3. Vinkling af nyheder

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "3. Vinkling af nyheder"

Merete Krog
6 år siden
Visninger:

1 3. Vinkling af nyheder Forleden aften så jeg i nyhederne, hvordan IS hærger rundt omkring i verden. Jeg så hvordan antallet af ekstremistiske islamister stiger i fx London og hvordan de prædiker om sharia, prædiker om at England nok skal blive et sharia-land samt blive overtaget af IS. Med andre ord, jeg så altså den negative side af religionen Islam, jeg så de sorte får i flokken af muslimer. Det var dækningen af alle de ting, som forarger og får mange mennesker rundt omkring i verden til at foragte muslimer. En ting, tænkte jeg dog over, hvad med dem, som ikke er tilhængere af IS? Hvad med alle de såkaldte hvide får i flokken? Jeg så ikke en eneste muslim, som gjorde oprør. Ikke en eneste muslim, som var uenig nej, nej, det var bare dækbilleder af den ene mere tossede muslim efter den anden. Betyder det så, at der ikke er muslimer, som er uenige med IS? Selvfølgelig gør det ikke det! Vi ser dem bare ikke. Der fx var ikke brugt tid på kampagnen; Not in my name ( som har floreret på facebook, men ikke er blevet vist på tv eller omtalt på noget tidspunkt. En kampagne som ellers handler om, at der er massevis af muslimer, som er voldsomt uenige med IS s handlinger, ligesom der ateister, kristne osv. som er uenige. En kampagne, som potentielt set kunne sætte en stopper for hadet til muslimerne og vække sympati for de muslimer, hvis navn og religion IS gør beskidt. Et andet eksempel er, at vi kun hørte om muslimer, som var sure og stødte i forbindelse med angrebet på bladet Charlie Hebdo. Man hørte fx ikke i nyhederne, at hele 42 % af de udspurgte franskmænd, mente det var forkert at publicere billeder, der støder muslimer ( Det er den slags, man selv skal grave frem fra gemmerne. Vi siger at journalistik skal være dækkende kritisk, men dækkende. Er det dækkende, at vi kun ser den ene side af billedet? Er det dækkende at vi ser al den ødelæggelse og sorg der er rundt omkring, men ikke ser de gode historier, der også gemmer sig bag ved nogle af de forfærdelige? Hver gang en journalist vinkler en historie og vælger noget at vise, fravælger de også materiale, de vil vise. Ud fra egen erfaring, vil jeg sige den negative vinkling dominerer det 1

2 er oftest den, jeg er stødt på. Dvs. den som kigger på muslimer, der ødelægger og gør andre mennesker ondt, frem for de der kæmper imod samme. Men er det overhovedet journalisternes ansvar at dække historien bredest muligt? Eller er det vores eget ansvar at sørge for at tjekke op på tingene andetsteds? For vi kan jo ikke tro på alting, vi ser på tv, eller læser rundt omkring. Det er nærmest blevet mottoet i det moderne samfund med medierne, som det fjerde element (vagthunden) i den tredelte magt. Tro ikke på alting, du læser og ser på tv, får vi af vide igen og igen. Hvilket vel også er fornuftigt nok, at man er bare en smule selvstændigt tænkende, men som journalist har man en ufatteligt magt, når det kommer til vinklingen. En vinkel af en sag, kan fravælge en hel masse materiale og viden, som ville ændre situationen fuldstændig. Hvilket for den almene dansker er svært at gøre noget ved, udover at prøve og undersøge sagen andre steder selv da, er der dog ingen garanti for et mere nuanceret billede. Vinklingen betyder altså ufatteligt meget, hvad end den er kritisk negativ eller kritisk positiv. Radioprogrammet Mennesker og medier: det glemte glimt af håb beskæftiger sig netop med problematikken om at være nuanceret, som journalist og ikke bare dvæle i fx den negative side af sagen. Cathrine Gyldensted (medforfatter til bogen: Håndbog i konstruktiv journalistik) udtaler at det er vigtigt, når man fx har med krig at gøre, at man også viser den mere håbefulde side fordi; den gør journalistikken mere helstøbt, når vi kun har den negative linse for øjet, så beskriver vi faktisk kun den ene halvdel af verden. Hvilket der bestemt også kan være noget om, for det er jo ikke kun død og ødelæggelse, som sker rundt omkring i verden. Vi skal jo ikke kun, se alle de dårlige ting. Dog på den anden side, som radiovært Hakon Mosbech også nævner, så skal journalistikken jo være kritisk, og det er den vel bedst, ved at vise os alle de forfærdelige ting, som ville ske uden vores viden var det ikke fra medierne. Det kan fx være ved at vise os hvad IS laver eller måske ved at afsløre hvorvidt en minister har snydt og bedraget hele Danmark. 2

3 Tænk, hvis ikke vi havde journalister til at tjekke op på vores ministre, så havde vi da ikke fundet ud af, hvem der havde snydt hvor og hvordan. Dog kan man på den anden side sige, har journalisterne ikke også kostet et par ministre og politikere karrieren? Og selvom politikeren måske ikke direkte har været involveret, fx Henriette Kjær, hvor det var manden, som havde kvajet sig. Medierne ville ikke lade hende være i fred, så hun til sidst nærmest måtte forsvinde under jorden. Så spørgsmålet er måske også, om journalisterne ikke også nogle gange har lidt for travlt med at jagte folk, bare for jagtens skyld eller måske bare for at sælge en avis eller to mere. Samt hvorvidt de skal være mikrofonholdere eller vores vagthunde og i hvilken grad. Dog kan man måske sige, hvis de havde vist den anden side af sagen, sådan som Cathrine Gyldensted, snakker om, så ville man måske have været mildere over for fx Henriette Kjær. Det ville have givet et nuanceret billede, frem for det negative, som kun viste skandalerne fra en vinkel. Man kunne have valgt en mere undersøgende tilgang, som Cathrine Gyldensted også nævner i radioprogrammet, så man ikke bare jagter for at jagte. Men helt ærligt, hvad godt er der lige ved krig og ødelæggelse? Eller ved at en minister har snydt og bedraget? Ja eller manden til ministeren har bedraget. Der er vel ikke rigtigt noget godt at komme efter i de historier, er der? Andet end at ministeren selvfølgelig er blevet taget i det, men hvordan skal den kunne vinkles positivt fra ministerens side af? Måske ved at han eller hun slipper med en næse, men selv da er den jo ikke just positiv. Så kan man overhovedet snakke om en trivselsside? Sådan som Cathrine Gyldensted kalder det. Det er jo ikke ligefrem, fordi der er særlig meget godt ved krig. Jovist kan man jo nok vise folk, som prøver at stoppe krigen, men selv da er vold jo stadig vold. Der er ingen garantier for, at det er særlig meget lysere eller mere positivt på den gode side af krigen. Det er jo fx set før, at man bruger børnesoldater, og hvem har lyst til at skulle i krig imod en folk små børn, som burde rende rundt og lege, samt burde have hele livet foran sig? Men måske det er dét, det hele handler om. Det faktum, at sagen ikke er sort/hvid, at den er farvet i mange forskellige farver og der kan være en god side af sagen såvel, som der kan være 3

4 en mørk og dyster side af sagen. Det er vel det, den konstruktive journalistik, som Cathrine Gyldensted nævner, handler om. At selvom situationen ser sort ud, kan der måske spire håb, selvom alt virker godt, kan der være en anden side af sagen. Det er så op til journalisterne at sørge for, vi ikke kun ser den ene. For ser vi kun den ene, kan det have alvorlige konsekvenser. Bare tænk, hvis vi kun så de dårlige historier, hvis vi fx hørte om den lille dreng Holger, der forsvandt i 2011 men vi aldrig hørte om han kom hjem igen. Hvis vi kun hørte om alle de dårlige ting, vores politikere gør. Man kunne fortsætte i evigheder med dårlige historier. Ikke desto mindre, hvis vi kun hørte det dårlige, så ville vi miste al tiltro til hinanden til menneskeheden, og ville jo bare blive triste, hver gang vi så nyheder. Så hvad skulle vi gøre uden historien om at Holger blev fundet og vores politikere endelig har gjort noget godt? Det samme gør dog også gældende den anden vej rundt. Hvis vi kun så og hørte alle de søde og fine historier, pussenusse historier om at kronprinsessen har født osv. så ville vi kunne blive taget ved næsen hele tiden, vi ville have et naivt billede af den virkelige verden, og hvordan den er. Så i sidste ende, er det jo nok meget rigtigt, som Cathrine Gyldensted siger, at får vi kun den ene side af historien; så har vi kun den en halvdel af verden. Der findes mange måder at vinkle en historie på, fx ved at være gennemgående kritisk og kun fokusere på det dårlige. Det kan være i krigssammenhæng, hvor man kun kigger på al den død og ødelæggelse, som finder sted. Vi kan kigge på flygtningesituationen, hvor vi nærmest kun hører om problemerne og ikke dem som integreres på vellykket vis. Man kan også være mere neutral, og forsøge at dække historien fra begge sider, fx ved at snakke med kilder fra begge sider af sagen. Man kan også vælge at være gennemgående positiv, det kan fx være over for en bestemt politikers handlingsplan. Den første og sidste måde at vinkle en historie betyder, at man hurtigt kan få et meget ensidigt billede af, hvordan tingene forholder sig. Det svarer til at verden eksisterer 4D, men man ser den kun i 2D og derfor misser mange af nuancerne. Vinklingen af nyheder kan altså have alvorlige konsekvenser for, hvordan vi forstår en historie og ser verden generelt. Får vi kun det sort/hvide billede af hvordan verden ser ud, vil 4

5 vi begynde at se verden på den måde. Elementet af den konstruktive journalistik er altså vigtig, for at vi ikke mindst får et nuanceret billede, men også for at verden ikke bare bliver trist og grå. Samt for at vi kan se hele verden, som den er og ikke blot nøjes med halvdelen. 5

Relaterede dokumenter

Antonymer. dag glad ind billig dum. op tør hvid lav fuld. nat

Antonymer. dag glad ind billig dum. op tør hvid lav fuld. nat Antonymer dag glad ind billig dum op tør hvid lav fuld nat ned ud høj sød sur våd dyr sort tom www.joaneriksen.dk Side 1 Antonymer løsning dag glad ind billig dum op tør hvid lav fuld nat ned ud høj sød