Specialiseringsniveauer på social- og specialundervisningsområdet. Den nationale koordinationsstruktur

Transkript

1 Specialiseringsniveauer på social- og specialundervisningsområdet Den nationale koordinationsstruktur 6. juni

2 Indholdsfortegnelse Formål og anvendelse... 3 Specialiseringsbegrebet i National Koordination... 4 Specialiseringsniveauer

3 Formål og anvendelse Specialiseringsniveauerne er udviklet i regi af national koordination med henblik på at kunne identificere det, der i loven vedrørende den nationale koordinationsstruktur betegnes som det mest specialiserede social- og specialundervisningsområde. Specialiseringsniveauerne skal anvendes som den overordnede guideline for: vurdering af specialiseringsniveauet i tilbud og indsatser rettet mod forskellige målgrupper vurdering af, hvilke tilbud og indsatser der er behov for et særligt samarbejde omkring på tværs af kommuner, regioner og private leverandører for at kunne opretholde den fornødne specialisering udarbejdelsen af de produkter i den nationale koordinationsstruktur, hvori den højt specialiserede indsats beskrives Specialiseringsniveauerne er således målrettet National koordination og arbejdet med at identificere højt specialiserede tilbud og indsatser. De indgår i arbejdet med de produkter og initiativer, der udfærdiges i national koordination, herunder forløbsbeskrivelser og centrale udmeldinger. Specialiseringsniveauerne skelner mellem det specialiserede og det mest specialiserede niveau. Det højeste niveau udgør genstandsfeltet for den nationale koordinationsstruktur, mens en beskrivelse af det lavere specialiseringsniveau er udarbejdet som referenceramme med henblik på at tydeliggøre, hvori de væsentligste forskelle mellem niveauerne består. Beskrivelsen af niveauerne er generisk og skal anvendes som et overordnet udgangspunkt for at kunne beskrive specialiseringsniveauet i indsatser til konkrete målgrupper. For hver målgruppe vil det bero på en faglig vurdering, hvordan de generiske kriterier kan konkretiseres i en beskrivelse af: hvilke konkrete kompetencer der forudsættes at være til stede på et højt specialiseringsniveau hvor stor en volumen eller flow der forudsættes at være i et tilbud til målgruppen for at kunne opretholde høj specialisering hvilke særlige fysiske rammer, hjælpemidler mm. der kan være behov for på et højt specialiseringsniveau De generiske kriterier er vejledende og forventes ikke alle opfyldt, for at en indsats kan siges at være højt specialiseret. I anvendelsen af specialiseringsniveauerne skal der tages højde for, at hverken målgrupper eller viden om dem er statiske størrelser. Nye målgrupper kan opstå og have behov for faglig specialviden, og den viden, der tidligere blev karakteriseret som højt specialiseret, kan med tiden blive en del af et mere alment sæt af kompetencer, der er til stede i mange tilbud. Specialisering er således per definition dynamisk og forudsætter kontinuerlig faglig udvikling. Der skal desuden tages højde for, at visse krav vil være gældende på tværs af niveauerne, og de kan derfor ikke anvendes til at etablere en skelnen mellem forskellige niveauer. Fx gælder det på tværs af niveauerne, at den hjælp, der tildeles borgerne, bliver tilrettelagt på baggrund af en konkret og individuel vurdering af den enkelte borgers behov og forudsætninger og i samarbejde 3

4 med den enkelte. Ligesom det også gælder på tværs af niveauerne, at de tilbud, der er omfattet af Lov om socialtilsyn skal leve op til de kriterier for faglig kvalitet, der er beskrevet i den kvalitetsmodel, der indgår som et bilag til bekendtgørelsen om socialtilsyn. Specialiseringsniveauerne er ikke tiltænkt som gældende for social- og specialundervisningsområdet generelt. De kan ikke anvendes og er ikke tiltænkt som et redskab i forbindelse med visitation. De angiver ikke, hvorvidt eller hvordan borgere visiteres til tilbud med forskelligt specialiseringsniveau. Specialiseringsbegrebet i National Koordination Begrebet specialisering er et omdrejningspunkt for den nationale koordinationsstruktur og indsatsen for at forhindre en unødig afspecialisering og sikre det fornødne udbud af højt specialiserede tilbud. Specialisering opstår, når en bestemt indsats/funktion etableres med det formål at opfylde et særligt behov. Specialiseringen bliver til i samspillet mellem borgerens særlige behov, den specialiserede indsats, der kan imødekomme dette behov og de betingelser, der skal være opfyldt, for at specialiseringen kan opretholdes og udvikles. Specialisering på det sociale område kan derfor afdækkes ved at stille følgende spørgsmål: 1. Hvad er de særlige behov og problemstillinger hos målgruppen dvs. hvad karakteriserer de borgere, der har brug for en specialiseret indsats? 2. Hvori består den specialiserede indsats, der kan imødekomme dette behov? Og hvad karakteriserer de tilbud, der besidder og udbyder den specialiserede indsats? 3. Hvilke betingelser skal være til stede for at opretholde og udvikle specialisering? I den nationale koordinationsstruktur er der i henhold til lovgivningen fokus på målgrupper, der er meget små og/eller har komplekse behov. De har brug for særlige tilbud og indsatser, som typisk ikke har stor udbredelse. Om målgruppernes særlige behov Den nationale koordinationsstruktur omfatter meget små målgrupper, hvor der på grund af den lave volumen ikke er et tilstrækkeligt underlag af borgere for at opbygge den fornødne faglige specialviden i den enkelte kommune. Eller målgrupper, der har meget komplekse behov i form af en særlig sværhedsgrad eller en flerhed af problemstillinger, hvilket betyder, at deres behov ikke i tilstrækkelig grad kan imødekommes af de indsatser, der normalt gives på det specialiserede socialområde eller i den specialpædagogiske indsats. Om de specialiserede indsatser/tilbud At levere indsatser til målgrupperne i den nationale koordinationsstruktur kræver særlig viden og kompetencer, ligesom der også kan være behov for en særlig koordinering af forskellige elementer i indsatsen. Det kan betyde, at den særlige viden kun findes på regionalt plan eller landsplan, at de konkrete tilbud har et optageområde, der breder sig over flere kommuner og/eller regioner, at den 4

5 samlede indsats kan spænde over flere sektorer (fx social, sundhed og beskæftigelse), at den ydes af flere faggrupper, og at den retter sig mod en helhed af behov. Indsatsen kan bestå af en helt særlig sammensætning af ydelser i form af fx særlige metoder, teknologi og fysiske rammer, der er tilpasset den enkelte, og den kan som følge deraf være meget omkostningstung. Den højt specialiserede indsats kan leveres samlet af et tilbud eller i et samarbejde mellem flere tilbud. Graden af specialisering kan derfor ikke vurderes ud fra, hvor indsatsen bliver givet. Eksempelvis er inklusion også et mål for de børn, unge og voksne, der modtager de mest specialiserede indsatser, og borgere modtager i stigende omfang både specialiserede og højt specialiserede indsatser i eget hjem, i nærmiljøet og på almindelige skoler. På specialundervisningsområdet gælder det fx, at der i forbindelse med en inkluderende undervisning i folkeskolen kan være tale om højt specialiserede indsatser i forhold til elever med særlige behov. Og på det specialiserede socialområde gælder det, at borgere kan modtage en højt specialiseret indsats, selvom de ikke bor på et højt specialiseret tilbud. Det centrale er således ikke, hvor indsatsen bliver givet, men derimod den viden og de kompetencer, der indgår i indsatsen, og at den leveres med den rette timing og sammenhæng, idet den højt specialiserede indsats ofte forudsætter en særlig tilrettelæggelse og koordinering. Om betingelserne for at opretholde og udvikle specialisering En række forudsætninger skal være til stede, for at den fornødne specialisering kan opretholdes og udvikles. Det gælder fx, hvorvidt der er tale om en afgrænset målgruppe. I regi af den nationale koordinationsstruktur forstås en målgruppe, som en gruppe af borgere, der har et sammenligneligt behov for en højt specialiseret indsats. Blandt yderligere forudsætninger for specialisering kan nævnes: at der er en tilstrækkelig volumen eller flow af borgere i tilbuddet og et tilstrækkeligt stort optageområde, således at tilbuddet på årsbasis yder indsatser til så mange borgere, at specialiseringen kan opretholdes og udvikles. at der er netværksdannelse til andre relevante videnshavere/vidensmiljøer på området at der er økonomisk stabilitet, der muliggør langsigtet planlægning, udstyr og kompetenceudvikling at tilbuddet/vidensmiljøet bidrager til vidensudvikling på området via eks. udviklingsprojekter, metodeudvikling og formidling af resultater fra praksis. Specialiseringsniveauer Med udgangspunkt i ovenstående forståelse af specialisering og de elementer, der indgår heri, er der udarbejdet en graduering i to forskellige specialiseringsniveauer på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet. Og for hvert niveau er det beskrevet, hvad der kan siges at kendetegne indsatserne inden for områderne: - Organisering i forhold til målgruppen - Kompetencer - Viden, metoder og dokumentation - Fysiske rammer, hjælpemidler, særligt udstyr og teknologi mm. - Udbredelse 5

6 Det mest specialiserede social- og specialundervisningsområde Det specialiserede socialområde og specialundervisningsområde Almenområdet Almenområdet Der eksisterer en relativt velbeskrevet skelnen mellem almenområdet og det specialiserede socialog specialundervisningsområde. Hvor det almene socialområde dækker over de generelle velfærdsydelser og indsatser, som de fleste mennesker kommer i berøring med i løbet af livet, dækker det specialiserede socialområde de indsatser, der primært er rettet mod mennesker, der er socialt udsatte eller har fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. Det almene socialområde omfatter blandt andet forebyggende hjemmebesøg eller andre almene serviceydelser som fx skoler og dagtilbud. Almenområdet dækker således kun i begrænset omfang over ydelser, der er tildelt efter serviceloven. Det almene undervisningsområde omfatter den almindelige undervisning i folkeskolen og frie grundskoler samt støtte til elever med mindre støttebehov (dvs. under 9 ugentlige timer). Det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet Indsatserne på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet er rettet mod borgere, der har nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og/eller sociale problemer. Borgernes støttebehov kan variere fra det afgrænsede og relativt enkle til et støttebehov, som det kan være mere komplekst at afdække og yde den rette indsats i forhold til. Målgrupper med behov for indsatser på dette niveau har en volumen og et støttebehov, hvor der i mange kommuner vil være et tilstrækkeligt underlag af borgere for at opbygge og vedligeholde den fornødne faglige viden. Der vil dog også til en del målgrupper være behov for samarbejde på tværs af kommuner og med regioner og private leverandører for at opnå tilstrækkelig volumen i indsatserne. Et sådant samarbejde finder fx sted i forbindelse med de årligt indgåede rammeaftaler mellem kommuner og regioner i hver region. 6

7 Det mest specialiserede social- og specialundervisningsområde Det mest specialiserede niveau svarer til det, der i loven vedrørende den nationale koordinationsstruktur omtales som det mest specialiserede social- og specialundervisningsområde. Det består af indsatser til målgrupper, der er meget små, og som dermed giver begrænset underlag af borgere for at opbygge specialiseret viden, og/eller til målgrupper med komplekse behov, som har behov for en faglig specialviden. Indsatserne vil typisk være tværfaglige og specialtilrettelagte, og i nogle tilfælde også særligt intensive. De består af en kombination af flere specialiserede ydelser, hvor der forudsættes en høj grad af koordinering, samt at personalet har højt specialiseret viden og indgående kendskab til og erfaring med den konkrete målgruppe. Indsatserne kræver ofte et særligt samarbejde på tværs af kommuner, regioner og private leverandører for at opnå en volumen i indsatsen, der gør det muligt at opretholde og udvikle specialiseringen. Et sådant samarbejde finder fx sted i forbindelse med de årligt indgåede rammeaftaler mellem kommuner og regioner i hver region. Heri indgår også et forstærket samarbejde mellem kommunerne vedrørende de tilbud, som i KKR-regi er vurderet som værende højt specialiserede. Den højt specialiserede indsats er derfor typisk ikke udbredt til mange lokale tilbud, men er kun tilgængelig relativt få steder i landet. De to specialiseringsniveauer er gengivet og uddybet i skemaet nedenfor. Skemaet skal læses som det generiske udgangspunkt for at vurdere, om en indsats eller et tilbud til en given målgruppe kan siges at være højt specialiseret. Ikke alle kriterier skal være opfyldt, for at der kan siges at være tale om et højt specialiseret niveau. 7

8 Specialiseringsniveauer på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet Specialiseret Mest specialiseret Målgruppe Volumen/ Kompleksitet Målgrupper med behov for specialiserede indsatser omfatter borgere med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og/eller særlige sociale problemer. Målgrupper med behov for højt specialiserede indsatser omfatter borgere med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og/eller særlige sociale problemer. Borgernes støttebehov kan variere fra det afgrænsede og relativt enkle til et støttebehov, som det kan være mere komplekst at afdække og yde den rette indsats i forhold til. Borgerne har typisk en særlig funktionsevnenedsættelse og/eller særlige sociale problemer, hvor støttebehovet kan være omfattende og vanskeligt at afdække. Målgrupper med behov for indsatser på dette niveau har en volumen og et støttebehov, hvor der i mange kommuner vil være et tilstrækkeligt underlag af borgere for at opbygge og vedligeholde den fornødne faglige viden. Der vil dog også til en del målgrupper være behov for samarbejde på tværs af kommuner og med regioner og private leverandører for at opnå tilstrækkelig volumen i indsatserne. Særligt for målgrupper på dette specialiseringsniveau er at, der tale om: - Målgrupper, der er meget små, og hvor der er meget begrænset underlag for at opbygge specialiseret viden Og/eller - Målgrupper, hvor der er kompleksitet 1 i målgruppernes problemstilling som kræver faglig specialviden, herunder tværfaglig viden. Indsats Organisering ift. målgruppen (sammensætning af ydelser, tilrettelæggelse og koordinering) Den specialiserede indsats kan bestå af enkelte basisydelser, som fx forskellige former for omsorg, pleje og støtte i hverdagen rettet mod en bredt sammensat målgruppe - såvel som af en sammensætning af flere ydelser, metoder og tilgange rettet mod en mere snævert afgrænset målgruppe. Tilrettelæggelsen af indsatsen kan indebære et varierende behov for særlig organisering og koordinering af indsatsen i form af fx en koordinering af tværfaglige indsatser. Indsatsen kan ofte varetages inden for rammerne af kommuner og regioners sædvanlige tilbud eller samarbejde. Den højt specialiserede indsats består typisk af en meget målgruppespecifik og særligt tilrettelagt sammensætning af specialiserede ydelser. Indsatsen kan derudover stille særlige krav til kompetencer, metoder, normering, fysiske rammer mm. Den højt specialiserede indsats er ofte organiseret som et samlet, multidisciplinært og helhedsorienteret forløb, hvor timing og faglig koordination af indsatsen er afgørende. Dette forudsætter en tydelig organisatorisk forankring af indsatsen. Den højt specialiserede indsats kan være af en midlertidig karakter fx i form af en midlertidig intensivering af indsatsen på det specialiserede niveau eller som led i et udredningsforløb eller en særlig livssituation. Den højt specialiserede indsats kræver typisk et forstærket samarbejde på tværs af kommuner, regioner og private leverandører for at opnå en volumen og et flow, der gør det muligt at opretholde og udvikle specialiseringen i indsatsen. 8

9 Kompetencer Den specialiserede indsats varetages typisk af fagpersoner med kompetencer svarende til grunduddannelse eller derover, og som har udviklet praktisk og teoretisk viden og kompetencer i forhold til målgruppen for indsatsen. Der kan være behov for samarbejde med specialister med et højere specialiseringsniveau. Den højt specialiserede indsats varetages typisk af fagpersoner, der udover grunduddannelsen har oparbejdet og løbende videreudvikler særlig praktisk og teoretisk viden og kompetencer i forhold til målgruppen for den højt specialiserede indsats. Fagpersoner er således opdateret i forhold til nyeste metoder, faglige tilgange og har relevant efteruddannelse, ligesom de deltager i faglige netværk og kurser. Kompetencerne kan anvendes til supervision eller rådgivning af fagpersoner på et lavere specialiseringsniveau. Der indgår fagpersoner i indsatsen, som primært beskæftiger sig med den konkrete målgruppe. Der kan være krav om særlig uddannelse og certificering blandt de tilknyttede fagpersoner. Viden, metoder og dokumentation I den specialiserede indsats anvendes anerkendte faglige tilgange og metoder, der er relevante i forhold til målsætning og målgruppe. Der opstilles resultatmål for indsatsen, og der foretages dokumentation af målopfyldelsen. Den specialiserede indsats følger forskningsbaseret viden og nationale retningslinjer, i det omfang det findes. Der anvendes validerede undersøgelsesmetoder, i det omfang det er muligt. I den højt specialiserede indsats anvendes anerkendte faglige tilgange og metoder, der er relevante i forhold til målsætning og målgruppe. Der opstilles resultatmål for indsatsen, og der foretages dokumentation af målopfyldelsen. Den højt specialiserede indsats følger forskningsbaseret viden og nationale retningslinjer, i det omfang det findes. Der anvendes validerede undersøgelsesmetoder, i det omfang det er muligt. Indsatser og tilbud på det højt specialiserede niveau bidrager til fortsat udvikling af faglig kvalitet, praksis og metode på alle specialiseringsniveauer. De kan desuden deltage i vidensudvikling og forskning. Den højt specialiserede indsats er kendetegnet ved at skulle opfylde målgruppens helt særlige behov for faglig specialviden og evt. særligt udviklede eller tilpassede metoder. De højt specialiserede indsatser er kendetegnet ved, at de varetages af eller i tæt samarbejde med højt specialiserede vidensmiljøer 2. 9

10 Fysiske rammer, hjælpemidler, særligt udstyr og teknologi mm. Anvendte hjælpemidler kræver typisk ikke særlige kompetencer blandt de tilknyttede fagpersoner. Der kan dog være tale om særligt indrettede fysiske rammer eller anvendelse af avancerede hjælpemidler/velfærdsteknologi, som kræver midlertidig samarbejde med det mest specialiserede niveau. Der kan være tale om særligt indrettede fysiske rammer eller anvendelse af særligt avancerede hjælpemidler/velfærdsteknologi, som kræver særlige kompetencer hos de tilknyttede fagpersoner. Indsatsens udbredelse Den specialiserede indsats er udbredt til mange lokale tilbud/indsatser, men kan ikke forventes at være til stede i alle kommuner. Den højt specialiserede indsats er koncentreret få steder i landet. For nogle målgruppers vedkommende er indsatsen udbredt til 1-2 tilbud/vidensmiljøer i hver region. For de mest sjældne målgrupper og for målgrupper med særligt komplekse behov findes der kun 1-2 tilbud/vidensmiljøer på landsplan. 10

11 1 Kompleksitet skal i denne sammenhæng forstås flerdimensionelt, idet der kan være tale om kompleksitet i dybden, forstået som en særlig sværhedsgrad i målgruppens problemstilling, og/eller kompleksitet i bredden, forstået som en flerhed af problemstillinger, der skaber behov for en højt specialiseret indsats. 2 Vidensmiljø er et fagligt miljø, hvis fagpersoner er forankret i en organisation eller institutionel ramme, der med udgangspunkt i praksis arbejder med vidensudvikling og vidensdeling i forhold til en eller flere konkrete målgrupper på det mest specialiserede social- og specialundervisningsområde. Med fagligt miljø forstås mindst tre personer, der har relevant praktisk og teoretisk viden og kompetencer i forhold til målgruppen. Med udgangspunkt i praksis forstås, at vidensudviklingen, der finder sted i det faglige miljø, tager udgangspunkt i gentagne praksiserfaringer med en konkret målgruppe og indsatser i relation hertil. 11