Psykoonkologisk Forskningsenhed Aarhus Universitets Hospital Psykologisk Institut, Aarhus Universitet

Transkript

1 Evaluering af et rådgivningsprojekt for kræftramte familier Fokuseret kort-tids forebyggende familierådgivning for familier med en forældre med kræft. Kræftens Bekæmpelse i Århus Psykologisk Institut, Århus Universitet Deltagere familier ( mødre, 17 fædre, 3 børn; 1 drenge og 13 piger). 1 syge mødre, syge fædre. Ca. 5 sessioner pr. familie (gennemsnit,). Varighed.7 (SD =.7) måneder. Foregik i familiens hjem. rådgivere. Evalueringen og efter rådgivningen: Forældre: Familiefunktion (Family Assesment Device). Depression (Beck Depression Inventory). Sygdomsrelateret livskvalitet (SF ). Børn: Angst Depression Beck Youth Inventories Selvopfattelse Relation til kammerater (The Inventory of Parent and Peer Attachment). Evalueringen rådgivningen: Spørgeskema om forældre, børnenes og rådgivernes tilfredshed med rådgivningens proces og resultat (Questionnaire on the opinion of the counselling service). Semistrukturerede kvalitative interviews med forældre, børn og rådgivere. Resultaterne fra spørgeskemaerne Forældre (både mødre og fædre) mere deprimerede inden rådgivningens start end en kontrolgruppe Mødre Fædre Rådgivning Kontrol 1

2 Ændringer i depression fra før til efter rådgivningen Mødre Fædre Ændringer i familiefunktion fra før til efter rådgivningen. P<.5 P<.5 Kommunikation Affektiv Respons Problemløsning Roller Affektiv Involvering P<.5 Adfærdskontrol Generel Funktion 1 1 Børnenes ændringer fra før til efter rådgivningen. P <.1 Både forældre og børn var overvejende til meget tilfredse både med resultaterne og forløbet af rådgivningen. Angst Depression Korrelationer De kvalitative resultater Bedring i familiefunktion (især affektiv responsivitet ) Bedring i depression Tilfredshed med rådgivningen Den åbenhed som vi oplevede under rådgivningen kan man jo bruge hele tiden; at få snakket åbent om tingene med hinanden; lyttet til hinanden. At der er plads til, at man kan sige sin mening uden, at man sårer hinanden, eller at man er bange for, at én bliver såret. At der er plads til man kan sige sin mening, fortælle hvordan man har det, det er vigtigt. Når man har det svært, så er det vigtigt at kunne sige til sin familie, hvor svært man har det.

3 1. Bekræftelse af forældrekompetence. Legitimering og normalisering af følelser, tanker og reaktioner 3. Større indlevelse og gensidig forståelse. Styrkelse af familiesammenhængskraften 5. Forslag til modeller Bekræftelse af forældrekompetence det lettede at få bekræftet, at det man gjorde var det rigtige og at vi ikke havde gjort noget, der kunne ødelægge dem for resten af livet. Fordi det er selvfølgelig det, man er allermest bange for; én ting er ens egen sygdom, men hvis man skulle ødelægge noget for børnene resten af deres liv, ville det ikke være til at holde ud. Kritik og ændringsforslag Flere forældre blev bekræftet i at de havde været gode nok til: at aflæse børnenes reaktioner at have informeret børnene om sygdommen på en alderssvarende måde at have sørget for at børnene kunne være børn på trods af sygdommen Legitimering og normalisering af følelser, tanker og reaktioner Rådgiverne sagde til børnene at det var ganske legalt at være ked af det, blive vred og have alle de følelser, som er modstridende. Følelser som man måske ikke syntes man burde have og som man i hvert fald ikke kan være bekendt at have når man har en syg far og en travl mor I: Hvordan havde du det med at være her, når rådgiverne var der? Barn: Ikke mærkeligt. Mere normal Legitimering: Anerkende og acceptere negative følelser som irritation, vrede, magtesløshed og afhængighed Acceptere og ikke føle skyld ved at glemme sygdom for en tid Normalisering: mærkelige reaktioner som pludselig gråd, manglende koncentration, opfarenhed og depression er normale set i lyset af familiens unormale situation Større indlevelse og gensidig forståelse man har fundet ud af at de hører mere end man umiddelbart tror. De ved godt, hvordan det står fat; at på et eller andet tidspunkt, så stiller jeg træskoene før end beregnet Vi hørte også hvad de andre følte. Det var fint. Jeg troede mest, at det bare var mig, som gik og tænkte på at min far var syg. Men det var jeg ikke, min bror og søster tænkte også på det 3

4 Forældres forståelse: Børns forståelse: børn ved mere og bekymrer sig mere end forældre vidste børns hemmelige viden kan avle en frygt for at miste, der ikke står mål med den reelle fare herfor børn skjuler eller nedtoner deres egne problemer og bekymringer for at skåne og beskytte forældre forsøg på at skåne børn for afgørende ubehagelige informationer virker ikke efter hensigten, uanset forældrenes gode intention Forældre skælder mere ud på grund af frustrationer over sygdommen og ikke fordi man som barn er forkert Søskende og andre børn med syge forældre har det på samme måde som en selv Når man deler sine tanker og følelser med andre føler man sig ikke nær så alene Familiesammenhørighed han er den yngste og står lidt alene, fordi han stadig bor sammen med min mor. Vi andre er flyttet og har vores eget liv, hvor han stadigvæk er meget afhængig af min mor. Den dag hun bliver syg, synes vi det er vigtigt, at han finder ud af, at han kan bruge os, sådan at han ikke føler sig helt alene Jeg synes, vi har fået et bedre familiesammenhold Familiesammenhørigheden beskrives som: En oplevelse af, at man står sammen om at løse problemerne såvel som de praktiske opgaver i hjemmet En oplevelse af større fortrolighed og intimitet Færre skænderier og konflikter En uventet positiv sidegevinst ved sygdommen Fra den onde kommunikationscirkel Lukket kommunikation til den gode kommunikationscirkel: Affektiv kommunikation Konflikter og utryghed Misforståelser Samhørighed Indlevelse Isolation Relevant støtte

5 Kritik og ændringsforslag Børns forslag: det var måske lidt dårligt ved rådgivningen, at rådgiverne ikke spurgte nær så meget ind til os. Mine forældre snakkede bare, så det var lidt svært at få sagt noget. Det ville have været nemmere at få det hele ud, hvis de havde snakket nogle flere gange bare med os børn. Hvis man skal sige noget om sine forældre er det lidt pinligt, at sige det overfor dem samtaler med rådgivere og børn alene rådgivere spørge mere ind til børns tanker og følelser Forældres forslag: mulighed for opfølgende samtale tidspunktet for rådgivningen tilpasses familiens behov Konklusioner Familier der søger rådgivning har tilsyneladende brug for det. Effekter: Familiens generelle funktion. Familiens kommunikation. Familiens åbenhed i forhold til at dele følelser. Øget gensidig forståelse familiemedlemmerne indbyrdes. Mindsket konfliktniveau. Normalisering af følelser. Øget forældrekompetence. Mindsket depression hos familiemedlemmerne. Konklusioner Kortvarig fokuseret indsats kan gavne mange familier 5