Tilstede: Grønt Råd: Afbud: Kommunalbestyrelsen: Mette Schmidt Olsen. Forvaltningen:

Transkript

1 Grønt Råd den Bilag 2 Til Medlemmerne af Grønt Råd 10. februar 2017 Referat fra Grønt Råds møde 1. februar 2017 Tilstede: Grønt Råd: Hans Nielsen (formand) Vibeke Preisler (næstformand) Peter Engholm Søren P. Petersen Per Jørgensen Ole Møller Lone Kierstein Nielsen Jan E. Johnsson Mette Henriksen Afbud: Torben Christiansen Kommunalbestyrelsen: Mette Schmidt Olsen Forvaltningen: Thomas Hansen Gert Juhl Camilla Der var ingen borgere mødt. Danmarks Naturfredningsforening Dansk Kano- og Kajakforbund Friluftsrådet Dansk Vandrelaug Lyngby-Taarbæk Jagtforening Dansk Botanisk Forening Samrådet for Børne- og Ungdomsorganisationer Dansk Ornitologisk Forening Stadsarkivet Naturstyrelsen Hovedstaden Miljø & Plan Miljø & Plan Sundhed og omsorg Dagsorden: Hans Nielsen bød stadsarkivar Mette Henriksen velkommen og oplyste, at det nu var 5 år siden, at Grønt Råd blev genoprettet. 1. Konstituering valg af formand og næstformand Hans Nielsen blev valgt som formand og Vibeke Preisler som næstformand. 2. Godkendelse af dagsorden Godkendt 1

2 3. Godkendelse af referat fra mødet den 12. oktober Godkendt. 4. Opfølgning på sidste møde Der forelå de ønskede oversigter over, hvor mange penge kommunen årligt anvender på kommunens grønne områder (natur og friluftsliv), hvad det koster at vedligeholde stierne i Lyngby Åmose samt kurver over vandstanden i Lyngby Sø og Furesø i Vandstanden i Lyngby Sø ser på kurverne ikke ud til at være faldet, som nogen tidligere har påstået ud fra konkrete observationer. Det blev nævnt, at det måske kunne skyldes sætninger på målestedet i forhold til det sted, hvor de konkrete observationer var foretaget. 5. Orientering fra formanden Intet. 6. Status for Grønt Råds arbejde i 2016 Statusredegørelsen blev gennemgået og taget til efterretning. 7. Status for opfyldelse af kommunens klimamål CO2-kortlægningen i Lyngby-Taarbæk viste, at den samlede udledning af drivhusgasser fra Lyngby-Taarbæk Kommune var på ca tons CO2 i 2015, og at det var faldet med 30% i forhold til 2008, så målet om en 20% reduktion senest i 2020 er nået. Baggrunden for det flotte resultat skyldes især 2 forhold: CO2- udledningen fra elforbrug er faldet med 52 % på grund af især omlægningen fra kul til vind og naturgas og et fald i elforbruget på 12 %. CO2- udledningen fra vejtransporten er faldet med 40 % siden 2008 primært på grund af en mere detaljeret opgørelse. Det totale varmeforbrug er steget med 15%, og det har medført en 12% stigning i CO2- udledningen. Det blev anført, at der i 2015 havde været en særlig stor import af el fra Sverige og Norge, og at CO2-udledningen derfor kan svinge en del fra år til år. For at mindske svingningerne fra år til år kunne der regnes med gennemsnit over de seneste 3 år. CO2-udledningen fra varmeforbruget forventes at falde markant i de kommende år som følge af omlægningen til fjernvarme fra Vestforbrænding. Statusopgørelsen blev taget til efterretning. 8. Udarbejdelse af en Friluftsstrategi for Lyngby-Taarbæk Kommune Vibeke Preisler oplyste, at baggrunden for forslaget var, at det er en god ide at lave en friluftsstrategi for kommunen, der kan bindes sammen med kommunens andre strategier for at skabt sammenhæng på tværs af forvaltningerne og de mange interessenter og målgrupper. Den skal sætte fokus på, hvad der er af muligheder i dag og hvilke der skal skabes. Det er sundt at være ude i naturen, den er afstressende og giver mulighed for at man kan bevæge sig og få sund motion. Der er rigtig mange af kommunens strategier, der indeholder noget som vedrører friluftsliv, og det giver en god ide at få det samlet og udviklet i en friluftsstrategi. Næste skridt er at få kommunen inddraget i udarbejdelsen af strategien, så den kan munde ud i en handleplan for, hvad der kan fremme friluftslivet. Mette Henriksen oplyste, at kommunen lige er gået i gang med at få udviklet en kulturstrategi, der skal køre over de næste 8 år, og som vil have et overlap til en friluftsstrategi. 2

3 Der blev foreslået fælles apps for alle kommunens forvaltninger, og det var en drøftelse af metoder til formidling af natur og kulturhistorie herunder QR-koder. Mette Henriksen undersøger, om det er muligt at få oplysninger om benyttelsen af de eksisterende QR-koder i kommunens grønne områder. Friluftsstrategiens opgave skal også være at få borgerne inspireret til at benytte de mange muligheder, som der er for friluftsaktiviteter f.eks. ved et arrangere rundvisninger til natur- og kulturhistoriske steder. Sagen sættes på dagsordenen igen for næste møde. Beslutning: Grønt Råd anmoder kommunalbestyrelsen om, at kommunen får en samlet friluftsstrategi, der på sigt vil kunne spille sammen med de øvrige strategier, der vedrører friluftsliv bl.a. kommunens idrætsstrategi, kulturstrategi og sundhedsstrategi. 9. Kulturhistoriske og landskabelige projekter og ideer i Lyngby-Taarbæk Der er behov for at få en samlet oversigt over eksisterende projekter og nye projekter og ideer. Eksisterende projekter, der skal vedligeholdes og udvikles: Industrimindet Mølleåen, amtets genopretning af Louisekildens omgivelser og herunder åslyngningen samt en række karpedamme m.m. i Frederiksdal Storskov omkring år Bevaring af Bondebyen, Lundtofte landsby, Virum landsby, Pritzels fabriksbygning i Lyngby, strømpefabrikken i Nymølle med lokalplaner m.m. og udsigtskilerne i Mølleådalen. Nye eller ikke-gennemførte projekter: Genskabelse af alleen langs Kongevejen, genopretning af balustraden m.m. på Kaningården, Dyrehaven som verdensarv, udvikling af det historiske kystområde ved Springforbi, genetablering af Fæstningskanalen som LAR-projekt (Lokal Afledning af Regnvand), grundsikring af Lyngbyfortet og Fortunfortet, bevaring af uldspinderibygningen i Stampen og frilægning af Hjortholm ved fældning af elletræer, 10. Tema og tidspunkt for den årlige besigtigelse Det blev besluttet, at temaet bliver Springforbi Strandpark, og at tidspunktet bliver i slutningen af august. Der udsendes doodle i begyndelsen af august for at få fastlagt datoen. 11. Sager fra Grønt Råds medlemmer Ingen sager. 12. Nyt fra Grønt Råds medlemmer Intet Orienteringssager 13. Operation Ren Sø og Ren Dag kampagne Operation Ren Sø er aflyst i år. Danmarks Naturfredningsforening afholder Ren Dag søndag den 2. april kl fra Lyngby Lokalstation og kl fra P-pladsen ved Sorgenfri. 14. Initiativer som følge af Dyrehavens optagelse på Unescos Verdensarvliste Der er ansat en site-manager, der indledningsvist arbejder med skiltning og anden information. I løbet af i år vil der blive tænkt nærmere over mulighederne for større tiltag og startet fundraising til formidling af verdensarven. Tidl. museumsdirektør Jette Baagø holder foredrag om Parforcejagten i Dyrehaven i Bibliotekssalen på Stadsbiblioteket den 27. februar kl for Historisk-topografisk Selskab i Lyngby-Taarbæk. 3

4 15. Stiftelse af Lyngbymøllernes Venner og Kogræsserforening i Brede Lyngbymøllernes Venner blev stiftet i november og for til formål at medvirke til formidling og bevaring af Lyngby Søndre Mølle og Lyngby Nordre Mølle. Kogræsserforeningen forventes at holde stiftende generalforsamling i denne måned, så der kan opsættes hegn inden maj, hvor dexter-køerne forventes at komme fra en gård i Lynge. 16. Ny folder om Lyngby Åmose Danmarks Naturfredningsforening udgav i november en ny folder om Lyngby Åmose, som blev omdelt. 17. Bekæmpelse af invasive arter Hans Nielsen oplyste, at udviklingen går i den rigtige retning. Alle de værste invasive arter er i tilbagegang bortset fra Japansk Pileurt, der fortsat breder sig, men ikke voldsomt. 18. Eventuelt Intet 4

5 Grønt Råd den Bilag 6 Ændring af lysreguleringer for at tilgodese cyklister og fodgængere Der er i de seneste år sket en række forringelser for cyklister og fodgængere i Lyngby-Taarbæk dels som følge af den stigende biltrafik og dels med det formål at reducere antallet af trafikulykker. Resultatet har bl.a. været, at cyklisterne og fodgængere har fået forlængede ventetider for rødt lys, og at flere og flere derfor går eller cykler over for rødt lys og dermed øger risikoen for trafikulykker. De forlængede ventetider gælder generelt hele døgnet og dermed også på de tidspunkter, hvor der slet ikke er noget trafikalt grundlag for at tilgodese bilisterne på cyklisternes og fodgængernes bekostning. Eksempler: 1. Krydset Buddingevej - Jernbanepladsen - Nordre Torvevej For cyklister mod Lyngby er der 14 sekunder grønt og derefter 50 sekunder rødt lys, mens der for bilisterne er 32 sekunder grønt og derefter 30 sekunder rødt lys. For fodgængere fra Buddingevej til Nordre Torvevej ved cykelbutikken er der 11 sekunder grønt lys og derefter 58 sekunder rødt lys. 2. Krydset Buddingevej - Engelsborgvej For cyklister mod Buddinge er der 8 sekunder grønt lys og derefter 53 sekunder rødt lys, mens der for bilister er 25 sekunder grønt lys og 36 sekunder rødt lys. Enkelte gange når ikke alle cyklister over på 8 sekunder og nogle må så vente yderligere 53 sekunder. 3. Krydset Jernbanevej Sorgenfrivej Fodgængere skal trykke på en knap for at få grønt lys, og det er mange ikke klar over, da de ikke forventer at skulle trykke for grønt lys midt i Lyngby, hvor der er mange fodgængere. De står derfor og venter forgæves på grønt fodgængerlys, når der bliver grønt for bilerne. De fleste trykker på knappen og venter til næste grønne lys, men en del går over for rødt lys. 4. Hummeltoftevej Grønnevej Ud for Sydtorvet er der hverken markeret en cykel på asfalten eller noget trafiklys for cyklister, men alene trafiklys for fodgængere, der skal fra Hummeltoftevej til Grønnevej, og der er heller ikke markeret en cykelbane på asfalten, så bilister fra Grønnevej, der svinger mod Skovbrynet, er opmærksomme på, at de skal holde tilbage for svingende cyklister. 5. Krydset Lundtoftegårdsvej Lundtoftevej Krydset går i rødt i alle retninger og går først i grønt, når en bil nærmer sig krydset. Det går ikke i grønt, når der kommer cyklister, så de må enten vente til der kommer en bil for at komme over krydset, stå af cyklen og gå hen og trykke på fodgængerknappen eller køre over for rødt lys. Det sidste er den ofte benyttede løsning, når der ikke kommer nogen biler og giver grønt lys til cyklisterne, og det er med til at skabe en kultur, hvor cyklister ikke respekterer rødt lys. Forslag: Grønt Råd opfordrer kommunalbestyrelsen til at skabe bedre forhold for cyklister og fodgængere i kommunens lyskryds. 1

6 Udkast til bekendtgørelse om lokale naturråd, der skal bistå kommunalbestyrelserne med udpegning af områder, som skal indgå i Grønt Danmarkskort I medfør af 11 a, stk. 5, i lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr af 23. november 2015, som senest ændret ved 48 i lov nr af 27. december 2016, fastsættes: 1. Kommunalbestyrelserne skal oprette lokale naturråd, der skal rådgive kommunalbestyrelserne om udpegning af områder, som skal indgå i Grønt Danmarkskort. 2. Der skal oprettes et lokalt naturråd inden for hvert af de i bilag 1 fastsatte geografiske områder. Stk. 2. Kommunalbestyrelserne inden for hvert af de fastsatte geografiske områder træffer i fællesskab beslutning om, hvilken af disse kommuner, der skal varetage sekretariatsbetjeningen af det lokale naturråd i det pågældende geografiske område. Stk. 3. Kommunalbestyrelserne oplyser senest den 1. august 2017 Erhvervsstyrelsen om hvilken kommune, der skal varetage sekretariatsbetjeningen af det lokale naturråd i det pågældende geografiske område. Beslutningen offentliggøres på kommunernes hjemmesider. 3. Kommunalbestyrelsen, der skal varetage sekretariatsbetjeningen af det lokale naturråd, jf. 2, stk. 2-3, opretter det lokale naturråd senest den 15. oktober Stk. 2. Alle kommunalbestyrelser offentliggør oplysninger om oprettelse af lokale naturråd på kommunernes hjemmesider herunder fastsætter en frist, som giver organisationer og foreninger minimum 4 uger til at indstille medlemmer til det lokale naturråd inden for det pågældende geografiske område, jf Et lokalt naturråd består af højst 20 medlemmer. Stk. 2. Følgende organisationer og foreninger kan være medlem af et lokalt naturråd: 1) relevante landsdækkende erhvervsorganisationer, 2) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø, eller som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, og 3) lokale foreninger og organisationer, der efter deres formål eller i øvrigt er knyttet til interesser forbundet med beskyttelse og benyttelse af natur. Stk. 3. Hver organisation og forening omfattet af 4, stk. 2, kan til en kommunalbestyrelse, som udnævnes til at varetage sekretariatsbetjeningen af et af de efter 1 oprettede lokale naturråd, indstille ét medlem og én suppleant pr. lokalt naturråd. 5. Kommunalbestyrelsen, som varetager sekretariatsbetjeningen af det lokale naturråd, jf. 2, stk. 2-3, træffer efter samråd med de øvrige kommunalbestyrelser inden for det pågældende geografiske område afgørelse om, hvilke af de efter 4, stk. 3, indstillede medlemmer der er medlem af det lokale naturråd, og hvilke af de efter 4, stk. 3, indstillede suppleanter der kan virke i det lokale naturråd i tilfælde af medlemmers forfald.

7 Stk. 2. Der skal ved sammensætningen af det lokale naturråd tilstræbes forholdsmæssig lighed i repræsentationen af medlemmer, der varetager forskellige interesser i forhold til naturplanlægning forstået som erhvervsinteresser versus natur-, miljø- og fritidsinteresser. Stk. 3. For at sikre en ligelig repræsentation i det lokale naturråd kan kommunalbestyrelsen, som varetager sekretariatsbetjeningen af det lokale naturråd, jf. 2, stk. 2-3, beslutte, at en organisation eller forening kan være repræsenteret ved begge de efter 4, stk. 3, indstillede personer. Hvis også en indstillet suppleant får plads i det lokale naturråd, kan den relevante organisation eller forening indstille endnu én suppleant. Stk. 4. Kommunalbestyrelser, som ikke varetager sekretariatsbetjeningen af det lokale naturråd, deltager som observatører ved det lokale naturråds møder. 6. Det lokale naturråd skal bistå kommunerne med forslag til udpegning af områder, som skal indgå i Grønt Danmarkskort. Forslaget skal geografisk dække de kommuner, som det lokale naturråd dækker. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen, som varetager sekretariatsbetjeningen af det lokale naturråd, jf. 2, stk. 2-3, sikrer, at der stilles relevante oplysninger og materiale til rådighed for det lokale naturråds arbejde, herunder tidligere udpegninger af eksisterende og planlagte naturområder og dataudtræk fra Digitale Naturkort. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen, som varetager sekretariatsbetjeningen af det lokale naturråd, jf. 2, stk. 2-3, sikrer, at det lokale naturråd inddrages i kommunalbestyrelsernes forslag til udpegning af områder, som skal indgå i Grønt Danmarkskort med udgangspunkt i 1) relevante udtræk fra Digitale Naturkort, 2) eksisterende Natura 2000-områder på land, 3) områder, som vurderes at udgøre eksisterende værdifulde naturområder uden for Natura 2000-områderne, 4) områder, som vurderes at udgøre nye naturområder, der kan udvide eller skabe sammenhæng mellem eksisterende værdifulde naturområder, herunder i tilknytning til og mellem Natura 2000-områder, og 5) områder, som vurderes at udgøre naturområder, der samtidig bidrager til andre formål, herunder klimatilpasning og klimaforebyggelse, et bedre vandmiljø eller rekreation. 7. Kommunalbestyrelsen, som varetager sekretariatsbetjeningen af det lokale naturråd, jf. 2, stk. 2-3, sikrer, at det lokale naturråd afslutter sit arbejde senest den 15. april Stk. 2. Kommunalbestyrelserne skal i deres videre planlægning for udpegning af eksisterende og potentielle naturområder, som skal indgå i Grønt Danmarkskort, jf. lovbekendtgørelse nr af 23. november 2015, 11 a, stk. 1, nr. 13, inddrage forslag, bemærkninger, udtalelser og herunder eventuelle mindretalsudtalelser fra det lokale naturråd. Kommunalbestyrelsen har den endelige beslutningskompetence vedrørende udpegningen. 8. Bekendtgørelsen træder i kraft den 2. juni 2017.

8 BILAG 1 Oversigt over inddeling af landets kommuner Danmark er inddelt i følgende 19 geografiske områder, der hver indeholder et antal nabokommuner. I hvert geografiske område skal der oprettes et lokalt naturråd. Jylland Fyn 1. Brønderslev, Frederikshavn, Hjørring og Læsø 2. Thisted, Morsø og Jammerbugt 3. Vesthimmerland, Rebild, Mariager Fjord og Aalborg 4. Struer, Lemvig, Holstebro og Skive 5. Randers, Norddjurs, Syddjurs og Favrskov 6. Herning, Ringkøbing-Skjern, Ikast-Brande og Viborg 7. Varde, Esbjerg, Fanø, Tønder, Billund, Vejen 8. Silkeborg, Aarhus, Horsens, Skanderborg, Odder, Hedensted, Samsø 9. Kolding, Vejle, Haderslev, Aabenraa, Sønderborg og Fredericia 10. Nordfyn, Kerteminde, Middelfart, Odense, Nyborg, Assens, Faaborg-Midtfyn, Svendborg, Langeland og Ærø Sjælland 11. Hørsholm, Rudersdal, Furesø, Allerød, Egedal, Lyngby-Taarbæk, Gentofte og Gladsaxe 12. Herlev, Ballerup, Albertslund, Glostrup, Vallensbæk, Høje Taastrup, Ishøj 13. Brøndby, Rødovre, København, Frederiksberg, Hvidovre, Tårnby, Dragør 14. Gribskov, Helsingør, Halsnæs, Frederikssund, Hillerød og Fredensborg 15. Odsherred, Holbæk, Kalundborg, Sorø og Slagelse 16. Vordingborg, Ringsted, Næstved, Faxe og Stevns 17. Køge, Solrød, Greve, Lejre og Roskilde 18. Lolland og Guldborgsund Bornholm 19. Bornholm

9 Danmarks lokale naturråd

10 NOTAT Naturbeskyttelse J.nr Ref. BPC, TNS Udkast til vejledning om Grønt Danmarkskort og naturbeskyttelsesinteresser Indhold 1. Indledning 2. Kommunernes planlægning for Grønt Danmarkskort og naturbeskyttelsesinteresser 2.1. Hvad indebærer planlægning for Grønt Danmarkskort og naturbeskyttelsesinteresserne 2.2. Kommunernes hidtidige planlægning for naturbeskyttelsesinteresserne 2.3. Sammenhæng til den øvrige planlægning i det åbne land 2.4. Afvejning af interesser i arealanvendelsen ved udpegning 2.5. Redegørelse for grundlaget for udpegning af Grønt Danmarkskort 2.6. Statslige interesser 3. Rammerne for udpegning af Grønt Danmarkskort 3.1. Digitale Naturkort (herunder biodiversitetskortet) 3.2. Nationale kriterier 3.3. Sammenhæng med nabokommunernes udpegninger 4. Eksempel på trin for trin anvendelse af Digitale Naturkort og nationale kriterier 5. Grønt Danmarkskort og udviklingsområder i kystnærhedszonen 4.1. Hvad er udviklingsområder i kystnærhedszonen 4.2. Sammenhæng i udpegningen af Grønt Danmarkskort og udviklingsområder i kystnærhedszonen 6. Kommuneplanens retsvirkning 6.1. Planlovens 12, stk Proces med udpegning af Grønt Danmarkskort Miljøstyrelsen Haraldsgade København Ø Tlf CVR EAN mst@mst.dk

11 1. Indledning Folketinget forventes at vedtage en ændring af planloven i 2017, som indebærer en modernisering af planloven. Ændringen gennemfører den politiske aftale fra juni 2016 mellem regeringen, S og DF om planloven. Med den nye planlov fastholdes kommunernes pligt til at planlægge for og udpege Grønt Danmarkskort og samle dette i et naturtema sammen med den hidtil gældende forpligtelse til at planlægge for naturbeskyttelsesinteresserne. Det betyder, at kommunerne ved næste kommuneplanrevision skal planlægge for Grønt Danmarkskort. Grønt Danmarkskort skal sikre en forstærket indsats for større og mere sammenhængende naturområder. Med Grønt Danmarkskort understøttes opfyldelsen af FN s og EU s mål for biodiversitet i Grønt Danmarkskort skal, når det er færdigudpeget, tjene som et strategisk planlægnings- og prioriteringsværktøj, der kan anvendes af både kommuner, staten, foreninger og fonde, som grundlag for en prioritering af kommende naturindsatser. Vejledningen indledes med en introduktion til de nye regler i planloven om Grønt Danmarkskort. Herefter følger en beskrivelse af kommunernes opgaver med at planlægge for Grønt Danmarkskort og naturbeskyttelsesinteresserne samt en beskrivelse af rammerne for arbejdet. Endelig følger en beskrivelse af sammenhængen mellem Grønt Danmarkskort og udviklingsområder i kystnærhedszonen og vejledning til kommunernes efterfølgende administration af sektorlovgivningen. Vejledningen supplerer Vejledning om kommuneplanlægning fra maj Der henvises endvidere til Vejledning fra Erhvervsstyrelsen om Udviklingsområder i kystnærhedszonen 2017, og Vejledning om lokale naturråd, der skal bistå kommunerne med planlægning for Grønt Danmarkskort

12 2. Kommunernes planlægning for Grønt Danmarkskort og naturbeskyttelsesinteresser 2.1. Hvad indebærer planlægning for Grønt Danmarkskort og naturbeskyttelses-interesserne Kommunerne skal ved den næste revision af kommuneplanerne1 udpege på kort og fastsætte retningslinjer for varetagelse af naturbeskyttelsesinteresserne, som udgøres af naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser, herunder eksisterende Natura områder på land og andre beskyttede naturområder samt økologiske forbindelser, potentielle naturområder og potentielle økologiske forbindelser, og for prioritering af kommunalbestyrelsens naturindsats inden for Grønt Danmarkskort Med den seneste ændring af planloven er der foretaget en forenkling af kommunernes planlægning for natur, så de tidligere to planemner om Grønt Danmarkskort og naturbeskyttelsesinteresserne er samlet til ét planemne et naturtema. Det indebærer, at kommunernes samlede udpegning af beliggenheden af naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser samt økologiske forbindelser, potentielle naturområder og potentielle økologiske forbindelser tilsammen udgør kommunens bidrag til Grønt Danmarkskort. Kommunerne skal således ved deres kommende planlægning tage udgangspunkt i det eksisterende plantema om varetagelsen af naturbeskyttelsesinteresserne. Retningslinjer og udpegning på kort skal dække den enkelte kommunes geografiske område. Et færdigt udpeget Grønt Danmarkskort vil således bestå af en sammenstilling af 98 kommunale udpegninger og kan løbende revideres i forbindelse med, at kommunerne hvert fjerde år reviderer kommuneplanerne. Når kommunerne skal fastsætte retningslinjer for varetagelse af naturbeskyttelsesinteresserne og dermed for Grønt Danmarkskort er der to punkter, som skal indgå: 1) Kommunerne skal fastsætte retningslinjer for varetagelse af naturbeskyttelsesinteresserne, som udgøres af naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser, herunder eksisterende Natura 2000-områder på land og andre beskyttede naturområder, samt økologiske forbindelser, potentielle naturområder og potentielle økologiske forbindelser. Retningslinjerne bør bestå af en overordnet beskrivelse af områderne, en begrundelse for, hvorfor områderne er udpeget, og hvordan kommunen i sin mere detaljerede planlægning og administration af lovgivningen skal vægte hensynet til disse områder. 2) Retningslinjerne skal endvidere indeholde en prioritering af kommunalbestyrelsens naturindsats inden for Grønt Danmarkskort. Det forventes således, at den kommunale naturindsats i vidt omfang kommer til at ligge indenfor udpegningen af Grønt Danmarkskort, og at kommunerne i vidt omfang vil prioritere kommende 1 For en beskrivelse af den tidsmæssige sammenhæng til udpegning af udviklingsområder i kystnærhedszonen henvises til afsnit

13 kommunale naturprojekter og f.eks. LIFE-projekter, indenfor Grønt Danmarkskort. Det bør beskrives i retningslinjerne for Grønt Danmarkskort, hvordan Grønt Danmarkskort over tid søges realiseret og forbedret, så natur- og biodiversitetsværdierne bevares og udvikles frem mod større og bedre sammenhængende naturområder. Med 2015-ændringen af planloven 2 om Grønt Danmarkskort er indsat en række nye krav til den kommunale udpegning af Grønt Danmarkskort, som beskrives nærmere i afsnit 3. Kommunerne skal således til brug for deres udpegning af Grønt Danmarkskort anvende Digitale Naturkort, de nationale kriterier og sikre sammenhæng til nabokommuners udpegning af eksisterende og potentielle naturområder, som skal indgå i Grønt Danmarkskort. Kommunerne skal for det første anvende Digitale Naturkort ved udpegning af 1) beliggenheden af naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser, 2) økologiske forbindelser, 3) potentielle naturområder og 4) potentielle økologiske forbindelser, som skal indgå i Grønt Danmarkskort. Kommunerne skal for det andet udpege alle Natura 2000-områder til at indgå i Grønt Danmarkskort. Når kommunerne skal udpege øvrige relevante områder til Grønt Danmarkskort, skal de som det tredje tage udgangspunkt i tre nationale kriterier. Det drejer sig i prioriteret rækkefølge om 1) Områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser uden for Natura 2000-områderne. 2) Potentielle naturområder, som kan udvide eller skabe sammenhæng mellem eksisterende værdifulde naturområder, herunder i tilknytning til og mellem Natura 2000-områder. 3) Naturområder, som samtidig bidrager til andre formål, herunder klimatilpasning og klimaforebyggelse, et bedre vandmiljø eller rekreation. For en nærmere gennemgang af Digitale Naturkort og de tre nationale kriterier henvises til afsnit 3.2. nedenfor. Endelig skal kommunerne som det fjerde sikre sammenhæng med nabokommuners udpegning af eksisterende og potentielle naturområder, som skal indgå i Grønt Danmarkskort. Kravet skal ses i lyset af, at et af hovedformålene med Grønt Danmarkskort er at skabe større og bedre naturområder, som hænger bedre sammen. Kravet skal endvidere ses i sammenhæng med etableringen af lokale naturråd, som både skal bidrage til øget lokal inddragelse og forankring og samtidig understøtte, at der med udpegningerne tages højde for eksisterende og potentielle naturområder, som strækker sig over flere kommuner. Kommunerne skal derfor i den kommende udpegning af Grønt Danmarkskort sørge for koordinering med nabokommuners udpegninger for dermed at sikre øget sammenhæng i 2 Lov nr. 179 af 24. februar

14 kommunernes udpegninger. Det er op til de enkelte kommuner, hvordan denne koordinering tilrettelægges. De fire krav er samtidig en del af de statslige krav til kommunernes planlægning. Se nærmere herom i afsnit Kommunernes hidtidige planlægning for naturbeskyttelsesinteresserne Kommunerne har igennem tre planperioder varetaget planlægningen for de statslige naturinteresser i kommuneplanlægningen i overensstemmelse med planlovens 11 a, stk. 1, nr Bestemmelsen indebærer, at kommunerne skal fastsætte retningslinjer for varetagelsen af naturbeskyttelsesinteresserne, herunder beliggenheden af naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser, af økologiske forbindelser samt af potentielle naturområder og økologiske forbindelser. De særlige naturbeskyttelsesinteresser omfatter Natura 2000-områder, generelt beskyttede naturområder efter naturbeskyttelseslovens 3, klitfredede områder, områder omfattet af strandbeskyttelseslinjen og naturfredede områder. Disse områder er omfattet af beskyttelsesbestemmelser efter anden lovgivning. Kommunens egne retningslinjer kan supplere den i lovgivningen fastsatte beskyttelse fx i form af retningslinjer for naturpleje eller anden indsats for at opretholde beskyttelsen af områderne eller ved udpegning og fastsættelse af retningslinjer for eksisterende eller potentielle økologiske forbindelser samt potentielle naturområder, som ligger op til den eksisterende natur for dermed at understøtte områdernes naturkvalitet. Ved potentielle naturområder forstås områder hvor det er muligt at genskabe værdifulde levesteder for vilde planter og dyr eller områder, som kan retableres som natur for at skabe større sammenhængende naturområder, eller hvor økologiske forbindelser kan etableres eller forbedres. Kommunen vil også kunne udpege nye naturområder, som ikke er beskyttede efter den gældende lovgivning, men hvor kommunen ønsker at fastsætte retningslinjer for områderne, for at opnå forbedret sammenhæng i naturen. Med den seneste ændring af planloven skal kommunerne fortsat udpege de særlige naturbeskyttelsesinteresser og potentielle naturområder. Den samlede udpegning heraf vil udgøre Grønt Danmarkskort. De statslige mål og krav er forud for hver kommuneplanperiode blevet beskrevet i en Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægning. Af disse er det fremgået, at naturområderne og de økologiske forbindelser samt de potentielle naturområder og potentielle økologiske forbindelser i kommuneplanen skal omfattes af retningslinjer for, hvordan de varetages, at de skal udgøre et samlet naturnetværk, samt indtegnes på kort. Der skal endvidere fastlægges retningslinjer, som sikrer, at det samlede naturnetværk beskyttes mod indgreb i form af byvækst, veje, andre tekniske anlæg mv. der kan forringe naturindholdet og levesteder og 3 Lovbekendtgørelse nr af lov om planlægning 5

15 spredningsveje for vilde planter og dyr. Lignende krav forventes at fremgå af den kommende Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen. Kommunerne har i deres hidtidige planlægning kunnet vælge at anvende en metode til naturplanlægning der tager udgangspunkt i områdernes naturkvalitet og hvor der på baggrund af en ensartet indsamling af informationer for de enkelte arealer, foretages en vurdering af områdets naturtilstand på en 5-trins skala. Metoden anvendes i Natura overvågning og planlægning, og en tilsvarende metode anvendes af kommunerne i forbindelse med vedligeholdelsen af den vejledende 3-registrering. Med dette udgangspunkt kan kommunen i kommuneplanen angive, hvordan man vil arbejde med at fastholde eller forbedre naturtilstanden på de beskyttede naturområder, og hvordan man vil prioritere at skabe forbedret sammenhæng i naturområderne og de økologiske forbindelser. Endelig kan kommunen angive, hvordan der kan ske en forbedring af de potentielle naturområder og potentielle økologiske forbindelser over tid. Kommunerne kan også med det nye samlede planemne vælge at anvende metoden til naturplanlægning Sammenhæng til den øvrige planlægning i det åbne land Planlægningen for naturbeskyttelsesinteresserne og dermed udpegningen af Grønt Danmarkskort kan med fordel i det omfang det vurderes relevant sammentænkes med de øvrige relevante retningslinjeemner for planlægningen i det åbne land som fx beliggenheden af skovrejsningsområder, lavbundsarealer og sikring af landskabelige bevaringsværdier. Disse udpegninger vil på baggrund af afvejninger i den kommunale planlægning kunne understøtte udpegning af Grønt Danmarkskort ligesom varetagelse af naturinteresserne i højere grad kan søges integreret i de ovennævnte plantemaer Afvejning af interesser i arealanvendelsen ved udpegning Af formålsparagraffen til den moderniserede planlov fremgår, at: Loven skal sikre en sammenhængende planlægning, der forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen, medvirker til at værne om landets natur og miljø og skaber gode rammer for vækst og udvikling i hele landet, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag med respekt for menneskets livsvilkår, bevarelse af dyre- og planteliv og øget økonomisk velstand.«med den nye formålsbestemmelse i planloven afspejles et politisk ønske om at give kommuner, virksomheder og borgere bedre muligheder for at skabe vækst og udvikling i hele landet samtidig med, at der fortsat værnes om natur og miljø. Det bliver i højere grad end hidtil en lokal beslutning og et lokalt ansvar at forvalte de kommunale arealer til gavn for vækst og udvikling under hensyn til natur, miljø og landskab. Det er således kommunalbestyrelserne, der har ansvaret for planlægning af arealanvendelsen i kommunen. Det sker i kommuneplanen inden for de rammer, som planloven og anden lovgivning sætter. Af planlovens kommuneplankatalog ( 11 a, stk. 1) fremgår en række emner, som kommunalbestyrelserne skal fastsætte retningslinjer for i kommuneplanerne. 6

16 Kommunen har som planlægningsmyndighed ansvar for at afveje de enkelte interesser i arealanvendelsen, herunder sikre at kommuneplanlægningen er i overensstemmelse med de nationale interesser, som staten udmelder i Oversigt over nationale interesser i kommuneplanlægningen. I f.t. Grønt Danmarkskort bliver den konkrete afvejning af interesser relevant både i f.t. selve udpegningen af Grønt Danmarkskort, og efterfølgende i kommunernes administration af regler, der regulerer anvendelsen af arealer i det åbne land, herunder særligt landzonebestemmelser. Afvejningen skal fremgå af redegørelsen til kommuneplanen. Det gælder også ved udpegning af områder til Grønt Danmarkskort. Kommunerne bør i deres udpegning bl.a. overveje, om områder, som påtænkes udpeget til Grønt Danmarkskort, samtidig er udpeget til andre formål efter planloven, og om de to formål er forenelige. For eksempel vil udpegning af beliggenheden af områder med landskabelig værdi og værdifulde kulturmiljøer i en række tilfælde være foreneligt med udpegningen af Grønt Danmarkskort. Mens for eksempel beliggenheden af arealer til lokalisering af driftsbygninger og driftsanlæg på store husdyrbrug ikke vil være foreneligt med udpegningen af Grønt Danmarkskort. Det gælder endvidere, at udviklingsområder i kystnærhedszonen ikke kan overlappe med områder, der er udpeget til Grønt Danmarkskort. Det gælder generelt, at kommunerne i deres afvejning skal inddrage det almindelige forvaltningsretlige proportionalitetsprincip Redegørelse for grundlaget for udpegning af Grønt Danmarkskort Kommunerne skal supplere retningslinjer for og udpegning af Grønt Danmarkskort med en redegørelse for grundlaget for udpegning af eksisterende og potentielle naturområder, som fortsat skal indgå i Grønt Danmarkskort. l redegørelsen bør kommunerne omkring Grønt Danmarkskort beskrive, hvilken overordnet tilgang kommunerne har til udpegning af områder til Grønt Danmarkskort, herunder hvordan de har anvendt Digitale Naturkort, de nationale kriterier, og hvordan kommunen har arbejdet med at sikre sammenhæng med nabokommuners udpegning af eksisterende og potentielle naturområder. Kommunerne skal endvidere beskrive, hvordan kommunernes naturindsats, fx naturgenopretning og naturpleje prioriteres indenfor Grønt Danmarkskort Nationale interesser Det følger af planloven, at ministeren hvert 4. år skal offentliggøre en oversigt over nationale interesser i kommuneplanlægningen. De nationale interesser i kommuneplanlægningen er vækst og erhvervsudvikling, natur- og miljøbeskyttelse, kulturarvs- og landskabsbevarelse samt hensyn til nationale og regionale anlæg. Grønt Danmarkskort er specifikt fremhævet som en national interesse i bemærkningerne til den moderniserede planlov. Erhvervsministeren varetager de nationale interesser på vegne af samtlige statslige myndigheder efter høring af de relevante sektorministerier, herunder Miljø- og Fødevareministeriet. Det er således erhvervsministeren, der efter planloven kan udøve indsigelsesbeføjelsen. 7

17 Erhvervsministeren forventes at offentliggøre Oversigten over nationale interesser i kommuneplanlægningen i [xx 2017]. 3. Rammerne for udpegning af Grønt Danmarkskort 3.1. Digitale Naturkort (herunder biodiversitetskortet) Med planemnet om Grønt Danmarkskort er tilvejebragt et samlet kort og datagrundlag kaldet Digitale Naturkort, som fagligt skal understøtte kommunernes planlægning for naturinteresserne. Digitale Naturkort samler en række eksisterende kort af værdi for planlægningen for naturinteresserne, især kort over beskyttede naturområder. Endvidere indeholder de Digitale Naturkort et biodiversitetskort, der angiver viden om tilstedeværelsen af en række truede og sjældne arter og deres levesteder, samt en række indikatorer for arealer, der med høj sandsynlighed rummer væsentlige naturværdier. Kortlagene kan anvendes samlet eller hver for sig og i sammenhæng med kommunens egne kortlag og datasamlinger, herunder tilstandsvurdering af de beskyttede naturområder. Digitale Naturkort 4 udstilles af Miljøstyrelsen, Miljø- og Fødevareministeriet og er tilgængelige på følgende link: Digitale Naturkort er udviklet i samarbejde med Aarhus Universitet, Institut for Bioscience og Københavns Universitet, Center for Makroøkologi, Evolution og Klima. Kortet søges løbende opdateret med data om de sjældne og truede arter og videreudviklet med stadig forbedrede indikatorer. Biodiversitetskortet fokuserer på viden om, hvor de sjældne og truede arter findes. Kortet er dermed afhængigt af, hvorvidt der findes data om de forskellige artsgrupper og arter. Der anvendes typisk data, som stammer fra vurdering af arter til den danske rødliste og landsdækkende atlasundersøgelser af arters udbredelse. Med inddragelse af ekspertviden søges disse data stedfæstet til leveområder, levesteder eller observationer afhængig både af datas præcision og den pågældende arts udnyttelse af større eller mindre dele af landskabet. Da viden om forekomst af arter fortsat er mangelfuld er biodiversitetskortets angivelse af levesteder suppleret med viden om egenskaber ved arealerne, som kan sandsynliggøre, at de kan udgøre levesteder for truede arter. Eksempelvis beskyttede naturområder, stejle skrænter og kystnære områder, der har været undtaget fra intensiv landbrugsdrift og dermed sandsynligvis har en høj naturværdi og er potentielle levesteder for truede og sjældne arter. Biodiversitetskortet indeholder også informationer om søer, vandløb og skove. Informationer i kortet vægtes fx i den lokale prioritering, såkaldt Bioscore i forhold til arter, som er mest 4 Naturstyrelsen har fået udarbejdet en vejledning om den tekniske brug af Digitale Naturkort: For en udførlig gennemgang af metoder og analyser, som ligger til grund for biodiversitetskortene henvises til rapporten Biodiversitetskort for Danmark udviklet i samarbejde mellem Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Københavns Universitet og Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet, se rapporten: Biodiversitetskort for Danmark. 8

18 truede og de forekomster, der er mest sikre, samt for levesteder og potentielle levesteder. Biodiversitetskortet er lavet i en opløsning på 10x10 m. Der indgår også en prioritering på landsplan i 10x10 km felter af, hvilke områder, der er nationalt vigtige, fordi de huser unikke sjældne arter. Dermed findes der også et nationalt overblik over, hvilke overordnede regioner, som det er væsentligt at inddrage i en udpegning af et grønt Danmarkskort. Biodiversitetskortet bygger på ekspert-validerede data, men der findes ikke data for alle sjældne og truede arter og der vil altid være en vis usikkerhed om en arts tilstedeværelse i et givet område afhængig af, hvornår de sidste observationer forekommer og er blevet opdateret. Derfor er det værdifuldt, at kommunerne supplerer med lokale data og data fra tilstandsvurdering af de beskyttede naturområder. Det er kommunernes opgave at beslutte, hvordan de viste data inddrages i den konkrete planlægning og redegøre herfor i kommuneplanen. De Digitale Naturkort og Biodiversitetskortet udgør et grundlag for kommunernes planlægning for det grønne Danmarkskort. Det er på den baggrund den enkelte kommunes opgave efter inddragelse af lokale Naturråd og dialog med nabokommunerne at vurdere, hvordan levestedsområder for truede og sårbare arter mv., som fremgår af de Digitale Naturkort skal indgå i opbygningen af et Grønt Danmarkskort og som følge heraf bør udpeges Nationale kriterier Kommunerne skal, når de udpeger naturområder, som skal indgå i Grønt Danmarkskort, anvende de tre nationale kriterier: 1) Områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser udenfor Natura 2000-områderne. 2) Potentielle naturområder, som kan udvide eller skabe sammenhæng mellem eksisterende værdifulde naturområder, herunder i tilknytning til og mellem Natura 2000-områder. 3) Naturområder, som samtidig bidrager til andre formål, herunder klimatilpasning- og klima forebyggelse, et bedre vandmiljø eller rekreation. De nationale kriterier skal supplere den udpegning af alle Natura 2000-områder på land (herunder landdelene af Natura 2000-områder, som også omfatter havområder), som kommunerne ifølge loven skal lade indgå i Grønt Danmarkskort. Kriterierne skal anvendes i prioriteret rækkefølge. Det vil sige, at kommunerne først skal se på områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser udenfor Natura 2000-områderne, dernæst på potentielle naturområder, som kan udvide eller skabe sammenhæng mellem eksisterende værdifulde naturområder, og til sidst på nye naturområder, som samtidig bidrager til andre formål (synergieffekter). Der er indlagt et vist skøn for kommunerne til på baggrund af anvendelsen af Digitale Naturkort og de nationale kriterier at vurdere, hvilke områder, som konkret skal udpeges til at indgå i Grønt Danmarkskort. Det vil sige, at de områder, som ud over de eksisterende Natura 2000-områder, skal indgå i Grønt Danmarkskort, vil bero på oplysninger fra Digitale Naturkort samt kommunernes lokale 9

19 viden om områdernes naturværdi og økologiske funktion samt afvejningen med andre interesser i arealanvendelsen. Kriterium 1 Vurderingen efter kriterium 1 skal tage udgangspunkt i områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser. Det vil sige, at kommunerne skal tage udgangspunkt i eksisterende værdifulde naturområder udenfor Natura 2000-områderne. Det er den nationalt beskyttede natur, herunder fredede områder, 3-beskyttede naturområder, naturog vildtreservater, klitfredede arealer, områder omfattet af strandbeskyttelseslinjen, skove og områder med værdifuld natur indenfor udpegede nationalparker. Vurderingen efter kriterium 1 skal endelig også tage højde for økologiske forbindelser. Et overblik over eksisterende værdifulde naturområder og økologiske forbindelser kan skabes bl.a. via kortlaget Eksisterende natur og beskyttet areal i Digitale Naturkort. Kriterium 2 Kommunerne skal dernæst se på potentielle naturområder, som kan udvide eller skabe sammenhæng mellem eksisterende værdifulde naturområder. Kriteriet har fokus på, at udpegningen skal understøtte, at etablering af ny natur sker, så der opnås bedst mulig sammenhæng og robusthed i den eksisterende natur. Intentionen er at undgå, at de mest værdifulde naturområder ligger som isolerede øer mellem intensivt dyrkede marker, byer, veje m.m. Kommunerne kan under dette kriterium bl.a. have fokus på områder, som kan udgøre bindelinjer og trædesten mellem eksisterende naturområder i form af småsøer, vandløb, skovbryn, kystskrænter, læhegn mv. Det vil sige også potentielle økologiske forbindelser. Sådanne områder spiller en vigtig rolle for at sikre arters mulighed for at bevæge sig. Større sammenhængende landskaber, f.eks. en langstrakt ådal, vil således kunne skabe naturlig sammenhæng indenfor Grønt Danmarkskort på tværs af kommunegrænser. Kommunerne kan under dette kriterium også gøre brug af følgende eksempler 5 for at fastlægge, hvor sammenhængene natur bør etableres: 1) I tilslutning til Natura 2000-områder samt øvrig eksisterende værdifuld natur, som f.eks. gamle overdrev, heder, gamle skove, lysåbne skove og klitter. 2) Hvor det gavner sammenhængen i tilknytning til og mellem Natura 2000-områder og andre særligt værdifulde naturområder. 3) Hvor det understøtter bevaring af truede og sårbare arter, f.eks. rødliste-arter og truede og sårbare arter omfattet af EU s naturdirektiver. Funktionen af en økologisk forbindelse forbedres væsentligt ved at planlægge den for en bestemt art eller artsgruppe. 4) Hvor det giver større sammenhængende naturområder med mulighed for fri dynamik. 5 Eksemplerne stammer fra et tværministerielt samarbejdes Udredning om en model for et nationalt naturnetværk, som supplerer Natur- og Landbrugskommissionens forslag om etablering af et nationalt naturnetværk, 10

20 Der er ikke krav om, at kommunerne udpeger arealer, som opfylder alle ovenstående punkter men underkriterierne bør indgå i kommunernes overvejelser omkring udpegningen og relevante udtræk til understøttelse af kriterierne bør ligeledes stilles til rådighed for de lokale naturråd. Kommunerne kan med fordel anvende de mange tema- og hjælpekort i Digitale Naturkort til at finde eksempler på fx endnu ikke udpegede potentielle naturområder, som grænser op til Natura 2000-områder og områder med mange truede og sårbare arter, som ligger tæt på eksisterende værdifulde naturområder og derfor med fordel også kan udpeges til at indgå i Grønt Danmarkskort. Kriterium 3 Kommunerne skal endelig se på udpegning af naturområder, som bidrager til andre formål. Kriteriet har fokus på, at udpegningen skal understøtte synergieffekter f.eks. ved udtagning af lavbundsjorde, som kan have en positiv klima- og natureffekt eller ved klimatilpasningstiltag som f.eks. etablering af vådområder, som samtidig kan have en positiv natureffekt på bl.a. visse fuglearter. Kommunalbestyrelserne kan i deres udpegning af områder efter dette kriterium gøre brug af følgende eksempler 6 for at fastlægge nye naturområder, som bidrager til andre formål: 1) Lavtliggende landbrugsarealer i ådale og langs vandløb med gode muligheder for at sikre en klimagevinst ved reduceret CO2- udledning. 2) Områder, som udover at kunne danne sammenhængende naturområder også kan tilbageholde og aflede regnvand for at forebygge oversvømmelser. 3) Landbrugsarealer med stor risiko for tab af næringsstoffer til vandmiljøet. 4) Økologiske arealer til mindskelse af randpåvirkninger på naturarealer. 5) Områder med lavt dyrkningspotentiale. 6) Større sammenhængende landskaber. 7) Områder, hvor ny natur også kan rumme store rekreative muligheder. 8) Områder, som kan sikre sammenhæng med byernes grønne områder. Grønne og landskabeligt attraktive byrande kan forbinde byen med natur og styrke muligheden for at opleve natur og landskab tæt på. 9) Mindsket kvælstofudvaskning Sammenhæng med nabokommunernes udpegninger Kommunerne skal sikre sammenhæng med nabokommuners udpegninger til Grønt Danmarkskort. Kravet skal understøtte, at der ved udpegningerne sikres sammenhæng ikke blot indenfor den enkelte kommunes grænser men på tværs af kommunegrænser. Hermed skal opnås bedre sammenhæng mellem naturarealerne i Danmark, så der sikres bedre levesteder og spredningsmuligheder for vilde planter og dyr. 6 Eksemplerne stammer fra et tværministerielt samarbejdes Udredning om en model for et nationalt naturnetværk, som supplerer Natur- og Landbrugskommissionens forslag om etablering af et nationalt naturnetværk, 11

21 Kommunerne kan med fordel opfylde denne forpligtelse ved at samarbejde om og sende udkast til udpegninger til kommentering hos nabokommuner. En sådan høring kan eventuelt ske i forlængelse af samarbejdet om og forberedelserne af arbejdet i de lokale naturråd. Flere kommuner har også egentlige samarbejder omkring naturplanlægningen på enten uformelt eller mere formelt grundlag. 4. Eksempel på trin for trin anvendelse af Digitale Naturkort og nationale kriterier Kommunerne skal anvende Digitale Naturkort og nationale kriterier ved udpegning af eksisterende og potentielle naturområder til Grønt Danmarkskort. Arbejdet kan imidlertid gribes an på flere måder. Nedenfor følger et eksempel på, hvordan opgaven kan gribes an: Trin 1 Natura 2000-områder: Alle Natura 2000-områder på land 7 skal udpeges til Grønt Danmarkskort. Kommunerne kan derfor med fordel, som det første trin, tage udgangspunkt i kortlaget om Natura områder, som sammen med de øvrige beskyttede naturområder udgør grundlaget for det Grønt Danmarkskort. Trin 2- Eksisterende natur: Kommunen kan som trin 2 tage udgangspunkt i de øvrige kort over eksisterende natur og kommunale udpegninger af naturbeskyttelsesinteresser. Dette gøres bl.a. ved at åbne korttemaet: Eksisterende natur og beskyttet areal. Under dette korttema findes en række hjælpekort, som viser beliggenhed af den eksisterende natur og kommunale udpegninger af naturbeskyttelsesinteresser og økologiske forbindelser. Der er kortlag, der viser Natura 2000-områder, beskyttelseslinjer, nationalparker, fredede områder og 3-beskyttede naturtyper, sidstnævnte trækkes on line fra Miljøportalens Arealinformation. Kortene Naturbeskyttelsesinteresser - vedtaget og økologiske forbindelser viser bl.a. de naturområder, som kommunen har udpeget i kommuneplan 2013 og vil senere blive opdateret med de seneste udpegninger i kommuneplan Disse kort kan sammen med de øvrige kort i korttemaet bidrage til et overblik over den eksisterende natur, som kommunerne skal prioritere efter det første nationale kriterium 8. Trin 3 Levesteder for truede arter: Visningen af kortlaget om kommunens allerede udpegede eksisterende kan med fordel sammenholdes med kortlaget lokal prioritering. Kortlaget lokal prioritering (Bioscore) giver overblik over særligt værdifulde områder, som er levesteder eller potentielle levesteder for truede (rødlistede) arter. Kortlaget giver dermed et overblik over, hvor i kommunen biodiversiteten allerede er høj eller har potentiale for at blive det. Visningen af den eksisterende værdifulde natur sammenholdt med kortlaget lokal prioritering giver dermed kommunerne et overblik over, hvor der kan være grund til at justere den eksisterende 7 herunder landdelene af Natura 2000-områder, som også omfatter havområder. 8 Planlægningen efter planlovens 11 a, stk. 1, nr. 14 for så vidt angår den eksisterende natur. 12

22 udpegning 9, og kan på den måde danne udgangspunkt for kommunernes videre konkrete vurdering af, hvilke områder som skal udpeges til at indgå i Grønt Danmarkskort. Kommunerne kan derudover have lokalt fokus på særlige arter eller naturtyper, som ønskes særligt prioriteret. De forskellige temakort under kortlaget Eksisterende natur og beskyttet areal og Arealer der understøtter biodiversitet kan give oplysninger om fx naturtyper, faunaklasser, plantetal m.v. Kommunerne kan således anvende Digitale Naturkort til at danne sig et overblik over en række naturfaktorer, som kan bidrage til udpegning af områder til Grønt Danmarkskort. Kortlaget om lokal prioritering (Bioscore) er baseret på alle disse oplysninger i en bearbejdet og vægtet form og afspejler således også, hvilke områder som er gode levesteder for truede arter. Med trin 1-3 har kommunerne anvendt Digitale Naturkort og samtidig taget højde for det første nationale kriterium om udpegning af eksisterende værdifuld natur. Trin 4 Potentiel natur Næste trin bliver at få udpeget den potentielle natur og dermed tage højde for det andet nationale kriterium om at udpege nye naturområder, som kan udvide eller skabe sammenhæng mellem eksisterende værdifulde naturområder. Digitale Naturkort viser den nuværende udpegning fra kommuneplanerne af potentiel natur under kortlagene potentielle naturbeskyttelsesinteresser og potentielle økologiske forbindelser. Kommunerne skal herefter vurdere, om kriterium 2 giver anledning til at ændre i eller tilføje nye områder til de eksisterende udpegninger af potentiel natur. Hertil kan kommunerne med fordel anvende en række tema- og hjælpekort i Digitale Naturkort til at finde eksempler på fx endnu ikke udpegede potentielle naturområder, som grænser op til Natura 2000-områder eller områder med mange truede og sårbare arter, som ligger tæt på eksisterende værdifulde naturområder og derfor med fordel også kan udpeges til at indgå i Grønt Danmarkskort. Kommunerne bør endvidere forholde sig til de underkriterier til kriterium 2, som er beskrevet i afsnit 3.2. Trin 5 Synergieffekter Dernæst skal kommunerne forholde sig til det tredje nationale kriterium om naturområder, som samtidig med at varetage naturinteresserne kan bidrage til andre formål, herunder klimatilpasning og klimaforebyggelse, et bedre vandmiljø eller rekreation. Digitale Naturkort understøtter kriterium 3 med oversigter over fx lavbundsarealer og arealer, som risikerer oversvømmelse. Kommunerne skal endvidere i forbindelse med udpegning af Grønt Danmarkskort overveje, hvordan friluftslivet kan styrkes, fx ved at inddrage den lokale friluftsstrategi. Det forventes, at kommunerne i f.t. dette kriterium vil trække på sit lokalkendskab. Kommunerne bør endvidere forholde sig til de underkriterier til kriterium 3, som er beskrevet i afsnit Planlægningen efter planlovens 11 a, stk. 1, nr. 14 for så vidt angår den eksisterende natur. 13

23 Trin 6 Afvejning i f.t. andre arealinteresser Når kommunerne har gennemgået de relevante kortlag i Digitale Naturkort og sammenholdt dem med de eksisterende kortudpegninger samt de tre nationale kriterier, bør kommunen se sit forslag til udpegninger i sammenhæng med den øvrige planlagte arealanvendelse i kommunen. Det er således en forudsætning, at kommunen foretager en afvejning af de samlede interesser i arealanvendelsen og herunder vurderer, hvordan udpegningen af eksisterende og potentielle naturområder skal placeres i f.t. fx udpegninger af udviklingsområder i kystnærhedszonen, særligt værdifulde landbrugsområder og driftsbygninger og -anlæg for store husdyrbrug. Trin 7 Sammenhæng i f.t. nabokommuners udpegninger Endelig skal kommunerne sikre sammenhæng med nabokommuners udpegninger til Grønt Danmarkskort. Kommunerne kan med fordel opfylde denne forpligtelse gennem dialog og ved at sende udkast til udpegninger til kommentering hos nabokommuner. En sådan høring kan eventuelt ske i forlængelse af samarbejdet om og forberedelserne af arbejdet i de lokale naturråd. Kommunerne er efter planloven forpligtet til at anvende nationale kriterier og Digitale Naturkort ved udpegningen af Grønt Danmarkskort. Udpegningen skal vises på kort. Det er imidlertid, som beskrevet i eksemplet ovenfor, kommunerne, som foretager den konkrete afvejning af de forskellige elementer i de nationale kriterier, ligesom Digitale Naturkort skal betragtes som et hjælpeværktøj. Kommunerne skal i redegørelsen til kommuneplanen redegøre for grundlaget for udpegningen af områder til Grønt Danmarkskort. Denne redegørelse bør give et indblik i, hvordan kommunerne har valgt at gribe opgaven an, hvilke parametre som kommunen har lagt vægt på m.m. En sådan redegørelse har til formål at give gennemsigtighed og øget forankring blandt borgere, lodsejere og organisationer i kommunen og lette det statslige tilsyn. Trin 8 Bidrag fra lokale naturråd Kommunen skal inddrage forslag, bemærkninger, udtalelser og herunder eventuelle mindretalsudtalelser fra det lokale naturråd i sit endelige forslag. Der vil være forskel på, hvornår i processen, kommunerne vil modtage forslag fra naturrådene. Nogle kommuner vil forinden arbejdet begynder i de lokale naturråd have udarbejdet et forslag til udpegning og således have gennemgået trin 1-7. Disse kommuner vil efterfølgende skulle tage stilling til, hvordan forslag m.v. fra de lokale naturråd kan anvendes. Andre kommuner vil deltage i de lokale naturråd, inden de har påbegyndt arbejdet med at udarbejde et egentligt forslag til udpegning. Disse kommuner vil løbende kunne forholde sig til forslag m.v. fra de lokale naturråd, når de gennemgår processen med udpegning eksempelvis som skitseret her. 5. Grønt Danmarkskort og udviklingsområder i kystnærhedszonen 5.1. Hvad er udviklingsområder i kystnærhedszonen Udviklingsområder ligger i kystnærhedszonen og giver kommunalbestyrelsen mulighed for at planlægge for udvikling af byer og landsbyer efter reglerne i planloven om byvækst samt give tilladelse til anlæg svarende til de generelle regler i landzone. Kystnærhedszonen uden for 14

24 udviklingsområderne vil fortsat være en planlægningszone, hvor kommunalbestyrelsen kan planlægge for byer, virksomheder og anlæg efter de gældende regler om planlægning og administration i kystnærhedszonen i planloven. Udviklingsområder vil derfor som udgangspunkt ikke ligge helt ude ved kysten, men lidt inde i landet. Udviklingsområder kan dog også åbne mulighed for udvikling af områder tæt ved kysten fx omkring byerne og på de små og mellemstore øer, hvor der ikke er særlige landskabs-, natur- og miljøinteresser. Udviklingsområder er områder uden særlige landskabs-, natur- eller miljøinteresser. Natur, der er beskyttet under naturbeskyttelsesloven, herunder fredede områder og områder beskyttet af strandbeskyttelseslinjen og klitfredning, kan således ikke komme i betragtning som udviklingsområder, og udviklingsområder kan ikke overlappe med områder, der er udpeget til Grønt Danmarkskort Sammenhæng i udpegningen af Grønt Danmarkskort og udviklingsområder i kystnærhedszonen Kommunalbestyrelsens udpegning af udviklingsområder vil ske parallelt med kommunalbestyrelsens udpegning af Grønt Danmarkskort, så både udviklingsområder og indsatsen for at sikre flere og større sammenhængende naturområder kommer til at indgå integreret i kommuneplanlægningen. Kommunalbestyrelsen skal i den forbindelse overveje, hvordan friluftslivet kan styrkes. Derved styrkes fokus på, hvordan udviklingsområder og grønne frirum kan styrke rammerne for et aktivt lokalt friluftsliv. En række af landets kommuner har i gældende kommuneplaner allerede udpeget eksisterende og potentielle naturområder, som skal indgå i Grønt Danmarkskort samt fastlagt retningslinjer i kommuneplanerne, der varetager naturbeskyttelsesinteresserne og sikrer de landskabelige værdier, jf. kravene til indholdet i kommuneplanerne i planloven. Det skal bemærkes, at med den moderniserede planlov fastholdes kommunalbestyrelsens planlægning for Grønt Danmarkskort samtidig med, at kommunalbestyrelsernes planlægning på naturområdet forenkles, idet Grønt Danmarkskort og naturbeskyttelsesinteresserne samles i et plantema, som kommunalbestyrelserne skal fastsætte retningslinjer for og udpege på kort. I første ansøgningsrunde om udviklingsområder kan kommunalbestyrelsen anvende allerede udlagte interesseområder for natur samt igangværende arbejde med udpegning af naturområder og økologiske forbindelser, herunder foreløbigt forslag til Grønt Danmarkskort. Når erhvervsministeren har udstedt et landsplandirektiv med udviklingsområder indarbejder kommunalbestyrelsen disse i kommuneplanen parallelt med udpegningen af Grønt Danmarkskort. 15

25 6.Retsvirkningen af Grønt Danmarkskort 6.1. Afvejning af interesser i kommunernes konkrete afgørelser Kommuneplanens retningslinjer med tilhørende kort er bindende for kommunalbestyrelsens administration, dvs. når kommuner foretager sagsbehandling og træffer afgørelser. Kommunalbestyrelsen har således ret og pligt til at virke for kommuneplanens gennemførelse, hvilket fx betyder, at kommunalbestyrelsen i forbindelse med enkeltsagsbehandling efter planloven eller anden lovgivning skal arbejde for, at kommuneplanens bestemmelser omsættes til virkelighed. En kommuneplan har som udgangspunkt ikke direkte retsvirkning for borgere, erhverv, m.m., men udelukkende for kommunalbestyrelsen. Helt konkret betyder det, at f.eks. en udpegning af områder til Grønt Danmarkskort ikke i sig selv vil kunne få nogen betydning og eksisterende lovlig anvendelse vil kunne fortsætte uanset udpegninger i kommuneplanen. Når kommunerne efterfølgende skal administrere efter planloven eller anden lovgivning om fx udstykning og byggeri i landzone, vil hensynet til udpegningen af Grønt Danmarkskort indgå i kommunens vurdering af, om der kan gives tilladelse. Det vil en række andre hensyn dog også. Kommunens vurdering er således undergivet almindelige forvaltningsretlige regler, herunder det almindelige forvaltningsretlige proportionalitetsprincip. Dette princip indebærer, at der skal være et rimeligt forhold mellem det, en myndighed ønsker at opnå med en afgørelse, og den ulempe, afgørelsen vil få for private eller offentlige interesser. Derfor kan Grønt Danmarkskort ikke principielt afvises at have en betydning, idet kommunalbestyrelserne som nævnt er forpligtet af udpegningerne i deres kommuneplaner. Dette svarer til den praksis, som kommunerne hidtil har haft, når de har administreret på baggrund af planemnet om varetagelse af naturbeskyttelsesinteresserne. Det må dog i forhold til potentiel natur udpeget til Grønt Danmarkskort antages, at der skal foreligge aktuelle planer om gennemførelse af naturgenopretningsprojekter eller lignende af en vis tyngde i kombination med, at området er udpeget som potentiel natur til Grønt Danmarkskort, før der kan lægges væsentligt vægt på dette i en konkret afgørelse. Særligt i f.t. afgørelser efter husdyrgodkendelsesreglerne bemærkes, at denne lovgivning i vidt omfang oplister hvilke hensyn til naturinteresser, som kommunerne skal inddrage i deres afgørelse i forhold til godkendelsespligtige husdyrbrug. Det er derfor efter disse regler, at kommunerne skal afgøre sager om fx udvidelse af husdyrbrug. Udpegninger til Grønt Danmarkskort kan således ikke i sig selv påvirke husdyrbrugs mulighed for udvidelse m.v., idet udpegninger til Grønt Danmarkskort ikke er nævnt særskilt som en interesse, der skal tages hensyn til i afgørelser om husdyrbrug, jf. ovenfor. Samtidig bemærkes, at det er forventningen, at kommunerne planlægger for potentiel natur på en måde, så der ikke i praksis opstår konflikter med private eller offentlige interesser, eller sker begrænsninger af muligheder for udviklingen og vækst i kommunen. Opstår sådanne konflikter kan kommunen ændre sin planlægning for Grønt Danmarkskort i forbindelse med en revision af kommuneplanen efter reglerne herom i planloven, herunder varetagelse af de nationale interesser. 16

26 7. Proces med udpegning af Grønt Danmarkskort Forud for kommunalbestyrelsens udpegning eller revision af Grønt Danmarkskort skal kommunen offentliggøre dette i en planstrategi. Retningslinjer med tilhørende kort over udpegningen af områder, der indgår i Grønt Danmarkskort, skal fremgå af kommuneplan eller kommuneplantillæg. På tværs af kommunerne skal der nedsættes lokale naturråd, som skal bistå kommunerne med at udpege områder, der skal indgå i Grønt Danmarkskort (jf. bekendtgørelse med tilhørende vejledning om etablering af lokale naturråd). Bekendtgørelsen fastsætter de overordnede rammer for naturrådenes arbejde, herunder om udpegning, sammensætning og opgaver, mens det praktiske arbejde med etablering af rådene, strukturering af møder m.m. overlades til kommunerne i de enkelte lokale naturråd. Deltagere i de lokale naturråd vil være relevante landsdækkende erhvervsorganisationer, landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø, eller som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser samt lokale foreninger og organisationer, som er knyttet til interesser forbundet med beskyttelse og benyttelse af natur. De lokale naturråd kan i forbindelse med deres arbejde vælge undervejs at foretage høringer, afholde borgermøder eller på anden måde inddrage berørte lodsejere og andre borgere. Kommunerne i de enkelte lokale naturråd skal vælge en kommune, der fungerer som sekretariat for naturrådet. Sekretariatskommunen har til opgave at servicere naturrådet ved at indkalde til møder og levere materiale til brug for naturrådets arbejde. De øvrige kommuner deltager som observatører i naturrådets arbejde. De lokale naturråd er rådgivende i f.t. kommunernes opgave med at udpege områder, som skal indgå i Grønt Danmarkskort. Kommunalbestyrelsen er myndighed på kommuneplanlægningen, og de lokale naturråd er ikke tillagt myndighedsbeføjelser og kan ikke nedlægge veto mod kommunalbestyrelsens udpegning af områder, der skal indgå i Grønt Danmarkskort. 17

27 Udkast til vejledning om lokale naturråd der skal bistå kommunerne med planlægning for Grønt Danmarkskort 1. Indledning Kommunerne skal ifølge planlovens 11 a, stk. 1, nr. 13, jf. lovbekendtgørelse nr af 23. november 2015 med senere ændringer (som foreslået revideret i lovforslag L121 om modernisering af planloven 11 a, stk. 1, nr. 14), i 2018 have planlagt for varetagelsen af naturbeskyttelsesinteresserne og i den forbindelse have udpeget Grønt Danmarkskort som led i en forstærket indsats for større og bedre sammenhængende naturområder. Det vil understøtte en positiv udvikling i biodiversitet og indfrielsen af intentionerne med Naturplan Danmark (biodiversitetsstrategi). Samtidig vil udpegningen bidrage til at opfylde FNs og EUs 2020 biodiversitetsmål om at standse tilbagegangen i biodiversiteten. Regeringen har besluttet, at der skal oprettes lokale naturråd til at bistå kommunerne med udpegning af områder, som skal indgå i Grønt Danmarkskort. Udkast til bekendtgørelse herom er sendt i ekstern høring den 7. april 2017 og forventes at træde i kraft den 2. juni Det er hensigten med denne vejledning, at den kan tjene som inspiration for kommuner og lokale naturråd i arbejdet med etablering af lokale naturråd og udpegning af Grønt Danmarkskort. 2. Naturrådenes oprettelse Der forventes oprettet i alt 19 lokale naturråd. Fordelingen af kommuner på 19 geografiske områder med hvert sit lokale naturråd følger af bilag 1 til vejledningen. De foreninger og organisationer, som ifølge bekendtgørelse om lokale naturråd kan være repræsenteret, er relevante landsdækkende erhvervsorganisationer, landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø, eller som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, og lokale foreninger og organisationer, der efter deres formål eller i øvrigt er knyttet til interesser forbundet med beskyttelse og benyttelse af natur. Bl.a. Landbrug & Fødevarer og Dansk Skovforening er eksempler på relevante erhvervsorganisationer. Tilsvarende er Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Jægerforbund og Friluftsrådet eksempler på landsdækkende grønne organisationer. Men også andre organisationer kan komme på tale. Miljø- og Fødevareministeriet Slotsholmsgade København K Tlf Fax CVR EAN mfvm@mfvm.dk

28 De lokale foreninger og organisationer skal have et lokalt udspring og være selvstændige foreninger henholdsvis organisationer for at opfylde bekendtgørelsens betingelse. Det er derfor ikke tilstrækkeligt, at der er tale om lokale afdelinger af landsdækkende organisationer. De lokale naturråd vil blive oprettet mellem 1. august 2017 og 15. oktober Relevante foreninger og organisationer skal have minimum 4 uger til at indstille medlemmer til det lokale naturråd. Oplysninger om oprettelse af de lokale naturråd og frister for tilmelding findes på kommunernes hjemmesider. Medlemmerne af de lokale naturråd skal være repræsentanter for de relevante foreninger og organisationer. Privatpersoner kan ikke være medlemmer. For at sikre at de lokale naturråd bliver arbejdsdygtige, kan der højst være 20 medlemmer af det enkelte råd. Det skal tilstræbes, at der i rådet er en ligelig repræsentation af organisationer og foreninger, der varetager forskellige interesser i forbindelse med planlægning for natur. Hermed forstås som udgangspunkt en ligelig repræsentation af natur-, miljø- og friluftsinteresser på den ene side og erhvervsinteresser på den anden side. Kravet om ligelig repræsentation gælder også, hvis rådet består af færre end 20 medlemmer. Det bemærkes, at ligestillingsloven finder anvendelse. Det betyder, at foreninger og organisationer skal indstille både en mand og en kvinde, når de indstiller medlemmer og suppleanter til de lokale naturråd. Kravet kan dog fraviges i særlige tilfælde, f.eks. hvis det ene køn kun i ringe omfang er repræsenteret eller valgt ind i foreningen eller organisationen. De kommuner, som varetager sekretariatsbetjeningen af de lokale naturråd og har ansvaret for at nedsætte de enkelte råd, skal påse, at rådet ikke består af mere end 20 medlemmer (eksklusive kommunale) og består af en ligelig repræsentation af foreninger og organisationer, der varetager forskellige interesser i forbindelse med planlægning for natur. I tilfælde af at der er anmeldt mere end 20 medlemmer, eller der ikke er en ligelig repræsentation af henholdsvis natur-, miljø- og friluftsinteresser og erhvervsinteresser træffer sekretariatskommunerne i samarbejde med de øvrige kommuner i det pågældende geografiske område beslutning om, hvem der ikke kan være medlem. 3. Naturrådenes opgaver De lokale naturråd får til opgave at bistå kommunerne med et forslag til udpegning af områder, som skal indgå i Grønt Danmarkskort. Naturrådene skal basere deres arbejde på det materiale, som kommunerne stiller til rådighed. Det vil som minimum dreje sig om relevante udtræk fra Digitale Naturkort. Kommuner kan også vælge at præsentere de lokale naturråd for et forslag til udpegning, som rådet kan tage udgangspunkt i. Det er ikke en forudsætning for at deltage i naturrådenes arbejde, at repræsentanterne for foreninger og organisationer har indgående kendskab til naturplanlægning. De deltagende kommuner bør derfor i fornødent omfang rådgive om formålet og indholdet i den hidtidige planlægning for naturbeskyttelsesinteresser samt indholdet i de enkelte kortlag i Digitale Naturkort. Kommunerne forventes at give naturrådenes medlemmer en introduktion til, hvad udpegning af Grønt Danmarkskort indebærer. 2

29 Naturrådene skal komme med et forslag til udpegning af områder, som skal indgå i Grønt Danmarkskort. I dette arbejde bør naturrådene på baggrund af bl.a. udtræk fra Digitale Naturkort i hvert fald drøfte: Hvad skal udpeges som områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser? Hvad skal udpeges som potentielle naturområder, der udvider eller skaber sammenhæng mellem eksisterende værdifulde naturområder? Hvad skal udpeges som naturområder, som samtidig bidrager til andre formål (synergieffekter)? Naturrådene kan således blandt andet komme med forslag til udpegning af potentielle økologiske forbindelser, som sammenbinder eksisterende værdifuld natur. Naturrådene kan også foreslå udpegninger af potentielle naturområder ud fra et fokus på, hvor ny natur nemmest kan realiseres. Det er ikke et krav, at naturrådet opnår enighed. Et forslag kan således ledsages af udtalelser, herunder mindretalsudtalelser. Det vil være op til de enkelte naturråd at beslutte, hvordan arbejdet nærmere tilrettelægges, herunder om de omfattede kommuner på forhånd stiller et forslag til udpegning til rådighed for rådenes arbejde. Det vil tilsvarende være op til det enkelte naturråd, om rådet afslutter sit arbejde med et samlet forslag til udpegning inden for det pågældende geografiske område, eller om rådet vælger at komme med forslag til udpegninger af enkelte specifikke områder eller forslag på et mere overordnet eller strategisk plan. Af denne grund anbefales det, at naturrådenes forslag ledsages af en overordnet beskrivelse af den tilgang til arbejdet med udpegning af områder, som rådet har valgt. Derudover vil det være hensigtsmæssigt, hvis rådene på et overordnet plan beskriver baggrunden for nye udpegninger. De lokale naturråd kan i forbindelse med deres arbejde vælge undervejs at foretage høringer, afholde borgermøder eller på anden måde inddrage berørte lodsejere og andre borgere. For at sikre det bedst mulige grundlag for, at forslag, bemærkninger og udtalelser fra de lokale naturråd kan anvendes i den videre kommunale proces, bør rådene i deres udpegning af nye (potentielle) naturområder have fokus på de rammer, som kommunerne efter bl.a. planloven er underlagt. Kommunerne er således forpligtede til at afveje udpegningen af konkrete nye naturområder mod en række andre hensyn f.eks. væsentlige erhvervsinteresser. Det vil sige, at det bør indgå i de lokale naturråds overvejelser, om udpegning af nye naturområder, som kan udvide eller skabe sammenhæng mellem eksisterende værdifulde naturområder, inddrager områder udlagt til andre formål efter planloven, som ikke er forenelige med en realisering af Grønt Danmarkskort f.eks. intensivt drevet landbrugsjord eller udpegede udviklingsområder. De lokale naturråd har en rådgivende rolle i relation til kommunernes arbejde med at udpege områder, som skal indgå i Grønt Danmarkskort. De lokale naturråd er ikke tillagt myndighedsbeføjelser og har ikke vetoret over de kommunale beslutninger. Det er kommunerne, der har ansvaret for, at der foretages en udpegning af områder, som skal indgå i Grønt Danmarkskort. Ethvert medlem af et lokalt naturråd kan fremsætte bemærkninger, udtalelser og herunder eventuelle mindretalsudtalelser, som kommunerne skal inddrage i deres videre arbejde med udpegning af områder, der skal indgå i Grønt Danmarkskort. De lokale naturråd skal have afsluttet deres arbejde senest den 15. april

30 BILAG 1 Oversigt over geografisk fordeling af lokale naturråd Danmark er opdelt i 19 geografiske områder. I hvert område skal der oprettes et lokalt naturråd, hvor følgende kommuner indgår: Jylland 1. Brønderslev, Frederikshavn, Hjørring og Læsø 2. Thisted, Morsø og Jammerbugt 3. Vesthimmerland, Rebild, Mariager Fjord og Aalborg 4. Struer, Lemvig, Holstebro og Skive 5. Randers, Norddjurs, Syddjurs og Favrskov 6. Herning, Ringkøbing-Skjern, Ikast-Brande og Viborg 7. Varde, Esbjerg, Fanø, Tønder, Billund, Vejen 8. Silkeborg, Aarhus, Horsens, Skanderborg, Odder, Hedensted, Samsø 9. Kolding, Vejle, Haderslev, Aabenraa, Sønderborg og Fredericia Fyn 10. Nordfyn, Kerteminde, Middelfart, Odense, Nyborg, Assens, Faaborg-Midtfyn, Svendborg, Langeland og Ærø Sjælland 11. Hørsholm, Rudersdal, Furesø, Allerød, Egedal, Lyngby-Taarbæk, Gentofte og Gladsaxe 12. Herlev, Ballerup, Albertslund, Glostrup, Vallensbæk, Høje Taastrup, Ishøj 13. Brøndby, Rødovre, København, Frederiksberg, Hvidovre, Tårnby, Dragør 14. Gribskov, Helsingør, Halsnæs, Frederikssund, Hillerød og Fredensborg 15. Odsherred, Holbæk, Kalundborg, Sorø og Slagelse 16. Vordingborg, Ringsted, Næstved, Faxe og Stevns 17. Køge, Solrød, Greve, Lejre og Roskilde 18. Lolland og Guldborgsund Bornholm 19. Bornholm 4

31 Vejledning om udviklingsområder ERHVERVSSTYRELSEN Dahlerups Pakhus Langelinie Allé København Ø Indledning Med moderniseringen af planloven åbnes der mulighed for, at kommunerne kan udpege udviklingsområder. Udviklingsområder er områder i kystnærhedszonen, hvor kommunerne får større adgang til at planlægge for udvikling af byer og landsbyer samt give tilladelse til anlæg. Tlf Fax CVR-nr E-post erst@erst.dk Udpegningen af udviklingsområder i kystnærhedszonen er en ny mulighed for landets kommunalbestyrelser til at fremme vækst og udvikling og styrke jobpotentialet i de kystnære områder, samtidig med, at rammen for at sikre udvikling af sammenhængende naturområder styrkes. Kystnærhedszonen uden for udviklingsområderne vil fortsat være en planlægningszone, hvor kommunalbestyrelsen kan planlægge for byer, virksomheder mm. efter de gældende regler om planlægning og administration i kystnærhedszonen i planloven. ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET Kommunernes udpegning af udviklingsområder vil derfor skulle ske parallelt med kommunernes udpegning af eksisterende og potentielle naturområder til Grønt Danmarkskort, herunder i kystnærhedszonen, således at såvel udviklingsområder som indsatsen for at sikre flere og større sammenhængende naturområder kommer til at indgå integreret i kommuneplanlægningen. Kommunerne skal i den forbindelse overveje, hvordan friluftslivet kan styrkes. Derved styrkes anvendelsen af Grønt Danmarkskort og fokus på, hvordan udviklingsområder og grønne frirum kan styrke rammerne for et aktivt lokalt friluftsliv. Udpegningen af udviklingsområder sker gennem et landsplandirektiv, der udstedes af erhvervsministeren på baggrund af ansøgninger fra de enkelte kommunalbestyrelser. Efter udstedelsen af landsplandirektivet indarbejder kommunalbestyrelsen de udpegede udviklingsområder i den kommende kommuneplan parallelt med udpegningen af Grønt Danmarkskort. Neden for citeres den politiske aftale, hvori rammerne for udpegning af udviklingsområder fremgår. Herefter beskrives muligheden for udpegning af udviklingsområder, sammenhængen til udpegningen af Grønt Danmarkskort, eksempler på udpegning af udviklingsområder, og beskrivelse af proces for udpegning af udviklingsområder.

32 2/13 Uddrag af aftaletekst Danmark i bedre balance juni 2016: Danmarks smukke kyster og strande er et særkende, og den frie og lige adgang til strandene er et fælles gode. Disse værdier skal bevares, samtidig med at livet gøres nemmere for borgere i de kystnære områder og får virksomheder blandt andet inden for kyst- og naturturisme, som kan skabe vækst og jobmuligheder også i dele af Danmark, hvor der savnes udvikling og nye jobs. Der gennemføres en modernisering af planlovsreglerne, der skal give bedre udviklingsmuligheder samtidig med at kystnærhedszonen fastholdes og rammerne for at sikre udviklingen af større og bedre sammenhængende naturområder styrkes. Det sker for at understøtte vækst og jobpotentialet i de kystnære områder under fortsat hensyn til de åbne kyster og landskabelige værdier.. Kystnærhedszonen strækker sig fra kysten og ca. 3 km ind i landet. Den omfatter landzone- og sommerhusområder, men ikke byzone. For at give flere muligheder for borgere og virksomheder ændres reglerne om planlægning i kystområder. Den eksisterende kystnærhedszone bevares, men der gives mulighed for, at kommunerne kan udpege udviklingsområder inden for kystnærhedszonen, hvor der gives større adgang til at planlægge for byudvikling og give tilladelse til anlæg. Det sker gennem et landsplandirektiv, der udstedes af erhvervs- og vækstministeren på baggrund af ansøgninger fra den enkelte kommune. De udpegede udviklingsområder vil være områder i kystnærhedszonen: Hvor kommunen ønsker at planlægge for udvikling af kommunens byer og landsbyer, eller områder, hvor kommunen ønsker at åbne mulighed for at give tilladelse til virksomheder og anlæg, svarende i øvrigt til i landzone Uden særlige landskabs-, natur- eller miljøinteresser. Udviklingsområderne vil derfor som udgangspunkt ikke ligge helt ude ved kysten, men lidt inde i landet. Udviklingsområderne kan dog også åbne mulighed for udvikling af områder tæt ved kysten fx omkring byerne og på de små og mellemstore øer, hvor der ikke er særlige landskabs-, natur- og miljøinteresser. I udviklingsområderne vil der, som i de øvrige dele af kystnærhedszonen, fortsat gælde følgende begrænsninger for kommunernes planlægning: Der kan alene udlægges nye sommerhusgrunde ved landsplansdirektiv, [ud fra kriterier fastsat i aftalen]. Offentlighedens adgang til kysten skal sikres og udbygges, således at både borgere og turister også fremadrettet kan have glæde af de åbne kyster. Ferie- og fritidsanlæg skal lokaliseres efter sammenhængende turistpolitiske overvejelser og i forbindelse med eksisterende bysamfund eller større ferie- og fritidsbebyggelser. Det gælder endvidere, at natur, der er beskyttet under naturbeskyttelsesloven, herunder fredede områder og områder beskyttet af strandbeskyttelseslinjen og klitfredning, ikke kan komme i betragtning som udviklingsområder. Fredninger, herunder Natura 2000-områder, udgør ca. en fjerdedel af den nuværende kystnærhedszone og beskytter landskab, natur og miljø. Herefter vil processen om udpegning af udviklingsområder følge turnus omkring kommunernes planlægning. På baggrund af kommunens kommuneplanstrategi, som efter planloven skal udarbejdes inden udgangen af første halvdel af den kommunale fireårige valgperiode, kan kommunerne ansøge erhvervs- og vækstministeren om udpegning af udviklingsområder inden for deres dele af kystnærhedszonen. Kommunerne kan på samme vis ansøge om, at eksisterende udviklingsområder føres tilbage til den almindelige kystnærhedszone. Kommunens ansøgning skal basere sig på en konkret og systematisk vurdering af kystlandskaberne. Sammenhængende naturområder og Grønt Danmarkskort Indsatsen for større og bedre sammenhængende naturområder understøtter en positiv udvikling i biodiversitet og indfrielsen af intentionerne med Naturplan Danmark. Kommunernes udpegning af udviklingsområder vil derfor skulle ske parallelt med kommunernes udpegning af eksisterende og potentielle naturområder til Grønt Danmarkskort, herunder i kystnærhedszonen, således at såvel udviklingsområder som indsatsen for at sikre flere og større sammenhængende naturområder kommer til at indgå integreret i kommuneplanlægningen. Kommunerne skal i den forbindelse overveje, hvordan friluftslivet kan styrkes. Derved styrkes anvendelsen af Grønt Danmarkskort og fokus på, hvordan udviklingsområder og grønne frirum kan styrke rammerne for et aktivt lokalt friluftsliv.

33 3/13 Afsnit 2 Udpegning af nye udviklingsområder Udviklingsområder ligger i kystnærhedszonen og giver kommunalbestyrelsen mulighed for at planlægge for udvikling af byer og landsbyer samt give tilladelse til virksomheder og anlæg svarende til de generelle regler i landzone. Med udpegning af udviklingsområder får kommunalbestyrelsen mulighed for at udvikle byer og landsbyer på en måde, der giver nye potentialer for vækst og udvikling i lokalsamfundet og i kommunen. Det kan handle om arealer til nye boliger, nye virksomheder eller udvidelse af eksisterende virksomheder og udvikling af turistfaciliteter. Planlægning for udvikling af byer og byvækst skal følge de generelle regler herom i planloven. I udviklingsområderne gælder de nye mere fleksible regler for landzoneadministration, så der skabes bedre mulighed for at drive virksomhed, arbejde og bo i landdistrikterne. Ændringerne skal skabe mere tidssvarende rammer for landbrug samt nye muligheder for udvikling af attraktive landsbyer. Desuden gives borgere og virksomheder umiddelbare rettigheder i udviklingsområder svarende til de generelle regler for landzone. Udviklingsområder er områder uden særlige landskabs-, natur- eller miljøinteresser. Udviklingsområder vil derfor som udgangspunkt ikke ligge helt ude ved kysten, men lidt inde i landet. Udviklingsområder kan dog også åbne mulighed for udvikling af områder tæt ved kysten fx omkring byerne og på de små og mellemstore øer, hvor der ikke er særlige landskabs-, natur- og miljøinteresser. I udviklingsområderne skal kommunalbestyrelsen sikre og udbygge offentlighedens adgang, så både borgere og turister fremadrettet kan have glæde af de åbne kyster. I udviklingsområderne gælder planlovens generelle regler for planlægning inden for kystnærhedszonen ved udlæg eller ændring af sommerhusområder og udlæg af ferie- og fritidsanlæg. Der kan overordnet set være to typer af udviklingsområder: 1) Områder omkring eksisterende byer 2) Områder uden tilknytning til eksisterende byer Kommunalbestyrelsen kan vælge at udpege større sammenhængende områder til udviklingsområder eller mere afgrænsede som vist på illustrationerne. Type 1 udviklingsområde omkring en by Kommunalbestyrelsen ønsker at styrke udviklingsmuligheder i tilknytning til den eksisterende by. Det udpegede udviklingsområde bliver omfattet af reglerne i planloven om administration af landzoneområder udenfor kystnærhedszonen, herunder de umiddelbare rettigheder for borgere og virksomheder. Udviklingsområdet vil ofte blive udpeget som udviklingsområde med henblik på at blive udlagt til byzone efter reglerne herom i planloven.

34 4/13 Type 2a et større udviklingsområde Kommunalbestyrelsen ønsker at udpege et større udviklingsområde i nærheden af den eksisterende by for at skabe bedre mulighed for virksomheder, boliger og anlæg. Det udpegede udviklingsområde bliver omfattet af reglerne i planloven om administration af landzoneområder udenfor kystnærhedszonen, herunder de umiddelbare rettigheder for borgere og virksomheder. Type 2b et sammenhængende udviklingsområde Kommunalbestyrelsen ønsker at udpege et sammenhængende udviklingsområde i et område med spredt bebyggelse uden særlige natur-, miljø- og landskabsinteresser. Hensigten er at skabe bedre mulighed for at udvikle attraktive landsbyer og skabe mulighed for virksomheder og boliger. Det udpegede udviklingsområde bliver omfattet af reglerne i planloven om administration af landzoneområder udenfor kystnærhedszonen, herunder de umiddelbare rettigheder for borgere og virksomheder. Type 2c mindre udviklingsområder Kommunalbestyrelsen ønsker at udpege en række mindre udviklingsområder omkring spredt bebyggelse og konkrete anlæg i nærheden af den eksisterende by. Formålet er at skabe bedre mulighed for virksomheder, boliger og anlæg. Det udpegede udviklingsområde bliver omfattet af reglerne i planloven om administration af landzoneområder udenfor kystnærhedszonen, herunder de umiddelbare rettigheder for borgere og virksomheder.

35 5/13 Afsnit 3 Sammenhæng til Grønt Danmarkskort Indsatsen for større og bedre sammenhængende naturområder understøtter en positiv udvikling i biodiversitet og indfrielse af intentionerne med Naturplan Danmark. Kommunalbestyrelsens udpegning af udviklingsområder vil ske parallelt med kommunalbestyrelsens udpegning af Grønt Danmarkskort, så både udviklingsområder og indsatsen for at sikre flere og større sammenhængende naturområder kommer til at indgå integreret i kommuneplanlægningen. Kommunalbestyrelsen skal i den forbindelse overveje, hvordan friluftslivet kan styrkes. Derved styrkes fokus på, hvordan udviklingsområder og grønne frirum kan styrke rammerne for et aktivt lokalt friluftsliv. En række af landets kommuner har i gældende kommuneplaner allerede udpeget eksisterende og potentielle naturområder, som skal indgå i Grønt Danmarkskort samt fastlagt retningslinjer i kommuneplanerne, der varetager naturbeskyttelsesinteresserne og sikrer de landskabelige værdier, jf. kravene til indholdet i kommuneplanerne i planloven. Det skal bemærkes, at med den moderniserede planlov fastholdes kommunalbestyrelsens planlægning for Grønt Danmarkskort samtidig med, at kommunalbestyrelsernes planlægning på naturområdet forenkles, idet Grønt Danmarkskort og naturbeskyttelsesinteresserne samles i ét plantema, som kommunalbestyrelserne skal fastsætte retningslinjer for og udpege på kort. I første ansøgningsrunde om udviklingsområder kan kommunalbestyrelsen anvende allerede udlagte interesseområder for natur samt igangværende arbejde med udpegning af naturområder og økologiske forbindelser, herunder foreløbigt forslag til Grønt Danmarkskort Ved fastsættelse af retningslinjer for og udpegning af Grønt Danmarkskort skal kommunalbestyrelsen anvende Digitale Naturkort og eksisterende Natura 2000-områder på land skal indgå. Ved udpegning af øvrige eksisterende og potentielle naturområder skal kommunerne anvende følgende kriterier i prioriteret rækkefølge: eksisterende værdifulde naturområder uden for Natura 2000-områder, nye naturområder som kan udvide eller skabe sammenhæng mellem eksisterende naturområder og naturområder, herunder i tilknytning til og mellem Natura områder samt naturområder, som samtidig bidrager til andre formål, herunder klimatilpasning og klimaforebyggelse, et bedre vandmiljø eller rekreation. Ved udpegningen skal sikres sammenhæng med nabokommuners udpegning. Kommunalbestyrelsen skal bl.a. overveje, hvordan Grønt Danmarkskort kan styrke friluftslivet, og det skal fremgå af kommuneplanens retningslinjer, at arealer i Grønt Danmarkskort ikke kan indgå i kommunens udviklingsområder. Når erhvervsministeren har udstedt et landsplandirektiv med udviklingsområder indarbejder kommunalbestyrelsen disse i kommuneplanen parallelt med udpegningen af Grønt Danmarkskort. På sigt vil processen for udpegning og ændring af udviklingsområders afgrænsning ske ved ansøgning om udpegning og ændring af udviklingsområder i landsplandirektiv i forbindelse med kommunernes planstrategi i følge de almindelige planprocedurer. Kommunalbestyrelsen vil i forbindelse med revisionen af kommuneplanen kunne revidere udpegningen af Grønt Danmarkskort efter reglerne herom i planloven.

36 6/13 Afsnit 4 Eksempler på udpegning af udviklingsområder Kommunalbestyrelsen kan udpege udviklingsområder indenfor kystnærhedszonen med henblik på at fremme vækst og udvikling i de kystnære områder. Udviklingsområderne er områder uden særlige landskabs-, natur- eller miljøinteresser. En udpegning af udviklingsområder vil afspejle, hvor kommunalbestyrelsen prioriteter kommunens kommende udvikling. Udviklingsområder udlægges i et landsplandirektiv, som udstedes af erhvervsministeren på baggrund af ansøgninger fra den enkelte kommunalbestyrelse. Kommunalbestyrelsens ansøgning skal baseres på en konkret og systematisk vurdering af kystlandskabet og på en kommuneplanstrategi, eventuelt i form af et tematillæg. Der kan vælges forskellige metoder til at analysere kystlandskabet. Kommunernes udarbejdelse af kommuneplanstrategi forudsættes at følge de almindelige regler herom i planloven. En konkret og systematisk analyse af kystlandskabet De danske kyststrækninger rummer mange og afvekslende landskaber. En konkret og systematisk analyse af kystlandskabet kan bruges af kommunalbestyrelsen til at vurdere landskabsinteresserne i det område, hvor der ønskes udvikling. En analyse af kystlandskabet kan inddele landskabet inden for kystnærhedszonen i forskellige landskabskarakterområder med afsæt i landskabet og oplevelsesværdien i landskabet. Som eksempel herpå anvender en række kommuner i dag den såkaldte Landskabskaraktermetode til at varetage landskabsinteressen i kommuneplanlægningen. Kommunalbestyrelsen kan vælge at tage udgangspunkt i de allerede foretagne analyser. Områder med særlige natur-, miljø- og landskabsinteresser Udviklingsområder er områder, hvor kommunalbestyrelsen ønsker at planlægge for udvikling af kommunens byer og landsbyer og områder, hvor kommunen ønsker at åbne for mulighed for at give tilladelse til virksomheder og anlæg svarende til reglerne i landzone i øvrigt. Udviklingsområderne er områder uden særlige landskabs-, natur- eller miljøinteresser. Udviklingsområderne vil derfor som udgangspunkt ikke ligge helt ude ved kysten, men lidt inde i landet, idet der dog åbnes mulighed for udvikling af områder tæt ved kysten fx omkring byerne og på de små og mellemstore øer, hvor der ikke er særlige landskabs-, natur- og miljøinteresser. Ifølge bemærkningerne til lovforslaget vil områder med natur, der er beskyttet efter bestemmelser i naturbeskyttelseslovens 3 om beskyttede naturtyper, omfattet af klitfredning og strandbeskyttelseslinje og fredede områder ikke kunne komme i betragtning som udviklingsområder. Udviklingsområderne vil ikke kunne indeholde områder, som indgår i Grønt Danmarkskort, herunder Natura 2000 områder. Kommunalbestyrelsen er ved udpegning af udviklingsområder i kystnærhedszonen ansvarlig for at overholde anden lovgivning, herunder natur- og miljømæssige interesser. Områder med landskabs-, natur eller miljøinteresser vil som hovedregel være udpeget af kommunalbestyrelserne i kommuneplanen. En del interesser vil herudover være fastsat ved anden lovgivning, bekendtgørelser mm.

37 7/13 Udarbejdelse af planstrategi Ansøgning om udpegning af udviklingsområder forudsætter, at kommunalbestyrelsen udarbejder en kommuneplanstrategi, eventuelt i form af et tematillæg. Kommuneplanstrategien skal offentliggøres inden udgangen af den første halvdel af den kommunale valgperiode, og kommunen kan desuden offentliggøre en ny kommuneplanstrategi, når den finder det nødvendigt eller hensigtsmæssigt, jf. planlovens 23 a, stk. 1, 2. pkt. Kommunalbestyrelser, der ønsker at ansøge om udviklingsområder i kystnærhedszonen, vil således kunne vedtage en ny kommuneplanstrategi allerede i Indledningsvist skal kommunalbestyrelsen igangsætte en konkret og systematisk anslyse af kystlandskabet og vurdere muligheden for udpegning af udviklingsområder i en afvejning med andre interesser i arealanvendelsen. Kommuneplanstrategien skal indeholde en redegørelse for de udpegede udviklingsområder og den foretagne interesseafvejning. Processen for kommuneplanstrategien skal følge kravene til den almindelige planlægningsproces, herunder afgrænsning af miljørapport, høring af berørte myndigheder og fremlæggelse af planstrategien i offentlig debat i mindst 8 uger. Kommunalbestyrelsen er i planlægningen ansvarlig for at overholde anden lovgivning samt for afvejning i forhold til de nationale interesser. I det følgende gennemgås enkelte eksempler på udpegning af udviklingsområder, som kan tjene som inspiration for kommunalbestyrelsens overvejelser om udpegning af udviklingsområder.

38 8/13 Eksempel 1: Større sammenhængende udviklingsområde Kystbyen er i udvikling og kommunalbestyrelsen ønsker at understøtte den igangværende vækst og tilbyde nye muligheder for virksomheder og beboere i området. Kommunalbestyrelsen ønsker derfor at udpege et større udviklingsområde i tilknytning til den eksisterende by, som strækker sig langs kysten uden for områder med særlige natur- og miljømæssige interesser. Området uden for kystnærhedszonen fastholdes som landzone og de to arealer vil dermed blive omfattet af samme regler om planlægning og administration. Kommunalbestyrelsen har gennemført en konkret og systematisk analyse af kystlandskabet, som viser at området er præget af et herregårdslandskab, skovområder og jordbrugsområder. Kommunalbestyrelsen anvender sin eksisterende planlægning for naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser, økologiske forbindelser og potentielle naturområder og potentielle økologiske forbindelser, som allerede indgår i kommunalbestyrelsens samlede afvejning af de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen i området og har på den baggrund vurderet muligheden for at udpege udviklingsområder. Kommunalbestyrelsen har samlet set vurderet, at det vil være hensigtsmæssigt at udpege et udviklingsområde og har derfor vedtaget en kommuneplanstrategi, hvor der udpeges et samlet udviklingsområde, der vil indgå i kommunalbestyrelsens ansøgning om udpegning af udviklingsområder i landsplandirektiv.

39 9/13 Eksempel 2: Udviklingsområder ved en mellemstor by i et fjordlandskab Kommunalbestyrelsen finder det hensigtsmæssigt at se nærmere på muligheden for at udpege udviklingsområder til sikring af udvikling og vækst i dette område. Kommunalbestyrelsen påtænker at udpege et udviklingsområde i tilknytning til byen og et udviklingsområde uden tilknytning til den eksisterende by. Med udgangspunkt i byens udviklingsmuligheder har kommunalbestyrelsen analyseret kystlandskabet og afvejet de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen i området i forhold til ønsket om at sikre udviklingsmuligheder i området. Kommunalbestyrelsen har ved afvejningen fundet det vigtigt at bevare udsigten over fjordlandskabet. Kommunalbestyrelsen har gennemført en konkret og systematisk analyse af kystlandskabet. Analysen viser, at landskabet omkring fjorden er kendetegnet ved skove og markante dale, der giver landskabet karakter. Der er endvidere større jordbrugsområder omkring byen. Herudover har kommunalbestyrelsen taget udgangspunkt i, at de allerede har foretaget en udpegning i kommuneplanen til Grønt Danmarkskort ligesom kommunalbestyrelsen har inddraget gældende natur- og miljøinteresser i området. På baggrund af den ønskede udvikling i området, den gennemførte analyse af kystlandskabet og de foreløbige udpegninger til Grønt Danmarkskort har kommunalbestyrelsen udpeget udviklingsområder tæt omkring den eksisterende by og et mindre udviklingsområde uden tilknytning til byen. Kommunalbestyrelsen har på den baggrund vedtaget en kommuneplanstrategi, der indgår i kommunalbestyrelsens ansøgning om udpegning af områderne i landsplandirektiv.

40 10/13 Eksempel 3: Udviklingsområder på en mindre ø Kommunalbestyrelsen har i dette område sat fokus på muligheden for at udvikle en mindre ø. Hele området er omfattet af kystnærhedszone. Der ønskes en udvikling af området mellem den eksisterende mindre by og det eksisterende havneområde ligesom der ønskes mulighed for at udvikle enkelte mindre områder beliggende uden tilknytning til byen. Kommunalbestyrelsen har analyseret kystlandskabet og fundet, at der hovedsageligt er tale om jordbrugsområder i et småbakket terræn. Den eksisterende planlægning for naturbeskyttelsesinteresserne i kommuneplanen er inddraget i kommunalbestyrelsens vurdering af muligheden for at udpege udviklingsområder. Kommunalbestyrelsen har på baggrund af de gennemførte vurderinger af landskabsinteresser og den foreløbige udpegning til Grønt Danmarkskort besluttet at udpege et større udviklingsområde i tilknytning til byen og to mindre udviklingsområder uden tilknytning til byen. Udviklingsområderne er blevet fremlagt for offentligheden i et tematillæg til kommuneplanstrategien og vil indgå i kommunalbestyrelsens ansøgning om udviklingsområder i det kommende landsplandirektiv.

41 11/13 Eksempel 4:Udviklingsområder ved en større by Kommunens største by er i udvikling og kommunalbestyrelsen ønsker at understøtte væksten og give nye muligheder for udvikling af virksomheder og tiltrække nye beboere. Kommunalbestyrelsen har derfor fokus på muligheden for at udpege et større sammenhængende udviklingsområde i tilknytning til den eksisterende by. En landskabsanalyse har vist, at der hovedsageligt er tale om et jordbrugsområde. Kommunalbestyrelsen har inddraget den eksisterende planlægning for naturbeskyttelsesinteresserne, samt en ny vurdering af natur- og miljøforhold i området. Ud fra en samlet vurdering har kommunalbestyrelsen besluttet at udpege et større udviklingsområde i tæt tilknytning til den eksisterende by. Kommunalbestyrelsen har vedtaget et tematillæg til kommuneplanstrategien, som indgår i kommunalbestyrelsens ansøgning om udpegning af udviklingsområder i landsplandirektiv.

42 12/13 Afsnit 5 Proces for udpegning af udviklingsområder Invitation til ansøgning Processen indledes med, at erhvervsministeren inviterer landets kystkommuner til at ansøge om at få udpeget udviklingsområder inden for kystnærhedszonen. For at igangsætte den første ansøgningsrunde har erhvervsministeren den 10. februar 2017 inviteret landets kystkommuner til at forberede ansøgninger om udpegning af udviklingsområder under forudsætning af at lovforslaget til moderniseret planlov vedtages af Folketinget. Frist for kommunalbestyrelsens ansøgning er i første ansøgningsrunde den 15. oktober Efterfølgende vil processen for udpegning og ændring af udviklingsområdernes afgrænsning ske i forbindelse med den almindelige turnus for kommunernes planstrategi, som efter planlovens skal udarbejdes inden udgangen af første halvdel af den kommunale fireårige valgperiode. Herefter kan kommunalbestyrelsen ansøge erhvervsministeren om udpegning af udviklingsområder inden for kystnærhedszonen. Den kommende ansøgningsrunde forventes som følge heraf at få frist for ansøgninger ultimo december Udarbejdelse af planstrategi Indledningsvis skal kommunalbestyrelsen igangsætte en planlægningsproces med udarbejdelse af en konkret og systematisk analyse af kystlandskabet. På baggrund heraf, kan kommunalbestyrelsen vurdere udviklingsmulighederne i de kystnære områder og udarbejde en kommuneplanstrategi, eventuelt i form af et tematillæg. Det sker med henblik på en ansøgning om udpegning af udviklingsområder i et kommende landsplandirektiv. Forslag til kommuneplanstrategi skal følge kravene til den almindelige planlægningsproces, herunder afgrænsning af miljørapport, høring af berørte myndigheder og fremlæggelse af planstrategi til offentlig debat. Kommunalbestyrelsen er i planlægningen ansvarlig for at overholde anden lovgivning samt for afvejning i forhold til de nationale interesser. Ansøgning om udviklingsområder Efter behandling af høringssvar til kommuneplanstrategi kan kommunalbestyrelsen sende en ansøgning til Erhvervsministeriet med forslag til udpegning af udviklingsområder i det kommende landsplandirektiv. Der vil på Erhvervsstyrelsens hjemmeside være en ansøgningsportal med en række faktuelle oplysninger, der skal udfyldes i forbindelse med ansøgningen. Behandling af ansøgninger Erhvervsministeriet behandler efter ansøgningsfristen de modtagne ansøgninger. I behandlingen vil der blive set på sammenhængen på tværs af kommunegrænser, hensynet til de nationale interesser og sammenhængen til det kommunalt udarbejdede Grønne Danmarkskort. Erhvervsministeriet offentliggør forslag til et samlet landsplandirektiv med tilhørende miljøvurdering i mindst 8 uger. Erhvervsministeriet behandler efterfølgende bemærkninger og forslag til landsplandirektivet.

43 Udstedelse af landsplandirektiv Erhvervsministeren udsteder det endelige landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, hvorefter kommunalbestyrelsen indarbejder de udpegede udviklingsområder i kommuneplanen parallelt med udpegning af Grønt Danmarkskort. 13/13

44 OPLÆG TIL FRILUFTSSTRATEGI FOR LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Indhold Vision Vision og mål for friluftslivet i Lyngby Taarbæk Grønt Råd den Bilag 7 Vision og mål o Større livskvalitet og velvære til kommunens borgere o Friluftslivet kan medvirke til øget sundhed og trivsel. o Give borgerne mulighed for at opleve glæde, begejstring, fascination og indre ro ved at færdes i naturen. Identificere de områder der findes i kommunen, hvor man kan dyrke friluftsliv o Sprede aktiviteterne på alle områder Formidle de muligheder, der findes for friluftsliv i kommunen Beskrivelse af kommunens områder Interessante områder med potentiale: Lyngby, Bagsværd og Furesø Frederiksdal gods o Frederiksdal fribad o Frederiksdal storskov o Spurveskjulskoven, v. Frederiksdal slot) o Nybro skov Mølleåen og mølleådalen Jægersborg Strandhave (Spring forbi) Dyrehaven Frilandsmuseet Brede værk Klampenborg Galopbane (delt med Gentofte kommune) Ermelunden (Delt med Gentofte kommune) Borrebakken Lyngby Åmose Folkeparken Sorgenfri Slotspark Sophienholms park Københavns befæstning o Lyngbyfortet o Fortunfortet o Fæstningskanalen Taarbæk Havn Jollehavnen Rosenhaven Bombegrunden (Taarbæk Strand) Cottageparken

45 Beskrivelse af kommunens friluftsmæssige værdier og kvaliteter Aktiviteter: Primitiv camping, Basis friluftsliv, Familiefriluftsliv, Geocaching, Træklatring, Picnic/ udflugter Cykling Løb Vandring Ridning Fotosafari Naturoplevelse Fugleobservationer Fuglekig Kajak Kano Havkajak Sejlads med lystbåde Surfing SUP Dykning Snorkling Fiskeri Drageflyvning Rulleskøjte/ rulleski Vinterbadning Golf, Københavns golfklub i Dyrehaven Kolonihaver/Haveforeninger Interessenter og målgrupper Interessenter og målgrupper: Naturstyrelsen Dansk Kano og Kajak Handicaporganisationerne Lyngby-Taarbæk Jagtforening Islandske Heste Spejderorganisationerne Sct. Georgsgilde Taarbæk jollehavn brugergruppe Tårbæk Sejlklub Tårbæk Havkajakklub, THAK 2

46 Taarbæk Vandskiklub Lyngby Roklub Lyngby Dame Roklub Tårbæk Vinterbadere Taarbæk Havns Fritidsfisker Laug Lystfiskerforeningen "Neptun" Lyngby Kanoklub Dansk Vandrelaug, Lyngby Afd. Lyngby Handicap Idrætsforening Lyngby Orienterings klub Nordsjællandske Bivenner Foreningsportalen F.I.L. (Foreningen for idrætsklubber i Lyngby Taarbæk kommune) Skoler og børneinstitutioner Identificere vigtige aktører og partnere Bådfarten Kanoudlejning Samspil med kommunens andre strategier Ældrestrategi: o Lyngby-Taarbæk Kommune skaber rammerne for den forebyggende indsats, så den enkelte borger bevarer friheden til at leve et selvstændigt aktivt og meningsfuldt liv. Sundhedsstrategi: o Forskning viser at det at færdes i naturen påvirker den enkeltes sundhed i positiv retning. o Fremme mulighederne for at leve et sundt liv ved at tilbyde sunde rammer der, hvor borgerne færdes til hverdag. o Arbejde for indretning, der fremmer bevægelse, tænkes ind i kommunens planer og politikker (fx planer for brug af natur, rekreative arealer, legepladser, bymiljøer og byomdannelse) Kulturstrategi: o Lyngby-Taarbæks mange grønne og blå naturområder rummer en unik kulturhistorie og en mængde spor af Danmarkshistorien fra oldtiden, over landbrugs- og industrihistorien til den moderne forstads historie. Handlingsplan Opbygge trinmålskatalog, der inspirerer til natur- og friluftsaktiviteter Udvikle koncept for friluftsliv i lokalområder o Man kunne fx arrangere gåture i parker og kulturmiljøer (Bondebyen fx) o Man kunne udvikle apps, så man kunne høre lidt om det man kom forbi på en tur, man havde kortlagt (se Skodsborgstien) 3

47 o Man kunne lave en eller flere kløverstier o Man kunne lave stiforløb med øvelser indlagt fx specielle for ældre. Kortlægge og publicere alle friluftstilbud online og offline Fremhæve de mindre natur- og oplevelsesperler Hvad gør andre Kommuner Ishøj kommune: Nordfyns Kommune: 0og%20Fritid/Friluftsstrategi.pdf Vejle kommune: Kåret som årets friluftskommune 2016: 4

48 Grønt Råd den Bilag 12 DN Lyngby-Taarbæk Formand: Hans Nielsen, Kastanievej 4 B, st. mf Kgs. Lyngby Telefon: , hans@nielsen.mail.dk Dato: 22. marts 2017 Forslag til udpegning af Lyngby Åmose som NATURA 2000 område i tilknytning til NATURA 2000 område 139 Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov. Forslagsstiller: DN Lyngby-Taarbæk Området ligger i tilknytning til eksisterende habitat- og fuglebeskyttelsesområde: H 123 Øvre Mølleå, Furesø og Frederiksdal Skov F 109 Furesø med Vaserne og Farum Sø Geografisk beliggenhed: Lyngby Åmose er beliggende langs nordsiden af Lyngby Sø øst for Spurveskjulsskoven. Begrundelse for forslaget: 1. Naturtyper og arter omfattet af forslaget: 7140 Hængesæk 7150 Plantesamfund med næbfrø, soldug eller ulvefod på vådt sand eller blottet tørv 7210 Kalkrige moser og sumpe med hvas avneknippe 91D0 Skovbevoksede tørvemoser 91E0 Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld 2. Faktuelle oplysninger om naturtypernes og arterne 7140 Hængesæk omfatter ca. 1,8 ha 7150 Plantesamfund med ulvefod på blottet tørv omfatter 4 forekomster af femradet ulvefod på i alt ca. 500 m 2 i den vestligste del af Lyngby Åmose Kalkrige moser og sumpe med hvas avneknippe omfatter den alkaliske sø neden for Sorgenfri Kirke, der er omgivet af hvas avneknippe. 91D0 Skovbevoksede tørvemoser omfatter ca. 2,8 ha. 91E0 Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld omfatter ca. 10 ha. 3. Begrundelse for forslaget Lyngby Åmose blev i Nordsjællandsfloraen fra 1872 fremhævet som et af de for botanikeren interessanteste punkter i Danmark, men siden da er mange arter forsvundet på grund af tilgroning og eutrofiering. I de seneste årtier er udviklingen vendt, og mosens natur bliver nu mere og mere interessant på grund af faldende eutrofiering, mindre tilgroning og højere vandstand. Lyngby Åmose har derfor potentiale til at få større naturværdier i fremtiden end den har i dag. Bestanden af femradet ulvefod breder sig, og den eneste udpegning på Sjælland af naturtypen 7150 femradet ulvefod på blottet tørv er en lokalitet ved Saltbæk Vig Den foreslåede afgrænsning omfatter Lyngby Åmose afgrænset af Lyngby Sø, skrænten nord for Åmosen, Spurveskjulsskoven og Furåen som angivet i det vedhæftede kortbilag. 4. Dokumentation Luftfoto med den foreslåede afgræsning af NATURA 2000 området Lyngby Åmose.

49