Erfaren kommunes kompetenceudvikling af mindre erfaren kommune. - en succes ved rehabilitering af borgere med kræft
|
|
- Tina Ludvigsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Erfaren kommunes kompetenceudvikling af mindre erfaren kommune - en succes ved rehabilitering af borgere med kræft Sygeplejerske Karin Birtø 1, sygeplejerske Anne Friis 2 og centerchef Jette Vibe-Petersen 1 Marts Center for Kræft og Sundhed København, Københavns Kommune 2 Frederiksberg Sundhedscenter, Frederiksberg Kommune
2 Erfaren kommunes kompetenceudvikling af mindre erfaren kommune - en succes ved rehabilitering af borgere med kræft Sygeplejerske Karin Birtø 1, sygeplejerske Anne Friis 2 og centerchef Jette Vibe-Petersen 1 1 Center for Kræft og Sundhed København, Københavns Kommune 2 Frederiksberg Sundhedscenter, Frederiksberg Kommune Indledning Sundhedsstyrelsen offentliggjorde i januar 2012 et nationalt forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft. Forløbsprogrammet er et led i Kræftplan III. Godt 50 % af borgere, som rammes af kræft, bliver i dag helbredt eller lever længe med deres sygdom, og det er derfor vigtigt, de gennem en struktureret indsats opnår eller vedligeholder bedst mulig funktionsevne fysisk, psykisk og socialt. Denne artikel beskriver, hvordan et samarbejde mellem to kommuner omkring rehabilitering til kræftramte borgere og deres familier kan udvikles og styrkes gennem målrettet kompetenceudvikling og videndeling. I starten af 2012 udarbejdede Frederiksberg - og Københavns Kommune en samarbejdsaftale, som med et begrænset ressourceforbrug skulle forløbe over et år fra september 2012 til september Samarbejdsforløbet blev efterfølgende evalueret som et inspirerende, udbytterigt og effektivt udviklingsarbejde. I denne artikel bruges både terminologien borger med en kræftsygdom og kræftpatient, og der anvendes begreberne genoptræning og rehabilitering vel vidende, at genoptræning er ét af elementerne i rehabilitering. Baggrund Baggrunden for samarbejdet var, at der - som konsekvens af Sundhedslovens 119 om forebyggelse og sundhedsfremme og 140 om genoptræning - i foråret 2012 blev ansat en kræftkoordinator (sygeplejerske) til at varetage rehabilitering af Frederiksbergborgere med kræft. Ansvarsområdet var at udvikle og implementere tilbud om rehabilitering til kræftramte borgere henvist til Frederiksberg Sundhedscenter (FSC). I forvejen modtog FSC henviste borgere til genoptræning under og efter behandling for kræft fraset borgere med hoved-halskræft eller anden kræftsygdom med særligt komplekse problemstillinger. Disse kunne efter aftale med Københavns Kommune henvises til rehabiliteringstilbud i Center for Kræft og Sundhed København (CKSK), ligesom det var muligt at henvise yngre borgere til CKSK, så de kunne indgå i netværk med andre unge. FSC havde behov for at udvikle et rehabiliteringstilbud af høj faglig standard målrettet alle kræftpatienter i kommunen, så man ikke havde behov for at tilkøbe ydelser i anden kommune. Center for Kræft og Sundhed København CKSK har eksisteret siden 2007 og har opbygget en bred viden og erfaring om kræftpatienters rehabiliteringsbehov. Centret har været i en kontinuerlig udviklingsproces med kvalitetssikring af eksisterende - og udvikling af nye tilbud. CKSK er landets eneste kommunale rehabiliteringscenter udelukkende for kræftpatienter. Centrets tilbud er tværfagligt funderede, hvilket gør det muligt at tilbyde forskelligartede aktiviteter såsom: Samtaler med kontaktperson, patientundervisning, kostvejledning, fysisk aktivitet, socialrådgivning, rygestopkursus, foredrag og naturaktiviteter. Disse tilbud er for borgere med kræft og med bopæl i Københavns Kommune. CKSK huser desuden Kræftens Bekæmpelses Kræftrådgivning i København, som har tilbud til patienter, pårørende og efterladte uanset bopælskommune. 2
3 Frederiksberg Sundhedscenter FSC åbnede i 2009 og har fokus på genoptræning og rehabilitering til alle borgere uanset diagnose. Der er tilbud om træning, vejledning, undervisning og støtte til hverdagens udfordringer. Et forløb indledes med en afklarende samtale med kræftkoordinatoren, som er kontaktperson for alle kræftramte. Et forløb er tværfagligt og kan indeholde fysisk træning, kostvejledning, socialrådgivning, rygestopkursus, motionsvejledning, opfølgende samtale ved kræftkoordinator eller deltagelse i kursusforløb. Psykologisk støtte varetages af Kræftens Bekæmpelse både i CKSK og ved arrangementer faciliteret eller arrangeret af lokalforeningen på Frederiksberg. Samarbejdsaftalen Samarbejdskontrakten blev udarbejdet af lederne fra CKSK og FSC, og der blev udpeget en tovholder fra hvert af centrene. For at dække den faglige kompetenceudvikling og supervision indenfor sygeplejerskens kerneopgaver var tovholderen på Frederiksberg kræftkoordinatoren og i København en sygeplejerske. Aftalen blev formuleret som eksemplarisk læring mellem to kommuner med basis i: Et regulært kompetenceudviklingsprogram for medarbejdere på FSC Deltagelse af medarbejder fra CKSK ved patientkonferencer på FSC Patientrettede aktiviteter med deltagelse af Frederiksbergborgere i gruppebaserede aktiviteter i CKSK Økonomi I henhold til ovenstående blev økonomien opdelt på de tre delelementer. Element Kr. Kompetenceudvikling Patientkonferencer Patientrettede aktiviteter i CKSK I alt Tovholdernes arbejdsopgaver De to tovholdere mødtes i starten en gang om måneden, 2-3 timer pr. gang. Efterhånden som arbejdet i FSC skred frem, blev mødefrekvensen reduceret og trinvist erstattet af telefonmøder. I starten handlede møderne om de erfaringer, der var gjort med rehabilitering i det noget større hus i Københavns Kommune og hvilke tilpasninger, der var påkrævet i et mindre hus. Der blev f.eks. talt om patientundervisning, sundhedspædagogisk tilgang (herunder motiverende samtale), samtalegrupper og indholdet i den visiterende første samtale. Arbejdsformen ved møderne var brainstorm og skitser på flipovers, som blev bragt med tilbage til Frederiksberg som udgangspunkt for det videre lokale udviklingsarbejde. Senere ændredes indholdet på møderne til debat om og evaluering af de nyerhvervede erfaringer i FSC. Sideløbende med afvikling af den formelle kontrakt blev tovholderen fra FSC inviteret til at deltage i en netværksgruppe af sygeplejersker fra CKSK og Rigshospitalet. Denne gruppe har udviklet sig fra starten af centrets levetid i 2007 med det formål at styrke den sygeplejefaglige indsats i rehabilitering til kræftpatienter, og modellen har vist sig meget værdifuld i forhold til det tværsektorielle samarbejde. Samarbejde omkring faglig udvikling Temadag Den grundlæggende kompetenceudvikling med planlægning af en temadag for den tværfaglige personalegruppe på FSC var et væsentligt punkt i kontrakten. Temadagen blev afholdt ca. seks måneder efter opstart af samarbejdet og på et tidspunkt, hvor flere af aktiviteterne var i gang i 3
4 FSC. Det var god timing, da personalet på det tidspunkt havde gjort sig egne erfaringer og dermed havde et fælles grundlag at lytte og spørge ud fra. Formålet med dagen var at skabe en fælles platform for en videnbaseret og tværfaglig tilgang til kræftrehabilitering for den sundheds- og socialfaglige personalegruppe. Temadagen bestod af korte oplæg fra de forskellige fagprofessionelle i CKSK, deltagerinvolvering, holdningsdebat og gensidig erfaringsudveksling. Personalegruppen fra FSC var en behandlergruppe med brede faglige kompetencer på mange andre områder af kommunal genoptræning og rehabilitering og med varierende kendskab til kræftområdet. Dagen indeholdt følgende overskrifter: Gensidig præsentation (inkl. erfaringsgrundlag) Præsentation af to typiske cases, den ene med palliativt sigte Viden om kræftrehabilitering, herunder begrebsafklaring og snitflader i arbejdet med rehabilitering Introduktion til og erfaringer fra CKSK Opsummering og fremtidige samarbejdsaftaler Dagen blev evalueret som meget succesfuld både i forhold til at videndele og i forhold til at reflektere over og debattere holdninger til et kræftrehabiliteringsforløb og ikke mindst finde et fælles fodslag. Dagen skabte også et kendskab til hinanden på tværs af centrene, som har gjort den efterfølgende faglige sparring nemmere. Samarbejdsaftalen indeholdt yderligere et fast timetal til kompetenceudvikling af henholdsvis fysioterapeuter og diætister. Disse timer blev planlagt inden for de enkelte grupper og var udover deltagelse i kostkurser eller på træningshold baseret på dialog og debat om konkrete faglige emner. Endvidere deltog tovholderen fra FSC i et patientundervisningsforløb over syv uger. Timeforbrug Det konkrete timeforbrug for de enkelte faggrupper til faglig sparring og til deltagelse som observatør på hold, er opgjort til: Emne Estimerede timer Aktuelt timeforbrug Diætist Fysioterapeut Faglig supervision - 6 Møde mellem tovholdere Tovholders deltagelse i ét patientkursus I timeforbruget er ikke medtaget en ergoterapeut, da der endnu ikke var ansat en ergoterapeut i CKSK under kontraktens forløb. Der er heller ikke medtaget en socialrådgiver i timeforbruget, da der i FSC er tilknyttet en socialrådgiver med meget bred erfaring inden socialområdet, og derfor var der ikke behov for sparring i forhold til denne funktion. Supervision Der blev hver anden måned afholdt tværfaglige patientkonferencer på FSC. Formålet med konferencerne var at skabe rum til at kvalificere komplicerede patientforløb gennem videndeling og dialog i den tværfaglige gruppe med faglig supervision af tovholderen fra CKSK ved de tre første konferencer. Rammen var velkendt for de fleste fra andre fora, men det var udbytterigt med støtte til at holde fokus og sikre fælles fodslag på konferencerne. 4
5 Samarbejde omkring patientrettede aktiviteter I løbet af samarbejdsperioden blev der beskrevet to konkrete aktiviteter for kræftramte borgere på Frederiksberg: Samtalegrupper og naturaktiviteter. Intentionen var, at tovholderen fra FSC skulle deltage som gruppeleder i en udvalgt samtalegruppe faciliteret af Kræftens Bekæmpelse i CKSK. Det viste sig imidlertid ikke praktisk muligt, så der blev i stedet som en del af kontrakten etableret et samarbejde med en ekstern psykolog tilknyttet Kræftens Bekæmpelse og med erfaring i arbejdet med kræftpatienter. På FSC har man også forsøgt at etablere samtalegrupper for pårørende til kræftpatienter lokalt forankret på Frederiksberg, men der var udfordringer med rekruttering og fastholdelse i de længerevarende gruppeforløb. I stedet for samtalegrupperne udbydes nu et kursus i mindfulness til pårørende til mennesker med kronisk sygdom, og dette har umiddelbart større interesse og tilslutning. Deltagelse i naturaktiviteter i CKSK var et af de åbne tilbud, som CKSK har i et formaliseret samarbejde med Naturstyrelsen. Tilbuddet har ikke været en del af den økonomiske aftale, idet FSC selv skulle afholde eventuelle udgifter og stille med en fysioterapeut, når der indgik deltagere fra FSC. Der har imidlertid været ganske lille interesse for tilbuddet. En del af kræftpatienterne har under behandlingsforløbet ikke overskud til flere aktiviteter, andre har haft nok i samværet med træningsfæller i centret, og for andre igen blev det for langt at rejse over kommunegrænsen. FSC har efterfølgende udbudt aktiviteter i lokalområdet, hvilket har været nemmere at rekruttere til. Evaluering I de fastlagte møder mellem de to tovholdere har der været en stadig vurdering af behov, så indholdet hele tiden har kunnet tilpasses den virkelighed og de muligheder, som var og opstod indenfor samarbejdsaftalens ordlyd. Forløbet viser med al tydelighed, at behovet for sparring var størst i starten, og at kontakten hurtigt blev etableret ved nye problemstillinger eller spørgsmål. Københavns Kommune startede rehabilitering af borgere med kræft tilbage i 2007 og har på grund af sin størrelse haft mulighed for at bygge et center alene målrettet kræftramte Københavnere. Kommunen har indgået et tæt partnerskab med Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivning, og de to organisationer samarbejder tæt om forløbene i CKSK. Frederiksberg Kommune startede først kræftrehabilitering i 2012, hvorfor det for FSC har været en fordel at samarbejde med en kommune, som allerede havde viden om og erfaring med målgruppen. Med det sigte at kompetenceudvikle medarbejderne i FSC har det skitserede samarbejde mellem København og Frederiksberg været enestående, og det har været meget udbytterigt, at en erfaren kommune kunne være rollemodel for en mindre erfaren kommune. Det har ind imellem været udfordrende at finde lighedspunkter, da rammer og økonomi i sagens natur er mere begrænsede i en mindre kommune. En af de store forskelle mellem Købehavns - og Frederiksberg Kommune er, at Kræftens Bekæmpelses åbne rådgivning og cafè i CKSK giver mulighed for et anderledes åbent og livligt hus, hvor kræftpatienter, pårørende og efterladte kan komme direkte ind fra gaden og blive bekendt med huset og dets tilbud. Samarbejdet har været en udbytterig arbejdsproces. For de to tovholdere blev det starten på et frugtbart og fremadrettet samarbejde, hvor der fortsat vil være fokus på implementering af Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft, herunder hvilke opgaver de forskellige sektorer og faggrupper skal varetage (krav, aftaler, opgavefordeling, henvisningsmuligheder, kommunikationsaftaler, dokumentation mm.). Det kan anbefales at indtænke den beskrevne model i forbindelse med kompetenceudvikling i relation til implementering af forløbsprogrammet. 5
Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft
Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Indledning Med baggrund i kræftplan III og Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse
Læs mereKræftrehabilitering gennem 10 år i CKSK udfordringer og succes er
Kræftrehabilitering gennem 10 år i CKSK udfordringer og succes er Jette Vibe-Petersen Centerchef, speciallæge i intern medicin Sundhedscenter for Kræftramte Åbnede 17. april 2007 Beliggende i lokaler i
Læs mereVi samler kræfterne bygger på følgende overordnede principper for det tværkommunale samarbejde:
16. januar 2017 Oplæg om Rudersdal, Gentofte og Lyngby-Taarbæk Kommuners muligheder for at blive en del af Vi samler kræfterne - det nuværende 6K samarbejde om kræftrehabilitering Seks kommuner i Planområde
Læs mereVi hjælper! Tilbud til dig med kræft og dine pårørende. Gratis rådgivning, træning og foredrag Mulighed for at mødes med andre
Vi hjælper! Tilbud til dig med kræft og dine pårørende Gratis rådgivning, træning og foredrag Mulighed for at mødes med andre Jeg savner omklædningsrummet eller rettere snakken, for det var her, erfaringerne
Læs mereRehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune
Rehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune Centerchef Jette Vibe-Petersen, Sundhedscenter for Kræftramte, Københavns Kommune Årsmøde DSKS, 9. januar 2009 1 Hvad er kræftrehabilitering? Formålet
Læs mereImplementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland
Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland 1. Indledning Cirka 50 procent af de borgere, som rammes af kræft (herefter kræftpatienter eller patienter), bliver i dag helbredt
Læs mereHvad sker der i praksis? Erfaringer fra Center for Kræft og Sundhed København v/jette Vibe-Petersen, centerchef
Hvad sker der i praksis? Erfaringer fra Center for Kræft og Sundhed København v/jette Vibe-Petersen, centerchef Hvad vidste vi allerede? Rehabilitering har fokus på funktionsevne og palliation på lindring,
Læs mereHvordan kan Kræftens Bekæmpelse understøtte kommunal kræftrehabilitering
Hvordan kan Kræftens Bekæmpelse understøtte kommunal kræftrehabilitering Oplæg d. 28. april 2017 Laila Walther, afdelingschef Hvorfor er kræftrehabilitering på dagsordenen? Kræftrehabilitering og senfølger
Læs mereRegion Nordjylland og kommuner
Region Nordjylland og kommuner Patientuddannelse Det nordjyske set-up Begreberne på plads Status Hjørring og Aalborg kommune kommunes Rehabiliteringstilbud som eksempel Projekterne Kompetenceudvikling
Læs mereHører pårørende hjemme i kommunal rehabilitering? Præsentation af model til refleksion og handling
Hører pårørende hjemme i kommunal rehabilitering? Præsentation af model til refleksion og handling Pårørendekoordinator Karin Birtø Rådgivningsleder Marie Lawætz, Kræftens Bekæmpelse Projekt Pårørende
Læs mereYdelser og patientens vurdering
Evaluering af rehabilitering i Sundhedscenter for Kræftramte 2007-2009 Kræftrehabilitering i kommunerne Ydelser og patientens vurdering Nyborg Strand 17.marts 2010 Centerchef Jette Vibe-Petersen Sygeplejerske
Læs mereKommunale kræftvejledere Kræftens Bekæmpelse. Kommunale kræftvejledere
Kommunale kræftvejledere Kræftens Bekæmpelse Kommunale kræftvejledere Kommunale kræftvejledere Fordi: det kan give alle kræftpatienter et sammenhængende og relevant tilbud, som tager afsæt i de aktiviteter,
Læs mereVI SAMLER KRÆFTERNE. Overordnet indsatsbeskrivelse
VI SAMLER KRÆFTERNE Overordnet indsatsbeskrivelse 1 Overordnet indsatsbeskrivelse 1. Titel Overordnet indsatsbeskrivelse for det tværkommunale samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med
Læs mereVi samler kræfterne: Orientering om fremdrift i det tværkommunale samarbejde
SOCIAL OG SUNDHED Sundhedsstrategisk afsnit Dato: 17. maj 2016 Tlf. dir.: 44771846 E-mail: abe3@balk.dk Kontakt: Anne Ganner Bech Vi samler kræfterne: Orientering om fremdrift i det tværkommunale samarbejde
Læs mereRehabilitering af patienter med kræft. Centerchef, speciallæge Jette Vibe-Petersen Center for Kræft & Sundhed København
Rehabilitering af patienter med kræft Centerchef, speciallæge Jette Vibe-Petersen Center for Kræft & Sundhed København Case 1: 54-årig mand med leukæmi For 3 år siden hårcelleleukæmi Har ikke responderet
Læs mereKursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter
Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres
Læs mereTemamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter)
Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 19. august 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Eksisterende forløbsprogrammer På nuværende
Læs mereR A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.
R A P P O R T Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. Sundhed og Omsorg Faglig drift og udvikling 2017 S i d e 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Indledning side 3 2. Definition af den
Læs mereErfaringer fra praksis. v/ Tanja Schøller Nord Heidi Birkemose Lise Holm Wichmann
Erfaringer fra praksis v/ Tanja Schøller Nord Heidi Birkemose Lise Holm Wichmann Vi samler kræfterne Herlev Kommune og 5 andre kommuner er gået sammen om kræftrehabilitering. Der er oprettet diagnosespecifikke
Læs mereStatus på forløbsprogrammer 2014
Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer
Læs mereProgram for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden
Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram
Læs mereSOLRØD KOMMUNE GENOPTRÆNINGEN NOTAT. Rehabilitering til kræftramte i Solrød Kommune. Sundhedsgruppen. Dato: 1. november 2012
SOLRØD KOMMUNE GENOPTRÆNINGEN NOTAT Emne: Til: Rehabilitering til kræftramte i Solrød Kommune Sundhedsgruppen Dato: 1. november 2012 Sagsbeh.: Tina Asmussen og Rita Bonke Sagsnr.: Rehabilitering Følger
Læs mereBaggrund. Generelle principper for samarbejdet om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft 1
Generelle principper for tværkommunalt samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft for Herlev, Furesø, Gladsaxe, Egedal og Ballerup Kommuner Baggrund Sundhedsstyrelsen udgav i 2012
Læs mereStatus på tværkommunalt samarbejde om rehabilitering for kræftramte borgere. Vi samler kræfterne.
Status på tværkommunalt samarbejde om rehabilitering for kræftramte borgere. Vi samler kræfterne. Baggrund I 2012 udgav Sundhedsstyrelsen Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med
Læs mereResume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft
Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft Sundhedsaftalen skal ses som et supplement til forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse kræft og som en tillægsaftale
Læs mereAftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau
Journal nr.: Dato: 30. november 2015 Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau Grundlæggende principper for samarbejdet I oktober 2014
Læs mereSundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom
Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens
Læs mereKræftrehabilitering på Frederiksberg Sundhedscenter. - en lokal forløbsbeskrivelse
Kræftrehabilitering på Frederiksberg Sundhedscenter - en lokal forløbsbeskrivelse Indhold Indledning... 3 Baggrund... 3 Frederiksberg Sundhedscenter... 3 Formål & målgruppe... 4 Henvisning til rehabiliteringstilbud...
Læs mereForløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith
Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Rehabilitering, nationale initiativer Indsatsen vedrørende rehabilitering
Læs mereGenerel forløbsbeskrivelse
Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato
Læs mereRehabilitering af borgere med kræft i behandlingsliv og hverdagsliv.
Kræftrehabilitering Rehabilitering af borgere med kræft i behandlingsliv og hverdagsliv. Titel på projektet: Patienten i fokus: Sammenhængende kræftrehabilitering fra sygehus til kommunalt regi. (Kræftrehabiliteringscoach
Læs mereDiabetes rehabilitering - sådan gør vi i Hjørring Kommune
Diabetes rehabilitering - sådan gør vi i Hjørring Kommune Hvem er jeg? Else Deichmann Nielsen Sygeplejerske ved Borgersundhed, Sundhedscenter Hjørring. 67.816 indbyggere Hjørring Sundhedscenter Træningsenheden
Læs mereGenoptræningsplaner til kræftpatienter
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Planlægning og Udvikling Journal nr.: Dato: 7. april 2015 Udarbejdet af: Morten Jakobsen/Annette Lunde Stougaard E mail: Morten.Jakobsen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631365
Læs mereAnvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering
Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Sygehusenes udarbejdelse af genoptræningsplaner Den sundhedsfaglige vurdering i kommunen Gennemgang af de fire specialiseringsniveauer Antal og fordeling
Læs mereBaggrund. Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune. Kontaktperson: Træningsenheden Marianne Thomasen Bauneporten 20 2800 Lyngby mth@ltk.dk tlf.
Ansøgning om økonomisk tilskud fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets pulje til styrket genoptræning/ rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011-2014 Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune
Læs mereSolrød Kommunes rehabiliteringstilbud Rehabilitering er en målrettet og en tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk.
Solrød Kommunes rehabiliteringstilbud Rehabilitering er en målrettet og en tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren som har risiko for at få betydelige
Læs mereSkema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.
Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål
Læs mereVision for Fælles Sundhedshuse
21. februar 2014 Vision for Fælles Sundhedshuse Indledning Hovedstadsregionen skal være på forkant med at udvikle fremtidens sundhedsvæsen med borgeren og patienten i centrum og med fokus på kvalitet og
Læs mereGenerel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling
Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af
Læs mereSundhedsfremmecentret Det kommunale Sundhedscenter
Hvad stræber vi efter? Vision: Borgere i Skanderborg kommune lever et sundt og aktivt hverdagsliv trods kronisk sygdom og skavanker Mission: Vi bevæger til sundhed KRAMS 1 bedre sundhedsadfærd og sundhedsstatus
Læs mereKræftrehabilitering. Samarbejdsaftale under Sundhedsaftalen. Region Midtjylland, de 19 midtjyske kommuner og PLO-Midtjylland
Kræftrehabilitering Samarbejdsaftale under Sundhedsaftalen Region Midtjylland, de 19 midtjyske kommuner og PLO-Midtjylland 9. september 2019 Indholdsfortegnelse 1. Formål med samarbejdsaftalen... 3 2.
Læs mereDelprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens
Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i
Læs mereSundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune
Sundhedshusets tilbud i Silkeborg Kommune Indhold Velkommen i Sundhedshuset Silkeborg...3 Alkohol... 4 Motion... 5 Kost... 6 Rygning... 8 Kræftrehabilitering...10 Mental sundhed...12 Tilbud til borgere
Læs mereKræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.
Fakta om Kræftplan III Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Diagnostisk pakke: Der skal udarbejdes en samlet diagnostisk pakke for patienter med
Læs mereKræftrehabilitering på Frederiksberg Sundhedscenter. - en lokal forløbsbeskrivelse
Kræftrehabilitering på Frederiksberg Sundhedscenter - en lokal forløbsbeskrivelse Indhold Indledning... 3 Baggrund... 3 Frederiksberg Sundhedscenter... 3 Formål & målgruppe... 4 Henvisning til rehabiliteringstilbud...
Læs mereSKOLEN FOR RECOVERY. Årsrapport for Marts 2019
SKOLEN FOR RECOVERY Årsrapport for 2018 Marts 2019 Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery Psykiatrisk Center Ballerup Region Hovedstadens Psykiatri http://www.skolen-for-recovery.dk Indholdsfortegnelse
Læs mereSundhedssamtaler på tværs
Sundhedssamtaler på tværs Alt for mange danskere lever med en eller flere kroniske sygdomme, og mangler den nødvendige viden, støtte og de rette redskaber til at mestre egen sygdom - også i Rudersdal Kommune.
Læs mereVI SAMLER KRÆFTERNE. Årsrapport samt målsætning for 2019
VI SAMLER KRÆFTERNE Årsrapport 2018 - samt målsætning for 2019 VI SAMLER KRÆFTERNE er et tværkommunalt samarbejde mellem Ballerup, Egedal, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Herlev, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal
Læs mereOpbygning af sundhedsaftalen
Sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft v. oversygeplejerske Marie-Louise Ulsøe og leder af Sundhedscenter Vest Ulla Svendsen www.regionmidtjylland.dk Opbygning af sundhedsaftalen Sundhedsaftalen
Læs mereTilbud til kræftramte i Hjørring Kommune. Efterår 2013
Tilbud til kræftramte i Hjørring Kommune Efterår 2013 Hjørring Kommunes tilbud om kræftrehabilitering Har du fået kræft indenfor det sidste år eller for nylig fået tilbagefald, vil vi gerne støtte og vejlede
Læs mereDIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING
DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING Studieordning gældende fra sommeren 2011 Diplomuddannelse i Seksualvejledning Diplomuddannelsen i Seksualvejledning er et tilbud om kompetenceudvikling, der giver de
Læs mereEt kursus om kræft, behandling, mad, søvn, trivsel og fysisk aktivitet
Et kursus om kræft, behandling, mad, søvn, trivsel og fysisk aktivitet til kræftramte borgere i Fredensborg Kommune Mange oplever, at de mister kontrol og handlemulighed i hverdagen, når de får kræft.
Læs mereStrategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.
Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.
Læs mereHJERNETUMORFORENINGEN HJERNETUMORDAGEN 2013
HJERNETUMORFORENINGEN Vi arbejder målrettet for At patienter med hjernetumorer og deres pårørende har mulighed for at udveksle erfaringer med og få støtte fra andre i samme situation - Afholdt 11 temamøder
Læs mereCenter Sundhed. Rehabiliteringsforløb for borgere med kræft
Rehabiliteringsforløb for borgere med kræft Baggrund I Rebild Kommune er der i alt 28.892 borgere, hvoraf der er 16.435 borgere i den erhvervsaktive alder (20-64 år). Hvert år er der ca. 173 nye kræfttilfælde
Læs mereSide 1 af
Side 1 af 7 Bilag 2 Kræftrehabilitering i Viborg Kommune Formål: At medvirke til at skabe et sammenhængende rehabiliteringsforløb, der bygger på fysisk, psykisk og social tilpasning til hverdags- og arbejdslivet,
Læs mereSkive Kommune Viborg Kommune
Skive Kommune Viborg Kommune Vi fletter sammen om hjerterehabilitering Et års erfaring fra et fælles forløb med hjerterehabilitering fase 2 Borgeren er udredt og lægefagligt vurderet stabil Afdelings sygeplejerske
Læs mereFamiliesamtaler målrettet børn
Familiesamtaler målrettet børn Sundhedsstyrelsen har siden 2012 haft en række anbefalinger til sundhedsprofessionelle om inddragelse af pårørende til alvorligt syge. Anbefalingerne skal sikre, at de pårørende
Læs mereLæring og Mestring for borgere med KOL
Læring og Mestring for borgere med KOL Inga Bøge Holstebro Sundhedscenter - Vi gør sunde valg til lette valg 31-08-2009 1 Introduktion til Lærings- og Mestringsprojektet Definition Læring Definition Mestring
Læs mereDato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815
Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 bem Kommissorier for Sundhedsstyrelsens følgegruppe og arbejdsgrupper vedrørende øget faglighed i genoptrænings- og rehabiliteringsindsatsen jf. opfølgningen
Læs mereSamtidig skal sundhedscenteret hjælpe patienten til en bedre forståelse af den proces, man som kræftpatient gennemgår.
Sundhedsforvaltningen Sundhedsstaben NOTAT 9. februar 2006 Sagsnr.: 294591 Dok.nr.: 1765613 Bilag 3 Sundhedscenter for kræftpatienter (under etablering) Flere og flere kræftpatienter overlever deres sygdom.
Læs mereBehovsvurdering vedrørende rehabilitering. med kræft Koncept og implementeringsplan
Bilag Behovsvurdering vedrørende rehabilitering og palliation i forbindlese med kræft Koncept og implementeringsplan Kræftplan III beskriver afsættet for det nationale Forløbsprogram for rehabilitering
Læs mereErfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1
Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter Karen la Cour, SDU, HMS 1 11 projekter i 15 kommuner Karen la Cour, SDU, HMS 2 TILLYKKE! Karen la Cour, SDU, HMS 3 Disposition Rammer
Læs mereVision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC
Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC 1 De 13 punkter i Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH er udarbejdet på tværs af RH og har været gældende i alle centre
Læs mereSpørgeskemaet om fysioterapeuters og ergoterapeuters opgaver i kræftrehabilitering indeholder fire temaer:
Spørgeskemaet om fysioterapeuters og ergoterapeuters opgaver i kræftrehabilitering indeholder fire temaer: 1) Implementering af anbefalinger fra nationale og regionale programmer 2) behovsvurdering 3)
Læs mereKoordinator for sorggrupper Kræftens Bekæmpelse. Koordinator for sorggrupper for børn og unge
Koordinator for sorggrupper Kræftens Bekæmpelse d Koordinator for sorggrupper for børn og unge Børn og unge, som mister, har brug for sorggrupper Hvert år mister 4.000 danske børn og unge én af deres forældre.
Læs mereGentofte Kommune 2015
Kvalitetsstandard Rehabilitering, genoptræning samt forebyggende og vedligeholdende træning i Tranehavens regi Gentofte Kommune 2015 Godkendt på Socialudvalgets møde den 8. januar 2015 0 1. INDLEDNING...
Læs mereKompetenceudvikling og uddannelse. Uddannelseskoncept for borgere med KOL
Kompetenceudvikling og uddannelse For at lykkes med telemedicinske tilbud, der skaber værdi i en dagligdag med sygdom, skal vi som sundhedsvæsen være opsøgende på, hvad det vil sige at leve en hverdag
Læs mereGenerel forløbsbeskrivelse
Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato
Læs mereEgne bemærkninger: ALVORLIG, UHELBREDELIG SYGDOM. Støttende tilbud i Struer Kommune
Egne bemærkninger: ALVORLIG, UHELBREDELIG SYGDOM Sundhed og Omsorg Udvikling & Administration Østergade 11 7600 Struer Tlf. 96 84 84 84 Støttende tilbud i Struer Kommune 12 August 2015 Indhold Indledning.....
Læs mereKommuner. Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion
Kommuner Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion Livsglæde kommer fra hjertet Når mennesker mødes, sker der noget. I projekt Hjertemotion samarbejder Hjerteforeningen med kommuner
Læs mereK O M M I S S O R I U M F O R H O V E D S T A D R E G I O N E N S T A S K F O R C E V E D R Ø R E N D E S P I S E F O R S T Y R R E L S E R
K O M M I S S O R I U M F O R H O V E D S T A D R E G I O N E N S T A S K F O R C E V E D R Ø R E N D E S P I S E F O R S T Y R R E L S E R R E V I D E R E T S E P T E M B E R 2 0 1 8 FORMÅL Formålet med
Læs mereSamarbejdsaftale FRIVILLIGKOORDINATOR SOM BINDELED MELLEM FRIVILLIGCENTER FREDERICIA OG VOKSENSERVICE FEB Fokus på Din Indgang
Samarbejdsaftale FRIVILLIGKOORDINATOR SOM BINDELED MELLEM FRIVILLIGCENTER FREDERICIA OG VOKSENSERVICE FEB 2017 Fokus på Din Indgang 1 Behov for bindeled I løbet af vores liv, kan vi i kortere- eller længerevarende
Læs mere10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi
10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan
Læs mereSundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune
Sundhedshusets tilbud i Silkeborg Kommune Indhold Velkommen i Sundhedshuset Silkeborg...3 Alkohol... 4 Motion... 5 Kost... 6 Rygning... 8 Kræftrehabilitering...10 Mental sundhed...12 Tilbud til borgere
Læs mereALKOHOLRÅDGIVNINGEN I NÆSTVED KOMMUNE.
ALKOHOLRÅDGIVNINGEN I NÆSTVED KOMMUNE. Årsrapport for 2014 samt indsatsmål for 2015 1 1. Indledning I henhold til Sundhedsloven 141, tilbyder Alkoholrådgivningen i Næstved Kommune, vederlagsfri alkoholbehandling
Læs mereDet palliative landkort i Danmark - palliativ indsats i eget hjem?
Det palliative landkort i Danmark - palliativ indsats i eget hjem? Strategisk forsknings- og udviklingsinitiativ TrygFonden og Kræftens Bekæmpelse 27. april 2011 Helle Timm Centerchef Palliativt Videncenter
Læs mereSlutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.
Slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtager (kommunens eller regionens navn) Helsingør Kommune Projektnummer/numre (jf. tilsagnsskrivelse)
Læs mereIntroduktion til refleksionskort
Hospitaler Introduktion til refleksionskort VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet Hvorfor skal man inddrage brugerne? Patienters og pårørendes viden om sygdom, hverdagsliv og behandlingsforløb
Læs mereBehovsvurdering en god måde at høre borgerens stemme på.
Behovsvurdering en god måde at høre borgerens stemme på. Gælder det også i praksis? v/henriette Knold Rossau Videnskabelig assistent, cand.scient.san.publ. 10. Årlige Rehabiliteringskonference Torsdag
Læs mereAktivitetens titel Pusterummet - et projekt for pårørende
Aktivitetens titel Pusterummet - et projekt for pårørende Når et menneske får kræft rammes ikke kun familien men alle i den kræftramtes omgangskreds. Sygdommen påvirker ofte andres liv både praktisk, socialt
Læs mereRehabilitering set fra borgernes perspektiv hvad lægges der vægt på? Centerchef, læge Jette Vibe-Petersen
Rehabilitering set fra borgernes perspektiv hvad lægges der vægt på? Centerchef, læge Jette Vibe-Petersen CIRE Center for Integreret REhabilitering af kræftpatienter 5-årigt multidisciplinært forskningsprogram
Læs mereHjerteforeningens rådgivning
Hjerteforeningens rådgivning Hvem er i vi. Hjertesygeplejersker, kliniske diætister, fysioterapeuter Og nu også psykologer Anne Mose og Trine Veile Lund som dækker alle Rådgivningerne og socialrådgivere
Læs mereKommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT)
Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT) en specialiseret palliativ indsats? Mette Raunkiær Introduktion PAVI har fulgt udviklingen indenfor den basale palliative indsats i danske
Læs mereDen Tværsektorielle Grundaftale
Den Tværsektorielle Grundaftale 2015-2018 Rammeaftale for kronikerområdet Indsatsområde: Genoptræning og rehabilitering Proces: Godkendt december 2015 Rammeaftale for Kronikerområdet 1. Rammeaftalens generelle
Læs mereBruger-, patient- og pårørendepolitik Juni Bruger-, patient- og pårørendepolitik
Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni 2008 Bruger-, patient- og pårørendepolitik Hvorfor en bruger-, patient- og pårørendepolitik? Inddragelse af brugere, patienter og pårørende er vigtig. Samarbejdet
Læs mereHøringssvar til udkast til sundhedsplan i Region Midtjylland fra Regionsudvalget Kræftens Bekæmpelse Region Midtjylland
Juni 2013 Region Midtjylland Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 8800 Viborg Att. Louise Møller Afdeling Region Midtjylland Elin Kristensen Telefon 30381509 elk@cancer.dk UNDER PROTEKTION AF HENDES MAJESTÆT
Læs mereBILAG 1 ANALYSE VEDR. ETABLERING AF SUNDHEDSCENTER I NORDFYNS KOMMUNE. Rammerne. Dato 25.09.2009
BILAG 1 ANALYSE VEDR. ETABLERING AF SUNDHEDSCENTER I NORDFYNS KOMMUNE Dato 25.09.2009 Rammerne Sundhedslov: I forbindelse med kommunesammenlægningen overtog kommunerne ansvaret for sundhedsfremme og forebyggelse
Læs mereBudget 2016-19 Budgetområde 621 Sundhed
Indledning Kommunalreformen har betydet, at kommunen er blevet en del af det samlede sundhedsvæsen med ansvar for aktiviteter inden for vederlagsfri fysioterapi, aktivitetsbestemt medfinansiering af det
Læs mereSkema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.
Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål
Læs mereAnsøgning om økonomisk tilskud fra pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011 2014
Ansøgning om økonomisk tilskud fra pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011 2014 Ansøger: Kommune, forvaltning og afdeling Projektejer Nordfyns
Læs mereKortlægning af tilbud til kronisk syge i Fredensborg Kommune, januar 2017.
Kortlægning af tilbud til kronisk syge i Fredensborg Kommune, januar 2017. 1 Rådhuset Egevangen 3 B DK-2980 Kokkedal Telefon 77 56 50 00 fredensborg@fredensborg.dk Baggrund Forebyggelsesrådet i Fredensborg
Læs mereKræftrehabilitering i Billund Kommune. Evaluering efterår Indledning. Formål. Målgruppe
Kræftrehabilitering i Billund Kommune. Evaluering efterår 2014 Indledning Med baggrund i Kræftplan III og Sundhedsstyrelsens Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft har
Læs mereBilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler
Dato 09-11-2017 NCHO/NIVG/ELSD Sagsnr. 4-1010-336/1 Bilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler Dette oplæg danner baggrund for arbejdsgruppens drøftelser på 2. workshop
Læs mereSPECIALISERET GENOPTRÆNING
Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del Bilag 303 Offentligt NOTAT Emne: Genoptræning og rekreation/rehabilitering Vedr.: Foretræde for Folketingets Sundhedsudvalg Ref.: SUU alm. del Dato: 18. maj 2011 kl.
Læs mereProjekt Sund i Naturen lige nu
Projekt Sund i Naturen lige nu Aktiviteter Faser FASE 1 vidensindsamling og partnerskaber Kortlægning og analyse af eksisterende indsatser Indsamling af viden om brobygningsmodeller Indledende workshops
Læs mereTag udgangspunkt i patientens drømme, ønsker og behov
Opsamling på workshoppen den 30. januar 2018 vedr. Det gode borgerforløb På baggrund af den afholdte workshop den 30. januar 2018 vedrørende Det gode borgerforløb i overgangen mellem social- og behandlingspsykiatrien,
Læs merePlaner og tiltag for palliativ indsats i Danmark
Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO
Læs mereStøtte, råd og vejledning ved kræftsygdom. Rehabilitering og rådgivning
Støtte, råd og vejledning ved kræftsygdom Rehabilitering og rådgivning Hvad tilbyder sundhedscentret? Sundhedscenter for Kræftramte er et samarbejde mellem Københavns Kommune og Kræftens Bekæmpelse og
Læs mere