Masteruddannelse i Gymnasiepædagogik
|
|
- Flemming Madsen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Masteruddannelse i Gymnasiepædagogik 1
2 Indhold I. Bestemmelser for Masteruddannelse i Gymnasiepædagogik A. Mål og forudsætninger... 4 Undervisningslinjen 4 Ledelseslinjen... 6 Adgangskrav. 8 Titel.. 8 B. Forløbsmodel og eksamensoversigt... 9 C. Særlige definitioner og eksamensbestemmelser II. Fagbeskrivelser A. Beskrivelse af kurserne på undervisningslinjen B. Beskrivelse af kurserne på ledelseslinjen III. Ikrafttræden og overgangsbestemmelser IV. Fællesbestemmelser for masteruddannelser ved Det Humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet A. Generelle eksamensbestemmelser... I B. Andre bestemmelser... V V. Bekendtgørelse om uddannelse til Master i Gymnasiepædagogik... VII 2
3 I. Bestemmelser for Masteruddannelse i Gymnasiepædagogik I henhold til Bekendtgørelse nr. 560 om deltidsuddannelse af 19. juni 2003 samt Bekendtgørelse nr. 790 om uddannelse til Master i Gymnasiepædagogik af 21. august 2000 udbydes Masteruddannelse i Gymnasiepædagogik. Masteruddannelsen i Gymnasiepædagogik hører under Studienævnet for Gymnasiepædagogik, Institut for Filosofi, Pædagogik og Religions-studier, Syddansk Universitet. Masteruddannelse i Gymnasiepædagogik henvender sig primært til lærere, vejledere og institutionsledere ved de gymnasiale uddannelser (stx, hf, hhx og htx), der ønsker at erhverve eller styrke deres kvalifikationer inden for uddannelsens område. Masteruddannelse i Gymnasiepædagogik tilbyder studerende med mindst 3 års erhvervserfaring fra de gymnasiale uddannelser eller tilsvarende områder en videregående forskningsbaseret uddannelse i gymnasial pædagogik. Uddannelsen er tilrettelagt som en kombination af: a) Seminarer med forelæsninger, gruppearbejde, projektvejledning og fremlæggelse m.m. b) Projektarbejde og netbaseret vejledning. Undervisningen finder sted 16 fredage-lørdage (weekendseminarer), fordelt på 3 semestre. Et sommerseminar afvikles i andet semester. I det fjerde og sidste semester afvikles ét weekendseminar samt vejledning i forbindelse med masterafhandlingen. Uddannelsen er opdelt i moduler svarende til semestrene. På modulerne 1-3 omfatter uddannelsen to fagområder, som den studerende vælger imellem. Det ene fagområde, undervisningslinjen, fokuserer på udvikling af undervisning, fag og skole, det andet, ledelseslinjen, på udvikling af ledelse, organisation og skole. Uddannelsen omfatter desuden fagområder, der er fælles for de to linjer: Uddannelseskultur, læreprocesser og udviklingsimplementering samt IT-perspektiver. De studerende på begge 3
4 linjer vil gennem deres valg af opgaveemner i en vis udstrækning kunne forfølge deres interesser inden for området. Masteruddannelsen kan udbydes på heltid efter studienævnets bestemmelse. Ansøgning om optagelse skal være Syddansk Universitet i hænde senest den 20. juni med henblik på studiestart 1. september samme år. A. Mål og forudsætninger 1 Masteruddannelsen er normeret til 60 ECTS. 60 ECTS svarer til en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år, men undervisningen tilrettelægges således, at fuldtidsbeskæftigede kan følge og afslutte uddannelsen over 2 år. Uddannelsen kan desuden tages som enkeltmoduler. Formålet med uddannelsen er at give den studerende kompetencer inden for ledelsesmæssige eller didaktiske fagområder herunder fælles gymnasiepædagogiske kompetencer. Masteruddannelsen bygger på kompetencer erhvervet gennem videnskabelige bachelor- og kandidatuddannelser, teoretisk og praktisk pædagogikum samt efterfølgende praktisk erhvervserfaring. Den færdige master vil gennem forskningsbaserede personlige og faglige kompetencer kunne varetage højt kvalificerede pædagogiske, didaktiske og ledelsesmæssige funktioner inden for de gymnasiale uddannelser og andre tilsvarende institutioner og virksomheder. 2 Masteruddannelse i Gymnasiepædagogik på Undervisningslinjen har følgende kompetencemål for den studerende: Generelle kompetencemål: : 1. kunne undersøge og analysere feltets problemstillinger ved hjælp af relevante faglige teorier og metoder 2. kunne udvælge og systematisere kompleks viden og data samt udvælge og prioritere forhold, der er væsentlige for emnet 4
5 3. kritisk kunne vurdere og bruge de forskellige teorier og metoder der er relevante for feltet 4. have en præcis og konsekvent begrebsanvendelse 5. kunne argumentere på et holdbart videnskabeligt grundlag 6. have et klart fokus og sammenhæng i løsning af opgaver 7. tage kritisk stilling til benyttede kilder og dokumentere disse ved hjælp af referencer, noter og bibliografi 8. kunne indgå i et samarbejde, herunder kunne modtage kritik af eget arbejde og give konstruktiv kritik til andre 9. kunne arbejde selvstændigt og målrettet 10. anvende et sprog, der er emneorienteret, præcist og korrekt. Fagspecifikke kompetencemål: De fagspecifikke kompetencemål relaterer sig til uddannelsens kernefaglighed og opdeles i faglige, intellektuelle og praktiske kompetencemål i henhold til den danske kvalifikationsnøgle. Faglige kompetencer: opnå en forskningsbaseret viden om gymnasiale forhold kunne analysere og vurdere behov for fag- og skoleudvikling, herunder efteruddannelse af lærere, fag- og undervisningsmaterialer, lærersamarbejde mv. kunne kvalificere pædagogiske, didaktiske og fagdidaktiske analyser og løsningsmuligheder med forskningsbaseret viden selvstændigt kunne vurdere hensigtsmæssigheden af forskellige metoder til analyse og problemløsning kunne demonstrere et bredere pædagogisk, didaktisk og fagdidaktisk perspektiv på de kundskaber og kompetencer som bachelor-/ kandidatuddannelse og erhvervserfaring har givet. Intellektuelle kompetencer: kunne formulere og analysere problemstillinger i forbindelse med undervisning i de gymnasiale uddannelser selvstændigt, systematisk og kritisk på et videnskabeligt grundlag kunne kommunikere om pædagogiske, didaktiske og fagdidaktiske problemstillinger både med specialister og udenforstående kunne fortsætte egen kompetenceudvikling og specialisering 5
6 Praktiske kompetencer: kunne gennemskue og håndtere komplicerede problemer i relation til undervisning og læring kunne designe, begrunde, iværksætte og evaluere pædagogisk, didaktisk og fagdidaktisk udviklingsarbejde kunne designe, begrunde, iværksætte og evaluere pædagogisk, didaktisk og fagdidaktisk efteruddannelse af lærere kunne designe, begrunde, iværksætte og evaluere udvikling af fag- og undervisningsmaterialer kunne tage initiativer til og begrunde udvikling af lærersamarbejde. Masteruddannelsen i gymnasiepædagogik består af Linjediscipliner på 28 ECTS Fællesdiscipliner på 17 ECTS Masterafhandling på 15 ECTS. 3 Masteruddannelse i Gymnasiepædagogik på Ledelseslinjen har følgende kompetencemål for den studerende: Generelle kompetencemål: : 1. kunne undersøge og analysere feltets problemstillinger ved hjælp af relevante faglige teorier og metoder 2. kunne udvælge og systematisere kompleks viden og data samt udvælge og prioritere forhold, der er væsentlige for emnet 3. kritisk kunne vurdere og bruge de forskellige teorier og metoder der er relevante for feltet 4. have en præcis og konsekvent begrebsanvendelse 5. kunne argumentere på et holdbart videnskabeligt grundlag 6. have et klart fokus og sammenhæng i løsning af opgaver 7. tage kritisk stilling til benyttede kilder og dokumentere disse ved hjælp af referencer, noter og bibliografi 8. kunne indgå i et samarbejde, herunder kunne modtage kritik af eget arbejde og give konstruktiv kritik til andre 9. kunne arbejde selvstændigt og målrettet 10. anvende et sprog, der er emneorienteret, præcist og korrekt. 6
7 Fagspecifikke kompetencemål: De fagspecifikke kompetencemål relaterer sig til uddannelsens kernefaglighed og opdeles i faglige, intellektuelle og praktiske kompetencemål i henhold til den danske kvalifikationsnøgle. Faglige kompetencer: opnå en forskningsbaseret viden om gymnasiale forhold kunne kvalificere organisations- og ledelsesmæssige analyser og beslutninger med forskningsbaseret viden selvstændigt kunne vurdere og begrunde hensigtsmæssigheden af forskellige metoder for analyse og problemløsning kunne demonstrere et bredere organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv på de kundskaber og kompetencer som bachelor- /kandidatuddannelse og erhvervserfaring har givet. Intellektuelle kompetencer: kunne formulere og vurdere problemstillinger og løsninger i forbindelse med skolens drift selvstændigt, systematisk og kritisk på et videnskabeligt grundlag kunne kommunikere om ledelsesmæssige problemstillinger både med specialister og udenforstående kunne fortsætte egen kompetenceudvikling og specialisering. Praktiske kompetencer: kunne varetage de ledelsesopgaver, som følger med ansvaret for skolens drift kunne gennemskue og håndtere komplicerede problemer i relation til ledelse og skoleudvikling kunne træffe selvstændige beslutninger vedrørende ledelsesmæssige og organisatoriske forhold kunne designe, begrunde, iværksætte og evaluere udviklingsarbejde i forbindelse med ledelse og skoleudvikling kunne designe, begrunde, iværksætte og evaluere udvikling af en skolekultur, som med inddragelse af lærere og elever sikrer en fortsat faglig og pædagogisk udvikling. Masteruddannelsen i gymnasiepædagogik består af 7
8 Linjediscipliner på 28 ECTS Fællesdiscipliner på 17 ECTS Masterafhandling på 15 ECTS. 4 Adgangskrav Adgang til Masteruddannelse i Gymnasiepædagogik er betinget af, at ansøgeren har bestået videregående uddannelse (bachelor, cand.mag., cand.scient. eller lignende), har mindst 3 års relevant erhvervserfaring og har færdigheder i engelsk, der gør det muligt at læse engelsksproget litteratur. 5 Titel Den, der har gennemført uddannelsen, har ret til at betegne sig MIG (Master i Gymnasiepædagogik) med angivelse af linjebetegnelse. På engelsk anvendes betegnelsen Master of Upper Secondary Education. 8
9 9
10 B. Forløbsmodel og eksamensoversigt 6 Masteruddannelse i Gymnasiepædagogik/Undervisningslinjen (60 ECTS) Undervisningsfag Undervisningens placering (antal timer pr. semester) Titel på undervisningsfag Disciplinansvarligt institut Beskr. i 1. semester 2. semester 3. semester 4. semester Eksamens placering semester Kulturkoder IFPR ECTS-vægt Undervisningens IFPR Praksisformer Lærerprocesser IFPR IT og Læring IFPR Læringsteori IFPR Fag og IFPR organisationsudvi kling. IT og IFPR udviklingsarbejde Fagdidaktik IFPR Masterafhandling IFPR 20 X
11 7 Masteruddannelse i Gymnasiepædagogik/Ledelseslinjen (60 ECTS) Undervisningsfag Undervisningens placering (antal timer pr. semester) Titel på undervisningsfag Disciplinansvarligt institut Beskr. i 1. semester 2. semester 3. semester 4. semester Eksamens placering semester Kulturkoder IFPR ECTS-vægt Gymnasiet som IFPR organisation Læreprocesser IFPR IT og Læring IFPR Styring og ledelse af IFPR ressourcer Fag og IFPR organisationsudvikling. IT og IFPR udviklingsarbejde Strategisk ledelse og IFPR skoleudvikling Masterafhandling IFPR 30 X
12 8 Masteruddannelse i Gymnasiepædagogik/Undervisningslinjen (60 ECTS) Prøve, henvisninger m.v. Undervisningsfag: Prøveform Censur Prøvens Varighed Vurdering ECTSvægt Beskr. i Kulturkoder samt Mundtlig Intern 30 min Bestået/ikke Undervisningens praksisformer* Læreprocesser, hjemmeopga Intern - bestået 7-skala IT og læring samt Læringsteori** Fag og organisationsudvikling, ve hjemmeopga Ekstern - 7-skala IT og udviklingsarbejde samt Fagdidaktik*** ve Masterafhandling Afhandling Ekstern 45 min 7-skala m. mdt. forsvar * Der er en samlet eksamen i Kulturkoder og Undervisningens praksisformer ** Der er en samlet eksamen i Læreprocesser, IT og læring og Læringsteori *** Der er en samlet eksamen i Fag og Organisationsudvikling, IT og Udviklingsarbejde og Fagdidaktik. 12
13 9 Masteruddannelse i Gymnasiepædagogik/Ledelseslinjen (60 ECTS) Prøve, henvisninger m.v. Undervisningsfag: Prøveform Censur Prøvens Varighed Vurdering ECTSvægt Beskr. i Kulturkoder samt Mundtlig Intern 30 min Bestået/ikke Gymnasiet som organisation* Læreprocesser, Hjemmeop Intern - bestået 7-skala IT og læring samt Styring og ledelse af ressourcer** Fag og organisationsudvikling gave Hjemmeop Ekstern - 7-skala IT og udviklingsarbejde Strategisk ledelse og skoleudvikling*** gave Masterafhandling Afhandling Ekstern 45 min 7-skala m. mdt. forsvar * Der er en samlet eksamen i Kulturkoder og Gymnasiet som organisation ** Der er en samlet eksamen i Læreprocesser, IT og læring og Styring og ledelse af ressourcer *** Der er en samlet eksamen i Fag og Organisationsudvikling, IT og Udviklingsarbejde og Strategisk ledelse og skoleudvikling. 13
14 C. Særlige definitioner og eksamensbestemmelser 10. Fællesbestemmelser I Fællesbestemmelserne for de humanistiske uddannelser, jfr. studieordningens afsnit IV findes definitioner af ECTS ( 26) Typeenheder ( 28) Normalsider ( 27) Endvidere er der bl.a. fastsat regler om Resumé i forbindelse med bachelorprojekt og kandidatspeciale ( 17) Individuelle prøver ( 10) Interne og eksterne prøver ( 6) Stave- og formuleringsevne ( 9) Eksamenssprog ( 11) Webhenvisninger i specialer og andre skriftlige hjemmeopgaver ( 18) Regler for afholdelse af reeksamen og sygeeksamen ( 13) Regler for studieaktivitet ( 31) 14
15 II. Beskrivelse af uddannelsens fagområder A. Beskrivelse af kurserne på undervisningslinjen 11. Kulturkoder (Cultural Codes) a) Undervisningens omfang Kurset har et omfang på 20 k-timer svarende til en vægt på 5 ECTS. b) Målbeskrivelse demonstrere indsigt i uddannelses- og skolekulturelle spørgsmål kunne formulere og vurdere problemstillinger i de gymnasiale uddannelser i relation til aktuelle reformer og samfundsmæssige udviklingstendenser kunne gennemføre analyse og perspektivering af relevante cases. Aktuelle uddannelsespolitiske problemstillinger og cases præsenteres og belyses gennem sociologisk og kulturanalytisk teori og forskning. d) Undervisnings- og arbejdsformer Weekendseminarer med forelæsninger og casestudier i grupper og plenum. Der opgives et samlet pensum for fælles- og linjestudier på modul 1 svarende til ca sider. studerende behersker de generelle kompetencer, der er beskrevet i 2, særligt pkt Se bestemmelserne i 12. Kulturkoder udprøves sammen med Undervisningens praksisformer, jf
16 12. Undervisningens praksisformer (Teaching practices) a) Undervisningens omfang Kurset har et omfang på 36 k-timer svarende til en vægt på 10 ECTS. b) Målbeskrivelse kunne redegøre for væsentlige didaktiske og dannelsesteoretiske positioner demonstrere analytisk indsigt i undervisningen og dens praksisformer kunne gennemføre analyse og perspektivering af relevante cases Der præsenteres didaktisk teori og forskning som bringes til at belyse relevante problemstillinger og cases. Centrale temaer er dannelse og kompetence, internationale uddannelsestraditioner, læreplaner, undervisningsstrategier og arbejdsformer. d) Undervisnings- og arbejdsformer Weekendseminarer med forelæsninger og casestudier i grupper og plenum. Der opgives et samlet pensum for fælles- og linjestudier på modul 1 svarende til ca sider. studerende behersker de generelle kompetencer, der er beskrevet i 2, særligt pkt Bedømmelsen bestået/ikke bestået markerer, om de generelle og disciplinspecifikke kompetencer samlet set beherskes i tilstrækkelig grad. Undervisningens praksisformer udprøves sammen med Kulturkoder ved en fælles eksamen. Eksamen er en mundtlig prøve i de centrale temaer for undervisningen på modul 1. Eksamen tager udgangspunkt i en case, som udmeldes senest en uge før den mundtlige prøve. Prøveform: Mundtlig prøve på baggrund af case 16
17 Varighed pr. studerende: 30 min. inkl. censur Forberedelse: ingen Hjælpemidler: ingen Censur: Intern Bedømmelse: Bestået/ikke bestået. Vægtning: 15 ECTS 13. Læreprocesser (Learning processes) a) Undervisningens omfang Kurset har et omfang på 20 k-timer svarende til en vægt på 4 ECTS. b) Målbeskrivelse kunne redegøre for forskellige aktuelle læringsteorier demonstrere kendskab til empirisk læringsforskning, forskningsmetoder og analysestrategier kunne formulere og vurdere problemstillinger i de gymnasiale uddannelsers karakteristiske læreprocesser Udvalgte aktuelle læringsteorier præsenteres og anvendes i analyser af cases. Gennem introduktion af forskningsmetoder og analysestrategier sættes der fokus på de studerendes egne projekter og læreprocesser. d) Undervisnings- og arbejdsformer Weekendseminarer samt sommerseminar med forelæsninger, case- og projektstudier samt opgaveskrivning og vejledning. Der opgives et samlet pensum for fælles- og linjestudier på modul 2 svarende til ca sider. studerende behersker de generelle kompetencer, der er beskrevet i 2. 17
18 Læreprocesser udprøves sammen med IT og læring ( 14) samt Læringsteori ( 15). For eksamensbestemmelser henvises til IT og læring (IT and Learning) a) Undervisningens omfang Kurset har et omfang på 6 k-timer svarende til en vægt på 2 ECTS. b) Målbeskrivelse demonstrere kendskab til de særlige læreprocesser og didaktiske forhold, ITmediet giver kunne inddrage IT-pædagogiske problemstillinger i analyser af gymnasiale læreprocesser. Der præsenteres teori og forskning i læreprocesser og didaktiske forhold i relation til IT-mediet. d) Undervisnings- og arbejdsformer. Weekendseminarer samt sommerseminar med forelæsninger, case- og projektstudier samt opgaveskrivning og vejledning. Der opgives et samlet pensum for fælles- og linjestudier på modul 2 svarende til ca sider. studerende behersker de generelle kompetencer, der er beskrevet i 2. IT og læring udprøves sammen med Læreprocesser ( 13) samt Læringteori ( 15). For eksamensbestemmelser henvises til Læringsteori (Learning Theory) 18
19 a) Undervisningens omfang Kurset har et omfang på 36 k-timer svarende til en vægt på 9 ECTS. b) Målbeskrivelse kunne redegøre for centrale læringsteoretiske positioner og diskurser demonstrere analytisk indsigt i den læringsmæssige praksis og i evaluering af læreprocesser kunne udvikle og gennemføre et problembaseret opgaveprojekt med fokus på læringsspørgsmål Der præsenteres læringsteorier og forskning i læringsspørgsmål, som relateres til aktuelle læringsdiskurser og praksisbeskrivelser. Herunder tematiseres også evaluering af læring. d) Undervisnings- og arbejdsformer Weekendseminarer samt sommerseminar med forelæsninger, case- og projektstudier samt opgaveskrivning og vejledning. Der opgives et samlet pensum for fælles- og linjestudier på modul 2 svarende til ca sider. studerende behersker de generelle kompetencer, der er beskrevet i 2. Læringsteori udprøves sammen med IT og læring ( 14) samt Læreprocesser ( 13). For eksamensbestemmelser se Sommerseminar (Summer Seminar) a) Undervisningens omfang Der undervises på et sommerseminar à 5 dages varighed. b) Målbeskrivelse 19
20 demonstrere selvstændig evne til metodisk og teoretisk at indkredse og afgrænse en problemstilling, der omfatter emner fra studierne på modul 2, samt gennemføre en afgrænset analyse på baggrund heraf. Se bestemmelserne i 13, 14 og 15. d) Undervisnings- og arbejdsformer Sommerseminar med undervisning og vejledning. Der arbejdes fortrinsvis i grupper. Der opgives et samlet pensum for fælles- og linjestudier på modul 2 svarende til ca sider. studerende behersker de generelle kompetencer, der er beskrevet i 2. Karakteren gives i henhold til gradsopfyldelsen af målbeskrivelsen, som beskrevet i karakterskalabekendtgørelsen. Læreprocesser, IT og Læring samt Læringsteori udprøves ved en fælles eksamen. Eksamen er fri hjemmeopgave. Den skriftlige opgave udarbejdes på sommerseminaret og afleveres umiddelbart efter. Emnet for opgaven vælges af den/de studerende inden for modulets temaer og skal være godkendt af underviseren forud for aflevering. Prøveform: Fri hjemmeopgave Sideomfang: 1 studerende: maks. 15 normalsider. Flere studerende: maks. 10 normalsider pr. studerende. Flere studerende kan bidrage til opgaven: Ja. Maks. 3 studerende. Det skal nøje fremgå af besvarelsen, hvem der er ansvarlig for hvilke dele af opgaven. Censur: Intern Bedømmelse: 7-trinsskala Vægtning: 15 ECTS 20
21 17. Fag- og organisationsudvikling (The Development of Subjects and Organization) a) Undervisningens omfang Kurset har et omfang på 20 k-timer svarende til en vægt på 4 ECTS. b) Målbeskrivelse demonstrere indsigt i aktuelle teoridannelser og metoder inden for fag- og organisationsudvikling kunne bidrage til udvikling af pædagogik, lærerprofession og skoleorganisation Udvalgte teorier og metoder til fag- og skoleudvikling præsenteres og anvendes i analyser af cases. d) Undervisnings- og arbejdsformer. Weekendseminarer med forelæsninger, gruppearbejde, projektvejledning og - fremlæggelse m.m. Der opgives et samlet pensum for fælles- og linjestudier på modul 3 svarende til ca sider. studerende behersker de generelle kompetencer, der er beskrevet i 2. Fag- og organisationsudvikling udprøves sammen med IT og udviklingsarbejde ( 18) samt Fagdidaktik ( 19). For eksamensbestemmelser se IT og udviklingsarbejde (IT and Development Work) a) Undervisningens omfang Kurset har et omfang på 6 k-timer svarende til en vægt på 2 ECTS. b) Målbeskrivelse 21
22 demonstrere indsigt i IT-mediet som ressource og som refleksionsperspektiv for skole- og fagudvikling kunne bidrage til IT-baseret udviklingsarbejde på reflekteret grundlag Teori og forskning om IT-baseret fag- og skoleudvikling præsenteres og diskuteres i relation til cases. d) Undervisnings- og arbejdsformer Weekendseminarer med forelæsninger, gruppearbejde, projektvejledning og - fremlæggelse m.m. Der opgives et samlet pensum for fælles- og linjestudier på modul 3 svarende til ca sider. studerende behersker de generelle kompetencer, der er beskrevet i 2. IT og udviklingsarbejde udprøves sammen med Fag- og organisationsudvikling ( 17) og Fagdidaktik ( 19). For eksamensbestemmelser henvises til Fagdidaktik (Subject Didactics) a) Undervisningens omfang Kurset har et omfang på 36 k-timer svarende til en vægt på 9 ECTS. b) Målbeskrivelse demonstrere kendskab til fagdidaktik som forskningsfelt og reflekteret praksis kunne foretage selvstændige studier under vejledning i egne undervisningsfags didaktiske praksisformer, profil, historie og udviklingsmuligheder kunne udvikle og gennemføre et problembaseret opgaveprojekt med fokus på fagdidaktiske spørgsmål 22
23 Fagdidaktik som forskningsfelt introduceres i lyset af nyere fagdidaktiske teoridannelser. Fagdidaktik ses i et udviklingsperspektiv såvel teoretisk som i relation til undervisningens praksis. Herunder tematiseres forholdet mellem de enkelte fags didaktik og didaktiske problemstillinger i fagligt samspil. Centrale temaer er: fagdidaktiske positioner; erkendelsesformer og didaktiske profiler i fag og fagligt samspil; fagprofiler anskuet i relation til fagenes vidensproduktion; fagudvikling. d) Undervisnings- og arbejdsformer Weekendseminarer med forelæsninger, gruppearbejde, projektvejledning og - fremlæggelse m.m. Der opgives et samlet pensum for fælles- og linjestudier på modul 3 svarende til ca sider. studerende behersker de generelle kompetencer, der er beskrevet i 2. Karakteren gives i henhold til gradsopfyldelsen af målbeskrivelsen, som beskrevet i karakterskalabekendtgørelsen. IT og udviklingsarbejde, Fag- og organisationsudvikling og Fagdidaktik udprøves sammen ved fælles eksamen. Eksamen er en fri skriftlig hjemmeopgave. Emnet for opgaven vælges af den/de studerende inden for modulets temaer og skal være godkendt af underviseren forud for aflevering. Prøveform: Fri hjemmeopgave Sideomfang pr. studerende: maks. 15 normalsider. Flere studerende kan bidrage til opgaven: Ja. Maks. 3 studerende. Det skal nøje fremgå af besvarelsen, hvem der er ansvarlig for hvilke dele af opgaven. Censur: Ekstern Bedømmelse: 7-trinsskala Vægtning: 15 ECTS 20. Masterafhandling (Master Thesis) 23
24 a) Undervisningens omfang Der undervises på et weekendseminar på 10 k-timer. Masterafhandlingen vægter 15 ECTS. b) Målbeskrivelse selvstændigt kunne afgrænse og definere en problemstilling kvalificeret kunne redegøre for relevant litteratur kunne tage kritisk stilling til benyttede kilder og dokumentere disse ved hjælp af referencer, noter og bibliografi kunne gennemføre en teoretisk og/eller empirisk undersøgelse af den valgte problemstilling samt en kritisk analyse heraf kunne evaluere og revidere egne metodiske og teoretiske tilgange kunne samle sine resultater i en klar, struktureret og sprogligt korrekt fremstillingsform kunne uddrage og sammenfatte undersøgelsens resultater samt vurdere stærke og svage sider i eget arbejde på et fremmedsprog i resumeform kunne redegøre for målene for afhandlingen, analyser og resultater demonstrere det faglige overblik og den indsigt i det gymnasiepædagogiske felt, som er opnået gennem studieforløbet. I tilslutning til udarbejdelsen af afhandlingen afholdes ét weekendseminar, som kan være helt eller delvist fælles for flere hold og/eller for hold fra begge linjer. På seminaret fremlægges mere overordnede opsamlinger af teori- og metodeperspektiver i tilslutning til vejledning på hold, gruppe- og individbasis. d) Undervisnings- og arbejdsformer Weekendseminar og vejledning. Der opgives intet pensum. studerende behersker de generelle kompetencer, der er beskrevet i 2. 24
25 Karakteren gives i henhold til gradsopfyldelsen af målbeskrivelsen, som beskrevet i karakterskalabekendtgørelsen. Eksamen er en individuel mundtlig eksamen à 45 minutters varighed, baseret på en skriftlig afhandling på sider. Afhandlingen kan skrives individuelt eller i samarbejde med andre studerende (maks. 3 studerende). Når opgaven skrives af flere studerende, skal det angives hvem der er ansvarlig for de enkelte dele af afhandlingen. Den studerende eksamineres med udgangspunkt i hele afhandlingen. Der gives en samlet vurdering af det skriftlige oplæg og den mundtlige præstation. Der er ekstern censur med vurdering efter 7-skalaen. Prøveform: Masterafhandling med mundtligt forsvar Afhandling: Sideomfang pr. studerende, afhandling: normalsider Sideomfang pr. studerende, resumé: Maks. 1 side Fremmedsprog resumé: engelsk, tysk eller fransk Flere studerende kan bidrage til opgaven: Ja, maks. 3 studerende. Mundtlig prøve: Varighed: 45 min. inkl. censur Forberedelse: ingen Hjælpemidler: ingen Censur: Ekstern Bedømmelse: 7-trinsskala Vægtning: 15 ECTS 25
26 B. Beskrivelse af kurserne på ledelseslinjen 21. Kulturkoder (Cultural Codes) a) Undervisningens omfang Kurset har et omfang på 20 k-timer svarende til en vægt på 5 ECTS. b) Målbeskrivelse demonstrere indsigt i uddannelses- og skolekulturelle spørgsmål kunne formulere og vurdere problemstillinger i de gymnasiale uddannelser i relation til aktuelle reformer og samfundsmæssige udviklingstendenser kunne gennemføre analyse og perspektivering af relevante cases. Aktuelle uddannelsespolitiske problemstillinger og cases præsenteres og belyses gennem sociologisk og kulturanalytisk teori og forskning. d) Undervisnings- og arbejdsformer Weekendseminarer med forelæsninger og casestudier i grupper og plenum. Der opgives et samlet pensum for fælles- og linjestudier på modul 1 svarende til ca sider. studerende behersker de generelle kompetencer, der er beskrevet i 3, særligt pkt Se bestemmelserne i 22. Kulturkoder udprøves sammen med Gymnasiet som organisation, jf Gymnasiet som organisation (The Upper Secondary School as an Organization) 26
27 a) Undervisningens omfang Kurset har et omfang på 36 k-timer svarende til en vægt på 10 ECTS. b) Målbeskrivelse kunne redegøre for teoridannelser og teoripositioner vedrørende organisation og ledelse, som er centrale i forhold til de gymnasiale uddannelser kunne formulere og vurdere overordnede organisatoriske forhold På kurset præsenteres teoridannelser og teoripositioner vedrørende organisation og ledelse, som er centrale i forhold til de gymnasiale uddannelser. Centrale temaer er: Organisationsteoretiske positioner og det offentlige felt; Den gymnasiale uddannelsesinstitution som organisation. d) Undervisnings- og arbejdsformer Weekendseminarer med forelæsninger, gruppearbejde, projektvejledning og - fremlæggelse m.m. Der opgives et samlet pensum for fælles- og linjestudier på modul 2 svarende til ca sider. studerende behersker de generelle kompetencer, der er beskrevet i 3, særligt pkt Bedømmelsen bestået/ikke bestået markerer, om de generelle og disciplinspecifikke kompetencer samlet set beherskes i tilstrækkelig grad. Gymnasiet som organisation udprøves sammen med Kulturkoder ved en fælles eksamen. Eksamen er en mundtlig prøve i de centrale temaer for undervisningen på modul 1. Eksamen tager udgangspunkt i en case, som udmeldes senest en uge før den mundtlige prøve. Prøveform: Mundtlig prøve på baggrund af case 27
28 Varighed pr. studerende: 30 min. inkl. censur Forberedelse: ingen Hjælpemidler: ingen Censur: Intern Bedømmelse: Bestået/ikke bestået. Vægtning: 15 ECTS 23. Læreprocesser (Learning processes) a) Undervisningens omfang Kurset har et omfang på 20 k-timer svarende til en vægt på 4 ECTS. b) Målbeskrivelse kunne redegøre for forskellige aktuelle læringsteorier demonstrere kendskab til empirisk læringsforskning, forskningsmetoder og analysestrategier kunne formulere og vurdere problemstillinger i de gymnasiale uddannelsers karakteristiske læreprocesser Udvalgte aktuelle læringsteorier præsenteres og anvendes i analyser af cases. Gennem introduktion af forskningsmetoder og analysestrategier sættes der fokus på de studerendes egne projekter og læreprocesser. d) Undervisnings- og arbejdsformer Weekendseminarer samt sommerseminar med forelæsninger, case- og projektstudier samt opgaveskrivning og vejledning. Der opgives et samlet pensum for fælles- og linjestudier på modul 2 svarende til ca sider. studerende behersker de generelle kompetencer, der er beskrevet i 3. 28
29 Læreprocesser udprøves sammen med IT og læring ( 24) samt Styring og ledelse af ressourcer ( 25). For eksamensbestemmelser henvises til IT og læring (IT and Learning) a) Undervisningens omfang Kurset har et omfang på 6 k-timer svarende til en vægt på 2 ECTS. b) Målbeskrivelse demonstrere kendskab til de særlige læreprocesser og didaktiske forhold, ITmediet giver kunne inddrage IT-pædagogiske problemstillinger i analyser af gymnasiale læreprocesser. Der præsenteres teori og forskning i læreprocesser og didaktiske forhold i relation til IT-mediet. d) Undervisnings- og arbejdsformer Weekendseminarer samt sommerseminar med forelæsninger, case- og projektstudier samt opgaveskrivning og vejledning. Der opgives et samlet pensum for fælles- og linjestudier på modul 2 svarende til ca sider. studerende behersker de generelle kompetencer, der er beskrevet i 3. IT og læring udprøves sammen med Læreprocesser ( 23) samt Styring og ledelse af ressourcer ( 25). For eksamensbestemmelser henvises til Styring og ledelse af ressourcer (Ressource Leading and Management) 29
30 a) Undervisningens omfang Kurset har et omfang på 36 k-timer svarende til en vægt på 9 ECTS. b) Målbeskrivelse demonstrere kendskab til de senere års ændring af styringsrelationer mellem det politisk-administrative niveau og de enkelte institutioner med henblik på institutionslederens håndtering af ressourcestyring og ledelse kunne overskue de aktuelle krav til lederen af gymnasiale institutioner med henblik på at kunne foretage begrundede valg i et forandret råderum På kurset fremdrages forskning, teori og praksiserfaringer om styringsrelationer, ressourcestyring og evaluering i organisationer. Modulets centrale temaer er: styring af økonomiske ressourcer; økonomistyring og offentlige reformstrategier; humane ressourcer og modernisering af offentlige institutioner; evaluering på organisationsniveau. d) Undervisnings- og arbejdsformer Weekendseminarer med forelæsninger, gruppearbejde, projektvejledning og - fremlæggelse m.m. Der opgives et samlet pensum for fælles- og linjestudier på modul 2 svarende til ca sider. studerende behersker de generelle kompetencer, der er beskrevet i 3. Styring og ledelse af ressourcer udprøves sammen med IT og læring ( 24) samt Læreprocesser ( 23). Se eksamensbestemmelserne i Sommerseminar (Summer Seminar) a) Undervisningens omfang Der undervises på et sommerseminar à 5 dages varighed. 30
31 b) Målbeskrivelse demonstrere selvstændig evne til metodisk og teoretisk at indkredse og afgrænse en problemstilling, der omfatter emner fra studierne på modul 2, samt gennemføre en afgrænset analyse på baggrund heraf. Se bestemmelserne i 23, 24 og 25. d) Undervisnings- og arbejdsformer. Sommerseminar med undervisning og vejledning. Der arbejdes fortrinsvis i grupper. Der opgives et samlet pensum for fælles- og linjestudier på modul 2 svarende til ca sider. studerende behersker de generelle kompetencer, der er beskrevet i 3. Styring og ledelse af ressourcer ( 25), IT og læring ( 24) samt Læreprocesser ( 23) udprøves ved en fælles eksamen. Eksamen er en skriftlig hjemmeopgave. Den skriftlige opgave udarbejdes på sommerseminaret og afleveres umiddelbart efter. Emnet for opgaven vælges af den/de studerende inden for modulets temaer og skal være godkendt af underviseren forud for aflevering. Prøveform: Fri hjemmeopgave Sideomfang: 1 studerende: maks. 15 normalsider. Flere studerende: maks. 10 normalsider pr. studerende. Flere studerende kan bidrage til opgaven: Ja, maks. 3 studerende. Det skal nøje fremgå af besvarelsen, hvem der er ansvarlig for hvilke dele af opgaven. Censur: Intern Bedømmelse: 7-trinsskala Vægtning: 15 ECTS 31
32 27. Fag- og organisationsudvikling (The Development of Subjects and Organization) a) Undervisningens omfang Kurset har et omfang på 20 k-timer svarende til en vægt på 4 ECTS. b) Målbeskrivelse demonstrere indsigt i aktuelle teoridannelser og metoder inden for fag- og organisationsudvikling kunne bidrage til udvikling af pædagogik, lærerprofession og skoleorganisation Udvalgte teorier og metoder til fag- og skoleudvikling præsenteres og anvendes i analyser af cases. d) Undervisnings- og arbejdsformer Weekendseminarer med forelæsninger, gruppearbejde, projektvejledning og - fremlæggelse m.m. Der opgives et samlet pensum for fælles- og linjestudier på modul 3 svarende til ca sider. studerende behersker de generelle kompetencer, der er beskrevet i 3. Fag- og organisationsudvikling udprøves sammen med IT og udviklingsarbejde ( 28) samt Strategisk ledelse og skoleudvikling ( 29). For eksamensbestemmelser se IT og udviklingsarbejde (IT and Development Work) a) Undervisningens omfang Kurset har et omfang på 6 k-timer svarende til en vægt på 2 ECTS. 32
33 b) Målbeskrivelse demonstrere indsigt i IT-mediet som ressource og som refleksionsperspektiv for skole- og fagudvikling kunne bidrage til IT-baseret udviklingsarbejde på reflekteret grundlag Teori og forskning om IT-baseret fag- og skoleudvikling præsenteres og diskuteres i relation til cases. d) Undervisnings- og arbejdsformer Weekendseminarer med forelæsninger, gruppearbejde, projektvejledning og - fremlæggelse m.m. Der opgives et samlet pensum for fælles- og linjestudier på modul 3 svarende til ca sider. studerende behersker de generelle kompetencer, der er beskrevet i 3. IT og udviklingsarbejde udprøves sammen med Strategisk ledelse og skoleudvikling ( 29) samt Fag- og organisationsudvikling ( 27). For eksamensbestemmelser henvises til Strategisk ledelse og skoleudvikling (Strategic Management and School Development) a) Undervisningens omfang Kurset har et omfang på 36 k-timer svarende til en vægt på 9 ECTS. b) Målbeskrivelse demonstrere kendskab til principper og metoder for strategisk analyse demonstrere kendskab til principper og metoder for organisatorisk udvikling af den enkelte gymnasiale institution 33
34 kunne foretage begrundede valg mellem strategier i forbindelse med organisationsudvikling og -profilering. På kurset præsenteres strategisk og forandringsstrategisk teori og forskning som bringes til at belyse cases og problemstillinger inden for feltet. Modulets centrale temaer er: Strategisk teori; Strategisk analyse; Forandringsstrategier på organisationsniveau. d) Undervisnings- og arbejdsformer Weekendseminarer med forelæsninger, gruppearbejde, projektvejledning og - fremlæggelse m.m. Der opgives et samlet pensum for fælles- og linjestudier på modul 3 svarende til ca sider. studerende behersker de generelle kompetencer, der er beskrevet i 3. Karakteren gives i henhold til gradsopfyldelsen af målbeskrivelsen, som beskrevet i karakterskalabekendtgørelsen. Strategisk ledelse og skoleudvikling, Fag- og organisationsudvikling ( 27) samt IT og udviklingsarbejde ( 28) udprøves ved en fælles eksamen. Eksamen er en skriftlig hjemmeopgave. Emnet for opgaven vælges af den studerende inden for modulets temaer og skal være godkendt af underviseren forud for aflevering. Prøveform: Fri hjemmeopgave Sideomfang pr. studerende: maks. 15 normalsider. Flere studerende kan bidrage til opgaven: Ja, maks. 3 studerende. Det skal nøje fremgå af besvarelsen, hvem der er ansvarlig for hvilke dele af opgaven. Censur: Ekstern Bedømmelse: 7-trinsskala Vægtning: 15 ECTS 34
35 30. Masterafhandling (Master Thesis) a) Undervisningens omfang Der undervises på et weekendseminar på 10 k-timer. Masterafhandlingen vægter 15 ECTS. b) Målbeskrivelse selvstændigt kunne afgrænse og definere en problemstilling kvalificeret kunne redegøre for relevant litteratur kunne tage kritisk stilling til benyttede kilder og dokumentere disse ved hjælp af referencer, noter og bibliografi kunne gennemføre en teoretisk og/eller empirisk undersøgelse af den valgte problemstilling samt en kritisk analyse heraf kunne evaluere og revidere egne metodiske og teoretiske tilgange kunne samle sine resultater i en klar, struktureret og sprogligt korrekt fremstillingsform kunne uddrage og sammenfatte undersøgelsens resultater samt vurdere stærke og svage sider i eget arbejde på et fremmedsprog i resumeform kunne redegøre for målene for afhandlingen, analyser og resultater demonstrere det faglige overblik og den indsigt i det gymnasiepædagogiske felt, som er opnået gennem studieforløbet. I tilslutning til udarbejdelsen af afhandlingen afholdes ét weekendseminar, som kan være helt eller delvist fælles for flere hold og/eller for hold fra begge linjer. På seminaret fremlægges mere overordnede opsamlinger af teori- og metodeperspektiver i tilslutning til vejledning på hold, gruppe- og individbasis. d) Undervisnings- og arbejdsformer Weekendseminar og vejledning. Der opgives intet pensum. 35
36 studerende behersker de generelle kompetencer, der er beskrevet i 3. Karakteren gives i henhold til gradsopfyldelsen af målbeskrivelsen, som beskrevet i karakterskalabekendtgørelsen. Eksamen er en individuel mundtlig eksamen à 45 minutters varighed, baseret på en skriftlig afhandling på sider. Afhandlingen kan skrives individuelt eller i samarbejde med andre studerende (maks. 3 studerende). Når opgaven skrives af flere studerende, skal det angives hvem der er ansvarlig for de enkelte dele af afhandlingen. Den studerende eksamineres med udgangspunkt i hele afhandlingen. Der gives en samlet vurdering af det skriftlige oplæg og den mundtlige præstation. Der er ekstern censur med vurdering efter 7-skalaen. Prøveform: Masterafhandling med mundtligt forsvar Afhandling: Sideomfang pr. studerende, afhandling: normalsider Sideomfang pr. studerende, resumé: Maks. 1 side Fremmedsprog resumé: engelsk, tysk eller fransk Flere studerende kan bidrage til opgaven: Ja, maks. 3 studerende. Mundtlig prøve: Varighed: 45 min. inkl. censur Forberedelse: ingen Hjælpemidler: ingen Censur: Ekstern Bedømmelse: 7-trinsskala Vægtning: 15 ECTS 36
37 III. Ikrafttræden og overgangsbestemmelser Nærværende studieordning har virkning for studerende immatrikuleret 1. september 2005 eller senere. Studerende, der har påbegyndt uddannelsen tidligere end sommeren 2003, kan frit vælge, om de ønsker at fortsætte deres studium efter hidtidig studieordning eller overgå til nærværende ordning. Studienævnet skal ansøges herom. Når en studerende er overgået til ny studieordning, er det ikke muligt at vende tilbage til en tidligere ordning. Der afholdes sidste gang eksaminer efter den hidtidige studieordning sommeren Overgangsbestemmelser Studerende, der har bestået modul 1 efter studieordningen af 2000, kan ved overgang til den nye studieordning få merit for 1 Kulturkoder i nærværende studieordning og vil således få reduceret pensum til eksamen med 1/3. Studerende med et bestået modul 2 efter studieordningen af 2000 kan ved overgang til den nye studieordning få merit for 2 Læreprocesser i nærværende studieordning og vil således få reduceret pensum til eksamen med 1/3. Studienævnet vil herudover tage konkret stilling til spørgsmål om merit for øvrige beståede moduler efter studieordningen af Godkendt af Det Humanistiske Fakultetsråd den 28. august Rettelser godkendt af Studienævnet for Gymnasiepædagogik den 14. maj Rettelser vedtaget af Undervisnings- og uddannelsesudvalget den 3. juni Rettelser godkendt af Studienævnet for Gymnasiepædagogik den 5. april Rettelser vedtaget af Undervisnings- og uddannelsesudvalget den 17. maj Rettelser godkendt af Studienævnet for Gymnasiepædagogik den 1. maj Rettelser godkendt af dekanen for Det Humanistiske Fakultet den 17. september
Masteruddannelse i Gymnasiepædagogik
Masteruddannelse i Gymnasiepædagogik Revideret 2005 1 Indhold I. Bestemmelser for Masteruddannelse i Gymnasiepædagogik A. Mål og forudsætninger... 4 B.1 Forløbsmodel... 6 B.2 Oversigtsnøgle... 7 C. Definitioner
Læs mereRettelsesblad til. vedr. Gruppeprøver. Rettelser til 13, 16, 19, 20, 23, 26, 29 og 30 markeret med understregning.
Rettelsesblad til Studieordning for Master i Gymnasiepædagogik 2009, revideret 2012 Gælder for studerende der har påbegyndt uddannelsen i efteråret 2012 og senere Didaktik-linjen vedr. Gruppeprøver Rettelser
Læs mereSTUDIEORDNING 2009 Gymnasiepædagogik ODENSE WWW.SDU.DK MASTERUDDANNELSEN
STUDIEORDNING 2009 Gymnasiepædagogik MASTERUDDANNELSEN UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR PÆDAGOGIK, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK Indhold I. Bestemmelser for Masteruddannelse
Læs mereRettelsesblade til STUDIEORDNING FOR DEN ERHVERVSSPROGLIGE KANDIDATUDDANNELSE. i sproglig informatik. Forsøgsordning
e til STUDIEORDNING FOR DEN ERHVERVSSPROGLIGE KANDIDATUDDANNELSE i sproglig informatik Forsøgsordning Syddansk Universitet, Kolding Gældende fra for studerende, som påbegynder uddannelsen 1. september
Læs mereStudieordning for særligt tilrettelagt tilvalg i Arkæologiens kulturhistorie. (Åben Uddannelse)
Studieordning for særligt tilrettelagt tilvalg i Arkæologiens kulturhistorie (Åben Uddannelse) Indholdsfortegnelse Faglig del I. Bestemmelser for det særligt tilrettelagte tilvalg i Arkæologiens kulturhistorie
Læs mereStudieordning for tilvalg i Viden og beslutninger
Studieordning for tilvalg i Viden og beslutninger Indholdsfortegnelse Faglig del I. Bestemmelser for tilvalg i Viden og beslutninger A. Mål og forudsætninger... 2 B. Forløbsmodel og eksamensoversigt Forløbsmodel...
Læs mereRettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen i Pædagogik 2009
Rettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen i Pædagogik 2009 Rettelserne vedr. 9, 11, 12, 13, 15, 18, 19 og 20 gælder for studerende indskrevet 1. september 2011 og senere: Rettelserne er markeret
Læs mereSTUDIEORDNING 2005 Polsk for fortsættere ODENSE ÅBEN UDDANNELSE REVIDERET 2008
STUDIEORDNING 2005 Polsk for fortsættere ÅBEN UDDANNELSE REVIDERET 2008 UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR fremmedsprog, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK Indholdsfortegnelse
Læs mereSTUDIEORDNING 2008 Pædagogik ODENSE WWW.SDU.DK KANDIDATUDDANNELSEN
STUDIEORDNING 2008 Pædagogik KANDIDATUDDANNELSEN UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR PÆDAGOGIK, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK Indholdsfortegnelse Faglig del I. Bestemmelser
Læs merePolsk for begyndere. Indholdsfortegnelse. Indledning...2
Polsk for begyndere Indholdsfortegnelse Indledning...2 I Bestemmelser for Polsk for begyndere under Åben Uddannelse med oversigtsnøgle A.1. Mål og forudsætninger...3 A.2. Studiets struktur...3 B.1. Forløbsmodel...4
Læs mereRettelsesblad til. Studieordning for kandidatuddannelsen i Designledelse, ver. 02. Gælder for studerende indskrevet pr. 1.
Rettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen i Designledelse, ver. 02 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2016 For studerende indskrevet 2016 ændres studieordning fra 1. september
Læs mereStudieordning for Masteruddannelsen i naturfagsundervisning
Studieordning for Masteruddannelsen i naturfagsundervisning Indhold Masteruddannelse i Naturfagsundervisning Indledende bestemmelser Uddannelsens formål og kompetenceprofil Adgangskrav Uddannelsens varighed
Læs mereIndholdsfortegnelse. Faglig del
Indholdsfortegnelse Faglig del I. Bestemmelser for kandidatuddannelsen i pædagogik A. Mål og forudsætninger... 3 Adgangskrav... 5 B. Forløbsmodel og eksamensoversigt Forløbsmodel... 7 Eksamensoversigt...
Læs mereSTUDIEORDNING 2009 Pædagogik ODENSE KANDIDATUDDANNELSEN
STUDIEORDNING 2009 Pædagogik KANDIDATUDDANNELSEN UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR PÆDAGOGIK, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK Indholdsfortegnelse Faglig del I. Bestemmelser
Læs mereIslam og Politik STUDIEORDNING 2009 ODENSE TILVALG ORDINÆR OG DELTIDSUDDANNELSE
STUDIEORDNING 2009 Islam og Politik TILVALG ORDINÆR OG DELTIDSUDDANNELSE UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR MELLEMØST-STUDIER, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK Tilvalg i
Læs mereRettelsesblad til BA-uddannelsen i Historie Odense
Rettelsesblad til BA-uddannelsen i Historie Odense (grundfag - 135 ECTS), 2005, senest revideret i 2009. For studerende påbegyndt senest 2009 gælder følgende til faget 14 Informationssøgning og dokumentation:
Læs mereMASTERUDDANNELSEN I GYMNASIEPÆDAGOGIK
SYDDANSK UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I GYMNASIEPÆDAGOGIK 2017 DET HUMANISTISKE FAKULTET Indholdsfortegnelse Faglig del I. Bestemmelser for masteruddannelsen i Gymnasiepædagogik... 3
Læs mereRettelsesblad til BA studieordning 2007 revideret 2009 Et Fremmedsprog og Medier
Rettelsesblad til BA studieordning 2007 revideret 2009 Et Fremmedsprog og Medier Godkendt i studienævn for International Virksomhedskommunikation den 25. marts 2010. Godkendt af dekanen for det Humanistiske
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i religion, 2011
Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i religion, 2011 Rettelsen vedrørende antal eksaminatorer samt nr. 1 og 8 træder i kraft pr. 1. september 2012 og gælder for alle studerende på alle
Læs mereIslam og Politik STUDIEORDNING 2009 ODENSE WWW.SDU.DK TILVALG ORDINÆR UDDANNELSE REVIDERET 2010
STUDIEORDNING 2009 Islam og Politik TILVALG ORDINÆR UDDANNELSE REVIDERET 2010 UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR MELLEMØSTSTUDIER, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK Tilvalg
Læs mere2. semester. 3. semester. Her læses centralt fag i et andet fag 1. X 5 Litteratur på Engelsk: Her læses 20 ECTS. og 10.
Rettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen tilvalg i engelsk 2011 Gældende for studerende indskrevet pr. 1. september 2011 og fremefter på tilvalg (50 ECTS og 75 ECTS) B. Forløbsmodel og eksamensoversigt
Læs merePropædeutisk sprogundervisning i Græsk og Latin
STUDIEORDNING 2011 Propædeutisk sprogundervisning i Græsk og Latin UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIE NÆVN FOR HISTORIE, KLASSISKE STUDIER OG OMRÅDESTUDIER SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE
Læs mereRettelsesblad til studieordning for kandidatuddannelsen i tysk 2012 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2013 og senere
Rettelsesblad til studieordning for kandidatuddannelsen i tysk 2012 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2013 og senere Rettelserne vedrører kandidattilvalg i tysk: 40 Sprogbeskrivelse opdeles
Læs mereSTUDIEORDNING Russisk TILVALG UDDANNELSEN ER UDBUDT AF SLAVISK STUDIENÆVN, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE
STUDIEORDNING 2006 Russisk TILVALG UDDANNELSEN ER UDBUDT AF SLAVISK STUDIENÆVN, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK Tilvalg i russisk Uddannelsen, der kan påbegyndes uden forudsætninger
Læs mereRettelsesblad til studieordning for bacheloruddannelsen i tysk 2012 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2012 og senere
Rettelsesblad til studieordning for bacheloruddannelsen i tysk 2012 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2012 og senere Ændringerne er understreget: 20. Version oversættelse fra tysk til dansk
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering
Læs mereSTUDIEORDNING 2009 Elementarkurser i Græsk og Latin ODENSE SUPPLERING AF STUDENTEREKSAMEN
STUDIEORDNING 2009 Elementarkurser i Græsk og Latin SUPPLERING AF STUDENTEREKSAMEN UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR KLASSISKE STUDIER, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK
Læs mereKandidatuddannelsen OVERGANGSSTUDIEORDNING 2005 ODENSE INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION MED SPECIALISERING I DANSK
OVERGANGSSTUDIEORDNING 2005 Kandidatuddannelsen INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION MED SPECIALISERING I DANSK UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR DE ERHVERVSSPROGLIGE STUDIER, SOM HØRER UNDER DET
Læs mereTilvalg i Polsk for begyndere
STUDIEORDNING 2005 Tilvalg i Polsk for begyndere ÅBEN UDDANNELSE UDDANNELSEN ER UDBUDT AF SLAVISK STUDIENÆVN, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK Indholdsfortegnelse Indledning...
Læs mereStudieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012
Studieordning Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt i Ministeriet
Læs mere31 Mundtlig. 8 Designteori hjemmeopgave ekstern karakterskala Projektledelse Skriftlig, take-home intern 6 timer karakterskala 5 33
Studieordning for bacheloruddannelsen i design og kulturøkonomi 2010 Rettelserne er godkendt af Studienævnet for Dansk, Engelsk og Design den 21. januar 2011. Rettelserne er godkendt af dekanen for Det
Læs mereStudieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014
Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R September 1998 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.
Læs mereStudieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret marts 2007 Indhold Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5: Kapitel 6: Kapitel
Læs mereEFTERUDDANNELSE. MASTER i. gymnasiepædagogik. didaktik eller ledelse FORSKNINGSBASERET EFTERUDDANNELSE
EFTERUDDANNELSE MASTER i gymnasiepædagogik didaktik eller ledelse FORSKNINGSBASERET EFTERUDDANNELSE Fokus på de gymnasiale uddannelser Masteruddannelsen i gymnasiepædagogik er den første og eneste masteruddannelse,
Læs mereRettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i Oldtidskundskab 2011, revideret
Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i Oldtidskundskab 2011, revideret 2011 Gældende fra 1. september 2013 for studerende indskrevet pr. 1. september 2011 og senere. Alle ændringer er
Læs mereRettelsesblad til. Studieordning for bacheloruddannelsen i Designkultur og økonomi 2011
Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i Designkultur og økonomi 2011 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2011 og senere 6 Bacheloruddannelsens centrale fag eksamensoversigt
Læs mereStudieordning. Masteruddannelse i Gymnasiepædagogik 2000
Studieordning Masteruddannelse i Gymnasiepædagogik 2000 1 Indholdsfortegnelse I. Bestemmelser for Masteruddannelse i Gymnasiepædagogik A. Mål og forudsætninger... 4 B. Forløbsmodel... 6 II. Fagbeskrivelser
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K. September 1998
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K September 1998 Senest revideret juli 2007 1 Indholdsfortegnelse 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I. September 2003
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I September 2003 Senest revideret august 2007 1-årig suppleringsuddannelse
Læs mereSTUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.
STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav
Læs mereRussisk for begyndere. Indholdsfortegnelse. Indledning...2
Russisk for begyndere Indholdsfortegnelse Indledning...2 I Bestemmelser for Russisk for begyndere under Åben Uddannelse med oversigtsnøgle A.1. Mål og forudsætninger...3 A.2. Studiets struktur...3 B.1.
Læs mereSTUDIEORDNING Græsk og Latin. Propædeutisk sprogundervisning
STUDIEORDNING 2014 Græsk og Latin Propædeutisk sprogundervisning UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR HISTORIE, KLASSISKE STUDIER OG MARINARKÆOLOGI, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalg i pædagogik 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalg i pædagogik 2019 Justeret 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttrædelse: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel
Læs mereStudieordning. for. Uddannelsen i teoretisk pædagogikum
Studieordning for Uddannelsen i teoretisk pædagogikum Indholdsfortegnelse I. Bestemmelser for uddannelse i teoretisk pædagogikum A. Mål for uddannelsen... 3 B. Forløbsmodel... 4 II. Beskrivelse af uddannelse
Læs mereSTUDIEORDNING 2008 Tyrkietstudier ODENSE WWW.SDU.DK TILVALG DELTIDSUDDANNELSE
STUDIEORDNING 2008 Tyrkietstudier TILVALG DELTIDSUDDANNELSE UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR MELLEMØSTSTUDIER, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK Tilvalg i Tyrkietstudier
Læs mereRettelsesblad til Master-studieordning 2010 i International Virksomhedskommunikation Masteruddannelsen:
Rettelsesblad til Master-studieordning 2010 i International Virksomhedskommunikation Masteruddannelsen: Ændringer er markeret med understregning. 10. Modul 1: Organisationskultur ( Organizational culture)
Læs mereRettelsesblad til studieordning 2009 Filosofi Bacheloruddannelsen
Rettelsesblad til studieordning 2009 Filosofi Bacheloruddannelsen Ændringer i 13, 24 e) og g), 2 e) og g), 26 f), 33 e) og g), 34 c). 1. Bacheloruddannelsen: Ændring: 13 Førsteårsprøven Ved udgangen af
Læs mereSprogbrug på sociale medier
DET HUMANISTISKE FAKULTET 12-12-2018 02:25 FAGBESKRIVELSE Sprogbrug på sociale medier Indholdsfortegnelse Fagnummer Fagtitel ECTS-point Ansvarligt studienævn Fagansvarlige Undervisere Udbudssteder Niveau
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2018 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel
Læs mereRettelsesblad til. Studieordning for cand.merc.int. i 2011, revideret Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2012 og senere
Rettelsesblad til Studieordning for cand.merc.int. i 2011, revideret 2012 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2012 og senere Rettelserne vedrører bestemmelserne om profileringsfag - øvrige
Læs mereStudieordning for Tilvalg i Organisatorisk Kommunikation 2007-ordningen
Studieordning for Tilvalg i Organisatorisk Kommunikation 2007-ordningen Indholdsfortegnelse Faglig del I. Bestemmelser for tilvalg i Organisatorisk Kommunikation A. Mål og forudsætninger 3 1 Tilvalget
Læs mereAARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet
1 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I T Y S K September 1998 Senest revideret juni 2007 2 Kapitel 1: Formål 1. Kandidatuddannelsen i tysk ved Aarhus Universitet
Læs mereStudieordning for FAGLIG SUPPLERING I F R A N S K
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I F R A N S K November 2002 Senest revideret september 2003 Faglig supplering i fransk Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I B I L L E D A N A L Y S E. September 1998
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I B I L L E D A N A L Y S E September 1998 Senest revideret september 2007 1-årig suppleringsuddannelse i Billedanalyse
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I D É H I S T O R I E. September 1996
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I D É H I S T O R I E September 1996 Senest revideret marts 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.
Læs mereRettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i Designkultur 2013 Gælder for studerende indskrevet pr. 1/ og senere
Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i Designkultur 2013 Gælder for studerende indskrevet pr. 1/9-2013 og senere Rettelserne er markeret med understregning. B. Forløbsmodel og eksamensoversigt
Læs mereStudieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen
Skabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Music/Arts Management The 2008 Curriculum Det Humanistiske
Læs mereMASTER. gymnasiepædagogik - didaktik eller ledelse
MASTER gymnasiepædagogik - didaktik eller ledelse Gymnasiale uddannelser Masteruddannelsen i gymnasiepædagogik er den første og eneste masteruddannelse, som retter sig direkte til lærere og ledere på de
Læs mereB. Forløbsmodel og eksamensoversigt
Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen centralt fag og tilvalg i Engelsk 2010 Gælder for studerende optaget pr. 1. september 2011 og fremefter B. Forløbsmodel og eksamensoversigt Forløbsmodel
Læs mereRettelsesblad til. Studieordning for bacheloruddannelsen i Dansk Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2012 og senere
Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i Dansk 20 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2012 og senere 5. Forløbsmodel Placering af undervisning og eksamen: Se i slutningen
Læs mere32. Medie- og kulturhistorie I-II 30. Medie- og kulturhistorie I-II (for multimediedesignere) (Media and Cultural History I-II)
Rettelsesblad til Studieordning for Bacheloruddannelsen i Medievidenskab 2012, centralt fag og tilvalg samt Studieordning for Bacheloruddannelsen i Medievidenskab 2012 (for multimediedesignere) Gælder
Læs mereStudieordning for kandidatdelen af sidefaget i billedkunst ordningen
D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for kandidatdelen af sidefaget i billedkunst 2019-ordningen Institut for Kunst- og Kulturvidenskab
Læs mereGælder for studerende indskrevet pr. september 2010 og senere
Rettelsesblad til Studieordning for BA i Tysk - Odense Centralt fag og Tilvalg 2010 Gælder for studerende indskrevet pr. september 2010 og senere I. Bestemmelser for bacheloruddannelsen med centralt fag
Læs mereSTUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ØKONOMI (OECON) VED AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2017 BACHELOR (BSC) AALBORG
STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ØKONOMI (OECON) VED AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2017 BACHELOR (BSC) AALBORG Link til denne studieordning 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1: Forord..............................................................................................
Læs mereStudieordning. Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012
Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt i Ministeriet for Videnskab,
Læs mereStudieordning for KANDIDATUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. September 1997
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I September 1997 Senest revideret august 2007 Studieordning for
Læs mereStudieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management
Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1.9.2006 med korrektioner
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B August 1997 Senest revideret august 2007 2 KAPITEL 1: FORMÅL OG FAGLIG BESKRIVELSE
Læs mereFagstudieordning Bachelortilvalg i kommunikation og it 2019
Fagstudieordning Bachelortilvalg i kommunikation og it 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering
Læs mereKOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER
KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene
Læs mereOvergangsordning. for kandidatuddannelsen med sidefag i Filosofi (50 ECTS) Overgangsordningen gælder for efteråret 2014
Overgangsordning for kandidatuddannelsen med side i Filosofi (50 ECTS) 2011 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2014, som har taget bachelortilvalg i filosofi iht. Studieordning 2009. Overgangsordningen
Læs mereStudieordning for uddannelsen. Master i Problem Baseret Læring og Ingeniørvidenskab (MPBL)
Studieordning for uddannelsen Master i Problem Baseret Læring og Ingeniørvidenskab (MPBL) Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag Studieordningen for uddannelsen er fastlagt i henhold
Læs mereStudieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring
Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring I henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 586 af 9. juli 1999 om åben uddannelse og nr. 679 16 om uddannelsen til Master
Læs mereSTUDIEORDNING 2006 Børne- og ungdomskultur Æstetiske læreprocesser og multimedier KOLDING MASTERUDDANNELSEN REVIDERET 2008
STUDIEORDNING 2006 Børne- og ungdomskultur Æstetiske læreprocesser og multimedier MASTERUDDANNELSEN REVIDERET 2008 UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR PÆDAGOGIK, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET
Læs mereRettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i pædagogisk audiologi Gælder for studerende, der skal i klinik i studieåret 2012/2013
Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i pædagogisk audiologi 2011 Gælder for studerende, der skal i klinik i studieåret 2012/2013 Der er indgået en aftale med CRS (Center for Rehabilitering
Læs meregymnasiepædagogik Master i Læs mere om uddannelsen på www.mig.sdu.dk, her finder du også et ansøgningsskema.
Master i gymnasiepædagogik KONTAKT Læs mere om uddannelsen på www.mig.sdu.dk, her finder du også et ansøgningsskema. Studenterservice åben uddannelse besvarer spørgsmål om ansøgningsprocedurer, betaling
Læs mereStudieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015
Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2014-ordningen Rettet 2015 Institut for Nordiske Sprog og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,
Læs mereStudieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen. Justeret 2015
Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen Justeret 2015 Det Informationsvidenskabelige Akademi Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold,
Læs mereSTUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007
STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2
Læs mereStudieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk)
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk) Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E. September 1999
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E September 1999 Senest revideret maj 2007 2 1-årig suppleringsuddannelse i Historie ved Aarhus
Læs mereOrganisatorisk Kommunikation TILVALG
STUDIEORDNING 2011 Organisatorisk Kommunikation TILVALG UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK Indholdsfortegnelse
Læs mereInternational Virksomhedskommunikation
STUDIEORDNING 2005 International Virksomhedskommunikation MASTERUDDANNELSEN UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR ERHVERVSSPROGLIGE STUDIER, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK
Læs mereStudieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 med ændringer 2014 og 2018
Indholdsfortegnelse Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 med ændringer 2014 og 2018 1. Bekendtgørelsesgrundlag... 2 2. Studienævn og fakultet... 2 3. Optagelse... 2
Læs mereStudieordning for den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse, Cand.merc.(jur.) på Aalborg Universitet. September 2008
Studieordning for den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse, Cand.merc.(jur.) på Aalborg Universitet. September 2008 Studieordning for den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse, Cand.merc.(jur.) på Aalborg
Læs mereRettelsesblad til. Studieordning for bacheloruddannelsen i Designkultur og økonomi Gælder for studerende indskrevet pr.
Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i Designkultur og økonomi 2013 Gælder for studerende indskrevet pr. 1/9-2013 På 5. og 6. ester ændres forløbet, og enkelte discipliner har også fået
Læs mereRettelsesblad til. Rettelserne træder i kraft pr. 1. september 2012.
Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i international virksomhedskommunikation med to fremmedsprog samt bacheloruddannelsen i international virksomhedskommunikation med et fremmedsprog,
Læs mereSTUDIEORDNING 2006 Børne- og ungdomskultur æstetiske læreprocesser og multimedier KOLDING MASTERUDDANNELSEN
STUDIEORDNING 2006 Børne- og ungdomskultur æstetiske læreprocesser og multimedier MASTERUDDANNELSEN UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN VED PÆDAGOGISK FORSKNING OG UDVIKLING, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE
Læs mereRettelsesblad til PBA-studieordning 2011 i erhvervssprog og it-baseret markedskommunikation Slagelse: Gælder for studerende indskrevet i 2014.
Rettelsesblad til PBA-studieordning 2011 i erhvervssprog og it-baseret markedskommunikation Slagelse: Gælder for studerende indskrevet i 2014. Ændringerne er understreget og markeret med rødt. Eksamensbestemmelserne
Læs mereStudieordning almen del: Fællesbestemmelser for masteruddannelser ved Det humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet
Studieordning almen del: Fællesbestemmelser for masteruddannelser ved Det humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet A. Generelle eksamensbestemmelser Der henvises til bekendtgørelse om eksamen og censur
Læs mereStudieordning for M A S T E R U D D A N N E L S E I I N T E R N E T K O M M U N I K A T I O N. September 2005
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for M A S T E R U D D A N N E L S E I I N T E R N E T K O M M U N I K A T I O N September 2005 Senest revideret august 2007 1 STUDIEORDNING FOR
Læs mereModerne Europastudier,
Studieordning for tilvalg på kandidatniveau i Moderne Europastudier, 2013-ordningen Saxo-Instituttet Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Tilhørsforhold, hjemmel, normering
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2.
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Organisation og strategi) ved Aalborg Universitet September 2008
Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Organisation og strategi) ved Aalborg Universitet September 2008 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser
Læs mereSTUDIEORDNING 2006 Globalisering og Integration ODENSE 1-ÅRIG MASTERUDDANNELSE (2-ÅRIGT DELTIDSSTUDIUM) REVIDERET 2008
STUDIEORDNING 2006 Globalisering og Integration 1-ÅRIG MASTERUDDANNELSE (2-ÅRIGT DELTIDSSTUDIUM) REVIDERET 2008 UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR MELLEMØSTSTUDIER, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE
Læs mereRettelsesblad til. Studieordning for bacheloruddannelsen i Designkultur Gælder for studerende indskrevet pr. 1/9-2013
Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i Designkultur 2013 Gælder for studerende indskrevet pr. 1/9-2013 På 5. og 6. ester ændres forløbet, og enkelte discipliner har også fået justeret
Læs meref. Eksamensbestemmelser ændres til følgende. Rettelserne er understreget.
Rettelsesblad til Studieordning for Tilvalgsuddannelsen i webkommunikation 2015 Gælder kun for studerende indskrevet pr. 1. september 2015 og kun for undervisning i foråret 2016 26. It-pædagogik udgår
Læs mereStudieordning. for. Uddannelsen i teoretisk pædagogikum
Studieordning for Uddannelsen i teoretisk pædagogikum 2014 1 Indholdsfortegnelse I. Bestemmelser for uddannelse i teoretisk pædagogikum A. Mål for uddannelsen... 3 B. Forløbsmodel... 4 II. Beskrivelse
Læs mere