ENERGISTYRELSENS VEJLEDNINGER OM SIKKERHEDS- OG SUNDHEDSMÆSSIGE FORHOLD PÅ OFFSHOREANLÆG M.V. LEDELSESSYSTEMER FOR SIKKERHED OG SUNDHED

Transkript

1 ENERGISTYRELSENS VEJLEDNINGER OM SIKKERHEDS- OG SUNDHEDSMÆSSIGE FORHOLD PÅ OFFSHOREANLÆG M.V. LEDELSESSYSTEMER FOR SIKKERHED OG SUNDHED REV. 0 August 2013

2 INDHOLDSFORTEGNELSE DOKUMENTKONTROL INDLEDNING LOVGIVNING MÅLGRUPPE DEFINITIONER Offshoreanlæg Mobile offshoreanlæg Faste offshoreanlæg Permanent bemandede offshoreanlæg Ikke-permanent bemandede offshoreanlæg FPSO (floating production, storage and offloading unit) FSO (floating storage and offloading unit) Rørledninger Skibe og indretninger, der anvendes til indkvartering Specialfartøjer Offshoreanlæg til anden anvendelse ALARP-princippet Ledelsessystem for sikkerhed og sundhed Audit ANVENDELSESOMRÅDE Generelt Særlige forhold for ikke-permanent bemandede offshoreanlæg SIDE 2

3 6 LEDELSESSYSTEM FOR SIKKERHED OG SUNDHED Generelt Faste offshoreanlægs og rørledningers design, bygning, installation, ændring eller demontering Drift af faste og mobile offshoreanlæg samt specialfartøjer Anden lignende ordning Arbejdstilladelser Registrering Kombineret drift af flere offshoreanlæg Certificering af ledelsessystemet for sikkerhed og sundhed SIDE 3

4 DOKUMENTKONTROL Revision Ændring Dato 0 Ny vejledning August 2013 SIDE 4

5 1 INDLEDNING Vejledningen beskriver lovgivningens bestemmelser om ledelsessystemer for sikkerhed og sundhed på offshoreanlæg samt på skibe og andre indretninger omfattet af loven. Vejledningen er ikke bindende for virksomhederne eller andre, men bygger på regler i lovgivningen. Visse steder i vejledningen anvendes formuleringen skal. Det betyder, at det er krav fra love og regler, som virksomheden skal følge. Vejledningen er tiltrådt af arbejdsmarkedets parter i Offshoresikkerhedsrådet. Yderligere oplysninger kan fås i Energistyrelsens Offshoresikkerhedsenhed på tlf eller ens@ens.dk. Denne vejledning udsendes kun i elektronisk form og kan findes via Energistyrelsens hjemmeside på hvor også reglerne, der er nævnt i afsnit 2, kan findes. 2 LOVGIVNING Vejledningen omfatter følgende lovgivning: 3, stk. 2-4 og 5-6, og i offshoresikkerhedsloven 1 Bekendtgørelse nr. 509 af 11. maj 2011 om udvidelse af anvendelsesområdet for offshoresikkerhedsloven (udvidelsesbekendtgørelsen) i bekendtgørelse nr. 729 af 3. juli 2009 om styring af sikkerhed og sundhed på offshoreanlæg m.v. med senere ændringer (styringsbekendtgørelsen). 3 MÅLGRUPPE Vejledningen henvender sig primært til de, der ifølge offshoresikkerhedsloven, er pligtige til at etablere og vedligeholde et ledelsessystem for sikkerhed og sundhed på offshoreanlæg, rørledninger og specialfartøjer. Det er: 1 Lov nr af 21. december 2005 om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning, produktion og transport af kulbrinter (offshoresikkerhedslov) med senere ændringer. SIDE 5

6 Operatører. Driftsansvarlige virksomheder. Vejledningen vil også have interesse for sikkerhedsorganisationen på anlæggene eller specialfartøjerne samt eksterne auditører og certificerende eller verificerende selskaber. 4 DEFINITIONER 4.1 OFFSHOREANLÆG Offshoreanlæg er defineret i offshoresikkerhedslovens 2, stk. 1. Omskrevet er definitionen således: 1) Platform eller anden type anlæg, (i loven kaldet indretning), hvorfra der udføres efterforskning eller produktion af kulbrinter fra undergrunden under havbunden. 2) Platform eller anden type anlæg, der anvendes til indkvartering af personer. 3) Platform eller anden type anlæg, der anvendes i forbindelse med transport af kulbrinter og andre stoffer og materialer mellem offshoreanlæg, eller mellem offshoreanlæg og installationer på land. Et eksempel på sådanne platforme eller konstruktioner er anlæg til at øge trykket i rørledningen (pumpestationer). Rørledninger, der fører til og fra offshoreanlægget, er ikke omfattet af definitionen. 4) Platform eller anden type anlæg, der anvendes til lagring og lastning af producerede kulbrinter fra et offshoreanlæg, og som er permanent knyttet til et andet offshoreanlæg. Offshoreanlæg kan have flere af de ovennævnte funktioner samtidig. F.eks. kan en borerig (se definitionen af mobile offshoreanlæg nedenfor) både anvendes til boring og til indkvartering af personer, der ikke arbejder på riggen, men på et andet offshoreanlæg. Skibe er ikke omfattet af definitionen. En undtagelse herfra er boreskibe, flydende produktions-, lager- og afskibningsenheder (engelsk: floating production, storage and off-loading units (FPSO units) og flydende lager- og afskibningsenheder (engelsk: floating storage and off-loading units (FSO units)), som anses for offshoreanlæg. Undersøiske brønde anses for at være omfattet af definitionen, idet der i begrebet type anlæg ikke tages stilling til dets ydre fremtræden, herunder at der er tale om et anlæg over havoverfladen MOBILE OFFSHOREANLÆG SIDE 6

7 Ved et mobilt offshoreanlæg forstås et offshoreanlæg, som kan flyttes fra en position til en anden enten ved egen kraft eller ved bugsering, og som er tiltænkt anvendt på flere forskellige positioner i dets levetid. Definitionen gælder uanset anvendelse. I Danmark findes mobile offshoreanlæg i form af mobile offshore boreenheder (engelsk: mobile offshore drilling units (MODUs)) og indkvarteringsenheder. MODUs benævnes også borerigge eller boreplatforme FASTE OFFSHOREANLÆG Ved et fast offshoreanlæg forstås alle andre offshoreanlæg end mobile offshoreanlæg uanset anvendelse. Dvs. et flydende anlæg, der ikke er beregnet til at blive flyttet fra et sted til et andet, er også at betragte som et fast offshoreanlæg. Det kan f.eks. være en FPSO. En undersøisk produktionsbrønd anses også for et fast offshoreanlæg. I Danmark findes faste offshoreanlæg i form af anlæg til produktion af kulbrinter, anlæg, der anvendes i forbindelse med rørledninger (pumpestationer) og anlæg til lagring og lastning af olie, der er produceret fra et tilknyttet offshoreanlæg. Faste offshoreanlæg, der er indbyrdes broforbundne, og som drives af samme driftsansvarlige virksomhed, betragtes som ét anlæg. Et eksempel herpå er Halfdan A, som er et permanent bemandet anlæg opereret af Mærsk Olie og Gas A/S på vegne af DUC (Dansk Undergrunds Consortium). Et andet permanent bemandet anlæg, Gorm, som også drives af Mærsk Olie og Gas AS, betragtes også som ét offshoreanlæg, selvom Gorm A-D drives på vegne af DUC og Gorm E drives på vegne af DONG Energy, som ejer platformen. Gorm E er en pumpeplatform i forbindelse med olierørledningen til land PERMANENT BEMANDEDE OFFSHOREANLÆG Offshoreanlæg, der planlægges anvendt til overnatning. Benævnes også bemandede offshoreanlæg. Omfatter også offshoreanlæg, der kun er bemandet i perioder IKKE-PERMANENT BEMANDEDE OFFSHOREANLÆG SIDE 7

8 Offshoreanlæg, der ikke er permanent bemandede offshoreanlæg. På sådanne anlæg kan overnatning alene finde sted i form af nødovernatning, f.eks. på grund af vejrforhold. Benævnes også ubemandede offshoreanlæg FPSO (FLOATING PRODUCTION, STORAGE AND OFFLOADING UNIT) En FPSO er en flydende enhed, som oftest et skib, hvorfra der produceres, oplagres og afskibes kulbrinter FSO (FLOATING STORAGE AND OFFLOADING UNIT) En FSO er som en FPSO, idet der dog ikke produceres og behandles kulbrinter. Olien kommer i stedet for typisk fra en nærliggende produktionsplatform. 4.2 RØRLEDNINGER I offshoresikkerhedsloven er rørledninger ikke defineret, så det fremgår ikke, hvornår rørføringer anses for en del af et offshoreanlæg eller som en del af den rørledning, der leder bort fra anlægget. Operatøren og ejeren af rørledningen definerer i fællesskab i hvert enkelt tilfælde afgrænsningen mellem, hvad der betragtes som en del af offshoreanlægget, og hvad der betragtes som en del af rørledningen. 4.3 SKIBE OG INDRETNINGER, DER ANVENDES TIL INDKVARTERING. Skibe og indretninger som anvendes til indkvartering af personer, der arbejder på et tilknyttet offshoreanlæg, og som ikke er omfattet af definitionen på et offshoreanlæg. Visse af reglerne i offshoresikkerhedsloven og i bekendtgørelser efter loven gælder dog for indkvarteringen på disse skibe og indretninger, jf. offshoresikkerhedslovens 3, stk. 3 og SPECIALFARTØJER Ved specialfartøjer forstås skibe og indretninger som anvendes direkte eller indirekte i forbindelse med efterforskning og produktion af kulbrinter og som ikke er omfattet af definitionen på et offshoreanlæg. Visse af reglerne i offshoresikkerhedsloven og i bekendtgørelser efter loven gælder dog for aktiviteterne med tilhørende arbejdspladser, indkvarteringsfaciliteter og udstyr på specialfartøjerne, jf. offshoresikkerhedslovens 3, stk. 5. Eksempler på specialfartøjer er brøndstimuleringsfartøjer, brøndinterventionsfartøjer, kranfartøjer og rørlægningsfartøjer. 4.5 OFFSHOREANLÆG TIL ANDEN ANVENDELSE SIDE 8

9 Offshoreanlæg, hvor der udover efterforskning eller produktion af kulbrinter, foretages aktiviteter, der er omfattet af undergrundsloven. Visse af reglerne i offshoresikkerhedsloven og i bekendtgørelser efter loven gælder for sådanne aktiviteter, jf. offshoresikkerhedslovens 3, stk. 6. Et eksempel herpå er lagring af CO2 fra et eksisterende offshoreanlæg, hvorfra der også efterforskes eller produceres kulbrinter. Således er anlæg, der alene anvendes til andre aktiviteter end efterforskning eller produktion af kulbrinter ikke omfattet af offshoresikkerhedsloven med tilhørende regler. 4.6 ALARP-PRINCIPPET ALARP står for As Low As Reasonably Practicable, jf. 2, nr. 8, i styringsbekendtgørelsen. At følge ALARP-princippet betyder at a) ingen målbar risiko, eller risiko fastlagt ud fra målbare indikatorer, må overstige højeste acceptable risikoniveau, samt at b) alle risici efter pkt. a), der overstiger det generelt acceptable risikoniveau, skal nedbringes så meget, som det er rimeligt praktisk muligt, eller c) hvor risikoen ikke kan måles, enten direkte eller ved indikatorer, hvilket f.eks. kan være tilfældet ved fysiologiske eller psykiske belastninger, skal arbejdet tilrettelægges således, at de skadelige påvirkninger er nedbragt så meget som det er rimeligt praktisk muligt. I 2, nr. 5 og 7, i styringsbekendtgørelsen er følgende defineret: Højeste acceptable risikoniveau: Det højeste risikoniveau, hvor aktiviteter må udføres. Generelt acceptabelt risikoniveau: Det risikoniveau, hvor yderligere anvendelse af ALARP er unødvendig. 4.7 LEDELSESSYSTEM FOR SIKKERHED OG SUNDHED Definitionen er hentet fra DS/OHSAS 18001:2008. Den del af virksomhedens samlede ledelsessystem der anvendes til at udvikle og implementere virksomhedens politik for sikkerhed og sundhed og styre de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici i forbindelse med virksomhedens aktiviteter. Et ledelsessystem er et sæt indbyrdes forbundne elementer, der anvendes til både at fastlægge politik og målsætninger og til at opfylde disse målsætninger. SIDE 9

10 Et ledelsessystem omfatter organisationsstruktur, planlægningsaktiviteter (herunder f.eks. risikovurdering og opstilling af målsætninger), ansvarsfordeling, sædvaner (praksis), procedurer, processer og ressourcer. 4.8 AUDIT Nedenstående er baseret på definitionen i ISO standarden for gennemførelse af audits af kvalitetsledelsessystemer og miljøledelsessystemer, DS/EN ISO Denne standard er også anvendelig ved audits af sikkerheds- og sundhedsledelsessystemer, der følger f.eks. DS/OHSAS 18001:2008 eller en anden lignende ordning. Der er ikke pligt i lovgivningen til at følge standarden, men Energistyrelsen anbefaler at gøre det i forbindelse med større audits. Ved en audit forstås en systematisk, uafhængig og dokumenteret proces for at fremskaffe auditvidnesbyrd og evaluere disse objektivt for at bestemme, i hvilket omfang auditkriterier er opfyldt. Ved auditvidnesbyrd forstås registreringer, faktuelle oplysninger og anden information, der er relevant for auditkriterierne og verificerbare. Ved auditkriterier forstås sæt af politikker, procedurer eller krav. Interne audits, undertiden benævnt førsteparts audits, udføres af, eller på vegne af, virksomheden selv med henblik på ledelsesvurdering og andre interne formål og kan danne grundlag for virksomhedens egen konstatering af overensstemmelse. Uafhængighed kan demonstreres ved, at den auditerende part er frigjort for ansvar for den aktivitet, som auditeres. Eksterne audits omfatter dem, som almindeligvis betegnes anden- eller tredjepartsaudits. Andenpartsaudits udføres af parter, som har en interesse i virksomheden, såsom kunder eller andre personer på kundernes vegne. Tredjepartsaudits udføres af eksterne, uafhængige auditorganisationer, såsom de, som leverer registrering eller certificering af overensstemmelse med krav i ledelsesstandarderne (f.eks. ISO 9000, ISO eller OHSAS serierne). Når flere ledelsessystemer auditeres sammen, kaldes det en kombineret audit. Når to eller flere auditeringsorganisationer samarbejder om at auditere en enkelt virksomhed eller organisation, kaldes det en fælles audit. 5 ANVENDELSESOMRÅDE 5.1 GENERELT Reglerne om ledelsessystemer for sikkerhed og sundhed omfatter: SIDE 10

11 Faste og mobile offshoreanlægs konstruktion, indretning, udstyr, drift samt ændringer på anlæggene. Transport til og fra anlæggene er ligeledes omfattet. Endvidere er anvendelse af anlægget til andre aktiviteter, som f.eks. lagring af CO2 eller naturgas, omfattet, jf. offshoresikkerhedslovens 3, stk. 6. Rørledningers konstruktion, drift og udstyr. Dette gælder for rørledninger, der anvendes til transport af kulbrinter eller andre stoffer og materialer mellem offshoreanlæg og anlæg på land eller mellem flere offshoreanlæg. Transitrørledninger er således ikke omfattet, jf. offshoresikkerhedslovens 3, stk. 2. Indkvarteringsfaciliteter på skibe og andre indretninger, hvor personer, der arbejder på et offshoreanlæg, indkvarteres. Anvendelsen er begrænset til de sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold for de indkvarterede personer, jf. offshoresikkerhedslovens 3, stk. 3. De aktiviteter, der udføres fra specialfartøjer, samt på det udstyr der anvendes, jf. offshoresikkerhedslovens 3, stk. 5. For faste offshoreanlæg og rørledninger omfatter reglerne hele anlæggets eller rørledningens livscyklus: Overordnet design. Detailprojektering. Bygning, hvis dette finder sted offshore. Transport af anlæg eller anlægsdele til installationsstedet offshore. Installation offshore. Hookup and commissioning, HUC (sammenbygning og klargøring). Drift. Ændring af anlæggenes eller rørledningernes fysiske eller operationelle forhold. Demontering. For så vidt angår transport af anlæg eller anlægsdele til installationsstedet offshore, er det kun den del, der har betydning for det kommende anlægs eller den kommende rørlednings sikkerhed, der er omfattet. Løft af anlægget, rørledningen eller dele heraf fra transportfartøjet på installationsstedet betragtes som en del af installationen. Operatøren skal sikre sig, at transporten af anlægget, SIDE 11

12 rørledningen eller dele heraf finder sted på betryggende vis og skal have passende kontrol hermed. Visse dele af reglerne kan have et anvendelsesområde, der ikke omfatter alt, hvad der er nævnt ovenfor. Dette vil så tydeligt fremgå. Om et konkret mobilt offshoreanlæg er indregistreret i Danmark eller et andet land, eller om det er danskdrevet eller danskejet, er uden betydning, så længe det opererer på dansk søterritorium eller kontinentalsokkelområde. 5.2 SÆRLIGE FORHOLD FOR IKKE-PERMANENT BEMANDEDE OFFSHOREANLÆG Reglerne gælder fuldt ud for ikke-permanent bemandede offshoreanlæg. 6 LEDELSESSYSTEM FOR SIKKERHED OG SUNDHED 6.1 GENERELT Operatøren skal, i henhold til offshoresikkerhedslovens 19, etablere et ledelsessystem for sikkerhed og sundhed som sikrer og dokumenterer, at design, bygning, installation, ændringer og demontering af faste offshoreanlæg og rørledninger er i overensstemmelse med fra krav fastsat i offshoresikkerhedsloven eller i regler efter loven. For offshoreanlæg (faste og mobile) og specialfartøjer skal den driftsansvarlige virksomhed, i henhold til offshoresikkerhedslovens 20, etablere et ledelsessystem for sikkerhed og sundhed, der sikrer og dokumenterer, at anlæggets eller specialfartøjets tilstand, drift og vedligeholdelse samt arbejdets udførelse i øvrigt er i overensstemmelse med sikkerheds- og sundhedsmæssige krav fastsat i offshoresikkerhedsloven eller i regler efter loven. Ledelsessystemet skal være skriftligt, enten på papir eller elektronisk, og vil normalt bestå af en række dokumenter, der beskriver hvordan en struktureret udvikling og implementering af virksomhedens politik for sikkerhed og sundhed samt styring af de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici i forbindelse med virksomhedens aktiviteter tilvejebringes. Betegnelsen ledelsessystem svarer til det, der anvendes i andre Nordsølande. Ledelsessystemet skal være opbygget efter anerkendte normer og standarder for ledelsessystemer eller andre lignende ordninger. Med en anden lignende ordning forstås et system, der ikke nødvendigvis følger en bestemt norm eller standard, men som efter lignende principper sikrer og dokumenterer, at lovgivningen overholdes. SIDE 12

13 Følgende normer og standarder for opbygning af ledelsessystemer anses for anerkendte: ISO 9001 ISO OHSAS IMOs Internationale Kode for Sikkerhedsledelse (ISM-koden). Ledelsessystemet skal indeholde de samme elementer som disse standarder. Andre normer og standarder, der er anerkendt i lande, som Danmark sædvanligvis sammenlignes med, samt et ledelsessystem opbygget efter reglerne for arbejdsmiljøledelsessystemer på land 2 vil kunne anvendes. Der er ikke opstillet eksplicitte krav til et ledelsessystem efter en anden lignende ordning i lovgivningen for faserne design, bygning, installation, ændringer og demontering af faste offshoreanlæg og rørledninger. I forbindelse med driftsfasen findes der i styringsbekendtgørelsens 28 eksplicitte krav til et ledelsessystem efter en anden lignende ordning, se afsnit Flere elementer heri vil være relevante i de øvrige faser. 6.2 FASTE OFFSHOREANLÆGS OG RØRLEDNINGERS DESIGN, BYGNING, INSTALLATION, ÆNDRING ELLER DEMONTERING Operatøren skal i henhold til offshoresikkerhedslovens 19 sørge for, at der for faste offshoreanlæg og rørledninger etableres og vedligeholdes et ledelsessystem, jf. afsnit 6.1, som sikrer og dokumenterer, at anlæggets eller rørledningens design, bygning, installation, ændring eller demontering er i overensstemmelse med krav fastsat i lovgivningen eller i afgørelser i medfør af lovgivningen, herunder at de sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold er i overensstemmelse med samfundets tekniske og sociale udvikling, jf. offshoresikkerhedslovens 1. Ledelsessystemet skal således sikre og dokumentere, at anlæggets eller rørledningens overordnede design, konstruktion, indretning og udstyr, bygning og installation opfylder lovgivningen og at forudsætninger og eventuelle vilkår, der er fastsat i godkendelsen af det overordnede design efter 27 i offshoresikkerhedsloven, overholdes. At ledelsessystemet også skal sikre og dokumentere, at den tekniske og sociale udvikling i samfundet følges betyder f. eks. at et nyt anlæg eller en ny rør- 2 Bekendtgørelse nr. 923 af 21. oktober 2001 om arbejdsmiljøcertifikat opnået gennem certificering af virksomheders arbejdsmiljøledelsessystem. SIDE 13

14 ledning designes og udformes efter god praksis på det pågældende tidspunkt, herunder at eventuelle anerkendte standarder som minimum følges og nyeste viden vedrørende sikkerhed og sundhed implementeres. Endvidere vil udformningen og anvendelse af indkvarteringsfaciliteter og velfærdsforhold skulle være i overensstemmelse med god praksis i Danmark. Endvidere skal ledelsessystemet sikre og dokumentere, at planlagte ændringer af de fysiske eller operationelle forhold opfylder lovgivningen og at gennemførelsen af ændringerne opfylder forudsætninger og eventuelle vilkår i tilladelse efter 29 i offshoresikkerhedsloven, herunder fastsætte, hvilke ændringer der kræver, at operatøren skal indsende ansøgning om tilladelse til ændringerne. Hvad der er anført ovenfor vedrørende den tekniske og sociale udvikling i samfundet gælder også her. Endelig skal ledelsessystemet sikre og dokumentere, at demontering af anlægget eller rørledningen finder sted i henhold til lovgivningen, og at forudsætninger og eventuelle vilkår i tilladelse efter 31 i offshoresikkerhedsloven opfyldes. Ledelsessystemet skal være etableret før projektering af anlægget eller rørledningen eller ændringer heraf eller demontering af anlægget eller rørledningen påbegyndes. Hensigten hermed er, at procedurer m.v. skal være på plads, før arbejdet påbegyndes, og at det skal være klarlagt, hvordan det sikres, at sikkerheds- og sundhedsmæssige risici nedbringes så meget, som det er rimeligt praktisk muligt. Det skal også fremgå af ledelsessystemet, hvornår ændringer af de sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold er så væsentlige, at sikkerheds- og sundhedsredegørelsen skal opdateres. Vedligeholdelsen af ledelsessystemet vil bl.a. omfatte audit af systemet samt ledelsens evaluering af systemet og om nødvendigt ændringer i systemet. Operatøren er forpligtet til at sørge for etablering og vedligehold af ledelsessystemet. Det fritager dog ikke rettighedshaveren for sit ansvar i medfør af offshoresikkerhedsloven. Operatøren har pligt til at tilse, at ledelsessystemet følges. Der er således pligt til, at procedurer m.v. i systemet følges af den del af organisationen, entreprenører eller andre, som systemet omfatter. 6.3 DRIFT AF FASTE OG MOBILE OFFSHOREANLÆG SAMT SPECIALFARTØJER Ledelsessystemet skal sikre og dokumentere, at sikkerheds- og sundhedsforholdene i forbindelse med de aktiviteter, der finder sted under driften af anlægget eller specialfartøjet er i overens- SIDE 14

15 stemmelse med lovgivningens krav, herunder at niveauet for sikkerhed og sundhed er i overensstemmelse med samfundets tekniske og sociale udvikling, jf. offshoresikkerhedslovens 1. For mobile offshoreanlæg og specialfartøjer omfatter driften også eventuelle fysiske eller operationelle ændringer på anlægget eller specialfartøjet, når de befinder sig på dansk område. For den del gælder de samme krav som ved ændringer af faste offshoreanlæg, jf. afsnit 6.2. Den driftsansvarlige virksomhed er forpligtiget til at sørge for etablering og vedligehold af ledelsessystemet. Det fritager dog ikke operatøren og rettighedshaveren for deres ansvar i medfør af offshoresikkerhedsloven. I de tilfælde, hvor operatøren stiller krav om, at bestemte procedurer skal følges af den driftsansvarlige virksomhed, skal dette indarbejdes i systemet. Vedligeholdelsen af ledelsessystemet vil bl.a. omfatte audit af systemet samt ledelsens jævnlige evaluering af systemet og om nødvendigt ændringer i systemet. Evalueringen bør ske mindst én gang årligt eller når audits eller andre forhold betinger det. Fastsættelse heraf skal indarbejdes i ledelsessystemet. I ledelsessystemet skal der være mekanismer, der sikrer, at den driftsansvarlige virksomhed løbende søger at forbedre sikkerheds- og sundhedsniveauet. Den driftsansvarlige virksomhed skal selv fastsætte mål for sikkerhed og sundhed i sit ledelsessystem de steder, hvor dette ikke eksplicit er fastsat i lovgivningen. Disse mål skal være fastsat under hensyn til ALARP-princippet og må ikke forveksles med det i styringsbekendtgørelsens 9, stk. 2, anførte krav om fastsættelse af acceptkriterier for storulykkesrisici, som er det risikoniveau der ikke må overskrides, før drift kan påbegyndes. Målene skal med passende mellemrum revideres i overensstemmelse med kravet om løbende forbedring af sikkerheden og sundheden. Den driftsansvarlige virksomhed har pligt til at tilse, at ledelsessystemet følges. Der er således pligt til, at procedurer m.v. i systemet følges af den del af organisationen, entreprenører eller andre, som systemet omfatter ANDEN LIGNENDE ORDNING Hvis den driftsansvarlige virksomhed har valgt at opbygge sit ledelsessystem efter en anden lignende ordning, skal ledelsessystemet som minimum indeholde, jf. styringsbekendtgørelsens 28: 1. En politik for sikkerhed og sundhed, som bl.a. omfatter en forpligtelse til løbende at søge forbedring af sikkerheds- og sundhedsniveauet. SIDE 15

16 2. Mål for sikkerhed og sundhed på kort og langt sigt. 3. Ansvarsfordeling mellem de enkelte funktioner i den del af virksomhedens organisation, der vedrører sikkerhed og sundhed på offshoreanlæg. Det er virksomheden som juridisk person, der er omfattet af reglerne. Der skelnes således ikke mellem offshore og onshore organisationen. Virksomhedslederen har det samme ansvar som virksomheden i dens rolle som arbejdsgiver ifølge offshoresikkerhedsloven. Virksomhedslederen er f.eks. den administrerende direktør, men kan også omfatte bestyrelsen. Således er det toppen af virksomhedens organisation (også kaldet topledelsen), der har ansvaret for at sikre og dokumentere gennem et ledelsessystem, at offshoresikkerhedslovgivningen følges. Dette ansvar er i praksis delegeret til andre gennem virksomhedens organisation på land og offshore, og det er den del af organisationen, der er refereret til. 4. Styring af uddannelse og kompetence, herunder fastsættelse af virksomhedens krav hertil under hensyntagen til gældende lovgivning. Uddannelse og kompetence hos medarbejderne styres gennem ledelsessystemet. Det kan bl.a. indebære opstilling af kriterier for uddannelse og kompetence for forskellige jobfunktioner. 5. Styring af entreprenører. Ledelsessystemet skal sikre og dokumentere, at lovgivningens bestemmelser om tilsyn med og instruktion af entreprenører efterleves, f. eks gennem kontrakter og procedurer for tilsyn samt ved gennemførelse af audits, samt krav til: a) Det krævede faglige niveau, herunder hvilke kvalifikationer der er nødvendige. b) Eventuelle krav om helbredsattest. 6. Styring af samarbejdet med de ansatte gennem en sikkerhedsorganisation. Bl.a. skal reglerne i bekendtgørelse om sikkerheds- og sundhedsarbejde på faste henholdsvis mobile offshoreanlæg 3 implementeres i ledelsessystemet og styringen heraf dokumenteres. 7. Fastsættelse af kravspecifikationer for sikkerhed og sundhed, der som minimum implementerer krav i lovgivningen. 3 Energistyrelsens bekendtgørelser nr og 1505 af 15. december SIDE 16

17 Kravspecifikationer er virksomhedens egne specifikationer for, hvordan lovgivningen skal overholdes under hensyntagen til de mål, virksomheden har sat under pkt Implementering af kravspecifikationer og kontrol hermed. Virksomheden skal sørge for at implementere kravspecifikationerne efter pkt. 7 og føre kontrol med, at de efterleves. 9. Styring af afvigelser. Ledelsessystemet skal fastsætte, hvad der skal foretages, hvis der foretages afvigelser fra procedurerne, herunder præcisering af ansvarsfordelingen ved kontrol af afvigelser. Utilsigtede afvigelser skal håndteres med henblik på afhjælpning og forebyggelse. Konsekvenserne af planlagte afvigelser fra f.eks. procedurer skal være fuldt evalueret. 10. Styring af dokumentation, herunder rapporteringsrutiner. Ledelsessystemet skal indeholde en styring af denne dokumentation, herunder opdateringsrutiner, registreringsrutiner, ansvar for dokumentering, etc. 11. Auditering. Ved auditering forstås gennemførelse af audits af systemet, herunder af procedurer, rapporter og implementeringen af ledelsessystemet samt opstilling af planer for audits og gennemførelse af disse. Audits kan udføres af medarbejdere i interne funktioner, der er uafhængige af den del af organisationen, der auditeres, eller af eksterne parter. 12. Ledelsens gennemgang af ledelsessystemet med henblik på at sikre dets fortsatte egnethed, tilstrækkelighed og effektivitet. Her gælder det samme vedrørende virksomheden, som er anført under pkt. 3. Bestemmelsen er formuleret i overensstemmelse med DS/OHSAS 18001:2008. Denne gennemgang skal bl.a. definere, hvorledes den løbende forbedring af sikkerheds- og sundhedsniveauet, jf. pkt. 1, implementeres i ledelsessystemet. Gennemgangen skal ske jævnligt, når forholdene betinger det, dog bør det ske mindst én gang årligt. Der findes flere vejledninger om ledelsessystemer, der uddyber punkterne ovenfor. Storbritanniens Health & Safety Executive s (HSE) vejledning Successful Health and Safety Management, HSG65, giver en grundig indføring i principperne for opbygning af et ledelsessystem for sikkerhed og sundhed.. SIDE 17

18 6.3.2 ARBEJDSTILLADELSER Der er ikke krav i lovgivningen om, at der skal indføres en ordning med arbejdstilladelser. Hvis den driftsansvarlige virksomhed indfører en sådan ordning, skal det, ifølge styringsbekendtgørelsens 30, fremgå af ledelsessystemet, hvilke aktiviteter, der er omfattet af ordningen. Det skal endvidere fremgå af ledelsessystemet, hvem der er ansvarlig for udstedelsen af arbejdstilladelsen, og det skal i tilladelsen specificeres, hvilke betingelser, der skal opfyldes, og hvilke forholdsregler, der skal træffes forud for, under og efter arbejdet REGISTRERING Der er i visse regler under offshoresikkerhedsloven krav om registrering og opbevaring af oplysningerne. Der er f.eks. i bekendtgørelse om drift af offshoreanlæg m.v. krav om, at resultatet af eftersyn af udstyr i forbindelse med vedligehold skal registreres og opbevares. Herudover fastsætter den enkelte virksomhed selv, hvordan og hvor længe opbevaringen af oplysninger skal ske. Dette skal fremgå af ledelsessystemet. 6.4 KOMBINERET DRIFT AF FLERE OFFSHOREANLÆG. Hvor flere offshoreanlæg kombineres enten fysisk eller kun operationelt ( kombineret drift ) skal det fremgå af ledelsessystemet for hvert af de tilknyttede anlæg, hvorledes afgrænsningen til de øvrige anlægs ledelsessystemer er etableret. Dette skal ske gennem et bridging document. Som eksempel kan anføres, at hvis operatøren lejer en borerig til udførelse af en række produktionsboringer på et fast offshoreanlæg skal det af bridging dokumentet fremgå, i hvilke tilfælde operatørens procedurer m.v. gælder for boreriggen, samt hvordan beredskabet samordnes mellem de to anlæg. 6.5 CERTIFICERING AF LEDELSESSYSTEMET FOR SIKKERHED OG SUNDHED Der er ikke krav om, at ledelsessystemet skal certificeres, men hvis ledelsessystemet opfylder anerkendte normer og standarder for ledelsessystemer for sikkerhed og sundhed, kan den driftsansvarlige virksomhed som dokumentation herfor vælge at anvende et certifikat udstedt af et certificeringsorgan. Certificeringsorganet skal være akkrediteret til at certificere efter de nævnte standarder af DANAK eller af et tilsvarende anerkendt akkrediteringsorgan, som har undertegnet den europæi- SIDE 18

19 ske samarbejdsorganisation for akkrediteringsorganers (EA) multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. For aktiviteter og udstyr på skibe og andre indretninger efter 1, stk. 2, kan et certifikat for efterlevelse af IMOs ISM-kode, udstedt af et anerkendt klassifikationsselskab eller flagstatsmyndighed, sidestilles med ovenstående certificering. Et certifikat for efterlevelse af DS/OHSAS 18001:2008, eller et arbejdsmiljøcertifikat opnået gennem certificering af virksomhedens arbejdsmiljøledelsessystem i overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 923 af 21. oktober 2001, jf. afsnit 6.1, vil være tilstrækkelig dokumentation. Certifikater for efterlevelse af ISO 9001 og ISO vil derimod ikke kunne opfylde kravet til dokumentation for, at ledelsessystemet for sikkerhed og sundhed opfylder anerkendte normer og standarder for ledelsessystemer for sikkerhed og sundhed. Et ledelsessystem, som ved et af de ovenfor nævnte certifikater fra en akkrediteret institution dokumenteres at opfylder anerkendte normer og standarder for et ledelsessystem for sikkerhed og sundhed, vil af tilsynsmyndigheden anses for at opfylde lovens krav til opbygning af ledelsessystemer, og det vil i mindre grad, hvis certifikatet vedligeholdes, blive genstand for myndighedernes tilsyn, end tilfældet er for systemer, der ikke er certificeret. SIDE 19

20 ENERGISTYRELSEN AMALIEGADE KØBENHAVN K TELEFON TELEFAX HJEMMESIDE UDGIVET: AUGUST 2013 LAYOUT: ENERGISTYRELSEN UDGIVES KUN PÅ ENERGISTYRELSENS HJEMMESIDE. SIDE 20