Læring og trivsel hos børn og unge

Transkript

1 Læring og trivsel hos børn og unge

2 Omstillingsgruppens anbefalinger Materiale til byrådet - juni 2014 På baggrund af de første to møder i omstillingsgruppen er der formuleret tre temaer: Større sammenhæng i børns læring mellem dagtilbud og skole Bæredygtige skoler og børnehuse økonomisk og fagligt set Større udskolingsafdelinger Temaerne er belyst på tredje møde i omstillingsgruppen ud fra styrker, svagheder, muligheder og trusler. Der har i processen også været et kontinuerligt fokus på muligheden for at komme med gode nye ideer. Temaerne har potentiale til både at realisere en budgetreduktion på 21 mio. kr. og sikre en faglig kvalitet. Der er derfor ikke noget i omstillingsgruppens arbejde, der indikerer, at opgaven ikke kan løses. Beskrivelserne af de tre temaer er i det følgende inddelt under følgende overskrifter: for temaet Hvorledes det økonomiske potentiale kan realiseres Principper for det med temaet Opmærksomhedspunkter i det videre arbejde 2

3 Tema 1: Større sammenhæng i børns læring mellem dagtilbud og skole Læringsmiljøer og tidlig indsats i dagtilbud har betydning for børns udbytte af læringsforløb i skolen særlig for børn i udsatte positioner. er, at tidlig indsats er en investering, som øger børns læring og trivsel, og som samtidig mindsker udgifter på sigt Konkrete forslag til større sammenhæng i læringsforløb fx rullende skolestart eller Før- SFO, fælles pædagogisk personale mellem skole og dagtilbud, øget samarbejde på bestyrelsesniveau At mindske behovet for specialundervisning i indskolingen At mindske behovet for sociale indsatser i barnets liv Større sammenhæng skal betyde mulighed for tidligere indsatser til børn med behov for det Det er afgørende for sammenhængen i børns læring, at forældre anerkendes som en ressource At belyse de fysiske muligheder og rammer for at se distriktet som en organisatorisk enhed At se på hvordan den organisatoriske struktur kan tage højde for den forskellighed, der pt. er i forhold til størrelse og beliggenhed At belyse de fysiske rammer og muligheder for før-sfo og/eller rullende skolestart At arbejdet tager højde for, at sammenhæng skal ses på flere planer organisatorisk, i fysiske rammer, i hverdagslivet, i relationer til voksne og børn, i faglige mål, mv. At huske de udsatte familier At huske passende udfordringer til børn med særlige forudsætninger At perspektiver på den langsigtede bane er vigtige fx at vi også identificerer hvordan vi vil understøtte inklusionsopgaven Vi vil fagligheden vigtigt med debat om hvad, som vi gør At frigøre kapacitet (pladser) på dagtilbudsområdet ved rullende skolestart At der bliver færre udgifter til drift af dagtilbudspladser Principper for det med temaet Større sammenhæng i børns læring mellem dagtilbud og skole skal understøttes strukturelt. Distriktet skal være den platform, hvorfra flerfaglige og fælles indsatser koordineres, og hvor alle samarbejder om barnet 3

4 Tema 2: Bæredygtige skoleafdelinger og børnehuse økonomisk og fagligt Nuværende skole- og dagtilbudsstruktur tager udgangspunkt i, at der er undervisning og dagtilbud i alle kommunens lokalområder Spørgsmålet er, om der er råd til og om det er fagligt muligt at opretholde den nuværende struktur, eller om ressourcerne er bedre anvendt ved at have færre steder, hvor der drives skole og dagtilbud Temaet tager afsæt i, at et flertal af byrådet har aftalt, at byrådet vil arbejde for at skabe bæredygtige og robuste enheder Reduktion af det grundbeløb, som tildeles pr. skoleafdeling/børnehus/distrikt Færre udgifter til bygningsdrift ved færre fysiske enheder (arealoptimering) Klasseoptimering Principper for det Løsningsforslag skal betyde, at der anvendes færre ressourcer på drift af bygninger samt ledelse og administration Som udgangspunkt arbejdes der ikke med én model gældende for hele Holbæk Kommune. Forskellige løsninger for antal skoleafdelinger og børnehuse afhængigt af mulighederne i de enkelte lokalområder og skoledistrikter og afhængigt af land og by Forskellighed i løsningsmodeller kan være mange større enheder og/eller flere funktioner i samme enhed og/eller fx stærk kobling mellem dagtilbud og skole lokalt og fx at mindre børn op til 4. klasse undervises lokalt Der skal arbejdes ud fra en fra langsigtet vision (som rækker ud over de næste fire år) At arbejdet kobles til drøftelsen af, hvad og hvordan det enkelte lokalområde skal udvikle sig (med eller uden en skoleafdeling) At se på muligheder på tværs af nuværende distriktsgrænser Særlig opmærksomhed på - Øget transporttid er økonomisk og socialt, en særlig udfordring i forhold til de mindre børn - Tænke infrastrukturen ind - det er med til at afskære udviklingen af områder, hvis der fx mangler cykelstier. Man skal kunne færdes frit - Foreningslivet i lokalområderne - Tempoet i en omstilling At erfaringerne fra de tidligere enhedsinstitutioner, hvor dagtilbud og skole er tænkt mere sammen rent organisatorisk inddrages At der uanset hvilke modeller, der arbejdes med er øje for, at investering i indsatser der styrker læring og trivsel for de mindre børn giver størst faglig og økonomisk effekt på sigt Forskellige løsninger Læring og trivsel for de små og forebyggelse bør gå forrest helhed i børnenes liv Tænke på at Holbæk Kommune også er attraktiv om 20 år ikke affolket Der er brug for at få udfoldet bæredygtighedsbegrebet i dette tema 4

5 Tema 3: Større udskolingsafdelinger Øge unges uddannelsesparathed ved i højere grad at satse på større udskolingsafdelinger, der samler klasse på færre adresser Omstillingen skal styrke fagligheden og give endnu bedre mulighed for et øget fokus på sammenhængen mellem grundskolen og ungdomsuddannelserne UngHolbæk (ungdomsskole m.m.) vil kunne indgå, som en integreret del af et større udskolingsmiljø, og styrke den faglige bæredygtighed også i lokalområderne Flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse og bliver selvforsørgende (færre udgifter til kontanthjælp, social indsats) I det omfang en samling af udskolingsafdelinger betyder færre enheder vil grundbeløb pr. enhed kunne reduceres Evt. klasseoptimering Principper for det Særlig opmærksomhed på: Transport Forældrerelationer ved skift Elever med behov for små miljøer 10. klassecentret og sammenhængen til en ny organisering At campus skal ikke kun omfatte bygninger men også andre ting, der understøtter læring Bedre forbindelse mellem idrætsliv og skoleliv, fx flere udskolingsmiljøer At tænke i øget samarbejde mellem offentlige og private institutioner At inddrage og involvere de unge i forhold til design, indhold og værdier Mentorer som hjælper unge til at gennemføre en uddannelse Udsatte børn, som ikke kommer i skole. Der kommer ukendte børn til fx UngHolbæk. Der mangler samlet overblik over hvor mange børn, det drejer sig om Ungdomsliv for specialklassebørn i (men også efter) skolealderen Der skal tænkes i forskellige modeller og implementering for landområder og Holbæk by At arbejdet kobles til drøftelsen af bæredygtige enheder, og hvordan mellemtrin og indskoling tænkes organiseret I Holbæk by arbejdes videre med tanken om en Campusskole fra 7./8 klasse 10. klasse) 5