Handleplan for idræt. - krop og bevægelse

Transkript

1 Handleplan for idræt - krop og bevægelse

2

3 INDHOLD INDLEDNING Idræt i skolen...3 Krop, bevægelse og sundhed i skolen...3 Handleplan for idræt i Rudersdal Kommune...3 Hvordan er handleplanen blevet til...3 Udfordringer for idræt...4 Handleplanens indhold og opbygning...6 Hvordan kan skolerne arbejde med handleplanen...7 ET PROFESSIONELT IDRÆTSFAGLIGT MILJØ Idrætslærernes samarbejde...12 Praksislæring...13 Kompetenceudvikling...13 Skolens ledelse og idrætslærernes samarbejde...14 UNDERVISNINGENS PLANLÆGNING OG GENNEMFØRSEL Undervisningsdifferentiering...17 Undervisning tilpasset eleverne...17 Læremidler og undervisningsdifferentiering...18 Læremidler...19 Læremiddelkompetence...20 Elevernes læring...20 Udbud af læremidler...20 It og medier...21 Evaluering og dokumentation...22 Evaluering som pædagogisk redskab...22 Kontinuitet og progression...23 KROP, BEVÆGELSE OG SUNDHED I SKOLEN Sundhed...25 Samarbejde på tværs...26 Kroppen i skolens læringssyn...26 Skolens læringsmiljø...26 Sundhedsmæssige udfordringer...27 BILAG Resume af afdækning...29 LITTERATUR

4 INDLEDNING 2

5 Idræt i skolen At opleve glæde ved og kompetence til at bruge sin krop i mange forskellige sammenhænge, er centralt for idræt i skolen. Idrætsfaget i skolen er kendetegnet ved, at der arbejdes med læring om bevægelse, i bevægelse og gennem bevægelse. Det betyder, at fagets arbejdsformer ikke udelukkende omfatter kropslig fysisk aktivitet, men også skal inddrage processer med fokus på teoretisk indsigt og refleksion om kropslig handling. Ifølge Fælles Mål for faget er undervisning i idræt funderet på et mangesidigt syn på kroppen, og faget bidrager væsentligt til elevernes almene dannelse. Idræt er gennemgående i hele skoleforløbet, og det giver skolen en helt særlig mulighed for at skabe sammenhæng og progression i elevens kropslige udvikling over en niårig periode. Krop, bevægelse og sundhed i skolen At bruge og lære med kroppen rækker langt ud over idrætsundervisningen og har betydning for elevens muligheder for læring generelt. Det er derfor vigtigt, i alle skolens fag og i hele skolens virke, at forholde sig til og beskæftige sig med kroppen. Helt overordnet drejer det sig om skolens bevægelseskultur, hvor skoledagen tilrettelægges, så den fremmer elevernes fysiske aktivitetsniveau. Mere konkret handler det om det fysiske læringsmiljø med attraktive bevægelsesmiljøer, daglig motion, samt hvordan kroppen kan tænkes med i fagenes læreprocesser. Handleplan for idræt i Rudersdal Kommune Handleplanen for idræt indgår som et af Skoleområdets redskaber, der skal fastholde og støtte skolerne med at skabe rammer og forudsætninger for, at eleverne i Rudersdal kommune deltager i en idrætsundervisning af høj kvalitet. Handleplanens funktion er derfor at understøtte de processer, der allerede er igangsat på skolerne med udvikling af de professionelle faglige miljøer. Omdrejningspunktet i et professionelt idrætsfagligt miljø er idrætslærerne, og handleplanen er ikke mindst et redskab, der skal anvendes i idrætslærernes dialog og samarbejde om idrætsundervisningen. Hvordan er handleplanen blevet til? Handleplanen for idræt er blevet til i en arbejdsgruppe med idrætslærere fra skoler i Rudersdal Kommune og den pædagogiske udviklingskonsulent for de praktisk musiske fag. Følgende lærere har deltaget i dette arbejde: Heidi Rask, Sjælsøskolen Annemette Helt Brandt, Kajerødskolen Mads Møller Nielsen, Vedbæk Skole 3

6 Ud over at handleplanen tager afsæt i de kommunale skolepolitiske mål, Den gode skole, den fireårige udviklingsplan og lokalaftalen, tager handleplanen afsæt i en lokal afdækning af idrætspraksis på skolerne på en række områder. Den lokale afdækning har haft form af en spørgeskemaundersøgelse udsendt til samtlige idrætslærere i kommunen. Desuden har idrætslærerne i arbejdsgruppen bidraget væsentligt med deres erfaringer og omfattende viden fra deres praksis. Arbejdsgruppen håber således, at handleplanens indhold i videst muligt omfang vil komme til at spille sammen med den aktuelle praksis på skolerne. Arbejdsgruppen har tillige læst og drøftet adskillige undersøgelser og projekter om idrætsundervisning i Danmark med henblik på at inddrage aktuel viden om undervisning i idræt i handleplanen. En oversigt over litteratur findes sidst i handleplanen. Sidst men ikke mindst har arbejdsgruppen løbende drøftet handleplanens indhold i relation til Fælles Mål for idræt. Et resume af det arbejde, der ligger til grund for handleplanens indhold findes som bilag til handleplanen. I det følgende skal blot fremhæves én undersøgelse, der har haft særlig betydning for en række af indsatser, der er iværksæt gennem de seneste år, med det formål at styrke idrætsundervisningen i skolen. Indsatser iværksat at såvel Undervisningsministeriet som af andre idrætsfaglige aktører i Danmark. Udfordringer for idræt I 2004 foretog Danmarks Evalueringsinstitut 1 en større undersøgelse af idrætsfagets status og behov i Danmark. I rapportens konklusion hedder det bl.a.: Idræt er folkeskolens vigtigste bevægelsesfag, og idrætslærerne sætter fysisk aktivitet og glæden ved at lege og bevæge sig i højsædet. Gennem deres undervisning forsøger de at give eleverne fagligt gode idrætsoplevelser med sjove udfordringer i en ofte stillesiddende hverdag. Samtidig er idræt et fag med ambitiøse mål, som sætter elevernes kropslige udvikling i sammenhæng med kundskaber og færdigheder af såvel praktisk som mere teoretisk art. Lærerne vil gerne se idræt som et kundskabs- og dannelsesfag, og de har visioner for udviklingen. Men i den daglige undervisning er denne opfattelse, især på de ældste klassetrin, ofte fortrængt til fordel for bevægelse, boldspil og et rekreativt afbræk i en ellers boglig skoledag. Der er således stor forskel på, hvad idrætslærerne synes er vigtigt og gerne vil arbejde med, og på hvordan det fungerer i praksis. Derfor er der brug for at styrke arbejdet med alle fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder og dermed også den alsidighed, som fagets formål fremhæver. 1 Denne undersøgelse ligger en række år tilbage, men det er arbejdsgruppens vurdering, at rapportens konklusioner stadig er aktuelle. 4

7 Rapporten kom bl.a. med følgende anbefalinger: Styrk tænkningen om og dermed sammenhænge mellem mål, progression og evaluering. Uden læringsmål ved ingen, hvor undervisningen skal lede hen, og uden klar viden om hvad eleverne har lært, er det vanskeligt at gennemføre en progression, der tager hensyn til deres fysiske, sociale og personlige forudsætninger. Årsplanerne skal bruges som et aktivt redskab her. Årsplanerne skal synliggøres for kolleger, elever og forældre. Ledelsen har en aktiv rolle i forhold til at stille krav og give feedback. Opret fagteam i idræt til drøftelse af pædagogiske, didaktiske, metodiske, organisatoriske og praktiske spørgsmål (til støtte for sammenhænge og den fælles forståelse for fagets profil). Ledelsen har her en væsentlig rolle og ansvar for, at fagteam eksisterer, og at indholdet på fagteamsmøder dækker ovenstående. Benyt kvalificerede idrætslærere. Efteruddannelse må prioriteres, hvis der på den enkelte skole ikke er tilstrækkeligt idrætsfaglige lærere dette er ledelsens ansvar. Disse anbefalinger peger på fire centrale indsatsområder for idrætsfaget Fokus på læring i undervisningen Samarbejde om udvikling af faget Lærernes kompetenceudvikling Ledelsens involvering 5

8 Handleplanens indhold og opbygning Ud over indledningen består handleplanen af tre afsnit. Det første afsnit Et professionelt idrætsfagligt miljø beskriver og opstiller mål for de organisatoriske rammer for idrætsundervisningen og vedrører især ledelsens rolle og lærernes samarbejde og kompetenceudvikling. Det andet afsnit Tilrettelæggelse og gennemførsel beskriver og opstiller mål for arbejdet med læremidler, undervisningsdifferentiering og evaluering. Det tredje afsnit Krop, bevægelse og sundhed i skolen beskriver og opstiller mål for sammenhænge mellem skolens bevægelseskultur og idrætsundervisningen, samarbejde på tværs af fag og områder samt skolens og idrætslærerens mulige opgaver i forbindelse med dette. Hvert afsnit er opdelt i et eller flere emner, der indledes med en definition og enkelte steder med en uddybende indledende tekst. Herefter opstilles en række mål, efterfulgt af mulige handlinger i arbejdet frem mod det pågældende mål. De handlinger som beskrives er rettet mod forskellige aktører markeret med et lille ikon. Skolens ledelse Undervisningsvejlederen Samarbejdet mellem idrætslærerne (struktureret samarbejde i fagteam) Læreren Skoleområdet Skolen En handling er forslag til konkrete aktiviteter og/eller ansvarsområder. De beskrevne handlinger kan ikke betragtes som fyldestgørende, men er bud på, hvordan arbejdet med det opstillede mål kan foregå. Der kan være andre handlinger, der ligeledes fører mod målet. Det er derfor op til den enkelte skole at drøfte og vurdere, hvilke handlinger de anser for at være de mest hensigtsmæssige i forhold til det opstillede mål. Udvikling af idrætsundervisningen i skolen foregår i et samspil mellem forskellige aktører på flere niveauer. Et niveau handler om skolens ledelse, et andet om idrætslærernes samarbejde, det tredje om den enkelte idrætslærers undervisningspraksis. Desuden indgår Skoleområdet som en aktør, der rammesætter og understøtter skolernes arbejde med den ønskede udvikling. Arbejdsgruppen er bevidst om, at de områder handleplanen beskriver og opstiller mål for ikke kan indfange den mangfoldighed og kompleksitet, som undervisning i et givet fag, af en given elevgruppe på en given skole er. Derfor skal 6

9 handleplanen også læses og anvendes i relation til de styrker og udfordringer, der netop kendetegner den pågældende skole. Den gode skole bygger på en kvalitetsforståelse af, at kvalitet ikke er noget, der skal identificeres, indføres og sikres gennem styring, men noget der skabes gennem dialog, indføres gennem innovation og fortsat udvikles gennem refleksion og evaluering Den gode skole side 6 Citatet peger på et afgørende forhold ved det arbejde, som denne handleplan lægger op til, nemlig et redskab til dialog og refleksion i og om den konkrete praksis 2 på den enkelte skole. Det har tillige været arbejdsgruppens afsæt, at idrætslærerne på skolerne i Rudersdal kommune besidder mange undervisnings- og idrætsfaglige kompetencer, og handleplanen lægger op til, at netop disse kompetencer udnyttes og udvikles i et lærende praksisfællesskab. Hvordan kan skolerne arbejde med handleplanen? Ikke alt, hvad man foretager sig, kan beskrives og planlægges systematisk, men det kan være en hjælp at benytte en vis systematik, når der skal arbejdes og ikke mindst samarbejdes om udvikling af et bestemt område. Arbejdsgruppen har valgt at bruge Udviklingsspiralen som model til at anskueliggøre, hvordan arbejdet med et område i handleplanen kan gribes an. Inden Udviklingsspiralen beskrives nærmere, skal det helt indledende arbejde med handleplanen først omtales. Det anbefales, at der som det første laves en samlet analyse af undervisningen i idræt på skolen. En sådan analyse skal bidrage til, at idrætslærerne og ledelsen får et overblik over, hvordan fagets praktiseres og forstås på skolen, og dermed danne afsæt for de beslutninger, der skal træffes om kommende indsatser. Det er oplagt, at undervisningsvejlederen er primus motor i dette arbejde, men samtidig er det vigtigt, at hele idrætsfaggruppen bliver involveret. En analyse af idrætsundervisningen kan foretages med afsæt i SUMO- modellen 3. STYRKER UDVIKLINGSPOTENTIALER MULIGHEDER OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER 2 Praksis forstås her både som lærerens undervisning og som den praksis, der er på skolen, når det drejer sig om lærernes samarbejde, ledelsens involvering, håndtering af læremidler, samarbejdet med forældre osv.. 3 En uddybende beskrivelse af SUMO analysen findes i Anerkendende ledelse af Haslebo og Lyndgaard side

10 Styrker - her identificeres de styrker der kendetegner praksis med idrætsundervisningen. Hvad er vellykket og værdifuldt, som der kan bygges videre på? Udviklingspotentialer - her identificeres udviklingspotentialer. Hvad vil vi gerne videreudvikle? Hvad vil vi gerne kunne? Hvad har brug for at blive udviklet? Muligheder - her identificeres de muligheder, der endnu ikke er udnyttet. Hvilke muligheder ses i forhold til det, der skal udvikles og blive mere af? Opmærksomhedspunkter - her identificeres opmærksomhedspunkter, både interne og eksterne. Hvad er det muligt at ændre? Hvad er ikke muligt at ændre? Med afsæt i SUMO-analysen drøftes idrætsfaget blandt idrætslærerne i samarbejde med ledelsen. Denne drøftelse skal spejles i de målsætninger handleplanen opstiller. Efterfølgende er det muligt at beskrive, hvilke indsatser og fokusområder idrætsfaggruppen i fællesskab vil arbejde for at udvikle i en kommende periode. I den efterfølgende proces med at planlægge og iværksætte handlinger, er det af betydning, at idrætslærerne har gjort sig klart, hvad der ligger til grund for kommende indsatser og fokusområder. Udviklingsspiralen er et evaluerings- og planlægningsværktøj som er valgt, fordi det fastholder eksisterende erfaringer fra tidligere og nuværende praksis som afsæt for den fortsatte udvikling giver systematik og fælles holdepunkter i længerevarende og komplekse arbejdsprocesser. 6. Justeringer 7. Nye mål 5. Evaluering 1. Analyse og status 4. Handling 2. Målsætning 3. Planlægning 8

11 I det følgende uddybes, hvordan arbejdet med handleplanen kan gribes an ud fra Udviklingsspiralen. De syv trin i Udviklingsspiralen beskrives her i generelle vendinger, og kan anvendes på alle niveauer i skolen. De spørgsmål der er anført til hvert punkt, skal betragtes som igangsættende og kan nemt suppleres med yderligere spørgsmål, alt efter den konkrete situation og det konkrete indhold. Det anbefales, at de beslutninger, der træffes under de følgende punkter, så vidt muligt er forankret i hele idrætsfaggruppen og dermed i idrætslærernes praksis. 1. Analyse af status på skolen Inden arbejdet med et eller flere af handleplanens indholdsområder iværksættes en yderligere analyse af status på det pågældende område. Til denne analyse kan SUMO modellen atter tages i brug. 2. Målsætning Med afsæt i analysen ud fra SUMO-modellen kan følgende spørgsmål besvares: Hvad er den ønskede udvikling på området? Hvad vil vi gerne opnå af viden, erfaringer og ny praksis på området? Hvad kan vi bygge videre på? Dernæst formulering af mål og delmål i relation til handleplanens overordnede mål på området. 3. Planlægning og organisering Hvordan kan processen tilrettelægges? Hvem har ansvar for hvad? Hvilke roller og opgaver? Hvad skal der samarbejdes om med hvem, hvornår og hvordan? Brug af særlige resursepersoner på skolen? Samarbejdsaftaler med eksterne aktører? Hvad er tidsperspektivet? 4. Handling Hvilke handlinger kan bringe os videre i forhold til målsætningerne? Hvordan kan handleplanens anbefalede handlinger indgå? 5. Evaluering Hvilke handlinger har vi iværksat? Hvad er de væsentligste erfaringer i forhold til målsætningerne? Hvad har vi af ny viden på området? Hvordan forløb processen i forhold til organiseringen? 6. Justering Hvilken betydning kan vores nuværende viden og erfaringer få for det kommende arbejde? Fx i forhold til indholdsområdet, organiseringen og samarbejdet, kompetencer? 7. Nye mål Hvordan er status på området nu? Hvordan fastholdes vores erfaringer i det videre arbejde? Hvilke nye mål på området kan opstilles? 9

12 AFSNIT 1 ET PROFESSIONELT IDRÆTSFAGLIGT MILJØ 10

13 ET PROFESSIONELT IDRÆTSFAGLIGT MILJØ Det professionelle miljø rummer de værdier og tilgange, medarbejderne har til løsningen af deres fælles opgave. For de professionelle i folkeskolen er det derfor helt afgørende, at alle aktiviteter tager udgangspunkt i målene for børnenes læring og udvikling. Det professionelle miljø er det sted, hvor medarbejderne træffer begrundede valg i en tæt, udfordrende og stimulerede dialog med kolleger, ledelse, børn, forældre og politikere. Det professionelle miljø opfanger og oversætter både ny viden og politiske tiltag til lokal praksis samtidig med, at det gennem fortløbende praksislæring, forholder sig reflekterende til forholdet mellem sine pædagogiske mål og børnenes læring. Det professionelle miljø er sig samtidig bevidst, at man som professionel i folkeskolen er en del af en demokratisk struktur, der bygger på dialog mellem det politiske og det pædagogiske niveau. Det professionelle miljø er altså ikke en struktur, men snarere en kultur, der er præget af nogle bestemte professionsidealer. Den gode skole En fælles opgave Af den lokale afdækning til handleplanen fremgår det, at idrætslærerne sætter samarbejdet med kolleger højt, men at samarbejdet ofte er uformelt og ikke er fastlagt et ud fra et defineret formål. Det betyder, at de opgaver, der kræver systematik, har langsigtede perspektiver og handler om forankring af ny praksis, bliver vanskelige at gennemføre. For fortsat at udvikle et professionelt idrætsfagligt miljø, er det derfor en forudsætning, at idrætslærernes samarbejde foregår systematiseret i formaliserede rammer, fastsat i en dialog med skolens ledelse. En væsentlig opgave for idrætslærerne og undervisningsvejlederen er at fastsætte mål og indhold for samarbejdet, der tager afsæt i en forståelse af den professionelle lærer. Den professionelle lærer Forståelsen af lærernes opgave og rolle er under forandring. I dag udgør en væsentlig del af lærerprofessionen udvikling af egen praksis og deltagelse i en fælles udviklingspraksis på skolen, som beskrevet overfor om et professionelt idrætsfagligt miljø. Det betyder, at lærerens profession ikke udelukkende knytter sig til gennemførsel af undervisningen, men også indbefatter en praksis, hvor refleksion over forholdet mellem intention og realisering af undervisning undersøges og drøftes. Og hvor overordnede målbestemmelser bliver analyseret, fortolket og omsat til undervisningsplaner. Det er opgaver, som læreren ikke kan løse alene, og derfor er samspillet og samarbejdet mellem idrætslærerne en afgørende faktor i lærerens profession. 11

14 Kompetenceudvikling - praksislæring En betydningsfuld del af lærerprofessionen drejer sig om professionsudvikling, hvor en del af lærerens kompetenceudvikling sker med afsæt i undervisningspraksis. Det betyder, at lærerne med udgangspunkt i praksis skal udvikle og inddrage didaktisk teori. Og det betyder dernæst, at når teoretiske perspektiver på undervisning og skolens opgave er en del af lærernes praksis, må teori være værdsat i organisationen. IDRÆTSLÆRERNES SAMARBEJDE Mål Handling Skolens idrætslærere indgår i et gensidigt forpligtende samarbejde om udvikling af idrætsundervisningen Idrætslæreren bidrager med sine kompetencer, viden og engagement i udviklingen af et professionelt idrætsfagligt miljø på skolen. Idrætslæreren påtager sig et ansvar for, at samarbejdet i idrætsfaggruppen udvikler sig til et lærende praksisfællesskab. Idrætslærerne samarbejder om at formulere og tilrettelægge indsatsområder, der tager afsæt i de faglige og pædagogiske udfordringer, der kendetegner idrætsundervisningen på den pågældende skole. Idrætslærerne samarbejder om at skabe, opsøge, formidle og anvende relevant viden til udvikling af idrætsundervisningen. Idrætslærerne samarbejder om at arbejde med såvel aktuelle som langsigtede mål. Idrætslærerne samarbejder med undervisningsvejlederen og ledelsen om udvikling af en hensigtsmæssig og meningsfuld møde- og samarbejdsstruktur for idrætslærerne, bl.a. med hensyn til lærernes tilknytning til de forskellige afdelinger. Undervisningsvejlederen tager ansvar for, at idrætslærernes samarbejde har fokus på såvel praktiske som udviklingsorienterede perspektiver på idrætsundervisningen. Skolens ledelse prioriteter, at der på skolen er en undervisningsvejleder i idræt, der understøtter lærernes samarbejde med udvikling af idrætsundervisningen. Undervisningsvejlederne udformer i dialog med skolens ledelse en langsigtet strategi for vejlederens rolle og funktion. 12

15 PRAKSISLÆRING Mål Handling Udvikling af idrætsundervisningen tager afsæt i forskellige former for praksislæring 4 Idrætslærerne indgår løbende i praksislæringsforløb i samarbejde med kolleger, der muliggør didaktisk refleksion om forholdet mellem de opstillede læringsmål og elevernes udbytte. Undervisningsvejlederen i idræt samarbejder med idrætslærerne om at afprøve og udvikle metoder, der udvikler deres undervisningskompetencer via praksislæring. Skolens ledelse understøtter muligheder for en fleksibel organisering af undervisningen, der fremmer idrætslærernes muligheder for praksislæring fx ved forskellige typer af undervisningsobservation. Skoleområdet understøtter lærernes kompetencer til praksislæring ved tilrettelæggelsen af kurser og øvrige indsatser fx arbejdsgrupper, netværk, udviklingsprojekter. KOMPETENCEUDVIKLING Mål Handling Skolens idrætslærere udvikler fortløbende deres kompetencer til varetagelse af de opgaver, der knytter sig til gennemførsel af idrætsundervisningen, evaluering af undervisningen samt udvikling af undervisningen. Idrætslærerne opstiller personlige udviklingsmål for egen kompetenceudvikling ved hjælp af praksislæring eller ekstern kompetenceudvikling og indgår i en dialog med ledelsen om realisering af dette. Idrætslæreren er aktivt opsøgende i forhold til egen kompetenceudvikling og bidrager med nyerhvervet viden i det lærende praksisfællesskab. 4 Praksislæring er en samlende betegnelse for en række metoder til kompetenceudvikling, der har sit centrale omdrejningspunkt i relationen mellem praksis og teori. Afsættet er studier af praksis, og dermed er det praksis, der afgør, hvilke teoretiske perspektiver, der udforskes/udvikles, modsat anden form for kompetenceudvikling på fx kurser og (efter)uddannelser, hvor afsættet er teori, der efterfølgende skal omsættes i en praksis. 13

16 Undervisningsvejlederen i idræt deltager i det kommunale netværk for undervisningsvejledere i idræt med henblik på udveksling og udvikling af viden, der vedrører undervisning i idræt. Skolens ledelse tilvejebringer i samarbejde med undervisningsvejlederen løbende indsigt i idrætslærernes behov for kompetenceudvikling i forhold til de aktuelle behov og foretager på denne baggrund prioriteringer i forhold til idrætslærernes kompetenceudvikling. Skoleområdet udbyder løbende kurser til idrætslærerne med afsæt i aktuelle behov og tiltag. SKOLENS LEDELSEN OG IDRÆTSLÆRERNES SAMARBEJDE Mål Handling Skolens ledelse følger op på idrætslærernes samarbejde med henblik på at finde frem til den organisering og indhold, der bedst understøtter målsætningen om et professionelt idrætsfagligt miljø. Undervisningsvejlederen har en løbende dialog med skolens ledelse om den fortløbende udvikling af skolens idrætsfaglige miljø. Undervisningsvejlederen samarbejder med skolens ledelse om at afklare og beskrive undervisningsvejlederens rolle og funktion. Skolens ledelse tilvejebringer viden om og indsigt om idrætslærernes samarbejde og den pædagogiske praksis i idrætsundervisningen (fx mødereferater, observation af undervisning, evalueringer, TUS-samtaler). Idrætslærerne stiller deres viden fra evaluering af undervisningen til rådighed i samarbejdet med skolens ledelse om udviklingen af idrætsundervisningen og det idrætsfaglige miljø. 14

17 15

18 AFSNIT 2 TILRETTELÆGGELSE OG GENNEMFØRELSE

19 UNDERVISNINGSDIFFERENTIERING Undervisningsdifferentiering er et bærende princip for tilrettelæggelse og gennemførsel af undervisning, der på baggrund af elevernes forskellige forudsætninger og potentialer bygger på et samarbejdende læringsfællesskab. Dette med henblik på at nå såvel almene som specielle mål. UNDERVISNING TILPASSET ELEVERNE Mål Handling Idrætslæreren tilrettelægger en undervisning, der motiverer alle eleverne til idrætsfaglig udvikling i et samarbejdende læringsfællesskab Idrætslæreren tilrettelægger en undervisning der er differentieret på arbejdsformer, læremidler, metoder, målbeskrivelser, tidsudstrækning, produkt- og opgavetyper. Idrætslæreren tilrettelægger en undervisning, der ud over fokus på elevens fysiske udvikling, medtænker elevens lyst til at lære mere, elevens mulighed for at lære på forskellige måder og elevens mulighed for at lære sammen med andre. Idrætslæreren og eleverne benytter resultater fra evaluering med det formål, at kunne præcisere elevernes forskellige forudsætninger og læringsbehov med henblik på fastlæggelse af læringsmål. Idrætslæreren inddrager eleverne som didaktiske medspillere i undervisningens planlægning (udførsel af aktiviteter, læringsmål), gennemførsel (løsning af opgaven) og evaluering (selvevaluering). Idrætslæreren benytter bevidst instruktion, vejledning og feedback til at differentiere undervisningen. Idrætslæreren har særlig opmærksomhed på og iværksætter tiltag for de idrætsusikre elever i et samarbejde med forældre og øvrige relevante samarbejdspartnere på skolen. Idrætslærerne samarbejder om at opsamle og udvikle fælles viden om, hvordan undervisningsdifferentiering som et bærende princip for tilrettelæggelsen af undervisningen kan realiseres. 17

20 LÆREMIDLER OG UNDERVISNINGSDIFFERENTIERING Mål Handling Idrætslæreren anvender læremidler der understøtter elevernes motivation og forskellige måder at lære på. Idrætslærerne medtænker hvilke muligheder læremidler, herunder it og medier, giver for at understøtte en differentieret undervisning ved køb af læremidler til skolens samling. Idrætslærerne drøfter og opsamler erfaringer om brug af læremidler med afsæt i konkrete undervisningsforløb med henblik på disses muligheder for en differentieret undervisning. Idrætslærerne samarbejder om at afprøve og udvikle det fysiske læringsmiljø som et middel, der motiverer og understøtter forskellige måder at lære på. 18

21 LÆREMIDLER Læremidler forstås som alle de midler, læreren og/eller eleven bevidst vælger at inddrage i undervisningen til understøttelse af elevernes læreprocesser. Der er således tale om konkrete materialer, redskaber, lærebøger, selvproduceret undervisningsmateriale, lokale idrætsfaciliteter, it og medier mm. Læremiddelkompetence Der er i Rudersdal Kommune fokus på, hvordan udvælgelse og anvendelse af læremidler er en del af lærerens didaktiske kompetence. Samarbejdet i faggruppen om læremidler står her centralt, da det er her, faglærerne kan dele viden, få og give inspiration, drøfte anvendelse af læremidler i undervisningen samt vurdere, hvilke læremidler der skal være tilgængelige. Samtidig skal det medtænkes, at såvel det brede læremiddelbegreb som den øgede tilgængelighed af læremidler stiller store krav til den enkelte lærer i forhold til at orientere sig i læremidler til faget og udvælge læremidler til undervisningen. LÆREMIDDELKOMPETENCE Mål Handling Idrætslærerne udvikler fortløbende kompetencen til at vurdere, udvælge, udvikle og anvende læremidler. Idrætslæreren inddrager eleverne som didaktiske medspillere til at afprøve og eksperimentere med læremidlers muligheder i forhold til elevernes læreprocesser, motivation og engagement. Idrætslæreren arbejder bevidst med læremidlers funktion og betydning ved igangsættelse af undervisningen, processer i undervisningen og evaluering af undervisningen. Idrætslæreren henter inspiration og holder sig løbende orienteret om nye læremidler til faget. Idrætslærerne deler erfaringer med brug af læremidler og drøfter kriterier for udvælgelse og anvendelse af læremidler. 19

22 ELEVERNES LÆRING Mål Handling Idrætslæreren udvælger og anvender læremidler til undervisningen med henblik på deres funktion for elevernes læring. Idrætslæreren udformer dynamiske årsplaner med tydelig angivelse af sammenhænge mellem anvendte læremidler og mål for elevernes læring. Idrætslærerne samarbejder om at iværksætte praksislæringsforløb med fokus på, hvordan læremidler understøtter specifikke læringsmål. Skolens ledelse understøtter, at der på skolen skabes en løbende opmærksomhed på læremidlers betydning for elevernes læring. Undervisningsvejlederne i idræt iværksætter tiltag, der understøtter lærernes læremiddelkompetencer. UDBUD AF LÆREMIDLER Mål Handling At eleverne gennem hele skoleforløbet deltager i en idrætsundervisning, der benytter læremidler inden for alle fagets kundskabs- og færdighedsområder 5 Undervisningsvejlederen samarbejder med idrætslærerne om at foretage en kortlægning af skolens samling af læremidler, i henhold til fagets indholdsområder, og udarbejder en langsigtet investerings- og vedligeholdelsesplan for skolens samling af læremidler til faget. Idrætslæreren tilrettelægger en undervisning, der anvender et varieret udbud af læremidler inden for alle fagets kundskabs- og færdighedsområder i Fælles Mål. Idrætslæreren holder sig løbende orienteret om lærermidler fx på emu.dk og benytter muligheder for lån af læremidler i øvrige læremiddelsamlinger samt lokale faciliteter. Skolens ledelse/økonomiudvalget tager sammen med undervisningsvejlederen ansvar for, at der foreligger en langsigtet investerings- og vedligeholdelsesplan for læremidler, der ajourføres løbende. 5 Kroppen og dens muligheder, Idrættens værdier, Idrættens kultur 20

23 IT OG MEDIER Mål Handling It og medier inddrages i idrætsundervisningen med henblik på fremme elevernes læreprocesser og digitale dannelse. 6 Idrætslæreren tilrettelægger forløb, der undersøger, hvordan it og medier kan understøtte processer i undervisningen som fx instruktion, bevægelsesanalyse, præsentation og formidling, samarbejde, feedback og evaluering. Idrætslæreren orienterer sig efter kurser, hvor de kan få udviklet deres it og mediekompetencer såvel praktisk som didaktisk. Idrætslærerne samarbejder om at opsamle erfaringer fra praksis med henblik på at undersøge og få ny viden om, hvilken betydning it og medier har for idrætsundervisningen (valg af læremidler, organisering af undervisningen, arbejdsformer, læring mm.) Skolens ledelse tager initiativ til et samarbejde mellem skolens itresursepersoner, repræsentanter fra idræts-faggruppen og ledelsen med henblik på at finde tekniske og praktiske løsninger, der muliggør anvendelsen af it og medier i idrætsundervisningen. Skoleområdet medtænker it og medier som en dimension i de lokalt udbudte idrætskurser i Rudersdal Kommune. 6 It og medier som en tværgående dimension i alle skolens fag skal integreres i idrætsundervisningen for at udvikle elevernes generelle it- og mediekompetencer og støtte elevens faglige læring. Faghæfte 48 beskriver fire temaer for den faglige og tværfaglige undervisning i folkeskolen: Informationssøgning og indsamling, produktion og formidling, analyse og kommunikation, vidensdeling & samarbejde. (Faghæfte 48 s. 6) 21

24 EVALUERING OG DOKUMENTATION Evaluering anvendes primært med det formål, at kvalificere processer i undervisningen, der fremmer progression i elevernes udvikling og læring. Evaluering anvendes tillige med det formål at kunne formidle og samarbejde om elevernes udbytte af undervisningen med skolens ledelse, forældre, andre lærere, på tværs af skoler m.fl. Evaluering i idræt kan inddrage såvel kropslige, verbale, skriftlige som mediebaserede fremstillingsformer. Evaluering kan enten tilrettelægges med et eksplicit fokus på hvilke/t område/r der ønskes evalueret, eller evaluering kan tilrettelægges som en mere undersøgende og åben proces. EVALUERING SOM PÆDAGOGISK REDSKAB Mål Handling Den løbende evaluering af elevernes idrætsfaglige og alsidige udvikling anvendes systematisk og målrettet som et pædagogisk redskab af læreren. Idrætslæreren anvender viden 7 fra evaluering som en forudsætning for formulering af tydelige og konkrete undervisnings- og læringsmål. Idrætslæreren benytter bevidst og målrettet forskellige typer af feedback til eleverne (vurderende, beskrivende, korrigerende, forklarende, reflekterende). Idrætslæreren anvender evaluering til aktiv involvering af eleverne i deres læring. Idrætslæreren anvender forskellige former for iscenesættelse og synliggørelse af elevernes præstationer og udbytte af undervisningen, fx optræden og visualiseringer. Idrætslærerne samarbejder om at afprøve og udveksle erfaringer med forskellige typer af målsætnings- og evalueringsmetoder (dynamisk årsplan, test, fremvisninger, spørgeark mm.). Idrætslærerne samarbejder om at drøfte og beskrive tegn på elevens alsidige udvikling i idræt. 7 Viden antager forskellige former og indbefatter såvel testresultater som viden indhentet ved eksempelvis undersøgende spørgeformer. 22

25 KONTINUITET OG PROGRESSION Mål Handling Eleverne oplever kontinuitet og progression i deres idrætsfaglige og kropslige udvikling gennem hele skoleforløbet. Idrætslærerne samarbejder om at udarbejde procedurer for overleveringer ved overgange mellem afdelingerne. Idrætslærerne samarbejder om at udforme en progressionsplan med afsæt i Fælles Mål, der understøtter sammenhænge og progression i faget gennem hele skoleforløbet, herunder samarbejdet med børnehaveklasselæreren. Idrætslærerne samarbejder om at drøfte og beskrive særlige udfordringer for henholdsvis indskoling, mellemtrin og udskoling og iværksætter tiltag, der imødekommer disse. Skoleområdet iværksætter et udviklingsarbejde med henblik på at etablere en elektronisk elevmappe, der kan følge den enkelte elevs fysiske/idrætsfaglige udvikling gennem hele skoleforløbet 8 Mål Viden fra evaluering anvendes af skolen og idrætslærerne som et informationsgrundlag om idrætsundervisningen med henblik på at styrke faget og elevernes læring. Idrætslærerne samarbejder om at beskrive og synliggøre, hvad der er central og vigtig kundskab i faget. Idrætslærerne samarbejder om at opsamle viden og erfaringer med henblik på forankring af ny praksis. 8 En elektronisk elevmappe skal være et redskab som både eleven, læreren og forældrene har adgang til. Indholdet i mapper kan være billeder, tekster, evalueringer mm. Formålet med en elektronisk elevmappe er at lærere, elever og forældrene har nem adgang til et materiale, der følger og fastholder den idrætsfaglige udvikling for den enkelte elev gennem hele skoleforløbet. 23

26 AFSNIT 3 KROP, BEVÆGELSE OG SUNDHED I SKOLEN 24

27 SUNDHED Idrætsfaget tager afsæt i et bredt sundhedsbegreb defineret som en tilstand af fysisk, mental og social velbefindende. I idræt handler det om fysisk aktivitet og viden om kroppens muligheder og reaktioner samt betydningen af det kropslige i sociale relationer. Handlekompetence, engagement, selvtillid og livsglæde er tæt forbundet til et bredt sundhedsbegreb. Sundhed rummer mere end fysisk aktivitet og virkningen heraf, og idrætslærerens arbejde med sundhed indbefatter perspektiver og et ansvar, der rækker ud over selve idrætsundervisningen. Det handler om samarbejdet med andre af skolens fag, særlige fag- og resursepersoner, samarbejde med de lokale idrætsforeninger og forældrene. Desuden er SFO/SFK en særlig samarbejdspartner. Idrætslæreren har en særlig adgang til viden om elevernes fysiske sundhedstilstand, og sammen med sundhedskoordinatoren og pædagogerne er de centrale aktører i forhold til at iværksætte tiltag, der har sit afsæt i fysisk aktivitet. Idrætslærerens handlemuligheder i arbejdet med sundhedsperspektivet i idræt kan anskues ud fra følgende perspektiver: sundhed som en del af fagets formål hvad kan idrætsundervisningen specifikt bidrage med? elevernes fysiske sundhed i skolens samlede virke, dvs. skolens bevægelseskultur hvordan kan idrætsundervisningen bidrage til en god bevægelseskultur på skolen? samarbejde og faglig sparring på tværs - med andre faglærere, pædagoger, børnehaveklasselæreren, særlige fag- og resurse-personer, lokale idrætsforeninger m.fl. Ud over idrætsundervisningens særlige muligheder for at fremme elevernes sundhed indgår sundhed som en dimension i skolens øvrige fag. Det betyder, at arbejdet for at bibringe eleverne handlekompetence og viden i relation til et bredt sundhedsbegreb er et fælles anliggende for hele skolen. Det involverer alle skolens medarbejdere og skal ske i samarbejdet på tværs af fag og fagområder, hvilket stiller krav om koordinering og samarbejde på tværs af skolens forskellige fag og faggrupper. Skolen optræder derfor som endnu en aktør i det følgende. 25

28 SAMARBEJDE PÅ TVÆRS AF FAG Mål Handling Elevernes viden om sundhed og handlekompetence styrkes og udvikles i forløb på tværs af fag og fagområder. Idrætslæreren opstiller klare og eksplicitte idrætsfaglige læringsmål, når idræt indgår i projekter, forløb på tværs af fag, i projektopgaven m.fl. Idrætslærerne samarbejder med relevante faglærere om forløb, hvor fagene har klare, faglige berøringsflader på sundhed (fx naturfag, hjemkundskab, matematik) KROPPEN I SKOLENS LÆRINGSSYN Mål Handling Kroppens betydning for elevernes sundhed og læring er en del af skolens læringssyn, hvor der skelnes mellem kroppen som redskab til læring, kroppen som en integreret del af læreprocessen og kroppen som en forudsætning for læring. Skolen/Skolebestyrelsen formulerer en politik for sundhed og fysisk aktivitet, der understøttes af en strategi for arbejdet med denne. Alle skolens medarbejder medtænker, hvordan fysisk aktivitet kan understøtte elevernes lære- og udviklingsprocesser. Skolens ledelse understøtter en fleksibel organisering og anvendelse af skolens resurser, der fremmer muligheder for fysisk aktivitet på alle skolens årgange (lokaleanvendelse, spisepause, frikvarterer, fællesarealer m.fl.). Indskolingslærerne samarbejder med pædagogerne i SFO en om tilrettelæggelse af en skoledag med daglig fysisk aktivitet for alle elever. SKOLENS LÆRINGSMILJØ Mål Skolens fysiske læringsmiljø inspirerer til fysisk aktivitet og forskellige former for bevægelse på alle årgange (undervisning, frikvarterer og SFO/SFK). 26

29 Handling Alle skolens medarbejdere medtænker muligheder for fysisk aktivitet og bevægelse ved indretning og udvikling af det fysiske læringsmiljø. Undervisningsvejlederen og idrætslærerne indgår med deres særlige faglige viden om børn, krop og bevægelse i skolens arbejde med at tilvejebringe muligheder og vilkår for eleverne, så kroppen og fysisk aktivitet bliver en integreret del af skolens forskellige aktiviteter på alle årgange. Skolens lærere samarbejder med ledelsen om samspillet mellem det fysiske læringsmiljø og muligheder for fysisk aktivitet. SUNDHEDSMÆSSIGE UDFORDRINGER Mål Handling Skolen iværksætter tiltag og finder handlemuligheder for elever i sundhedsmæssige udfordringer. Idrætslæreren indgår i et tværfagligt samarbejde med relevante parter om tiltag, der understøtter elevernes sundhedsmæssige udfordringer som fx motion, kost, rygning og alkohol. Idrætslæreren følger elevernes fysiske sundhed og anvender viden herfra som et redskab til at understøtte bredden og progressionen i initiativer for elever med fysiske udfordringer. Idrætslæreren benytter idrætsundervisningen som mulighed til at anspore eleverne til deltagelse i såvel organiseret som uorganiseret fysisk aktivitet uden for idrætsundervisningen. I skolens arbejde med elevers sundhedsmæssige udfordringer inddrages viden fra Sundhedsprofilen 9 (rygning, motion, alkohol, kost mm.). Skolen understøtter det tværgående samarbejde, herunder prioriterer forældresamarbejdet med henblik på at finde handlemuligheder for elever i sundhedsmæssige udfordringer. 9 Sundhedstjenesten udformer hvert år en sundhedsprofil af samtlige elever i 9. klasserne og planlægger i nær fremtid, at der ligeledes udformes sundhedsprofil på 6. årgang. 27

30 BILAG OG LITTERATUR 28

31 BILAG: RESUMÉ Resumé af det forberedende arbejde til handleplan for idræt Inden handleplanens udformning har arbejdsgruppen gennemført en afdækning, der danner afsæt for handleplanens indhold. Afdækningen bestod af en spørgeskemaundersøgelse til idrætslærerne på alle skoler samt læsning og drøftelser af en række undersøgelser, rapporter og udviklingsprojekter om idrætsundervisning i Danmark. Endelig har Fælles Mål for idræt, været en central referenceramme gennem hele arbejdet. Formålet med afdækningen var At belyse hvad god idrætsundervisning er Få indsigt i idrætslærernes undervisningspraksis på skolerne i Rudersdal At komme med anbefalinger til handleplanens indhold Hvad er god idrætsundervisning? I det følgende er der opstillet en række kriterier for kvalitet i idrætsundervisningen. Kriterierne er tæt knyttet til undervisningspraksis og forholder sig ikke eksplicit til hvilke organisatoriske forhold bl.a. ledelsen rolle og lærernes samarbejde, der fremmer og/eller muliggør disse. Disse kriterier danner et afsæt for de anbefalinger, der beskriver kvalitet i lærerens praksis, og peger samtidig på, hvilke kompetencer læreren skal have. Det er en kvalitet, at undervisningen fremmer såvel idrætsfaglige kropslige færdigheder som almene færdigheder (emotionelle, æstetiske, sociale og etiske) der arbejdes med konkrete, tydelige og eksplicitte mål gennem hele skoleforløbet (undervisningsmål og læringsmål) undervisningen fremmer aktiv deltagelse, der skaber motivation og engagement alle elever løbende udfordres i forhold til deres forudsætninger (fysiske, sociale mm.) der arbejdes løbende og systematisk med evaluering og selvevaluering som en integreret del af undervisningen at eleverne inddrages som aktive medspillere/deltagere i undervisningens planlægning og gennemførsel sammenhænge mellem teori og praksis tydeliggøres der er en tydelig progression i undervisningen gennem hele skoleforløbet der prioriteres tid til fordybelse og forankring af nye færdigheder. Idrætslærernes praksis på skolerne Den lokale afdækning skal muliggøre, at handleplanen spiller sammen med nuværende udfordringer og praksis på skolerne i Rudersdal Kommune. 29

32 Arbejdsgruppen har udsendt et spørgeskema til samtlige 149 idrætslærere i kommunen. 45 idrætslærere har besvaret (34%). Ved brug af resultaterne herfra har arbejdsgruppen medtaget svarprocenten. Lærerne blevet spurgt om deres praksis ved udvalgte forhold, der vedrører egen undervisning (indhold, elevernes medbestemmelse, årsplan, evaluering, læremidler, it) fagligt samarbejde med kolleger (organisering, indhold, udvikling, læremidler, it) samarbejde med skoleledelsen kompetenceudvikling. Lærerne er også blevet bedt om, at vurdere udvalgte forhold. Det drejer sig om forhold vedrørende læremidler de fysiske rammer for undervisningen/det fysiske læringsmiljø kompetenceudvikling. Idrætslærerne er tillige blevet spurgt om deres interesse for kompetenceudvikling på en række udvalgte områder. Endelig er lærerne blevet bedt om, at udpege tre faktorer som de finder, har betydning for deres virke som idrætslærer. Anbefalinger til handleplanens indhold Med afsæt i en analyse af idrætslærernes besvarelser på spørgeskemaundersøgelsen sammenholdt med den aktuelle forskning og viden på området, er arbejdsgruppen nået frem til følgende anbefalinger, der danner afsæt for handleplanens indhold. Ledelsen Handleplanen skal nærmere beskrive ledelsens opgave og ansvar i forhold til oprettelse af fagteam i idræt, herunder teamets opgave og funktion samarbejdet/dialogen med fagteam om målfastsættelse for og evaluering af teamets arbejde de økonomiske rammer for faget, bl.a. ved at sørge for en langsigtet strategi for anskaffelser af læremidler til faget samt lærerens kompetenceudvikling på kurser. Samarbejde mellem idrætslærerne Der er behov for en nærmere beskrivelse af lærernes rolle og ansvar i forhold til at styrke det formelle faglige samarbejde i faggruppen (professionsforståelse) hvad der skal arbejdes med i fagteamet (didaktiske drøftelser i relation til den løbende udvikling af undervisningen, læremidler - herunder it og medier, undervisningsdifferentiering, evaluering, idrætsfagets rolle i 30

33 tværfagligt arbejde og i skolens bevægelseskultur, sundhedsdimensionen i idræt) hvilke mål de formelle faglige samarbejdsfora skal arbejde mod. Evaluering Handleplanen skal nærmere beskrive hvordan der kan arbejdes med forskellige former for dokumentation og evaluering i forhold til samarbejdsrelationerne lærer/elev, lærer/lærer, lærer/ledelse og skole/hjem hvordan evaluering skal anvendes som et pædagogisk redskab i undervisningen. Undervisningsdifferentiering Handleplanen skal nærmere beskrive hvordan begrebet undervisningsdifferentiering forstås i forhold til betydningen for lærerens tilrettelæggelse af undervisningen eksempler på hvilke områder, der kan medtænkes i lærerens tilrettelæggelse af undervisningen for at en differentieret undervisning kan realiseres evaluering, variation og bredde i opgaver/forskellige opgavetyper, det fysiske læringsmiljø, eleverne som aktive medspillere i undervisningens tilrettelæggelse, læremidler mm. hvordan evaluering skal anvendes som et pædagogisk redskab til at få viden om elevernes forudsætninger. Læremidler Handleplanen skal nærmere beskrive hvordan skolerne kan udvikle deres arbejde med læremidler i forhold til valg og anvendelse af læremidler med henblik på elevernes læring sammenhængen mellem udbuddet af læremidler og muligheder for at tilgodese bredden i idrætsfaget (Fælles Mål). hvordan lærerne kan udvikle deres kompetencer for at udvælge og anvende læremidler hvordan der kan arbejdes med it og medier i idrætsunder-visningen. 31

34 LITTERATUR Didaktiske redskaber i idrætsundervisning et inspirationsmateriale til teori og praksis, Lene B. Terp, KOSMOS Erfaringer med undervisningsdifferentiering i idræt, Lene B. terp, Skoleidrættens Udviklingscenter 2009 Fremtidens idrætsundervisning. Temanummer FOCUS, Tidsskrift for idræt, nr. 4. december 2005 Fysisk aktivitet og motion i folkeskolen, Undervisningsministeriets temahæfteserie nr Idræt, krop og bevægelse mellem sundhed og dannelse, Mie Herskind og Helle Rønholt i Utbildng & demokrati 2007 Idræt i folkeskolen et fag med bevægelse, Danmarks Evalueringsinstitut, 2004 Idrætsundervisning en grundbog i idrætsdidaktik, red. Helle Rønholt og Birger Peitersen, 2008 It i idræt, Lene B. Terp, skoleidrættens Udviklingscenter, 2010 Kvalitets i idrætsundervisning - en undersøgelse af idræt i kl., Helle Rønholt m.fl. Institut for Idræt, Kbh. Universitet, 2007 Ledelse og kvalitetsudvikling af idrætsfaget - en erfaringsopsamling af udviklingsarbejde, Pia Paustian, Skoleidrættens Udviklingscenter, 2010 Mål, evaluering og progression i idrætsundervisningen, Lene B Terp, Skoleidrættens Udviklingscenter Politik for bevægelse i kommuner og skoler et inspirationsmateriale til teori og praksis, Sundhedsstyrelsen 2007 Pædagogik og professionalitet, Erling Lars Dale, Klim, 1998 Faghæfte 6 Idræt Faghæfte 21 Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Faghæfte 47 Elevernes alsidige udvikling Faghæfte 48 It- og mediekompetencer i folkeskolen 32

35

36 RUDERSDAL KOMMUNE Dorte Villadsen Pædagogisk udviklingskonsulent for de praktisk musiske fag Skole og Familie Stationsvej Birkerød Telefon: