Bilag A A1: Rammebetingelser, 9 sider A2: Pædagogiske processer, 5 sider A3: Resultater, 1 side

Transkript

1 Bilag A A1: Rammebetingelser, 9 sider A2: Pædagogiske processer, 5 sider A3: Resultater, 1 side

2 Kvalitetsrapport 2007/08 Rammebetingelser Bilag A1 figur 1 Klassetrin og spor 0. kl. 1. kl. 2. kl. 3. kl. 4. kl. 5.kl. 6. kl. 7. kl. 8. kl. 9. kl. 10. kl. SP0 SP1 SP2 SP3 SP4 SP5 SP6 SP7 SP8 SP9 SP10 Ans Skole Balleskolen Bryrup Skole Buskelundskolen Dybkærskolen Frisholm Skole Funder Skole Fårvang Skole Gjern Skole Gjessø Skole Grauballe Skole Gødvadskolen Hvinningdalskolen Kjellerup Skole Kragelund Skole Linå Skole Langsøskolen Nordre Skole Nørrevangskolen Resenbro Skole Sejs Skole Sjørslev Skole Skægkærskolen Sorring Skole Thorning Skole Vestre Skole Vinderslev Skole Virklund Skole Voel Skole Forklaring til data: Samtlige elevdata er trukket pr. 5. september 2007

3 Kvalitetsrapport 2007/08 Rammebetingelser Bilag A1 figur 2 Klassekvotient 2007/08 Antal elever Antal normalklasser Klassekvotient Antal elever Antal specialklasser Klassekvotient Ans Skole , ,2 Balleskolen , Bryrup Skole , Buskelundskolen ,4 Dybkærskolen ,2 Frisholm Skole Funder Skole ,7 Fårvang Skole , Gjern Skole ,1 Gjessø Skole ,2 Grauballe Skole ,1 Gødvadskolen ,5 Hvinningdalskolen Kjellerup Skole , Kragelund Skole ,1 Linå Skole ,1 Langsøskolen , ,2 Nordre Skole , Nørrevangskolen , Resenbro Skole ,4 Sejs Skole ,3 Sjørslev Skole ,9 Skægkærskolen ,6 Sorring Skole Thorning Skole , ,1 Vestre Skole ,8 Vinderslev Skole ,4 Virklund Skole ,8 Voel Skole ,9 I alt , ,9 Forklaring til data: Samtlige elevdata er trukket pr. 5. september 2007 Kommentar/vurdering: Klassekvotienten er tilfredsstillende og omkring landsgennemsnittet, men varierer.

4 Kvalitetsrapport 2007/08 Rammebetingelser Bilag A1 figur 3 Børn i SFO 2007/08 Antal børn i SFO Antal børn i kl. % andel i SFO Ans Skole ,1% Balleskolen ,3% Bryrup Skole ,7% Buskelundskolen ,9% Dybkærskolen ,1% Frisholm Skole ,1% Funder Skole ,7% Fårvang Skole ,3% Gjern Skole ,3% Gjessø Skole ,8% Grauballe Skole ,8% Gødvadskolen ,8% Hvinningdalskolen ,3% Kjellerup Skole ,2% Kragelund Skole ,2% Linå Skole ,0% Langsøskolen ,0% Nordre Skole* ,4% Nørrevangskolen ,0% Resenbro Skole ,5% Sejs Skole ,9% Sjørslev Skole ,4% Skægkærskolen ,4% Sorring Skole ,6% Thorning Skole ,2% Vestre Skole ,4% Vinderslev Skole ,4% Virklund Skole ,3% Voel Skole ,3% I alt ,4% * Incl. elever fra andre skoledistrikter

5 Kvalitetsrapport 2007/08 Rammebetingelser Bilag A1 figur 4 Elev/Lærerkvotient Normalklasser Specialklasser Lærerstillinger Elev/lærerkvotient Lærerstillinger Elev/lærerkvotient Ans Skole 26,70 14,0 16,70 3,1 Balleskolen 50,00 13,9 3,50 5,1 Bryrup Skole 24,40 13,5 3,60 3,3 Buskelundskolen 30,00 13,9 0,00 0,0 Dybkærskolen 28,40 10,4 0,00 0,0 Frisholm Skole 39,10 10,5 0,00 0,0 Funder Skole 28,50 11,7 0,00 0,0 Fårvang Skole 28,00 13,1 2,40 4,2 Gjern Skole 11,00 12,8 0,00 0,0 Gjessø Skole 11,90 13,4 0,00 0,0 Grauballe Skole 11,80 12,6 0,00 0,0 Gødvadskolen 19,70 13,8 0,00 0,0 Hvinningdalskolen 45,80 13,2 0,00 0,0 Kjellerup Skole 54,00 13,9 3,60 7,8 Kragelund Skole 9,60 11,2 0,00 0,0 Linå Skole 9,50 10,2 0,00 0,0 Langsøskolen 24,50 13,7 14,20 3,5 Nordre Skole 24,30 9,6 2,60 4,6 Nørrevangskolen 38,10 10,5 15,70 3,8 Resenbro Skole 9,80 12,4 0,00 0,0 Sejs Skole 45,70 12,5 0,00 0,0 Sjørslev Skole 10,70 12,3 0,00 0,0 Skægkærskolen 32,90 13,5 0,00 0,0 Sorring Skole 14,00 11,3 0,00 0,0 Thorning Skole 31,00 12,4 11,30 4,4 Vestre Skole 38,70 13,5 0,00 0,0 Vinderslev Skole 11,80 14,2 0,00 0,0 Virklund Skole 34,80 13,7 0,00 0,0 Voel Skole 14,50 12,8 0,00 0,0 Kommentar/vurdering: Elev/lærerkvotienten er gennemsnitligt tilfredsstillende, men varierer. Temaet drøftes i forbindelse med indgåelse af institutionsaftaler for 2009.

6 Kvalitetsrapport 2007/08 Rammebetingelser Bilag A1 figur 5 Undervisningstimer/år 0. kl. 1. kl. 2. kl. 3. kl. 4. kl. 5. kl. 6. kl. 7. kl. 8. kl. 9. kl. 10. kl. I alt Ans Skole Balleskolen Bryrup Skole Buskelundskolen Dybkærskolen Frisholm Skole Funder Skole Fårvang Skole Gjern Skole Gjessø Skole Grauballe Skole Gødvadskolen Hvinningdalskolen Kjellerup Skole ,5 1072, Kragelund Skole Linå Skole Langsøskolen Nordre Skole Nørrevangskolen Resenbro Skole Sejs Skole Sjørslev Skole Skægkærskolen Sorring Skole Thorning Skole Vestre Skole Vinderslev Skole Virklund Skole Voel Skole , ,26 839,92 919,98 873,33 906,

7 Kvalitetsrapport 2007/08 Rammebetingelser Bilag A1 figur 6 Lærerne Undervisningstimer Lærerstillinger Anvendt til uv. % Liniefag % Efteruddannelse Efteruddannelse pr. lærer Efteruddannelse/elev Ans Skole ,70 36,7 71 kr ,00 kr 1.489,61 kr 143,03 Balleskolen ,00 36,2 61 kr ,00 kr 3.862,22 kr 86,08 Bryrup Skole ,40 37,6 86 kr ,00 kr 2.591,96 kr 175,20 Buskelundskolen ,00 33,6 84 kr ,00 kr 1.242,17 kr 145,61 Dybkærskolen ,40 35,5 49 kr ,00 kr 2.431,06 kr 197,70 Frisholm Skole ,10 30,1 94 kr ,00 kr 1.564,37 kr 146,26 Funder Skole ,50 43,4 45 kr ,00 kr 2.754,00 kr 182,11 Fårvang Skole ,00 38,7 50 kr ,00 kr 2.587,50 kr 166,19 Gjern Skole ,00 37,8 92 kr ,00 kr 1.101,82 kr 422,54 Gjessø Skole ,90 35,0 81 kr ,00 kr 6.648,99 kr 373,69 Grauballe Skole ,80 34,5 81 kr 6.525,00 kr 552,97 kr 401,55 Gødvadskolen ,70 39,2 84 kr ,00 kr 4.473,96 kr 200,15 Hvinningdalskolen ,80 32,6 80 kr ,00 kr 2.406,00 kr 100,39 Kjellerup Skole ,00 38,9 90 kr 1.045,00 kr 18,14 kr 79,03 Kragelund Skole ,60 32,4 87 kr ,00 kr 1.863,13 kr 538,74 Linå Skole ,50 31,7 79 kr 7.324,00 kr 770,95 kr 609,90 Langsøskolen ,50 37,8 84 kr ,00 kr 1.854,55 kr 160,42 Nordre Skole ,30 34,6 73 kr ,00 kr 1.223,83 kr 255,53 Nørrevangskolen ,10 36,9 97 kr ,00 kr 3.349,78 kr 134,41 Resenbro Skole ,80 36,1 85 kr ,00 kr 2.233,37 kr 475,36 Sejs Skole ,70 39,8 87 kr ,00 kr 2.243,70 kr 107,57 Sjørslev Skole ,70 35,3 78 kr ,00 kr 1.009,81 kr 452,09 Skægkærskolen ,90 36,1 62 kr ,00 kr 4.134,13 kr 137,26 Sorring Skole ,00 35,1 95 kr ,00 kr 946,43 kr 359,16 Thorning Skole ,00 39,2 86 kr 4.192,00 kr 99,10 kr 141,46 Vestre Skole ,70 34,6 72 kr ,00 kr 2.583,07 kr 118,40 Vinderslev Skole ,80 38,9 87 kr ,00 kr 2.655,93 kr 351,35 Virklund Skole ,80 36,2 72 kr ,00 kr 2.198,25 kr 129,30 Voel Skole ,50 35,5 35 kr 9.547,00 kr 658,41 kr 310,81 Silkeborg Kommune ,20 36,4 77 Forklaring til data: Undervisningstimetallene er fra grundskoleindberetningen. Liniefagsprocenten: en optælling af, hvor mange procent af skolens undervisningstid, der dækkes af liniefagsuddannede lærere. Efteruddannelsesbeløbet omfatter kursusudgifter, pædagogiske dage og foredrag samt materiale og kørselsudgifter. Det antal timer, som skolen anvender til efteruddannelse, er omregnet til kroner og indregnet. Kommentar/vurdering: Lærernes undervisningstid er 36,4 % og dermed over landsgennemsnittet, der er 35,3 %. Liniefagsdækningen er tilfredsstillende (knap 80 %), men varierer.

8 Kvalitetsrapport 2007/08 Rammebetingelser Bilag A1 figur 7 Eleverne Fraværsprocent Fravær/sygdom % Elever m. over 20% fravær Aflyste lektioner Aflyste lektioner % Materialeudgifter/elev Elever/PC Ans Skole 4,2 3,3 0 38,25 0,25 kr 1.951,00 3,9 Balleskolen 4,9 3, ,40 kr 2.309,00 3,3 Bryrup Skole 3,6 2, ,24 kr 2.384,00 4,3 Buskelundskolen 5,1 3, ,14 kr 1.791,00 2,9 Dybkærskolen 5,8 3,7 0 25,5 0,19 kr 2.770,00 6,1 Frisholm Skole 4,2 3, ,38 kr 2.053,00 3,3 Funder Skole 4,7 4, ,64 kr 1.940,00 2,1 Fårvang Skole 7,1 3, ,25 0,84 kr 4.071,00 3,4 Gjern Skole 5,9 3,7 5 16,5 0,26 kr 2.097,00 3,8 Gjessø Skole 2,5 1, ,07 kr 2.460,00 2,6 Grauballe Skole 4,0 3, ,54 kr 3.179,00 3,4 Gødvadskolen 4,7 3, ,07 kr 2.180,00 3,0 Hvinningdalskolen 4,8 3, ,80 kr 1.459,00 3,7 Kjellerup Skole 3,7 2, ,42 kr 2.926,00 3,0 Kragelund Skole 5,1 4, ,11 kr 4.426,00 3,0 Linå Skole 3,5 2, ,32 kr 2.370,00 4,2 Langsøskolen 5,5 4, ,95 kr 2.072,00 4,1 Nordre Skole 4,4 2,7 6 59,25 0,59 kr 3.053,00 2,7 Nørrevangskolen 5,0 3, ,5 3,40 kr 2.576,00 2,3 Resenbro Skole 3,2 2, ,25 kr 2.550,00 2,4 Sejs Skole 5,9 3, ,3 0,49 kr 2.246,00 2,8 Sjørslev Skole 4,7 4,3 0 6,75 0,11 kr 2.119,00 2,3 Skægkærskolen 3,7 3, ,57 kr 2.010,00 3,3 Sorring Skole 5,1 3, ,08 kr 1.731,00 4,5 Thorning Skole 4,3 2, ,49 kr 2.316,00 5,4 Vestre Skole 4,2 3, ,86 kr 1.993,00 3,2 Vinderslev Skole 4,5 4,0 4 56,25 0,79 kr 1.865,00 3,3 Virklund Skole 4,7 3,1 7 51,75 0,27 kr 2.428,00 3,2 Voel Skole 4,6 3, ,46 kr 2.242,00 3,5 Forklaring til data: Opgørelsen af elevfravær baseres på stikprøvedata (november 2007 og april 2008) fra den enkelte skole. Aflyste timer er timer, hvor eleverne er sendt hjem (eller i SFO) og som ikke læses på et andet tidspunkt. Timerne er omregnet fra lektioner og opgjort for hele skoleåret. Skolens materiale og aktivitetsudgifter samt IT indeholder f.eks. også skolens administrationsudgifter. Skolens PC'er, der er under 5 år gamle og har internetopkobling opgøres årligt (cis.emu.dk) tallet divideres med elevtallet. Kommentar/vurdering: Elevfraværet er på et lavt niveau. Høje tal på enkelte skoler forklares i de enkelte skolers kvalitetsrapport og drøftes ved indgåelse af institutionsaftaler for Timer aflyses i yderst begrænset omfang. Enkelte skoler har for høj procent. Temaet tages op ved indgåelse af institutionsaftaler.

9 Kvalitetsrapport 2007/08 Rammebetingelser Bilag A1 figur 8 Specialpædagogisk bistand Antal timer % læst af linifagsuddannet e. lign. Ans Skole ,5 Balleskolen Bryrup Skole Buskelundskolen Dybkærskolen ,8 Frisholm Skole Funder Skole Fårvang Skole 2372,25 76,6 Gjern Skole Gjessø Skole Grauballe Skole Gødvadskolen ,3 Hvinningdalskolen Kjellerup Skole Kragelund Skole Linå Skole ,8 Langsøskolen Nordre Skole Nørrevangskolen Resenbro Skole Sejs Skole Sjørslev Skole ,6 Skægkærskolen ,9 Sorring Skole ,1 Thorning Skole 1346,28 90,7 Vestre Skole 2445,3 100 Vinderslev Skole ,8 Virklund Skole 2189,88 28,5 Voel Skole ,3 Forklaring til data: Det årlige timetal til specialundervisning er det timetal, der er tildelt af PPR. Liniefagsuddannelse i procent er opgjort af skolen (der findes pt. ikke en liniefagsuddannelse på seminariet med dette speciale).

10 Kvalitetsrapport 2007/08 Rammebetingelser Bilag A1 figur 9 Tosprogede elever undervisning i dansk som andetsprog Antal elever, der modtager supplerende undervisning Antal elever, der modtager basisundervisning (modtagelsesklasse) Andel læst af lærere med liniefagsuddannelse Antal elever i alt Antal timer i alt Ans Skole #DIVISION/0! Balleskolen Bryrup Skole Buskelundskolen #DIVISION/0! Dybkærskolen Frisholm Skole Funder Skole Fårvang Skole Gjern Skole Gjessø Skole #DIVISION/0! Grauballe Skole #DIVISION/0! Gødvadskolen Hvinningdalskolen Kjellerup Skole Kragelund Skole Linå Skole Langsøskolen Nordre Skole Nørrevangskolen Resenbro Skole #DIVISION/0! Sejs Skole Sjørslev Skole #DIVISION/0! Skægkærskolen Sorring Skole Thorning Skole #DIVISION/0! Vestre Skole Vinderslev Skole #DIVISION/0! Virklund Skole #DIVISION/0! Voel Skole #DIVISION/0! Silkeborg Kommune Forklaring til data: Opgørelsen af elever er foretaget via skolernes indberetninger til konsulenten for tosprogede. Liniefagsuddannelse i procent er opgjort af skolen. Kommentar/vurdering: Af den samlede tildeling anvendes timer til basisundervisningen i de tre modtagelsesklasser.

11 Kvalitetsrapport 2007/08 - Pædagogiske processer Kvalitetsrapport 2007/08 - Pædagogiske processer Sammentælling for Silkeborg Kommunale Skolevæsens 29 folkeskoler Kommunale indsatsområder Skole-hjem samarbejde Se særskilt side i kvalitetsrapporten Skolepolitikken Læsning Se særskilt side i kvalitetsrapporten Forpligtende fællesskaber Se særskilt side i kvalitetsrapporten Den sammenhængende Børne- og Ungepolitik Slet ikke I nogen grad I hvilken grad er den sammenhængende Børneog Ungepolitik præsenteret for medarbejderne? I hvilken grad er den sammenhængende Børneog Ungepolitik implementeret blandt medarbejderne? Andet: Vurdering/kommentar: Ca. 90 % har præsenteret politikken for medarbejderne i nogen eller høj grad, og ca. 80 % oplyser, at politikken i en vis udstrækning er implementeret blandt medarbejderne. Kvalitetsrapporten I ringe grad Slet ikke I ringe grad I nogen grad I hvilken grad er kvalitetsrapporten 2006/07anvendt til at kvalificere skoleudviklingen på skolen? I hvilken grad indgår kvalitetsrapporten 2006/07 som et dialogværktøj på skolen ved drøftelse af skolens faglige niveau? I hvilken grad indgår kvalitetsrapporten 2006/07 som et væsentligt dialogværktøj ved drøftelse af skolens faglige niveau med Skoleafdelingen? Andet: Vurdering/kommentar: Skolerne har kun i ringe grad (48 %) eller slet ikke (11 %) anvendt kvalitetsrapporten for 2006/07 i arbejdet med at kvalificere skoleudvikling på skolen. Heller ikke som dialogværktøj i skolens arbejde med det faglige niveau er kvalitetsrapporten anvendt synderlig meget. 22 % har slet ikke anvendt den og 48 % kun i ringe grad. Derimod oplyser 55 % af skolerne, at kvalitetsrapporten i nogen grad indgår som et væsentligt dialogværktøj ved drøftelse af skolens faglige niveau med Skoleafdelingen. I høj grad I høj grad Kommentar Kommentar Sundhed Skolen deltager i Silkeborg Kommunes sundhedsprojekt (udarbejdelse af en evidensbaseret oversigt over skolebørns vaner mht. kost og motion) Skolen har formuleret sundhedspolitik (herunder kost- eller bevægelsespolitik) Andet: Ja Nej Evalueringskultur Slet ikke I ringe grad I nogen grad I hvilken grad er der på skolen arbejdet med evalueringskultur? I høj grad 19 Kommentar 1 af 5

12 Kvalitetsrapport 2007/08 - Pædagogiske processer Skolebestyrelsens principper Skolebestyrelsen har, iht. Skolestyrelsesvedtægt for Silkeborg Kommune, fatsat principper for: Ja Nej Den årlige timefordelingsplan inden for de af kommunalbestyrelsen fastsatte rammer, samt ud fra det timetal, der er tildelt skolen, og det klassetal, der er fastsat P-fagsordninger og valgfagsordninger Tilrettelæggelse af specialundervisning på skolen, for så vidt denne ikke er etableret som undervisning, der dækker flere skoler f.eks. specialklasser Arbejdets fordeling mellem lærerne Samarbejdet mellem skole og hjem Principper for å hvilke måder elever og forældre skal underrettes om elevens udbytte af undervisningen Ordensregler for skolen Lejrskoler, fællesarrangementer, ekskursioner og praktikforløb Skolebestyrelsen udarbejder forslag til læseplaner for skolen efter retningslinier fastsat af kommunalbestyrelsen Skolebestyrelsen afgiver indstilling om forsøgs- og udviklingsarbejder til kommunalbestyrelsen i det omfang, at det overskrider de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen har fastsat Skolebestyrelsen fastsætter principper for indholdet i skolefritidsordningen Skolebestyrelsen godkender inden for de af kommunalbestyrelsen fastsatte retningslinier, om voksne kan deltage i skolens undervisning på klassetrin. Skolebestyrelsen fastsætter principper herfor Skolebestyrelsen har desuden fastsat forskellige principper, se den enkelte skoles kvalitetsrapport. Vurdering/kommentar: Skolebestyrelserne har i varieret omfang udarbejdet principper for arbejdet i skolerne. Alle har dog principper for skole-hjem samarbejde, og rigtig mange skoler har principper for arbejdets fordeling mellem lærerne, ordensregler for skolen, den årlige timefordelingsplan og om forældrenes underretning om elevernes udbytte af undervisningen. Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Indrapporteres i bilaget Kvalitetsrapport 2007/08 - Resultater Inddragelse af eleverne i undervisningens tilrettelæggelse Fase 1 Fase 2 Fase 3 Inddragelse ved hjælp af Altid Hyppigt Sjældent Altid Elevsamtaler Klassesamtaler Gruppesamtaler Evaluering efter afsluttet emne Elevinterviews Samtaledage Elevvalg i forbindelse med temadage mv Om emner til P-fag Klassens tid Elevfastsættelse af individuelle mål Overordnet planlægning af undervisning Undervisningsdifferentiering Medvirken i idéfasen Elevansvarlighed for aktivitetsdage Ved valg af arbejdsmetoder Valg af eget skema i perioder På anden vis Vurdering/kommentar: Elevinddragelsen forekommer i rigtig mange sammenhænge og altid ved evaluering efter afsluttet emne og meget hyppigt ved elevfastsættelse af individuelle mål, og i løbet af skoletiden i stigende grad ved valg af arbejdsmetoder Eleverne inddrages sjældent ved valg af eget skema i en periode eller ved overordnet planlægning af undervisning. Elevinterview anvendes ligeledes sjældent. Hyppigt Sjældent Altid Hyppigt Sjældent Evt. uddybende forklaring 2 af 5

13 Kvalitetsrapport 2007/08 - Pædagogiske processer Anvendelse af elevplaner Form: Skolen har en standardskabelon Skolen har forskellige skabeloner Skolen har ingen skabelon Sæt kryds Årgang, hyppighed mv. Hyppighed 1 plan pr. år 2 planer pr. år Flere Udarbejdes af Klasselærer 0. årgang årgang årgang årgang årgang årgang årgang årgang årgang årgang ågang Vurdering/kommentar: Alle skoler anvender elevplaner mindst én gang årligt. Ca. 20 % to eller flere gange årligt. Planerne udarbejdes hyppigst af klasseeller årgangsteam. Faglærere Klasse/årg.team Evt. uddybende forklaring Arbejdet med holddeling Anvendes holddeling i skolens undervisning? Ja Nej 26 0 Hvis ja: Overordnet Som bærende princip Ud fra valgte principper I storhold I fag I boglige fag som dansk, sprog, matematik og fysik/kemi I kreative fag, P-fag og valgfag Faglige hold/emnedage I værkstedsfag Ved særlige undervisningsforløb som f.eks. læsetræning/læsekurser I nye fag Andet: Efter bestemte metoder og i bestemte sammenhænge: På en eller flere årgange sammen Efter interesse Efter fagligt niveau Efter sociale kompetencer Efter alder Efter læringsstile Kønsopdelt I forbindelse med undervisnings- og elevdifferentiering I forbindelse med blokdage/temauger mv. I klasser med særlige behov Ved aktiviteter ud af skolen Andet: Vurdering/kommentar: Fase 1 Fase 2 Fase 3 Evt. uddybende forklaring Fase 1 Fase 2 Fase 3 Evt. uddybende forklaring Fase 1 Fase 2 Fase 3 Evt. uddybende forklaring Næsten alle skoler oplyser, at holddeling anvendes i undervisningen i alle 3 faser. Der er ikke nævneværdig forskel på anvendelsen af holddeling i de 3 faser. Ca. halvdelen af skolerne har holddeling som bærende princip, og resten har selvvalgte principper eller arbejder med storhold. Holddeling foregår primært i boglige fag som dansk, sprog, matematik og fysik/kemi og på faglige hold- eller emnedage. Holddeling i kreative fag, P-fag, valgfag og værkstedsfag foregår også, men i mindre omfang end i de øvrige fag. Holddeling anvendes på en eller flere årgange sammen og ofte efter elevernes faglige niveau eller sociale kompetencer og kun i mindre omfang efter elevernes interesser. Holddeling indgår i forbindelse med undervisnings- og elevdifferentiering. Holddeling anvendes også en del i klasser med elever med særlige behov. Der skeles ved holddeling kun i begrænset omfang til alder eller elevernes læringsstile, hvorimod kønsopdelte hold anvendes en del. 3 af 5

14 Kvalitetsrapport 2007/08 - Pædagogiske processer Dansk som andetsprog Bekendtgørelse nr. 31 af 10. januar 2006 om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog indeholder bestemmelser om organisering og tilrettelæggelse af undervisningen. 3. Elever, der ved optagelsen har behov for støtte, men er i stand til at deltage i den almindelige undervisning, henvises til supplerende undervisning i dansk som andetsprog som en dimension i undervisningen i klassen, på hold eller lignende. 4. Elever, der ved optagelsen ikke har tilstrækkeligt kendskab til dansk til at kunne deltage i den almindelige undervisning, henvises til basisundervisning i dansk som andetsprog. Dansk som andetsprog er beskrevet som et særligt fagområde i Fælles Mål faghæfte 19 Dansk som andetsprog. Ved undervisningens tilrettelæggelse koordineres Fælles Mål for dansk som andetsprog med Fælles Mål for folkeskolens øvrige fag, således at undervisningen tilgodeser, at eleven tilegner sig såvel sproglige som faglige kundskaber sideløbende. Hvor mange tosprogede elever er der på skolen? 20 folkeskoler har tosprogede elever. Heraf har 6 skoler 78 % af kommunens tosprogede elever. 24 elever deltager i basisundervisning jf. 4. (19 skoler har svaret) 496 Hvor mange elever deltager i supplerende undervisning i dansk som andetsprog jf. 3? (Tal fra kvalitetsrapportens rammebetingelser) 331 På hvilke måder og i hvilken grad organiseres den supplerende undervisning i dansk som andetsprog på skolen: Slet ikke I ringe I nogen I høj grad grad grad Kommentar Undervisningen i dansk som andetsprog er en integreret del af den almindelige klasseundervisning Der gives supplerende undervisning i dansk som andetsprog uden for den almindelige undervisningstid Der gives supplerende undervisning uden for klassen i den almindelige undervisningstid Vurdering/kommentar: Skolerne oplyser, at de i nogen grad (56 %) eller i høj grad (37 %) organiserer dansk som andetsprog som en integreret del af undervisningen. Omkring halvdelen af skolerne angiver, at den supplerende undervisning i høj grad eller i nogen grad gives uden for den almindelige undervisningstid (som loven fordrer). 4 ud af 16 skoler oplyser, at den supplerende undervisning i nogen grad eller i høj grad gives uden for klassen men i den almindelige skoletid. Sæt gerne flere krydser: Hvilken praksis har skolen for at sikre, at dansk som andetsprog indgår som en dimension i alle fag: Dansk som andetsprog indgår som en dimension i alle årsplaner Der udarbejdes særlige årsplaner for undervisning i dansk som andetsprog Dansk som andetsprog indgår som en dimension i efteruddannelsesplaner Dansk som andetsprog et emne på pædagogiske rådsmøder Skolen har en materialesamling vedrørende dansk som andetsprog Der er videndeling mellem lærere med særlig viden om undervisning i dansk som andetsprog (sprogcenterlærere mm) Der afholdes temadage om dansk som andetsprog Andet: Vurdering/kommentar: Kryds Omkring halvdelen af skolerne med tosprogede elever har en særlig materialesamling vedr. undervisningen, og halvdelen af skolerne oplyser, at der er videndeling mellem lærerne med særlig viden omkring undervisning i dansk som andetsprog. De 4-6 skoler med flest tosprogede elever i kommunen er opmærksomme på elevgruppen og medtænker dansk som andetsprog som en dimension i skolens efteruddannelsesplaner, samt tager relaterede emner op på pædagogiske møder eller temadage. Kun på 2 skoler indgår dansk som andetsprog som et element i alle årsplaner, mens der på 5 skoler udarbejdes særlige årsplaner for dansk som andetsprog. Vedr. oplysninger om tosprogede elevers udbytte af undervisningen i dansk som andetsprog: Skolerne er ikke i år blevet bedt om at beskrive, hvordan elever, der har modtaget undervisning i dansk som andetsprog, har klaret sig i forhold til eleverne under et. Det er derfor ikke muligt at give et samlet resultat på dette felt. 4 af 5

15 Kvalitetsrapport 2007/08 - Pædagogiske processer Specialpædagogisk bistand I henhold til bekendtgørelse nr af 15. december 2005, om specialpædagogisk bistand i folkeskolen er det skolelederens ansvar at iværksætte specialpædagogisk bistand i forhold til elever, der har behov herfor. Inden indstilling til PPR har skolen dokumentation for nedenstående: Lærerteamet Ja Nej Kommentar To-lærer undervisning og elevplan 22 2 Holdddannelse og elevplan 22 2 Særlig tilrettelagt undervisning og elevplan 27 0 Elevbeskrivelse og inddragelse af skolens egne ressourcepersoner Skolens egne ressourcepersoner Vejledning og handleplan Skolens ledelse Drøftelse på koordineringsmøde med fremlæggelse af problemformulering, elevplan, elevbeskrivelse, handleplaner og evalueringer heraf Efter indstilling og skriftlig vurdering og forslag fra PPR har skolens ledelse dokumentation for nedenstående: Ja Nej Kommentar Iværksættelse af specialpædagogisk bistand herunder skriftlig redegørelse for form og indhold til forældre og PPR Evaluering af den specialpædagogiske bistand skriftligt en gang årligt til forældre med kopi til PPR Vurdering/kommentar: Lærerteam, skolens egne resursepersoner og ledelsen har stort set dokumentation for de indsatser, skolen er forpligtet til inden indstilling til PPR overfor elever, der har behov for specialpædagogisk bistand. Skolernes ledelser har, efter indstilling og skriftlig vurdering og forslag fra PPR, en skriftlig dokumentationsforpligtelse over for forældre og PPR i forhold til iværksættelse af specialpædagogisk bistand. Denne dokumentation opfyldes af ca. 90 % af skoleledelserne. Dokumentation i forhold til evaluering af den specialpædagogiske bistand skriftligt en gang årligt til forældre med kopi til PPR er mangelfuld, idet kun ca. 55 % af skolernes ledelser opfylder bestemmelserne af 5

16 Kvalitetsrapport 2007/08 - Resultater Kvalitetsrapport 2007/08 - Resultater Sammmentælling for Silkeborg Kommunale Skolevæsens 29 folkeskoler Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Fase 1 Fase 2 Fase 3 Skolen anvender til brug for den løbende evaluering følgende redskaber: Prøver og test: Standardiserede og diagnostiske prøver i dansk Standardiserede og diagnostiske prøver i matematik Selvproducerede faglige prøver og tests Andre Metoder: SMTTE-modellen Kvalitetsstjernen Beskrevet evaluerings- eller vurderingskoncept for fag og faggrupper Andre Værktøjer: Elevplaner Kan/kan næsten Portefolio Logbog for eleven Logbog for klassen Min egen bog Elevens udviklingsplan/udviklingsmappe LUS Forløbs- og emneevalueringer Spørgeskemaer Evaluerings- og samtaleark Observationer/daglige iagttagelser Elevsamtaler Gruppesamtaler Klassesamtaler Elevinterview Trin for trin Den gode cirkel årg. 2. årg. 3. årg. 4. årg. 5. årg. 6. årg. 7. årg. 8. årg. 9. årg. 10. årg. Evt. særlig positiv effekt? Produktfremvisning og elevfremlæggelser Teamsamtaler Klasse- og/eller holdkonferencer Mundtlige og skriftlige fremlæggelser Supervision Andre skoler har årgang fra og med skoleåret 2008/09, jf. ny skolestruktur Har skolen særlig fokus på bestemte fag? Fagtype Fase 1 Fase 2 Fase 3 Evt. beskrivelse af fokus Humanistiske fag Naturvidenskabelige fag Praktisk/musiske fag Specialområdet Karaktergivning i Folkeskolens afgangsprøver (fase 3-skoler) Den seneste nationalt offentliggjorte karaktergivning, juni vælg en skole: Se Den seneste lokalt offentliggjorte karaktergivning, juni 2008, link til skolevæsenets hjemmeside - vælg en skole: Se Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse (fase 3-skoler) De seneste offentliggjorte tal pr. marts 2008: Link til UU-Silkeborgs egen statistik: Link til Den fælles tilmelding, UVM-statistik Kommentar/vurdering: Skolerne anvender i høj grad standardiserede og diagnostiske prøver og med selvproducerede faglige prøver og tests og er bevidste om valg af metoder i forbindelse med den løbende evaluering. I forbindelse med evalueringen anvendes en bred vifte af værktøjer. De hyppigst anvendte er: Elevplaner, elevsamtaler, forløbs- og emneevalueringer, team- og klassesamtaler og mundtlige og skriftlige fremlæggelser. Elevinterview, supervision, spørgeskemaer og logbog for klassen anvendes kun i begrænset omfang. Det må konkluderes, at skolernes arbejde med evaluering er meget tilfredsstillende. Karaktergennemsnittet er i ,16 og dermed over landsgennemsnittet, der er 8,07. 1 af 1

17 Bilag B B1: Skolebestyrelsens anbefalinger i henhold til årsberetning, 4 sider B2: Skolelederens anbefalinger, 3 sider

18 Kvalitetsrapport 2007/08. B1: Skolebestyrelsens anbefalinger, uddrag fra skolernes kvalitetsrapporter Folkeskoler Kvalitetsrapport 2007/08 Skolebestyrelsens anbefalinger Ans Skole Følg dette link for at se skolebestyrelsens årsberetning for 2007 Skolebestyrelsen ved Ans Skole finder det vigtigt, at der i skolevæsnet sikres ressourcer til holddeling, således at der i skolen fortsat kan udvikles på og videndeles omkring holddeling. Fra forældreside er der udtrykt meget stor tilfredshed med Ans Skoles elevplaner. Det er vigtigt, at der ligger en god og sober evaluering bag. Skolebestyrelsen ønsker, at elevplanerne videreudvikles i en løbende proces og fortsat er med til at kvalificere skole-/hjemsamarbejdet. Balleskolen Følg dette link for at se skolebestyrelsens årsberetning for 2007 Skolebestyrelsens anbefalinger. Hvad er sundhed? Vi har valgt at bruge et bredt og positivt sundhedsbegreb, der dækker over flere dimensioner: Mad og måltider, herunder sund mad hver dag, drikkevand og spisesituationen. Fysisk aktivitet integreret i hverdagen, ude og inde og for inaktive børn. Fysiske rammer rum og arealer motiverer til bevægelse, alsidighed og ergonomi. Klima, herunder luft, støj, hygiejne og rengøring Trivsel, herunder fællesskab, særlige behov og psykisk miljø Alkohol og tobak Rengøringen på skolen er et punkt, der har været drøftet flere gange. I 2006 besluttede bestyrelsen at skabe synlige forbedringer på området. Vi fik lov til sammen med skolens ledelse at holde et møde med rengøringsledelsen og indgik her aftaler, og vi har holdt opfølgningsmøde med samme, for at evaluere hvordan det er gået. Desværre må vi konstatere, at det nogle steder stadig halter. Rengøringens begrundelser er gyldige, men vi må bare konkludere, at standarden ikke er acceptabel og vi vil fortsat følge det tæt. Skolebestyrelsen arbejder videre med forbedring af sundhedstilstanden. Vi undersøger muligheder for udvidet madordning, vi søger om penge til at inddrage kost og sundhed i undervisningen og vi presser på for at højne indeklima og rengøringsniveau. I den forbindelse vækker det bekymring, at de afledte udgifter i forbindelse med den fortsatte teknologiske udvikling belaster skolen driftsbudgetter, så faste driftsudgifter i tilknytning til it- apparatur og diverse elektroniske licenser medfører, at det fra år til år er nødvendigt at udsætte tiltrængte renoveringer på eksempelvis meget nedslidt og utidssvarende inventar. Samtidigt er der meget fokus på arbejdsmiljøet generelt for både børn og voksne. Nye læringsmiljøer med mulighed for at leve op til lovens intentioner om holddannelser giver nye udfordringer til såvel akustik som lys. Vi er i gang med renovering af vores gulvbelægning i såvel undervisningsområder som på toiletter, dels på grund af almindelig slitage og dels på grund af rationalisering inden for rengøringsområdet. Bygninger og inventar: Børne- og Undervisningsudvalget har på det seneste besluttet at iværksætte en moderniseringsplan for skolevæsenets bygninger. I praksis betyder det, at vi på Balleskolen sammen med arkitekter og ingeniører fra Friis og Moltke skal gennemgå skolens bygninger og inventar, med henblik på en eventuel renovering/udskiftning. Skolebestyrelsen anbefaler at der afsættes økonomiske resurser til højnelse af niveauet for skolernes arbejde med kost og sundhed, trivsel og indeklima herunder ikke mindst en højnelse af rengøringsniveauet! Skolebestyrelsen konstaterer, at skolen langsomt ældes og derfor viser tegn på begyndende forfald. Skolebestyrelsen anbefaler, at der tilføres midler til vedligehold, så der sker en højnelse af den løbende renovering Alt dette betyder samlet, at der ved fastlåste budgetrammer må tænkes meget alternativt, hvis der skal være overensstemmelse mellem skolens mål og de afstukne økonomiske rammer. Skolebestyrelsen hjælper gerne med forslag til alternativ økonomisk tænkning. Bryrup Skole Skolebestyrelsens årsberetning. Vi lever i en tid, hvor enhver politiker gang på gang udtaler, at vi skal satse på uddannelse og især på folkeskolen, hvor blandt andet uhumske toiletter skaludryddes, læringsmiljøet styrkes og brugen af IT implementeres. Vi kunne her fra skolebestyrelsen på Bryrup Skole ikke være mere enige: Der er med andre ord ikke brug for flere ord om den sag. Ord betaler desværre ikke de massive investeringer som folkeskolen kunne trænge til. I skolebestyrelsen på Bryrup Skole har vi igen i år brugt meget af vores tid på eftervirkningerne af den nye kommunale struktur med hvad den indebærer. Varslede besparelser i forskellige størrelser og på forskellige områder: Skole, SFO og ungdomsskole. At sidde i en skolebestyrelse burde være lig at arbejde med og for at udvikle den gode danske folkeskole, men de sidste par år føles det mere som om opgaven er at forsøge at afbøde afviklingen af folkeskolen. Vi mener også at kunne spore en vis indskrænkning af skolebestyrelsens råderum i takt med at institutionsaftalerne underskrives uden inddragelse af skolebestyrelsen. Fremskrives udviklingen så ender det med at skolebestyrelsens rolle stort set er at medvirke ved ansættelse af lærere og som lokal opbakning og sparringspartner for lærere og ledelse. Alt sammen gode og relevante dele af skolebestyrelsesarbejdet, men en noget amputeret version af den oprindelige decentrale demokratiske ide med skolebestyrelserne. Vi har ikke brugt meget krudt på principper, grundlæggende tror vi at sund fornuft, en pragmatisk tilgang til udfordringerne og en dialogbaseret ledelse er et bedre udgangspunkt for skoledrift end en støvet mappe fyldt med store ord fastfrosset i principper. På trods af de kommunale odds udvikler Bryrup Skole sig dog stadig i kraft af en engageret og kvalificeret lærerstab. Det mest aktuelle eksempel er den nye struktur på overbygningen, som er udvikler af engagerede lærere på skolen. Buskelundskolen Følg dette link for at se skolebestyrelsens årsberetning for 2007: Dybkærskolen Følg dette link for at se skolebestyrelsens årsberetning for Skolebestyrelsen ved Dybkærskolen anbefaler at kommunalbestyrelsen arbejder på en fortsat udvikling af skolevæsnet med fokus på følgende områder: Skolebestyrelsen anbefaler en fortsat fokus på at skabe grundlag for at skolerne i Silkeborg kan realisere Side 1 af 4

19 Kvalitetsrapport 2007/08. B1: Skolebestyrelsens anbefalinger, uddrag fra skolernes kvalitetsrapporter værdierne og målene i Silkeborg Kommunes meget ambitiøse skolepolitik. Konkrete eksempler: At skabe øgede muligheder for at skolerne kan anskaffe tidssvarende og tilstrækkelige undervisningsmaterialer herunder også opgradering af IT-faciliteter til både elever og medarbejdere. At forbedre de fysiske forhold på skolerne, så alle skoler har rummelige, tidssvarende lærings- og fritidsmiljøer samt gode sanitære forhold. At skabe øgede muligheder for at skolerne kan forbedre forholdene for læring og trivsel ved en øget fokus på sundhed, kost og livsstil. Frisholm Skole Følg dette link for at se skolebestyrelsens årsberetning for 2008 Årsberetning 2007 Skolebestyrelsen anbefaler kommunalbestyrelsen: De afsatte ressourcer skal passe til de pædagogiske tiltag. Der ønskes en sammenhængende struktur og udbygningsplan for området omkring Frisholm Skole. Der ønskes klare mål for serviceniveauet, der kan efterleves. Der ønskes en tydelig realisering af den fremtidige skolestruktur. Funder Skole Følg dette link for at se skolebestyrelsens årsberetning for 2007: Funder Skole Årsberetning 2007 Det er helt afgørende for den fortsatte skoleudvikling af Funder Skole, at der skabes ro om de økonomiske forhold for skoledriften. De seneste års turbulens skal stoppe nu! Der skal etableres et stabilt økonomisk fundament, hvorfra der kan udgå gennemtænkte og mere langsigtede dispositioner. I skolebestyrelsen efterspørger vi stadig de lovede rationaliseringsgevinster ved kommunesammenlægningen. Hidtil har vi kun oplevet besparelser og usikkerhed det skal være slut nu. I skolebestyrelsen ser vi frem til, at udbygningen af lokalområdet kommer i gang. Vi forudser mange nye elever på Funder Skole. Det glæder vi os til. Vi ser frem til et konstruktivt samarbejde med kommunalbestyrelsen om at udvikle en moderne velfaciliteret skole, der lever op til de krav som kommende og nuværende forældre har til en skole på toppen. Fårvang Skole Følg dette link for at se skolebestyrelsens årsberetning for Vælg derefter skolebestyrelse/årsberetning. Skolebestyrelsen har ikke haft mulighed for deltagelse i denne kvalitetsrapport. Grunden er den tidsmæssige placering. Gjern Skole Følg dette link for at se skolebestyrelsens årsberetning for Vælg Skolebestyrelsen Nyt fra skolebestyrelsen. Skolebestyrelsen har ikke deltaget i udarbejdelsen af kvalitetsrapporten på grund af tidsnød. Eventuelle kommentarer kommer senere. Gjessø Skole Følg dette link for at se skolebestyrelsens årsberetning for 2007: Se under Skolebestyrelsen og Årsberetning Der skal udarbejdes en samlet beskrivelse af udviklingsperspektiverne for Gjessø området. Det er især i forhold til idrætsfaciliteter og udbygning af daginstitutioner og skole/sfo. Tildelingen af timer til normalundervisningen skal øges, således at to-lærer ordninger og holddannelse har en reel mulighed for at kunne iværksættes. Overensstemmelse mellem mål og budgetter. Silkeborg modellen genindføres for 3. klasse og videreudvikles i hele indskolingen. Arbejder bevidst med den røde tråd i lokalområderne. Grauballe Skole Følg dette link for at se skolebestyrelsens årsberetning for 2007 ( og se under aktuelle meddelelser. Skolevæsenet skal udvikles lokalt, således at lokalområdet og det sociale/samfundsmæssige aspekt vægtes. Der bør prioriteres efter behov og ikke generaliseres f.eks. i forhold til normering. Nedskæringer i lejrskole/kolonier/p-fag og andre krydderier i hverdagen er problematiske men nødvendige, for at få økonomien til at hænge sammen i øjeblikket. Der ønskes fortsat mulighed for sociale aktiviteter, uden at fagligheden skal nedprioriteres. Vi ønsker at leve op til både Den Sammenhængende Børne- & Ungepolitik og Skole-politikken i Silkeborg Kommune. Vi ønsker også at videreudvikle samarbejdet mellem SFO og skole. Målsætningerne på de områder er ambitiøse i Silkeborg Kommune og det er godt. Hvis skolevæsenet skal udvikles, så skal ambitioner og økonomi dog følges ad. Gødvadskolen Følg dette link for at se skolebestyrelsens årsberetning for 2007 For at Silkeborg Kommunes skolevæsen kan udvikle sig som ønsket i Silkeborg Kommunes Skolepolitik, er det vigtigt, at Byrådet tager sin opgave alvorlig den opgave der forpligter Byrådet til at etablere de nødvendige økonomiske og fysiske rammer, som skal danne det nødvendige fundament for Den Gode Skole. Silkeborg Kommunes Skolepolitik siger at, forudsætningen for Den Gode Skole er dygtige ledere og medarbejdere. Vi synes derfor, det er på tide, at man tager disse medarbejdere alvorlig og giver dem gode og udviklende arbejdsvilkår. Vi oplever i stedet, at der skæres ned på normeringerne senest, og helt urimeligt, i SFO-delen. Vi kan frygte, at det vil medføre stressede, nedslidte og langtidssyge medarbejdere, og at SFO en vil få svært ved at holde på det gode og kvalificerede personale. Det er vigtigt, at der snarest udarbejdes en moderniseringsplan for skolerne og der heri bl.a. sikres plads nok for elever og lærere gode basislokaler, faglokaler, adgang til idrætsfaciliteter og til forberedelses- og mødelokaler. Hvinningdalskolen Følg dette link for at se skolebestyrelsens årsberetning for 2008 Skolebestyrelsen ønsker, at der sættes fokus på sundhed, skole og fritid i Hvinningdalområdet, så såvel skolens udendørsaktiviteter og idrætslige fritidsmuligheder prioriteres højt. Dette skal ses i lyset af at skolens udendørsarealer er projekteret til en lille tosporsskole og slet ikke er gearet til en stor tresporsskole. Ligeledes er idrætsfaciliteterne utilstrækkelige i forhold til de mange børn, der nu er i et distrikt, der til stadighed vokser. Vi har på skolen igangsat tidligere nævnte udviklingsprojekt, som kræver politiske overvejelser. Kjellerup Skole Følg dette link for at se skolebestyrelsens årsberetning for 2007 Kragelund Skole For at skolevæsenet kan udvikles er det nødvendigt at tilføre de nødvendige midler. Gabet mellem visioner og den daglige virkelighed øges. Arbejdspresset på personalet øges derfor er det nødvendigt at udvise tillid til kvaliteten af det udførte Side 2 af 4

20 Kvalitetsrapport 2007/08. B1: Skolebestyrelsens anbefalinger, uddrag fra skolernes kvalitetsrapporter arbejde og acceptere at skolevæsenet ikke udvikles med besparelser. Langsøskolen Følg dette link for at se skolebestyrelsens årsberetning for Linå Skole Følg dette link for at se skolebestyrelsens årsberetning for 2007 Skolebestyrelsen har indsendt høringssvar vedr. skolestruktur klubstruktur timetildelingsmodel budget skolepolitikken Skolebestyrelsen har ikke forholdt sig til den samlede politik på området i dette skoleår. Nordre Skole Følg dette link for at se skolebestyrelsens årsberetning for 2007: Skolebestyrelsen har ikke forholdt sig til skolevæsenets udvikling. Skolebestyrelsen anbefaler det politiske udvalg at blive afklaret på Nordre Skoles fremtid, modernisering, så elever, forældre og medarbejdere kan få ro til at koncentrere sig kerneydelsen undervisning. Nørrevangskolen Følg dette link for at se skolebestyrelsens årsberetning for 2008 Resenbro Skole Følg dette link for at se skolebestyrelsens årsberetning for 2007 Årsberetning (Skolebestyrelsen/Referater) Sejs Skole Følg dette link for at se skolebestyrelsens årsberetning for Se under Skolebestyrelsen/årsberetning 2007/2008 Sjørslev Skole Følg dette link for at se skolebestyrelsens årsberetning for Sjørslev /Demstrup- området er et helt samfund, hvor skolen er et væsentligt samlings-/omdrejningspunkt i livet for børn, forældre m.m. Det er vigtigt, at skolen ligger tæt på hjemmet, især i de små klasser, så undervisningen foregår i trygge og overskuelige rammer. Forældrene kender hinanden fra skolen, og det nære lokale kendskab/forankring giver en god base for undervisningen og det sociale liv. Skolevejen er kort, og mange af eleverne kan selv transportere sig til skole og får dermed vigtig daglig motion i stedet for at blive kørt af forældrene /skolebussen. Efter skole kan eleverne fortsætte med at lege/være sammen med kammeraterne uden transportproblemer. Skolen lokalt, med et højt fagligt niveau, er derfor noget, vi som beboere og forældre i Sjørslev/Demstrup sætter meget højt. Det er et vigtigt element i vort samfunds beståen og udvikling. En skole med en næsten 100 % søgning af områdets børn, en høj faglighed og stor rummelighed er i vores øjne en rigtig god skole. Skolen er lokalområdets samlingssted suppleret af Egnscentret og Sognegården. De ligger alle centralt og giver nogle fine rammer for børn, unge og byens kulturliv. Vi går ikke ind for skolelukninger og finder det meget betydningsfuldt: at byrådet vil give alle lokalsamfund mulighed for at udvikle sig at man aktivt vil understøtte de lokale kræfters initiativ og virkelyst man vil bygge videre på det, der virker at byrådet ser forskelligartede lokalsamfund som grundlag for mangfoldighed at byrådet forstår, at tilstedeværelsen af en skole er en samlende faktor for utroligt mange mennesker i lokalsamfundene Sjørslev skole er nyrenoveret og indeholder nye, store og tidssvarende lokaler. Der er også nye store klasseværelser og grupperum med mulighed for forskellige undervisningssituationer, samt et dejligt udeområde omkring skolen og SFO en. Som lokalområde er vi meget interesseret i, at kommunen tænker området som et udviklingsområde og derfor giver mulighed for udstykning af byggegrunde, så der kan flytte flere familier med børn til området. Det vil betyde flere børn til skolen og dermed en vigtig stabilisering af elevgrundlaget. Ændring af skoledistriktet Det er vigtigt at have et stabilt elevgrundlag, og i den henseende vil vi gerne pege på et ønske, vi har til omlægning af skoledistriktet. Som distriktet er fordelt mellem Kjellerup Skole og Sjørslev Skole, hører Levring-området ind under Kjellerup Skole. Det vil vi gerne have ændret, så vi fremover kom til at modtage børnene fra dette område. Kjellerup Skole har rigtig mange børn i forvejen, mens de ekstra elever fra Levring-området kunne være med til at stabilisere Sjørslev Skoles elevtal. Levring ligger lige langt fra Sjørslev Skole og Kjellerup Skole, men byen ligger på den nordlige side af hovedvejen mellem Ans og Thorning (altså på den rigtige side af vejen i forhold til Sjørslev Skole) og det ville have været meget naturligt, om man langt tidligere havde lagt Levring ind under Sjørslev Skoles distrikt. Det ville have været mere økonomisk. Der går i forvejen skolebus mellem Levring og Sjørslev Skole, så der er ikke de store transportudgifter forbundet med en omlægning. Vi ønsker ikke Fælles Ledelse med andre skoler i distriktet, da vi mener, det er meget vigtigt for den enkelte skole at have sin egen bestyrelse og skoleleder. Bestyrelsen vil afslutningsvis henlede opmærksomheden på, der er et stort behov for ressourcer og efteruddannelse forbundet med mange af fokusområderne i den vedtagne skolepolitik. Skægkærskolen Følg dette link for at se skolebestyrelsens årsberetning for Skægkærskolens skolebestyrelse må fortsat med både undren og bekymring konstatere at Skægkærskolen endnu ikke er på budgettet med hensyn til en helt nødvendig opkvalificering af skolens lokaler til et tidssvarende læringsmiljø. Politikerne bør beslutte sig for det niveau folkeskolerne i Silkeborg skal tilbyde og så sikre ressourcerne til at niveauet kan opfyldes. Sorring Skole Følg dette link for at se skolebestyrelsens årsberetning for 2007 Thorning Skole Følg dette link for at se skolebestyrelsens årsberetning for 2007 Skolebestyrelsen ved Thorning Skole anbefaler: En fortsat styrkelse af normalundervisningen gennem fleksibilitet (selvstyrende team, holddelingstimer giver undervisningsdifferentiering og fleksibilitet) Udbygge og forbedre infrastrukturen i Silkeborg Kommune så Thorning Skole kan udnytte de mange tilbud med skole på andre lokaliteter Modernisering af skolens rammer inklusiv udearealer - plads til leg og læring At fastholde skolepolitikken også det fælles skolevæsen med lokalt præg! Side 3 af 4