Produktionsøkonomi. Svin. Produktionsøkonomi Svin

Transkript

1 Produktionsøkonomi Svin 2010 Produktionsøkonomi Svin 1

2 Produktions økonomi Svin Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Anders B. Hummelmose, Landbrug & Fødevarer, Videncenter for Svineproduktion Layout Inger Camilla Fabricius, Videncentret for Landbrug, Kvæg Opsætning og grafik Mette Skovmann Sørensen, Videncentret for Landbrug, Økonomi Fotos Hvor ikke andet er angivet, er fotografen Jens Tønnesen, DLM Tryk Scanprint a/s Oplag Ugiver Landbrug & Fødevarer, Videncenter for Svineproduktion Agro Food Park Århus N T F W vsp.lf.dk ISSN Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 3

3 Forord I denne pjece præsenteres resultater, der har betydning for produktionsøkonomien hos smågrise- og slagtesvineproducenter samt integrerede svinebedrifter. Analyserne er lavet på baggrund af årsrapporter, der er indberettet til Dansk Landbrugsrådgivnings Økonomidatabase. Pjecen indeholder afsnit, hvor der analyseres på totaløkonomien i hhv. smågrise- og slagtesvineproduktion og på integrerede bedrifter. I forhold til tidligere år er pjecen udvidet, så den indeholder tal, der viser 7 kg. producenternes økonomi samt de regionale forskelle i indkomsten for alle bedriftstyper. Målet med temaartiklerne er at sætte fokus på emner, der er relevante for svineproducenterne og deres rådgivere, med fokus på Din Bundlinje Nu. Temaartiklerne behandler følgende emner: Resultat af Business Check 2009 Risikostyring på en svineejendom Sæt bundlinjen i fokus Energiforbrug og energibesparelser i svineproduktionen Pjecen er udarbejdet af medarbejdere ved Videncenter for Svineproduktion, Skejby. Tak til Mette Skovmann Sørensen for flot opsætning. Redaktionen er afsluttet den 31. august Skejby, august 2010 Anders B. Hummelmose Indhold Forord... 4 Indhold... 5 Sammendrag og fremtiden for de produktionsøkonomiske vilkår... 6 Smågriseproducenterne Slagtesvineproducenterne Integrerede bedrifter Resultat af Business Check Risikostyring på en svineejendom Sæt bundlinjen i fokus Energiforbrug og energibesparelser i svineproduktionen Ti års udvikling Forklaring til resultatudtryk og nøgletal Tema Tema Tema Tema 4 Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 5

4 Sammendrag og fremtiden for de produktionsøkonomiske vilkår Resultaterne for 2009 viser, at der er meget stor spredning i svineproducenternes resultater. Tabel 1. Driftsresultatet i 2009 for de 25 % bedste i hver gruppe. Smågriseproducenter Slagtesvineproducenter Integreret produktion Bruttoudbytte Stykomkostninger Dækningsbidrag Kontante kapacitetsomkostninger Driftsmæssige afskrivninger Resultat af primær drift Afkoblet EU-tilskud Finansieringsomkostninger Driftsresultat > > Anders B. Hummelmose, Videncenter for Svineproduktion For såvel smågriseproducenterne som producenter med integreret produktion var bruttoudbyttet og dækningsbidraget stigende i 2009 i forhold til 2008, og med svagt stigende kapacitetsomkostninger og næsten uændrede afskrivninger blev resultatet af den primære drift bedre i 2009 end i For slagtesvineproducenterne var det stigende dækningsbidrag ikke stort nok til at dække stigende kapacitetsomkostninger, så resultatet af den primære drift var faldende. For alle bedrifter var finansieringsomkostningerne faldende både som følge af en lavere rente, men også da urealiserede kurstab ikke er medtaget i landbrugets driftsresultat. Med stigende udsigt til næsten uændrede svinepriser og samtidigt stigende foderomkostninger er forventningen om bedre balance mellem indtægter og udgifter ikke stor. For indeværende år kan der nok blive skabt et bedre resultat end i 2009, mens udsigterne for 2011 er med pil nedad. Sammendrag Driftsresultaterne for svineproducenterne blev forbedret i 2009, men er dog stadigvæk på et for lavt niveau. Af figur 1 fremgår udviklingen i driftsresultaterne, der for alle grupper er negativt også i 2009, om end kurven er knækket, men der er lang vej, før der er balance i økonomien. Den seneste prognose viser, at det forventes, at smågriseproducenterne får overskud i indeværende år, mens det stadigvæk er svært for slagtesvineproducenterne at få balance i økonomien. Beregningerne er dog foretaget inden de seneste prisstigninger på korn, som påvirker den gennemsnitlige svineproducent i negativ retning, dog meget afhængig af dennes selvforsyningsgrad af korn, som varierer meget mellem bedrifterne. Stor spredning Resultaterne for 2009 viser, at der er meget stor spredning i svineproducenternes resultater. De bedste tjener penge, hvilket fremgår af tabel 1. Bedrifterne havde i gennemsnit et negativt driftsresultat på over 0,5 mio. kr., mens de bedste 25 pct. havde over 1 mio. kr. mere på bundlinjen. Der synes dog ikke at være sammenhæng mellem produktion og driftsresultat, da det desværre har vist sig de seneste år, at indtjeningen ikke har været stor nok til at forrente nye produktionsanlæg. Mange producenter med nye anlæg og høj gæld har haft en lav indtjening i de seneste år. De med den laveste gæld og dermed de laveste finansieringsomkostninger er kommet økonomisk bedst gennem de seneste par år kr Smågriseproducenter Slagtesvinproducenter Integreret produktion Figur 1. Udviklingen i driftsresultatet for svineproducenterne, kr. 6 Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 7

5 kr./ kg sl. vægt 14,00 13,00 12,00 11,00 10,00 9,00 8,00 7,00 Kr./gris Foder I forhold til 2008 var kornprisen i 2009 væsentlig lavere, og til trods for at sojaskrå steg, faldt foderet væsentligt fra 2008 til Tilskudsfoder faldt i omegnen af 25 %. Det har været med til at give en positiv udvikling for svineproducenternes økonomi i Først på året var forventningen, at sidste års kornpriser ville nogenlunde fastholdes i efteråret, men pga. manglende høst flere steder i verden er kornprisen steget kraftigt henover sommeren, og forventningen er, at dette prisniveau fastholdes med en dårlig økonomi i svineproduktionen til følge. Effekten for den enkelte producent er meget afhængig af dennes selvforsyning af korn. Energi Den globale finanskrise, der ramte i efteråret 2008, betød kraftig faldende priser på råolie med deraf afledte effekter til en række af de hjælpestoffer, der anvendes i landbruget. Således faldt udgifterne til brændstoffer meget indtil midten af 2009, hvorefter de igen har været stigende, bl.a. som følge af den stigende dollarkurs i første halvår af Såvel prisen på el som på brændstoffer forventes at være nogenlunde stabil i den kommende periode, dog velvidende at verdensøkonomien hurtigt kan ændre på dette. 6,00 Slagtesvin Smågris, 30 kg Prognose Sojaskrået har været nogenlunde uændret i pris siden 2. halvår af 2009, men forventes dog at stige svagt i efteråret Figur 2. Udviklingen i afregningsprisen pr. kg. svinekød og pris pr 30 kg gris Afregning Afregningsprisen for slagtesvin var i gennemsnit 9,37 kr. inkl. efterbetaling i , et fald på 0,42 kr. I indeværende år forventes afregningsprisen at blive 9,77 kr. i gennemsnit, dvs. en stigning på 0,40 kr. i forhold til sidste år. For 2011 forventes prisen at være stort set uændret, set over hele året, med et gennemsnit på 9,85 kr. inkl. efterbetaling. Ifølge den Beregnede Smågrisenotering blev en 30 kg gris i gennemsnit solgt for 328 kr. i 2009, en mindre stigning på 6 kr. i forhold til I år forventes prisen at være 25 kr. højere end i 2009, og der forventes en uændret pris på 353 kr. i Af figur 2 fremgår afregningsprisen på slagtesvin og den gennemsnitlige pris på en 30 kg gris de seneste 10 år samt forventningen til prisen i 2010 og Forholdet mellem prisen på slagtesvin og en 30 kg gris er over tid nogenlunde stabil, men sidst i 1990 erne og i slutning af 2007 og i 2008 var slagtesvin forholdsvis dyrere. Dette forhold har dog ændret sig i begyndelsen af 2009 og har været faldende siden, og det forventes fastholdt på det nuværende niveau i indeværende og kommende år. Forholdet mellem prisen på slagtesvin og en 30 kg gris er over tid nogenlunde stabilt.. 1 Kilde: Danske Slagterier, Statistik Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 9

6 Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne oplevede igen i 2009 et dårligt år med et driftsresultat på ca. minus 0,8 mio. kr kr Vejning Resultaterne for 2009 er ikke vejede. Ved vejning vægtes de enkelte ejendomme i databasen med antal ejendomme af samme type, som findes i virkeligheden. Når vi ganger produktion, resultat mv. med disse vægte, får vi et landsresultat i stedet for et resultat for de ejendomme, der er i databasen Figur 1. Udvikling i driftsresultatet for smågriseproducenter. > > Brian Oster Hansen og Anders B. Hummelmose, Videncenter for Svineproduktion Totaløkonomi for smågriseproducenter Totaløkonomien for smågriseproduktionen er beskrevet ud fra de årsrapporter, der er indberettet til Økonomidatabasen. Tallene for 2009 er kun vejede i tabellen med 5 års-oversigten, mens øvrige tabeller er uvejede. Der er kun medtaget heltidsbrug og enkeltmandsejet bedrifter med produktion af smågrise, hvor andet ikke er nævnt, er det bedrifter med produktion af 30 kg grise, mens der til sidst i afsnittet er en tabel, der viser økonomien hos svineproducenter med produktion af 7 kg grise. Tabel 1 viser de seneste 5 års resultater for ovennævnte bedrifter. Fra 2008 til 2009 er antallet af årssøer fortsat med at stige og er nu på 564 søer, en noget mindre stigning end året før, bl.a. på grund af de meget lave investeringer. Der blev i gennemsnit produceret smågrise, en stigning på næsten i forhold til i Stigningen i antal producerede grise skyldes en forbedret effektivitet samt det stigende antal årssøer. Smågriseproducenterne oplevede igen i 2009 et dårligt år med et driftsresultat på ca. minus 0,8 mio. kr., hvilket dog var en pæn forbedring i forhold til katastrofeåret I forhold til 2008 er stykomkostningerne faldet med kr., hvilket udelukkende skyldes, at foderomkostningerne er faldet med ca kr. fra det meget høje niveau i Foderomkostningerne udgør godt 75 % af de samlede stykomkostninger på bedriften, og her skal der tages højde for, at ikke al den interne omsætning af korn er med heri. Dækningsbidraget er forøget med kr., da såvel bruttoudbyttet fra marken som fra svinene er steget. Finansieringsomkostningerne faldt med kr. En del af dette fald kan forklares ved ændret regnskabspraksis, da man i 2009-regnskaberne kun medregner de realiserede kursgevinster som en del af årets finansieringsomkostninger. Tidligere medtog man både realiseret og urealiseret kursregulering. De urealiserede kursgevinster udgjorde i 2009 minus kr., så finansieringsomkostningerne ville udgøre kr., hvis de var medtaget. Tabel 1. Fem års udvikling i indtjeningen for bedrifter med sohold og salg af 30 kg grise Antal regnskaber Antal bedrifter Antal årssøer Antal producerede 30 kg grise Antal producerede slagtesvin Landbrugsareal, ha i alt Beløb i kr. Bruttoudbytte Stykomkostninger Dækningsbidrag Kontante kapacitetsomkostninger Driftsmæssige afskrivninger Resultat af primær drift Afkoblet EU-tilskud Finansieringsomkostninger Driftsresultat Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 11

7 Tabel 2. Indtjening på smågrisebedrifter, opdelt efter besætningsstørrelse, 2009 Gruppe Alle Antal regnskaber Antal årssøer Antal producerede grise Landbrugsareal, ha i alt Dyreenheder Grise pr. årsso 26,3 26,4 26,5 26,2 25,1 Vægt solgte smågrise, kg Kr. pr. solgt smågris Tabel 3. Nøgletal, opdelt efter besætningsstørrelse, 2009 Gruppe Alle Afkastningsgrad, procent 0,8 1,5 0,8 0,4-0,3 Egenkapitalens forrentning, procent -8,1-9,8-8,9-7,1-5,6 Overskudsgrad, procent 4,8 7,9 4,5 2,2-1,9 Dækningsgrad, procent 42,5 44,9 42,0 40,7 37,8 Kapacitetsgrad 1,00 1,09 0,99 0,92 0,81 Soliditet, procent 20,8 15,7 20,4 24,6 31,4 Lønningsevne, kr. pr. normtime Beløb i kr. Bruttoudbytte Stykomkostninger Dækningsbidrag Kontante kapacitetsomkostninger Driftsmæssige afskrivninger Resultat af primær drift Afkoblet EU-tilskud Finansieringsomkostninger Driftsresultat Aktiver i alt Indtjening på smågrisebedrifter fordelt efter besætningsstørrelse I tabel 2 er bedrifterne opdelt i fire lige store grupper fordelt efter antal årssøer. De største bedrifter havde i gennemsnit 910 årssøer, mens de mindste havde 231 årssøer. Spredningen mellem grupperne er stort set som tidligere år. Gruppe 4 har jord nok til at opfylde harmonikravet. De større bedrifter, gruppe 1, 2 og 3, har henholdsvis 1,9, 1,7 og 1,5 DE/ha. De 75 % største smågriseproducenter vil således have de største omkostninger til gylletransport, mens de mindste bedrifter har forholdsmæssigt mere jord at forrente pr. DE. Effektiviteten udtrykt som antal grise pr. årsso viser som tidligere år, at de mindre og specielt de mindste har lavere produktivitet, hvilket kan skyldes flere ting, bl.a. at de ikke har investeringer i moderne produktionsanlæg, som de største. Men der er ikke sammenhæng med det økonomiske resultat. Mellem 84 % og 86 % af det samlede bruttoudbytte kommer fra svin på de tre største besætningsstørrelser. På de mindste kommer ca. 20 % af indtægterne fra andre kilder - primært markbrug. Bruttoudbyttet pr. årsso er stort set ens for alle fire besætningsgrupper. De største bedrifter kom ud af 2009 med et negativt driftsresultat på 1,3 mio. kr., hvilket er mere end en halvering i forhold til i Beløbet dækker over finansieringsomkostninger på ca. 2,5 mio. kr., ca. 1 mio. kr. lavere end i De 3 største grupper havde også en del urealiserede kurstab, som ikke er medtaget i finansieringsomkostningerne. Driftsresultatet blev også negativt for bedrifterne i gruppe 2, 3 og 4, dog blev resultaterne noget bedre end i 2008, der var også her sket et fald i finansieringsomkostningerne. Analyse af nøgletal Afkastningsgraden viser forrentningen af den investerede landbrugskapital. Den blev i 2009 på 0,8 %, hvilket er en stigning i forhold til 2008, hvor afkastningsgraden (korrigeret for ejeraflønning) var nede på 0,4 %. Egenkapitalen hos smågriseproducenterne blev forrentet med mellem minus 5,6 % og minus 9,8 %, med en gennemsnitlig forrentning på minus 8,1 %, en forbedring i forhold til 2008 hvor den var på minus 11,1 %. Overskudsgraden er forbedret fra 1,6 % i 2008 til 4,8 % i 2009 og er stigende med stigende besætningsstørrelse. Kapacitetsgraden er lige omkring 1 i gennemsnit, dvs. at dækningsbidraget lige kan dække kapacitetsomkostningerne. Dette dækker dog over at det kun er gruppe 1, der har en dækningsgrad over 1, mens de andre tre grupper ligger under 1. Soliditeten bliver mindre desto større besætning, dvs. de større besætninger har en større gældsandel end de mindre. Omvendt har de større Antal bedrifter <-5% -5 til -2,5% -2,5 til 0% 0 til 2,5% 2,5 til 5% > 5% Afkastningsgrad Figur 2. Fordeling af afkastningsgrad. besætninger en bedre lønningsevne pr. normtime end de mindre. Afkastningsgrad Afkastningsgraden viser, hvor stort resultatet er i forhold til landbrugsaktiverne. Fordelingen i 2009 fremgår af figur 2. 63,3 % af bedrifterne havde en positiv afkastningsgrad, dog er det kun ca. 16,6 %, der har en afkastningsgrad som oversteg 2,5 %. Man kan sammenligne afkastningsgraden med den gennemsnitlige lånerente for bedriften, hvor afkastningsgraden helst skal være størst. Er afkastningsgraden eksempelvis 2 %, mens lånerenten er 2,5 %, vil egenkapitalforrentningen blive lavere end afkastningsgraden, dvs. lavere end 2 %. Ud fra den betragtning var 2009 et dårligt år, hvilket da også ses af driftsresultaterne, hvor den gennemsnitlige bedrift ikke har haft nok afkast på aktiverne til at kunne dække finansieringsomkostningerne. Antal bedrifter <-20% -20 til -10% -10 til 0% 0 til 10% Figur 3. Fordeling af bedrifterne efter soliditet. 10 til 20% 20 til 30% Soliditet 30 til 40% 40 til 50% 50 til 60% 60 til 70% > 70% 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 12 Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 13

8 Tabel 4. Investeringer på smågrisebedrifter, 2009 Gruppe Alle Investering i: Beløb i kr. Driftsbygninger Maskiner Inventar husdyrbrug Besætning og beholdning Fast ejendom og jord mv Landbrugsinvesteringer i alt Driftsmæssige afskrivninger Nettoinvestering Soliditet Soliditet er et udtryk for, hvor meget egenkapitalen udgør af de samlede aktiver ved årets udgang. Figur 3 viser fordelingen for bedrifterne ved udgangen af I gennemsnit har bedrifterne en soliditet på 20,8 % ved årsskiftet, dvs. 79,2 % af den gennemsnitlige bedrift var lånefinansieret. Der er dog væsentlige forskelle mellem bedrifterne indbyrdes, således havde 27 besætninger, svarende til 5,5 % af bedrifterne, en negativ soliditet. Generelt kan man sige, at soliditeten er lav, hvilket givetvis skyldes de seneste års negative driftsresultater samt de faldende jordpriser. Investeringer Smågriseproducenterne investerede i gennemsnit 0,8 mio. kr. i 2009, hvilket er et kraftigt fald på 2,4 mio. kr. fra investeringsniveauet i 2008 på 3,2 mio. kr. Der er især investeret mindre i fast ejendom og jord, mens der også er sket et fald i investeringerne i driftsbygninger, maskiner og inventar samt besætning og beholdning, hvoraf sidstnævnte ligefrem var negativ. Alle besætningsgrupper investerede mindre i 2009 end i 2008, og for alle grupper var der fald i samtlige aktivklasser. De driftsmæssige afskrivninger er stort set uændrede fra 2008, hvor de var på kr. Samlet resulterer det i en nettoinvesteringslyst, der nærmer sig nul, da nettoinvesteringen kun udgør kr. i gennemsnit, mod knap 2,5 mio. kr. forrige år. Målt pr. årsso er nettoinvesteringen kun på 172 kr. pr. so, hvor den var på kr. pr. so i Investeringerne er stigende med stigende besætningsstørrelse, hvor investeringerne for de tre største bedriftsgrupper for 2009 har ligget mellem 50 og 711 kr. pr. so. Tabel 5. Effektivitet og økonomi i soholdet * 2011 * Antal bedrifter Antal årssøer Producerede grise pr. årsso 23,7 24,9 26,1 26,3 26,8 27,3 27,8 Vægt pr. afgået gris, kg 32,4 31,9 32,7 32,2 31,4 Pris pr. produceret gris, kr Dækningsbidrag pr. årsso, kr Dækningsbidrag pr. gris, kr *) Skøn Udvikling i dækningsbidrag pr. årsso Analysen på dækningsbidraget pr. årsso er lavet på baggrund af de produktionsgrensregnskaber for soholdsbedrifter, der er indberettet til Økonomidatabasen. Tabel 5 viser udviklingen i effektiviteten og økonomien i smågriseproduktionen. Dækningsbidraget pr. årsso blev kr., en stigning på 570 kr. i forhold til året før. Dette skyldes, at smågriseprisen steg med 21 kr. pr. gris, og der samtidig blev produceret 0,5 flere grise pr. årsso. Den gennemsnitlige bedriftsstørrelse, som er med i analysen, steg med ca. 80 årssøer til 523. Udviklingen i dækningsbidraget pr. produceret gns. fremgår af figur 4. For 3. år i træk har denne været stigende til 127 kr. i 2009, dog ikke nær det, som var forventningen for et år siden. For indeværende år Tabel 6. Soholdsbedrifter opdelt efter dækningsbidrag pr. årsso, 2009 Gruppe Alle Antal bedrifter Antal årssøer Grise pr. årsso 26,8 28,1 26,2 26,3 24,0 Fravænnede pr. kuld 12,5 12,6 12,5 12,5 12,3 Faringsprocent Kuld pr. årsso inkl. gylte 2,27 2,29 2,27 2,26 2,26 Vægt pr. solgt gris 31,4 31,2 31,6 31,5 31,6 Pris pr. gris, kr Kr. pr. årsso Bruttoudbytte Foderomkostninger Dyrlæge og medicin Andre omkostninger Stykomkostninger i alt Dækningsbidrag Kr. pr. produceret gris Bruttoudbytte Foderomkostninger Dyrlæge og medicin Andre omkostninger Stykomkostninger i alt Dækningsbidrag Kr. pr. gris Figur 4. Udviklingen i dækningsbidraget pr. smågris. forventes den fortsat at stige svagt, men den seneste tids stigning på foder har taget toppen af denne stigning. 14 Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 15

9 Spredning i dækningsbidrag pr. årsso I tabel 6 er soholdsbedrifterne opdelt i 4 grupper efter dækningsbidrag pr. årsso. Der er stor forskel i dækningsbidraget mellem den bedste gruppe, der har kr. i dækningsbidrag og gruppe 4, der har kr. i dækningsbidrag. I forhold til 2008 er spændet mellem grupperne dog indsnævret. Den store forskel i dækningsbidrag skyldes hovedsageligt et større bruttoudbytte hos producenterne med de højeste dækningsbidrag. Stykomkostningerne derimod er ret ens for grupperne, hvor gruppe 3 i øvrigt har de laveste stykomkostninger. Til forskel fra tidligere år er der ikke nogen størrelsesøkonomi, der umiddelbart gør sig gældende. Således har gruppe 3 og 4 de laveste dækningsbidrag, de højeste og laveste antal årssøer. Antal fravænnede grise pr. kuld er størst i de store besætninger, ligesom de har lidt flere kuld pr. årsso. Antal kuld pr. årsso er uændret i forhold til Figur 5 viser årsager til forskellen i dækningsbidraget mellem gruppen med det højeste dækningsbidrag og gruppen med det laveste dækningsbidrag fordelt ud fra: Antal producerede grise pr. årsso Prisen på smågrise Foderomkostninger pr. årsso Andre forhold Andre forhold 42 pct. Foderomkostning pr. årsso 17 pct. Producerede grise pr. årsso 19 pct. Pris på smågrise 21 pct. Figur 5. Årsager til forskel i dækningsbidrag pr. årsso. Der er godt 4 grise forskel pr. årsso mellem gruppe 1 og 4, og det forklarer 19 % af forskellen i dækningsbidraget, hvilket er mere end de seneste år. I forhold til sidste år er der stor variation på prisen pr. solgt gris mellem grupperne, og det betyder, at prisen forklarer ca. 21 % af variationen i dækningsbidraget mellem de bedste og dårligste 25 %. Foderomkostningen pr. årsso forklarer 17 % af forskellen i dækningsbidraget mellem gruppe 1 og 4, hvilket er mere end i Andre forhold som f.eks. dyrlæge, medicin mv., værdiforskydninger ved status forklarer med 42 % langt det meste af forskellen i dækningsbidraget. Regional opdelt analyse Målt på driftsresultatet for soholdsbedrifter har bedrifterne på Sjælland og øerne klaret sig bedst med et gennemsnitligt driftsresultat på kr. Disse ejendomme har også haft det mindste produktionsomfang med 193 DE og 124 ha, mens de største bedrifter var i Vestjylland med 266 DE og 144 ha samt i Østjylland med 259 DE og 179 ha. Soholdsbedrifterne i Østjylland opnåede det klart bedste resultat af den primære drift, men havde også de største finansieringsomkostninger. For at kunne sammenligne de økonomiske resultater på lige vilkår skaleres der efter bruttoudbytte. Tabel 8 viser resultaterne i tabel 7, indekseret i forhold til bruttoudbyttet ved et fælles produktionsomfangsniveau og herefter i forhold til landsgennemsnittet for de enkelte poster. Det fremgår bl.a., at de Østlige øer har 8 % lavere stykomkostninger end landsgennemsnittet for hver krone i bruttoudbytte. Bedrifter på de Østlige øer har også de relativt set højeste kontante kapacitetsomkostninger i forhold til bruttoudbyttet. Bedrifter på Fyn og i Sønderjylland har de laveste kontante kapacitetsomkostninger, tæt fulgt af deres vestjyske kolleger. Afskrivningerne er forholdsvis lavest i Østjylland, mens de er højest i Nordjylland. Resultat af primær drift er størst i Østjylland. Finansieringsomkostningerne er relativt set også størst i Østjylland. Driftsresultatet er relativt set bedst i Østjylland (da det er negativt, skal tallet være mindst muligt), mens Vestjylland kommer ind på en andenplads. Tabel 7. Indtjening på bedrifter med sohold, fordelt på regioner, 2009 Fyn og Region Alle Østlige øer Sdr.jylland Østjylland Vestjylland Nordjylland Antal regnskaber Antal årssøer Antal producerede grise Landbrugsareal, ha i alt Dyreenheder Grise pr. årsso 26,3 25,7 25,9 26,6 26,7 26,2 Vægt solgte smågrise, kg Kr. pr. solgt smågris Beløb i kr. Bruttoudbytte Stykomkostninger Dækningsbidrag Kontante kapacitetsomkostninger Driftsmæssige afskrivninger Resultat af primær drift Afkoblet EU-tilskud Finansieringsomkostninger Driftsresultat Aktiver i alt Tabel 8. Regional opdeling af driftsresultatet indekseret i forhold til bruttoudbyttet, 2009 Fyn og Region Gns. Østlige øer Sdr.jylland Østjylland Vestjylland Nordjylland Bruttoudbytte Stykomkostninger Dækningsbidrag Kontante kapacitetsomkostninger Driftsmæssige afskrivninger Resultat af primær drift Afkoblet EU-tilskud Finansieringsomkostninger Driftsresultat Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 17

10 Indtjening på smågrisebedrifter med 7 kg produktion 130 bedrifter med produktion af 7 kg grise indgår i analysen. De havde i gennemsnit 694 søer, altså 172 søer mere end producenter af 30 kg, men antal af DE pr. bedrift er noget lavere og ligeledes antallet af ha. Den største fjerdedel af bedrifterne havde søer eller 352 DE, mens de mindste havde 290 søer. Spredningen er således som hos bedrifter med 30 kg produktion. Det gennemsnitlige driftsresultat var på minus kr. eller ca kr. dårligere end producenterne af 30 kg grise. Resultatet af den primære drift er nogenlunde ens på de forskellige bedriftsstørrelser og derfor næsten uafhængig af bedrifternes produktionsomfang. De primære finansieringsomkostninger var højere for 7 kg producenterne, og mindre EU-tilskud, som følge af at bedrifterne driver mindre landbrugsjord. Aktiverne på ejendommene var stort set ens på bedrifterne med 30 og 7 kg produktion, jf. tabel 2 og 9. Produktionseffektivitet Resultaterne fra effektivitetskontrollen er fra 666 bedrifter med i alt ca årssøer. Resultaterne for 2009 følger i modsætning til tidligere år kalenderåret. For 2009 kan også ses den bedste og dårligste fjerdedel af smågriseproducenterne målt på antal fravænnede grise pr. årsso. Grunden til den store stigning i antal bedrifter, der er data fra er, at der for 2009 er indhentet data fra brugere af både AgroSoft og DLBR SvineIT. Resultaterne fra e-kontrollen viser en stigning i den gennemsnitlige besætningsstørrelse fra 500 til 579 årssøer. Det seneste år er der sket en stigning i antal fravænnede grise pr. årsso, jf. tabel 10 og figur 6. Stigningen kan alene henføres til en stigning i antal fravænnede pr. kuld. Set over de seneste 6 år er antal fravænnede grise pr. årsso steget med 3,4 grise eller mere end 0,5 gris pr. år. Resultatet sidste år blev således 27,5 fravænnede grise pr. årsso sammenlignet med 24,1 i Tabel 9. Indtjening på smågrisebedrifter med produktion af 7 kg grise opdelt efter besætningsstørrelse, 2009 Gruppe Alle Antal regnskaber Antal årssøer Landbrugsareal, ha i alt Dyreenheder Kr. pr. solgt smågris Beløb i kr. Bruttoudbytte Stykomkostninger Dækningsbidrag Kontante kapacitetsomkostninger Driftsmæssige afskrivninger Resultat af primær drift Afkoblet EU-tilskud Finansieringsomkostninger Driftsresultat Aktiver i alt Tabel 10. Resultater fra effektivitetskontrollen i soholdet. Periode Alle 2005 Alle 2006 Alle 2007 Alle 2008 Alle 2009 * Bedste 25 pct Dårligste 25 pct Antal bedrifter Antal årssøer Kuld pr. årsso 2,24 2,24 2,23 2,25 2,25 2,31 2,18 Levendefødte pr. kuld 13,0 13,3 13,6 14,0 14,2 14,8 13,6 Dødfødte pr. kuld 1,6 1,7 1,7 1,8 1,9 1,8 1,9 Fravænnede pr. kuld 11,2 11,4 11,7 12,1 12,2 13,0 11,4 Fravænnede grise pr. årsso 25,0 25,6 26,0 27,3 27,5 30,0 24,9 Alder ved fravænning, dage 31,0 31,0 32,0 32,0 31,0 29,6 32,1 Vægt ved fravænning, kg 7,3 7,3 7,3 7,3 7,4 7,1 7,7 Døde efter fravænning, % 4,2 3,6 3,1 2,7 2,6 2,1 2,9 Spildfoderdage pr. kuld 15,6 15,5 15,7 14,8 14,9 11,7 19,3 Vægt pr. afgået gris, kg 31,1 31,4 31,7 32,8 31,4 32,1 31,0 Daglig tilvækst efter fravænning, g ** * 2009 følger kalenderåret. Øvriger år er fra oktober - oktober. ** Reference daglig tilvækst, dvs. sammenlignelig over tid. Procent døde efter fravænning har gennem en årrække været faldende og faldt også i 2009 til 2,6 % mod 2,7 % i Sammenlignes den bedste fjerdedel med den dårligste ses det, at den bedste fjerdedel gennemsnitligt har 38 % flere årssøer. Den store forskel i kuld pr. årsso skyldes, at den dårligste fjerdedel har væsentligt flere spildfoderdage end den bedste fjerdedel. Den dårligste fjerdedel har også en længere diegivningstid, hvilket er med Fravænnede grise pr. årsso 27, , , , ,1 24,6 25,0 25, * Figur 6. Udviklingen i fravænnede grise pr. årsso. 26,0 til at påvirke kuld pr. årsso i nedadgående retning. De dårligste besætninger havde en højere fravænningsalder, men grisenes vægt var også højere. De bedste besætninger mere end indhenter dog dette vægtefterslæb efter fravænning, hvor de har en væsentlig større daglig tilvækst og ender ud med en højere vægt pr. afgået gris. De bedste 25 % af producenterne har også en lavere dødelighed efter fravænning. 27,3 27,5 18 Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 19

11 Slagtesvineproducenterne kr blev igen et dårligt år for slagtesvineproducenterne, hvor driftsresultatet blev på minus kr Vejning Resultaterne for 2009 er ikke vejede. Ved vejning vægtes de enkelte ejendomme i databasen med antal ejendomme af samme type, som findes i virkeligheden. Når vi ganger produktion, resultat mv. med disse vægte, får vi et landsresultat i stedet for et resultat for de ejendomme, der er i databasen Figur 1. Udvikling i driftsresultatet for slagtesvineproducenter. > > Brian Oster Hansen og Anders B. Hummelmose, Videncenter for Svineproduktion Totaløkonomi for bedrifter med produktion af slagtesvin Totaløkonomien for bedrifter med slagtesvin er beskrevet ud fra de årsrapporter, der er indberettet til Økonomidatabasen. Tallene for 2009 er kun vejede i tabellen med 5 års oversigten, mens øvrige tabeller er uvejede. Der er kun medtaget resultater fra konventionelle bedrifter, der er heltidsbrug og enkeltmandsejet. Slagtesvinebedrifterne består både af bedrifter med produktion fra kg og af bedrifter, der har produktion fra kg. Af tabel 1 fremgår det, at produktionsomfanget er steget markant fra 2008 til 2009, hvilket også var tilfældet fra 2007 til 2008, hvorimod produktionsomfanget i årene forinden har været næsten uændret. At det gennemsnitlige antal slagtesvin pr. bedrift stiger, skyldes at der bliver færre, men større bedrifter blev igen et dårligt år for slagtesvineproducenterne, hvor driftsresultatet blev på minus kr., hvilket dog er en anelse bedre end i 2008, hvor resultatet var på minus kr., jf. figur 1. I forhold til 2008 er stykomkostningerne steget med kr., hvoraf de kr. var stigende foderomkostninger, bl.a. som følge af den stigende produktion. Foderomkostningerne udgør godt 82 % af de samlede stykomkostninger på bedriften, og her skal der tages højde for, at ikke al den interne omsætning af korn er med heri. Dækningsbidraget er forøget med kr., da bruttoudbyttet fra marken er steget, mens udbyttet fra grisene var faldende, bl.a. som følge af den lavere notering. Kapacitetsomkostningerne steg med kr., hvilket bragte resultatet af den primære drift ned på kr. Dette bliver mere end opvejet af en forbedring i finansieringsomkostningerne. Finansieringsomkostningerne faldt med kr., og det er hovedårsagen til, at driftsresultatet blev bedre end i En del af faldet i finansieringsomkostningerne kan forklares ved ændret regnskabspraksis, da man i 2009-regnskaberne kun medregner de realiserede kursgevinster som en del af årets finansieringsomkostninger. Tidligere medtog man både realiseret og urealiseret kursregulering. De urealiserede kursgevinster udgjorde i 2009 minus kr., så finansieringsomkostningerne ville udgøre kr., hvis de var medtaget. Det resterende fald i finansieringsomkostningerne skyldes det faldende renteniveau. Tabel 1. Fem års udvikling i indtjeningen for bedrifter med produktion af slagtesvin Antal regnskaber Antal bedrifter Antal producerede slagtesvin Landbrugsareal, ha i alt Beløb i kr. Bruttoudbytte Stykomkostninger Dækningsbidrag Kontante kapacitetsomkostninger Driftsmæssige afskrivninger Resultat af primær drift Afkoblet EU-tilskud Finansieringsomkostninger Driftsresultat Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 21

12 Indtjening på slagtesvinebedrifter fordelt efter besætningsstørrelse I tabel 2 er slagtesvinebedrifterne opdelt i 4 grupper fordelt efter besætningsstørrelse, dvs. antal producerede slagtesvin. Den største fjerdedel producerede mere end fire gange så mange slagtesvin som den mindste fjerdedel. I gennemsnit var der 1,5 DE pr. ha, hvor gruppe 1 havde den største animalske produktion pr. ha med 1,7 DE pr. ha, mens gruppe 4 havde 1,3 DE pr. ha. Godt 70 af landbrugsarealet ejede de selv, dog med tendens til at de mindre ejendomme har forpagtet mindst jord. Den gennemsnitlige slagtevægt er på niveau med den i 2008 med meget små udsving mellem grupperne. Ligeledes er indkøbsprisen for smågrisene samt prisen pr. slagtesvin forholdsvis ens mellem grupperne. De største bedrifter har også langt det største underskud på 1,3 mio. kr. i gennemsnit. Ser man i stedet på det gennemsnitlige resultat pr. slagtesvin, er variationen mellem grupperne ikke så stor. Med et gennemsnitligt driftsresultat på -89 kr. pr. produceret slagtesvin, dækker det over en variation fra minus 58 kr. for gruppe 4 til minus 96 kr. for de største bedrifter. Eksempelvis er finansieringsomkostninger pr. produceret slagtesvin på 144 kr. for de største, 141 kr. for de næststørste, 134 kr. for de næstmindste og 132 kr. for de mindste. Analyse af nøgletal Den gennemsnitlige afkastningsgrad for slagtesvineproducenterne blev i 2009 på 0,2 %, hvilket er et fald fra 2008, hvor den var på 0,7 %. Afkastningsgraden er stigende med stigende besætningsstørrelse. Egenkapitalens forrentning er negativ med minus 5,1 % i gennemsnit mod minus 4 % i Egenkapitalens forrentning er faldende med stigende besætningsstørrelse. Minus 7,6 % for de største bedrifter i gennemsnit, mens den kun er på minus 2,1 % for de mindste besætningsstørrelser. Tabel 2. Indtjening på slagtesvinebedrifter, opdelt efter besætningsstørrelse, 2009 Gruppe Alle Antal regnskaber Antal producerede slagtesvin Landbrugsareal, ha i alt Dyreenheder Vægt købte smågrise, kg Kr. pr. købt smågris Gennemsnitlig slagtevægt Kr. pr. solgt slagtesvin Beløb i kr. Bruttoudbytte Stykomkostninger Dækningsbidrag Kontante kapacitetsomkostninger Driftsmæssige afskrivninger Resultat af primær drift Afkoblet EU-tilskud Finansieringsomkostninger Driftsresultat Aktiver i alt Tabel 3. Nøgletal, opdelt efter besætningsstørrelse, 2009 Gruppe Alle Afkastningsgrad, procent 0,2 0,7 0,1-0,1-0,4 Egenkapitalens forrentning, procent -5,1-7,6-4,6-4,2-2,1 Overskudsgrad, procent 1,8 4,6 1,0-0,9-3,8 Dækningsgrad, procent 33,2 34,3 32,6 32,0 31,8 Kapacitetsgrad 0,84 0,93 0,81 0,76 0,70 Soliditet, procent 31,1 25,8 32,1 34,8 40,3 Lønningsevne, kr. pr. normtime Overskudsgraden er stigende med besætningsstørrelse med et gennemsnit på 1,8 %, hvilket også er et fald i forhold til 2008, hvor den var 4,2 %. Forskellen mellem gruppe 1 og gruppe 4 skyldes, at gruppe 4 har forholdsvis større kapacitetsomkostninger end gruppe 1. Dækningsgraden er stort set ens for alle fire grupper. Også dækningsgraden er faldet i forhold til året før, hvor den var 35,1 %. Alle grupperne har en væsentlig negativ lønningsevne pr. normtime. Den gennemsnitlige lønningsevne er på minus 261 kr., dvs. 56 kr. lavere end i Der er væsentlige forskelle mellem de fire grupper, hvor gruppe 4 har en normtime til minus 230 kr., har gruppe 2 den til minus 274 kr. Afkastningsgrad Fordelingen af slagtesvineproducenterne udfra afkastningsgraden fremgår af figur 2. Halvdelen af bedrifterne havde en positiv afkastningsgrad i 2009, dog havde kun 8,7 % en afkastningsgrad, Antal bedrifter <-5% -5 til -2,5% -2,5 til 0% 0 til 2,5% 2,5 til 5% > 5% Afkastningsgrad Figur 2. Fordeling af afkastningsgrad. som oversteg 2,5 %. Sammenlignes afkastningsgraden med den gennemsnitlige lånerente for bedrifterne, var 2009 et dårligt år, hvilket da også ses af driftsresultaterne, hvor det for den gennemsnitlige bedrift ikke har givet afkast nok på aktiverne til at kunne dække finansieringsomkostningerne. Soliditet Soliditeten viser hvor meget egenkapitalen udgør af de samlede aktiver ved årets udgang. Figur 3 viser fordelingen for bedrifterne ved udgangen af I gennemsnit havde bedrifterne en soliditet på 31,1 % ved årsskiftet, dvs. 68,9 % af den gennemsnitlige bedrift var lånefinansieret. Det er bemærkelsesværdigt, at soliditeten hos slagtesvineproducenterne er næsten 50 % større end hos bedrifterne med sohold. Der er i øvrigt væsentlige forskelle mellem bedrifterne indbyrdes, således havde 17 besætninger, svarende til 2,7 % af bedrifterne, en negativ soliditet. Antal bedrifter <-20% -20 til -10% -10 til 0% 0 til 10% 10 til 20% 20 til 30% Soliditet 30 til 40% 40 til 50% 50 til 60% Figur 3. Fordeling af bedrifterne efter soliditet. 60 til 70% > 70% 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 22 Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 23

13 Faldende investeringer var også kendetegnede for slagtesvineproducenterne i De investerede i gennemsnit 0,8 mio. kr. pr. bedrift. Udvikling i dækningsbidrag pr. slagtesvin Analysen på dækningsbidraget pr. slagtesvin er lavet på baggrund af de produktionsgrensregnskaber for slagtesvinebedrifter, der er indberettet til Økonomidatabasen. Tabel 5 viser udviklingen i effektiviteten og økonomien i slagtesvineproduktionen. Dækningsbidraget pr. slagtesvin blev 83 kr., et fald på 3 kr. i forhold til året før. Omkostningerne til foder faldt med 33 øre pr. FE SV i forhold til det meget høje niveau i Omvendt trak et fald i afregningsprisen på 42 øre pr. kg og stigende omkostningerne til indkøb af smågrise på 20 kr. pr. gris i den forkerte retning. Den gennemsnitlige bedriftsstørrelse, som er med i analysen, steg med 673 producerede slagtesvin i 2009 til godt stk. I tabel 6 er slagtesvinebedrifterne opdelt i 4 grupper efter faldende dækningsbidrag pr. produceret slagtesvin. Der er stor forskel i dækningsbidraget mellem den bedste gruppe, der har 150 kr. i dækningsbidrag og gruppe 4, der har 19 kr. i dækningsbidrag. I forhold til 2008 er spændet mellem grupperne dog indsnævret. Investeringer Faldende investeringer var også kendetegnede for slagtesvineproducenterne i De investerede i gennemsnit 0,8 mio. kr., hvilket er et kraftigt fald i forhold til året før, hvor der blev investeret knap 1,4 mio. kr. Der er sket fald i såvel driftsbygninger, maskiner/inventar, besætning/ beholdning samt fast ejendom og jord. For alle fire grupper blev der investeret mindre i forhold til året før. Det er værd at bemærke, at for gruppe 4 s vedkommende, i modsætning til i 2008, blev der ikke solgt ud, men derimod investeret. De samlede nettoinvesteringer er faldet med kr. fra 2008, et fald på 65 %. For alle fire grupper, også for gruppe 4 s vedkommende, er der tale om positive nettoinvesteringer. I 2009 er det, ligesom i 2008, primært fast ejendom, der er investeret i, da disse udgør 54 % af investeringerne. Nyinvesteringer i driftsbygninger, inventar og maskiner er på et meget og urealistisk lavt niveau. Tabel 4. Investeringer på slagtesvinebedrifter, 2009 Gruppe Alle Investering i: Beløb i kr. Driftsbygninger Maskiner Inventar husdyrbrug Besætning og beholdning Fast ejendom og jord mv Landbrugsinvesteringer i alt Driftsmæssige afskrivninger Nettoinvestering Tabel 5. Effektivitet og økonomi i slagtesvineproduktionen * 2011 * Antal bedrifter Antal solgte slagtesvin Kg tilvækst pr. slagtesvin 73,7 73,8 76,6 74,2 74,9 FE SV pr. kg tilvækst 2,82 2,96 2,96 2,88 2,86 Kr. Pris pr. kg slagtet vægt inkl. efterbet. 9,38 9,83 9,15 9,83 9,41 Pris pr. FE SV 1,19 1,08 1,30 1,67 1,34 Pris pr. indsatte smågrise Dækningsbidrag pr. slagtesvin *) Skøn Tabel 6. Bedrifter med slagtesvin opdelt efter dækningsbidrag pr. slagtesvin, 2009 Gruppe Alle Antal producerede slagtesvin Pris pr. kg inkl. efterbetaling, kr. 9,41 9,44 9,30 9,43 9,45 FE SV pr. kg tilvækst 2,86 2,84 2,83 2,94 2,75 Pris pr. FE SV, kr. 1,34 1,19 1,30 1,35 1,65 Pris indsatte smågrise, kr Kr. pr. slagtesvin Bruttoudbytte Foderomkostninger Dyrlæge og medicin Andre omkostninger Stykomkostninger i alt Dækningsbidrag Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 25

14 Den store forskel i dækningsbidrag skyldes et større bruttoudbytte, men ikke mindst lavere stykomkostninger hos producenterne med de højeste dækningsbidrag. Forskel i foderomkostninger på 70 kr. pr. slagtesvin sætter sit tydelig spor på bundlinjen. Gruppe 4 gav næsten 39 % mere for foderet og knap 4 % mere pr. smågris end gruppe 1. Derimod er der tilsyneladende ikke nogen størrelsesøkonomi, der gør sig gældende, da de 4 grupper ikke udviser noget mønster mht. størrelse. I indeværende år har der i første halvår været en svag positiv udvikling i bytteforholdet mellem foder og svinekød, og det er indregnet i figur 4. Dog har de seneste måneders prisstigninger på korn påvirket slagtesvineproducenternes økonomi negativt, hvilket ikke er indregnet i viste graf. Regional opdelt analyse Slagtesvinebedrifterne er størst i Nordjylland med over producerede slagtesvin, mens de mindste er på øerne og i Vestjylland. Arealmæssigt er bedrifterne i Østjylland dog størst. Målt på driftsresultat for slagtesvinebedrifter er det bedrifter på Sjælland og øerne, der har klaret sig bedst, med et gennemsnitligt driftsresultat på minus kr. Det skyldes såvel et bedre primært resultat, men også lavere finansieringsomkostninger som følge af en lavere gæld. For at kunne sammenligne de økonomiske resultater på lige vilkår, da der er størrelsesforskelle mellem landsdelene, skaleres der efter bruttoudbytte. Tabel 8 viser resultaterne i tabel 7 indekseret i forhold til bruttoudbyttet ved et fælles produktionsomfangsniveau og herefter i forhold til landsgennemsnittet for de enkelte poster. Det fremgår bl.a., at de Østlige øer har 9 % lavere DB kr. pr. slagtesvin * 2011* Figur 4. Udviklingen i dækningsbidraget pr. slagtesvin. stykomkostninger end landsgennemsnittet for hver krone i bruttoudbytte. Bedrifter på de østlige øer har de relativt set højeste kontante kapacitetsomkostninger i forhold til bruttoudbyttet. Bedrifter på Fyn og i Sønderjylland har de laveste kontante kapacitetsomkostninger, tæt fulgt af deres nordjyske kolleger. Afskrivningerne er lavest i Nordjylland, mens de er højest i Vestjylland. Resultat af primær drift er størst øst for Storebælt. Finansieringsomkostningerne er relativt set også størst på de Østlige øer. Mht. resultat af primær drift er landsresultatet tæt på 0, det er derfor de østlige øer relativt let opnår at have indeks 506, mens Østjylland og Vestjylland opnår negative indekstal, da de har et andet fortegn end landsgennemsnittet. Driftsresultatet er relativt set højest på de Østlige øer, der har de mindste bedrifter, mens Fyn og Sønderjylland indtager andenpladsen. Tabel 7. Indtjening på slagtesvinebedrifter fordelt på regioner, 2009 Fyn og Region Alle Østlige øer Sdr.jylland Østjylland Vestjylland Nordjylland Antal regnskaber Antal producerede slagtesvin Landbrugsareal, ha i alt Dyreenheder Vægt købte smågrise, kg Kr. pr. købt smågris Gennemsnitlig slagtevægt Kr. pr. solgt slagtesvin Beløb i kr. Bruttoudbytte Stykomkostninger Dækningsbidrag Kontante kapacitetsomkostninger Driftsmæssige afskrivninger Resultat af primær drift Afkoblet EU-tilskud Finansieringsomkostninger Driftsresultat Aktiver i alt Tabel 8. Regional opdeling af driftsresultatet indekseret i forhold til bruttoudbyttet, 2009 Fyn og Region Gns. Østlige øer Sdr.jylland Østjylland Vestjylland Nordjylland Bruttoudbytte Stykomkostninger Dækningsbidrag Kontante kapacitetsomkostninger Driftsmæssige afskrivninger Resultat af primær drift Afkoblet EU-tilskud Finansieringsomkostninger Driftsresultat Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 27

15 Produktionseffektivitet Effektivitetskontrollen omfatter 849 bedrifter med ca. 5,4 mio. slagtesvin, hvilket er væsentlig flere end sidste år. Det skyldes, at effektivitetskontrollen for 2009 er på baggrund af data fra både AgroSoft og DLBR SvineIT, således at antallet af bedrifter steg betydeligt. Tabel 9 viser effektiviteten i 2009 sammenlignet med For 2009 er der også vist de bedste og de dårligste 25 % målt på produktionsværdi pr. stiplads pr. år. 1 Flere af de analyserede faktorer har desværre ændret sig i negativ retning fra 2008 til 2009, men det kan også skyldes det faktum, at der er flere bedrifter med i analysen, og tallene kan derfor ikke siges at give et fuldt repræsentativt udtryk for udviklingen. Den daglige tilvækst er mindsket med 7 gram i forhold til 2008, hvilket er et fald på 0,8 %, men set over de seneste 5-6 år har der været en gennemsnitlig årlig stigning på omkring 15 gram. Ligeledes har foderforbruget pr. kg tilvækst også bevæget sig i den forkerte retning og er steget med godt 1 % eller 0,03 FE SV. Den gennemsnitlige slagtevægt faldt med 0,9 kg til 81,4 kg, hvilket dog er tæt på gennemsnittet for de seneste 5 år, hvor vægten i snit har været 81,6 kg. I den seneste effektivitetskontrol er bemærkninger for brysthindear udgået, så det er ikke medtaget her. De bedste 25 % producerede væsentligt flere slagtesvin end de dårligste 25 %, nærmere bestemt flere pr. bedrift i gennemsnit. Det fremgår desuden af tabel 9, at der er store forskelle i effektiviteten mellem de bedste og dårligste bedrifter. Hos de bedste 25 % er den daglige tilvækst 161 gram højere end hos de dårligste, eller 20 % større daglig tilvækst. De bedste 25 % brugte 0,38 FE SV mindre pr. kg tilvækst. Ligeledes er døde og kasserede 2,7 procentpoint lavere hos den bedste fjerdedel. Tabel 9. Resultater fra effektivitetskontrollen, slagtesvin. Periode Alle 2005 Alle 2006 Alle 2007 Alle 2008 Alle 2009 * Bedste 25 pct Dårligste 25 pct Antal bedrifter Producerede svin pr. år Daglig tilvækst, gram** FE SV pr. kg tilvækst** 2,82 2,80 2,79 2,74 2,77 2,60 2,98 Vægt ved indsættelse, kg 32,6 32,9 33,3 33,0 31,9 31,6 32,0 Gennemsnitlig slagtevægt, kg 79,7 80,4 82,8 82,3 81,4 82,2 80,7 Gennemsnitlig kødprocent 60,2 60,3 60,3 60,4 60,2 60,2 60,1 Døde og kasserede, pct. 4,4 4,2 4,3 3,5 4,1 3,0 5,7 * 2009 følger kalenderåret. Øvriger år er fra oktober - oktober. ** Reference daglig tilvækst, dvs. sammenlignelig over tid. Daglig tilvækst * Figur 5. Udviklingen i den daglige tilvækst. 1 Produktionsværdi pr. gris = salgspris købspris foderomkostninger diverse omkostninger. Produktionsværdi pr. stiplads pr. år = PV pr. gris x (365 dage/antal foderdage pr. gris) x staldudnyttelse. 28 Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 29

16 Integrerede bedrifter Antallet af integrerede bedrifter er markant faldende. Den gennemsnitlige bedrift producerer slagtesvin og har 293 årssøer. Driftsresultatet blev i 2009 forbedret fra minus 1,5 mio. kr. til minus 0,8 mio. kr kr Figur 1. Udvikling i driftsresultatet for integrerede svineproducenter. Vejning Resultaterne for 2009 er ikke vejede. Ved vejning vægtes de enkelte ejendomme i databasen med antal ejendomme af samme type, som findes i virkeligheden. Når vi ganger produktion, resultat mv. med disse vægte, får vi et landsresultat i stedet for et resultat for de ejendomme, der er i databasen. > > Brian Oster Hansen og Anders B. Hummelmose, Videncenter for Svineproduktion Totaløkonomi for integrerede bedrifter Totaløkonomien for integrerede bedrifter, dvs. bedrifter der både har sohold og slagtesvineproduktion, er analyseret ud fra de årsrapporter, der er indberettet til Økonomidatabasen. Tallene for 2009 er kun vejede i tabellen med 5 års oversigten, mens øvrige tabeller er uvejede. Der er kun medtaget resultater fra konventionelle bedrifter, der er heltidsbrug og enkeltmandsejet. Tabel 1 viser de seneste fem års resultater. Det bemærkes, at antallet af integrerede bedrifter er markant faldende. Antal årssøer pr. bedrift faldt en anelse fra 2008 til 2009 efter i en årrække at have været stigende. Antallet af producerede slagtesvin er steget med knap 12 % fra 2008 til Den gennemsnitlige bedrift producerer slagtesvin og har 293 årssøer. Bruttoudbyttet er steget en anelse fra 2008 til 2009, det samme er stykomkostningerne, dækningsbidraget ligger kr. højere end i Det primære driftsresultat er steget med kr., da kapacitetsomkostningerne er faldet i 2009, hvorimod afskrivningerne er steget. Omkostningerne til finansiering faldt med kr. fra et usædvanligt højt niveau i En del af dette fald kan forklares ved ændret regnskabspraksis, da man i 2009-regnskaberne kun medregner de realiserede kursgevinster som en del af årets finansieringsomkostninger. Tidligere medtog man både realiserede og urealiserede kursreguleringer. De urealiserede kursreguleringer udgjorde i 2009 minus kr., så finansieringsomkostningerne ville udgøre kr., hvis de var medtaget. Det resterende fald i finansieringsomkostningerne skyldes det faldende renteniveau. De faldende finansieringsomkostninger, samt stigende dækningsbidrag, resulterer i en forbedring af driftsresultatet fra minus 1,5 mio. kr. til minus 0,8 mio. kr. Indtjening på integrerede bedrifter fordelt efter besætningsstørrelse I tabel 2 ses indtjeningen på de integrerede bedrifter opdelt i fire grupper efter antal årssøer. I forhold til 2008 er forskellen i antal årssøer på de største og mindste bedrifter blevet mindre. Gruppe 1 har i gennemsnit 542 årssøer og producerer slagtesvin, mens gruppe 4 har 96 årssøer og producerer slagtesvin. Gruppe 1 har således 5,6 gange så mange årssøer og 5,2 gange så mange producerede slagtesvin som gruppe 4. Gruppe 1 sælger forholdsvis flere grise ved 7 og 30 kg. Effektiviteten udtrykt som antal grise pr. årsso, viser som tidligere år, at de mindre og specielt de mindste bedrifter har lavere produktivitet, hvilket kan skyldes flere ting, bl.a. at de ikke har Tabel 1. Fem års udvikling i indtjeningen for integrerede bedrifter Antal regnskaber Antal bedrifter Antal årssøer Antal producerede slagtesvin Landbrugsareal, ha i alt Beløb i kr. Bruttoudbytte Stykomkostninger Dækningsbidrag Kontante kapacitetsomkostninger Driftsmæssige afskrivninger Resultat af primær drift Afkoblet EU-tilskud Finansieringsomkostninger Driftsresultat Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 31

17 Tabel 2. Indtjening på integrerede bedrifter opdelt efter besætningsstørrelse, 2009 Gruppe Alle Antal regnskaber Antal årssøer Grise pr årsso 24,5 26,1 24,7 24,2 23,2 Antal producerede slagtesvin Kr. pr. solgt slagtesvin Landbrugsareal, ha i alt Dyreenheder Beløb i kr. Bruttoudbytte Stykomkostninger Dækningsbidrag Kontante kapacitetsomkostninger Driftsmæssige afskrivninger Resultat af primær drift Afkoblet EU-tilskud Finansieringsomkostninger Driftsresultat Aktiver i alt investeringer i moderne produktionsanlæg, som de større. Men der er ikke sammenhæng mellem antal søer og det økonomiske resultat. Godt 74 % af bruttoudbyttet fra de mindste bedrifter, gruppe 4, kommer fra svin, mens denne andel er stigende til 84 % for de største. Dette skyldes bl.a., at udbyttet fra mark udgør en forholdsvis større andel på de mindste bedrifter. Husdyrintensiteten er mindre på de mindste bedrifter, da ejendommene i gruppe 4 har godt 1,2 DE pr. ha, mens de største bedrifter har knap 2,0 DE pr. ha. For begge grupper er der tale om en stigning i antal DE pr. ha i forhold til Dækningsbidraget for de to mindste grupper er steget fra 2008 til 2009, mens det er faldet for de to største grupper, hvilket skyldes, at bruttoudbyttet er faldet mere end stykomkostningerne i Resultatet af primær drift er forbedret for alle 4 grupper i forhold til året før. Driftsresultatet er dog stadigt negativt for alle grupperne i 2009, ligesom det også var det i Den største forskel består af de faldende finansieringsomkostninger, som for de største bedrifters vedkommende er faldet med 1,6 mio. kr., mens faldet for gruppe, 2, 3 og 4 har været på henholdsvis kr., kr. og kr. Samlet bliver det negative driftsresultat for gruppe 1 næsten halveret i forhold til 2008, og resultaterne for de øvrige tre grupper har også vist fremgang i forhold til året før. Analyse af nøgletal Den gennemsnitlige afkastningsgrad på de integrerede bedrifter blev 0,6 % i 2009, hvilket er en stigning på 0,1 % i forhold til året før. I forhold til 2008 er der tale om en stigning for grupperne 1, 2 og 4, mens gruppe 3 er uændret. Egenkapitalforrentningen er negativ for alle fire grupper, dog mindre negativ end i 2008, hvor den var minus 8,3 % i gennemsnit. Egenkapitalens forrentning er faldende med stigende bedriftsstørrelse. For de største bedrifter er den negative forrentning på hele 9,1 %, mens den for de mindste bedrifter i snit er på minus 1,6 %. Tabel 3. Nøgletal, opdelt efter besætningsstørrelse, 2009 Gruppe Alle Afkastningsgrad, procent 0,6 0,8 1,0 0,2-0,4 Egenkapitalens forrentning, procent -5,6-9,1-4,9-4,1-1,6 Overskudsgrad, procent 3,9 4,7 6,3 1,8-3,5 Dækningsgrad, procent 38,3 39,2 38,8 37,0 34,4 Kapacitetsgrad 0,95 0,99 1,00 0,86 0,74 Soliditet, procent 28,7 22,0 28,0 33,9 49,0 Lønningsevne, kr. pr. normtime Overskudsgraden er gennemsnitligt 3,9 % i 2009, en stigning på 2,5 procentpoint fra 1,4 % i Overskudsgraden er højst for gruppe 2, mens den er negativ for gruppe 4. Dækningsgraden er steget en anelse, da den var 38,1 % året før. Udviklingen er hovedsageligt kommet de mindre bedrifter i gruppe 3 og 4 til gode, her er dækningsgraden steget med henholdsvis 2,1 og 1,6 procentpoint, for gruppe 2 er den steget med 0,3 procentpoint, mens den for gruppe 1 er faldet med 0,4 procentpoint. Bedrifternes soliditet er støt faldende med stigende produktionsomfang. De mindste bedrifter havde en soliditet ultimo 2009 på 49 %, mens de største i gennemsnit havde en på 22 %. I forhold til 2008 er den faldende for alle grupper, hvilket bl.a. skyldes faldende jordpriser. Antal bedrifter < -5% -5 til -2,5% -2,5 til 0% 0 til 2,5% 2,5 til 5% > 5% Afkastningsgrad Figur 2. Fordeling af afkastningsgrad. Lønningsevnen pr. normtime er både gennemsnitligt og for alle grupper af bedrifter negativ i Bedrifterne i gruppe 3 havde den dårligste aflønning og skulle medbringe 150 kr. pr. normtime på bedriften. I gennemsnit for alle bedrifter faldt lønningsevnen fra minus 112 kr. i 2008 til minus 120 kr. i Gruppe 2 havde med minus 103 kr. den mindst dårlige lønningsevne. Afkastningsgrad Afkastningsgraden for de integrerede producenter 2009 kan ses i figur 2. 60,5 % af bedrifterne havde en positiv afkastningsgrad, mens 13,4 % havde en afkastningsgrad, som også oversteg 2,5 %. Sammenlignes afkastningsgraden med den gennemsnitlige lånerente for bedrifterne, var 2009 et dårligt år, hvilket da også ses af driftsresultaterne, hvor kun 22,5 % af bedrifterne havde et positivt driftsresultat. Dvs. for langt de fleste har der ikke været afkast på aktiverne til at kunne dække finansieringsomkostningerne. Antal bedrifter < -10% -10 til 0% 0 til 10% 10 til 20% 20 til 30 til 30% 40% Soliditet 40 til 50% 50 til 60% Figur 3. Fordeling af bedrifterne efter soliditet. 60 til 70% > 70% 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 32 Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 33

18 Tabel 4. Investeringer på integrerede bedrifter, 2009 Gruppe Alle Investering i: Beløb i kr. Driftsbygninger Maskiner Inventar husdyrbrug Besætning og beholdning Fast ejendom og jord mv Landbrugsinvesteringer i alt Driftsmæssige afskrivninger Nettoinvestering Soliditet Soliditetsgraden, dvs. egenkapital i forhold til de samlede aktiver ved årets udgang, er vist i figur 3. I gennemsnit havde bedrifterne en soliditet på 28,7 % ved årsskiftet, dvs. 71,3 % af den gennemsnitlige bedrift var lånefinansieret. Der er væsentlige forskelle mellem bedrifterne indbyrdes, og 1,8 % af bedrifterne havde en negativ soliditet. Generelt kan man sige, at soliditeten er lav, bl.a. pga. de seneste års negative driftsresultater. Investeringer De integrerede bedrifter investerede i gennemsnit knap 1,0 mio. kr. i 2009, svarende til et fald på 2,1 mio. kr. i forhold til Faldet er hovedsageligt sket i investeringer vedrørende fast ejendom og jord, mens der også er sket et fald i samtlige af de andre aktivgrupper. Det er bemærkelsesværdigt, at investeringerne i fast ejendom og jord er faldet med næsten 66 % fra 2008 til Bedrifterne i gruppe 1 og 2 har haft de største fald i investeringerne, hvilket igen primært kan henføres til et fald vedr. investering i fast ejendom og jord. Nettoinvesteringerne er også faldet, fra i 2008 at have været på 2,4 mio. kr. blev den kun på kr. i Bedrifterne i gruppe 1 og 3 havde de største nettoinvesteringer pr. årsso. Regionalt opdelt analyse De integrerede bedrifter er størst i Nordjylland med 301 årssøer og producerede slagtesvin, mens de mindste er på øerne og i Vestjylland. Arealmæssigt er bedrifterne i Østjylland dog størst. Målt på driftsresultatet har bedrifterne på Sjælland og øerne klaret sig bedst med et gennemsnitligt driftsresultat på minus kr. Det skyldes såvel et bedre primært resultat, men ikke mindst lavere finansieringsomkostninger som følge af en lavere gæld. Tabel 6 viser resultaterne i tabel 5 indekseret i forhold til bruttoudbytte ved et fælles produktionsomfangsniveau og herefter i forhold til landsgennemsnittet for de enkelte poster. Det fremgår bl.a., at de Østlige øer har 8 % lavere stykomkostninger end landsgennemsnittet for hver krone i bruttoudbytte. De lavere stykomkostninger skyldes bl.a. højere selvforsyning af korn. Bedrifter øst for Storebælt har også de relativt højeste kontante kapacitetsomkostninger i forhold til bruttoudbyttet. De vestjyske bedrifter har de laveste kontante kapacitetsomkostninger tæt fulgt af deres nordjyske kolleger. Afskrivningerne er lavest i Østjylland, mens de er højest på Fyn og i Sønderjylland. Resultat af primær drift er størst øst for Storebælt. Finansieringsomkostningerne er relativt set størst i Vestjylland. Driftsresultatet er relativt set højest på de Østlige øer, der har de mindste bedrifter, altså samme billede som ud fra tabel 2. Tabel 5. Indtjening på integrerede bedrifter fordelt på regioner, 2009 Fyn og Region Alle Østlige øer Sdr.jylland Østjylland Vestjylland Nordjylland Antal regnskaber Antal årssøer Grise pr årsso 24,5 24,2 24,4 24,5 25,3 24,1 Antal producerede slagtesvin Kr. pr. solgt slagtesvin Landbrugsareal, ha i alt Dyreenheder Beløb i kr. Bruttoudbytte Stykomkostninger Dækningsbidrag Kontante kapacitetsomkostninger Driftsmæssige afskrivninger Resultat af primær drift Afkoblet EU-tilskud Finansieringsomkostninger Driftsresultat Aktiver i alt Tabel 6. Regional opdeling af driftsresultatet indekseret i forhold til bruttoudbyttet, 2009 Fyn og Region Gns. Østlige øer Sdr.jylland Østjylland Vestjylland Nordjylland Bruttoudbytte Stykomkostninger Dækningsbidrag Kontante kapacitetsomkostninger Driftsmæssige afskrivninger Resultat af primær drift Afkoblet EU-tilskud Finansieringsomkostninger Driftsresultat Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 35

19 Resultat af Business Check 2009 Tema > > Anders B. Hummelmose, Senior driftsøkonom Videncenter for Svineproduktion Business Check Svin er en individuel benchmarking for større svinebedrifter, som viser om de tjener penge på svineproduktionen. Det er kun hoveddriftsgrenen, der sættes fokus på. Ved Business Check indgår alle indtægter og alle udgifter. Det vil sige resultatet efter at alle inputfaktorer er blevet aflønnet inkl. egen arbejdsindsats og forrentning af den investerede kapital. Med Business Check resultatet kan man se, hvad man har tilbage i overskud til dækning af risiko ved produktionen, samt til dækning af omkostninger til bortskaffelse af gylle. Tallene i Business Check Svin stammer fra landmandens årsrapport, samt oplysninger om fordeling af omkostninger mellem svin og andre aktiviteter på bedriften. Dermed har det været muligt at adskille indtjeningen fra svineproduktionen fra den øvrige produktion helt til bundlinjen. De bedste 5 producenter af 30 kg grise opnåede et resultat på 906 kr. pr. årsso i I Business Check Svin 2009 indgår der 115 bedrifter fra 8 landbrugscentre. Det betyder, at de viste tal og udvikling fra 2008 til 2009 ikke kan betragtes som repræsentative for svineproduktionen, men det giver dog et godt og sikkert fingerpeg om udviklingen. Smågriseproduktion af 7 kg grise Bruttoudbyttet pr. årsso var på godt kr. i 2009, hvilket var uændret i forhold til Til gengæld faldt foderomkostningerne væsentlig i 2009, mens øvrige stykomkostninger steg. Samlet betød det, at dækningsbidraget steg med ca. 20 % i gennemsnit, og de bedste havde yderligere 15 % større dækningsbidrag. Kapacitetsomkostninger samlet var næsten uændret, dog med stigende lønudgifter, mens de øvrige kapacitetsomkostninger var faldende. Såvel afskrivninger og ikke mindst renteudgifterne var kraftigt faldende, hvilket betød, at resultatet blev forbedret med ca kr. pr. årsso, men der er dog stadig et negativt resultat i 2009 på minus 754 kr. De bedste 5 havde et negativt resultat på minus 143 kr. pr. årsso. De havde bl.a. lavere foderudgifter og renteudgifter. 7 kg produktionen opnåede i gennemsnit en afkastningsgrad på minus 0,7 % - det vil sige, at der intet var til forrentning af den investerede kapital, mens de fem bedste havde en afkastningsgrad på 3,4 %. I forhold til 2008 er der tale om væsentlige forbedringer. Kravet til dækningsbidraget for at opnå et nul-resultat pr. årsso var kr. for de bedste og kr. i gennemsnittet pr. årsso, hvilket er et fald på knap 20 % i forhold til Kravet til dækningsbidrag er = kapacitetsomkostninger, afskrivninger samt leje og renteomkostninger. Tabel 1. Resultater fra smågriseproducenter med 7 kg produktion Gns. Gns. Bedste 5 Bruttoudbytte Foderomkostninger Dyrlæge Avl Stykomkostninger Dækningsbidrag Energi Vedligeholdelse Løn inkl. ejer Øvrige kapacitetsomkostninger Kapacitetsomkostninger Afskrivninger Leje og renteomkostninger Resultat pr. årsso Afkastningsgrad -2,2% -0,7% 3,4% Krav til dækningsbidrag Business Check Svin er et værktøj, der kan anvendes til at sammenligne bedrifters økonomiske resultater i svineproduktionen. Alle indtægter og udgifter indgår, også ejerens løn. Resultatet skal dække omkostninger til bortskaffelse af gylle samt risiko ved produktionen. Der laves opgørelser for smågriseproducenter med 7 kg og 30 kg produktion, slagtesvine- og integrerede svineproducenter. 36 Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 37

20 Tabel 2. Resultater fra smågriseproducenter med 30 kg produktion Gns. Gns. Bedste 5 Bruttoudbytte Foderomkostninger Dyrlæge Avl Stykomkostninger Dækningsbidrag Energi Vedligeholdelse Løn inkl. ejer Øvrige kapacitetsomkostninger Kapacitetsomkostninger Afskrivninger Leje og renteomkostninger Resultat pr. årsso Afkastningsgrad -0,4% 0,9% 8,9% Krav til dækningsbidrag Tabel 3. Resultater fra slagtesvineproduktion Gns. Gns. Bedste 5 Bruttoudbytte Foderomkostninger Dyrlæge Avl Stykomkostninger Dækningsbidrag Energi Vedligeholdelse Løn inkl. ejer Øvrige kapacitetsomkostninger Kapacitetsomkostninger Afskrivninger Leje og renteomkostninger Resultat pr. slagtesvin Afkastningsgrad -4,5% -3,5% 5,2% Krav til dækningsbidrag Tema Smågriseproduktion af 30 kg grise I gennemsnit havde en smågriseproducent med produktion af 30 kg grise knap kr. i indtægter fra grisene i I forhold til 2008 var der tale om et mindre fald, mens de bedste havde en pæn stigning. Foderomkostninger faldt omkring 15 %. Dækningsbidraget steg samlet med ca. 10 % i gennemsnit til godt kr., mens de bedste opnåede et dækningsbidrag på kr., hvilket primært skyldes større indtægter ved salg af grise. Kapacitetsomkostningerne var uændrede, herunder også lønudgifterne. Til gengæld faldt afskrivninger lidt og renteudgifterne meget. Resultatet pr. årsso blev forbedret med knap kr., samme niveau som ved 7 kg produktion. Resultatet pr. årsso var dog stadig negativt med 700 kr., mens de bedste opnåede 900 kr. i positivt resultat pr. årsso i Den gennemsnitlige afkastningsgrad var 0,9 %. Afkastet var således positivt, men ikke tilstrækkelig til at kunne forrente den investerede kapital. I forhold til 2008 er der en lille forbedring. De bedste havde en afkastningsgrad på 8,9 %, og kunne således forrente den investerede kapital. Kravet til dækningsbidrag var kr. i gennemsnit og kr. for de bedste fem. Slagtesvineproducenter Indtægterne ved salg af grise faldt i 2009 som følge af en lavere gennemsnitlig notering end i Dette fald blev dog godt og vel opvejet af faldende foderpriser, så dækningsbidraget steg med ca. 10 % til 90 kr. pr. gris. De bedste opnåede dog 149 kr. i dækningsbidrag både som følge af lavere foderpris og større udbytte. Kapacitetsomkostninger eller rettere lønomkostninger faldt væsentligt i Afskrivninger faldt med knap 15 % og renteudgifter med 25 %, så resultatet pr. slagtesvin blev forbedret med 35 kr., men i gennemsnit var der dog stadig et negativt resultat på minus 58 kr. De bedste opnåede dog et plus på 11 kr. pr. produceret slagtesvin i Den gennemsnitlige afkastningsgrad var minus 3,5 %, mens de bedste havde en afkastningsgrad på 5,2 %. Der er således tale om meget stor spredning mellem producenterne. I forhold til 2008 er det tal stort set uændret. Krav til dækningsbidrag var for de bedste kr. 138 og i gennemsnit kr Det vil sige, at slagtesvineproducenter skulle have et dækningsbidrag på 148 kr. for at dække alle kapacitetsomkostninger inkl. aflønning af egen arbejdsindsats samt aflønning af den investerede kapital. I gennemsnit mangler slagtesvineproducenten 1,47 kr. i notering for at opnå et nul-resultat i Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 39