Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur Kapitel 6, s

Transkript

1 Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur Kapitel 6, s At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen, forventer de videregående uddannelser at du er i stand til at kommunikere skriftligt i forskellige situationer og i forskellige typer af tekster. Skriftlige opgaver indgår i mange fag: enkeltfaglige og tværfaglige opgaver og projektopgaver, danskopgaven, historieopgaven og den større skriftlige opgave. Generelle råd Kapitlet indeholder en række generelle gode råd om at skrive. De mere detaljerede råd i forbindelse med at skrive opgaver i de enkelte fag skal du have af din lærer i hvert enkelt fag. At skrive - at afklare og forstå Men der behøver ikke kun være tale om deciderede skriftlige opgaver når du skriver: Man kan også med stort udbytte skrive for at forstå noget man læser, eller noget man skal lære, og for at få overblik over det (se Reaktionsskrivning s. 64 i At lære). Efter at have læst en tekst kan man kort skrive ned hvad man har læst. Ved at skrive kan man arbejde sig ind i stoffet. Denne form for skriftlighed kan man udnytte ved at skrive logbog (en art faglig dagbog). Metoden er stort set den samme som man anvender når man skriver personlig dagbog. En form for logbog er at skrive for at få styr på et stof. Man kan aftale at man anvender de sidste fem minutter af hver undervisningsgang på at hver enkelt skriver ned hvad det faglige indhold i undervisningen har været. Der er stor forskel på hvor bundne skriftlige opgaver er. I en matematikopgave hvor man skal løse en ligning, er der ikke mulighed for at skrive særligt meget. I en oversættelsesopgave i fx engelsk er det heller ikke relevant at anvende det skriftlige sprog til at afklare og forstå. Derimod er der i mere argumenterende

2 Side 2 af 10 opgaver (se også s. 4 i kapitlet her) i høj grad brug for at arbejde med sproget og at dele arbejdet op i nogle faser. At skrive - en proces i flere faser Når du skal i gang med at skrive, er det vigtigt at du gør dig klart hvilken type tekst det drejer sig om. Hvis du ikke er klar over rammerne, er det umuligt at skrive en god opgave. Du kan blive mere afklaret om rammerne for en skriftlig opgave ved at tænke på de forskellige niveauer (s. 100 i At lære se kapitlet At vide ). Spørg endelig læreren hvis du er usikker på de præcise krav til den opgavetype du skal besvare. Det er afgørende at du giver dig selv tid til at udvikle og afklare dine tanker når du skal skrive. Det gælder om dels at finde din egen arbejdsmetode, dels at blive opmærksom på din egen arbejdsmetode. Arbejdsprocessen når man skal skrive, minder i nogen grad om arbejdsprocessen når man skal forberede et mundtligt oplæg. Derfor kan det være en ide at læse kapitlet At tale og at lytte s. 41 (i At lære). At skrive i faser at finde materiale, evt. samle stof at få overblik over stoffet at fokusere at afklare opbygningen at skrive første udkast at forbedre At finde materiale For at kunne skrive skal man have et vist indblik i stoffet. Som regel vil det være en god ide at læse om emnet eller undersøge problemfeltet. Det er i denne fase man får ideer - fx ved hjælp af brainstorming og mindmap (se s. 28 i At lære). Det er ofte en god ide ret tidligt at begynde at skrive om emnet eller problemet for at blive afklaret. Til en opgave i et sprogfag skal du måske også ret tidligt have fat i de vigtigste gloser og begreber på fremmedsproget.

3 Side 3 af 10 At få overblik over stoffet Pas på at du ikke stiller krav til dig selvom at du skal vide alt før du skriver - for så kommer du aldrig i gang. Oftest får man mere styr på det man skal skrive om, ved simpelt hen at skrive om det! Det du skriver, kan du blot ændre og udbygge efterhånden. At skrive er en proces. I processen skal du efterhånden finde ud af hvad du vil skrive om, få styr på stoffet. At fokusere At skrive kræver at man afgrænser sit stof, vælger ud hvad man ønsker at formidle. Det er meget afgørende at du på et eller andet tidspunkt i processen fokuserer på det du opfatter som det væsentligste, og at du klart får formidlet dette fokus til læseren ret tidligt i opgaven. Vær klar til at droppe noget du har skrevet hvis du ikke finder det væsentligt! Tænk på modtageren af din tekst. At diskutere på skrift I visse tilfælde skal skriftlige opgaver indeholde "diskussion" af et emne, af noget stof eller af nogle holdninger. En sådan "diskussion" skal indeholde argumenter for og imod det pågældende emne, stof eller de pågældende holdninger. Læs mere om at argumentere i At argumentere s. 53 i At lære. At afklare opbygningen Overvej hvordan du bedst opbygger opgaven. Hvordan skal din tekst begynde, hvilken rækkefølge vil passe bedst for din problemformulering, hvordan kommer du fra et afsnit til det næste? På et tidspunkt er det nødvendigt at udarbejde en disposition. Dispositionen hjælper til at ordne og strukturere dit stof. Den hjælper dig til at læse målrettet, den opstiller en plan for din skrivning, og den er forudsætningen for at du kan formidle dine tanker tydeligt til læseren. At skrive første udkast - og dernæst forbedre det Kun sjældent kan man begynde i øverste venstre hjørne af papiret eller skærmen og så skrive opgaven færdig fra første til sidste side! Begynd at skrive så tidligt som muligt i processen, og begynd gerne lige der hvor du har mest lyst eller har mest at fortælle. Senere kan du sætte teksten rigtigt sammen. Når du synes du er ved at have en færdig tekst, skal du afsætte tid til at gennemarbejde teksten,

4 Side 4 af 10 forbedre formuleringer og rette formelle fejl (stavning og tegnsætning). Læs teksten højt for dig selv eller andre. Slå op i ordbøger, leksika eller andre opslagsbøger hvis du er i tvivl om du har skrevet korrekt. Få styr på layoutet - uden at bruge for meget tid på det. Skriv tydelige overskrifter så det er let for en læser at orientere sig i din besvarelse, indsæt evt. sidetal osv. Husk at du først skal lave layout til sidst. Hvorfor skrive opgaver? Der kan være flere årsager til at skrive en opgave. Men husk at der altid er en modtager. Hvorfor skal du skrive opgaven? Er det fordi du skal formidle noget stof til fx dine medstuderende? Skal du skrive opgaven for at træne dig sprogligt (fx i engelsk)? Går opgaven ud på at træne fremgangsmåde, metode (fx analyse af en tekst i dansk)? Er formålet med opgaven at du skal opnå større indsigt i et fagligt emne (fx i et projektarbejde)? Er formålet med opgaven at du skal demonstrere viden (som fx i en redegørelse)? Skal du som oplæg til en mundtlig fremstilling kort introducere din problemstilling, teori og metode (som i en synopsis)? Er formålet med opgaven at du skal vise at du kan bruge viden (som fx i danskopgaven og den større skriftlige opgave)? At skrive opgaver - på forskellige niveauer Kravene til skriftlige opgaver er selvfølgelig forskellige fra fag til fag, men også når det gælder at skrive, er der ligheder mellem fagene. Groft sagt kan vi tale om tre niveauer i de skriftlige opgaver (jf. kapitlet At vide). De vidensrefererende opgaver: Du fortæller "alt hvad du ved" om et emne De vidensbrugende opgaver: Du undersøger/analyserer et problem De vidensproducerende opgaver: Du skaber ny viden Du vil støde på en del skriftligt arbejde hvor din opgave er at referere en viden du har opnået. Ofte vil det handle om at du skal sætte dig ind i et emne og fortælle om det - men i de fleste opgaver vil det sjældent være nok at skrive vidensrefe-

5 Side 5 af 10 rerende. Men at bruge viden bør være en bestræbelse i rigtig mange opgaver - dvs. ved hjælp af fagets begreber og teorier at demonstrere hvordan et materiale eller en tekst kan analyseres, og at formidle denne analyse til læseren. Det er afgørende at forstå hvor stort et kvalitativt spring det er at skrive en vidensbrugende opgave frem for en vidensrefererende opgave. At nå dette mål er et spørgsmål om træning, og alle kan lære det! På det gymnasiale niveau i uddannelsessystemet vil kravet om at producere viden i opgaver være meget sjældent, og måske højest findes som et lille hjørne i ganske få opgaver. Formidlingscentret på Københavns Universitet (se linket "Hvis du vil læse mere" på s. 9 i kapitlet her) har lavet denne oversigt over de to første opgavetyper. Vidensreferende opgaver Vidensbrugende opgaver er emneorienterede er formålsorienterede er fortællende er problemundersøgende, analytiske fortæller alt hvad man ved udvælger selektivt, behandler information forholder sig til overskriften (emnet), ikke til et problem forholder sig til problemet har kun sammenhæng på internt kapitel og/eller afsnitsniveau - ikke mel lem kapitler/afsnit/elementer indbyrdes har sammenhæng mellem elementer indbyrdes er skriverbaserede er læserrettede Klar struktur i problemorienterede opgaver Hvad enten der er tale om en projektrapport, en "stor skriftlig opgave" eller en synopsis gælder grundreglen: En god opgave er et argument.

6 Side 6 af 10 Hvordan skal det forstås? Jo, det betyder simpelthen, at den gode opgave har en præcis problemstilling der behandles efter en systematisk argumentation og fører til en klart udtrykt konklusion. Der skal med andre ord være fokus, logik, rød tråd og systematik i besvarelsen. Med andre ord kan man bruge følgende model når man planlægger sin opgaves struktur: ARGUMENT Problemstilling Konklusion Argumentation / dokumentation I indledningen præsenteres problemstillingen der munder ud i en egentlig problemformulering. Så følger den udfoldede argumentation i en række afsnit hvor der redegøres, analyseres og vurderes. Og til sidst følger det samlede svar på problemet i en konklusion. Sådan vil de fleste dispositioner med fordel kunne bygges op (se boksen s. 7-8 i kapitlet her). Generelle råd Husk at der altid er en læser af din tekst. Tænk over at læseren evt. tænker anderledes end du gør. Vær derfor opmærksom på at din tekst skal kunne forstås af andre. Prøv fx at sætte dig ind i hvordan det ville være hvis du selv skulle være modtager af din tekst. Tænk på en anden modtager end læreren. Det kan være problematisk hvis du udelukkende tænker på læreren og lærerens forventninger. I nogle opgaver er modtageren defineret, eller du kan bede læreren definere en modtager. Skriv gerne i samarbejde med andre. Lad fx andre læse (eller høre) din tekst. Vær opmærksom på hvilken type tekst du skal skrive. Sørg for at du kender de forskellige typer af opgaver (genrer). Overvej opbygningen af din tekst. Hvilken opbygning er hensigtsmæssig for din formidling? Skaf dig overblik over forskellige måder at bygge tekster op -

7 Side 7 af 10 fx ved hjælp af eksempler der illustrerer de forskellige måder at bygge op på. Spørg fx din lærer om modeleksempler. Skriv så din tekst kommer til at fremstå som en helhed, som en sammenhængende tekst. Lav en disposition der følger modellen: problemformulering argumentation/dokumentation - konklusion. Husk at argumentere for dine påstande og synspunkter (se s. 53 i At lære). Vær opmærksom på dine formuleringer. Sørg for at undgå meget lange sætninger. Formuler dig kort og klart. Benyt pc ens stavekontrol og andre hjælpemidler. Sæt tegn. Disposition simpel model 1. Indledning præsentation af emnet og problemformuleringen 2. Opgavens hoveddel argumentation/dokumentation analyse fortolkning/syntese diskussion/perspektivering 3. Konklusion samlet besvarelse af problemformuleringen Dispositionen er både en kortfattet oversigt over de enkelte dele af en tekst, stillet op i den rækkefølge hvori de optræder, og den er et redskab som skal give dig overblik over din opgave. Dvs. du kan bruge dispositionen før du skriver. Du skal anvende den til at danne dig overblik over hvad du vil skrive, og i hvilken rækkefølge du vil skrive det i. Du kan bruge dispositionen mens du skriver til at holde øje med om du rent faktisk holder dig til det du har planlagt, og om der bliver ved med at være en rød tråd i din tekst. På den ene side skal du være åben for nye ideer der opstår under skrivningen. På den anden side skal du sikre dig at du ikke bevæger dig væk fra emnet. Du bruger bl.a. dispositionen til dette.

8 Side 8 af 10 Du kan desuden bruge dispositionen til at få det endelige overblik over teksten når du er ved at være færdig med den. Se endvidere: "Fisken" (s. 44 i At lære) og eksempel 4 i "At vide" (s. 106 i At lære). Du kan læse mere om forskellige dispositionsmodeller i Skrivehåndbogen, Gyldendal Skriveblokeringer? Det hvide papir eller det blanke dokument på skærmen kan virke skræmmende. Nogle har meget vanskeligt ved at komme i gang med at skrive en tekst. Det kan fx være fordi ens tanker virker mere simple eller banale når man skriver, end når man tænker. Andre har måske en fornemmelse af at de skal vide alt før de kan skrive noget ned. Eller de føler de skal benytte en bestemt, "finere", sprogbrug når de skriver. Det kan måske hjælpe hvis du begynder med helt ustrukturerede stikord på et papir, med at hurtigskrive eller at bruge en helt tredje metode til at få så mange ideer ned på papiret som muligt - og så tidligt som muligt. Sådanne rodede stikord kan være mursten i opgaven. Så kan du efterfølgende sætte form på opgaven. En anden metode til at komme i gang med at skrive er at fortælle det du skal skrive om, til en anden person. Få vedkommende til at tage noter mens du taler. Måske kan noterne sætte dig i gang med at skrive. Det er tit lettere at udtrykke sig mundtligt end skriftligt: Talen sætter tankerne i gang. Hvis du har skriveblokeringer, så drøft det grundigt med din lærer - få din lærer til at hjælpe dig. Husk i øvrigt at pc' en kan være et rigtig godt våben mod skriveblokeringer, og tænk på skrivning som en proces. At skrive til eksamen Den skriftlige eksamen er en særlig disciplin inden for skrivningen. Til den skriftlige eksamen er produktet helt afgørende - processen udelukkende et redskab. Som regel er skriftlig eksamen først og fremmest individuelt arbejde. Derfor er det væsentligt at man strukturerer sin tid: Til eksamener hvor du skal vælge hvilken opgave du skal besvare (fx i dansk),

9 Side 9 af 10 bør du læse alt materiale igennem først hvis det er muligt for dig. Dernæst kan du grundigt overveje hvilken opgave du vil besvare. Giv dig tid til dette! I fag hvor der er en række opgaver du skal besvare (fx engelsk og matematik), skal du passe på at du ikke "sidder fast" i en delopgave og dermed bruger for meget tid på den. Hvis du mærker at en opgave volder dig store problemer, så lad den ligge, og gå videre med resten af opgaverne. Du kan vende tilbage til opgaven senere. Også til den skriftlige eksamen skal du være meget opmærksom på hvilke krav du skal opfylde (niveau, genre, modtager osv.): Der er ofte i opgaveformuleringerne særlige "koder". Det er derfor afgørende at I i løbet af undervisningen ser eksempler på eksamensopgaver for at forstå opgavens krav korrekt. Det er afgørende at vide hvad du vil blive bedømt på. I dansk er det fx vigtigt at besvarelsen er velformuleret og godt struktureret, og at indholdet er væsentligt og korrekt. Det er vigtigt at være opmærksom på at mange skriftlige eksamensopgaver bedømmes ud fra abstraktionsniveau - dvs. i forhold til de niveauer der er omtalt s. 99 i At lære. I matematik er det en del af bedømmelsen at du forklarer din fremgangsmåde. Derfor skal der altså også en del ord med i en besvarelse af eksamensopgaver i matematik. Hvis du vil læse mere Skrivehåndbogen. Red. af Eva Heltberg & Christian Kock. Gyldendal Del 1: Skrivekundskaber s Del 3: Det skriftlige arbejde i fagene s om skriftligt arbejde i de enkelte fag På denne hjemmeside er der grundig vejledning i de forskellige faser. Fra referat til rapport. Annette Hauer og Birgitte Munk. Munksgaard Formidlingscentret har en række gode skrivetips.

10 Side 10 af 10 På Dansk Sprognævns hjemmeside findes Retskrivningsordbogen m.m. Retskrivningsordbogen. Dansk Sprognævn Politikens Nudansk Ordbog. 18. udgave. Politikens Forlag Håndbog i Nudansk. 4. udgave. Politikens Forlag 2001.