte 0-22 årig (tal fra 2013.) Udgifter anbringelser samlet pr årig Ressourcer Andel anbragte i plejefamilier (i procent, tal fra 2013) Anbragte børn og unge pr. 31.dec.pr årige (tal fra 2013) Viborg Komme Midtjyske kommuner 2014 Hele landet Herning Skive Holstebro Horsens Randers Silkeborg

57 Mål og Midler Familieområdet forudsætninger Udvikling i pris og mængde (1.000 kr., 2016 P/L) Pris (nettoudgift) i kr. Mængde Totale nettoudgifter i kr. Regnskab Regnskab Regnskab (driftsudgifter pr. barn) (pris pr. barn) (antal helårsbørn) Plejefamilier Opholdssteder for børn og unge Aflastningsordninger Fast kontaktperson for barnet eller den unge Økonomisk støtte til forældremyndighedsindehaveren Døgninstitutioner for børn og unge Sikrede døgninstitutioner m.v (pris pr. sag) (antal indskrevne sager) Dagbehandling (pris pr. barn) (antal børn) Kommunal Sundhedstjeneste Pædagogisk psykologisk rådgivning m.v Øvrige nettoudgifter I alt

58 Mål og Midler Familieområdet Øvrige nettoudgifter uden pris-/mængdeforudsætninger(1.000 kr., 2016 P/L) Totale nettoudgifter i kr. Regnskab Refusion særligt dyre enkeltsager Specialpædagogisk bistand til børn i førskolealderen Plejefamilier og opholdssteder mv. for børn og unge Forebyggende foranstaltninger for børn og unge Objektiv finansiering m.v Rådgivning og rådgivningsinstitutioner Botilbud for personer med særlige sociale problemer Kontaktperson- og ledsagerordninger Alkoholbehandling og behandlingshjem I alt

59 Mål og Midler Familieområdet Forklaring af budgetforudsætninger Udvikling i pris og mængde Målet om øget brug af forebyggende tiltag frem for anbringelser betyder, at der forventes flere børn og unge i aflastningsordninger. Hvor der i 2014 var 46 børn og unge anbragt på opholdssteder, er dette tal nu 37 i forventet Årsagen til den forøgede pris pr. barn i plejefamilie fra 2013 til 2015 er primært som følge af, at der er færre flygtninge, hvor der er statsrefusion. Dermed forøges nettoudgiften. Udsvingene i pris pr. barn vedrørende sikrede institutioner skyldes, at der er store forskelle i belægningsprocenten. PPR: PPR er et udtryk for det totale antal oprettede sager. Det giver således ikke et reelt billede af ressourceforbruget på de forskellige faggrupper i PPR. PPRs funktion er at virke for inklusion, således at flest mulige børn bibeholdes i normalregi. Som konsekvens heraf har PPRs praksis gennem de seneste år ændret karakter, således at den er blevet betydeligt mere konsultativ med henblik på at udvikle lærere og pædagogers kompetencer i forhold til at kunne imødekomme barnets behov i normalregi. I tråd med denne udvikling kunne det være relevant, hvis det kunne være muligt at kvantificere PPRs konsultative arbejde, således at denne praksis synliggøres i forhold til mere traditionel udredning og rapportskrivning. Sundhedsplejen: Vedrørende sundhedsplejerskerne er en stor del af deres arbejde en indsats efter faglig vurdering / familiernes særlige behov. De er konsulenter til dagtilbud og skole - primært en indsats på institutionsniveau. Dagbehandling: I den enkelte registrering af mængder ligger der forskellige ydelser, eksempelvis kan en registrering indeholde et 11.3 tilbud, et rådgivningstilbud på 7-10 samtaler, eller et familiebehandlingsforløb med samtaler til familien, individuelle samtaler til enkelte familiemedlemmer over en længere periode, op til 1½ til 2 år. Væsentlige ændringer i budgettet Der er i budgetrammen indarbejdet følgende større ændringer/justeringer: Reduktion af budgetrammen på 2,0 mio. kr. Styrkelse af familieiværksættere samt TUBA 58

60 Mål og Midler BUU s overførselsområde Fokusområder i 2016 Fokusområder er de målsætninger og indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetåret. De udvælges ud fra Byrådets flerårige politikker, ny lovgivning eller aktuelle udfordringer. Overførselsområdet omhandler Servicelovens 41 og 42 (merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med børn og unges funktionsnedsættelse). Området er organisatorisk tilknyttet Familie og Rådgivning. For uddybende beskrivelse af særlig fokus og indsatsområder, henvises derfor til politikområde: Familieområdet. 59

61 Mål og Midler BUU s overførselsområde Målsætninger og indsatsområder Her gengives målsætninger og indsatsområder fra vedtagne politikker og strategier. Disse målsætninger og indsatsområder vil ofte være flerårige. Viborg Kommunes Børne- og Ungdomspolitik Lys i Øjnene indeholder nogle tværgående målsætninger og indsatser, som gælder for alle politikområder under Børne- og Ungdomsudvalget. Disse er gengivet i Mål og Midler for Børne- og Ungdomsudvalget. Der er ikke vedtaget særskilte målsætninger og indsatser for B&U s overførselsområde, hvorfor der henvises til Familieområdet. 60

62 Mål og Midler BUU s overførselsområde Effektmål i Effektmål er målbare målsætninger, som retter fokus på effekten af kommunens ydelser for borgerne og samfundet. Effektmålene er ofte flerårige, og i budgettet sættes måltal for de enkelte budgetår. Se effektmålene for politikområdet: Familieområdet 61

63 Mål og Midler BUU s overførselsområde ramme tet i 2016 er 17,0 mio. kr. Nettodriftsudgifter fordelt på hovedområder (1.000 kr., 2016 P/L) 307 0% Udvikling i udgifter fra 2009 til 2019 (1.000 kr., 2016 P/L) % % % Refusion af udgifter til sociale formål gruppering Merudgiftsydelse ved. Børn med nedsat funktionsevne Hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste børn med nedsat funktionsevne Udgifter i forbindelse med køb af træningsredskaber Bemærkning: er realiseret forbrug er det oprindelige budget Området er flyttet til Børne- og Ungdomsudvalget i Der har på området været gradvis faldende udgiftsniveau. 62

64 Mål og Midler BUU s overførselsområde forudsætninger Udvikling i pris og mængde (1.000 kr., 2016 P/L) Pris (nettoudgift) i kr. Mængde Totale nettoudgifter i kr. Regnskab Regnskab Regnskab (pris pr. barn) (antal børn) Overførselsområdet Øvrige nettoudgifter I alt Forklaring af budgetforudsætninger Udvikling i pris og mængde rammen er blevet løn- og prisfremskrevet. Herudover ingen ændringer. 63

65 Mål og Midler Ældreområdet Fokusområder i 2016 Fokusområder er de målsætninger og indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetåret. De udvælges ud fra Byrådets flerårige politikker, ny lovgivning eller aktuelle udfordringer. Udarbejdelse af sektorpolitik på Ældreområdet Kommissorium for sektorpolitik for ældreområdet er godkendt i Ældre- og Sundhedsudvalget den 27. januar Sektorpolitikken forventes politisk behandlet og vedtaget i Byrådet ultimo Den demografiske udvikling og ressourcetildeling Det er velkendt, at vi står over for en demografisk udfordring. De næste mange vil der blive flere ældre og særligt antallet af +80- årige vil stige markant. Byrådet vedtog i forbindelse med budgetkonferencen til budget en ny model for beregning af demografi på ældreområdet. Følgende beløb er indarbejdet i budgetrammerne for Beløbene er afsat som en pulje under Økonomi- og Erhvervsudvalget. (Hele kr.) Pulje under Økonomi- og Erhvervsudvalget En demografimodel beregner de økonomiske konsekvenser, der følger af demografiske ændringer inden for et politikområde. Hvis Ældreområdet fortsat skal bevare serviceniveauet, skal politikområdet tilføres 5,4 mio. kr. i Neurorehabilitering i Viborg Der vil være fokus på udvikling og kvalificering af neurorehabiliteringen som et sammenhængende koordineret forløb, samt på effektmåling af neurorehabiliteringen på Neurorehabilitering Toftegården. I 2016 er der endvidere fokus på det ny oprettede dagtilbud til borgere med erhvervet hjerneskade på Neurorehabiliteringen Toftegården. Tilbuddet vil tage afsæt i borgerens ønsker og mål, samt den neuropædagogiske viden og tilgang. En Borger Et forløb I 2016 er der forsat fokus på forankring i daglig praksis samtidig med, at vi videreudvikler rehabiliteringstankegangen til at omfatte aktivt medborgerskab, hvor udgangspunktet er at understøtte borger i at have viljen og evnen til samt mulighederne for at fungere og udfolde sig som ligeværdig borger i Viborg Kommune. Initiativer til forebyggelse af ensomhed hos ældre i eget hjem I 2016 arbejder alle relevante fagpersoner og samarbejdspartnere sammen om målrettet indsats for borgere i eget hjem, som er ensomme eller vurderet i risiko for det. Der vil være fokus på både emotionel, eksistentiel og social ensomhed. Opsporing og screening vil blandt andet tage udgangspunkt i de forebyggende medarbejdere, som besøger borgere over 75 år. Ny blevne enker og enkemænd i målgruppen tilbydes et besøg seks uger efter de er blevet alene. Borgere, der er ensomme i middel eller svær grad, tilbydes en opfølgende samtale. Samtalen vil være telefonisk. De forebyggende medarbejdere kan videre henvise til aktiviteten, som vil tilbyde op til tre hjemmebesøg, for at hjælpe borgeren ud af hjemmet. Demens I 2016 vil der være fokus på styrkelse af pårørende og netværkets ressourcer omkring mennesket med demens. At få en demenssygdom medfører, at man får brug for omsorg, viden og forståelse fra omverden. Det er ikke nok med et professionelt netværk, men også at man mødes med forståelse fra både pårørende samt andre i det nære private netværk. Velfærdsteknologi I 2016 vil fokus på de velfærdsteknologiske løsninger være, at understøtte borgerne i den aktuelle livssituation. Det kan være i hjemmet, på et plejecenter eller en midlertidig speciel indsats. Der tænkes således meget bredt i forhold til de velfærdsteknologiske løsninger. Ligeledes lægges der vægt på at de velfærdsteknologiske løsninger understøtter områdets øvrige målsætninger og indsatsområder. 64

66 Mål og Midler Ældreområdet Rehabilitering og mestringsevne på plejecentrene På plejecentrene vil der i 2016 fortsat være fokus på rehabilitering som en del af hverdagslivet. Der vil være fokus på borgernes ressourcer og mestringsevne og det skal være målrettet den enkelte borger. Desuden skal det opleves menings- og værdifuldt for borgeren. 65

67 Mål og Midler Ældreområdet Målsætninger og indsatsområder Udarbejdelse af sektorpolitik på ældreområdet Målsætning: Sektorpolitikken skal skabe sammenhæng mellem vision, indsatser og mål Ældrepolitikkens overordnede sigte vil være at synliggøre og styrke sammenhængen i kommunens Indsatser på ældreområdet, udstikke retning for de kommende års arbejde og bygge bro til de eksisterende indsatser Den demografiske udvikling og ressourcetildeling Målsætning: At de beregnede demografimidler tilfalder Politikområde Ældre for at opretholde nuværende serviceniveau At demografimidlerne indgår som et tema for budgetlægningen Neurorehabilitering i Viborg Målsætning: Der vil være fokus på udvikling og kvalificering af neurorehabiliteringen som et sammenhængende koordineret forløb I 2016 er der bl.a. fokus på det ny oprettede dagtilbud til borgere med erhvervet hjerneskade på Neurorehabiliteringen Toftegården En borger et forløb Målsætning: Forankring af rehabiliteringstanken aktivt medborgerskab Understøtte borgeren til at have viljen og evnen til at fungere og udfolde sig som ligeværdig borger i Viborg Kommune Initiativer til forebyggelse af ensomhed hos ældre i eget hjem Målsætning: Sundhed og Omsorg sætter fokus på ældres ensomhed og forebyggelse af den gennem en aktiv indsats fra flere faggrupper Forebyggelse og monitorering af ensomhed hos ældre over 75 år Demens Målsætning: Styrkelse af ressourcer hos netværk til borgere med demens gennem bl.a. viden og afløsning Målrettet indsats for at styrke netværkets ressourcer omkring mennesket med demens Velfærdsteknologi Målsætning: At understøtte bredt i forhold til områdets målsætninger og indsatsområder og hvor det giver mening Udvikle, afprøve og implementere teknologier som understøtter den brede indsats Rehabilitering og Mesteringsevne på plejecentrene Målsætning: Der vil være fokus på at udvikle rehabilitering med udgangspunkt i en systematisk, målrettet tværfaglig indsats hvor borgerens ønsker, behov og ressourcer er i centrum At understøtte, at borgeren aktivt medvirker mest muligt i eget liv 66

68 Mål og Midler Ældreområdet Effektmål i Effektmål er målbare målsætninger, som retter fokus på effekten af kommunens ydelser for borgerne og samfundet. Effektmålene er ofte flerårige, og i budgettet sættes måltal for de enkelte budgetår Svært hjerneskadedes grad af selvhjulpenhed (Neurorehabilitering Toftegården) Graden af selvhjulpenhed måles på antal timer, borgeren har brug for hjælp ved indskrivning og antal timer ved udskrivning Reduktion med 10 % i hjælpebehov 10 % Der måles efter 6,12 og 18 måneder Styrkelse af pårørende og netværkets ressourcer omkring mennesket med demens Kontakt til nære pårørende til nydiagnosticerede borgere med demens (efter epikriser er modtaget) Antal sager hvor der er givet rådgivning til familie og andet netværk diagnosticerede Antal pårørende der er undervist f.eks. på temadage, demensskole eller besøgsaftener Antal pårørende der har deltaget i pårørendegrupper Velfærdsteknologi virtuel hjemme- og sygepleje Antal borgere der har modtaget virtuelle ydelser (300) Andel af borgere der modtager virtuelle ydelser på eget udstyr (10 %) % Initiativer til forebyggelse af ensomhed hos ældre i eget hjem Der arbejdes med effektmål indenfor, forebyggelse og monitorering af ensomhed hos ældre borgere: 67

69 Mål og Midler Ældreområdet Antallet af ældre, som oplever ensomhed mindskes med 10 % på baggrund af den målrettede indsats Antallet af ensomme, som bliver henvist til spisegruppe eller aktivitetstilbud øges med 10 %. Baseline er udarbejdet i 2015 Rehabiliteringsforløb i Viborg Kommune Der arbejdes med fokus på: Borgerens funktionsniveau Betydning for borgerens træk på ydelser efterfølgende 10 % 10 % Baseline etableres i 1. halvår 2015 for borgere som har opnået en forbedret funktionsevne ved dels rehabiliteringsforløb i eget hjem dels på Rehabiliteringscentret Udfyldes på baggrund af baseline 2015 Udfyldes på baggrund af baseline 2015 Udfyldes på baggrund af baseline

70 Mål og Midler Ældreområdet ramme tet i 2016 er 667,3 mio. kr. Nettodriftsudgifter fordelt på hovedområder (1.000 kr., 2016 P/L) % % % % Udvikling i udgifter fra 2010 til 2019 (1.000 kr., 2016 P/L) % Kommunal genoptræning og vedl. træning Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede Forebyggende indsats for ældre og handicappede Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og befordring Øvrige Bemærkning: er realiseret forbrug er det oprindelige budget. Rammen for er reduceret med 21 mio. kr., som består af: 10,4 mio. kr. i rammebesparelser (1,5%), ekstraordinær pris- og lønregulering i marts 2015 og 5,7 mio. kr. der ekstraordinært var tilført rammen i 2014 og 2015 er fjernet. 69

71 Mål og Midler Ældreområdet Nøgletal (Beløb er i hele kr., løbende priser) Serviceniveau Udgifter til ældrepleje pr Betaling for udbragte mad pr. dag (abs), (2014 PL) Ressourcer Gen. alder for nyvisiterede til hjemmehjælp Andel modtagere af hjemmehjælp 65+ Andel modtagere af hjemmehjælp 80+ Antal visiterede time pr. uge 65+ Antal visiterede timer pr. uge 80+ Pladser i plejeboliger pr /67+- årige, (tal fra 2013) Pladser i ældreboliger pr /67+- årige, (tal fra 2013) Viborg Komme Midtjyske kommuner 2014 Hele landet Skive Herning Holstebro Horsens Randers Silkeborg ,1 79,6 79,3 80,1-78,7 78,6 79,0-79,2 12,3 11,4 10,7 8, ,1 10,5-11,4 53,7 52,4 53,0 68, ,2 67,0-57,8 4,0 3,1 3,1 4, ,9 4,7-3,8 4,1 3,1 3,1 4, ,2 4,7-3,9-38,9-37,2 56,4 37,6 87,5 42,2 54,5 45,3-40,9-50,1 41,5 25,0 23,3 24,8 47,3 36,3 1 Nøgletallet omfatter pleje og omsorg, forebyggende indsats, plejehjem og beskyttede boliger, hjælpemidler og plejevederlag. 70

72 Mål og Midler Ældreområdet forudsætninger Udvikling i pris og mængde (1.000 kr., 2016 P/L) 71

73 Mål og Midler Ældreområdet 72

74 Mål og Midler Ældreområdet Øvrige nettoudgifter uden pris-/mængdeforudsætninger (1.000 kr., 2016 P/L) 73