Klager. J.nr aq. København, den 17. januar 2012 KENDELSE. ctr.

Transkript

1 1 København, den 17. januar 2012 KENDELSE Klager ctr. Ejendomsmægler Niels Hald Østerbro A/S Dag Hammerskjölds Alle København Ø Nævnet har modtaget klagen den 15. maj Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt klager i forbindelse med salget af sin ejendom har fået den rabat på indklagedes vederlag, som var aftalt, og angår videre spørgsmålet, om indklagede har opkrævet et for højt beløb til dokumentationsmateriale og markedsføring. Sagens nærmere omstændigheder er følgende: Klager ønskede at sælge sin ejendom og indgik den 13. april 2010 en formidlingsaftale med indklagede. Aftalen var gældende i 6 måneder, og indklagedes vederlag blev aftalt således:

2 2 Øvrige salgsfremmende foranstaltninger var i det tilhørende salgsbudget specificeret således: Af formidlingsaftalen fremgik, at der var aftalt Annoncepakke 3, og det var nærmere

3 3 specificeret, hvor mange annoncer, der var aftalt i de forskellige medier. Det fremgik videre, at Basismarkedsføring var andel i DanBoligs generelle markedsføring og udstillingsplads i egne butikker og i Nordeas filialer i lokalområdet. I salgsbudgettet var de skønnede dokumentationsudgifter specificeret således: Det fremgår af sagen, at formidlingsaftalen udløb den 13. oktober 2010, uden at ejendommen var blevet solgt. En interesseret køber underskrev den 17. november 2010 købsaftale om køb af ejendommen for en kontantpris på kr. Den 18. november 2010 indgik klager og indklagede en ny formidlingsaftale. Den 19. november 2010 underskrev klager købsaftalen. Indklagedes vederlag var heri aftalt således:

4 4 Under Pkt. 13 Andre vilkår var tilføjet i hånden: Denne aftale opfattes af undertegnede som en tidsmæssig forlængelse af tidligere aftaler og uden ændring af de vilkår og betingelser der gjaldt for disse. I den udstrækning der er forskel mellem den oprindelige aftale fra foråret 2010 og den herværende aftale, er det den oprindelige aftales betingelser og vilkår m.v. der gælder Den 8. december 2010 sendte indklagede sin afregning til klager: Klager har bl.a. anført: Klager har ikke opnået den salærrabat, som klager og indklagede havde aftalt. Indklagede skal derfor betale kr. til klager. Indklagede har ikke dokumenteret at have afholdt udgifter til dokumentationsomkostninger og markedsføring i den størrelsesorden, som indklagede har krævet, og skal derfor ligeledes betale udokumenterede beløb tilbage til klager. Det var mellem parterne aftalt, at klager skulle have rabat, hvis ejendommen blev solgt

5 5 til under kr. Denne aftale var skrevet ind i den første formidlingsaftale, som klager indgik med indklagede. I den efterfølgende aftale blev indføjet, at såfremt der var uoverensstemmelser mellem den første og den anden formidlingsaftale, ville det være vilkårene i den første aftale, der var gældende. Aftalen om 25 % rabat på vederlaget gælder således også for formidlingsaftalen indgået den 18. november 2010, selvom det ikke var indføjet i den aftale. Klager har ikke fået rabatten, og klager kan i øvrigt ikke ud fra fakturaen se, hvordan vederlaget er beregnet. Efter nævnets henvendelse har klager ønsket klagesagen udvidet med spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har specificeret udgiften til Internet markedsføring på tilstrækkelig vis over for klager. Indklagede har bl.a. anført: Indklagede bestrider at skulle betale noget beløb til klager. I formidlingsaftalen indgået med klager den 13. april 2010 var salæret aftalt til kr. og de anslåede dokumentationsomkostninger til kr. Der var desuden indføjet klausul om 25% rabat på salæret, hvis ejendommen blev handlet til en kontantpris, der lå under kr. Klager ønskede at acceptere et købstilbud på kr., og i den forbindelse blev der den 18. november 2010 indgået en ny formidlingsaftale med klager. I den nye aftale blev rabatten på 25 % indregnet, og frasen fra den første aftale blev slettet, da den jo ikke længere var aktuel. Klager har således opnået en salærrabat på 25 % som aftalt, og kan ikke gøre krav på yderligere salærgodtgørelse. Nævnet udtaler: Der blev i formidlingsaftalen af 13. april 2010 aftalt en rabat på indklagedes vederlag på 25 %, hvis ejendommen blev solgt for en kontantpris, der var lavere end kr. Det fremgår, at indklagede i den formidlingsaftale, som blev udarbejdet efter, at der var fremkommet et købstilbud på , har indregnet en rabat på 25 % for så vidt angår det vederlag, som fremgår af formidlingsaftalens pkt Beløbet var således i den første aftale kr. og er i den næste aftale reduceret til kr., hvilket svarer til en rabat på 25 %. Nævnet bemærker hertil, at der er indgået en resultatafhængig formidlingsaftale, hvor indklagedes samlede vederlag udgøres af beløbene i såvel pkt som pkt i formidlingsaftalen. Det fremgår imidlertid, at klager og indklagede havde en fælles forståelse af, at rabatten på 25 % alene var aftalt i det vederlag, som var aftalt i pkt.

6 , men ikke omfattede rabat på beløbet til øvrige salgsfremmende foranstaltninger i pkt Nævnet finder derfor, at klager har fået den aftalte rabat. Indklagede har i sin faktura opkrævet kr. til dokumentationsomkostninger. Beløbet dækker udgift til kommunalt oplysningsskema med 400 kr., udgift til tingbogsoplysning med 500 kr., matrikelkort med 750 kr. og restgældsoplysninger med 900 kr. Indklagede har dokumenteret at have afholdt udgifter til kommunalt oplysningsskema med 400 kr. og til indhentet servitut med 175 kr., hvilke beløb nævnet derfor kan godkende. Indklagede har fremsendt kopi af to restgældsoplysninger og af matrikelkort, men har ikke over for nævnet dokumenteret, hvad indklagede har betalt for disse, hvorfor nævnet ikke kan godkende indklagedes krav herpå. Indklagede skal derfor tilbagebetale kr. til klager. Nævnet har i en årrække lagt til grund, at nævnet i medfør af officialmaksimen er berettiget og forpligtet til at afgøre konkrete sager i overensstemmelse med lovgivningen eller fast nævnspraksis, uanset om klageren eller dennes repræsentant har været opmærksom på et fejlagtigt forhold. I sådanne tilfælde følger nævnet den praksis at henlede klagers opmærksomhed på forholdet med anmodning om klagers stillingtagen til, hvorvidt klager ønsker sin påstand udvidet. Denne procedure er tiltrådt af Forbrugerklagenævnet og er fulgt i nærværende sag. Nævnet udtaler derfor videre, at det fremgår af 10, stk. 1, i lov om omsætning af fast ejendom, at formidlingsaftalen skal indeholde en specifikation af de ydelser, der indgår i formidlingsopdraget, samt oplysning om det vederlag, der skal erlægges for hver enkelt ydelse. Af 10, stk. 3, fremgår, at formidleren ikke kan gøre krav på vederlag på andet grundlag end en aftale, som er i overensstemmelse med stk. 1 og 2. I 11, stk. 3, i bekendtgørelse om formidling, udbud og rådgivning ved omsætning af fast ejendom er det bestemt, at hvis der samtidig med indgåelse af formidlingsaftalen er udleveret et specificeret salgsbudget, hvori specifikationskravet er opfyldt, er det tilstrækkeligt, at formidlingsaftalen angiver principperne for vederlagets beregning og i øvrigt vedrørende vederlagsberegningen henviser til det specificerede salgsbudget. Ifølge de udarbejdede salgsbudgetter udgør kr. af de øvrige salgsfremmende foranstaltninger Internet markedsføring. Dette beløb er ikke specificeret nærmere. Indklagede har også i sin faktura opkrævet kr. til Internet markedsføring. Nævnets formand, Forbrugerrådets repræsentant og Grundejernes Landsorganisations repræsentant (3 nævnsmedlemmer) udtaler om spørgsmålet om specifikation: Vi finder ikke, at angivelsen i salgsbudgettet er tilstrækkelig specifikation af det aftalte beløb til Internet markedsføring, idet det ikke fremgår på hvilke hjemmesider, der vil blive annonceret, eller på anden måde er specificeret, hvilke ydelser klager får for det

7 7 aftalte beløb, og vi kan derfor ikke godkende indklagedes krav på betaling heraf. Dansk Ejendomsmæglerforenings repræsentanter (2 nævnsmedlemmer) udtaler: Vi finder, at indklagede på tilstrækkelig vis har specificeret den aftalte internetmarkedsføring. Til støtte herfor anføres, at lovgivers hensigt har været, at forbrugeren kan gennemskue, hvilke ydelser der modtages, hvilket findes at være tilfældet. Vi stemmer derfor for at godkende indklagedes krav på betaling for internetmarkedsføring. Efter stemmeflertallet har indklagede ikke krav på betaling for Internet markedsføring med kr. Konklusion: Indklagede skal herefter betale kr kr. til klager. Beløbet skal forrentes med Nationalbankens officielle udlånsrente med tillæg af 7 % fra den 15. maj 2011, til betaling finder sted. Efter sagens udfald skal indklagede endvidere betale klagegebyret på 400 kr. til klager. Betalingerne skal ske inden 30 dage fra kendelsens dato. Kendelsen offentliggøres, jf. nævnets vedtægter 22, stk. 1. Forbrugerens navn anonymiseres ved offentliggørelsen, jf. nævnets vedtægter 22, stk. 2. P.N.V. Lone Kerrn-Jespersen formand