Store Praksisdag 2014

Transkript

1 Store Praksisdag 2014 Anne Heurlin Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, Klinik 2 Roskilde Bernadette Buhl-Nielsen Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, klinik for psykoterapi, Roskilde

2 Kontroverser Er det vigtigt at diagnosticere ADHD? Hvor hyppigt er det? Hvad ved vi om ætiologien? -BBN Diagnosticering og Behandling i B og U psyk AH Andre Behandlingsmuligheder? BBN Samspil med primær sektoren - Kan det gøres bedre? Henvisning til B og U psyk. Behandlingsmuligheder

3 Er det vigtigt at diagnosticere? RR for stof misbrug hos børn og unge med ADHD er 7.7 ( ) RR for alkoholmisbrug hos børn og unge med ADHD er 5.2 ( ) Risikoen højere for piger og ved stigende alder for påbegyndt medicinsk behandling Dalsgaard S 2013

4

5 Forekomst af ADHD World Wide hyppighed B+U: 5,29% Review of 303 articles, 171,756 persons, Polanczyk et al Hyppighed hos skolebørn (8-9 år) i DK: 6,4% Petersen D.J.2006 Behandlingskrævende ADHD 6-18 år: ca 2-3% Behandlingskrævende ADHD i voksenalderen: 1-2% ADHD er den hyppigst stillede diagnose i børne-og ungdomspsykiatrien i DK (12% i Region Sj.) Dreng:pige ratio = 3:1 Tannock 2005

6 Stigning i ADHD diagnoser Reel stigning? Påvirkning fra medicinal industrien? Ændringer i opdragelse/krav? Indsnævret normalitetsbegreb?

7 ADHD prevalence estimates as a function of year of study publication. Polanczyk G V et al. Int. J. Epidemiol. 2014;ije.dyt261 The Author 2014; all rights reserved. Published by Oxford University Press on behalf of the International Epidemiological Association

8 Schmitt and Romanos 2012

9 Erhvervet Risiko Forhold under graviditeten Rygning under graviditet OR = 2,7 Anden intrauterin eksponering Ekstrem lav fødselsvægt: OR = 3,2 Fødsels komplikationer CNS infektioner og traumer

10 Ætiologi Familiestudier: Risiko for ADHD hos primærslægtninge: 20 25% Adoptionsstudier: Højere hyppighed af ADHD hos biologiske forældre end hos adoptivforældre Arvelighedsstudier: ADHD hos enæggede tvillinger > tveæggede Arvelighedskoefficient: 0,65-0,91 Signifikant øget hyppighed af genetiske polymorfismer hos personer med ADHD

11 Psykosociale Faktorer Har modulerende effekt: Familiær ustabilitet Parforholdskonflikt Psykiske forstyrrelser hos forældre Mangelfuld forældreevne Negativt forældre-barnforhold Gen miljø interaktion

12

13 3 Teorier om ADHD I et område i bunden af hjernen (hjernestammen og de mest primitive dele af hjernen), hvor blandt andet vågenhed reguleres ved hjælp af aktiverende signalstoffer som dopamin og noradrenalin. Man mener, at hjernen hos mennesker med ADHD fungerer som en træt hjerne. I hjernens pandelapper (frontallapperne), som styrer hjernen, regulerer impulser og står for planlægning og overblik (eksekutive funktioner). Den nedsatte aktivitet i frontallapperne medfører nedsat evne til at hæmme impulser og til at skabe overblik. I et område bag i hjernen (lillehjernen), hvor signal-støj-forhold styres og reguleres. Der er teorier om, at hjernen normalt er i stand til at sortere stimuli eller skelne mellem signal og støj. Den evne er påvirket hos personer med ADHD.

14 Ikke farmakologiske interventioner uden påviselig effekt Tilskud med flerumættede fedtsyrer Diæter uden farvestoffer Diæter uden sukker Udkast til Referenceprogram for ADHD 2014

15 Evidens for Ikke farmakolgiske interventioner Computer-baseret kognitiv træning En vis effekt på symptomer Social færdighedstræning Usikker effekt på symptomer Cochrane Review 2011 Effekt på komorbide Internaliseringssymptomer Forældretræning Ingen påviselig effekt på symptomer! Evt. effekt på andre parametre: stress niveau, forældrefunktion

16 Forældretræning

17 Forældretræningskurser Adfærdsprogrammer,som fokuserer på at undervise forældrene i, hvordan de opdrager deres barn, dvs. bedrer deres forældrefærdigheder som en nødvendig forudsætning for at tackle børnenes adfærdsproblemer. Relationsprogrammer, som hjælper forældrene til at forstå deres egen og deres barns emotioner og adfærd og forbedrer deres kommunikation med barnet. Individuelt eller i grupper

18 Forældretræning Bibringe forældrene viden om ADHD med fokus på deres forståelse af, hvad kernesymptomerne betyder for barnets funktion i hverdagen, stille relevante krav Hjælpe forældrene til at indrette barnets hverdag; Struktur, forudsigelighed, evt piktogrammer Hjælpe forældrene til at reagere hensigtsmæssigt og konsekvent, (belønning, forstærkning og negative konsekvenser. Maksimere forældrenes færdigheder i kommunikation og problemløsning. Største hindring: forældre der selv har ADHD

19 Kan det gøres bedre? Der er ikke tilstrækkelig fokus på tilbud om eller udvikling af psykologiske behandlingsmetoder. Der mangler koordinering og samarbejde mellem kommuner og regioner Der er behov for screening/forundersøgelser i kommunalt regi (10-20% af børn mistrives.1-2% kan henvises til B og U) Der er behov for koordinering og samarbejde om behandling som ikke deles op i medicinsk og psykologisk men ses som en samlet pakke

20 Kan det gøres anderledes eller bedre? Henvisning (NICE guidelines): Alle familie med børn med ADHD burde tilbydes forældretræning/adfærdstræning Ved moderate symptomer kan dette ske inden henvisning til børne- og ungdomspsyk.

21 Kan det gøres anderledes eller bedre? Behandling : NICE anbefaler lokale enheder/klinikker der koordinerer tilbud af ikke-farmakologiske metoder sammen med kommuner, skoler og patientforeninger samt uddanner relevant personale Udvikler flere terapeutiske tilbud: f.eks CLS comprehensive life skills: kombineret og sammenhængende indsats i skolen og i hjemmet.

22 TAK FOR JERES OPMÆRKSOMHED!