HVORDAN FÅR VI MERE OG BEDRE KOLLEKTIV TRAFIK FOR PENGENE?

Transkript

1 Organiseringen af den kollektive trafik i Greater Copenhagen HVORDAN FÅR VI MERE OG BEDRE KOLLEKTIV TRAFIK FOR PENGENE? Af Per Als, Otto Anker Nielsen, Claus Hedegaard Sørensen, Per Homann Jespersen

2 FILOSOFI Bedre organisation Nemmere kollektivrejser Flere og gladere kunder Mere og bedre kollektiv trafik

3 AKTØRERNE Kører og ejer regionaltog, S-tog og intercitytog. Ejet af staten. Planlægger og indkøber bus- og privatbane -trafik. Ejet af 2 regioner og 45 kommuner. Udbyder metrotrafik, planlægger og bygger infrastruktur til nye metroer og letbaner. Ejet af staten og af Københavns og Frederiksberg kommuner. Ejer og bygger de skinner, signaler og informationssystemer, som DSB benytter sig af.

4 POSITIVE SIDER AF DET KOLLEKTIVE TRAFIKSYSTEM Et fælles design for trafikinformation er ved at blive udrullet.

5 NEGATIVE SIDER AF DET KOLLEKTIVE TRAFIKSYSTEM Mangelfuld planlægning ved vedligeholdelse, sporarbejder mv. Ikke enighed om løsninger på tværs af transportformer Ingen måling på dør-til-dør rejser For få incitamenter for at vælge løsninger med størst totalværdi for kunder og samfund Ingen fokus på strategisk kobling mellem individuel og kollektiv transport Benchmark af den generelle tilfredshed med den kollektive trafik i nordiske storbyer, BEST-undersøgelsen. Bergen er først kommet med i undersøgelsen 2014.

6 DOT 1.0 DIN OFFENTLIGE TRANSPORT Trafikselskaber med meget forskellig ejerkredse Direktørsamarbejde med projektorganisering og begrænset sekretariat Konkurrentrelation >< samarbejde om fælles interesser Langvarige beslutningsprocesser > laveste fællesnævner For få incitamenter for helhedstænkning Manglende sammenhæng og koordinering

7 HVORDAN KAN VI FORBEDRE DEN KOLLEKTIVE TRAFIK? Lov om trafikselskaber giver mulighed for et operationelt samarbejde i DOT om takster, indtægtsdeling, koordinering af køreplanlægning, analyse og benchmarking m.v. Etableres med egen direktion, sekretariat og budget. DOT 2.0 Ansættelse af en ekstern bestyrelsesformand. Grobund for et udviklingsorienteret partnerskab mellem trafikselskaberne og for en bredere palet af initiativer. En bestyrelse bestående af repræsentanter fra trafikselskaberne og deres ejerkredse, dvs. staten, regionerne og kommunerne.

8 MEN HVIS VI VIRKELIG SKAL VIDERE Der bliver ikke produceret strategiske trafikplaner, der kan være retningsgivende for de mange aktører i trafiksektoren i Greater Copenhagen hvem skal tage bolden op? Intet naturligt ophæng for en planlægningsfunktion STRATEGISK LEDERSKAB På tværs af trafikselskaber og ejere: kommuner, regioner og staten På tværs af vej og den kollektive trafik

9 HVORDAN KAN VI FORBEDRE DEN KOLLEKTIVE TRAFIK NOGLE IDEER Dilemma: Ejerkredsene i de tre trafikselskaber er meget forskellig, og deres scope er nationalt (DSB), regionalt (Movia) og lokalt (Metroselskabet). Derfor er der meget forskellige interesser knyttet til det operationelle niveau. Økonomisk indflydelse gør en forskel En organisation, der som minimum finansierer driften af den kollektive trafik i Greater Copenhagen. DOT 3.0 Trafikformer møder hinanden på stationer og terminaler de skal derfor også udvikles i et samarbejde mellem trafikselskaber, kommuner og private aktører Window of opportunity: Udbud af jernbanetrafik skal reorganiseres fra 2025 Movia på skinner. Kan man forestille sig et større Greater Copenhagen-engagement à la NT?

10 EKSPERTGRUPPEN Managementkonsulent Per Als A2 A/S Professor Otto Anker Nielsen Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Seniorforsker Claus Hedegaard Sørensen Statens väg- och transportforskningsinstitut (VTI) Lektor Per Homann Jespersen Roskilde Universitet (RUC) Dette executive summary baserer sig på et ekspertgruppens debatoplæg: Hvordan får vi mere og bedre kollektiv trafik for pengene? fra foråret Oplægget er udarbejdet på foranledning af Region Hovedstaden som et led i samarbejdet med Region Sjælland og Kommunekontaktrådene (KKR) i de to regioner.