Udviklingsdelen: I udviklingsdelen er der 19 forskellige punkter/områder at evaluere på. Hvert punkt kan give fra 1 til 5.

Transkript

1 Vejledende forklaringer til dommerevalueringsskemaet gældende for Liga og 1. div. sæsonen Udviklingsdelen: I udviklingsdelen er der 19 forskellige punkter/områder at evaluere på. Hvert punkt kan give fra 1 til 5. Vurderingskriterier: 1 Utilstrækkelig Præstationen indfrier ikke forventningen inden for det pågældende område. Meget usikker og utilfredsstillende præstation med flere væsentlige mangler inden for det pågældende område. 2 Tilstrækkelig Den tilstrækkelige dommerpræstation, som indfrier forventningen på det pågældende område. En vis usikkerhed og flere mangler eller en væsentlig mangel inden for det pågældende område. 3 God 3 er udgangspunktet for den gode og stabile dommerpræstation uden væsentlige mangler, hvor der dog er en vis margin mht. fejlkendelser uden indflydelse på kampafviklingen. 4 Meget god Ingen eller meget få uvæsentlige fejl inden for det pågældende område. Dommerne lever i høj grad op til forventningen og får vist, at de kan håndtere svære dommerfaglige vurderinger stort set fejlfrit inden for det pågældende område. 5 Fortrinlig Præstationen overstiger forventningen inden for det pågældende område og er kendetegnede ved en fortrinlig dommerpræstation, hvor dommerne får vist, at de kan håndtere meget svære dommerfaglige problemstillinger, inden for det pågældende område. Hvis et enkelt område/felt ikke er aktuel i den pågældende kamp, skal markeringen være 0 i feltet 3 Et punkts/områdes betydning i kampen skal også være en faktor, når der sættes et kryds. Det skal vurderes, hvor store de dommerfaglige udfordringer har været i kampen under de enkelte punkter. For at få vurdering 4 eller 5, så skal dommerne have vist, at de i flere situationer kan håndtere dommerfaglige problemstillinger på et højt niveau. Et eksempel: Der er 2 oplagte straffekast i kampen. Dommerne dømmer dem begge, hvorefter de vurderer sig selv til 5, da de ikke har lavet nogen fejl, men det vil det aldrig kunne give, da det ikke har været et tema i kampen, og der har ikke været muligheder for dommerne for at vise, hvad de rent fagligt kan på det pågældende område, når de kun har haft en eller få situationer at tage stilling til, og derfor skal det vurderes til 3. Forskel på dommerne: Hvis der er forskel på de 2 dommere på et eller flere områder, så sættes der et A og B for den vurdering, som henholdsvis dommer A og B skal i det pågældende område. Side 1 af 6

2 Vejledende beskrivelser til de enkelte felter/områder: Fair Play og neutralitet: Lederskab: Personlighed: Motivation: Signaler/bevægelsesmønstre: Samarbejde i parret: Samarbejde med bordet: Atmosfære: Usportslig optræden: Hvordan blev Fair Play respekteret og forvaltet i kampen? Bemærk, at det også handler om, hvordan dommernes ledelse medvirkede til, at deltagerne havde en fair adfærd. Behandler dommerne alle spillere og officials ens. Viser dommerne den rette fornemmelse for at være ledere af kampen, eller er det spillerne og/eller officials der mere eller mindre selv afvikler kampen? Er dommerne i stand til tilpasse sig til de forskellige situationer, der opstår i løbet af kampen? Udviser de situationsbestemtledelse? Tager de ansvar for kampafviklingen? Har spillets parter tillid til de valgte beslutninger i kampen? Hvordan er dommernes udstråling? Udviser de myndighed på en positiv facon uden at virke arrogante? Udviser dommerne ro og overblik i pressede/svære situationer? Har dommerne det fornødne mod til også at tage svære kendelser i pressede/vanskelige situationer? Er dommerne i stand til at bruge deres kropssprog, så den er afstemt til situationen? Eller er de med til at optrappe evt. konflikter? Vurdering af om dommerne viser en vis glæde ved opgaven, der måske kan styrkes igennem at vise "punch" og speed Om gejsten træder frem eller om opgaven synes at være en kedelig rutineopgave uden det store engagement. Er der en klar signalgivning til spillets parter? Dækker både anvendelse af fløjte / interne signaler / og obligatoriske markeringer (internationale) og dialog med spillere og officials. Er der sammenhæng mellem kendelsen, markering og kropssproget? Er alle signaler og markeringer tydelige og klare? Bevægelighed/løbemønstre i forhold til at være rigtigt placeret i forhold til spillet. Søger dommerne de mest optimale synsvinkler i forhold til den pågældende situation? Eks. vis fløjsituationer, gennembrud (på ydersiden), hopskud mv.? Er der klare aftaler mellem dommerne i de forskellige kampsituationer? Er dommerne synkrone i deres i deres signalværdi? Har de/udviser de tillid til hinanden? Dommernes brug af headset. Signaler til og fra tidtager/sekretær, når der opstår noget, som bordet skal reagere på som f.eks. advarsel, udvisning, Time- Out, Team Time-Out, fløjt for genstart mv. Generel kontakt med tidtager/sekretær/observatør. Generel vurdering af stemningen/atmosfæren i kampen. Dommernes vurdering af spillernes reaktion samt Hollywood aktioner fra både forsvars- og angrebsspillere, håndtering af kommentarer og evt. brok fra både spillere og officials under kampen. Dommernes evne til at skabe ro med den fornødne di- Side 2 af 6

3 alog og bestrafning af spillere/officials, der udvise upassende adfærd. Herunder også dommernes håndtering af bænkreglementet. Evnen til at holde linjen: Personlige straffe: Kamp streg/forsvarsspiller: Evnen til at læse spillet: Passivt spil: Angriberfejl: Straffekastlinjen: Skridt: Er der en tydelig og ensartet linje i kampen, så spillets parter ved, hvornår der gribes ind fra dommernes side? Er der linje i vurderingen af frikast? Pas på de billige frikast. Ændres der på, hvad der fløjes for i løbet af kampen? Er dommerne skarpe gennem hele kampen? Falder de ud i perioder? Den generelle opbygning/brug af de personlige straffe. Er der en forståelig rød tråd i dommernes brug af de personlige straffe, som står i forhold til spillets hårdhed og intensitet? Har dommerne forståelse for brugen af de 4 kriterier, som er grundlaget for fortolkningen af de personlige straffe? Holder de fast i den lagte linje? Den rette vurdering af det lovlige og ulovlige forsvarsspil i midtzonen. Skaber dommerne den fornødne ro i midtzonen? Har dommerne forståelse for, at det er den første forseelse, der skal tages aktion på i spillernes positionskamp, så det ikke er reaktionen på den først forseelse, der bliver taget stilling til? Særlig fokus på forsvarsspillernes skub/omklamringer, og angriberes brug af ulovlige screeninger/høje albuer. Husk at der er de samme rettigheder/muligheder for både forsvars- og angrebsspillere. Er der den rigtige timing i indgrebene - efter ånden i spillet -, og minimeres antallet af unødige afbrydelser og indblanding? Ensartet vurdering over for begge hold og en klar forståelse af de muligheder, der er i spillet ved brug af fordelsreglen. Opmærksom på både brug samt misbrug af fordelsreglen. Har dommerne den rette vurdering af, hvornår forvarseltegnet skal vises, og det rette tidspunkt at fløjte for passivt spil på? Fastholdes den lagte linje i hele kampforløbet? Vigtigt, at spillets parter kan forstå dommernes evne til at læse spillet/ ønske om en ændring af spilsystem Angriberfejl med/uden bold. Løbe/springe ind i en modstander. Vurderinger af screeninger (ben- og armstilling). Husk at der er de samme rettigheder/muligheder for både forsvars- og angrebsspillere. Vurdering af/forståelse for den oplagte målchance og linjen i straffekastene i hele kampen. Det hører med til positivlisten ikke at fløjte billige straffekast. Vurdering af skridt. Er manglende skridtkendelser skyld i efterfølgende forseelser? At der bliver scoret efter det 4. skridt? At en medspiller spilles fri og scorer? At forsvaret laver en forseelse, der skal straffes? Har dommerne fokus på de spilsituationer, hvor skridtforseelser oftest forekommer: Den boldførende spiller der skal bringe sig selv op i fart med bolden, spilleren der ændrer løberetning Side 3 af 6

4 under dribling, spilleren der uden dribling laver en finte mod midten for derefter at gå på ydersiden, og contraspilleren der ikke kan finde en fri medspiller at aflevere til. Kastenes udførelse: Tekniske spilleregler: Anvendelse af frikastkeglen. Nødvendige/unødvendige korrektioner. Den rette brug af afstandsreglen. Bringes der orden og ro i spillet under kastets udførelse? Er der styr på opgiverkastene, så der ikke laves scoringer, hvor formalia for opgiverkastet ikke har været i orden? Tekniske fejl som dobbeltdribling. Har dommerne den rette forståelse for forsætlig/uforsætlig fod på bolden? 3-sekunderreglen? Brugen af Time-Outs. Medvirker dommerne til at holde flow i spillet ved at reducere antallet af Time-Outs? Samarbejde med gulvaftørrerne. Afvikling af Team Time-Out. Spillernes brug af feltet. Dommernes evne til at vurdere den tilfældige betræden af målfeltet og forsætlig betræden af målfeltet. F.eks. er spilleren nede i feltet før skud eller falder ind i feltet før skud på mål? Kommentarer til dommerne: Yderste til højre i evalueringsskemaet beskrives de ting, der har betydning for dommerne i den pågældende kamp. Der skal som udgangspunkt beskrives mindst 3 problemstillinger/indsatsområder, som har været aktuelle i kampen samt gives løsningsforslag til mindst 3 problemstillinger/indsatsområder. Er det ikke muligt at finde 3 problemstillinger/områder, så beskrives enkeltstående spilsituationer. Statusdelen: Der er 7 forskellige niveauer at vurdere dommernes præstation på. Ikke tilfredsstillende: Dommerne fik vanskeligheder på grund af deres fejl/mangler. Der blev lavet flere markante fejl, som påvirkede kampafviklingen eller fik betydning for kampens resultat. Linjen svingede meget. Dommerne udviste ikke den fornødne forståelse for spillet. Dommerne tabte i perioder kontrollen over kampen. eller Jævnt tilfredsstillende: Der kunne være nogle fejl, som påvirkede kampafviklingen. Der kunne være enkelte markante fejl, som påvirkede kampafviklingen eller fik betydning for kampens resultat. Linjen svingede lidt i perioder af kampen. Dommerne kunne i perioder miste lidt af kontrollen over kampen. Dommerne udviste ikke altid en tilfredsstillende forståelse for spillet. eller Side 4 af 6

5 Tilfredsstillende: En tilfredsstillende kampafvikling, hvor der var nogle fejl, som ikke havde nogen væsentlig indflydelse på kampafviklingen. Linjen kunne være lidt svingende i perioder. Der var mangler i flere af udviklingsområderne (Eks. brugen af de personlige straffe, skridt eller angriberfejl) Dommerne udviste en tilfredsstillende forståelse for spillet. eller God: Den gode og stabile dommerpræstation uden væsentlige mangler, hvor der dog er en lille margin mht. fejlkendelser uden indflydelse på kampafviklingen Linjen var god og forståelig for spillets parter. Der var få mangler i nogle af udviklingsområderne (Eks. brugen af de personlige straffe, skridt, vurderingen af straffekast) Dommerne udviste en god forståelse for spillet. Dommerne havde god kontrol over kampen og fik god accept for deres kendelser. Meget god: Kampen blev fløjtet med nogle få fejl, som ikke havde nogen indflydelse på kampafviklingen. Linjen var meget god og tydelig for spillets parter. Der kunne være små mangler i max. 2 af udviklingsområderne (Eks. skridt, angriberfejl) Dommerne udviste en meget god spilforståelse og havde en meget god accept. Dommerne havde en meget god kampledelse og tog ansvar for kampafviklingen. Fortrinlig: Kampen blev fløjtet med et par små fejl, som ikke havde nogen indflydelse på kampafviklingen. Linjen var meget konsekvent og tydelig for alle parter. Der var en meget god balance i alle kendelserne. Dommerne udviste overskud og kontrol gennem hele kampen, og alle situationer blev løst på en fortrinlig måde. Dommerne havde en sikker kampledelse og formåede at tage stilling også i de svære situationer. Dommernes udviste en fortrinlig forståelse for spillet. Dommerne fik meget god accept for deres kampafvikling. Fremragende: Kampen blev fløjtet med ubetydelige fejl, som ikke havde nogen indflydelse på kampafviklingen. Linjen var særdeles klar og tydelig gennem hele kampen. Der var en særdeles god balance i alle kendelserne. Dommerne viste stort overskud og kontrol samt udviste mod til at tage de rigtige kendelser selv i pressede/svære situationer. Dommerne udviste en fremragende forståelse for spillet. Dommerne havde en særdeles god og eksemplarisk kampledelse, og de fik fuld accept for deres kampafvikling. Side 5 af 6

6 Type af kamp: (Generel vurdering af kampen set i forhold til intensitet og dommerfaglige udfordringer) Der er 6 forskellige muligheder for at vurdere kampens sværhedsgrad. Dommerne øgede vanskelighederne: Let: Middel (normal): Over middel: Svær: Meget svær: Dommerne får i kraft af deres dømning og/eller adfærd øget vanskelighederne i kampen. Der spilles i den største del af kampen med en lille intensitet, og dommerne får i den største del af kampen få dommerfaglige udfordringer. Der kan forekomme enkelte intense perioder. Der spilles i den overvejende del af kampen med normal intensitet, og dommerne får i den største del af kampen normale dommerfaglige udfordringer. Der kan forekomme enkelte svære perioder og/eller være en intens afslutning og/eller spænding om kampens resultat. Der spilles i flere perioder af kampen med stor intensitet og/eller stor fysisk kontakt, og dommerne får i flere perioder svære dommerfaglige udfordringer, og/eller der kan være en meget intens afslutning. Der spilles gennem hele kampen med meget stor intensitet samt meget stor fysisk kontakt, og dommerne bliver udfordret på et højt niveau gennem hele kampen. Der spilles gennem hele kampen med ekstrem stor intensitet samt ekstrem stor fysisk kontakt, og dommerne bliver konstant udfordret på et meget højt niveau. Revideret aug Side 6 af 6