RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017

Transkript

1 RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER

2 Om undersøgelsen Undersøgelse blandt de kommunale skoleforvaltninger Gennemført marts-april kommuner har besvaret undersøgelsen Temaer for undersøgelsen: 1. Behov for statslig afbureaukratisering 2. Den kommunalpolitiske styring 3. Vurdering af hidtidig styring og planer om de næste skridt 4. Arbejdet med at udvikle folkeskolen

3 HOVEDRESULTATER

4 Behov for statslig afbureaukratisering En række statslige regler udgør barrierer for kommuners og skolers arbejde Over halvdelen af forvaltningerne vurderer, at følgende regler i høj eller i nogen grad udgør barrierer for kommunens og skolernes arbejde: Reglerne om klassedannelse (65 %) Reglerne om, at aldersintegrerede klasser alene kan dannes i udskolingen (65 %) Antallet af bindende mål i Forenklede Fælles Mål (60 %) Reglerne om holddannelse (59 %) Reglen om, at undervisningen i børnehaveklassen skal varetages af pædagoguddannede (57 %) Reglen om, at den fagopdelte undervisning i klasse skal varetages af læreruddannede (56 %) Reglerne om indhold i elevplaner (55 %) Derudover vurderer 53 %, at kravet om, at lærerne skal have undervisningskompetence i de fag, de underviser i (som er aftalt ved økonomiforhandlingerne for 2014) udgør en barriere.

5 Den kommunalpolitiske styring I Kommunal målstyring følger op på den nationale målstyring 74 % af kommunerne har oversat de nationale mål i folkeskolereformen til kommunalpolitiske resultatmål. Mange kommuner har sat kommunalpolitiske mål for reformens indsatser. Fx har 61 % sat mål for digital understøttelse af elevernes læring og 57 % har sat mål for åben skole. Knap halvdelen af kommunerne har sat kommunalpolitiske resultatmål, der går videre end de nationale mål. Fx har 21 % sat mål for resultater i afgangsprøver, mens 20 % har sat mål for elevfravær. 34 % af forvaltningerne har suppleret de kommunalpolitiske mål med øvrige resultat- eller indsatsmål. Det drejer sig fx om resultat/aftalemål for skoler/skoleledere i forhold til sundhed, bevægelse og læringsplatforme.

6 Den kommunalpolitiske styring II Ressourcestyringen er lagt ud til skolerne 81 % af kommunerne har i høj grad lagt ressourcestyringen ud til skolerne. 36 %, at skoleledelserne i høj grad har gode kompetencer i forhold til ressourcestyring. 57 % vurderer, at dette i nogen grad er tilfældet.

7 Vurdering af hidtidig styring og planer om de næste skridt Forvaltningerne tillægger den nuværende kommunale styring stor betydning og effekt Over 90 % vurderer, at de valgte styringstiltag både understøtter en god sammenhæng mellem det politiske niveau, forvaltningen og de decentrale ledelser og giver skoleledelserne rum til at lede og motivere medarbejderne. Tværsektorielle udviklingsprocesser bliver næste skridt i kommunernes styring af det samlede børn- og ungeområde Knap 70 % af forvaltningerne forventer, at næste skridt i styringen af det samlede børn- og ungeområde bliver fælles udviklingsprocesser og tættere facilitering af dialog og samarbejde på tværs af de kommunale tilbud. 89 % har sat kommunalpolitiske mål, der omfatter hele 0-18-årsområdet.

8 Arbejdet med at udvikle folkeskolen I Lidt færre kommuner end i 2016 oplever at være i god udvikling med at udvikle skoledagen 40 % vurderer, at arbejdet med en motiverende og varieret skoledag er i god udvikling, mens 54 % vurderer, at det er i nogenlunde god udvikling. 6 % vurderer at være i mindre god udvikling. Der er sket en lille negativ udvikling siden foråret 2016, hvor 46 % oplevede at være i god udvikling, mens 54 % vurderede at være i nogenlunde god udvikling. Mange kommuner efterspørger understøttelse af arbejdet med skoledagen Der er især behov for: Understøttelse af ledelsesmæssig og pædagogisk brug af data (62 %) Videnunderstøttelse (61 %) og Indsatser, der fremmer planlægning og gennemførelse af en motiverende og varieret dag (60 %).

9 Arbejdet med at udvikle folkeskolen - II Forvaltningerne understøtter arbejdet med digitale læringsplatforme I 52 % af kommunerne er det primære fokus for implementering af læringsplatforme at understøtte en læringsmålstyret læreproces for eleven. 32 % har som primært fokus, at læringsplatformen skal understøtte nye arbejdsog samarbejdsformer for det pædagogiske personale. 80 % af forvaltningerne faciliterer viden- og erfaringsudveksling om opgaven. 61 % har igangsat konkrete udviklingsaktiviteter.

10 FIGURER FRA UNDERSØGELSEN

11 Resultater fra spørgeskemaet På de følgende sider vises fordelingerne på alle spørgsmålene fra spørgeskemaet Fordelingerne viser, hvor mange procent af de forvaltninger, der har besvaret, som har valgt den pågældende svarkategori

12 1.1. I hvilken grad udgør følgende national lovgivning og regler på folkeskoleområdet en barriere for kommunens og skolernes arbejde I høj grad I nogen grad I lille grad Slet ikke Ved ikke Reglerne om holddannelse 21% 38% 27% 12% 2% Reglerne om, at aldersintegrerede klasser alene kan dannes i indskolingen 23% 42% 19% 13% 2% Reglerne om klassedannelse 27% 38% 24% 9% 2% Kravet om, at den fagopdelte undervisning i klasse skal varetages af læreruddannede (pædagoger kan alene varetage afgrænsede undervisningsopgaver) 17% 39% 29% 14% 1% Kravet om, at undervisningen i børnehaveklassen skal varetages af pædagoguddannede (læreruddannede kan alene varetage afgrænsede opgaver) 33% 24% 27% 14% 1% Antallet af bindende mål i de forenklede Fælles Mål 26% 34% 22% 13% 4% Kravet om, at elevplanen skal indeholde individuelle mål og status for elevens læring i alle fag 16% 39% 22% 21% 2% Kravet om, at lærere skal have undervisningskompetence i de fag, de underviser i 11% 42% 32% 13% 1% Reglerne om, at pædagoger ikke kan varetage dele af den fagopdelte undervisning på klassetrin 12% 33% 27% 27% 1% Reglerne om skoledistrikter, der giver elever ret til plads i en bestemt skole på baggrund af deres bopæl 14% 18% 39% 27% 2% Den kommunale kontoplan 6% 16% 30% 27% 22% Kravet om, at eleverne både skal til afgangsprøve og have afsluttende standspunkskarakterer 4% 13% 36% 41% 6%

13 2.1. Har kommunen sat kommunalpolitiske mål, der oversætter folkeskolereformens tre strategiske mål og fire resultatmål til en kommunal kontekst? (Sæt gerne flere krydser) Ja, der er progressionsmål på kommunalt niveau i forhold til et eller flere af målene om øget andel af dygtige elever, lavere andel af elever med dårlige resultater og øgning af elevernes trivsel 39% Ja, der er mål på kommunalt niveau om, hvornår x % af eleverne skal være gode til at læse og regne, målt i de nationale test 36% Ja, der er progressionsmål på skoleniveau i forhold til et eller flere af målene om øget andel af dygtige elever, lavere andel af elever med dårlige resultater og øgning af elevernes trivsel 33% Ja, der er mål på skoleniveau om, hvornår x % af eleverne skal være gode til at læse og regne, målt i de nationale test 20% Ja, folkeskolereformens mål er oversat til en kommunal kontekst på andre måder 43% Nej 24% Ved ikke 2%

14 2.2. Har kommunen sat egne politiske resultatmål for undervisningskompetencedækning? Nej 89% Ja. 10% Ved ikke 1%

15 2.3. Har kommunen sat egne politiske resultatmål for elever med særlige behov? (Sæt gerne flere krydser) Ja, mål i forhold til andel elever i almenundervisning 27% Ja, mål for faglige resultater for elever med særlige behov 11% Ja, mål for trivsel for elever med særlige behov 9% Ja, andre 9% Nej 59% Ved ikke 1%

16 2.4. Har kommunen sat egne politiske mål for andel elever, der gennemfører en ungdomsuddannelse? Nej 71% Ja 28% Ved ikke 1%

17 2.5. Har kommunen sat øvrige politiske resultatmål, der går videre end de nationale mål på skoleområdet? (Sæt gerne flere krydser) Ja, mål for resultater i afgangsprøver 21% Ja, mål for elevfravær 20% Ja, mål for andel elever, der vurderes uddannelsesparate 9% Ja, mål for andel elever med udskudt skolestart 7% Ja, mål for ressourceanvendelse 6% Ja, mål for resultater i nationale test for andre fag end dansk og matematik 6% Ja, mål for andel i elever i folkeskolen (set i forhold til andel i frie grundskoler) 4% Ja, mål for faglige resultater og trivsel for udvalgte elevgrupper (fx drenge, udsatte børn og børn med anden etnisk baggrund end dansk) 4% Ja, øvrige resultatmål 20% Nej 50% Ved ikke 1%

18 2.6. Har kommunen sat kommunalpolitiske mål for arbejdet med følgende indsatser på skoleområdet? (Sæt gerne flere krydser) Ja, for digital understøttelse af elevernes læring 61% Ja, for åben skole 57% Ja, for læringsmål og opfølgning på elevernes læring 40% Ja, for samarbejdet mellem lærere og pædagoger 40% Ja, for en motiverende og varieret skoledag 34% Ja, for samarbejdet med forældre om deres børns læring og trivsel 32% Ja, for motion og bevægelse 29% Ja, for understøttende undervisning 27% Ja, for holddannelse 10% Ja, for lektiehjælp og faglig fordybelse 10% 0 0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 0,6 0,7

19 2.7. Er der sat kommunalpolitiske mål, der omfatter hele årsområdet? (Sæt gerne flere krydser) Ja, strategiske mål 83% Ja, indsatsmål 39% Ja, resultatmål 23% Ja, mål for ressourceanvendelse 6% Nej 9% Ved ikke 2%

20 2.8. Er der sat kommunalpolitiske mål for fritidstilbuddene til børn og unge? Ja, strategiske mål 47% Ja, indsatsmål 20% Ja, resultatmål 8% Ja, mål for ressourceanvendelse 7% Nej 37% Ved ikke 8%

21 2.9. Har forvaltningen suppleret de kommunalpolitiske mål med øvrige resultat- eller indsatsmål? Nej 61% Ja 34% Ved ikke 4%

22 2.10. Hvordan følges der op på status for de nationale og kommunalpolitiske mål? (Sæt gerne flere krydser) Status på målene behandles i kvalitetsrapporten 94% Status på målene drøftes med den enkelte skoleledelse 90% Status på målene drøftes i kommunalbestyrelsen og/eller det relevante udvalg 87% Status på målene drøftes i skolelederkredsen 84% Dokumentation fra skolerne trækkes elektronisk af forvaltningen 83% Nøgletal fra staten og KL inddrages systematisk i opfølgningen 81% Status på målene drøftes med skolebestyrelserne 63% Status på målene behandles i andre rapporter eller lignende 40% Status på målene drøftes i lederfora på tværs af børn- og ungeområdet 37% Dokumentation indberettes af skolerne til forvaltningerne 36%

23 2.11. Hvor ofte følger kommunalbestyrelsen op på status for de nationale og kommunale mål? (skriv den mest anvendte kadence, hvis der er forskel på, hvor ofte der følges op i forhold til de enkelte mål) En gang årligt i kvalitetsrapporten eller eventuelt på anden vis 44% En gang hvert andet år i kvalitetsrapporten samt eventuelt på anden vis 32% Oftere end en gang om året 14% Andet 7% Ved ikke 2%

24 2.12. Hvordan leder og understøtter forvaltningen skolernes arbejde med de nationale og kommunale mål? (Sæt gerne flere krydser) Gennem facilitering af obligatorisk dialog og samarbejde i fx skole-ledelsesnetværk 86% Gennem forvaltningens og/eller skolernes deltagelse i udviklingsprojekter 82% Gennem kompetenceudviklingsindsatser 82% Gennem en eller flere årlige udviklingssamtaler med den enkelte skoleledelse 77% Gennem en eller flere årlige udviklingssamtaler med den enkelte skoleleder 76% Gennem målrettede indsatser for enkeltskoler, som har svært ved at nå målene 54% Gennem forventning om anvendelse af bestemte indsatser og metoder i undervisningen 52%

25 2.13. I hvilken grad kendetegner følgende ressourcestyring på folkeskoleområdet? I høj grad I nogen grad I lille grad Slet ikke Ved ikke Ressourceanvendelsen er lagt ud til de enkelte skoler 81% 17% 0% 2% 0% Skoleledelserne har generelt gode kompetencer i forhold til ressourcestyring 36% 57% 8% 0% 0% Forvaltningen følger op på skolernes ressourceanvendelse månedligt eller oftere 31% 36% 28% 4% 1% Forvaltningen faciliterer drøftelser om ressourcestyring på tværs af skolerne 30% 49% 16% 4% 1% Skoleledelserne tilbydes kompetenceudvikling i forhold til ressourcestyring 16% 47% 32% 4% 1%

26 2.14. Hvilke øvrige styrings- og udviklingstiltag arbejder kommunen med på børn- og ungeområdet? (Sæt gerne flere krydser) Organiseringer, som skal fremme et samlet ansvar for alle børn og unges læring (fx samling af ansvaret i ét politisk udvalg, en samlet børn- og ungeforvaltning eller samling af dagtilbud, skoler mv. i distrikter) 84% Fælles udviklingsprocesser på tværs af børn- og ungeområdet 82% Forventning om, at skoler og øvrige kommunale tilbud opsøger nye måder at arbejde med læring, trivsel og udvikling på og nye samarbejdsformer inden for og på tværs af organisationen 74% Anvendelse af fælles metoder/indsatser på alle skoler/institutioner, fx LP, PALS, De utrolige år 63% Andet 10% Nej0% Ved ikke 1%

27 3.1. I hvilken grad kendetegner følgende de hidtidige kommunale styringstiltag? I høj grad I nogen grad I lille grad Slet ikke Ved ikke De politiske mål er styrende for arbejdet i forvaltningen og på skoler og institutioner 56% 39% 4% 1% 1% De valgte styringstiltag giver skoleledelserne rum til at lede og motivere deres medarbejdere og skabe fælles retning 52% 44% 0% 4% 1% De valgte styringstiltag understøtter en god sammenhæng mellem det politiske niveau, forvaltningen og de decentrale ledelser 48% 43% 8% 0% 1% De valgte styringstiltag er med til at samle skolevæsenet og skabe fælles ejerskab til målene 46% 41% 11% 0% 2% Skole- og/eller institutionsledelser inddrages i udviklingen af de kommunale mål 42% 47% 10% 1% 1% De politiske mål bidrager til at øge kvaliteten af forvaltningernes og skolernes arbejde 37% 54% 7% 1% 1% Forvaltningens rammesætning er styrende for arbejdet i skoler og institutioner 31% 59% 10% 0% 1% De valgte styringstiltag er med til at samle børn- og ungeområdet og skabe fælles ejerskab til målene 28% 56% 16% 1% 1% Vi henter inspiration til vores styring i andre kommuner 21% 59% 17% 2% 2% Pædagogiske medarbejdere inddrages i udviklingen af de kommunale mål 20% 36% 38% 3% 3%

28 3.2. Har de kommunalpolitiske mål på folkeskoleområdet været drøftet det seneste år med henblik på en eventuel revision af målene? (Sæt gerne flere krydser) Ja, et eller flere af målene har været drøftet i kommunalbestyrelsen og/eller det politiske udvalg 73% Ja, et eller flere af målene har været drøftet med skoleledelserne 67% Ja, et eller flere af målene har været drøftet med skolebestyrelserne 43% Ja, på anden vis 10% Nej 18% Ved ikke 1%

29 3.5. Hvad forventes at blive næste skridt i kommunens styring af det samlede børn- og ungeområde? (Sæt gerne flere krydser) Tættere facilitering af dialog og samarbejde på tværs af de kommunale tilbud på børn- og ungeområdet 69% Fælles udviklingsprocesser på tværs af børn- og ungeområdet 66% Forventning om, at skoler og øvrige kommunale tilbud opsøger nye måder at arbejde med læring, trivsel og udvikling på samt nye samarbejdsformer inden for og på tværs af organisationen 58% Ændring af kommunalpolitiske mål 26% Ændring af opfølgning på kommunalpolitiske mål 22% Organisationsændringer, som skal fremme et samlet ansvar for alle børn og unges læring (fx samling af ansvaret i ét udvalg, en samlet børn- og ungeforvaltning eller samling af dagtilbud, skoler mv. i distrikter) 17% Ved ikke 6%

30 4.1. Hvordan går det generelt i skolevæsenet med at udvikle en motiverende og varieret skoledag? Arbejdet er i god udvikling med overkommelige udfordringer 40% Arbejdet er i nogenlunde god udvikling med overkommelige udfordringer 54% Arbejdet er i mindre god udvikling med grundlæggende udfordringer 6%

31 4.3. Hvilke former for understøttelse har skolerne og forvaltningen behov for i det fortsatte arbejde med at udvikle en motiverende og varieret skoledag? (Sæt gerne flere krydser) Direkte understøttelse af skolernes brug af data, herunder med fokus på den ledelsesmæssige og pædagogiske brug Videnunderstøttelse i form af oversættelse af ny viden til konkrete og anvendelige redskaber med effekt på elevernes læring og trivsel Indsatser der kan fremme lærere og pædagogers samarbejde om planlægning og gennemførelse af en motiverende og varieret dag for eleverne Indsatser der kan fremme en planlægning og organisering af skoledagen og skoleåret, der tager afsæt i elevernes læring og trivsel 62% 61% 60% 58% Direkte understøttelse af forvaltningens brug af data, herunder med fokus på styring, ledelse og understøttelse af skolerne 48% Indsatser der kan fremme medarbejdernes motivation og engagement 39% Videndeling, fx i netværk 39% Indsatser der kan fremme skolernes samarbejde med eksterne aktø-rer om en motiverende og varieret dag for eleverne 37% Skræddersyede understøttende tiltag i forhold til indsatser, hvor skoler er særligt udfordret 36% Skræddersyede understøttende tiltag i forhold til indsatser, hvor forvaltninger er særligt udfordret 13% Ved ikke 3%

32 4.4. Hvad er skolevæsenets primære fokus i opgaven med at implementere digitale læringsplatforme? (Sæt kun ét kryds) Læringsplatforme skal understøtte en læringsmålstyret læreproces for eleven 52% Læringsplatforme skal understøtte nye arbejds- og samarbejdsformer for det pædagogiske personale 32% Læringsplatforme skal fungere teknisk set 3% Skolevæsenet har ikke fastsat et primært fokus for opgaven med at implementere læringsplatforme 10% Skolevæsenet har et andet primært fokus 1% Andet 1%

33 4.5 Hvordan arbejdes der i skolevæsenet med at forberede og/eller implementere digitale læringsplatforme? (Sæt gerne flere krydser) Forvaltningen faciliterer deling af viden, ideer og erfaringer om processen på tværs af skolerne 80% Kommunen har igangsat konkrete udviklingsaktiviteter om indhold og tilrettelæggelse af en god implementeringsproces 61% Forvaltningen faciliterer bred dialog med inddragelse af forskellige aktører, fx medarbejdere, forældre og elever 38% Skolevæsenet eller enkelte skoler deltager i tværkommunale udviklingsprojekter om arbejdet med ændrede arbejdsformer, understøttet af læringsplatformen 28% Andet 6%