L E D E L S E S F O R M E R P Å D A G T I L B U D S O M R Å D E T S A M T E R F A R I N G E R F R A S K O L E - O G Æ L D R E O M R Å D E T

Transkript

1 Dato: UDDRAG FRA PROJEKTBESKRIVELSE LEDELSESSTRUKTUR OG LEDERFAGLIGHED UNDER FORANDRING - EVALUERING AF NYE L E D E L S E S F O R M E R P Å D A G T I L B U D S O M R Å D E T S A M T E R F A R I N G E R F R A S K O L E - O G Æ L D R E O M R Å D E T

2 1. Formål og baggrund Baggrund I kommunerne er der indenfor de sidste 3-5 år igangsat mange forsøg med henblik på at afprøve og udvikle nye ledelsesformer på dagtilbudsområdet. Viden og erfaringer om udbyttet og effekten af disse forsøg er imidlertid begrænset, idet kun få kommuner har udarbejdet egentlige evalueringer af deres ledelsesforsøg. Med opgave- og strukturreformen skærpes dog opmærksomheden på mulighederne i at kunne sammenlægge institutioner, professionalisere ledelsen og dermed udvikle lederfagligheden ved at danne fælles ledelse, distriktsledelse mv. Helt i tråd med tendenserne på øvrige kommunale serviceområder som fx skole- og ældreområdet og den private sektor. På dagtilbudsområdet kompliceres den aktuelle udvikling imidlertid af, at området traditionelt har været organiseret i mange og meget små selvstændige enheder. Dette forhold sammen med øvrige udviklingstendenser er bl.a. blevet dokumenteret af CASA i deres rapport fra 2004 om nye ledelsesstrukturer på dagtilbudsområdet (se referencer). Behovet for at evaluere den ændrede ledelsesstruktur på kommunale serviceområder som dagtilbuds-, skole- og ældreområdet forstærkes også i disse år af bestræbelserne på at udvikle og implementere kodeks for god offentlig topledelse i den kommunale sektor. Opgaven for kommunale (top)ledere er bl.a. at lede ledere - fx institutionsledere på førnævnte serviceområder - og lede gennem ledere samt skabe rammerne for den særlige udfordring det er for decentrale ledere at skulle lede en stor gruppe af fagprofessionelle medarbejdere. Evalueringen af nye ledelsesformer og - strukturer samt udviklingen i lederfagligheden indebærer derfor også en stillingtagen til, hvordan den decentrale kommunale serviceorganisation kan praktisere god offentlig ledelse. Formål Projektets formål er at undersøge om stort er godt eller blot en mere eller mindre ureflekteret kopiering imitation af ledelsesstrukturer og ledelsesformer hentet fra øvrige dele af den offentlige sektor eller det

3 private erhvervsliv. Det sigter derfor på at undersøge og evaluere om de nye ledelsesformer med større enheder og fælles ledelse betyder, at kommunerne opnår en bedre og mere effektiv ressourceanvendelse på dagtilbudsområdet, større kvalitet i ledelsen af de pædagogiske institutioner og det daglige pædagogiske arbejde, en mere professionel medarbejderudvikling og personaleledelse samt optimal vidensdeling på tværs af enheder. Konkret er formålet at undersøge og formidle, hvilken virkning eller effekt etableringen af nye ledelsesformer og større enheder har i forhold til den strategiske, faglige, personalemæssige og økonomisk-administrative ledelse og dermed også lederfagligheden - på bl.a. følgende opgaveområder: Strategisk ledelse Sammenhæng mellem den overordnede børne- og ungepolitik i kommunen og de konkrete tilbud i institutionerne Implementering af nationale tiltag som fx pædagogiske læreplaner Udvikling og implementering af kommunale politikker, fælles ledelsesgrundlag, værdier mv. Forældres og pårørendes tilfredshed med servicetilbudet Relationer til relevante samarbejdspartnere (fx på dagtilbudsområdet i forhold til på skole- og døgnområdet) Personaleledelse Det fagprofessionelle personale, fx medarbejdertilfredshed, kompetenceudvikling og indflydelse på egen jobsituation Rammebetingelser for de daglige ledere/nærlederes udøvelse af ledelsesarbejdet og sparring på ledelsesopgaven decentralt. Faglig ledelse Den faglige udvikling i institutionerne og i det konkrete daglige arbejde Evaluerings- og dokumentationsarbejdet på institutionsniveau Økonomisk-administrativ ledelse Ressourceudnyttelse og - forbrug Økonomistyring Administrative ledelsesopgaver og rutiner på tværs af ledelsesniveauer i institutionsstrukturen Derudover: Hvordan den øverste ledelse i institutionsstrukturen klarer forandringen fra at være såkaldte ligeværdige ledere (den første blandt ligemænd) til at være overordnet fælles ledelse, og dermed ikke direkte indgå i den daglige personalesammenhæng? 3

4 Om decentral ledelse under en fælles institutionsledelse opleves som bedre og mere relevant af medarbejderne? Det er samtidig et formål med projektet at undersøge indførelse af de nye ledelsesformer som et forandringsprojekt og dermed et spørgsmål om forandringsledelse dvs. hvordan gribes disse ændringer an og hvilken betydning har valget af strategi og proces for projekternes succes? Forløb og metode Undersøgelsen vil afdække omfang, karakteristika mv. på nationalt niveau, men det primære fokus er en nærmere undersøgelse af udvalgte ledelsesformer med udgangspunkt i de faktisk gennemførte ændringer i ledelses- og institutionsstrukturen i kommunerne. Der fokuseres på indhold, proces og rammebetingelser ved de gennemførte ændringer. Analysen foretages med afsæt i de enkelte projekters beskrivelser af formål og forudsætninger, samt vurderes på effekten af de gennemførte ændringer i relation til ovennævnte ledelsesområder. Endelig vurderes processer og centrale mekanismer undervejs i ændringsforløbet. Et vigtigt omdrejningspunkt for projektet er inddragelsen af viden og erfaringer med modeller med større enheder og distrikts-/områdeledelse fra andre decentrale institutionsområder som fx ældre-, dagpleje og skoleområdet ligesom der vil blive trukket på internationale erfaringer. Overordnet set kan projektforløbet opdeles i følgende faser: Fase 1: Kortlægning og analyse af viden og erfaringer I projektets startfase indsamles og beskrives erfaringer fra kommuner og institutioner med etablering af nye ledelsesformer og ændringer i ledelsesstrukturer, opgaveprofiler og lederfaglighed på dagtilbudsområdet samt tilsvarende erfaringer fra skole- og ældreområdet. Denne skrivebordsundersøgelser danner afsæt for en landsdækkende og kvantitativ undersøgelse af omfang, proces og effekt. Konkrete aktiviteter: A) Dokumentstudier: Gennemlæsning og sammenfatning af projektansøgninger, statusrapporter og evalueringer af forsøg med ledelsesstruktur efter overenskomstens 5, stk. 7. 4

5 Indsamling og beskrivelse af viden og erfaringer med modeller med større enheder og distrikts-/områdeledelse fra andre decentrale institutionsområder som fx ældre-, dagpleje og skoleområdet Dokumenterede internationale erfaringer fra fx Holland. B) Landsdækkende kvantitativ survey Spørgeskema til landets kommuner med fokus på særlige faktorer, der er relevante at afdække mht. omfang af og karakteristika ved de nye ledelsesformer. Her hentes inspiration fra gennemførte analyser som fx CASA-undersøgelsen fra 2004 Dokumentstudierne og den landsdækkende undersøgelse og analyse forventes at munde ud i dels en beskrivelse af omfang, proces og effekt af ændringsprojekter og dels typiske modeller for den kommunale serviceorganisation. Modellerne er typiske på den måde, at de rammer centrale aspekter af udviklingen i nye ledelsesformer og ledelsesstrukturer samt ændringer i kravene til lederfaglighed. Modelbeskrivelserne skal bibringe målgruppen (interessenterne) en faktuel viden om de forskellige nye ledelsesformer, en tematisering af hovedproblemstillinger og erfaringer. Resultatet af Fase 1 udgør således: En skriftlig dokumentation af 3 4 typiske modeller for nye ledelsesformer og strukturer Et dokumenteret og landsdækkende overblik over gennemførte ændringer i kommunerne Resultaterne forventes formidlet til projektets interessenter via Lederweb. Fase 2: Kvalitativ undersøgelse af erfaringer fra udvalgte kommuner og institutioner (case-studier) I fase to foretages en dyberegående kvalitativ undersøgelse af erfaringerne med nye ledelsesformer og strukturer i udvalgte kommuner og institutioner. Der udvælges på basis af resultaterne fra fase 1 et antal på 6-8 kommuner, der hver især repræsenterer cases for valget af de 3-4 typiske modeller for nye ledelsesstrukturer (dvs. for hver model undersøges og analyseres 1 2 kommuner og deres institutions- og ledelsesstrukturer). Case-studierne vil tage afsæt i spørgsmål inden for følgende evalueringstemaer: resultater og effekten af de nye ledelsesformer roller og relationer, som udspilles i de nye ledelsesformer nye ledelsesformer som forandringsprojekt 5

6 Resultatet af casestudierne i de udvalgte kommuner beskrives og dokumenteres i en form, så de kan være igangsættende og debatskabende i den efterfølgende præsentation og validering med berørte kommuner og interessenter. Resultatet af Fase 2 udgør således: En analyse af resultat og effekt af nye ledelsesformer samt proceserfaringer fra konkrete ændringsprojekter, herunder en dokumentation af fordele/ulemper ved de typiske ændringsstrategier Resultatet af Fase 1-2 udgør tilsammen herefter: Et samlet og dokumenteret overblik over effekten af gennemførte ændringer i ledelsesstrukturen Et diskussionsoplæg om effekten af nye ledelsesformer i kommunerne, implementeringen af de valgte ledelsesmodeller og et bud på god offentlig institutionsledelse og forandringsledelse Formidlingen af diskussionsoplæg til projektets interessenter sker via en række arbejdsseminarer, jf. projekts fase 3, og fremlægges i bestyrelsen for Væksthus for ledelse og Væksthus 3. Fase 3: Validering af indsamlet viden og erfaringer Der gennemføres en række valideringsseminarer med deltagere fra de berørte institutioner og kommuner samt udvalgte repræsentanter for øvrige kommuner med erfaringer i implementering af nye ledelsesformer. Deltagerne i seminarerne vil være repræsentanter for fx politikere, forvaltningschefer, de nye fælles ledelser, tillidsrepræsentanter og brugerrepræsentanter. Hvert seminar består af et 1-dagsseminar, hvor der præsenteres resultater fra analysen i fase 1 og beskrivelser af typeeksempler fra fase 2 (cases) samt det ovennævnte diskussionsoplæg om bl.a. god offentlig institutionsledelse og forandringsledelse. Deltagerne validerer herefter udsagnene og konklusionerne fra analysearbejdet i Fase 1 og 2 m.h.p. at sikre, at disse er dækkende for den faktiske udvikling i institutions- og ledelsesstrukturen i kommunerne. Resultatet af valideringen dokumenteres efterfølgende af projektgruppen. 6

7 Sigtet er at afholde ét seminar for hver af de 3 4 ledelsesmodeller (omfattende 1-2 cases) og et afsluttende fælles seminar (konference) for alle deltagerne på de foregående seminarer. I denne fase inddrages endvidere referencegruppen (se denne). Fase 4: Formidling af viden og erfaringer til øvrige kommuner. Som resultat af fase 1-3 udarbejdes en sammenhængende beskrivelse af modeller og principper i de nye ledelses- og institutionsmodeller, væsentlige effekter af de nye ledelsesformer herunder for kravene til lederfaglighed, fremgangsmåder ved implementering af nye ledelsesformer set som forandringsprojekt. Formidlingen forventes at ske i 2 publikationer: En om nye ledelsesmodeller og principper samt deres konsekvenser for den kommunale serviceorganisation og en om implementering af nye ledelsesformer og god forandringsledelse. 7