RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017
|
|
- Lærke Frederiksen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER
2 Om undersøgelsen Undersøgelse blandt de kommunale skoleforvaltninger Gennemført marts-april kommuner har besvaret undersøgelsen Temaer for undersøgelsen: 1. Behov for statslig afbureaukratisering 2. Den kommunalpolitiske styring 3. Vurdering af hidtidig styring og planer om de næste skridt 4. Arbejdet med at udvikle folkeskolen
3 HOVEDRESULTATER
4 Behov for statslig afbureaukratisering En række statslige regler udgør barrierer for kommuners og skolers arbejde Over halvdelen af forvaltningerne vurderer, at følgende regler i høj eller i nogen grad udgør barrierer for kommunens og skolernes arbejde: Reglerne om klassedannelse (65 %) Reglerne om, at aldersintegrerede klasser alene kan dannes i udskolingen (65 %) Antallet af bindende mål i Forenklede Fælles Mål (60 %) Reglerne om holddannelse (59 %) Reglen om, at undervisningen i børnehaveklassen skal varetages af pædagoguddannede (57 %) Reglen om, at den fagopdelte undervisning i klasse skal varetages af læreruddannede (56 %) Reglerne om indhold i elevplaner (55 %) Derudover vurderer 53 %, at kravet om, at lærerne skal have undervisningskompetence i de fag, de underviser i (som er aftalt ved økonomiforhandlingerne for 2014) udgør en barriere.
5 Den kommunalpolitiske styring I Kommunal målstyring følger op på den nationale målstyring 74 % af kommunerne har oversat de nationale mål i folkeskolereformen til kommunalpolitiske resultatmål. Mange kommuner har sat kommunalpolitiske mål for reformens indsatser. Fx har 61 % sat mål for digital understøttelse af elevernes læring og 57 % har sat mål for åben skole. Knap halvdelen af kommunerne har sat kommunalpolitiske resultatmål, der går videre end de nationale mål. Fx har 21 % sat mål for resultater i afgangsprøver, mens 20 % har sat mål for elevfravær. 34 % af forvaltningerne har suppleret de kommunalpolitiske mål med øvrige resultat- eller indsatsmål. Det drejer sig fx om resultat/aftalemål for skoler/skoleledere i forhold til sundhed, bevægelse og læringsplatforme.
6 Den kommunalpolitiske styring II Ressourcestyringen er lagt ud til skolerne 81 % af kommunerne har i høj grad lagt ressourcestyringen ud til skolerne. 36 %, at skoleledelserne i høj grad har gode kompetencer i forhold til ressourcestyring. 57 % vurderer, at dette i nogen grad er tilfældet.
7 Vurdering af hidtidig styring og planer om de næste skridt Forvaltningerne tillægger den nuværende kommunale styring stor betydning og effekt Over 90 % vurderer, at de valgte styringstiltag både understøtter en god sammenhæng mellem det politiske niveau, forvaltningen og de decentrale ledelser og giver skoleledelserne rum til at lede og motivere medarbejderne. Tværsektorielle udviklingsprocesser bliver næste skridt i kommunernes styring af det samlede børn- og ungeområde Knap 70 % af forvaltningerne forventer, at næste skridt i styringen af det samlede børn- og ungeområde bliver fælles udviklingsprocesser og tættere facilitering af dialog og samarbejde på tværs af de kommunale tilbud. 89 % har sat kommunalpolitiske mål, der omfatter hele 0-18-årsområdet.
8 Arbejdet med at udvikle folkeskolen I Lidt færre kommuner end i 2016 oplever at være i god udvikling med at udvikle skoledagen 40 % vurderer, at arbejdet med en motiverende og varieret skoledag er i god udvikling, mens 54 % vurderer, at det er i nogenlunde god udvikling. 6 % vurderer at være i mindre god udvikling. Der er sket en lille negativ udvikling siden foråret 2016, hvor 46 % oplevede at være i god udvikling, mens 54 % vurderede at være i nogenlunde god udvikling. Mange kommuner efterspørger understøttelse af arbejdet med skoledagen Der er især behov for: Understøttelse af ledelsesmæssig og pædagogisk brug af data (62 %) Videnunderstøttelse (61 %) og Indsatser, der fremmer planlægning og gennemførelse af en motiverende og varieret dag (60 %).
9 Arbejdet med at udvikle folkeskolen - II Forvaltningerne understøtter arbejdet med digitale læringsplatforme I 52 % af kommunerne er det primære fokus for implementering af læringsplatforme at understøtte en læringsmålstyret læreproces for eleven. 32 % har som primært fokus, at læringsplatformen skal understøtte nye arbejdsog samarbejdsformer for det pædagogiske personale. 80 % af forvaltningerne faciliterer viden- og erfaringsudveksling om opgaven. 61 % har igangsat konkrete udviklingsaktiviteter.
10 FIGURER FRA UNDERSØGELSEN
11 Resultater fra spørgeskemaet På de følgende sider vises fordelingerne på alle spørgsmålene fra spørgeskemaet Fordelingerne viser, hvor mange procent af de forvaltninger, der har besvaret, som har valgt den pågældende svarkategori
12 1.1. I hvilken grad udgør følgende national lovgivning og regler på folkeskoleområdet en barriere for kommunens og skolernes arbejde I høj grad I nogen grad I lille grad Slet ikke Ved ikke Reglerne om holddannelse 21% 38% 27% 12% 2% Reglerne om, at aldersintegrerede klasser alene kan dannes i indskolingen 23% 42% 19% 13% 2% Reglerne om klassedannelse 27% 38% 24% 9% 2% Kravet om, at den fagopdelte undervisning i klasse skal varetages af læreruddannede (pædagoger kan alene varetage afgrænsede undervisningsopgaver) 17% 39% 29% 14% 1% Kravet om, at undervisningen i børnehaveklassen skal varetages af pædagoguddannede (læreruddannede kan alene varetage afgrænsede opgaver) 33% 24% 27% 14% 1% Antallet af bindende mål i de forenklede Fælles Mål 26% 34% 22% 13% 4% Kravet om, at elevplanen skal indeholde individuelle mål og status for elevens læring i alle fag 16% 39% 22% 21% 2% Kravet om, at lærere skal have undervisningskompetence i de fag, de underviser i 11% 42% 32% 13% 1% Reglerne om, at pædagoger ikke kan varetage dele af den fagopdelte undervisning på klassetrin 12% 33% 27% 27% 1% Reglerne om skoledistrikter, der giver elever ret til plads i en bestemt skole på baggrund af deres bopæl 14% 18% 39% 27% 2% Den kommunale kontoplan 6% 16% 30% 27% 22% Kravet om, at eleverne både skal til afgangsprøve og have afsluttende standspunkskarakterer 4% 13% 36% 41% 6%
13 2.1. Har kommunen sat kommunalpolitiske mål, der oversætter folkeskolereformens tre strategiske mål og fire resultatmål til en kommunal kontekst? (Sæt gerne flere krydser) Ja, der er progressionsmål på kommunalt niveau i forhold til et eller flere af målene om øget andel af dygtige elever, lavere andel af elever med dårlige resultater og øgning af elevernes trivsel 39% Ja, der er mål på kommunalt niveau om, hvornår x % af eleverne skal være gode til at læse og regne, målt i de nationale test 36% Ja, der er progressionsmål på skoleniveau i forhold til et eller flere af målene om øget andel af dygtige elever, lavere andel af elever med dårlige resultater og øgning af elevernes trivsel 33% Ja, der er mål på skoleniveau om, hvornår x % af eleverne skal være gode til at læse og regne, målt i de nationale test 20% Ja, folkeskolereformens mål er oversat til en kommunal kontekst på andre måder 43% Nej 24% Ved ikke 2%
14 2.2. Har kommunen sat egne politiske resultatmål for undervisningskompetencedækning? Nej 89% Ja. 10% Ved ikke 1%
15 2.3. Har kommunen sat egne politiske resultatmål for elever med særlige behov? (Sæt gerne flere krydser) Ja, mål i forhold til andel elever i almenundervisning 27% Ja, mål for faglige resultater for elever med særlige behov 11% Ja, mål for trivsel for elever med særlige behov 9% Ja, andre 9% Nej 59% Ved ikke 1%
16 2.4. Har kommunen sat egne politiske mål for andel elever, der gennemfører en ungdomsuddannelse? Nej 71% Ja 28% Ved ikke 1%
17 2.5. Har kommunen sat øvrige politiske resultatmål, der går videre end de nationale mål på skoleområdet? (Sæt gerne flere krydser) Ja, mål for resultater i afgangsprøver 21% Ja, mål for elevfravær 20% Ja, mål for andel elever, der vurderes uddannelsesparate 9% Ja, mål for andel elever med udskudt skolestart 7% Ja, mål for ressourceanvendelse 6% Ja, mål for resultater i nationale test for andre fag end dansk og matematik 6% Ja, mål for andel i elever i folkeskolen (set i forhold til andel i frie grundskoler) 4% Ja, mål for faglige resultater og trivsel for udvalgte elevgrupper (fx drenge, udsatte børn og børn med anden etnisk baggrund end dansk) 4% Ja, øvrige resultatmål 20% Nej 50% Ved ikke 1%
18 2.6. Har kommunen sat kommunalpolitiske mål for arbejdet med følgende indsatser på skoleområdet? (Sæt gerne flere krydser) Ja, for digital understøttelse af elevernes læring 61% Ja, for åben skole 57% Ja, for læringsmål og opfølgning på elevernes læring 40% Ja, for samarbejdet mellem lærere og pædagoger 40% Ja, for en motiverende og varieret skoledag 34% Ja, for samarbejdet med forældre om deres børns læring og trivsel 32% Ja, for motion og bevægelse 29% Ja, for understøttende undervisning 27% Ja, for holddannelse 10% Ja, for lektiehjælp og faglig fordybelse 10% 0 0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 0,6 0,7
19 2.7. Er der sat kommunalpolitiske mål, der omfatter hele årsområdet? (Sæt gerne flere krydser) Ja, strategiske mål 83% Ja, indsatsmål 39% Ja, resultatmål 23% Ja, mål for ressourceanvendelse 6% Nej 9% Ved ikke 2%
20 2.8. Er der sat kommunalpolitiske mål for fritidstilbuddene til børn og unge? Ja, strategiske mål 47% Ja, indsatsmål 20% Ja, resultatmål 8% Ja, mål for ressourceanvendelse 7% Nej 37% Ved ikke 8%
21 2.9. Har forvaltningen suppleret de kommunalpolitiske mål med øvrige resultat- eller indsatsmål? Nej 61% Ja 34% Ved ikke 4%
22 2.10. Hvordan følges der op på status for de nationale og kommunalpolitiske mål? (Sæt gerne flere krydser) Status på målene behandles i kvalitetsrapporten 94% Status på målene drøftes med den enkelte skoleledelse 90% Status på målene drøftes i kommunalbestyrelsen og/eller det relevante udvalg 87% Status på målene drøftes i skolelederkredsen 84% Dokumentation fra skolerne trækkes elektronisk af forvaltningen 83% Nøgletal fra staten og KL inddrages systematisk i opfølgningen 81% Status på målene drøftes med skolebestyrelserne 63% Status på målene behandles i andre rapporter eller lignende 40% Status på målene drøftes i lederfora på tværs af børn- og ungeområdet 37% Dokumentation indberettes af skolerne til forvaltningerne 36%
23 2.11. Hvor ofte følger kommunalbestyrelsen op på status for de nationale og kommunale mål? (skriv den mest anvendte kadence, hvis der er forskel på, hvor ofte der følges op i forhold til de enkelte mål) En gang årligt i kvalitetsrapporten eller eventuelt på anden vis 44% En gang hvert andet år i kvalitetsrapporten samt eventuelt på anden vis 32% Oftere end en gang om året 14% Andet 7% Ved ikke 2%
24 2.12. Hvordan leder og understøtter forvaltningen skolernes arbejde med de nationale og kommunale mål? (Sæt gerne flere krydser) Gennem facilitering af obligatorisk dialog og samarbejde i fx skole-ledelsesnetværk 86% Gennem forvaltningens og/eller skolernes deltagelse i udviklingsprojekter 82% Gennem kompetenceudviklingsindsatser 82% Gennem en eller flere årlige udviklingssamtaler med den enkelte skoleledelse 77% Gennem en eller flere årlige udviklingssamtaler med den enkelte skoleleder 76% Gennem målrettede indsatser for enkeltskoler, som har svært ved at nå målene 54% Gennem forventning om anvendelse af bestemte indsatser og metoder i undervisningen 52%
25 2.13. I hvilken grad kendetegner følgende ressourcestyring på folkeskoleområdet? I høj grad I nogen grad I lille grad Slet ikke Ved ikke Ressourceanvendelsen er lagt ud til de enkelte skoler 81% 17% 0% 2% 0% Skoleledelserne har generelt gode kompetencer i forhold til ressourcestyring 36% 57% 8% 0% 0% Forvaltningen følger op på skolernes ressourceanvendelse månedligt eller oftere 31% 36% 28% 4% 1% Forvaltningen faciliterer drøftelser om ressourcestyring på tværs af skolerne 30% 49% 16% 4% 1% Skoleledelserne tilbydes kompetenceudvikling i forhold til ressourcestyring 16% 47% 32% 4% 1%
26 2.14. Hvilke øvrige styrings- og udviklingstiltag arbejder kommunen med på børn- og ungeområdet? (Sæt gerne flere krydser) Organiseringer, som skal fremme et samlet ansvar for alle børn og unges læring (fx samling af ansvaret i ét politisk udvalg, en samlet børn- og ungeforvaltning eller samling af dagtilbud, skoler mv. i distrikter) 84% Fælles udviklingsprocesser på tværs af børn- og ungeområdet 82% Forventning om, at skoler og øvrige kommunale tilbud opsøger nye måder at arbejde med læring, trivsel og udvikling på og nye samarbejdsformer inden for og på tværs af organisationen 74% Anvendelse af fælles metoder/indsatser på alle skoler/institutioner, fx LP, PALS, De utrolige år 63% Andet 10% Nej0% Ved ikke 1%
27 3.1. I hvilken grad kendetegner følgende de hidtidige kommunale styringstiltag? I høj grad I nogen grad I lille grad Slet ikke Ved ikke De politiske mål er styrende for arbejdet i forvaltningen og på skoler og institutioner 56% 39% 4% 1% 1% De valgte styringstiltag giver skoleledelserne rum til at lede og motivere deres medarbejdere og skabe fælles retning 52% 44% 0% 4% 1% De valgte styringstiltag understøtter en god sammenhæng mellem det politiske niveau, forvaltningen og de decentrale ledelser 48% 43% 8% 0% 1% De valgte styringstiltag er med til at samle skolevæsenet og skabe fælles ejerskab til målene 46% 41% 11% 0% 2% Skole- og/eller institutionsledelser inddrages i udviklingen af de kommunale mål 42% 47% 10% 1% 1% De politiske mål bidrager til at øge kvaliteten af forvaltningernes og skolernes arbejde 37% 54% 7% 1% 1% Forvaltningens rammesætning er styrende for arbejdet i skoler og institutioner 31% 59% 10% 0% 1% De valgte styringstiltag er med til at samle børn- og ungeområdet og skabe fælles ejerskab til målene 28% 56% 16% 1% 1% Vi henter inspiration til vores styring i andre kommuner 21% 59% 17% 2% 2% Pædagogiske medarbejdere inddrages i udviklingen af de kommunale mål 20% 36% 38% 3% 3%
28 3.2. Har de kommunalpolitiske mål på folkeskoleområdet været drøftet det seneste år med henblik på en eventuel revision af målene? (Sæt gerne flere krydser) Ja, et eller flere af målene har været drøftet i kommunalbestyrelsen og/eller det politiske udvalg 73% Ja, et eller flere af målene har været drøftet med skoleledelserne 67% Ja, et eller flere af målene har været drøftet med skolebestyrelserne 43% Ja, på anden vis 10% Nej 18% Ved ikke 1%
29 3.5. Hvad forventes at blive næste skridt i kommunens styring af det samlede børn- og ungeområde? (Sæt gerne flere krydser) Tættere facilitering af dialog og samarbejde på tværs af de kommunale tilbud på børn- og ungeområdet 69% Fælles udviklingsprocesser på tværs af børn- og ungeområdet 66% Forventning om, at skoler og øvrige kommunale tilbud opsøger nye måder at arbejde med læring, trivsel og udvikling på samt nye samarbejdsformer inden for og på tværs af organisationen 58% Ændring af kommunalpolitiske mål 26% Ændring af opfølgning på kommunalpolitiske mål 22% Organisationsændringer, som skal fremme et samlet ansvar for alle børn og unges læring (fx samling af ansvaret i ét udvalg, en samlet børn- og ungeforvaltning eller samling af dagtilbud, skoler mv. i distrikter) 17% Ved ikke 6%
30 4.1. Hvordan går det generelt i skolevæsenet med at udvikle en motiverende og varieret skoledag? Arbejdet er i god udvikling med overkommelige udfordringer 40% Arbejdet er i nogenlunde god udvikling med overkommelige udfordringer 54% Arbejdet er i mindre god udvikling med grundlæggende udfordringer 6%
31 4.3. Hvilke former for understøttelse har skolerne og forvaltningen behov for i det fortsatte arbejde med at udvikle en motiverende og varieret skoledag? (Sæt gerne flere krydser) Direkte understøttelse af skolernes brug af data, herunder med fokus på den ledelsesmæssige og pædagogiske brug Videnunderstøttelse i form af oversættelse af ny viden til konkrete og anvendelige redskaber med effekt på elevernes læring og trivsel Indsatser der kan fremme lærere og pædagogers samarbejde om planlægning og gennemførelse af en motiverende og varieret dag for eleverne Indsatser der kan fremme en planlægning og organisering af skoledagen og skoleåret, der tager afsæt i elevernes læring og trivsel 62% 61% 60% 58% Direkte understøttelse af forvaltningens brug af data, herunder med fokus på styring, ledelse og understøttelse af skolerne 48% Indsatser der kan fremme medarbejdernes motivation og engagement 39% Videndeling, fx i netværk 39% Indsatser der kan fremme skolernes samarbejde med eksterne aktø-rer om en motiverende og varieret dag for eleverne 37% Skræddersyede understøttende tiltag i forhold til indsatser, hvor skoler er særligt udfordret 36% Skræddersyede understøttende tiltag i forhold til indsatser, hvor forvaltninger er særligt udfordret 13% Ved ikke 3%
32 4.4. Hvad er skolevæsenets primære fokus i opgaven med at implementere digitale læringsplatforme? (Sæt kun ét kryds) Læringsplatforme skal understøtte en læringsmålstyret læreproces for eleven 52% Læringsplatforme skal understøtte nye arbejds- og samarbejdsformer for det pædagogiske personale 32% Læringsplatforme skal fungere teknisk set 3% Skolevæsenet har ikke fastsat et primært fokus for opgaven med at implementere læringsplatforme 10% Skolevæsenet har et andet primært fokus 1% Andet 1%
33 4.5 Hvordan arbejdes der i skolevæsenet med at forberede og/eller implementere digitale læringsplatforme? (Sæt gerne flere krydser) Forvaltningen faciliterer deling af viden, ideer og erfaringer om processen på tværs af skolerne 80% Kommunen har igangsat konkrete udviklingsaktiviteter om indhold og tilrettelæggelse af en god implementeringsproces 61% Forvaltningen faciliterer bred dialog med inddragelse af forskellige aktører, fx medarbejdere, forældre og elever 38% Skolevæsenet eller enkelte skoler deltager i tværkommunale udviklingsprojekter om arbejdet med ændrede arbejdsformer, understøttet af læringsplatformen 28% Andet 6%
RESULTATER AF KLUNDERSØGELSE OM OMSTILLINGEN TIL EN NY SKOLE, FORÅR 2016
OMSTILLING TIL EN NY SKOLE FORÅR 2016 RESULTATER AF KLUNDERSØGELSE OM OMSTILLINGEN TIL EN NY SKOLE, FORÅR 2016 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER OMSTILLING TIL EN NY SKOLE FORÅR 2016 Om undersøgelsen
Læs mereSAMLEDE RESULTATER FRA KL S FORVALTNINGSUNDERSØ- GELSE PÅ BØRN- OG UNGEOMRÅDET
SAMLEDE RESULTATER FRA KL S FORVALTNINGSUNDERSØ- GELSE PÅ BØRN- OG UNGEOMRÅDET Forår 2018 Om undersøgelsen KL s forvaltningsundersøgelse på børn- og ungeområdet er gennemført blandt de kommunale børn-
Læs mereRESULTATER AF SPØRGESKEMA- UNDERSØGELSE 4 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER
OMSTILLING TIL EN NY FOLKESKOLE RESULTATER AF SPØRGESKEMA- UNDERSØGELSE 4 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Efterår 2015 Temaet for undersøgelsen er som i tidligere undersøgelser reformelementerne.
Læs mereKommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger
Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:
Læs mereRESULTATER AF KLUNDERSØGELSE PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET, EFTERÅR 2016
RESULTATER AF KLUNDERSØGELSE PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET, EFTERÅR 2016 BLANDT DE KOMMUNALE DAGTILBUDSFORVALTNINGER Om undersøgelsen Undersøgelse blandt de kommunale dagtilbudsforvaltninger Gennemført november-december
Læs mereKL's kommunesamarbejde om en ny folk e- skole
KL's kommunesamarbejde om en ny folk e- skole Indledning KL inviterede i foråret 2014 alle kommuner til et samarbejde om at realisere en ny folkeskole. Formålet med samarbejdet er at udvikle politisk og
Læs mereSamarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015
Samarbejde med forældre om børns læring Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Side 1/7 Dette notat præsenterer aktuelle opmærksomhedspunkter i forbindelse med
Læs mereEt fagligt løft af folkeskolen
Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen
Læs mereStrategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
Læs mereGør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen
Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund
Læs mereSkole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen.
Skole- og Kulturforvaltningen indstiller, at Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Sagsbeskrivelse Med folkeskolereformen af den 7. juni 2013 er der
Læs mereSkolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd
Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd Undersøgelse omkring Folkeskolereformen. Velkommen til spørgeskemaet for skolebestyrelsesformænd. 2018 Spørgsmålene handler om din oplevelse af skolebestyrelsens
Læs mereEt fagligt løft af folkeskolen -den danske folkeskolereform
Et fagligt løft af folkeskolen -den danske folkeskolereform Kontorchef Jesper Bøjer Jensen Videnskontoret Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 1 Baggrund og forberedelse Reformens elementer
Læs mereOmstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger
Omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen 96 kommuner har besvaret, heraf delvist, ikke besvaret Dataindsamlingen er foregået fra oktobernovember
Læs mereKvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen
Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Folkeskolereformen: Nationale mål øget faglighed: - Folkeskolen skal udfordre
Læs mereBørn og Unge-udvalget d. 15. maj. Folkeskolereformen - Følgeforskning
Børn og Unge-udvalget d. 15. maj Folkeskolereformen - Følgeforskning Følgeforskningsprogrammet To overordnede spørgsmål Hvordan implementeres elementerne i reformen? Hvilke effekter har indsatserne i reformen?
Læs mereFolkeskolereformen - fokus på faglighed
Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,
Læs mereI har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for
Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig
Læs mereLektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat
Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater
Læs mereSkolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd
Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd Undersøgelse omkring Folkeskolereformen. Velkommen til spørgeskemaet for skolebestyrelsesformænd. 2015 Spørgsmålene handler om din oplevelse af skolebestyrelsens
Læs mereSkolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd
Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd Undersøgelse omkring Folkeskolereformen. Velkommen til spørgeskemaet for skolebestyrelsesformænd. 2016 Spørgsmålene handler om din oplevelse af skolebestyrelsens
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform
FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereDen nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1
Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet
Læs mereRESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT
SKOLEREFORM RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT Lærernes udvidede undervisningstid Kompetenceudvikling Aarhusaftale Fleksible rammer APV -Ekstraordinær Sygefravær Tilrettelæggelse af en mere varieret
Læs mereKommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse
Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i
Læs mereAlle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan
Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...
Læs mereHØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15
HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de
Læs mereHyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform
Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform
Læs mereLektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015
Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler
Læs mereFolkeskolereformen og pædagogernes rolle i den længere og mere varierede skoledag Arne Eggert, afdelingschef i Ministeriet for Børn, Undervisning og
Folkeskolereformen og pædagogernes rolle i den længere og mere varierede skoledag Arne Eggert, afdelingschef i Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 1 Hvorfor var der behov for en reform af
Læs mereTil borgmesteren og kommunalbestyrelsen
Til borgmesteren og kommunalbestyrelsen Dato: 11. august 2016 KL har i maj/juni 2016 gennemført den femte undersøgelse blandt de kommunale skoleforvaltninger om omstillingen til en ny skole og opfølgning
Læs mereFolkeskolereformen 2013
Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen
Læs mereTemamøde om strategi
Temamøde om strategi Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Aabenraa Kommunes strategiske arbejde med implementering af folkeskolereformen Folkehjem Tirsdag den 12. maj kl. 19.00
Læs merePOLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT
POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget
Læs mereEffektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016
Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015
Læs mereKvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1
Kvalitetsrapport 2016/17 marts 2018 stevns kommune 1 Baggrund for kvalitetsrapporten Der er formuleret tre overordnede nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,
Læs mereAnsøgning om deltagelse i frihedsforsøg til folkeskoler
Ansøgning om deltagelse i frihedsforsøg til folkeskoler mere frihed til folkeskoler til professionel dømmekraft og praksisudvikling 1. Formål: Her beskrives skoleledelsens og skolebestyrelsens overordnede
Læs mereLovforslag ventes vedtaget i Folketinget i efteråret Kommunalbestyrelsen fastlægger rammer og principper frem mod august 2014
Status på processen Lovforslag ventes vedtaget i Folketinget i efteråret 2013 En række redskaber skal udvikles centralt Nye arbejdstidsregler træder i kraft august 2014 Budgettet vedtages senest 15. oktober
Læs mereSkolereform har tre overordnede formål:
Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen
Læs mereByrådets temamøde. Folkeskole reform og økonomiske udfordringer.
Byrådets temamøde Folkeskole reform og økonomiske udfordringer. Program 1. halvleg Oplæg om folkeskolereformen og debat 2. halvleg Oplæg og debat om økonomiske udfordringer på folkeskoleområdet Reformens
Læs mereBØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget
Emne Til Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Side 1 af 5 1. Baggrund for spørgeskemaet Børn og Unge-udvalget har ønsket at følge implementeringen af folkeskolei den forbindelse
Læs mereFolkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen
Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen 1 En længere og mere varieret skoledag Der indføres en skoleuge på: 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer
Læs mereFOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN
FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer
Læs mereKompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres
Læs mereOplæg til Børn og Unge-udvalget
Oplæg til Børn og Unge-udvalget Emne Til Tiltag til styrkelse af elevernes niveau i dansk og matematik. Børn og Unge-udvalget Den 12. september 2014 Resumé På temadrøftelsen om uddannelse for alle i Børn
Læs mereKoncept for kvalitetsaftaler og -rapporter på folkeskoleområdet
Bilag 1 Økonomi og Administration Louise Nordestgaard Stabskonsulent Sagsnr.: 00.01.10-P20-87-13 Koncept for kvalitetsaftaler og -rapporter på folkeskoleområdet I Horsens Kommunes styringsmodel for dagtilbud
Læs mereSådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune
Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Baggrund og indledning. Folkeskolereformen træder i kraft august 2014 og er den største og mest ambitiøse reform af folkeskolen i mange år. Det
Læs mereFolkeskolereformen i København
Folkeskolereformen i København Kort fortalt Oktober 2014 Formål med reformen At gøre folkeskolen endnu bedre At øge det faglige niveau (i dag forlader 15 og 17 pct. folkeskolen uden tilstrækkelige læse-
Læs mereKommissorium for Arbejdsgruppe Kommunalpolitiske beslutninger
Kommissorium for Arbejdsgruppe Kommunalpolitiske beslutninger Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i Folkeskolereformen af 13. juni 2013. For at understøtte planlægningen
Læs mere45 minutters bevægelse Vision, virkelighed og strategi i Køge Kommune. Udviklingskonsulent Julie Katlev Børne- og Ungeforvaltningen
45 minutters bevægelse Vision, virkelighed og strategi i Køge Kommune Udviklingskonsulent Julie Katlev Visionen og virkeligheden Mit oplæg 1) Visionen Hvordan ser fremtiden ud fra Christiansborg? Hvordan
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-
Læs mereOplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune
Folkeskolereform november 2013 Folkeskolereformen Oplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune Kontakt Sagsansvarlig: Lærke Kibsgaard Fagcenter
Læs mereFælles rammebeskrivelse for faget Dansk
Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag
Læs mereNotat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden
Læs mereResultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen 10. oktober 2016
Resultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen 10. oktober 2016 I foråret 2014 blev der etableret et evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen med den
Læs mereSkolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd
Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd Undersøgelse omkring den nye folkeskolereform. Velkommen til spørgeskemaet for skolebestyrelsesformænd. Juni 2014 Spørgsmålene handler om din oplevelse
Læs mereErfaringer fra samarbejdet mellem kommuner og læringskonsulenternes tosprogsteam om at løfte tosprogede børn og unges sprog og faglighed
Erfaringer fra samarbejdet mellem kommuner og læringskonsulenternes tosprogsteam om at løfte tosprogede børn og unges sprog og faglighed Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings konference om
Læs mereNy skole Nye skoledage
Skoleledelsesforløb 2013 KL og COK har i samarbejde med kommunale chefer og skoleledere tilrettelagt og udviklet et 3-dages udviklingsforløb for landets skoleledelser med henblik på at understøtte implementeringen
Læs mereKommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring
Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale
Læs mereDEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?
DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK
Læs mereVed Birgit Lindberg Dialogmødet den 26. marts 2015 Program for forskningsinformeret, målstyret skole- og kompetenceudvikling
Program for Læringsledelse Hvad, hvordan og hvorfor? Ved Birgit Lindberg Dialogmødet den 26. marts 2015 Program for forskningsinformeret, målstyret skole- og kompetenceudvikling Program for Læringsledelse
Læs mereHolddannelse i folkeskolens ældste klasser
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets
Læs mereMange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen
Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet
Læs mereTil borgmesteren og kommunalbestyrelsen
Til borgmesteren og kommunalbestyrelsen Dato: 11. august 2016 KL har i maj/juni 2016 gennemført den femte undersøgelse blandt de kommunale skoleforvaltninger om omstillingen til en ny skole og opfølgning
Læs mereAnsøgning om deltagelse i frihedsforsøg til folkeskoler
Ansøgning om deltagelse i frihedsforsøg til folkeskoler mere frihed til folkeskoler til professionel dømmekraft og praksisudvikling 1. Formål: Her beskrives skoleledelsens og skolebestyrelsens overordnede
Læs mereBilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé
Opsamling fra spørgeskema til udskolingselever Skoleafdelingen har bedt Fælles Elevråd om at tage stilling til, hvilke af de syv fokusområder, der har været mest relevant for dem at blive hørt i forhold
Læs mereCenter for Undervisning
Center for Undervisning Indsatsområder, mål og rammer for folkeskolen i Faxe Kommune Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen, vedtaget i december 2013 af et bredt udsnit af folketingets partier,
Læs mereBiblioteksledermøde for Region Midt. Skolereformen
Biblioteksledermøde for Region Midt Skolereformen Målene for Folkeskolen De nationale mål er Måltal Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen
Læs mereVejledning til ansøgningsskema om rammeforsøg: Frihedsforsøg til folkeskoler
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Afdelingen for Almen Uddannelse og Tilsyn Vejledning til ansøgningsskema om rammeforsøg: Frihedsforsøg til folkeskoler Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf.:
Læs mereIT- og mediestrategi på skoleområdet
Dragør kommune IT- og mediestrategi på skoleområdet 2016 2020 Udarbejdet af skoleforvaltningen i samarbejde med IT-afdelingen og skolerne Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 1.2 Sammenhæng...2 2. Brugerportalsinitiativet...3
Læs mere1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.
Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen
FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereNotat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune
Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk
Læs mereFolkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.
Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,
Læs mereHovedresultater fra de første rapporter i evaluerings- og følgeforskningsprogrammet. 17. november 2015 Sags nr.: 045.29Q.351
Afdelingen for Undervisning og Dagtilbud Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Hovedresultater fra de første rapporter i
Læs mereFolkeskolereformen Kerteminde Byskole. 17 fokuspunkter
Folkeskolereformen Kerteminde Byskole 17 fokuspunkter 1. En længere og mere varieret 30 timer for 0. kl. 3. kl. 33 timer for 4. kl. 6. kl. 35 timer for 7. kl. 9. kl. skoledag Overgangsperiode Henholdsvis
Læs mereUnderstøttende undervisning. En ny folkeskole
Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,
Læs mereINTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL
INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET Nyt syn på kerneopgaven i både dagtilbud og skole Hvad er det nye? Det er at fokus flytter fra aktiviteterne og det, som foregår i undervisningen til børnenes læring
Læs mereRammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune
Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu
Læs mereBilag 1 - Sammenfatning. Strategi for implementering af folkeskolereformen i Køge Kommune
Bilag 1 - Sammenfatning Strategi for implementering af folkeskolereformen i Køge Kommune 2015-2019 Sammenfatning Børne- og Ungeforvaltningen, den 25. februar 2015 1 Systematik og overblik Folkeskolereformens
Læs merePolitisk beslutningsgrundlag for implementering af FOLKESKOLEREFORMEN I ESBJERG KOMMUNE
Politisk beslutningsgrundlag for implementering af FOLKESKOLEREFORMEN I ESBJERG KOMMUNE 1 Mange har kaldt folkeskolereformen den mest omfattende forandring af folkeskolen i nyere tid. Et bredt flertal
Læs mereBaggrund. Skolereformen træder i kraft fra skoleåret 2014/15
Kommissorium. Opgaven: Proces og tidsplan for udarbejdelse af forslag til implementering af ny skolereform. Udarbejdet af /styregruppe Projektejer Børn og Uddannelsesudvalget Version Versionsbeskrivelse
Læs mereTemamøde 10 Evaluering af folkeskolereformen resultater af følgeforskning
Temamøde 10 Evaluering af folkeskolereformen resultater af følgeforskning KL s BØRN & UNGE TOPMØDE 2017 Læringsmål: Indblik i nye resultater fra følgeforskningen Perspektiver på, hvordan resultaterne kan
Læs mereFolkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL!
Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Regelforenkling med større frihed til kommuner og skoler Forenkling af elevplanerne Forenkling af Fælles Mål Enklere styring af timetallet
Læs mereProjektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows
Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Aabenraa Kommune har i foråret 2015 besluttet strategi til implementering af folkeskolereformen med overskriften Alle børn skal blive så dygtige, de kan.
Læs mereSkolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre
Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af
Læs mereErik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær
I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af
Læs mereSpørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret
Læs mereNaturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk
Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:
Læs mereJanni Mosgaard Hansen
Janni Mosgaard Hansen Fra: KL Sendt: 23. december 2015 09:51 Til: KL Emne: Status på arbejdet med folkeskolereformen Vedhæftede filer: Borgmesterbrev spørgeskemaresultater_sp4.pdf; Spørgeskemaresultater_alle.pdf;
Læs mere1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen
Det handler om 1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen 2. Elevernes progression er afhængig af god faglig ledelse 3. Data om faglighed og trivsel
Læs merePrincipper for skolehjemsamarbejdet
Principper for skolehjemsamarbejdet Skole-hjemsamarbejdet tager udgangspunkt i folkeskolelovens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder
Læs mereIndstilling. Friere rammer for placering af fag på lavere klassetrin samt adgang for lærere til at varetage undervisningsopgaver i børnehaveklassen
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 15. september 2011 Friere rammer for placering af fag på lavere klassetrin samt adgang for lærere til at varetage undervisningsopgaver i børnehaveklassen
Læs mereFrederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune
Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer
Læs merePrincip for Undervisningens organisering
Princip for Undervisningens organisering Status: Dette princip omhandler flere forhold vedrørende undervisningens organisering. Mål: Det er målet at dette princip rammesætter skolens arbejde med de forhold,
Læs merePolitisk beslutningsgrundlag for implementering af Folkeskolereformen i Esbjerg Kommune
Politisk beslutningsgrundlag for implementering af Folkeskolereformen i Esbjerg Kommune Baggrund Den danske folkeskole skal fra august 2014 virke under en ny lov. Loven indeholder betydelige ændringer
Læs merePrincip for undervisningens organisering:
Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN DEN KORTE VERSION
KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN 2012 DEN KORTE VERSION Forord Den årlige kvalitetsrapport skal ifølge Bekendtgørelsen styrke kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage sit ansvar
Læs mereEkstraordinært skolebestyrelsesmøde
Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Dag og år 23.februar 2015 Kl. Kl. 16.30 18.00 Sted Skolen lokale A4 (1.sal) Dato for uds./ref Formand Finn Pretzmann Blad nr. Fraværende: Rene Rosenkrans, Hanne Jørgensen,
Læs mere