Masteruddannelse i Gymnasiepædagogik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Masteruddannelse i Gymnasiepædagogik"

Transkript

1 Masteruddannelse i Gymnasiepædagogik 1

2 Indhold I. Bestemmelser for Masteruddannelse i Gymnasiepædagogik A. Mål og forudsætninger... 4 Undervisningslinjen 4 Ledelseslinjen... 6 Adgangskrav. 8 Titel.. 8 B. Forløbsmodel og eksamensoversigt... 9 C. Særlige definitioner og eksamensbestemmelser II. Fagbeskrivelser A. Beskrivelse af kurserne på undervisningslinjen B. Beskrivelse af kurserne på ledelseslinjen III. Ikrafttræden og overgangsbestemmelser IV. Fællesbestemmelser for masteruddannelser ved Det Humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet A. Generelle eksamensbestemmelser... I B. Andre bestemmelser... V V. Bekendtgørelse om uddannelse til Master i Gymnasiepædagogik... VII 2

3 I. Bestemmelser for Masteruddannelse i Gymnasiepædagogik I henhold til Bekendtgørelse nr. 560 om deltidsuddannelse af 19. juni 2003 samt Bekendtgørelse nr. 790 om uddannelse til Master i Gymnasiepædagogik af 21. august 2000 udbydes Masteruddannelse i Gymnasiepædagogik. Masteruddannelsen i Gymnasiepædagogik hører under Studienævnet for Gymnasiepædagogik, Institut for Filosofi, Pædagogik og Religions-studier, Syddansk Universitet. Masteruddannelse i Gymnasiepædagogik henvender sig primært til lærere, vejledere og institutionsledere ved de gymnasiale uddannelser (stx, hf, hhx og htx), der ønsker at erhverve eller styrke deres kvalifikationer inden for uddannelsens område. Masteruddannelse i Gymnasiepædagogik tilbyder studerende med mindst 3 års erhvervserfaring fra de gymnasiale uddannelser eller tilsvarende områder en videregående forskningsbaseret uddannelse i gymnasial pædagogik. Uddannelsen er tilrettelagt som en kombination af: a) Seminarer med forelæsninger, gruppearbejde, projektvejledning og fremlæggelse m.m. b) Projektarbejde og netbaseret vejledning. Undervisningen finder sted 16 fredage-lørdage (weekendseminarer), fordelt på 3 semestre. Et sommerseminar afvikles i andet semester. I det fjerde og sidste semester afvikles ét weekendseminar samt vejledning i forbindelse med masterafhandlingen. Uddannelsen er opdelt i moduler svarende til semestrene. På modulerne 1-3 omfatter uddannelsen to fagområder, som den studerende vælger imellem. Det ene fagområde, undervisningslinjen, fokuserer på udvikling af undervisning, fag og skole, det andet, ledelseslinjen, på udvikling af ledelse, organisation og skole. Uddannelsen omfatter desuden fagområder, der er fælles for de to linjer: Uddannelseskultur, læreprocesser og udviklingsimplementering samt IT-perspektiver. De studerende på begge 3

4 linjer vil gennem deres valg af opgaveemner i en vis udstrækning kunne forfølge deres interesser inden for området. Masteruddannelsen kan udbydes på heltid efter studienævnets bestemmelse. Ansøgning om optagelse skal være Syddansk Universitet i hænde senest den 20. juni med henblik på studiestart 1. september samme år. A. Mål og forudsætninger 1 Masteruddannelsen er normeret til 60 ECTS. 60 ECTS svarer til en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år, men undervisningen tilrettelægges således, at fuldtidsbeskæftigede kan følge og afslutte uddannelsen over 2 år. Uddannelsen kan desuden tages som enkeltmoduler. Formålet med uddannelsen er at give den studerende kompetencer inden for ledelsesmæssige eller didaktiske fagområder herunder fælles gymnasiepædagogiske kompetencer. Masteruddannelsen bygger på kompetencer erhvervet gennem videnskabelige bachelor- og kandidatuddannelser, teoretisk og praktisk pædagogikum samt efterfølgende praktisk erhvervserfaring. Den færdige master vil gennem forskningsbaserede personlige og faglige kompetencer kunne varetage højt kvalificerede pædagogiske, didaktiske og ledelsesmæssige funktioner inden for de gymnasiale uddannelser og andre tilsvarende institutioner og virksomheder. 2 Masteruddannelse i Gymnasiepædagogik på Undervisningslinjen har følgende kompetencemål for den studerende: Generelle kompetencemål: : 1. kunne undersøge og analysere feltets problemstillinger ved hjælp af relevante faglige teorier og metoder 2. kunne udvælge og systematisere kompleks viden og data samt udvælge og prioritere forhold, der er væsentlige for emnet 4

5 3. kritisk kunne vurdere og bruge de forskellige teorier og metoder der er relevante for feltet 4. have en præcis og konsekvent begrebsanvendelse 5. kunne argumentere på et holdbart videnskabeligt grundlag 6. have et klart fokus og sammenhæng i løsning af opgaver 7. tage kritisk stilling til benyttede kilder og dokumentere disse ved hjælp af referencer, noter og bibliografi 8. kunne indgå i et samarbejde, herunder kunne modtage kritik af eget arbejde og give konstruktiv kritik til andre 9. kunne arbejde selvstændigt og målrettet 10. anvende et sprog, der er emneorienteret, præcist og korrekt. Fagspecifikke kompetencemål: De fagspecifikke kompetencemål relaterer sig til uddannelsens kernefaglighed og opdeles i faglige, intellektuelle og praktiske kompetencemål i henhold til den danske kvalifikationsnøgle. Faglige kompetencer: opnå en forskningsbaseret viden om gymnasiale forhold kunne analysere og vurdere behov for fag- og skoleudvikling, herunder efteruddannelse af lærere, fag- og undervisningsmaterialer, lærersamarbejde mv. kunne kvalificere pædagogiske, didaktiske og fagdidaktiske analyser og løsningsmuligheder med forskningsbaseret viden selvstændigt kunne vurdere hensigtsmæssigheden af forskellige metoder til analyse og problemløsning kunne demonstrere et bredere pædagogisk, didaktisk og fagdidaktisk perspektiv på de kundskaber og kompetencer som bachelor-/ kandidatuddannelse og erhvervserfaring har givet. Intellektuelle kompetencer: kunne formulere og analysere problemstillinger i forbindelse med undervisning i de gymnasiale uddannelser selvstændigt, systematisk og kritisk på et videnskabeligt grundlag kunne kommunikere om pædagogiske, didaktiske og fagdidaktiske problemstillinger både med specialister og udenforstående kunne fortsætte egen kompetenceudvikling og specialisering 5

6 Praktiske kompetencer: kunne gennemskue og håndtere komplicerede problemer i relation til undervisning og læring kunne designe, begrunde, iværksætte og evaluere pædagogisk, didaktisk og fagdidaktisk udviklingsarbejde kunne designe, begrunde, iværksætte og evaluere pædagogisk, didaktisk og fagdidaktisk efteruddannelse af lærere kunne designe, begrunde, iværksætte og evaluere udvikling af fag- og undervisningsmaterialer kunne tage initiativer til og begrunde udvikling af lærersamarbejde. Masteruddannelsen i gymnasiepædagogik består af Linjediscipliner på 28 ECTS Fællesdiscipliner på 17 ECTS Masterafhandling på 15 ECTS. 3 Masteruddannelse i Gymnasiepædagogik på Ledelseslinjen har følgende kompetencemål for den studerende: Generelle kompetencemål: : 1. kunne undersøge og analysere feltets problemstillinger ved hjælp af relevante faglige teorier og metoder 2. kunne udvælge og systematisere kompleks viden og data samt udvælge og prioritere forhold, der er væsentlige for emnet 3. kritisk kunne vurdere og bruge de forskellige teorier og metoder der er relevante for feltet 4. have en præcis og konsekvent begrebsanvendelse 5. kunne argumentere på et holdbart videnskabeligt grundlag 6. have et klart fokus og sammenhæng i løsning af opgaver 7. tage kritisk stilling til benyttede kilder og dokumentere disse ved hjælp af referencer, noter og bibliografi 8. kunne indgå i et samarbejde, herunder kunne modtage kritik af eget arbejde og give konstruktiv kritik til andre 9. kunne arbejde selvstændigt og målrettet 10. anvende et sprog, der er emneorienteret, præcist og korrekt. 6

7 Fagspecifikke kompetencemål: De fagspecifikke kompetencemål relaterer sig til uddannelsens kernefaglighed og opdeles i faglige, intellektuelle og praktiske kompetencemål i henhold til den danske kvalifikationsnøgle. Faglige kompetencer: opnå en forskningsbaseret viden om gymnasiale forhold kunne kvalificere organisations- og ledelsesmæssige analyser og beslutninger med forskningsbaseret viden selvstændigt kunne vurdere og begrunde hensigtsmæssigheden af forskellige metoder for analyse og problemløsning kunne demonstrere et bredere organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv på de kundskaber og kompetencer som bachelor- /kandidatuddannelse og erhvervserfaring har givet. Intellektuelle kompetencer: kunne formulere og vurdere problemstillinger og løsninger i forbindelse med skolens drift selvstændigt, systematisk og kritisk på et videnskabeligt grundlag kunne kommunikere om ledelsesmæssige problemstillinger både med specialister og udenforstående kunne fortsætte egen kompetenceudvikling og specialisering. Praktiske kompetencer: kunne varetage de ledelsesopgaver, som følger med ansvaret for skolens drift kunne gennemskue og håndtere komplicerede problemer i relation til ledelse og skoleudvikling kunne træffe selvstændige beslutninger vedrørende ledelsesmæssige og organisatoriske forhold kunne designe, begrunde, iværksætte og evaluere udviklingsarbejde i forbindelse med ledelse og skoleudvikling kunne designe, begrunde, iværksætte og evaluere udvikling af en skolekultur, som med inddragelse af lærere og elever sikrer en fortsat faglig og pædagogisk udvikling. Masteruddannelsen i gymnasiepædagogik består af 7

8 Linjediscipliner på 28 ECTS Fællesdiscipliner på 17 ECTS Masterafhandling på 15 ECTS. 4 Adgangskrav Adgang til Masteruddannelse i Gymnasiepædagogik er betinget af, at ansøgeren har bestået videregående uddannelse (bachelor, cand.mag., cand.scient. eller lignende), har mindst 3 års relevant erhvervserfaring og har færdigheder i engelsk, der gør det muligt at læse engelsksproget litteratur. 5 Titel Den, der har gennemført uddannelsen, har ret til at betegne sig MIG (Master i Gymnasiepædagogik) med angivelse af linjebetegnelse. På engelsk anvendes betegnelsen Master of Upper Secondary Education. 8

9 9

10 B. Forløbsmodel og eksamensoversigt 6 Masteruddannelse i Gymnasiepædagogik/Undervisningslinjen (60 ECTS) Undervisningsfag Undervisningens placering (antal timer pr. semester) Titel på undervisningsfag Disciplinansvarligt institut Beskr. i 1. semester 2. semester 3. semester 4. semester Eksamens placering semester Kulturkoder IFPR ECTS-vægt Undervisningens IFPR Praksisformer Lærerprocesser IFPR IT og Læring IFPR Læringsteori IFPR Fag og IFPR organisationsudvi kling. IT og IFPR udviklingsarbejde Fagdidaktik IFPR Masterafhandling IFPR 20 X

11 7 Masteruddannelse i Gymnasiepædagogik/Ledelseslinjen (60 ECTS) Undervisningsfag Undervisningens placering (antal timer pr. semester) Titel på undervisningsfag Disciplinansvarligt institut Beskr. i 1. semester 2. semester 3. semester 4. semester Eksamens placering semester Kulturkoder IFPR ECTS-vægt Gymnasiet som IFPR organisation Læreprocesser IFPR IT og Læring IFPR Styring og ledelse af IFPR ressourcer Fag og IFPR organisationsudvikling. IT og IFPR udviklingsarbejde Strategisk ledelse og IFPR skoleudvikling Masterafhandling IFPR 30 X

12 8 Masteruddannelse i Gymnasiepædagogik/Undervisningslinjen (60 ECTS) Prøve, henvisninger m.v. Undervisningsfag: Prøveform Censur Prøvens Varighed Vurdering ECTSvægt Beskr. i Kulturkoder samt Mundtlig Intern 30 min Bestået/ikke Undervisningens praksisformer* Læreprocesser, hjemmeopga Intern - bestået 7-skala IT og læring samt Læringsteori** Fag og organisationsudvikling, ve hjemmeopga Ekstern - 7-skala IT og udviklingsarbejde samt Fagdidaktik*** ve Masterafhandling Afhandling Ekstern 45 min 7-skala m. mdt. forsvar * Der er en samlet eksamen i Kulturkoder og Undervisningens praksisformer ** Der er en samlet eksamen i Læreprocesser, IT og læring og Læringsteori *** Der er en samlet eksamen i Fag og Organisationsudvikling, IT og Udviklingsarbejde og Fagdidaktik. 12

13 9 Masteruddannelse i Gymnasiepædagogik/Ledelseslinjen (60 ECTS) Prøve, henvisninger m.v. Undervisningsfag: Prøveform Censur Prøvens Varighed Vurdering ECTSvægt Beskr. i Kulturkoder samt Mundtlig Intern 30 min Bestået/ikke Gymnasiet som organisation* Læreprocesser, Hjemmeop Intern - bestået 7-skala IT og læring samt Styring og ledelse af ressourcer** Fag og organisationsudvikling gave Hjemmeop Ekstern - 7-skala IT og udviklingsarbejde Strategisk ledelse og skoleudvikling*** gave Masterafhandling Afhandling Ekstern 45 min 7-skala m. mdt. forsvar * Der er en samlet eksamen i Kulturkoder og Gymnasiet som organisation ** Der er en samlet eksamen i Læreprocesser, IT og læring og Styring og ledelse af ressourcer *** Der er en samlet eksamen i Fag og Organisationsudvikling, IT og Udviklingsarbejde og Strategisk ledelse og skoleudvikling. 13

14 C. Særlige definitioner og eksamensbestemmelser 10. Fællesbestemmelser I Fællesbestemmelserne for de humanistiske uddannelser, jfr. studieordningens afsnit IV findes definitioner af ECTS ( 26) Typeenheder ( 28) Normalsider ( 27) Endvidere er der bl.a. fastsat regler om Resumé i forbindelse med bachelorprojekt og kandidatspeciale ( 17) Individuelle prøver ( 10) Interne og eksterne prøver ( 6) Stave- og formuleringsevne ( 9) Eksamenssprog ( 11) Webhenvisninger i specialer og andre skriftlige hjemmeopgaver ( 18) Regler for afholdelse af reeksamen og sygeeksamen ( 13) Regler for studieaktivitet ( 31) 14

15 II. Beskrivelse af uddannelsens fagområder A. Beskrivelse af kurserne på undervisningslinjen 11. Kulturkoder (Cultural Codes) a) Undervisningens omfang Kurset har et omfang på 20 k-timer svarende til en vægt på 5 ECTS. b) Målbeskrivelse demonstrere indsigt i uddannelses- og skolekulturelle spørgsmål kunne formulere og vurdere problemstillinger i de gymnasiale uddannelser i relation til aktuelle reformer og samfundsmæssige udviklingstendenser kunne gennemføre analyse og perspektivering af relevante cases. Aktuelle uddannelsespolitiske problemstillinger og cases præsenteres og belyses gennem sociologisk og kulturanalytisk teori og forskning. d) Undervisnings- og arbejdsformer Weekendseminarer med forelæsninger og casestudier i grupper og plenum. Der opgives et samlet pensum for fælles- og linjestudier på modul 1 svarende til ca sider. studerende behersker de generelle kompetencer, der er beskrevet i 2, særligt pkt Se bestemmelserne i 12. Kulturkoder udprøves sammen med Undervisningens praksisformer, jf

16 12. Undervisningens praksisformer (Teaching practices) a) Undervisningens omfang Kurset har et omfang på 36 k-timer svarende til en vægt på 10 ECTS. b) Målbeskrivelse kunne redegøre for væsentlige didaktiske og dannelsesteoretiske positioner demonstrere analytisk indsigt i undervisningen og dens praksisformer kunne gennemføre analyse og perspektivering af relevante cases Der præsenteres didaktisk teori og forskning som bringes til at belyse relevante problemstillinger og cases. Centrale temaer er dannelse og kompetence, internationale uddannelsestraditioner, læreplaner, undervisningsstrategier og arbejdsformer. d) Undervisnings- og arbejdsformer Weekendseminarer med forelæsninger og casestudier i grupper og plenum. Der opgives et samlet pensum for fælles- og linjestudier på modul 1 svarende til ca sider. studerende behersker de generelle kompetencer, der er beskrevet i 2, særligt pkt Bedømmelsen bestået/ikke bestået markerer, om de generelle og disciplinspecifikke kompetencer samlet set beherskes i tilstrækkelig grad. Undervisningens praksisformer udprøves sammen med Kulturkoder ved en fælles eksamen. Eksamen er en mundtlig prøve i de centrale temaer for undervisningen på modul 1. Eksamen tager udgangspunkt i en case, som udmeldes senest en uge før den mundtlige prøve. Prøveform: Mundtlig prøve på baggrund af case 16

17 Varighed pr. studerende: 30 min. inkl. censur Forberedelse: ingen Hjælpemidler: ingen Censur: Intern Bedømmelse: Bestået/ikke bestået. Vægtning: 15 ECTS 13. Læreprocesser (Learning processes) a) Undervisningens omfang Kurset har et omfang på 20 k-timer svarende til en vægt på 4 ECTS. b) Målbeskrivelse kunne redegøre for forskellige aktuelle læringsteorier demonstrere kendskab til empirisk læringsforskning, forskningsmetoder og analysestrategier kunne formulere og vurdere problemstillinger i de gymnasiale uddannelsers karakteristiske læreprocesser Udvalgte aktuelle læringsteorier præsenteres og anvendes i analyser af cases. Gennem introduktion af forskningsmetoder og analysestrategier sættes der fokus på de studerendes egne projekter og læreprocesser. d) Undervisnings- og arbejdsformer Weekendseminarer samt sommerseminar med forelæsninger, case- og projektstudier samt opgaveskrivning og vejledning. Der opgives et samlet pensum for fælles- og linjestudier på modul 2 svarende til ca sider. studerende behersker de generelle kompetencer, der er beskrevet i 2. 17

18 Læreprocesser udprøves sammen med IT og læring ( 14) samt Læringsteori ( 15). For eksamensbestemmelser henvises til IT og læring (IT and Learning) a) Undervisningens omfang Kurset har et omfang på 6 k-timer svarende til en vægt på 2 ECTS. b) Målbeskrivelse demonstrere kendskab til de særlige læreprocesser og didaktiske forhold, ITmediet giver kunne inddrage IT-pædagogiske problemstillinger i analyser af gymnasiale læreprocesser. Der præsenteres teori og forskning i læreprocesser og didaktiske forhold i relation til IT-mediet. d) Undervisnings- og arbejdsformer. Weekendseminarer samt sommerseminar med forelæsninger, case- og projektstudier samt opgaveskrivning og vejledning. Der opgives et samlet pensum for fælles- og linjestudier på modul 2 svarende til ca sider. studerende behersker de generelle kompetencer, der er beskrevet i 2. IT og læring udprøves sammen med Læreprocesser ( 13) samt Læringteori ( 15). For eksamensbestemmelser henvises til Læringsteori (Learning Theory) 18

19 a) Undervisningens omfang Kurset har et omfang på 36 k-timer svarende til en vægt på 9 ECTS. b) Målbeskrivelse kunne redegøre for centrale læringsteoretiske positioner og diskurser demonstrere analytisk indsigt i den læringsmæssige praksis og i evaluering af læreprocesser kunne udvikle og gennemføre et problembaseret opgaveprojekt med fokus på læringsspørgsmål Der præsenteres læringsteorier og forskning i læringsspørgsmål, som relateres til aktuelle læringsdiskurser og praksisbeskrivelser. Herunder tematiseres også evaluering af læring. d) Undervisnings- og arbejdsformer Weekendseminarer samt sommerseminar med forelæsninger, case- og projektstudier samt opgaveskrivning og vejledning. Der opgives et samlet pensum for fælles- og linjestudier på modul 2 svarende til ca sider. studerende behersker de generelle kompetencer, der er beskrevet i 2. Læringsteori udprøves sammen med IT og læring ( 14) samt Læreprocesser ( 13). For eksamensbestemmelser se Sommerseminar (Summer Seminar) a) Undervisningens omfang Der undervises på et sommerseminar à 5 dages varighed. b) Målbeskrivelse 19

20 demonstrere selvstændig evne til metodisk og teoretisk at indkredse og afgrænse en problemstilling, der omfatter emner fra studierne på modul 2, samt gennemføre en afgrænset analyse på baggrund heraf. Se bestemmelserne i 13, 14 og 15. d) Undervisnings- og arbejdsformer Sommerseminar med undervisning og vejledning. Der arbejdes fortrinsvis i grupper. Der opgives et samlet pensum for fælles- og linjestudier på modul 2 svarende til ca sider. studerende behersker de generelle kompetencer, der er beskrevet i 2. Karakteren gives i henhold til gradsopfyldelsen af målbeskrivelsen, som beskrevet i karakterskalabekendtgørelsen. Læreprocesser, IT og Læring samt Læringsteori udprøves ved en fælles eksamen. Eksamen er fri hjemmeopgave. Den skriftlige opgave udarbejdes på sommerseminaret og afleveres umiddelbart efter. Emnet for opgaven vælges af den/de studerende inden for modulets temaer og skal være godkendt af underviseren forud for aflevering. Prøveform: Fri hjemmeopgave Sideomfang: 1 studerende: maks. 15 normalsider. Flere studerende: maks. 10 normalsider pr. studerende. Flere studerende kan bidrage til opgaven: Ja. Maks. 3 studerende. Det skal nøje fremgå af besvarelsen, hvem der er ansvarlig for hvilke dele af opgaven. Censur: Intern Bedømmelse: 7-trinsskala Vægtning: 15 ECTS 20

21 17. Fag- og organisationsudvikling (The Development of Subjects and Organization) a) Undervisningens omfang Kurset har et omfang på 20 k-timer svarende til en vægt på 4 ECTS. b) Målbeskrivelse demonstrere indsigt i aktuelle teoridannelser og metoder inden for fag- og organisationsudvikling kunne bidrage til udvikling af pædagogik, lærerprofession og skoleorganisation Udvalgte teorier og metoder til fag- og skoleudvikling præsenteres og anvendes i analyser af cases. d) Undervisnings- og arbejdsformer. Weekendseminarer med forelæsninger, gruppearbejde, projektvejledning og - fremlæggelse m.m. Der opgives et samlet pensum for fælles- og linjestudier på modul 3 svarende til ca sider. studerende behersker de generelle kompetencer, der er beskrevet i 2. Fag- og organisationsudvikling udprøves sammen med IT og udviklingsarbejde ( 18) samt Fagdidaktik ( 19). For eksamensbestemmelser se IT og udviklingsarbejde (IT and Development Work) a) Undervisningens omfang Kurset har et omfang på 6 k-timer svarende til en vægt på 2 ECTS. b) Målbeskrivelse 21

22 demonstrere indsigt i IT-mediet som ressource og som refleksionsperspektiv for skole- og fagudvikling kunne bidrage til IT-baseret udviklingsarbejde på reflekteret grundlag Teori og forskning om IT-baseret fag- og skoleudvikling præsenteres og diskuteres i relation til cases. d) Undervisnings- og arbejdsformer Weekendseminarer med forelæsninger, gruppearbejde, projektvejledning og - fremlæggelse m.m. Der opgives et samlet pensum for fælles- og linjestudier på modul 3 svarende til ca sider. studerende behersker de generelle kompetencer, der er beskrevet i 2. IT og udviklingsarbejde udprøves sammen med Fag- og organisationsudvikling ( 17) og Fagdidaktik ( 19). For eksamensbestemmelser henvises til Fagdidaktik (Subject Didactics) a) Undervisningens omfang Kurset har et omfang på 36 k-timer svarende til en vægt på 9 ECTS. b) Målbeskrivelse demonstrere kendskab til fagdidaktik som forskningsfelt og reflekteret praksis kunne foretage selvstændige studier under vejledning i egne undervisningsfags didaktiske praksisformer, profil, historie og udviklingsmuligheder kunne udvikle og gennemføre et problembaseret opgaveprojekt med fokus på fagdidaktiske spørgsmål 22

23 Fagdidaktik som forskningsfelt introduceres i lyset af nyere fagdidaktiske teoridannelser. Fagdidaktik ses i et udviklingsperspektiv såvel teoretisk som i relation til undervisningens praksis. Herunder tematiseres forholdet mellem de enkelte fags didaktik og didaktiske problemstillinger i fagligt samspil. Centrale temaer er: fagdidaktiske positioner; erkendelsesformer og didaktiske profiler i fag og fagligt samspil; fagprofiler anskuet i relation til fagenes vidensproduktion; fagudvikling. d) Undervisnings- og arbejdsformer Weekendseminarer med forelæsninger, gruppearbejde, projektvejledning og - fremlæggelse m.m. Der opgives et samlet pensum for fælles- og linjestudier på modul 3 svarende til ca sider. studerende behersker de generelle kompetencer, der er beskrevet i 2. Karakteren gives i henhold til gradsopfyldelsen af målbeskrivelsen, som beskrevet i karakterskalabekendtgørelsen. IT og udviklingsarbejde, Fag- og organisationsudvikling og Fagdidaktik udprøves sammen ved fælles eksamen. Eksamen er en fri skriftlig hjemmeopgave. Emnet for opgaven vælges af den/de studerende inden for modulets temaer og skal være godkendt af underviseren forud for aflevering. Prøveform: Fri hjemmeopgave Sideomfang pr. studerende: maks. 15 normalsider. Flere studerende kan bidrage til opgaven: Ja. Maks. 3 studerende. Det skal nøje fremgå af besvarelsen, hvem der er ansvarlig for hvilke dele af opgaven. Censur: Ekstern Bedømmelse: 7-trinsskala Vægtning: 15 ECTS 20. Masterafhandling (Master Thesis) 23

24 a) Undervisningens omfang Der undervises på et weekendseminar på 10 k-timer. Masterafhandlingen vægter 15 ECTS. b) Målbeskrivelse selvstændigt kunne afgrænse og definere en problemstilling kvalificeret kunne redegøre for relevant litteratur kunne tage kritisk stilling til benyttede kilder og dokumentere disse ved hjælp af referencer, noter og bibliografi kunne gennemføre en teoretisk og/eller empirisk undersøgelse af den valgte problemstilling samt en kritisk analyse heraf kunne evaluere og revidere egne metodiske og teoretiske tilgange kunne samle sine resultater i en klar, struktureret og sprogligt korrekt fremstillingsform kunne uddrage og sammenfatte undersøgelsens resultater samt vurdere stærke og svage sider i eget arbejde på et fremmedsprog i resumeform kunne redegøre for målene for afhandlingen, analyser og resultater demonstrere det faglige overblik og den indsigt i det gymnasiepædagogiske felt, som er opnået gennem studieforløbet. I tilslutning til udarbejdelsen af afhandlingen afholdes ét weekendseminar, som kan være helt eller delvist fælles for flere hold og/eller for hold fra begge linjer. På seminaret fremlægges mere overordnede opsamlinger af teori- og metodeperspektiver i tilslutning til vejledning på hold, gruppe- og individbasis. d) Undervisnings- og arbejdsformer Weekendseminar og vejledning. Der opgives intet pensum. studerende behersker de generelle kompetencer, der er beskrevet i 2. 24

25 Karakteren gives i henhold til gradsopfyldelsen af målbeskrivelsen, som beskrevet i karakterskalabekendtgørelsen. Eksamen er en individuel mundtlig eksamen à 45 minutters varighed, baseret på en skriftlig afhandling på sider. Afhandlingen kan skrives individuelt eller i samarbejde med andre studerende (maks. 3 studerende). Når opgaven skrives af flere studerende, skal det angives hvem der er ansvarlig for de enkelte dele af afhandlingen. Den studerende eksamineres med udgangspunkt i hele afhandlingen. Der gives en samlet vurdering af det skriftlige oplæg og den mundtlige præstation. Der er ekstern censur med vurdering efter 7-skalaen. Prøveform: Masterafhandling med mundtligt forsvar Afhandling: Sideomfang pr. studerende, afhandling: normalsider Sideomfang pr. studerende, resumé: Maks. 1 side Fremmedsprog resumé: engelsk, tysk eller fransk Flere studerende kan bidrage til opgaven: Ja, maks. 3 studerende. Mundtlig prøve: Varighed: 45 min. inkl. censur Forberedelse: ingen Hjælpemidler: ingen Censur: Ekstern Bedømmelse: 7-trinsskala Vægtning: 15 ECTS 25

26 B. Beskrivelse af kurserne på ledelseslinjen 21. Kulturkoder (Cultural Codes) a) Undervisningens omfang Kurset har et omfang på 20 k-timer svarende til en vægt på 5 ECTS. b) Målbeskrivelse demonstrere indsigt i uddannelses- og skolekulturelle spørgsmål kunne formulere og vurdere problemstillinger i de gymnasiale uddannelser i relation til aktuelle reformer og samfundsmæssige udviklingstendenser kunne gennemføre analyse og perspektivering af relevante cases. Aktuelle uddannelsespolitiske problemstillinger og cases præsenteres og belyses gennem sociologisk og kulturanalytisk teori og forskning. d) Undervisnings- og arbejdsformer Weekendseminarer med forelæsninger og casestudier i grupper og plenum. Der opgives et samlet pensum for fælles- og linjestudier på modul 1 svarende til ca sider. studerende behersker de generelle kompetencer, der er beskrevet i 3, særligt pkt Se bestemmelserne i 22. Kulturkoder udprøves sammen med Gymnasiet som organisation, jf Gymnasiet som organisation (The Upper Secondary School as an Organization) 26

27 a) Undervisningens omfang Kurset har et omfang på 36 k-timer svarende til en vægt på 10 ECTS. b) Målbeskrivelse kunne redegøre for teoridannelser og teoripositioner vedrørende organisation og ledelse, som er centrale i forhold til de gymnasiale uddannelser kunne formulere og vurdere overordnede organisatoriske forhold På kurset præsenteres teoridannelser og teoripositioner vedrørende organisation og ledelse, som er centrale i forhold til de gymnasiale uddannelser. Centrale temaer er: Organisationsteoretiske positioner og det offentlige felt; Den gymnasiale uddannelsesinstitution som organisation. d) Undervisnings- og arbejdsformer Weekendseminarer med forelæsninger, gruppearbejde, projektvejledning og - fremlæggelse m.m. Der opgives et samlet pensum for fælles- og linjestudier på modul 2 svarende til ca sider. studerende behersker de generelle kompetencer, der er beskrevet i 3, særligt pkt Bedømmelsen bestået/ikke bestået markerer, om de generelle og disciplinspecifikke kompetencer samlet set beherskes i tilstrækkelig grad. Gymnasiet som organisation udprøves sammen med Kulturkoder ved en fælles eksamen. Eksamen er en mundtlig prøve i de centrale temaer for undervisningen på modul 1. Eksamen tager udgangspunkt i en case, som udmeldes senest en uge før den mundtlige prøve. Prøveform: Mundtlig prøve på baggrund af case 27

28 Varighed pr. studerende: 30 min. inkl. censur Forberedelse: ingen Hjælpemidler: ingen Censur: Intern Bedømmelse: Bestået/ikke bestået. Vægtning: 15 ECTS 23. Læreprocesser (Learning processes) a) Undervisningens omfang Kurset har et omfang på 20 k-timer svarende til en vægt på 4 ECTS. b) Målbeskrivelse kunne redegøre for forskellige aktuelle læringsteorier demonstrere kendskab til empirisk læringsforskning, forskningsmetoder og analysestrategier kunne formulere og vurdere problemstillinger i de gymnasiale uddannelsers karakteristiske læreprocesser Udvalgte aktuelle læringsteorier præsenteres og anvendes i analyser af cases. Gennem introduktion af forskningsmetoder og analysestrategier sættes der fokus på de studerendes egne projekter og læreprocesser. d) Undervisnings- og arbejdsformer Weekendseminarer samt sommerseminar med forelæsninger, case- og projektstudier samt opgaveskrivning og vejledning. Der opgives et samlet pensum for fælles- og linjestudier på modul 2 svarende til ca sider. studerende behersker de generelle kompetencer, der er beskrevet i 3. 28

29 Læreprocesser udprøves sammen med IT og læring ( 24) samt Styring og ledelse af ressourcer ( 25). For eksamensbestemmelser henvises til IT og læring (IT and Learning) a) Undervisningens omfang Kurset har et omfang på 6 k-timer svarende til en vægt på 2 ECTS. b) Målbeskrivelse demonstrere kendskab til de særlige læreprocesser og didaktiske forhold, ITmediet giver kunne inddrage IT-pædagogiske problemstillinger i analyser af gymnasiale læreprocesser. Der præsenteres teori og forskning i læreprocesser og didaktiske forhold i relation til IT-mediet. d) Undervisnings- og arbejdsformer Weekendseminarer samt sommerseminar med forelæsninger, case- og projektstudier samt opgaveskrivning og vejledning. Der opgives et samlet pensum for fælles- og linjestudier på modul 2 svarende til ca sider. studerende behersker de generelle kompetencer, der er beskrevet i 3. IT og læring udprøves sammen med Læreprocesser ( 23) samt Styring og ledelse af ressourcer ( 25). For eksamensbestemmelser henvises til Styring og ledelse af ressourcer (Ressource Leading and Management) 29

30 a) Undervisningens omfang Kurset har et omfang på 36 k-timer svarende til en vægt på 9 ECTS. b) Målbeskrivelse demonstrere kendskab til de senere års ændring af styringsrelationer mellem det politisk-administrative niveau og de enkelte institutioner med henblik på institutionslederens håndtering af ressourcestyring og ledelse kunne overskue de aktuelle krav til lederen af gymnasiale institutioner med henblik på at kunne foretage begrundede valg i et forandret råderum På kurset fremdrages forskning, teori og praksiserfaringer om styringsrelationer, ressourcestyring og evaluering i organisationer. Modulets centrale temaer er: styring af økonomiske ressourcer; økonomistyring og offentlige reformstrategier; humane ressourcer og modernisering af offentlige institutioner; evaluering på organisationsniveau. d) Undervisnings- og arbejdsformer Weekendseminarer med forelæsninger, gruppearbejde, projektvejledning og - fremlæggelse m.m. Der opgives et samlet pensum for fælles- og linjestudier på modul 2 svarende til ca sider. studerende behersker de generelle kompetencer, der er beskrevet i 3. Styring og ledelse af ressourcer udprøves sammen med IT og læring ( 24) samt Læreprocesser ( 23). Se eksamensbestemmelserne i Sommerseminar (Summer Seminar) a) Undervisningens omfang Der undervises på et sommerseminar à 5 dages varighed. 30

31 b) Målbeskrivelse demonstrere selvstændig evne til metodisk og teoretisk at indkredse og afgrænse en problemstilling, der omfatter emner fra studierne på modul 2, samt gennemføre en afgrænset analyse på baggrund heraf. Se bestemmelserne i 23, 24 og 25. d) Undervisnings- og arbejdsformer. Sommerseminar med undervisning og vejledning. Der arbejdes fortrinsvis i grupper. Der opgives et samlet pensum for fælles- og linjestudier på modul 2 svarende til ca sider. studerende behersker de generelle kompetencer, der er beskrevet i 3. Styring og ledelse af ressourcer ( 25), IT og læring ( 24) samt Læreprocesser ( 23) udprøves ved en fælles eksamen. Eksamen er en skriftlig hjemmeopgave. Den skriftlige opgave udarbejdes på sommerseminaret og afleveres umiddelbart efter. Emnet for opgaven vælges af den/de studerende inden for modulets temaer og skal være godkendt af underviseren forud for aflevering. Prøveform: Fri hjemmeopgave Sideomfang: 1 studerende: maks. 15 normalsider. Flere studerende: maks. 10 normalsider pr. studerende. Flere studerende kan bidrage til opgaven: Ja, maks. 3 studerende. Det skal nøje fremgå af besvarelsen, hvem der er ansvarlig for hvilke dele af opgaven. Censur: Intern Bedømmelse: 7-trinsskala Vægtning: 15 ECTS 31

32 27. Fag- og organisationsudvikling (The Development of Subjects and Organization) a) Undervisningens omfang Kurset har et omfang på 20 k-timer svarende til en vægt på 4 ECTS. b) Målbeskrivelse demonstrere indsigt i aktuelle teoridannelser og metoder inden for fag- og organisationsudvikling kunne bidrage til udvikling af pædagogik, lærerprofession og skoleorganisation Udvalgte teorier og metoder til fag- og skoleudvikling præsenteres og anvendes i analyser af cases. d) Undervisnings- og arbejdsformer Weekendseminarer med forelæsninger, gruppearbejde, projektvejledning og - fremlæggelse m.m. Der opgives et samlet pensum for fælles- og linjestudier på modul 3 svarende til ca sider. studerende behersker de generelle kompetencer, der er beskrevet i 3. Fag- og organisationsudvikling udprøves sammen med IT og udviklingsarbejde ( 28) samt Strategisk ledelse og skoleudvikling ( 29). For eksamensbestemmelser se IT og udviklingsarbejde (IT and Development Work) a) Undervisningens omfang Kurset har et omfang på 6 k-timer svarende til en vægt på 2 ECTS. 32

33 b) Målbeskrivelse demonstrere indsigt i IT-mediet som ressource og som refleksionsperspektiv for skole- og fagudvikling kunne bidrage til IT-baseret udviklingsarbejde på reflekteret grundlag Teori og forskning om IT-baseret fag- og skoleudvikling præsenteres og diskuteres i relation til cases. d) Undervisnings- og arbejdsformer Weekendseminarer med forelæsninger, gruppearbejde, projektvejledning og - fremlæggelse m.m. Der opgives et samlet pensum for fælles- og linjestudier på modul 3 svarende til ca sider. studerende behersker de generelle kompetencer, der er beskrevet i 3. IT og udviklingsarbejde udprøves sammen med Strategisk ledelse og skoleudvikling ( 29) samt Fag- og organisationsudvikling ( 27). For eksamensbestemmelser henvises til Strategisk ledelse og skoleudvikling (Strategic Management and School Development) a) Undervisningens omfang Kurset har et omfang på 36 k-timer svarende til en vægt på 9 ECTS. b) Målbeskrivelse demonstrere kendskab til principper og metoder for strategisk analyse demonstrere kendskab til principper og metoder for organisatorisk udvikling af den enkelte gymnasiale institution 33

34 kunne foretage begrundede valg mellem strategier i forbindelse med organisationsudvikling og -profilering. På kurset præsenteres strategisk og forandringsstrategisk teori og forskning som bringes til at belyse cases og problemstillinger inden for feltet. Modulets centrale temaer er: Strategisk teori; Strategisk analyse; Forandringsstrategier på organisationsniveau. d) Undervisnings- og arbejdsformer Weekendseminarer med forelæsninger, gruppearbejde, projektvejledning og - fremlæggelse m.m. Der opgives et samlet pensum for fælles- og linjestudier på modul 3 svarende til ca sider. studerende behersker de generelle kompetencer, der er beskrevet i 3. Karakteren gives i henhold til gradsopfyldelsen af målbeskrivelsen, som beskrevet i karakterskalabekendtgørelsen. Strategisk ledelse og skoleudvikling, Fag- og organisationsudvikling ( 27) samt IT og udviklingsarbejde ( 28) udprøves ved en fælles eksamen. Eksamen er en skriftlig hjemmeopgave. Emnet for opgaven vælges af den studerende inden for modulets temaer og skal være godkendt af underviseren forud for aflevering. Prøveform: Fri hjemmeopgave Sideomfang pr. studerende: maks. 15 normalsider. Flere studerende kan bidrage til opgaven: Ja, maks. 3 studerende. Det skal nøje fremgå af besvarelsen, hvem der er ansvarlig for hvilke dele af opgaven. Censur: Ekstern Bedømmelse: 7-trinsskala Vægtning: 15 ECTS 34

35 30. Masterafhandling (Master Thesis) a) Undervisningens omfang Der undervises på et weekendseminar på 10 k-timer. Masterafhandlingen vægter 15 ECTS. b) Målbeskrivelse selvstændigt kunne afgrænse og definere en problemstilling kvalificeret kunne redegøre for relevant litteratur kunne tage kritisk stilling til benyttede kilder og dokumentere disse ved hjælp af referencer, noter og bibliografi kunne gennemføre en teoretisk og/eller empirisk undersøgelse af den valgte problemstilling samt en kritisk analyse heraf kunne evaluere og revidere egne metodiske og teoretiske tilgange kunne samle sine resultater i en klar, struktureret og sprogligt korrekt fremstillingsform kunne uddrage og sammenfatte undersøgelsens resultater samt vurdere stærke og svage sider i eget arbejde på et fremmedsprog i resumeform kunne redegøre for målene for afhandlingen, analyser og resultater demonstrere det faglige overblik og den indsigt i det gymnasiepædagogiske felt, som er opnået gennem studieforløbet. I tilslutning til udarbejdelsen af afhandlingen afholdes ét weekendseminar, som kan være helt eller delvist fælles for flere hold og/eller for hold fra begge linjer. På seminaret fremlægges mere overordnede opsamlinger af teori- og metodeperspektiver i tilslutning til vejledning på hold, gruppe- og individbasis. d) Undervisnings- og arbejdsformer Weekendseminar og vejledning. Der opgives intet pensum. 35

36 studerende behersker de generelle kompetencer, der er beskrevet i 3. Karakteren gives i henhold til gradsopfyldelsen af målbeskrivelsen, som beskrevet i karakterskalabekendtgørelsen. Eksamen er en individuel mundtlig eksamen à 45 minutters varighed, baseret på en skriftlig afhandling på sider. Afhandlingen kan skrives individuelt eller i samarbejde med andre studerende (maks. 3 studerende). Når opgaven skrives af flere studerende, skal det angives hvem der er ansvarlig for de enkelte dele af afhandlingen. Den studerende eksamineres med udgangspunkt i hele afhandlingen. Der gives en samlet vurdering af det skriftlige oplæg og den mundtlige præstation. Der er ekstern censur med vurdering efter 7-skalaen. Prøveform: Masterafhandling med mundtligt forsvar Afhandling: Sideomfang pr. studerende, afhandling: normalsider Sideomfang pr. studerende, resumé: Maks. 1 side Fremmedsprog resumé: engelsk, tysk eller fransk Flere studerende kan bidrage til opgaven: Ja, maks. 3 studerende. Mundtlig prøve: Varighed: 45 min. inkl. censur Forberedelse: ingen Hjælpemidler: ingen Censur: Ekstern Bedømmelse: 7-trinsskala Vægtning: 15 ECTS 36

37 III. Ikrafttræden og overgangsbestemmelser Nærværende studieordning har virkning for studerende immatrikuleret 1. september 2005 eller senere. Studerende, der har påbegyndt uddannelsen tidligere end sommeren 2003, kan frit vælge, om de ønsker at fortsætte deres studium efter hidtidig studieordning eller overgå til nærværende ordning. Studienævnet skal ansøges herom. Når en studerende er overgået til ny studieordning, er det ikke muligt at vende tilbage til en tidligere ordning. Der afholdes sidste gang eksaminer efter den hidtidige studieordning sommeren Overgangsbestemmelser Studerende, der har bestået modul 1 efter studieordningen af 2000, kan ved overgang til den nye studieordning få merit for 1 Kulturkoder i nærværende studieordning og vil således få reduceret pensum til eksamen med 1/3. Studerende med et bestået modul 2 efter studieordningen af 2000 kan ved overgang til den nye studieordning få merit for 2 Læreprocesser i nærværende studieordning og vil således få reduceret pensum til eksamen med 1/3. Studienævnet vil herudover tage konkret stilling til spørgsmål om merit for øvrige beståede moduler efter studieordningen af Godkendt af Det Humanistiske Fakultetsråd den 28. august Rettelser godkendt af Studienævnet for Gymnasiepædagogik den 14. maj Rettelser vedtaget af Undervisnings- og uddannelsesudvalget den 3. juni Rettelser godkendt af Studienævnet for Gymnasiepædagogik den 5. april Rettelser vedtaget af Undervisnings- og uddannelsesudvalget den 17. maj Rettelser godkendt af Studienævnet for Gymnasiepædagogik den 1. maj Rettelser godkendt af dekanen for Det Humanistiske Fakultet den 17. september

Masteruddannelse i Gymnasiepædagogik

Masteruddannelse i Gymnasiepædagogik Masteruddannelse i Gymnasiepædagogik Revideret 2005 1 Indhold I. Bestemmelser for Masteruddannelse i Gymnasiepædagogik A. Mål og forudsætninger... 4 B.1 Forløbsmodel... 6 B.2 Oversigtsnøgle... 7 C. Definitioner

Læs mere

Rettelsesblad til. vedr. Gruppeprøver. Rettelser til 13, 16, 19, 20, 23, 26, 29 og 30 markeret med understregning.

Rettelsesblad til. vedr. Gruppeprøver. Rettelser til 13, 16, 19, 20, 23, 26, 29 og 30 markeret med understregning. Rettelsesblad til Studieordning for Master i Gymnasiepædagogik 2009, revideret 2012 Gælder for studerende der har påbegyndt uddannelsen i efteråret 2012 og senere Didaktik-linjen vedr. Gruppeprøver Rettelser

Læs mere

STUDIEORDNING 2009 Gymnasiepædagogik ODENSE WWW.SDU.DK MASTERUDDANNELSEN

STUDIEORDNING 2009 Gymnasiepædagogik ODENSE WWW.SDU.DK MASTERUDDANNELSEN STUDIEORDNING 2009 Gymnasiepædagogik MASTERUDDANNELSEN UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR PÆDAGOGIK, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK Indhold I. Bestemmelser for Masteruddannelse

Læs mere

Rettelsesblade til STUDIEORDNING FOR DEN ERHVERVSSPROGLIGE KANDIDATUDDANNELSE. i sproglig informatik. Forsøgsordning

Rettelsesblade til STUDIEORDNING FOR DEN ERHVERVSSPROGLIGE KANDIDATUDDANNELSE. i sproglig informatik. Forsøgsordning e til STUDIEORDNING FOR DEN ERHVERVSSPROGLIGE KANDIDATUDDANNELSE i sproglig informatik Forsøgsordning Syddansk Universitet, Kolding Gældende fra for studerende, som påbegynder uddannelsen 1. september

Læs mere

Studieordning for særligt tilrettelagt tilvalg i Arkæologiens kulturhistorie. (Åben Uddannelse)

Studieordning for særligt tilrettelagt tilvalg i Arkæologiens kulturhistorie. (Åben Uddannelse) Studieordning for særligt tilrettelagt tilvalg i Arkæologiens kulturhistorie (Åben Uddannelse) Indholdsfortegnelse Faglig del I. Bestemmelser for det særligt tilrettelagte tilvalg i Arkæologiens kulturhistorie

Læs mere

Studieordning for tilvalg i Viden og beslutninger

Studieordning for tilvalg i Viden og beslutninger Studieordning for tilvalg i Viden og beslutninger Indholdsfortegnelse Faglig del I. Bestemmelser for tilvalg i Viden og beslutninger A. Mål og forudsætninger... 2 B. Forløbsmodel og eksamensoversigt Forløbsmodel...

Læs mere

Rettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen i Pædagogik 2009

Rettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen i Pædagogik 2009 Rettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen i Pædagogik 2009 Rettelserne vedr. 9, 11, 12, 13, 15, 18, 19 og 20 gælder for studerende indskrevet 1. september 2011 og senere: Rettelserne er markeret

Læs mere

STUDIEORDNING 2005 Polsk for fortsættere ODENSE ÅBEN UDDANNELSE REVIDERET 2008

STUDIEORDNING 2005 Polsk for fortsættere ODENSE  ÅBEN UDDANNELSE REVIDERET 2008 STUDIEORDNING 2005 Polsk for fortsættere ÅBEN UDDANNELSE REVIDERET 2008 UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR fremmedsprog, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK Indholdsfortegnelse

Læs mere

STUDIEORDNING 2008 Pædagogik ODENSE WWW.SDU.DK KANDIDATUDDANNELSEN

STUDIEORDNING 2008 Pædagogik ODENSE WWW.SDU.DK KANDIDATUDDANNELSEN STUDIEORDNING 2008 Pædagogik KANDIDATUDDANNELSEN UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR PÆDAGOGIK, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK Indholdsfortegnelse Faglig del I. Bestemmelser

Læs mere

Polsk for begyndere. Indholdsfortegnelse. Indledning...2

Polsk for begyndere. Indholdsfortegnelse. Indledning...2 Polsk for begyndere Indholdsfortegnelse Indledning...2 I Bestemmelser for Polsk for begyndere under Åben Uddannelse med oversigtsnøgle A.1. Mål og forudsætninger...3 A.2. Studiets struktur...3 B.1. Forløbsmodel...4

Læs mere

Rettelsesblad til. Studieordning for kandidatuddannelsen i Designledelse, ver. 02. Gælder for studerende indskrevet pr. 1.

Rettelsesblad til. Studieordning for kandidatuddannelsen i Designledelse, ver. 02. Gælder for studerende indskrevet pr. 1. Rettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen i Designledelse, ver. 02 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2016 For studerende indskrevet 2016 ændres studieordning fra 1. september

Læs mere

Studieordning for Masteruddannelsen i naturfagsundervisning

Studieordning for Masteruddannelsen i naturfagsundervisning Studieordning for Masteruddannelsen i naturfagsundervisning Indhold Masteruddannelse i Naturfagsundervisning Indledende bestemmelser Uddannelsens formål og kompetenceprofil Adgangskrav Uddannelsens varighed

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Faglig del

Indholdsfortegnelse. Faglig del Indholdsfortegnelse Faglig del I. Bestemmelser for kandidatuddannelsen i pædagogik A. Mål og forudsætninger... 3 Adgangskrav... 5 B. Forløbsmodel og eksamensoversigt Forløbsmodel... 7 Eksamensoversigt...

Læs mere

STUDIEORDNING 2009 Pædagogik ODENSE KANDIDATUDDANNELSEN

STUDIEORDNING 2009 Pædagogik ODENSE  KANDIDATUDDANNELSEN STUDIEORDNING 2009 Pædagogik KANDIDATUDDANNELSEN UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR PÆDAGOGIK, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK Indholdsfortegnelse Faglig del I. Bestemmelser

Læs mere

Islam og Politik STUDIEORDNING 2009 ODENSE TILVALG ORDINÆR OG DELTIDSUDDANNELSE

Islam og Politik STUDIEORDNING 2009 ODENSE  TILVALG ORDINÆR OG DELTIDSUDDANNELSE STUDIEORDNING 2009 Islam og Politik TILVALG ORDINÆR OG DELTIDSUDDANNELSE UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR MELLEMØST-STUDIER, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK Tilvalg i

Læs mere

Rettelsesblad til BA-uddannelsen i Historie Odense

Rettelsesblad til BA-uddannelsen i Historie Odense Rettelsesblad til BA-uddannelsen i Historie Odense (grundfag - 135 ECTS), 2005, senest revideret i 2009. For studerende påbegyndt senest 2009 gælder følgende til faget 14 Informationssøgning og dokumentation:

Læs mere

MASTERUDDANNELSEN I GYMNASIEPÆDAGOGIK

MASTERUDDANNELSEN I GYMNASIEPÆDAGOGIK SYDDANSK UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I GYMNASIEPÆDAGOGIK 2017 DET HUMANISTISKE FAKULTET Indholdsfortegnelse Faglig del I. Bestemmelser for masteruddannelsen i Gymnasiepædagogik... 3

Læs mere

Rettelsesblad til BA studieordning 2007 revideret 2009 Et Fremmedsprog og Medier

Rettelsesblad til BA studieordning 2007 revideret 2009 Et Fremmedsprog og Medier Rettelsesblad til BA studieordning 2007 revideret 2009 Et Fremmedsprog og Medier Godkendt i studienævn for International Virksomhedskommunikation den 25. marts 2010. Godkendt af dekanen for det Humanistiske

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i religion, 2011

Studieordning for bacheloruddannelsen i religion, 2011 Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i religion, 2011 Rettelsen vedrørende antal eksaminatorer samt nr. 1 og 8 træder i kraft pr. 1. september 2012 og gælder for alle studerende på alle

Læs mere

Islam og Politik STUDIEORDNING 2009 ODENSE WWW.SDU.DK TILVALG ORDINÆR UDDANNELSE REVIDERET 2010

Islam og Politik STUDIEORDNING 2009 ODENSE WWW.SDU.DK TILVALG ORDINÆR UDDANNELSE REVIDERET 2010 STUDIEORDNING 2009 Islam og Politik TILVALG ORDINÆR UDDANNELSE REVIDERET 2010 UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR MELLEMØSTSTUDIER, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK Tilvalg

Læs mere

2. semester. 3. semester. Her læses centralt fag i et andet fag 1. X 5 Litteratur på Engelsk: Her læses 20 ECTS. og 10.

2. semester. 3. semester. Her læses centralt fag i et andet fag 1. X 5 Litteratur på Engelsk: Her læses 20 ECTS. og 10. Rettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen tilvalg i engelsk 2011 Gældende for studerende indskrevet pr. 1. september 2011 og fremefter på tilvalg (50 ECTS og 75 ECTS) B. Forløbsmodel og eksamensoversigt

Læs mere

Propædeutisk sprogundervisning i Græsk og Latin

Propædeutisk sprogundervisning i Græsk og Latin STUDIEORDNING 2011 Propædeutisk sprogundervisning i Græsk og Latin UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIE NÆVN FOR HISTORIE, KLASSISKE STUDIER OG OMRÅDESTUDIER SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE

Læs mere

Rettelsesblad til studieordning for kandidatuddannelsen i tysk 2012 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2013 og senere

Rettelsesblad til studieordning for kandidatuddannelsen i tysk 2012 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2013 og senere Rettelsesblad til studieordning for kandidatuddannelsen i tysk 2012 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2013 og senere Rettelserne vedrører kandidattilvalg i tysk: 40 Sprogbeskrivelse opdeles

Læs mere

STUDIEORDNING Russisk TILVALG UDDANNELSEN ER UDBUDT AF SLAVISK STUDIENÆVN, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE

STUDIEORDNING Russisk TILVALG UDDANNELSEN ER UDBUDT AF SLAVISK STUDIENÆVN, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE STUDIEORDNING 2006 Russisk TILVALG UDDANNELSEN ER UDBUDT AF SLAVISK STUDIENÆVN, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK Tilvalg i russisk Uddannelsen, der kan påbegyndes uden forudsætninger

Læs mere

Rettelsesblad til studieordning for bacheloruddannelsen i tysk 2012 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2012 og senere

Rettelsesblad til studieordning for bacheloruddannelsen i tysk 2012 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2012 og senere Rettelsesblad til studieordning for bacheloruddannelsen i tysk 2012 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2012 og senere Ændringerne er understreget: 20. Version oversættelse fra tysk til dansk

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

STUDIEORDNING 2009 Elementarkurser i Græsk og Latin ODENSE SUPPLERING AF STUDENTEREKSAMEN

STUDIEORDNING 2009 Elementarkurser i Græsk og Latin ODENSE  SUPPLERING AF STUDENTEREKSAMEN STUDIEORDNING 2009 Elementarkurser i Græsk og Latin SUPPLERING AF STUDENTEREKSAMEN UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR KLASSISKE STUDIER, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK

Læs mere

Kandidatuddannelsen OVERGANGSSTUDIEORDNING 2005 ODENSE INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION MED SPECIALISERING I DANSK

Kandidatuddannelsen OVERGANGSSTUDIEORDNING 2005 ODENSE  INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION MED SPECIALISERING I DANSK OVERGANGSSTUDIEORDNING 2005 Kandidatuddannelsen INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION MED SPECIALISERING I DANSK UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR DE ERHVERVSSPROGLIGE STUDIER, SOM HØRER UNDER DET

Læs mere

Tilvalg i Polsk for begyndere

Tilvalg i Polsk for begyndere STUDIEORDNING 2005 Tilvalg i Polsk for begyndere ÅBEN UDDANNELSE UDDANNELSEN ER UDBUDT AF SLAVISK STUDIENÆVN, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK Indholdsfortegnelse Indledning...

Læs mere

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 Studieordning Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt i Ministeriet

Læs mere

31 Mundtlig. 8 Designteori hjemmeopgave ekstern karakterskala Projektledelse Skriftlig, take-home intern 6 timer karakterskala 5 33

31 Mundtlig. 8 Designteori hjemmeopgave ekstern karakterskala Projektledelse Skriftlig, take-home intern 6 timer karakterskala 5 33 Studieordning for bacheloruddannelsen i design og kulturøkonomi 2010 Rettelserne er godkendt af Studienævnet for Dansk, Engelsk og Design den 21. januar 2011. Rettelserne er godkendt af dekanen for Det

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R September 1998 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret marts 2007 Indhold Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5: Kapitel 6: Kapitel

Læs mere

EFTERUDDANNELSE. MASTER i. gymnasiepædagogik. didaktik eller ledelse FORSKNINGSBASERET EFTERUDDANNELSE

EFTERUDDANNELSE. MASTER i. gymnasiepædagogik. didaktik eller ledelse FORSKNINGSBASERET EFTERUDDANNELSE EFTERUDDANNELSE MASTER i gymnasiepædagogik didaktik eller ledelse FORSKNINGSBASERET EFTERUDDANNELSE Fokus på de gymnasiale uddannelser Masteruddannelsen i gymnasiepædagogik er den første og eneste masteruddannelse,

Læs mere

Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i Oldtidskundskab 2011, revideret

Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i Oldtidskundskab 2011, revideret Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i Oldtidskundskab 2011, revideret 2011 Gældende fra 1. september 2013 for studerende indskrevet pr. 1. september 2011 og senere. Alle ændringer er

Læs mere

Rettelsesblad til. Studieordning for bacheloruddannelsen i Designkultur og økonomi 2011

Rettelsesblad til. Studieordning for bacheloruddannelsen i Designkultur og økonomi 2011 Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i Designkultur og økonomi 2011 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2011 og senere 6 Bacheloruddannelsens centrale fag eksamensoversigt

Læs mere

Studieordning. Masteruddannelse i Gymnasiepædagogik 2000

Studieordning. Masteruddannelse i Gymnasiepædagogik 2000 Studieordning Masteruddannelse i Gymnasiepædagogik 2000 1 Indholdsfortegnelse I. Bestemmelser for Masteruddannelse i Gymnasiepædagogik A. Mål og forudsætninger... 4 B. Forløbsmodel... 6 II. Fagbeskrivelser

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K September 1998 Senest revideret juli 2007 1 Indholdsfortegnelse 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I. September 2003

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I. September 2003 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I September 2003 Senest revideret august 2007 1-årig suppleringsuddannelse

Læs mere

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG. STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav

Læs mere

Russisk for begyndere. Indholdsfortegnelse. Indledning...2

Russisk for begyndere. Indholdsfortegnelse. Indledning...2 Russisk for begyndere Indholdsfortegnelse Indledning...2 I Bestemmelser for Russisk for begyndere under Åben Uddannelse med oversigtsnøgle A.1. Mål og forudsætninger...3 A.2. Studiets struktur...3 B.1.

Læs mere

STUDIEORDNING Græsk og Latin. Propædeutisk sprogundervisning

STUDIEORDNING Græsk og Latin. Propædeutisk sprogundervisning STUDIEORDNING 2014 Græsk og Latin Propædeutisk sprogundervisning UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR HISTORIE, KLASSISKE STUDIER OG MARINARKÆOLOGI, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalg i pædagogik 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalg i pædagogik 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalg i pædagogik 2019 Justeret 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttrædelse: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel

Læs mere

Studieordning. for. Uddannelsen i teoretisk pædagogikum

Studieordning. for. Uddannelsen i teoretisk pædagogikum Studieordning for Uddannelsen i teoretisk pædagogikum Indholdsfortegnelse I. Bestemmelser for uddannelse i teoretisk pædagogikum A. Mål for uddannelsen... 3 B. Forløbsmodel... 4 II. Beskrivelse af uddannelse

Læs mere

STUDIEORDNING 2008 Tyrkietstudier ODENSE WWW.SDU.DK TILVALG DELTIDSUDDANNELSE

STUDIEORDNING 2008 Tyrkietstudier ODENSE WWW.SDU.DK TILVALG DELTIDSUDDANNELSE STUDIEORDNING 2008 Tyrkietstudier TILVALG DELTIDSUDDANNELSE UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR MELLEMØSTSTUDIER, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK Tilvalg i Tyrkietstudier

Læs mere

Rettelsesblad til Master-studieordning 2010 i International Virksomhedskommunikation Masteruddannelsen:

Rettelsesblad til Master-studieordning 2010 i International Virksomhedskommunikation Masteruddannelsen: Rettelsesblad til Master-studieordning 2010 i International Virksomhedskommunikation Masteruddannelsen: Ændringer er markeret med understregning. 10. Modul 1: Organisationskultur ( Organizational culture)

Læs mere

Rettelsesblad til studieordning 2009 Filosofi Bacheloruddannelsen

Rettelsesblad til studieordning 2009 Filosofi Bacheloruddannelsen Rettelsesblad til studieordning 2009 Filosofi Bacheloruddannelsen Ændringer i 13, 24 e) og g), 2 e) og g), 26 f), 33 e) og g), 34 c). 1. Bacheloruddannelsen: Ændring: 13 Førsteårsprøven Ved udgangen af

Læs mere

Sprogbrug på sociale medier

Sprogbrug på sociale medier DET HUMANISTISKE FAKULTET 12-12-2018 02:25 FAGBESKRIVELSE Sprogbrug på sociale medier Indholdsfortegnelse Fagnummer Fagtitel ECTS-point Ansvarligt studienævn Fagansvarlige Undervisere Udbudssteder Niveau

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2018 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel

Læs mere

Rettelsesblad til. Studieordning for cand.merc.int. i 2011, revideret Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2012 og senere

Rettelsesblad til. Studieordning for cand.merc.int. i 2011, revideret Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2012 og senere Rettelsesblad til Studieordning for cand.merc.int. i 2011, revideret 2012 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2012 og senere Rettelserne vedrører bestemmelserne om profileringsfag - øvrige

Læs mere

Studieordning for Tilvalg i Organisatorisk Kommunikation 2007-ordningen

Studieordning for Tilvalg i Organisatorisk Kommunikation 2007-ordningen Studieordning for Tilvalg i Organisatorisk Kommunikation 2007-ordningen Indholdsfortegnelse Faglig del I. Bestemmelser for tilvalg i Organisatorisk Kommunikation A. Mål og forudsætninger 3 1 Tilvalget

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet 1 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I T Y S K September 1998 Senest revideret juni 2007 2 Kapitel 1: Formål 1. Kandidatuddannelsen i tysk ved Aarhus Universitet

Læs mere

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I F R A N S K

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I F R A N S K AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I F R A N S K November 2002 Senest revideret september 2003 Faglig supplering i fransk Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I B I L L E D A N A L Y S E. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I B I L L E D A N A L Y S E. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I B I L L E D A N A L Y S E September 1998 Senest revideret september 2007 1-årig suppleringsuddannelse i Billedanalyse

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I D É H I S T O R I E. September 1996

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I D É H I S T O R I E. September 1996 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I D É H I S T O R I E September 1996 Senest revideret marts 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.

Læs mere

Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i Designkultur 2013 Gælder for studerende indskrevet pr. 1/ og senere

Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i Designkultur 2013 Gælder for studerende indskrevet pr. 1/ og senere Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i Designkultur 2013 Gælder for studerende indskrevet pr. 1/9-2013 og senere Rettelserne er markeret med understregning. B. Forløbsmodel og eksamensoversigt

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Skabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Music/Arts Management The 2008 Curriculum Det Humanistiske

Læs mere

MASTER. gymnasiepædagogik - didaktik eller ledelse

MASTER. gymnasiepædagogik - didaktik eller ledelse MASTER gymnasiepædagogik - didaktik eller ledelse Gymnasiale uddannelser Masteruddannelsen i gymnasiepædagogik er den første og eneste masteruddannelse, som retter sig direkte til lærere og ledere på de

Læs mere

B. Forløbsmodel og eksamensoversigt

B. Forløbsmodel og eksamensoversigt Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen centralt fag og tilvalg i Engelsk 2010 Gælder for studerende optaget pr. 1. september 2011 og fremefter B. Forløbsmodel og eksamensoversigt Forløbsmodel

Læs mere

Rettelsesblad til. Studieordning for bacheloruddannelsen i Dansk Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2012 og senere

Rettelsesblad til. Studieordning for bacheloruddannelsen i Dansk Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2012 og senere Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i Dansk 20 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2012 og senere 5. Forløbsmodel Placering af undervisning og eksamen: Se i slutningen

Læs mere

32. Medie- og kulturhistorie I-II 30. Medie- og kulturhistorie I-II (for multimediedesignere) (Media and Cultural History I-II)

32. Medie- og kulturhistorie I-II 30. Medie- og kulturhistorie I-II (for multimediedesignere) (Media and Cultural History I-II) Rettelsesblad til Studieordning for Bacheloruddannelsen i Medievidenskab 2012, centralt fag og tilvalg samt Studieordning for Bacheloruddannelsen i Medievidenskab 2012 (for multimediedesignere) Gælder

Læs mere

Studieordning for kandidatdelen af sidefaget i billedkunst ordningen

Studieordning for kandidatdelen af sidefaget i billedkunst ordningen D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for kandidatdelen af sidefaget i billedkunst 2019-ordningen Institut for Kunst- og Kulturvidenskab

Læs mere

Gælder for studerende indskrevet pr. september 2010 og senere

Gælder for studerende indskrevet pr. september 2010 og senere Rettelsesblad til Studieordning for BA i Tysk - Odense Centralt fag og Tilvalg 2010 Gælder for studerende indskrevet pr. september 2010 og senere I. Bestemmelser for bacheloruddannelsen med centralt fag

Læs mere

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ØKONOMI (OECON) VED AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2017 BACHELOR (BSC) AALBORG

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ØKONOMI (OECON) VED AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2017 BACHELOR (BSC) AALBORG STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ØKONOMI (OECON) VED AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2017 BACHELOR (BSC) AALBORG Link til denne studieordning 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1: Forord..............................................................................................

Læs mere

Studieordning. Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012

Studieordning. Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt i Ministeriet for Videnskab,

Læs mere

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. September 1997

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. September 1997 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I September 1997 Senest revideret august 2007 Studieordning for

Læs mere

Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management

Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1.9.2006 med korrektioner

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B August 1997 Senest revideret august 2007 2 KAPITEL 1: FORMÅL OG FAGLIG BESKRIVELSE

Læs mere

Fagstudieordning Bachelortilvalg i kommunikation og it 2019

Fagstudieordning Bachelortilvalg i kommunikation og it 2019 Fagstudieordning Bachelortilvalg i kommunikation og it 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene

Læs mere

Overgangsordning. for kandidatuddannelsen med sidefag i Filosofi (50 ECTS) Overgangsordningen gælder for efteråret 2014

Overgangsordning. for kandidatuddannelsen med sidefag i Filosofi (50 ECTS) Overgangsordningen gælder for efteråret 2014 Overgangsordning for kandidatuddannelsen med side i Filosofi (50 ECTS) 2011 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2014, som har taget bachelortilvalg i filosofi iht. Studieordning 2009. Overgangsordningen

Læs mere

Studieordning for uddannelsen. Master i Problem Baseret Læring og Ingeniørvidenskab (MPBL)

Studieordning for uddannelsen. Master i Problem Baseret Læring og Ingeniørvidenskab (MPBL) Studieordning for uddannelsen Master i Problem Baseret Læring og Ingeniørvidenskab (MPBL) Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag Studieordningen for uddannelsen er fastlagt i henhold

Læs mere

Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring

Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring I henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 586 af 9. juli 1999 om åben uddannelse og nr. 679 16 om uddannelsen til Master

Læs mere

STUDIEORDNING 2006 Børne- og ungdomskultur Æstetiske læreprocesser og multimedier KOLDING MASTERUDDANNELSEN REVIDERET 2008

STUDIEORDNING 2006 Børne- og ungdomskultur Æstetiske læreprocesser og multimedier KOLDING   MASTERUDDANNELSEN REVIDERET 2008 STUDIEORDNING 2006 Børne- og ungdomskultur Æstetiske læreprocesser og multimedier MASTERUDDANNELSEN REVIDERET 2008 UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR PÆDAGOGIK, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET

Læs mere

Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i pædagogisk audiologi Gælder for studerende, der skal i klinik i studieåret 2012/2013

Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i pædagogisk audiologi Gælder for studerende, der skal i klinik i studieåret 2012/2013 Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i pædagogisk audiologi 2011 Gælder for studerende, der skal i klinik i studieåret 2012/2013 Der er indgået en aftale med CRS (Center for Rehabilitering

Læs mere

gymnasiepædagogik Master i Læs mere om uddannelsen på www.mig.sdu.dk, her finder du også et ansøgningsskema.

gymnasiepædagogik Master i Læs mere om uddannelsen på www.mig.sdu.dk, her finder du også et ansøgningsskema. Master i gymnasiepædagogik KONTAKT Læs mere om uddannelsen på www.mig.sdu.dk, her finder du også et ansøgningsskema. Studenterservice åben uddannelse besvarer spørgsmål om ansøgningsprocedurer, betaling

Læs mere

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015 Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2014-ordningen Rettet 2015 Institut for Nordiske Sprog og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen. Justeret 2015

Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen. Justeret 2015 Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen Justeret 2015 Det Informationsvidenskabelige Akademi Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold,

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk)

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk) Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk) Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E. September 1999 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E September 1999 Senest revideret maj 2007 2 1-årig suppleringsuddannelse i Historie ved Aarhus

Læs mere

Organisatorisk Kommunikation TILVALG

Organisatorisk Kommunikation TILVALG STUDIEORDNING 2011 Organisatorisk Kommunikation TILVALG UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK Indholdsfortegnelse

Læs mere

International Virksomhedskommunikation

International Virksomhedskommunikation STUDIEORDNING 2005 International Virksomhedskommunikation MASTERUDDANNELSEN UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR ERHVERVSSPROGLIGE STUDIER, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 med ændringer 2014 og 2018

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 med ændringer 2014 og 2018 Indholdsfortegnelse Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 med ændringer 2014 og 2018 1. Bekendtgørelsesgrundlag... 2 2. Studienævn og fakultet... 2 3. Optagelse... 2

Læs mere

Studieordning for den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse, Cand.merc.(jur.) på Aalborg Universitet. September 2008

Studieordning for den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse, Cand.merc.(jur.) på Aalborg Universitet. September 2008 Studieordning for den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse, Cand.merc.(jur.) på Aalborg Universitet. September 2008 Studieordning for den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse, Cand.merc.(jur.) på Aalborg

Læs mere

Rettelsesblad til. Studieordning for bacheloruddannelsen i Designkultur og økonomi Gælder for studerende indskrevet pr.

Rettelsesblad til. Studieordning for bacheloruddannelsen i Designkultur og økonomi Gælder for studerende indskrevet pr. Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i Designkultur og økonomi 2013 Gælder for studerende indskrevet pr. 1/9-2013 På 5. og 6. ester ændres forløbet, og enkelte discipliner har også fået

Læs mere

Rettelsesblad til. Rettelserne træder i kraft pr. 1. september 2012.

Rettelsesblad til. Rettelserne træder i kraft pr. 1. september 2012. Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i international virksomhedskommunikation med to fremmedsprog samt bacheloruddannelsen i international virksomhedskommunikation med et fremmedsprog,

Læs mere

STUDIEORDNING 2006 Børne- og ungdomskultur æstetiske læreprocesser og multimedier KOLDING MASTERUDDANNELSEN

STUDIEORDNING 2006 Børne- og ungdomskultur æstetiske læreprocesser og multimedier KOLDING  MASTERUDDANNELSEN STUDIEORDNING 2006 Børne- og ungdomskultur æstetiske læreprocesser og multimedier MASTERUDDANNELSEN UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN VED PÆDAGOGISK FORSKNING OG UDVIKLING, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE

Læs mere

Rettelsesblad til PBA-studieordning 2011 i erhvervssprog og it-baseret markedskommunikation Slagelse: Gælder for studerende indskrevet i 2014.

Rettelsesblad til PBA-studieordning 2011 i erhvervssprog og it-baseret markedskommunikation Slagelse: Gælder for studerende indskrevet i 2014. Rettelsesblad til PBA-studieordning 2011 i erhvervssprog og it-baseret markedskommunikation Slagelse: Gælder for studerende indskrevet i 2014. Ændringerne er understreget og markeret med rødt. Eksamensbestemmelserne

Læs mere

Studieordning almen del: Fællesbestemmelser for masteruddannelser ved Det humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet

Studieordning almen del: Fællesbestemmelser for masteruddannelser ved Det humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet Studieordning almen del: Fællesbestemmelser for masteruddannelser ved Det humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet A. Generelle eksamensbestemmelser Der henvises til bekendtgørelse om eksamen og censur

Læs mere

Studieordning for M A S T E R U D D A N N E L S E I I N T E R N E T K O M M U N I K A T I O N. September 2005

Studieordning for M A S T E R U D D A N N E L S E I I N T E R N E T K O M M U N I K A T I O N. September 2005 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for M A S T E R U D D A N N E L S E I I N T E R N E T K O M M U N I K A T I O N September 2005 Senest revideret august 2007 1 STUDIEORDNING FOR

Læs mere

Moderne Europastudier,

Moderne Europastudier, Studieordning for tilvalg på kandidatniveau i Moderne Europastudier, 2013-ordningen Saxo-Instituttet Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Tilhørsforhold, hjemmel, normering

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2.

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Organisation og strategi) ved Aalborg Universitet September 2008

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Organisation og strategi) ved Aalborg Universitet September 2008 Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Organisation og strategi) ved Aalborg Universitet September 2008 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser

Læs mere

STUDIEORDNING 2006 Globalisering og Integration ODENSE 1-ÅRIG MASTERUDDANNELSE (2-ÅRIGT DELTIDSSTUDIUM) REVIDERET 2008

STUDIEORDNING 2006 Globalisering og Integration ODENSE  1-ÅRIG MASTERUDDANNELSE (2-ÅRIGT DELTIDSSTUDIUM) REVIDERET 2008 STUDIEORDNING 2006 Globalisering og Integration 1-ÅRIG MASTERUDDANNELSE (2-ÅRIGT DELTIDSSTUDIUM) REVIDERET 2008 UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR MELLEMØSTSTUDIER, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE

Læs mere

Rettelsesblad til. Studieordning for bacheloruddannelsen i Designkultur Gælder for studerende indskrevet pr. 1/9-2013

Rettelsesblad til. Studieordning for bacheloruddannelsen i Designkultur Gælder for studerende indskrevet pr. 1/9-2013 Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i Designkultur 2013 Gælder for studerende indskrevet pr. 1/9-2013 På 5. og 6. ester ændres forløbet, og enkelte discipliner har også fået justeret

Læs mere

f. Eksamensbestemmelser ændres til følgende. Rettelserne er understreget.

f. Eksamensbestemmelser ændres til følgende. Rettelserne er understreget. Rettelsesblad til Studieordning for Tilvalgsuddannelsen i webkommunikation 2015 Gælder kun for studerende indskrevet pr. 1. september 2015 og kun for undervisning i foråret 2016 26. It-pædagogik udgår

Læs mere

Studieordning. for. Uddannelsen i teoretisk pædagogikum

Studieordning. for. Uddannelsen i teoretisk pædagogikum Studieordning for Uddannelsen i teoretisk pædagogikum 2014 1 Indholdsfortegnelse I. Bestemmelser for uddannelse i teoretisk pædagogikum A. Mål for uddannelsen... 3 B. Forløbsmodel... 4 II. Beskrivelse

Læs mere