KÆRE STATSMINISTER LØGNEN OM KRIGEN KRIGEN OM LØGNEN

Transkript

1 KÆRE STATSMINISTER LØGNEN OM KRIGEN KRIGEN OM LØGNEN Med forfalskede og fordrejede beviser sendte regeringen danske soldater i krig uden gyldigt FNmandat i 671 dage holdt Ekstra Bladet Fogh under belejring med verdens længste interviewanmodning om den falske krigsbegrundelse

2 Versionsdato: 18 January 2008 klokken 14:19:37 Side 2 af 267

3 Versionsdato: 18 January 2008 klokken 14:19:37 Side 3 af 267 Han er så en, der bare, om man så må sige, i båndsløjfe er blevet ved med at fremsende sine anmodninger. Statsminister Anders Fogh Rasmussen om den fire år lange sortlistning af undertegnede journalist i forbindelse med avisens kritiske dækning af Irak-krigen, i et samråd i juni 2007 i Folketingets politisk-økonomiske udvalg. Det skal mere være for, at vi ikke forvirrer debatten med at komme ud på et vildspor. Der er ikke nogen tvivl om, at Udenrigsministeriet, regeringen er imod, at Iraks territorialitet krænkes. Det svarede jeg også udvalget i går. Og det vil sige, at vi også er imod, at man okkuperer en del af Iraks territorium. Meningen med det her er en afvæbning af Saddam Hussein. Det er ikke at lave nye territoriale forhold i området. Udenrigsminister Per Stig Møller under Folketingets debat den 21. marts 2003 om dansk deltagelse i invasionen af Irak.

4 Versionsdato: 18 January 2008 klokken 14:19:37 Side 4 af En minister straffes, hvis han forsætligt eller af grov uagtsomhed tilsidesætter de pligter, der påhviler ham efter grundloven eller lovgivningen i øvrigt eller efter hans stillings beskaffenhed. Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder anvendelse, såfremt en minister giver folketinget urigtige eller vildledende oplysninger eller under folketingets behandling af en sag fortier oplysninger, der er af væsentlig betydning for tingets bedømmelse af sagen.. Lov om ministres ansvarlighed Givet på Christiansborg slot, den 15. april Under Vor Kongelige Hånd og Segl. FREDERIK R.

5 Chapter 1 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE... 5 DA BOMBERNE FALDT... 6 TILBAGEBLIK... 8 DA TERROR BLEV SAT PÅ DAGSORDENEN ONDSKABENS AKSE DER BULDRES MED KRIGSTROMMERNE DEN FLYGTIGE IRAKISKE BOMBE NEXT SLIDE, PLEASE BEVISERNE DER HENFALDT TRUSLEN DER BLEV VÆK DET TABTE TERRORSPOR KRIG UDEN MANDAT ET ENKELT REGIMESKIFTE SANDHEDENS EMBEDSMÆND IRAK DAG FOR DAG JAGTEN PÅ VÅBNENE FOGH ÅBNER DØREN TRETTEN PUNKTER TIL KRIG DOWNING STREET REVISITED FEJLFRI!... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. FOGH BØR GØRE RENT BORD FN-CHEF: RASMUSSENS KRIG ER MIN STØRSTE SKUFFELSE VÅBENINSPEKTØR: FOGH ER EN LØGNER BEDRAGET OVER IRAK DEN STRATEGISKE OLIE

6 Versionsdato: 18 January 2008 klokken 14:19:37 Side 6 af 267 Chapter 2 DA BOMBERNE FALDT Klokken var kvart i fire, om natten, da telefonen ringede hos statsminister Anders Fogh Rasmussen. I røret var departementschef Nils Bernstein fra statsministeriet, der fortalte, at de første amerikanske bomber og krydsermissiler nu var begyndt at falde i Bagdad. Et kvarter senere gik præsident George W. Bush live på tv i USA og fortalte den amerikanske befolkning, at USA officielt var i krig. Danmark var ikke med endnu. Det var først om aftenen den følgende dag den 21. marts 2003 at statsminister Anders Fogh Rasmussen kunne holde pressemøde i statsministeriet og meddele, at Danmark var i krig med Irak. Klokken var da statsminister Anders Fogh Rasmussen fortalte, at et folketingsflertal kort tid før havde stemt for beslutningsforslag B118 om dansk deltagelse i krigen. 61 stemte for. 50 stemte imod. Resten undlod at stemme. Det er vigtigt at huske, hvad det hele handler om, sagde statsminister Anders Fogh Rasmussen og gjorde anklagen mod Irak og landets leder Saddam Hussein op i punkter:

7 Versionsdato: 18 January 2008 klokken 14:19:37 Side 7 af 267 At Saddam Hussein er en diktator, der undertrykker sit eget folk og dræber og torturerer sine modstandere. At Saddam Hussein har startet flere aggressive krige mod sine nærmeste naboer. At Saddam Hussein har brugt giftgas mod sit eget folk. At Saddam Hussein har haft åbenlyse forbindelser til terrorister og muligvis stadigvæk har det. At Saddam Hussein i 12 år har ignoreret det internationale samfunds krav om afrustning. At Saddam Hussein i 1998 smed våbeninspektørerne ud af landet. At Saddam Hussein ikke har redegjort for tusindvis af liter miltbrand, omkring kemiske bomber, mindst 80 tons sennepsgas og store mængder biologiske gifte. Dertil kommer den farlige trussel fra langtrækkende missiler og risikoen for, at han snart vil råde over atomvåben. Med de ord var Danmark officielt med i en angrebskrig, som ikke var sanktioneret af FN og som det skulle vise sig byggede på beviser, der var forkerte, bevidst fordrejede og forfalskede.

8 Chapter 3 TILBAGEBLIK Det var i 2003, at jeg første gang rettede henvendelse til statsministeriet for at få et interview med statsminister Anders Fogh Rasmussen om regeringens grundlag for at gå i krig mod Irak. Jeg bad samtidig om interview med udenrigsminister Per Stig Møller. De to interviews skulle bruges i forbindelse med et tillæg en hvidbog om grundlaget for Irak-krigen, som jeg skulle skrive til avisen. Jeg var godt klar over, at det ville blive svært at få det interview med statsministeren. Jeg var ikke klar over, at det ville tage mere end fire år. Mine første henvendelser blev ikke besvaret. Det blev de næste henvendelser heller ikke. Ved Folketingets åbning udkom Ekstra Bladets hvidbog Løgnen om krigen krigen om løgnen, en 28 sider lang systematisk gennemgang af regeringens fejlagtige, mangelfulde, fordrejede og falske krigsgrundlag. I hvidbogen skrev chefredaktør Hans Engell i forordet:

9 Versionsdato: 18 January 2008 klokken 14:19:37 Side 9 af 267 Løgnen om krigen - krigen om løgnen er den uskønne, men kontante beretning om, hvordan Fogh, Bush og Blair med beviser, som vi i dag ved, var forkerte, bevidst fordrejede eller forfalskede trak landene ind i krigen. Debatten handler ikke om, hvorvidt nogen ønsker Saddam Hussein tilbage. Manden var en tyrannisk forbryder, som ingen savner. Den drejer sig derimod om krigens forudsætninger. At føre et land i krig er den mest vidtrækkende beslutning, en regering kan træffe. Det er undergravende for den frie debat i et demokratisk samfund, hvis regeringen end ikke er parat til at diskutere og dokumentere, på hvilket grundlag man sender soldater af sted og udsætter befolkningen for den risiko, krigsdeltagelse rummer. Hans Engell sluttede af med at kalde hvidbogen for det nødvendige bidrag til den debat, regeringen helst vil lægge låg på. Hvidbogen blev præsenteret som et særtillæg i avisen søndagen før Folketingets åbning den 5. oktober 2003 og derudover trykt i et større ekstra-oplag, som folk gratis kunne få udleveret ved at henvende sig til avisen. To dage efter blev 179 eksemplarer omdelt i Folketinget til de daværende folketings-medlemmer. Et enkelt af disse eksemplarer blev ikke modtaget. På dagen for Folketingets åbning afviste statsminister Anders Fogh Rasmussen at modtage Ekstra Bladets hvidbog om hans krigsgrundlag: Nej, jeg har et eksemplar Helt ærligt, jeg har ikke læst den. Jeg tror heller ikke at, jeg tror roligt at jeg kan sige, at der ikke er føjet noget nyt til. Næh, det er der måske ikke. Men er det ikke alvorligt nok, det der er? Vi dokumenterer, at du har løjet om krigen? Det er aldeles ikke dokumenteret. Jeg afviser fuldstændigt den påstand. Regeringens begrundelse for at deltage i den internationale koalition var krystalklar.

10 Versionsdato: 18 January 2008 klokken 14:19:37 Side 10 af 267 Og den fremgår meget klart af det forslag til folketingsbeslutning, som vi lagde frem i Folketinget. Og den begrundelse handlede ikke om masseødelæggelsesvåben. Den handlede om, at Saddam Hussein ikke ville samarbejde med FN! Om masseødelæggelsesvåben? Som ikke var der I det hele taget! I det hele taget ikke ville samarbejde. I sagde, at der var masseødelæggelsesvåben, men det var der ikke? Jamen hør lige her! Hvis det var rigtigt, at de ikke var der, hvorfor i alverden fortalte Saddam Hussein så ikke det til FN? Hvorfor dokumenterede han ikke, hvor de var blevet af? Irak afleverede en sider lang rapport i december, som i store træk er korrekt Han dokumenterede det ikke! Det sagde våbeninspektørerne jo. Han dokumenterede det ikke. Vel? Det kunne han jo let som ingen ting have gjort. Saddam han kunne jo bare have dokumenteret det! Det gjorde han ikke. I fik jo Hans Blix rapport fra den 7. marts, der Jeg tror ikke, at jeg kan komme det nærmere. Et minut og 30 sekunder. Så længe varede interviewet. Det foregik i løb fra Folketingets sal, hvor statsminister Anders Fogh Rasmussen netop havde holdt sin åbningstale, op til indgangsdøren til statsministeriet. Med ordene jeg tror ikke, at jeg kan komme det nærmere forsvandt Fogh ind bag dørene til statsministeriet. De løbende livvagter lukkede efter ham. Det skete den 7. oktober Næste gang, Fogh åbnede dørene for Ekstra Bladet til en længere snak om grundlaget for Irak-krigen, var den 10. august dage senere.

11 Versionsdato: 18 January 2008 klokken 14:19:37 Side 11 af 267 På det tidspunkt havde jeg, som journalist på Ekstra Bladet rettet henvendelse til statsministeriet om et interview utallige gange. Henvendelser blev enten ignoreret eller besvaret med et statsministeren har ikke hul i kalenderen, prøv igen efter sommerferien eller som du ved har statsministeren ikke yderligere at tilføje. Næsten to år efter, at statsminister Anders Fogh Rasmussen smækkede døren til statsministeriet i, begyndte jeg i august 2005 at spørge stats- og udenrigsministeriet stort set dagligt om at få et interview. Ideen var tvunget af nødvendigheden: Det havde længe stået klart, at jeg var blacklistet. Men jeg mente og mener stadig at statsminister Anders Fogh Rasmussens og udenrigsminister Per Stig Møllers egne forklaringer på forløbet er vigtige. Metoden med at ministre besvarer ubehagelige spørgsmål med pinlig tavshed er velkendt. Det er nærmest standardmetoden for håndtering af kedelige sager. Alle, der følger med i nyhederne kender vendingen det var ikke muligt at få en kommentar til hudløshed. Meningen med tavsheden er helt entydigt, at få journalisten og mediet til at opgive sit ærinde. Håbet er, at den ubehagelige historie visner hen og forsvinder væk fra mediernes dagsorden uden den ubehagelige konfrontation, som journalisten forsøger at få, og som kan bringe sagen videre. Metoden virker. Det var det, jeg funderede over i august Jeg var blacklistet. Jeg ville formentlig aldrig få svar fra stats- og udenrigsministeren på mine spørgsmål om krigsgrundlaget.

12 Versionsdato: 18 January 2008 klokken 14:19:37 Side 12 af 267 Kunne det ikke være anderledes, så måtte jeg udfordre ministrenes tavshed ved, groft sagt, at spille bolden tilbage over midten og være ualmindeligt støjende og irriterende blacklistet. Derfor begyndte jeg at spørge stort set hver dag. I weekend såvel som ferier, jul, pinse og påske, i et forløb der skulle vise sig at vare i 671 dage i træk. Hver dag med nye, konkrete spørgsmål om krigsgrundlaget. Ikke to spørgsmål er ens. Alle breve med spørgsmål blev offentliggjort på nettet. Gevinsten var tofoldig: For det første blev ministrenes pinlige tavshed udstillet som det, den var og er: Pinlig. For det andet og det er måske den største gevinst det kan dokumenteres, at spørgsmålene er stillet. Alle borgere i Danmark kan nu og fremover søge aktindsigt i stats- og udenrigsministeriet og bede om indsigt i de spørgsmål, der er rejst vedrørende grundlaget for krigen. Det er muligt, at det er tåbelige og overflødige spørgsmål. Men ingen kan sige, at de ikke er blevet stillet, hvad enten spørgsmålene handler om, hvornår regeringen fik at vide, at de biologiske gifte var rådnet op, at Iraks atomprogram var nedlagt eller at USA havde fremlagt beviser mod Irak, der byggede på tortur. I efteråret 2005 klagede jeg tillige til Folketingets ombudsmand over at være blevet blacklistet. Den sidste dag i maj 2007 udtalte Folketingets ombudsmand kritik af statsminister Anders Fogh Rasmussen. Statsministeren blev opfordret til at genoptage sagen vedrørende forespørgsler om interview. Statsministeren blev opfordret til enten at give et interview eller give et konkret og sagligt begrundet afslag.

13 Versionsdato: 18 January 2008 klokken 14:19:37 Side 13 af 267 Statsministeren blev med andre ord af Folketingets ombudsmand opfordret til at begynde at overholde loven. I første omgang sagde Fogh nej. Endnu et afslag på interviewhenvendelser blev sendt. Som mail og samtidig som pressemeddelelse via Ritzau og på statsministeriets hjemmeside. Anders Fogh Rasmussen valgte den 1. juni 2007 at gå op imod ombudsmanden og bryde forvaltningsloven. Dermed skiftede sagen om blacklistning karakter. Da Fogh gik op mod ombudsmanden udviklede det sig nu til en magtkamp mellem på den ene side centraladministrationen Fogh og på den anden side ombudsmanden. Vel at mærke Folketingets ombudsmand. Det er muligt, at Folketinget med den sammensætning det havde ikke var interesseret i at være part i det slagsmål. Men Folketinget havde reelt ikke noget valg. Det kom dog aldrig så vidt, for 70 dage senere overgav Fogh sig. Den 10. august 2007 stillede Anders Fogh Rasmussen op til et interview om grundlaget for at gå i krig med Irak. Et interview, der skulle bygge på de spørgsmål, som statsminister Anders Fogh Rasmussen på det tidspunkt havde haft mere end fire år til at forberede sig på.

14 Versionsdato: 18 January 2008 klokken 14:19:37 Side 14 af 267 Chapter 4 DA TERROR BLEV SAT PÅ DAGSORDENEN De første vintergækker er på vej frem og solen får i det klare vejr skubbet temperaturerne op på plusgrader ganske vist stadig kun encifrede, men alligevel da flyet den 17. februar 2001 lander i Kastrup. Ombord er ca. 50 erhvervsfolk fra Dansk Industri, der netop har afsluttet en delegationsrejse til betydeligt varmere egne af verden. Delegationen er et led i den største danske eksportoffensiv i Mellemøsten nogensinde. Til Irak. Der er intet usædvanligt i at sende en erhvervsdelegation til Irak. Vi er delegation nummer 28 i år, og stort set alle andre europæiske lande og USA har gennemført lignende aktiviteter, siger direktør i Dansk Industri, Hans Skov Christensen til Politiken. 1 1 Politiken, 18. februar 2001, Danske firmaer satser på Irak.

15 Versionsdato: 18 January 2008 klokken 14:19:37 Side 15 af 267 Samme dag som delegationen er rejst fra Bagdad bliver den irakiske lufthavns radaranlæg bombet af amerikanske og britiske fly. Det sker i forbindelse med den kontrol af luftrummet over Irak, som USA og Storbritannien har håndhævet overfor Irak siden Golf-krigen. Det bekymrer ikke Hans Skov Christensen: Jeg mener ikke, at der med bombardementerne er skabt en ny situation i Irak eller vores forhold til landet, siger han danske virksomheder kandiderer til at handle med Saddam Husseins Irak. Det er udelukkende firmaer fra fødevare- og sundhedsindustrien og al handel skal foregå gennem det såkaldte Olie for mad program, som FN håndhæver overfor Irak. Programmet giver irakerne mulighed for at afdæmpe de værste virkninger af efterkrigs-sanktionerne ved at bytte olie mod fødevarer, medicin og lignende. Allerede under oprydningsarbejdet efter den første Golfkrig får Irak i 1991 tilbudt et Olie for mad program, men først med sikkerhedsrådsresolution 986 i 1996, bliver programmet realiseret. I de første fire år får Irak tilladelse til at sælge olie for to milliarder dollars per halvår. To tredjedele af indtægterne skal øremærkes til humanitære formål mad, boliger, medicin og infrastruktur. I 2000 sker der noget. Oliesalget under programmet bliver givet frit og Irak sælger olie for mellem 18 og 19 milliarder dollars hvoraf to tredjedele altså af FN er øremærket til mad, medicin, boliger og infrastruktur. Så der er mange penge i spil. 2 Ibid.

16 Versionsdato: 18 January 2008 klokken 14:19:37 Side 16 af 267 Delegationsfolkene fra Dansk Industri er optimistiske. De har bestilt 800 kvadratmeter standplads i messecentret i Bagdad i forbindelse med den handelsmesse, der skal løbe af stablen i november samme år. De irakiske arrangører regner med gæster fra 50 lande. I løbet af sommeren er det meningen, at en delegation embedsmænd fra Irak skal besøge Danmark og til efteråret skal en ny dansk delegation til Irak. Det er ikke kun erhvervslivet, der interesseret retter blikket mod Bagdad. I Udlændingestyrelsen er man, af helt andre årsager, ved at planlægge en fact-finding mission til Irak. Lang tids stille strøm af asylansøgere til Danmark fra Irak er nemlig begyndt at vokse. I 1997 kom der ifølge statistikerne 827 registrerede spontane asylansøgere. Året før, i 1996 kom der 692. Men i 1998 vokser antallet af irakiske asylansøgere til at udgøre den største gruppe af registrerede spontane asylansøgere i Danmark. I 1998 registrerer myndighederne spontane asylansøgere. Året efter er det asylansøgere. I 2000 tæller myndighederne personer fra Irak. Nu retter Udlændingestyrelsen blikket mod Bagdad. En fact-finding mission er nødvendig, for myndighederne mangler overblik over, hvad der foregår i Irak. Blandt andet på grund af sanktionerne mod Irak, men også fordi Danmark ikke siden 1991 har haft en ambassade i Irak, har det ikke været muligt at tappe fra de sædvanlige kilder og få de oplysninger om forholdene i Irak, som myndighederne har brug for med henblik på behandlingen af asylansøgningerne og ansøgninger om familiesammenføring.

17 Versionsdato: 18 January 2008 klokken 14:19:37 Side 17 af 267 Forberedelsesarbejdet til rejsen er i fuld gang. Udlændingestyrelsen har allerede været i forbindelse med de irakiske myndigheder og med assistance fra udenrigsministeriet er der skaffet visa til de embedsmænd, der skal af sted. Rejsen løber af stablen som planlagt i perioden fra den 8-15 marts 2001 og i juni 2001 udsender Udlændingestyrelsen Rapport fra fact-finding mission til Irak. Rapporten viser, at Irak i 2001 er et splittet og konfliktfyldt land: Den irakiske befolkning tæller omkring 22 millioner. Den største gruppe er araberne efterfulgt af kurderne. Herudover består befolkningen af turkmenere, assyrere, yezidier og armenere. Langt hovedparten af den irakiske befolkning er muslimer. Den største gruppe er shiamuslimerne, der fortrinsvis bor i det centrale og sydlige Irak. Sunnimuslimerne bor fortrinsvis i det centrale og nordlige Irak. Befolkningen består herudover af kristne, et lille antal mandæere og nogle få jøder. Iraks styrende elite har traditionelt været rekrutteret fra den sunnimuslimske minoritet, og der har gennem Iraks historie ofte været konflikter mellem denne gruppe og shiamuslimerne i det sydlige Irak, samt kurderne i det nordlige Irak, hedder det i rapporten. Videre står der, at menneskerettighedssituationen i Irak beskrives i en lang række rapporter - herunder det amerikanske udenrigsministeriums "2000 Country Report on Human Rights Practices - Iraq, February 2001", "UNHCRs Background Paper On Refugees and Asylum Iraq, June 2000" og "Report of the Special Rapporteur on the situation of human rights in Iraq, January 2001" - som særdeles kritisabel. Det fremgår heraf, at det irakiske regime kontrollerer et omfattende sikkerhedsapparat,

18 Versionsdato: 18 January 2008 klokken 14:19:37 Side 18 af 267 der slår hårdt ned på enhver opposition gennem henrettelser, fængslinger, tortur og forsvindinger, og en lang række fundamentale menneskerettigheder overtrædes. 3 Bortset fra disse henvisninger forsøger rapporten ikke yderligere at dokumentere de menneskeretskrænkelser, der finder sted i Irak. At dette er et bevidst valg fremgår direkte af rapportens indledning og kommissorium : Det skal understreges, at nærværende rapport ikke indeholder en fremstilling af de krænkelser af menneskerettighederne, som finder sted i Irak. Rapportens indhold afspejler hovedsagelig en række andre forhold, som også er af betydning for behandlingen af ansøgninger om asyl fra irakiske statsborgere i Danmark, hedder det i indledningen. De krænkelser, som finder sted i Irak bliver altså ikke undersøgt, men taget for givet. Derefter beskæftiger en stor del af rapporten sig med, hvordan de irakiske myndigheder reagerer på irakere, der vender hjem til Irak efter at have forladt landet. Det var umuligt at give nogen garanti for de irakiske myndigheders opførsel, der forekom noget arbitrær. Det var ikke muligt generelt at udelukke, at en tidligere asylansøger kunne pådrage sig myndighedernes vrede. Hvis den hjemvendte iraker havde forladt Irak på grund af oppositionelle aktiviteter eller havde været involveret i sådanne aktiviteter udenfor Irak, ville de irakiske myndigheder med sikkerhed reagere med repressalier, hedder det i et af afsnittene om de irakiske myndigheders mulige reaktioner overfor hjemrejsende irakere. 3 Dette og de følgende citater er alle fra Rapport fra fact-finding mission til Irak marts Udlændingestyrelsen 2001 akt HJ /14.

19 Versionsdato: 18 January 2008 klokken 14:19:37 Side 19 af 267 Alligevel konkluderer Udlændingestyrelsen på baggrund af rapporten, at asylansøgere, der lovligt har forladt Irak, kan vende hjem uden at risikere at blive forfulgt af myndighederne. Indtil rapporten lå færdig har Danmark automatisk givet asyl til irakere, der kommer hertil fra de områder af Irak, som Saddam Husseins styre kontrollerer. Men efter at strømmen af asylansøgere i et par år er blevet tredoblet bliver den automatik nu sløjfet. Udlændingestyrelsen begynder at give afslag til irakiske asylsøgere. På baggrund af den rapport mente vi, at forholdene havde ændret sig på en sådan måde, at man godt kunne vende tilbage, hvis man var udrejst legalt fra Irak. Så vi gav i flere tilfælde afslag på asyl - med mindre personerne havde været udsat for forfølgelse, siger underdirektør Anni Fode fra Udlændingestyrelsen i et interview i Berlingske Tidende den 14. april I 2001 og 2002 betyder det, at langt de fleste irakiske asylansøgere bliver afvist. I 2002 er det over to tredjedele af de behandlede sager, der ender med et afslag. Fra at have ligget på mellem 87 og 97 procent rasler anerkendelsesprocenten i spontane asylsager for irakerne i 2002 ned på 26 procent. 4 I marts 2001 er Irak sikkert nok til dansk erhvervsliv. Tre måneder senere, i juni 2001, er Irak sikkert nok til, at danske myndigheder vurderer, at irakiske flygtninge kan sendes hjem. Mindre end to år senere, i marts 2003 erklærer Danmarks statsminister Anders Fogh Rasmussen Irak krig med den begrundelse, at Saddam Hussein er en diktator, der undertrykker sit eget folk og dræber og torturerer sine modstandere. 4 'Nøgletal på udlændingeområdet', Udlændingestyrelsen, 2002.

20 Versionsdato: 18 January 2008 klokken 14:19:37 Side 20 af 267 Hvad er der sket? 11. september 2001 er kommet i mellem. Der er ingen, der er i tvivl om, at angrebet på World Trade Center er udtænkt og udført af terrorgruppen Al-Qaida, orkestreret af den saudi-arabiske terrorleder Osama bin Laden. De amerikanske efterretningstjenester har længe fulgt bin Laden og ved med det samme, hvem der står som afsender af terrorangrebet. 5 Men allerede om formiddagen, amerikansk tid, mens World Trade Center stadig står i flammer, er Det Hvide Hus i gang med at implicere Irak i terrorangrebet. NATO s tidligere øverstkommanderende, general Wesley Clark fortæller, at han blev ringet op og bedt om at udpege Irak som bagmand bag angrebet: Jamen det kom fra Det Hvide Hus. Det kom fra folk omkring Det Hvide Hus. Det kom alle vegne fra. Jeg fik en opringning den 11. september. Jeg skulle på CNN og fik et opkald derhjemme, hvor det blev sagt at: Du skal sige, at der er en forbindelse, at det er statsstøttet terror. Dette skal forbindes med Saddam Hussein. Jeg svarede: Jamen - jeg skal gerne sige det, men hvad er dine beviser? Og jeg fik aldrig nogen beviser. 6 Da Clark går på CNN undlader han at omtale Irak. General Wesley Clark understøttes af et indslag, der blev bragt i CBS Evening News næsten på årsdagen for terrorangrebet. Indslaget fortæller, at knap fem timer 5 For eksempel aflytter den amerikanske efterretningstjeneste National Security Agency den 10. september 2001 højtstående Al-Qaida-folk der taler om det forestående angreb. Aflytningerne bliver oversat fra arabisk og analyseret dagen efter terrorangrebet. Oplysningerne fremgår af REPORT OF THE JOINT INQUIRY INTO THE TERRORIST ATTACKS OF SEPTEMBER 11, 2001 BY THE HOUSE PERMANENT SELECT COMMITTEE ON INTELLIGENCE AND THE SENATE SELECT COMMITTEE ON INTELLIGENCE, december NBC, 'Meet the press', 15. juni 2003.

21 Versionsdato: 18 January 2008 klokken 14:19:37 Side 21 af 267 efter at Flight 77 ramte Pentagon den 11. september 2001 bad USA s forsvarsminister Donald Rumsfeld sine embedsmænd om at skaffe oplysninger, der kunne bruges til at udpege Saddam Hussein som bagmand bag angrebet. Det fremgår bl.a. af et notat, som en embedsmand i Pentagon skrev samme dag, klokken tyve minutter i tre om eftermiddagen. Notatet fortæller, at forsvarsminister Donald Rumsfeld bad om de bedste oplysninger hurtigt, for at afgøre, om det er godt nok at angribe SH samtidig, ikke kun UBL. Initialerne SH og UBL står for Saddam Hussein og Osama bin Laden. Notatet fortæller, at Rumsfeld forlangte, at ministeriets svar skulle være massivt... feje det hele op, både ting der er relevante og ting der ikke er.

22 Versionsdato: 18 January 2008 klokken 14:19:37 Side 22 af september 2001, kl : Et håndskrevet referat viser, at USA's forsvarsminister Donald Rumsfeld blot fem timer efter terrorangrebet talte om at gå efter Saddam Hussein ("SH") samtidig med Bin Laden ("UBL")

23 Chapter 5 ONDSKABENS AKSE Ni dage efter terrorangrebet på USA fremsætter præsident George W. Bush den 20. september 2001 et ultimatum til Afghanistan. Taleban-styret skal udlevere en række Al-Qaida-ledere til USA, løslade alle udenlandske fanger, tage foranstaltninger til at beskytte udenlandske journalister, diplomater og nødhjælpsarbejdere, lukke terroristernes træningslejre og overlevere hver eneste terrorist og hver eneste person og deres støtteapparat til passende myndigheder og give USA fuld adgang til alle træningslejre for at sikre, at de er lukket ned. Dagen efter bliver Bush s ultimatum afvist i en erklæring, som Taleban-styrets ledere sender via ambassaden i Pakistan. Derefter trækker først de arabiske emirater og dagen efter Saudi Arabien deres anerkendelse af Taleban-styret som lovlig regering tilbage. Pakistan er nu det eneste land med diplomatiske forbindelser til Afghanistan. Det er ikke nødvendigt for FN s Sikkerhedsråd at give mandat til at angribe Afghanistan. Angrebet, der sker under NATO s musketer-ed, bliver betragtet som selvforsvar og vurderes derfor som lovligt ifølge FN-pagtens artikel 51.

24 Versionsdato: 18 January 2008 klokken 14:19:37 Side 24 af 267 Klokken kvart i ni om aftenen lokal tid, søndag den 7. oktober 2001, begynder krigen. Amerikanske og britiske styrker indleder et større luftbombardement af Talebans stillinger og mod kendte Al-Qaida-baser. El-forsyningen til Kabul afskæres. Et kvarter efter at bombardementerne begynder, går præsident George W. Bush i USA og premierminister Tony Blair i Storbritannien på tv og meddeler, at krigen er i gang. Få timer senere har CNN de første optagelser af bombardementerne af Kabul. Der affyres krydsermissiler fra britiske og amerikanske ubåde og skibe og bølger af fly angriber fra hangarskibe og fra baser i området. Den 12. november flygter Taleban ud af Kabul i ly af mørket. De eneste, der bliver tilbage er en lille hård kerne af ca. 20 arabiske krigere, der gemmer sig blandt buskene i byens park. Alle i gruppen bliver slået ihjel i en ildkamp, der varer et kvarter. USA og NATO i samarbejde med den afghanske Nordlige Alliance har indtaget landets hovedstad. Den 7. december sniger Talebans leder, Mullah Omar, sig ud af styrets sidste fæstningspunkt, byen Kandahar. Han bliver sidst rapporteret set flygte med en lille gruppe krigere på motorcykler. Afghanistan er erobret. Nu kommer andre mål i søgelyset. I januar 2002, fire måneder efter terrorangrebet, fremlægger præsident George W. Bush sin længe ventede tale om nationens tilstand. I talen redegør Bush for krigen mod terrorisme og angrebet på Afghanistan. Derefter retter Bush en lammende anklage mod tre lande, som han betegner som ondskabens akse : Nordkorea, Iran og Irak. Målet er ikke længere alene at bekæmpe de terrorister, der har angrebet USA. Krigen har fået en ny dagsorden. Forebyggende krig:

25 Versionsdato: 18 January 2008 klokken 14:19:37 Side 25 af 267 Vores andet mål er at forhindre regimer, der sponsorerer terrorisme i at true Amerika og vores venner og allierede med masseødelæggelsesvåben, siger præsident George W. Bush. 1 Irak fortsætter med at udstille sin vrede mod Amerika og støtte terrorisme. Det irakiske regime har planlagt at udvikle miltbrand og nervegas og kernevåben i over et tiår. Dette er et regime, der allerede har brugt giftgasser til at myrde tusindvis af sine egne borgere - efterladt ligene af mødre sammenkrøbne over deres døde børn. Dette er et regime, der accepterede internationale inspektioner - og derefter sparkede inspektørerne ud. Dette er et regime, der har noget at skjule for den civiliserede verden. Stater som disse og deres terroristiske allierede udgør en ondskabens akse, der bevæbner sig for at true verdensfreden. Ved at efterstræbe masseødelæggelsesvåben udgør disse regimer en alvorlig og voksende fare. De kunne give disse våben til terrorister og dermed give dem midler, der står mål med deres had. De kunne angribe vores allierede eller forsøge at afpresse USA. I alle disse sager ville ligegyldighed være katastrofal, siger Bush i sin tale til nationen. Allerede på dette tidspunkt er USA ved at bygge en bevisbyrde op mod Irak. Få dage efter at præsident George W. Bush har holdt sin tale, rejser den pensionerede ambassadør Joseph Wilson til Niger i Afrika. Det er CIA, der i februar 2002 sender Wilson af sted. Opgaven kommer efter ordre fra USA s vicepræsident Dick Cheney. Ambassadør Joseph Wilson skal 1 Dette og de følgende citater er fra The President's State of the Union Address, 29. januar 2002.

26 Versionsdato: 18 January 2008 klokken 14:19:37 Side 26 af 267 undersøge, om der er hold i nogle påstande om, at Irak har forsøgt at købe uran i Niger. Ambassadør Joseph Wilson kommer hjem fra Niger med afgørende oplysninger om uranhandlen. De afgørende oplysninger bliver analyseret i CIA, og den 9. marts 2002 bliver de sendt videre til Det Hvide Hus og til det amerikanske udenrigsministerium. Her stopper de. Først i juli 2003 bliver Joseph Wilsons oplysninger fra Niger offentliggjort. Det sker, da Joseph Wilson selv går til pressen med sin viden den 6. juli 2003 i en kronik i New York Times: Hvad jeg ikke fandt i Afrika. I februar 2002 fik jeg at vide af embedsmænd i CIA at vicepræsident Dick Cheney s kontor havde nogle spørgsmål vedrørende en bestemt efterretningsrapport. Selv om jeg aldrig så denne rapport blev jeg informeret om, at den vedrørte en handelsaftale om salg af uran-malm til Irak fra Niger i slutningen af 90 erne. Embedsmændene spurgte, om jeg kunne rejse til Niger og kontrollere oplysningerne, så de kunne give et svar til vice-præsidentens kontor. Joseph Wilson blev valgt, fordi han har stor erfaring med både Afrika og Irak. I 23 år var han ambassadør i flere afrikanske lande. I 1990 var han Chargé d affaires på den amerikanske ambassade i Bagdad. Alle oplysninger om Wilsons rejse til Niger blev fortiet indtil juli 2003, hvor Joseph Wilson selv trådte frem med sin kronik i New York Times. Jeg mødtes med ambassadør Owens-Kirkpatrick på ambassaden. Af indlysende årsager har ambassadens stab altid holdt et tæt øje med Nigers uran-selskaber. Jeg blev derfor ikke overrasket over, at ambassadøren fortalte mig, at hun allerede kendte

27 Versionsdato: 18 January 2008 klokken 14:19:37 Side 27 af 267 til beskyldningerne om uran-salg til Irak - og at hun allerede havde afvist dem i sine rapporter til Washington. Ikke desto mindre blev hun og jeg enige om, at det bedste ville være at interviewe embedsmænd og folk der havde siddet i regeringen på det tidspunkt, hvor handelen angiveligt skulle have fundet sted. Jeg brugte de næste otte dage på at drikke sød pebermyntete og mødes med dusinvis af mennesker: Nuværende embedsmænd, tidligere embedsmænd, folk tilknyttet landets uranudvindings-firmaer. Det tog ikke lang tid at nå konklusionen, at det var stærkt tvivlsomt om en sådan handel nogensinde havde fundet sted. Nigers to udvindingsfirmaer Somair og Cominak drives i fællesskab af Niger, Tyskland, Frankrig, Japan og Spanien. Selskaberne bliver nøje overvåget af det internationale atomenergiagentur IAEA. Selv om jeg ikke afleverede en skriftlig rapport burde der være mindst fire dokumenter i USA s regeringsarkiver der bekræfter min mission. Dokumenterne bør omfatte ambassadørens rapport om min redegørelse i Niamey, (Nigers hovedstad. red.) en selvstændig rapport fra ambassadens stab, en CIA-rapport der opsummerer rejsen og et konkret svar fra CIA til vice-præsidentens kontor - der dog kan være givet mundtligt. Selv om jeg ikke har set nogle af disse rapporter selv, har jeg arbejdet længe nok i det offentlige system til at vide, at dette er standard proceduren. Sådan er fakta omkring min indsats. Vice-præsidentens kontor stillede et alvorligt spørgsmål. Jeg blev bedt om at hjælpe med at svare. Det gjorde jeg og jeg har fuld tillid til, at det svar jeg leverede blev rundsendt til alle berørte embedsmænd. Den afgørende viden, som Joseph Wilson kommer hjem fra Afrika med, og som offentligheden først får kendskab til over et år senere, er, altså, at der ikke er hold i

28 Versionsdato: 18 January 2008 klokken 14:19:37 Side 28 af 267 påstanden om, at Irak har forsøgt at købe uran i Niger. Det er ganske enkelt ikke rigtigt. Omkostningerne, både i dollars og i mulige tab af menneskeliv, var enorme, da Joseph Wilson valgte at træde frem med sin kronik i New York Times og afsløre, at Det Hvide Hus brugte forfalskede beviser mod Irak. Kort efter, at kronikken blev bragt, blev det lækket fra Det Hvide Hus, at Wilsons kone, Valerie Plame, arbejdede for CIA. Lækagen var en ren straffeaktion der skulle ramme ambassadør Wilson og hans familie. Valerie Plame arbejdede under cover for CIA s Directorate of Operations som ekspert i masseødelæggelsesvåben. Hun havde, indtil hun blev afsløret, et verdensomspændende agentnet. Med lækagen blev ikke kun Valerie Plame, men også hendes netværk afsløret. Det skete, da CIA s dækfirma Brewster-Jennings & Associates blev trukket frem i lyset. Dette firma er blevet benyttet af flere andre CIA-ansatte, der også var under cover og ifølge den tidligere leder af CIA s kontraterrorafdeling, Vince Cannistraro, er både Valerie Plame, hendes agentnet i mere eller mindre USA-fjendtlige lande verden over og de CIA-ansatte, der kan sættes i forbindelse med dækfirmaet reelt i livsfare og CIA s arbejde med at efterspore masseødelæggelsesvåben lider et dødbringende tilbageslag. Hvor alvorligt et tilbageslag kan Ekstra Bladet afsløre i 2005: Valerie Plame arbejdede indtil hun blev afsløret af Det Hvide Hus med at forhindre bl.a. Iran i at udvikle atomvåben. Det arbejde blev ødelagt, da hendes navn blev lækket til pressen. I flere år efter lækagen foregår en omfattende efterforskning af sagen. Vicepræsident Dick Cheneys stabschef Scooter Libby bliver i 2006 idømt fængselsstraf ikke for lækagen, men

29 Versionsdato: 18 January 2008 klokken 14:19:37 Side 29 af 267 for at dække over dem der lækkede og alle pile peger i retning af præsident Bushs vigtigste rådgiver Karl Rove og mod vicepræsidentens kontor, da sagen bliver lagt kold og foreløbigt afsluttet med dommen over stabschefen. I 2007 løfter præsident Bushs tidligere talsmand Scott McLellan lidt af sløret for, hvor langt op i systemet, Plame-skandalen rækker. Det sker i bogen What happened Inside the Bush White House and What's Wrong with Washington, skrevet af McLellan og udgivet i november Den 10. oktober 2003 er Plame-skandalen i fuldt udbrud i USA. Scott McLellan er på podiet i presserummet i Det Hvide Hus for at svare på spørgsmål. På det tidspunkt forsøger pressen at få svar på spørgsmål om, hvem i Det Hvide Hus, der har kendskab til lækagen af Plames navn og hvor højt op i systemet dette kendskab går. Det er McLellans opgave at stoppe bolden før den triller hen til præsidentens rådgiver Karl Rove og vicepræsidentens stabschef Scooter Libby. Den opgave løser McLellan til fulde: Den mest magtfulde leder i verden havde bedt mig om at tale på sine vegne og hjælpe til med at genskabe den troværdighed han havde tabt i fiaskoen med at finde masseødelæggelsesvåben i Irak. Så jeg stod på podiet i Det Hvide Hus presserum foran de blændende projektører og gennem det meste af to uger frikendte jeg offentligt to af de ledende rådgivere i Det Hvide Hus, Karl Rove og Scooter Libby. Der var et problem: Det var ikke sandt. Uden at vide det havde jeg videregivet falske informationer. Og fem af de højest rangerende embedsmænd i administrationen var indblandet i, at jeg gjorde det: Rove, Libby, vicepræsidenten, præsidentens stabschef og præsidenten selv. Plame-skandalen tager sit afsæt i, at CIA-agentens mand, ambassadør Joseph Wilson går frem i fuld offentlighed og beskriver sin rejse til Niger.

30 Versionsdato: 18 January 2008 klokken 14:19:37 Side 30 af 267 Men Wilson er ikke den eneste amerikanske gæst i Niger i februar Også general i marinekorpset Carlton W. Fulton Jr. er i Niger for at undersøge forholdene omkring landets atomsikkerhed. Den firstjernede general møder blandt andet Nigers præsident Mamadou Tandja. Carlton W. Fulton jr. rapporterer hjem til USA s militære ledelse, at Nigers sikkerhed vedrørende uranlagrene er helt i orden. 2 General Carlton W. Fulton Jr. bliver ledsaget af den amerikanske ambassador i Niger, Barbro Owens-Kirkpatrick under sine møder med præsident Tandja. Efter møderne rapporterer general Fulton til USA s militære stabschef Richard Myers, at Nigers uran-faciliteter er sikre. Ambassadør Owens-Kirkpatrick rapporterer det samme hjem til USA s State Department. Summen af rapporterne er, at Nigers uranudvinding er under kontrol af det internationale konsortium der står for udvindingen. Denne kontrol sker i samarbejde med IAEA. Det er ikke plausibelt, at Niger er i stand til i hemmelighed at forhandle en eksportaftale på plads uden om konsortiet og IAEA. Hvis der ikke foreligger en formel aftale, godkendt af konsortiet og af IAEA, så vil der ikke finde eksport af uran sted. Og der er ingen formel eksportaftale hverken på bordet eller undervejs. Det er, hvad ambassadør Wilson i 2002 rapporterer til CIA og Det Hvide Hus, general Fulton Jr. rapporterer til den amerikanske generalstab og ambassadør Owens-Kirkpatrick rapporterer til USA s udenrigsministerium. 2 Washington Post, 15. juli 2003

31 Chapter 6 DER BULDRES MED KRIGSTROMMERNE Måneden efter den amerikanske mission til Niger er statsminister Anders Fogh Rasmussen på besøg i Det Hvide Hus og i Pentagon. Først mødes Fogh med præsident George W. Bush i Det Hvide Hus den 25. marts Ifølge det amerikanske State Department handler mødet om blandt andet terrorisme og situationen i Mellemøsten. Under det efterfølgende pressemøde samme dag bliver statsminister Anders Fogh Rasmussen spurgt om, hvordan Danmark vil forholde sig til en indsats mod Irak. Anders Fogh Rasmussen svarer: I forbindelse med terrorisme diskuterede vi selvfølgelig Irak. Præsidenten fortalte mig om sin holdning overfor Irak og Saddam Hussein. Jeg understregede, at først og fremmest skulle vi sikre, at internationale inspektører kunne få fri adgang til Irak for at efterforske og sikre, at Saddam Hussein ikke udvikler masseødelæggelsesvåben.

32 Versionsdato: 18 January 2008 klokken 14:19:37 Side 32 af 267 To dage efter er Anders Fogh Rasmussen på besøg i Pentagon. Her bliver statsministeren eskorteret op af trappen af den amerikanske viceforsvarsminister Paul Wolfowitz, en af høgene i Pentagon. Mødet mellem Wolfowitz og Anders Fogh Rasmussen handler om forsvarsemner af fælles interesse. Ekstra Bladet har løbende søgt aktindsigter i Statsministeriet og udenrigsministeriet i alle dokumenter vedrørende den danske beslutning om at gå med i krigen. Det gælder også dokumenterne fra statsminister Anders Fogh Rasmussens besøg i Washington. Begge ministerier tilbageholder stadig fire år efter den første ansøgning en lang række af de mere centrale dokumenter. Loven om offentlighed i forvaltningen er ganske klar: Hvis det ikke er muligt at aflevere papirerne inden ti dage fra ansøgningstidspunktet skal ministeriet meddele, hvorfor sagen trækker ud og hvornår papirerne bliver udleveret. Samtidig er ministeriet forpligtet til at vise pressen særlig imødekommenhed, som det hedder i justitsministeriets vejledning. Ekstra Bladet søger første gang aktindsigt i papirerne den 16. juni 2003 og har derefter løbende klaget over sagsbehandlingen. Den 2. September 2003 svarer Statsministeriet, at på baggrund af Deres henvendelse af 15. august 2003 har Statsministeriet nu iværksat en gennemgang og vurdering af samtlige af de mere end akter, De har anmodet om aktindsigt i. Altså, at man to en halv måned efter ansøgningen nu vil begynde at behandle ansøgningen. Flere af aktindsigtsanmodningerne ender som klagesager hos Folketingets Ombudsmand.

33 Versionsdato: 18 January 2008 klokken 14:19:37 Side 33 af 267 Sagen om aktindsigterne bliver også rejst politisk. Den 22. oktober 2003 bliver statsminister Anders Fogh Rasmussen i Folketinget bedt om at redegøre for, hvorfor papirerne ikke er blevet udleveret. Hertil siger Fogh Rasmussen: Der er mig bekendt tale om en af de mest omfattende aktindsigtsbegæringer i Statsministeriets historie. Anmodningen vedrører over dokumenter, som, hvis jeg skal komme med et løst skøn, vel alt i alt rummer på den anden side af sider potentielt følsomt materiale. Men jeg regner i øvrigt med, at den sag kan der blive truffet afgørelse i inden for nogle ganske få dage. Statsministeriet beklager den lange sagsbehandlingstid en beklagelse, som Folketingets ombudsmand er enig i. Men sagen kører alligevel videre. En uge efter talen bliver statsministeriet igen rykket efter akterne. Statsministeriet har på det tidspunkt fremsendt en liste over ministeriets akter i Irak-sagen. Men der er huller i listen. Flere af aktnumrene er ganske enkelt sprunget over i listen blandt andet de første 118 dokumenter i sagen: Kære statsminister Anders Fogh Rasmussen Tak for den midlertidige besvarelse af aktindsigtsansøgning af 16. juni 2003, j.nr Det er rart, at der - endelig - er kommet hul på bylden i denne slidsomme og ubehagelige sag. Jeg har nogle spørgsmål og efterlyser nogle oplysninger, som statsministeriet af mig ubekendte årsager har udeladt, trods udtrykkeligt ønske om det modsatte. Det fremgår af min aktindsigtsansøgning sendt 16. juni 2003 og gentaget 6. august 2003, 11. august 2003, 15. august 2003, 2. september 2003, 5. september 2003 og 9. september 2003, at jeg ønsker indsigt i samtlige statsministeriets akter, aktlister, noter, notater, dokumenter, papirer m.v. i sagen.

34 Versionsdato: 18 January 2008 klokken 14:19:37 Side 34 af 267 Det første jeg derfor skal bede om er, at statsministeriet fremsender den fulde aktliste - og ikke den mangelfulde liste, man tidligere har fremsendt den 14. august Jeg ønsker altså en liste, hvor samtlige akter i sagen indgår. Det gælder bl.a. akterne 1-118, , 133, 172, 213, 282, 327, 345, 812 samt naturligvis en komplet liste over de akter der er registreret efter 16. juni. Der er sådan set ikke nogen undskyldning for, at disse oplysninger ikke tidligere er blevet fremsendt. Jeg har gentagne gange anmodet om at få dem. Trods den konkrete rykker efter de mange manglende akter reagerer statsministeriet ikke. Først forsøger ministeriet at skjule den lange række af dokumenter ved helt at fjerne oplysningerne om dem fra de lister, der er blevet sendt i forbindelse med aktindsigtsanmodningerne. Senere nægter ministeriet, trods gentagne anmodninger, at udlevere dem. I 2007 er status stadig, at ingen af de dokumenter, statsministeriet forsøgte at unddrage fra aktlisterne er blevet udleveret til offentligheden. Der skal gå mere end tre år, før det overhovedet kommer frem, hvad det er for helt afgørende dokumenter, Statsministeriet har forsøgt at skjule ved at fjerne selv de yderst sparsomme oplysninger om dem fra de aktlister, der er blevet udleveret. Det sker, da Folketinget beder om at få udleveret den komplette aktliste. Ved at sammenligne Folketingets liste fra 2006 med den liste, statsministeriet i 2003 sender i forbindelse med aktindsigtssagen står det klart, at statsministeriet har tilbageholdt samtlige dokumenter vedrørende Irak fra før den 7. januar Det vil sige, at statsministeriet har mørkelagt hele den centrale periode, hvor den danske regering forhandlede om den kommende militære aktion mod Irak.

35 Versionsdato: 18 January 2008 klokken 14:19:37 Side 35 af 267 Dette må siges at stride mod statsminister Anders Fogh Rasmussens gentagne påstand om, at alt er lagt åbent frem. Også udenrigsministeriet er kreative i deres besvarelser af aktindsigtsanmodninger. I 2006 meddeler ministeriet for eksempel i et brev til Ekstra Bladet, at en serie anmodninger om aktindsigt har udløst principielle overvejelser. Efter nogle måneder kommer det frem, hvad det er ministeriet mener med principielle overvejelser: Ministeriet føler sig chikaneret af aktindsigtsanmodningerne, men kan ikke forhindre dem, da anmodningerne er lovlige. Derfor stiller ministeriet med et krav om underskrevne forhåndsløfter om betaling af kopiafgifter. Disse erklæringer skal være ministeriet i hænde, før man overhovedet vil begynde at behandle sagerne. Denne procedure er ikke i overensstemmelse med lov om offentlighed i forvaltningen. Ministeriet vælger altså at forhale og udskyde fuldt ud lovlige anmodninger om oplysninger ved at besvare dem med fuldt ud ikke-lovlige krav om underskrevne erklæringer. I efteråret 2006 udtaler ombudsmanden kritik af beslutningen. Derefter begynder udenrigsministeriet i langsomt tempo at besvare de mange anmodninger. De første svar begynder at komme i foråret Derefter kommer svarene løbende igennem Her viser det sig, at ministeriet har fundet en ny, smart måde at undtage de dokumenter, man ikke vil udlevere til pressen: Ministeriet påberåber sig nu samme diskretionspligt som fx læger, advokater og katolske skriftefædre har.

36 Versionsdato: 18 January 2008 klokken 14:19:37 Side 36 af 267 Alt i alt er status i 2007, at statsministeriet og udenrigsministeriet stadig tilbageholder en lang række af de dokumenter, der skulle have været udleveret i 2003 og som kan give indblik i, hvad der i Danmark i 2002 foregår under optakten til krigen. Henover sommeren 2002 bliver der arbejdet intensivt i CIA, Pentagon og Det Hvide Hus på at få bygget en sag op mod Irak. Det er meningen, at sagen skal præsenteres for verden den 12. september Den dag skal USA s præsident George W. Bush holde tale om Irak for FN s generalforsamling. Mens alle venter på Bush, kommer der efterhånden mere fart på debatten om Irak. Den 6. september siger udenrigsminister Per Stig Møller, at beviserne skal kunne holde i byretten. Samme dag siger statsminister Anders Fogh Rasmussen til nyhedsbureauet Ritzau, at jeg er ikke det mindste i tvivl om, at han råder over masseødelæggelsesvåben og ønsker at fremstille dem. Den 9. september 2002 ringer præsident George W. Bush til premierministeren i Tyrkiet, til FN s generalsekretær Kofi Annan og til den danske statsminister Anders Fogh Rasmussen som på det tidspunkt også er formand for EU. Det fremgår af pressemeddelelsen fra det amerikanske State Department, at præsident Bush i alle tre telefonsamtaler kommer med enslydende opfordringer, nemlig til at høre rigtig godt efter den tale, Bush vil fremlægge i FN s generalforsamling tre dage senere. Det er meningen, at talen skal definere den trussel Irak udgør mod verdensfreden. Nøjagtig et år og en dag efter terrorangrebet på World Trade Center fremlægger præsident George W. Bush sin tale for FN s generalforsamling den 12. september Bush sætter dagsordenen for talen fra starten af: Kampen mod terrorismen.

37 Versionsdato: 18 January 2008 klokken 14:19:37 Side 37 af 267 Derefter retter han søgelyset mod det, som George Bush betegner som den største aktuelle trussel: Irak. Vores største frygt er, at terrorister vil finde en genvej til deres vanvittige ambitioner, når et forbryderisk regime forsyner dem med teknologier til at begå drab i enorme omfang. I et sted i et regime finder vi alle disse farer i deres mest dødelige og aggressive former, lige præcis den form for aggressive trusler, som FN blev født til at konfrontere, siger præsident George W. Bush. I forbindelse med talen fremlægger George W. Bush dokumentet Et tiår med bedrag og trods. 1 Talen og dokumentet angriber Irak for at have overtrådt en lang stribe af FNresolutioner og for at have fortsat med at udvikle masseødelæggelsesvåben, herunder kemiske og biologiske våben, atomvåben, og for at have forbindelser til terrorister. Al-Dawrah Mund og Klovsyge Vaccine Centret er et af to kendte biocontainment level three faciliteter i Irak, der har et omfattende lufthåndterings- og filtreringssystem. Irak har indrømmet, at det var et biologisk våbencenter. I 2001 meddelte Irak, at landet ville begynde at renovere fabrikken uden FN-godkendelse, angiveligt for selv at producere vacciner, som landet nemmere og hurtigere kunne importere via FN, skriver Det Hvide Hus i rapporten. Biocontainment level three eller BSL-3, som det også kaldes, dækker over specialsikrede laboratorier, der er bygget til at håndtere ekstremt smittefarlige biologiske vira og bakterier. 1 A Decade of Deception and Defiance. Det Hvide Hus, 12. september 2002.

38 Versionsdato: 18 January 2008 klokken 14:19:37 Side 38 af 267 I Danmark er der fx BSL-3 laboratorier på Statens Serum institut, hvor de bruges til diagnosticering af ekstremt smittefarlige sygdomme. Serum-instituttets BSL-3 laboratorier indgår også i statens beredskab mod biologisk krigsførelse og har elektronmikroskoper, der bruges til påvisning af virus. Det er med undren, at den tidligere leder af FN s olie-for-mad program i Irak, greve Hans-Christof von Sponeck, hører præsident George W. Bush udpege den tidligere vaccine-fabrik Al-Dawrah som bevis for, at Irak har genoptaget sit biologiske våbenprogram. Jeg var vantro, da jeg hørte det, siger Hans-Christof von Sponeck. Jeg kunne næsten ikke lade være med at grine. Den tyske greve Hans-Christof von Sponeck startede i FNs Udviklingsprogram i Han arbejdede i Ghana, Tyrkiet, Botswana, Pakistan og Indien før han som sin sidste post overtog ledelsen som humanitær koordinator for FN i Irak. Her stod von Sponeck i ledelsen for 500 FN-medarbejdere og irakiske ansatte i FN s olie-formad program. Hans-Christof von Sponeck fortæller, at han netop, så sent som i juli 2002 havde besøgt det Al-Dawrah anlæg, der nu er centralt i USA's anklager mod Irak for at producere ulovlige våben: Vi var ude og se på det i Det var totalt ødelagt af UNSCOM, FN s våbeninspektører. Da jeg besøgte stedet i juli 2002, var det endnu værre. Der var ingen tegn på liv eller f. eks. bilkørsel. Alle veje og tilkørsler var tilgroede. Inde i bygningerne var alt komplet nedbrudt. Kun væggene stod tilbage. Hans-Christof von Sponecks besøg finder sted, blot to måneder før præsident George W. Bush fremhæver fabrikken som en del af den irakiske våbentrussel.