Mulige skolemodeller i Greves fremtidige skolestruktur
|
|
- Gregers Rasmussen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Mulige skolemodeller i Greves fremtidige skolestruktur Børne-og Ungeudvalget har slut maj og start juni afholdt dialogmøder med skolebestyrelserne i Midt, Nord og Syd om Greves fremtidige skolestruktur. Dette dokument sammenfatter overvejelser fra dialogmøderne i forhold til forskellige mulige skolemodeller. For hver af modellerne fremgår: Særlige opmærksomhedspunkter rejst på dialogmøderne En kort opsummering af og Disse lister indeholder både overvejelser fra dialogmøderne, fra offentlig debat om skolemodeller og fra andre kommuners overvejelser i forbindelse med ændrede skolestrukturer. Dokumentet er del af grundlaget for den videre drøftelse mellem Børne-og Ungeudvalget, borgmester og skolebestyrelserne på kommende dialogmøde den 16. juni 2014.
2 Hvad kan skolestrukturen bruges som løftestang til. Kommuners afsæt for at ændre skolestrukturen er typisk Brug for mere bæredygtig organisering pga. fald i børnetallet, pres på økonomien Ønske om skolestrukturer og skolemodeller, der understøtter nye kompetenceidealer, styrket inklusion og opnåelse af målsætninger for at flere gennemfører en ungdomsuddannelse. Som faglig ambition arbejdes derfor med at etablere modeller, der kan bidrage til, at udvikle faglige miljøer gode rammer for læringsforløb over tid, fx Børnemiljøer for de yngste, hvor der lægges vægt på nærhed, tryghed og tilknytning i lokalsamfundet, fx i samarbejde med dagtilbud Ungemiljøer, overgang til ungdomsuddannelse, profiler/linjer og valgfagspakker, nye deltagelses-og netværksmuligheder, styrke samarbejde om og tilbud til de ikke-uddannelsesparate Og strukturelt etableres nye organisations- og samarbejdsformer med fokus på, at Styrke ledelsesarbejdet og kulturen, fx frigøre tid pædagogisk ledelse, etablere stærke ledelsesteams med samspil og synergi forskellige kompetence-og ansvarsområder, samspil skole og fritid Gentænke former for forældredemokrati Styrke samspil mellem almen- og specialpædagogik Gentænke samspil mellem skole og lokalsamfund fritids- og foreningsliv I tidligere udsendt fakta-ark 10 gives et kort overblik over hvad forskellige skolemodeller organisatorisk indebærer 2
3 Alle skoler har klasse Godt at store og små er sammen de små kan spejle sig i de store. De store lærer at drage omsorg. Opleves som et stærkt kendetegn og positivt kulturtræk. Kontinuitet samme skole gennem hele skoleforløbet færrest mulige skift giver tryghed for eleverne Skolens kendskab til eleven lærere samarbejde gennem et helt skoleforløb Afsæt for godt forældresamarbejde gennem hele skoleforløbet En styrke at have fulde 0.-9.klassesforløb i hvert lokalområde et attraktivt alternativ til privatskole. For nogle elever er indbyggede skift i skoleforløbet motiverende. Ikke mulighed for at bryde med forudfattede meninger og fastlåste roller elever og lærere Ikke samme muligheder for fokuserede læringsmiljøer med specialiserede lærerkompetencer Dårligere muligheder for og udnyttelse af faglokaler Færre muligheder for differentierede indsatser, fælles temaer og valg på tværs af en årgang (ved mindre elevgrundlag/ færre spor) Opmærksomhedspunkter rejst på dialogmøderne Bare at lukke skoler vil ikke være det fælles projekt Løser ikke af-sig-selv behov for en mere balanceret fordeling af to-sprogede elever - kan det løses ved ændrede skoledistrikter? Nuværende situation hvor nogle skoler og/eller årgange er meget små nødvendigt at lukke eller lægge sammen Hvis skoler lukkes ønskes at der tages stilling til fordeling af elever og medarbejdere fra lukkede skoler Udfordring hvis et område mister 0.-9.klassesforløbet risiko for åbning af privatskoler Folkeskolereformen stiller krav til styrket faglighed og nye fag ikke kun for udskoling men også for de yngre klassetrin 3
4 Basis- og overbygningsskoler Faglig ekspertise og lærerkompetencer i miljøer målrettet alderstrin på skolen Mulighed for flere valgvalg, linjer, profiler. Bedre muligheder og udnyttelse af faglokaler Udskolingsmiljøer der understøtter opnåelse af mål for 95 pct. Gennemfører en ungdomsuddannelse Kvalitet i indskoling ved få kendte voksne Nye steder skift kan være motiverende for eleverne. Lærerskift ingen forudfattede meninger, frisk start Et stærkt alternativ til privat- og efterskoler i udskolingsårene. Specialisering kan være attraktivt for lærerne taler ind nye mere målrettede læreruddannelse Ikke fælles kultur, hvor de ældste elever udviser omsorg og er rollemodeler for de yngste elever Specialisering kan være mindre attraktivt for mere erfarne lærere, der ønsker mere variation Længere afstand til skolen Overgange med risiko for at kendskab til elevens trivsel og faglige udvikling går tabt Dialog mellem skole og forældre skal etableres på ny Tilhørsforhold til skolen skal etableres på ny for eleverne Opmærksomhedspunkter rejst på dialogmøderne Ku man ha skoler, som alle har fra klasse og så 1-2 overbygningsskoler? Kunne være det fælles projekt alle skoler bliver en del af at udvikle den gode skole i Greve Bedre og mere balanceret fordeling af eleverne i hele Greve Vil der fortsat kunne sikres geografisk nærhed/ at skolen er tæt på er særlig vigtigt for de mindste elever (op til 5. klassetrin) - og den offentlige transport skal fungere Godt med mulighed for valg med udskoling men skal stadig være en skole med åbne veje Udfordring hvis et område mister 0.-9.klassesforløbet risiko for åbning af privatskoler Mulighed for først skære mellem 6. og 7. klasse? Der skal være tydelige, klare linjer for hvordan man bliver valgt til fx at være overbygningsskole 4
5 En skole undervisning på flere matrikler Bedre sammenhæng og drift ved fælles skoledistrikt mere tværgående administration, en fælles skolebestyrelse Styrket og mere robust ledelse, bredere kompetencer og samarbejde i stærkt team Større faglige miljøer, der er attraktive for medarbejderne og giver stærke faglige miljøer eleverne Styrket samarbejde om tilbud på tværs af flere afdelinger i en skole Mere balanceret fordeling af eleverne styrkede pædagogisk tilrettelæggelse, hensigtsmæssig størrelse og sammensætning af klasser Større budget pr. enhed giver bedre råderum Hvis kun ét distrikt eller meget store distrikter risiko for lang vej til skole - særlig obs. yngste elever Dårligere vilkår for sociale netværk, relationer til kammerater hvis bor langt fra hinanden Svært at etablere fælles kultur når ikke fælles matrikel Logistiske udfordringer ved forskellige fysiske arbejdssteder Ikke daglig adgang til øverste skoleleder Opmærksomhedspunkter og ønsker rejst på dialogmøderne Erfaring fra Tune m. en skole på flere matrikler positivt for elever og forældre Erfaring fra Tune m. en skole på flere matrikler ulempe for ansatte Mulighed for at tænke i nye distritksinddelinger Øst-Vest eller Nord-Syd der kan give bedre fordeling af elever Hvor langt må man have til skole hvis man med denne model arbejder med bedre fordeling af eleverne? Sikre nærhed og skole i nærmiljøet særligt for de yngste elever Ønske om én skole- på én matrikel én ledelse Hver skole skal have en daglig leder HVIS fælles ledelse på flere matrikler, SÅ - Skal skabes rød tråd og sammenhæng - Skal sikres daglig, nærværende leder på alle matrikler 5
6 Kombination af forskellige typer af skolemodeller Variation i kommunens samlede skoletilbud, der er tilpasset de enkelte områder Mulighed for at tænke i skoledistrikter, der sikrer god fordeling af eleverne, hensigtsmæssig størrelse og sammensætning af klasser (fx bedre fordeling tosprogede, specialklassetilbud i sammenhæng med almenskolen) Varieret udbud af skoletilbud og forskellige typer af læringsmiljøer muligheder for at finde den bedste løsning for alle børn Mulighed for at kombinere nærhed for de yngste og variation for de ældste Forældrenes eventuelle negative oplevelse af at der ikke er et ensartet skoletilbud lige muligheder - i alle områder af kommune, Forskellige lokale løsninger understøtter ikke arbejdet med skolereformens målsætninger, som fælles skolevæsen. Svære at skabe ensartede og ligeværdige styringsmæssige rammerfor skolernes arbejde. Opmærksomhedspunkter og ønsker fra dialogmøderne Kan der etableres løsninger, som fortsat skaber plads til to-sporede skoler? Udbygge samarbejdet mellem skolerne gode tilbud, forskellige profiler, som udbydes i samspil? Invitation til se på samarbejde mellem Strandskolen og Karlslunde skoler, som basis-overbygningsskole? Mulighed for først at prøve noget af i nogle områder før det rulles ud over hele kommunen? Kunne 1. prioritet være én stor ny fælles skole i Nord? Spare en ½ skole ved at samle Tune på én matrikel Udbyg Tune til 4 eller 5 sporet skole? Mulighed for at tiltrække børn fra området Greve Landsby til Tune skole? omlægge rute for eksisterende skolebus? 6
7 Bevare 10 folkeskoler med flere funktioner - forslag fra dialogmøderne til alternative løsninger på kapacitetsudfordringer Rykke børnehaverne ind på skolerne og/eller klubberne ind på skolerne Samle ressourcepersoner i miljøer fra 0-18 år. Fokuseret indsats og kontinuitet gennem hele forløbet fra klasse og på tværs af skole, dagtilbud, fritid og ungetilbud Mindsket variation i typer af dagtilbud Bekymring hos forældre over store dagtilbudsenheder Ikke mulighed for miljøskifte for de større børn i dagligdagen og gennem hele forløbet Ledige lokaler på skolerne lejes ud i perioder med overkapacitet Skolebygninger til rådighed, hvis udviklingen i børnetallet vender Bevare skole med lavere elevtal i lokalområderne Manglende fleksibilitet ift. lokaleanvendelse hvis nødvendigt at binde til lejekontrakt over mange år. Uhensigtsmæssig blanding af forskellige typer af opgaveløsning på samme matrikel 7
Greves fremtidige skolestruktur Temamøde i Byrådet 24. juni 2014
Greves fremtidige skolestruktur Temamøde i Byrådet 24. juni 2014 Temamøde i Byrådet den 24. juni 2014 Samle op på dialogmøder mellem skolebestyrelserne og Børne- og Ungeudvalget Drøfte tidsperspektiv for
Læs mereGreves fremtidige skolestruktur Informationsmøde for skolebestyrelser 18. august 2014
Greves fremtidige skolestruktur Informationsmøde for skolebestyrelser 18. august 2014 Mulige veje for Greves fremtidige skolestruktur Informationsmøde for skolebestyrelser den 18. august 2014 Skolestruktur
Læs mereDebat om vores skoler og børnehuse. Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge?
Debat om vores skoler og børnehuse Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge? Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Folkeskolen og dagtilbud som tilvalg... 5 Børnehus og skole flytter
Læs mereBæredygtige skoler og børnehuse - Folkeskolen og dagtilbud som tilvalg
Bæredygtige skoler og børnehuse - Folkeskolen og dagtilbud som tilvalg Lær af de private institutioner, så de kommunale bliver et tilvalg f.eks. ved at kigge på: Færre lukkedage Bedre normering (er de
Læs mereStrukturanalyse. II Indhold og grundlag. II Scenarier. II Rapportindhold. Præsentation for Børne- og Skoleudvalget 5. maj Martin Kronika Fliess
Strukturanalyse II Indhold og grundlag II Scenarier II Rapportindhold II Præsentation for Børne- og Skoleudvalget 5. maj 2014 Martin Kronika Fliess mkf@broendum-fliess.dk DAGSORDEN II 1. Kort om analyseindhold
Læs mereBæredygtige skoler og børnehuse - Folkeskolen og dagtilbud som tilvalg
Bæredygtige skoler og børnehuse - Folkeskolen og dagtilbud som tilvalg Den store institution bør opdeles i satellitter, for at skabe tryghed for det enkelte barn. Inddrage 10 klasse elever i institutionen
Læs mereUDFORDRINGER TIL ALLE & UDDANNELSE FOR FLERE
UDFORDRINGER TIL ALLE & UDDANNELSE FOR FLERE Hermed præsenteres et oplæg om folkeskole og dagtilbud (0 16 årige) i Viborg Kommune. Oplægget er udarbejdet af Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti
Læs mereOrganisering af fritidsdelen i Frederikssund Kommune i relation til skolereformen. Beskrivelse af forslag
23. januar 2014 Model 1 Samarbejds- og partnerskabsmodel. Modellen betyder en uændret organisering af fritidsområdet. Der indgås forpligtende samarbejds- og partnerskabsaftaler i forhold til blandt andet
Læs mereStyrkelse af udskolingen i Horsens Kommune
Styrkelse af udskolingen i Horsens Kommune Uddannelse og Arbejdsmarked Peter Sinding Poulsen Sagsnr. 17.01.04-A00-2-15 Dato:20.5.2015 Indledning Det er en politisk ambition, at flere unge får en ungdomsuddannelse
Læs mereForeløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet
Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Fakta... 2 Mål... 2 Modeller... 3 Model 1... 3 Model 2... 4 Model 3... 5 Model 4...
Læs mereOMSTILLINGSGRUPPERNE ØKONOMISK OG FAGLIGT BÆREDYGTIGE SKOLER OG BØRNEHUSE STØRRE OG BEDRE UDSKOLINGSMILJØER D. 7. MAJ 2015
OMSTILLINGSGRUPPERNE ØKONOMISK OG FAGLIGT BÆREDYGTIGE SKOLER OG BØRNEHUSE STØRRE OG BEDRE UDSKOLINGSMILJØER D. 7. MAJ 2015 Dagens program 17.30 17.40 Velkommen og dagens program 17.40 18.45 Opsamling fra
Læs mereFakta-ark 12 Hvad siger forskning og analyser om skolestrukturens betydning
Fakta-ark 12 Hvad siger forskning og analyser om skolestrukturens betydning 1 Fakta-ark 12: Indledende bemærkninger Der er ikke foretaget særlig mange undersøgelser af sammenhængen mellem skolestruktur
Læs mereFælles udgangspunkt for scenarierne
Fælles udgangspunkt for scenarierne Der skal være sammenhæng mellem bosætningspolitik og skolepolitik. Én skole, én matrikel, én bestyrelse, én ledelse. 10. klassecenteret skal bestå. Undervisningstilbud
Læs mereErfaringer og evidens udefra. Randers Kommune Laksetorvet 8900 Randers C www.randers.dk
Erfaringer og evidens udefra Randers Kommune Laksetorvet 8900 Randers C www.randers.dk Opsummering: Hvorfor grundskoler og overbygningsskoler Skoler for elever fra 7. til 9. klassetrin: Flere unge skal
Læs mereDialogmøde VIA University College - den 16. juni
Dialogmøde VIA University College - den 16. juni Målet med dialogmødet Orientere om status for arbejdet med Skolestrategi 2021 Få inspiration til det videre arbejde frem til august Program 19.00 Velkommen
Læs mereViceskoleleder til Hanebjerg Skole i Hillerød Kommune
Viceskoleleder til Hanebjerg Skole i Hillerød Kommune Hanebjerg Skole ligger naturskønt i Hillerød Kommune, har ca. 550 elever og har undervisning på tre matrikler i: Brødeskov, Gørløse og Uvelse. Skolen
Læs mereSkitse A for område- og skolestruktur. Skitse Skitse A: 4 områder & 4 skoler. Beskrivelse af forslag. Dagtilbud
Skitse A for område- og skolestruktur Skitse Skitse A: 4 områder & 4 skoler Beskrivelse af forslag 1. Furesø Kommune opdeles i 4 distrikter, hvor der er sammenhæng mellem dagtilbud og skole, så hver områdeinstitution
Læs mereLæring og trivsel hos børn og unge
Læring og trivsel hos børn og unge Omstillingsgruppens anbefalinger Materiale til byrådet - juni 2014 På baggrund af de første to møder i omstillingsgruppen er der formuleret tre temaer: Større sammenhæng
Læs mereRanders Kommune. Bærende principper for fremtidens skolevæsen - For dit barns fremtid
Randers Kommune Bærende principper for fremtidens skolevæsen - For dit barns fremtid Forord: Den politiske styregruppe for fremtidens skolevæsen har udvalgt og godkendt de bærende principper eller grundlaget
Læs mereVisionsworkshop d. 12. nov om Ny Nordisk i Tranbjerg Kl i aulaen ved Tranbjerg Skole, Kirketorvet 24
Visionsworkshop d. 12. nov. 2012 om Ny Nordisk i Tranbjerg Kl. 17.00 21.00 i aulaen ved Tranbjerg Skole, Kirketorvet 24 Tranbjerg Skole og Grønløkkeskolen planlægges sammenlagt fra skoleårets start 1.
Læs mereDragør Kommune Skole, Kultur og Fritid Side nr. 1
Dragør Kommune Skole, Kultur og Fritid Side nr. 1 Indhold Politisk beslutning...2 Sigtelinjer...2 Udarbejdede modeller...3 Nuværende skolestruktur...3 Model 1B...4 Hvad understøtter modellen?...4 Indskoling...4
Læs mereBemærkninger til Børne- og Ungeudvalgets møde den 3. september 2014 fra de forældrevalgte medlemmer af skolebestyrelsen på Strandskolen
Sendt pr. mail til: Medlemmerne af Børne- og Ungeudvalget Greve Kommune Den 3. september 2014 Bemærkninger til Børne- og Ungeudvalgets møde den 3. september 2014 fra de forældrevalgte medlemmer af skolebestyrelsen
Læs mereVirupskolen søger 2 pædagogiske ledere
Virupskolen søger 2 pædagogiske ledere På Virupskolen ændrer vi skolens ledelsesstruktur pr. 1. august 2015. Vi søger derfor 2 pædagogiske ledere til at indgå i vores ledelsesteam. Vi søger en pædagogisk
Læs mereForslag til ny skolestruktur Ballerup Kommune
Forslag til ny skolestruktur Ballerup Kommune 29. april 2014 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Baggrund... 3 Forslag: Fem distriktsskoler i Ballerup Kommune på ni matrikler... 5 Forslag til
Læs mereBørne- og Ungeudvalgets dialogmøde med skoleområdet. 30.maj 2017
Børne- og Ungeudvalgets dialogmøde med skoleområdet 30.maj 2017 Hvilke veje SKAL vi gå? Hvad styrer vi efter? Hvilke veje SKAL vi gå? Hvad styrer vi efter? Skolepolitikkens fokusområder og de nationale
Læs mereOpsamlingsskemaer til debatten
Opsamlingsskemaer til debatten Input fra Skolen ved Tuse Næs Debatmøde blev afholdt mandag d. 23. marts 2014 på afdeling Tuse, hvor der var omkring 60 fremmødt. Forsat god debat! Bæredygtige skoler og
Læs mereVisionstema 1: Vi fokuserer på trivsel og lyst til at lære i fællesskabet
NOTAT 3 scenarier for fremtidig skolestruktur OPDATERET Dato: 27. september 2011 Sags nr.: 330-20-791 Afdeling: Center for Skole Sagsbehandler: Trine Rose Dette notat beskriver 3 scenarier for fremtidig
Læs mere17 STK. 4 UDVALGET FOR EN STYRKET SKOLESTRUKTUR
17 STK. 4 UDVALGET FOR EN STYRKET SKOLESTRUKTUR Anbefalingernes afsæt Modellerne for en styrket skolestruktur tager afsæt i det kommissorie som Kommunalbestyrelsen godkendte den 21. okt. 2018. Kommissoriet
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereKampen om skolestruktur
Kampen om skolestruktur Ledelse af forandring og læreprocesser Mariagerfjord Kommune 8. februar 2011 - Klaus Majgaard Indhold Afsættet: Vision eller bitter nød? Hvad kan en ny skolestruktur bruges til?
Læs mereFjordskolen én samlet skole Fjordskolen som en samlet specialskole
Fjordskolen én samlet skole Fjordskolen som en samlet specialskole Fordele ved en samlet skole Risikofaktorer ved at dele skolen eller placere den som afdelinger under almenskolerne Risikofaktorer ved
Læs mereStatus på evaluering af ledelses- og områdestruktur for dagtilbud og skoler Den 20. november 2018 LÆRING & TRIVSEL
Status på evaluering af ledelses- og områdestruktur for dagtilbud og skoler Den 20. november 2018 LÆRING & TRIVSEL Status på evaluering af ledelses- og områdestruktur Evalueringen - en del af KB s procesplan
Læs mereFORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK
Vi iværksætter tidlig sammenhængende indsats Børn og unge skal udfordres FORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK Børn og unge kan være i udfordringer de er ikke en udfordring Gældende fra 2019 til 2022 GREVE
Læs mere17 STK. 4 UDVALGET FOR EN STYRKET SKOLESTRUKTUR. Møde nr. 4, den 10. januar 2019
17 STK. 4 UDVALGET FOR EN STYRKET SKOLESTRUKTUR Møde nr. 4, den 10. januar 2019 Orienteringspunkter I. Faktaark: De er i produktion, og skal bruges på næste møde. I dag fokuseres på strukturmodeller og
Læs mereForslag til ny ledelsesstruktur
Forslag til ny ledelsesstruktur J.nr.: 17.00.00.A00 Sagsnr.: 14/3702 ANBEFALING: Skoleafdelingen anbefaler, at at Børne, Fritids og Kulturudvalget udvælger det eller de scenarier, man ønsker at arbejde
Læs mereSWOT analyser over eksisterende skolestruktur. Udarbejdet på møde i Skoleforum den 28. marts 2019
SWOT analyser over eksisterende skolestruktur Udarbejdet på møde i Skoleforum den 28. marts 2019 Baltorpskolen God ledelse ledelse tæt på - tilgængelighed Bestyrelsen (stort engagement) Høj belægningsgrad
Læs mere- Ved hvor alt er på egen matrikel - Spændende med 3 forskellige kulturer og tilgange til skolen - Pendling afveksling inspiration
Model 1: - Bibeholdelse af alle 3 matrikler - Godt for lokalmiljøet at alle afdelinger bibeholdes - Skole i alle tre byer - Nærvær bevares for de mindste elever - Børnene kommer fra lokalsamfundet kender
Læs mereFra princip til struktur - Hvad kalder en fremtidig område- og skolestruktur på?
Fra princip til struktur - Hvad kalder en fremtidig område- og skolestruktur på? Stærke faglige miljøer Område- og skolestrukturen skal skabe udvikling i de stærke faglige miljøer i vores dagtilbud og
Læs mereOpsamling på strukturdrøftelser Brugerbestyrelser Den 14. marts 2016
Dato 300316 Dok.nr. 47526-16 Sagsnr. 15-7239 Ref. siko Opsamling på strukturdrøftelser Brugerbestyrelser Den 14. marts 2016 På mødet den 14. marts 2016 blev der gennem tre forskellige processer drøftet
Læs mereTeknisk gennemgang af skoledata, prognoser m.v.
21.02.19 Teknisk gennemgang af skoledata, prognoser m.v. 17, stk. 4 udvalget for en styrket skolestruktur for fremtidens folkeskoler i Rudersdal Kommune 21.02.19 Teknisk gennemgang af skoledata, prognoser
Læs mereBorgermøde Rådhushallen 20. september 2010
Borgermøde Rådhushallen 20. september 2010 1 Skolernes kapacitet Skoleområdet får tildelt midler pr. elev, uanset om der er mange eller få i klasselokalet Hvis vi bevarer det samme høje antal klasser som
Læs mereBæredygtige skoler og børnehuse - Folkeskolen og dagtilbud som tilvalg
Bæredygtige skoler og børnehuse - Folkeskolen og dagtilbud som tilvalg 1. At der hele tiden skabes usikkerhed på om der skal være skoleafdelinger og daginstitutionerne - det er meget svært at bevare tilliden
Læs mereBjedstrup Skole & Børnehus
Debatmøde 9. juni 2015 Bjedstrup Skole & Børnehus Input til ledelsesstruktur Bestyrelsen og lærerkollegiet Scenarier for ledelsesstruktur - De to øverste behandles i det følgende 1. Selvstændig ledelse
Læs mereMål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg
Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende
Læs mereNotat Vedrørende udskolingslinjer
Vedrørende udskolingslinjer Kontakt Mette Rønø Skolekonsulent mero@horsholm.dk Direkte tlf. 4849 5278 Center for Dagtilbud og Skole Team Pædagogik og Udvikling Grundlag: Aftale om et fagligt løft af folkeskolen
Læs mereEsbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK
T S A K UD Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Sammenhæng og helhed 2012 Forord Forordet kommer senere BØRN & UNGE POLITIKKEN HAR 5 TEMAER. Hans Erik Møller Formand Børn & Familieudvalget Knud Jager Andersen
Læs mereBeskrivelse af opgaver
Bevillingsramme 30.30 Folkeskolen Ansvarligt udvalg Børne- og Skoleudvalget Beskrivelse af opgaver Bevillingsrammen omfatter kommunens aktiviteter i forbindelse med undervisning af børn i skolealderen
Læs mereNOTAT. Sagsbeh.: Peter Krog og Rita Pedersen Sagsnr.:
SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Overgangsordning ved ændring fra 4 til 3 skoledistrikter Til: Byrådet Dato: 25. august 2011 Sagsbeh.: Peter Krog og Rita Pedersen Sagsnr.: 10-22281 Overgangsordning
Læs mereBilag 2: 3 modeller for tilpasning af skolestrukturen
Center for Børn & Undervisning Bilag 2: 3 modeller for tilpasning af skolestrukturen 1. Baggrund Uddannelsesudvalget i Faxe Kommune iværksatte den 24. februar 2015 en proces, der tilgodeser analyse, dialog
Læs mereRAMMEN FOR OG MÅLET MED OMSTILLINGSGRUPPERNE ØKONOMISK OG FAGLIGT BÆREDYGTIGE BØRNEHUSE STØRRE OG BEDRE UDSKOLINGSMILJØER
RAMMEN FOR OG MÅLET MED OMSTILLINGSGRUPPERNE ØKONOMISK OG FAGLIGT BÆREDYGTIGE BØRNEHUSE STØRRE OG BEDRE UDSKOLINGSMILJØER Omstillingsgruppernes udgangspunkt Det politiske udgangspunkt Den økonomiske udfordring
Læs mereVejen frem mod Skolestrategi 2021
Forslag til ny skolestruktur Sendt i høring pr. 29. sept. 2015 Silkeborg Byråd Vejen frem mod Skolestrategi 2021 Børne- og Ungeudvalget har over en længere periode drøftet en strategi for folkeskolen på
Læs mereUDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet
Læs mereMål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune
Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune Indhold INDLEDNING... 2 FORMÅL... 2 BAGGRUND... 3 RAMMEN... 4 TEMAERNE... 4 DEN LOKALE PROCES... 5 FRIST FOR UDARBEJDELSE... 6 1 INDLEDNING Med vedtagelse
Læs mereSWOT analyser over ønskescenarier. Udarbejdet på møde i Skoleforum den 16. maj 2019
SWOT analyser over ønskescenarier Udarbejdet på møde i Skoleforum den 16. maj 2019 Baltorpskolen: scenarie status quo Lokal forankret skole Et forældrefællesskab, man kan bygge videre på Kendte trygge
Læs mereHøringssvar: Skolestrukturanalyse 2007. Navn på høringspart: Skolebestyrelsen ved Kirkeby Skole.
Høringssvar: Skolestrukturanalyse 2007. Navn på høringspart: Skolebestyrelsen ved Kirkeby Skole. Analyseområde Høringssvar 7. klasse Vi mener, at 7. klasse skal forblive på de små skoler. Vi indstiller
Læs mere17 STK. 4 UDVALGET FOR EN STYRKET SKOLESTRUKTUR
17 STK. 4 UDVALGET FOR EN STYRKET SKOLESTRUKTUR Udgangspunktet for Rudersdal Kommune Rudersdals skoler er blandt landets bedste - målt på trivsel og faglige resultater Kommunalbestyrelsen ønsker at øge
Læs mereSkoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen
Skoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen Baggrund Kommunalreformen har medført større kommunale enheder pr. 1. januar 2007. For skoleområdet kan det medføre, at man vil se nærmere
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen
FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mere3.3.9 Område 6B: Dalum, Hjallese, Højby, Skt. Klemens, Sanderum, Tingløkke, Højme, Rasmus Rask og specialskole (Bækholm) Plan for området
3.3.9 Område 6B: Dalum, Hjallese, Højby, Skt. Klemens, Sanderum, Tingløkke, Højme, Rasmus Rask og specialskole (Bækholm) Plan for området Efter Før Dette forslag er et alternativ til forslag 6A. Planen
Læs mere- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune
Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert
Læs mere- Vi vil mennesker og fællesskab. Høringssvar
Høringssvar Fra Hanebjerg skole modtager I hermed høringssvar til finansieringsforslag- og budget 2018-2021 - jævnfør det udsendte høringsmateriale af maj/ juni 2017. Høringssvarene tager udgangspunkt
Læs mereHøringssvar om folkeskolereformen i Guldborgsund Kommune
Guldborgsund Kommune Dato: 31-10-2013 Att.: Deres ref.: Parkvej 37 Vor ref.: Guldborgsund 4800 Nykøbing F. Sagsbehandler: AWO/ Høringssvar om folkeskolereformen i Guldborgsund Kommune Guldborgsund Kommune
Læs mereHolddannelse i folkeskolens ældste klasser
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets
Læs mereHøringspart Høringssvar Forvaltningens bemærkninger
Skole og Børnesekretariatet Sagsnr. 311628 Brevid. 3033265 Ref. LTS Dir. tlf. 46 31 40 93 lenets@roskilde.dk NOTAT: Sammenfatning af høringssvar vedrørende ændring af skolestruktur 7. januar 2019 Byrådet
Læs mereIndledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.
Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...
Læs mere2. møde i omstillingsgruppen for Læring og Trivsel. 8. april 2014
2. møde i omstillingsgruppen for Læring og Trivsel 8. april 2014 Møderækken i omstillingsgruppen 1. Møde, 13. marts, kl. 16-19 Fælles opstartsmøde 2. møde, 8. april 2014, kl. 16-20 Identifikation af scenarier
Læs mere3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats 3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle
Læs mereBørne- og ungepolitik
Børne- og ungepolitik Børne - og ungepolitik Bken i pixi-format Favrskov Byråd har vedtaget en B, der peger frem mod 2014. Den er delt op i fem temaer: Udvikling og effektivisering Læring og kvalitet Inklusion
Læs mereSkolepolitik : Rejsen mod nye højder
Skolepolitik 2013-2017: Rejsen mod nye højder Folkeskolen er for alle. Det er ikke bare en konstatering, men en ambitiøs målsætning, som folkeskolerne i Nyborg Kommune hver eneste dag har til opgave at
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle børn og
Læs mereKøbenhavn, marts Job- og personprofil SKO LELE DE R
København, marts 2018 Job- og personprofil HVIDO VRE KO MMUN E AVEDØ RE SKOLE SKO LELE DE R 1. Indledning Hvidovre Kommune har bedt Genitor om at bistå i forbindelse med ansættelse af en ny skoleleder
Læs mereLæring og trivsel hos børn og unge
Indledning Motivation og hovedbudskab Læring og trivsel hos børn og unge Hovedbudskabet med omstillingen er: Alle unge skal have forudsætninger for at få uddannelse Vores børn skal trives, og de skal lære
Læs mereFællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening
Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen
Læs mereFaglighed og trivsel hænger nøje sammen og er en høj prioriteret indsats. Det skaber et godt skole liv.
Initialer: ANE Sag: 306-2017-19949 Dok.: 306-2018-186855 Oprettet: 29. august 2018 Aftale om fremtidens skole i Odsherred Aftalen er indgået mellem Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre,
Læs mereTønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik
Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 Værdier og målsætninger... 4 Fokusområder... 6 1. Tidlig indsats... 7 2. Inklusion og fleksibilitet...
Læs mereDragør Kommune Borgmestersekretariat, IT og Udvikling
Side nr. 1 Baggrund for notat Dragør Kommunes afdeling for Skole, Kultur og Fritid har udarbejdet dette notat om baggrunden for en ændret skolestruktur. Notatet belyser de politiske målsætninger for skoleområdet
Læs mereBevar overbygningen på Jels Skole. Argumentation herfor fra skolebestyrelsen for Jels Skole
Bevar overbygningen på Jels Skole Argumentation herfor fra skolebestyrelsen for Jels Skole Overbygningen på Jels Skole Fakta elevtal Fakta økonomi 360 gr. undersøgelse Fakta faglighed Undersøgelser Bløde
Læs mereBorgermøde Forslag til skolestruktur. Randers Kommune Børn, Skole og Kultur Laksetorvet 8900 Randers C
Borgermøde Forslag til skolestruktur Randers Kommune Børn, Skole og Kultur Laksetorvet 8900 Randers C www.randers.dk Dagsorden for borgermøde Baggrund for forslaget Forslagets indhold Hvad sker der i høringsfasen
Læs mereEsbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK
Esbjerg Kommunes BØRN - og UNGEPOLITIK Sammenhæng og helhed 2014 August 2014 Forord For to år siden blev Esbjerg Kommunes Børn- og ungepolitik sendt ud i verden for at være den røde tråd, som skaber helhed
Læs merePåpeger de negative konsekvenser for 4H, hvis Allindelille Skole lukker. Morten Larsen og Stine Veisegaard
Bilag 1 Afsender Kort opsummering af høringssvar vedr. Skolestruktur pr. 1. juni 2011 Preben Leonhardt Ønske om opmærksomhed på oplistede punkter. Bl.a. faldende elevtal på Søholmskolen og Asgårdskolen,
Læs mereVelkommen til møde om Ny skolestruktur i Lemvig By
10. november 2015 Velkommen til møde om Ny skolestruktur i Lemvig By Velkomst v. Borgmester Erik Flyvholm Aftenens program Velkomst v. borgmester Erik Flyvholm Orientering om baggrund for forslaget v.
Læs mereStrategi for Børn og Unge. Lemvig Kommune
Strategi for Børn og Unge Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende fællesskaber.
Læs mereSkolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen
Skolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen Indholdsfortegnelse Princip for klassedannelse ved skolestarten... 2 Princip for fællesarrangementer for eleverne i skoletiden... 3 Princip for ekskursioner
Læs mereKommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse
Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i
Læs mereProcesplan Ny Nordisk i Tranbjerg
Procesplan Ny Nordisk i Tranbjerg Nyt læringstilbud i Tranbjerg I Tranbjerg er der et veludbygget samarbejde mellem lokalområdets forældre, institutioner og foreninger. Samarbejdet er særligt udpræget
Læs mereBilag B til styrelsesvedtægten. Indhold. Styrelsesvedtægt for folkeskolen i Greve Kommune, Bilag B
Bilag B til styrelsesvedtægten Styrelsen af de kommunale folkeskoler er i folkeskoleloven fastsat ved en række bestemmelser om kompetencefordelingen mellem henholdsvis Byrådet, skolebestyrelsen og skolens
Læs mereOplæg til ny skolestruktur
Oplæg til ny skolestruktur Center for Skole Trine Rose tsros@slagelse.dk 24. november 2010 Indledning Oplægget tager udgangspunkt i: At der i gennemsnit skal være 22 elever pr. klasse Princippet: pengene
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune Børn, Unge og Læring - december 2018 Indhold Indledning 3 Formål 3 Struktur og rammer for SFO og SFO-klub 3 SFO og SFO-klub og Børne-
Læs mereFÆLLES HØRINGSSVAR FRA NETVÆRK AF FORÆLDREVALGTE SKOLEBESTYRELSESMEDLEMMER TIL FORSLAG TIL EN NY SKOLESTRUKTUR
24.11.2015 FÆLLES HØRINGSSVAR FRA NETVÆRK AF FORÆLDREVALGTE SKOLEBESTYRELSESMEDLEMMER TIL FORSLAG TIL EN NY SKOLESTRUKTUR De forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer på 22 skoler afgiver herved i fællesskab
Læs mereModtaget 27/10 2014 kl. 10:35 Randers 06/10/2014. Skolebestyrelsen på Tirsdalens Skole har ved møde d. 29. september vedtaget nedenstående
Modtaget 27/10 2014 kl. 10:35 Randers 06/10/2014 Høringssvar vedr. forslag til ny skolestruktur i Randers Kommune Skolebestyrelsen på Tirsdalens Skole har ved møde d. 29. september vedtaget nedenstående
Læs mereSammenhængende Børnepolitik
Sammenhængende Børnepolitik Brønderslev Kommune 1. udgave 1.12.200 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 1.1. 1.2. 1.. 1.4. Baggrund Udarbejdelse og godkendelse Afgrænsning og sammenhæng til andre politikker
Læs mereFremtidens skole - ude i lokalsamfundene! Resenbro skole s vision.
Fremtidens skole - ude i lokalsamfundene! Resenbro skole s vision. Hvad arbejder vi hen imod? Strukturen i fremtidens skole Tænkt af skolebestyrelsen 2011 2013 Pædagogikken / Fagligheden Tænkt af personalet
Læs mereFrederikssund Kommune. Matematikstrategi
Frederikssund Kommune Matematikstrategi 2016-2020 Matematikstrategi Forord Matematik er et redskab til at forstå verden omkring os og en del af børn og unges dannelse. For at kunne tage aktiv del i livet
Læs mereSFO og SFO-klub bidrager som en aktiv medspiller til opfyldelse af folkeskolens og skolereformens hensigt og formål. 1
Indledning I Halsnæs er SFO og SFO-klub en fuldt integreret del af folkeskolen. Det betyder i det daglige arbejde, at lærere og det pædagogiske personale ud fra hver deres faglige baggrund har et fælles
Læs mereHØRINGSSVAR, BU SAG 283 SPECIALUNDERVISNING
HØRINGSSVAR, BU SAG 283 SPECIALUNDERVISNING Erikstrupskolens skolebestyrelse har nøje gransket Endelig rapport angående rationalisering på specialundervisningsområdet marts 2009. Rapporten beskriver udførligt
Læs mereBaggrund Den tidligere skoleleder er gået på pension, efter at have været skoleleder på Skovbrynet Skole i 16 år.
Job- og kravprofil Skoleleder til Skovbrynet Skole, Gladsaxe Kommune Baggrund Den tidligere skoleleder er gået på pension, efter at have været skoleleder på Skovbrynet Skole i 16 år. Skolen Skovbrynet
Læs mereF O R F R E M T I D E N S S K O L E I O D E N S E
F O R F R E M T I D E N S S K O L E I O D E N S E VISION FOR FREMTIDENS SKOLE I ODENSE Børn og unge skal have mulighed for at leve det gode liv i fremtidens Danmark. Derfor skal folkeskolerne i Odense
Læs mereMål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07
Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes
Læs mereJob og kravprofil. Pædagogisk leder til Ådalens Skole. Frederikssund Kommune. Skoleområdet i Frederikssund Kommune
Job og kravprofil leder til Ådalens Skole Frederikssund Kommune Skoleområdet i Frederikssund Kommune Frederikssund Kommune har implementeret en ny skolestruktur pr. 1. august 2015 med fem skoledistrikter.
Læs mereAnbefalinger til ny forebyggelsesstrategi
Anbefalinger til ny forebyggelsesstrategi 12. juni 2018 Børne- og Uddannelsesudvalget 12. juni 2018 Beskæftigelses- og Integrationsudvalget 13. Juni 2018 Velfærds- og Sundhedsudvalget Fra 2014 til i dag
Læs mere