Bilag 6 Møde 2 mellem skoleleder (S), viceskoleleder (V), 3 dansklærere fra ældste team(l), observatør(o) 3 1B
|
|
- Gustav Winther
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bilag 6 Møde 2 mellem skoleleder (S), viceskoleleder (V), dansklærere fra ældste team(l), observatør(o) Tid Iagttagelser/meningskondensering Kodning Fortolkning S præsenterer det produktive problem L en lærer noterer på papir S pointerer at det er de tre tilstedeværende lærer, som skal være drivkraften i at løfte læseindsatsen på skolen. L de tre lærere nikker samstemmende. S fortæller at skolen sættes under administration, hvis resultaterne ikke forbedres. L en lærer ser meget bekymret ud, en anden smiler og en tredje ser alvorlig ud. S opsummerer at hun har sendt resultaterne af skolens nationale test i læsning. Hun tager papiret op og peger på det. S tydeliggør at de tre lærere skal være med til at trække denne indsats og at alle lærere og pædagoger skal involveres. S tydeliggør at det ikke handler om de tre lærere som personer. L en af lærerne fortæller at hun ikke er overrasket over resultaterne og at godt vidste i forvejen, at resultaterne for læsning var ringe Hun uddyber med at der mangler tid og overskud til at lave de nødvendige ændringer. En af de andre lærer supplerer og siger de jo godt ved det og giver udtryk for hun synes, det er godt skolen får hjælp. (Skoleforvaltningen har tilbudt konsulenthjælp) De to andre lærere nikker samtykkende. L en af lærerne siger at det kan godt være de ikke kan gøre en dårlig læser til en superlæser men at det handler om at vise elevens progression. L en anden lærer siger at det kan Skolelederen udnævner spydspidser Skolelederen skaber en brændende platform Det kunne have været brugt som data, men skolelederen bruger det ikke aktivt Lærerens intention er måske at reflektere over problemet, men det bliver til forklaringer og begrundelser. Hvorfor ikke? Bliver fokus på progression en sovepude i forhold til at alle elever skal nå så langt de kan
2 godt være der er en håndfuld i hver klasse som aldrig bliver..griner L spørger ind til den konsulent som skal yde bistand. O forklarer at det er en kollega som ved meget om sproglig udvikling og læsning. L italesætter tidligere læseindsatser som skolen har haft med gode resultater og som læreren ved siden af hende forestod. Hun forklarer at disse indsatser er druknet i omvæltninger de seneste 4 år. Siger dette er en oplagt mulighed for åbne op for dem igen. Læreren ved siden af fortæller hun mødes en mor til en elev, som havde deltaget i en sådan læseindsats og at hans læsning har rykket sig. S foreslår at bruge holdtimer. L Lærerne supplerer med mange andre løsningsforslag og nævner at der i hver klasse er 2 inklusionsbørn som sluger ressourcer.hun siger at det er ikke de elever som læseindsatsen skal rette sig mod men dem et niveau over. L siger at skolen er i front med mange ting men at det er ved at være for meget. De har ikke overskud til mere. Hun efterlyser prioriteringer fra ledelsen. L denne lærer melder sig på banen for første gang. Han efterlyser noget mere tydelighed i hvornår man har løftet kerneopgaven. Han foreslår at den kommunale konsulent skal arbejde ind i teamene og forbedre deres praksis med læsning. Lærerne taler samstemmende om at der ikke bare kan hældes oveni. De mener ikke der er tid. S anerkender at der skal skrues ned det kommende skoleår. L begynder igen at organisere S noterer nogle af forslagene Den samme lærer foreslår flere papirprøver. Resultaterne af disse indsatser beror ikke på data men på synsninger. Løsning på produktivt problem. Det produktive problem er formuleret som et objektiv fænomen. Dette kalder på løsninger. Problemet kan dekompositioneres i flere delproblemer og dermed gøres til et organisationstilpasset fænomen. Jvf. folkeskolereformens mål om at alle elever skal blive så dygtige som de kan. Manglende overskud, tid Arbejde meget tæt på med teamene om læsning. Lærerne begynder at organisere og forsøge at løse problemet med flere test
3 S supplerer med et behov for at beskrive elevernes læsning med mere end national test. L siger at de traditionelle læseprøver giver hende et bedre blik for hvad hun skal gøre fremadrettet end de nationale test gør. L en anden italesætter at hun kun har dansk 2x 1 ½ time og at resten går til arbejdet med ugeskemarevolutionen og hun mener det er for lidt tid til dansk. Hun bruger den tid hun har til dansk til diktat. En anden lærer supplere med at hun har taget en time ud af ugeskemarevolutionen for at få tid til danskundervisning. S spørger om de ikke laver dansk i ugeskemarevolutionen. L den tredje lærer bryder ind og understreger at i ugeskemarevolutionen har de prioriteret i dansk at arbejde med grammatiske opgaver, som eleverne kan i forvejen. Han siger at med baggrund i dette er områder i danskfaget, som der ikke er tid til at arbejde med. S spørger om der skal være ugeskemarevolution hver dag. L begynder igen at tale om organisering af undervisning som støtter skolelederen med mindre ugeskemarevolution. V foreslår at den ene historietime kan gå i ugeskemarevoluitionspuljen. Det bliver til en forhandling om hvilke fag der skal betale ugeskemarevolutionen. L en anden fortsætter med nye ideer og organisering af læseundervisning og nævner ordet kultur. L en lærer snakker om forældrenes manglende opbakning til elevernes læseudvikling. Hun fortsætter med at fremhæve et tiltag i egen klasse ugens ordsprog. L spørger til om der er en rød tråd i 1D 1G Refleksion over hvordan de evaluerer elevernes læsning Forklaringer om at ugeskemarevolutionen stjæler dansktimerne Anvender ikke elevernes tid hensigtsmæssigt. Skolelederen stille spørsmål som lægger op til refleksion, men medarbejderne tyer til forklaringer. V prøver at løse problemt i stedet for at høve den i meta, så det giver refleksioner. Lærer skaber forstyrrelse
4 skolens læseundervisning S supplerer med at hun har læst skolens læsepolitik og konstaterer, den trænger en revision, da den er håbløs. L konstaterer der ikke er meget fælles omkring skolens læseundervisning andet end i teamene. L efterlyser fagudvalg S fortæller matematik og danskfagudvalg bliver styrket fremover. L konstaterer at fagudvalgsarbejdet er nedprioriteret pga. manglende tid. S konstaterer at næste år vil de ikke sætte flere ting i gang. Der vil de have styr på de ting de har i gang. L foreslår at kigge og lære af en skole, som har gode resultater med læsning. K oplever han bliver fejet af S foreslår læseuger L to af lærerne bekræfter at det har de også haft. L konstaterer at der er mange ting hun har gjort som hun ikke gør mere og spørger sig selv hvorfor. Den anden lærer svarer at det er der ikke tid til. V italesætter muligheden for at inddrage eleverne i progressionen i læringssamtalerne. L siger at der er de i hvert tilfælde slet ikke. De fortæller de har fælles læringssamtaler på klassen, men ikke individuelle læringssamtaler. V fortæller de skal til at arbejde med beregneren. S støtter og siger den skal bruges. L en lærer spørger hvad det er og skolelederen forklarer. L en lærer konstaterer at så er vi tilbage ved øjebliksbilledet. S konstaterer at der er nok ideer. L viser frustration og siger der er masser af ideer og spørger hvad det egentlig er de skal give sig til. Hun taler igen om manglende tid. L en anden lærer mener at der nu 2A 1C med sit spørgsmål Der skal formuleres ny læsepolitik Kommer med forslag som kan skabe forstyrrelse. Aflæring V foreslår at eksperimentere med elevernes læringsprogression. Forklaringer
5 bliver mulighed for at mange ideer kan blomstre. S spørger de tre lærere hvad deres nud er på hvad de skal sige til resten af medarbejderne på personalemødet senere på dagen. L byder ind med 1. den brændende platform, 2. fælles ansvar. der er masser af ideer. 4. der vil være øget fokus på prioriteringer af indsatser. L en anden siger det er vigtigt ikke at slå medarbejderne i hovedet med de dårlige resultater. S italesætter den forudgående bekymring hos lærerne vedr. brug af data ved en læringssamtale, L siger hun ikke er overrasket over data. S siger at de er overrasket over at ledelsen bruger dem. L svarer tydeligt nej. L en anden lærer siger de ikke er vant til en reaktion på resultater af test. S siger at hun hører de tre lærere skal til at snakke om ugeskemarevolutionen og hvad de stiller op med det. L begynder at snakke ressourcer og timer til ugeskemarevolutionen og de 2 inklusionselever i hver klasse S udfordrer lærernes måde at tænke holddeling på. L fremhæver tidligere tiltag og mener der skal gøres mere af det igen. L foreslår en anden måde at tænke skema på. L en anden lærer skyder den med med det samme og argumenterer at det afstedkommer for mange ændringer. Hun foreslår de skal tilbage til helt old school skemaer. Snakken begynder igen at dreje sig om organisering. L kommer med ide fra egne børns skole. Hun begynder med at forklare organiseringen.det handler om fordybelse. Først er der 20 min. gennemgang og så 20 min, Skoleldederen forsøger at skabe forstyrrelse gennem sit spørgsmål Skolelederens velbegrundede refleksion og ressourcer. Modstand Lærerne forsøger at komme med løsninger
6 fordybelse. L opfordrer til videndeling i hele personalegruppen af gode ideer. L en anden lærer foreslår at efter videndeling af gode ideer skal der laves en ny læsepolitik. S foreslår en ny struktur for afvikling af de nationale test. L siger at det er der ikke en stor forandring i.hun siger at det største problem er tidspunktet. En anden lærer at få ordet. Dette lykkes ikke. Da det lykkes har han den modsatte oplevelse. S foreslår at læringsvejlederen skal være med under afviklingen af de nationale test. Der debatteres organisering i team og indretning på skolen Lærerne debatterer holddeling på tværs af årgange. S samler op på dagsorden og konstaterer de mangler at opstille en hypotese. Alle er enige om, at det er for tidligt. V gentager at det er vigtigt at understrege det fælles ansvar på personalemødet senere på dagen. L efterlyser viden om læsning for både lærere og pædagoger. L foreslår om de må forsøge sig med fagligt fordybelsesbånd på mellemtrinnet. S mener hun skal vente. O beder lærerne tænke bredt ud og spørger hvilke muligheder det giver at der er en børnehave tilknyttet skolen. L foreslår at læsepolitkken dækker helt fra børnehave L en anden lærer foreslår et mere læsepædagogisk arbejde i børnehaven. O henleder opmærksomheden på vigtigheden af tidlig indsats. L betegner byen som en svag by L fremhæver en klasse som var særligt dygtig til at læse. O opfordrer til at være undersøgende på det, læreren 1C 1C Aktiviteter før mål. Det bør være omvendt Hun vil gerne eksperimentere, men på et løst grundlag. O forstyrrer dem De formår ikke at reflektere. De griber til løsninger. O lægger op til at være undersøgende Modstand
7 gjorde. L afviser dette med at den sidste klasse den lærer havde havde et dårligt læsestandpunkt. L slår ud med armene og siger det handler om, hvad du har at arbejde med (eleverne) og nævner igen inklusionsbørnene som årsag til manglende faglig progression. L en anden lærer siger at dette fokus kan gøre at lærerne kommer til at påvirke og det finder han positivt. Han udvider med at sige at dette fokus også kan være med til at skubbe til fortællingen om manglende tid. Han siger samtidig at læringssamtalen sætter retning for hans arbejde. Denne forstyrrelse som de dårlige læseresultater er kan være en positiv faktor.
G. Meningsskabelse. Læring. erfaring og nye handlinger Plan, do, study, act. Læring 1A, 2A. Skabe forstyrrelse med
Bilag 4 Møde 1 mellem skoleleder(s), viceskoleleder(v), dusfællesleder(d), konsulent(k) Tid Iagttagelser/meniningskondensering Kodning Noter til fortolkning 00.00 5.00 S, V og D møder alle op med papir
Læs mereFælles rammebeskrivelse for faget Dansk
Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag
Læs mereLektiehjælp og faglig fordybelse
Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget
Læs mereSystematik og overblik
104 Systematik og overblik Gode situationer god adfærd Beskrevet med input fra souschef Tina Nielsen og leder John Nielsen, Valhalla, Nyborg Kommune BAGGRUND Kort om metoden Gode situationer god adfærd
Læs mereHøringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.
København, 22. januar 2014 Til Børne- og Ungeudvalget, Københavns Kommune Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.
Læs mereEvaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017
Evaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017 Evaluering i Aalborg Kommune Evaluering er fremadrettet og lærende Evaluering er et værktøj til at give indsigt og viden, der bidrager
Læs mereHøringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.
København, 22. januar 2014 Til Børne- og Ungeudvalget, Københavns Kommune Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.
Læs mereHvordan kan skolerne implementere
Hvordan kan skolerne implementere Der er mange vaner, rutiner og antagelser forbundet med forældresamarbejde i folkeskolen. For at skolerne kan lykkes med at øge samarbejdet med forældrene om elevernes
Læs mereSkoleudviklingsplanen
Skoleudviklingsplanen 2016-2018 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Indledning 1 Sammenfattende helhedsvurdering 2 Skoleudviklingsplanen i perspektivet af Kvalitetsrapporten version 2.0 Fejl! Bogmærke
Læs mereHandleplan Engelsborgskolen
Handleplan Engelsborgskolen Skoleåret 2018/19 Trivsel og Læring Hvad arbejder vi videre med (hovedtemaer, fokusområder m.v.) På Engelsborgskolen har vi delt arbejdet med den lokale handleplan op i to faser.
Læs mereHvorfor gør man det man gør?
Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at
Læs mereTema Beskrivelse Tegn
September 2018 Lokal handleplan Inklusionsstrategi Nedenstående er udarbejdet ud fra Dragør Kommunes inklusionspolitik fra 2016, og på baggrund af skolernes udviklingsplan og de otte skolepolitiske mål.
Læs mereKvalitetsanalyse 2015
Kvalitetsanalyse 2015 Dronninggårdskolen Rudersdal Kommune 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Opsamling fokusområder... 4 3. Nationalt fastsatte, mål og resultatmål... 5 4. Fokusområder... 5 5. Afslutning...
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet
Læs mereForældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens
Læs mereFaglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015
Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Baggrund for projekt: Faglig Ledelse og vidensrejsen til Ontario, Canada I forbindelse med implementering af Folkeskolereformen
Læs mereELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK
ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2010-2011 Læsepolitikkens formål: Formål med Ellekildeskolens læsepolitik er at sikre: at læseindsatsen og læseudviklingen styrkes. at færre børn udvikler læsevanskeligheder
Læs mereTilsynsrapport 2019 for Hulahophuset
Tilsynsrapport 2019 for Hulahophuset Tilstede: Forældrerepræsentant: Pædagog: Pædagogisk leder: Klyngeleder: Pædagogisk konsulent: Sociale relationer Positiv voksenkontakt hver dag Alle børn har ret til
Læs mereELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013
ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013 Læsepolitikkens formål: Formål med Ellekildeskolens læsepolitik er at sikre: at læseindsatsen og læseudviklingen styrkes. at færre børn udvikler læsevanskeligheder
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole 2019 2015-2020 Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan
Læs mereGeneralforsamling d. 23. april 2013
Generalforsamling d. 23. april 2013 Det har været en lidt mærkelig oplevelse at skulle skrive dette års beretning, og jeg har prøvet at udskyde den så længe som muligt, for tidligere år er jeg kommet ind
Læs mereSpørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).
1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet
Læs mereAfdeling 1. Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Hvad er skolens overordnede formål med læseindsatsen?
Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Afdeling 1 Hvad er skolens overordnede formål med At gøre Rækker Mølle Skolen til en skole, der er kendt for at sende eleverne videre
Læs mereHvordan kan du være med til at udvikle en fælles og levende sorgkultur på din skole?
Hvordan kan du være med til at udvikle en fælles og levende sorgkultur på din skole? Et materiale til sorggruppeledere i skoler Årligt mister 1.400 skolebørn deres mor eller far, og sammenlagt lever 12.000
Læs mereBørnepanel Styrket Indsats november 2016
Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Indhold Introduktion og læsevejledning... 1 Samarbejde mellem skole og døgntilbud... 2 Inklusion i fællesskaber udenfor systemet... 2 Relationsarbejdet mellem barn
Læs mereLinjer og hold i udskolingen
Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten
Læs mereSTRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE
STRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE 2017-2019 vordingborg.dk Vordingborg Kommune Østerbro 2 4720 Præstø Udgivet af Vordingborg Kommune Udarbejdet af: Afdeling for Skoler INDHOLDSFORTEGNELSE 1. BAGGRUND... 4
Læs mereLæsevejledere i grundskolen netværkværksmøder
Læsevejledere i grundskolen netværkværksmøder Videndelingsoplæg - 20 minutter Niveaudelt læsetræningsforløb afsæt i resultaterne fra Tekstlæseprøve 3 & 2 Hogrefe. Tankerne bag etablering og gennemførelse
Læs mereTema Beskrivelse Tegn
Handleplan Inklusionsstrategi Nedenstående er udarbejdet ud fra Dragør Kommunes inklusionsstrategi 2016 og på baggrund af Rammenotat folkeskolereformen vs. 3.0. Jf. rammenotatet skal hver skole skal have
Læs mereLæringssamtale med X Skole
Læringssamtale med X Skole - Dagsorden Tid og sted: Tirsdag d. 17. maj 2016, kl. 10.30 12.30. Rådhuset, Søvej 1, 8600 Silkeborg, 2. sal, lokale A233 Deltagere: Skoleleder Xxxx, pædagogisk leder Xxxxx,
Læs mereLÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART
LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART OM LÆR MED FAMILIEN Lær med Familien er en metode, der bygger bro mellem skole og hjem. Den består af en række
Læs mereKloden. Ringetider. -klar til folkeskolereformen
Ringetider Kloden -klar til folkeskolereformen 1. time 8.00-8.45 2. time 8.45-9.30 Pause 3. time 10.00-10.45 4. time 10.45-11.30 Pause 5. time 12.00-12.45 6. time 12.45-13.30 Pause 7. time 13.45-14.30
Læs mereForældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl. 18.30 20.00 Programmet for aftenen: 1. Næstformand i skolebestyrelsen Susanne Grunkin byder velkommen 2. Skoleleder Kirsten Kryger giver
Læs mereLæsepolitik 2010/11 Vadgård skole
Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole Forord Læsepolitikken danner rammen for indsatsen på læseområdet på Vadgård skole. Læsepolitikken er Vadgård skoles bud på hvordan, der sikres kvalitet i læseindsatsen
Læs mereRaketten - indskoling på Vestre Skole
Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen
Læs mereDen lokale udviklingsplan Elsted Skole
Den lokale udviklingsplan Elsted Skole 2018-2020 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan... 3 2.1 Indsatsområder... 3 2.1.1 Indsatsområde: Sundhed - år 2... 4 2.1.2 Mobning... 5 2.1.3 Sprog og litteracy...
Læs mereMellemtrinnet på Nordagerskolen
Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre
Læs mereTILLIDS- REPRÆSENTANT
TILLIDS- REPRÆSENTANT GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din arbejdsplads er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en
Læs merePlan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.
Overleveringsmøde Vi oplever at elever, der har været på Plan T, kan have svært ved at vende hjem og bl.a. holde fast i gode læringsvaner, fortsætte arbejdet med nye læsestrategier, implementere it-redskaber
Læs mereElevernes faglige udvikling demonstreres for forældrene
Elevernes faglige udvikling demonstreres for forældrene Af Anne Katrine Rask, lektor Om sammenhængen mellem de forskellige elementer i skolehjemsamarbejdet hvordan bruger lærerne dem til at give forældrene
Læs mereÅrsberetning for Morten Børup Skolen lokalområdets ambitiøse folkeskole. Skoleåret
Årsberetning for Morten Børup Skolen lokalområdets ambitiøse folkeskole. Skoleåret 2016-2017 I løbet af et skoleår sker der ganske meget på en skole. Denne årsberetning giver et overblik over de aktiviteter
Læs mereIndtryk, tanker, ideer og forslag fra temadagen De mange veje torsdag d. 23. Februar 2012
Indtryk, tanker, ideer og forslag fra temadagen De mange veje torsdag d. 23. Februar 2012 Baggrund Rådhushallen var torsdag d. 23. februar 9-15 rammen om den anden temadag for inklusionsvejledere. Første
Læs mereProjektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.
Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet
Læs merePakker vedr. forandring til arbejdsmiljøpuljen 2017
Til møde i MED-Hovedudvalget den 4. oktober 2016 Pakker vedr. forandring til arbejdsmiljøpuljen 2017 Alle pakker realiseres på en måde, der understøtter det fremmende perspektiv på arbejdsmiljøindsatsen
Læs merePå vej mod folkeskolereformen marts 2014
Bornholm På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål : Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen
Læs mereEvaluering af 16B omlægning af understøttende undervisning til tolærertimer
Evaluering af 16B omlægning af understøttende undervisning til tolærertimer Vi har omlagt 4 lektioner understøttende undervisning på 7. årgang til to dansktimer, en matematiktime og en tysktime med to
Læs mereFolkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.
Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,
Læs mereIndstilling om nedlæggelse af Rullende skolestart i Auning
Indstilling om nedlæggelse af Rullende skolestart i Auning Med udgangspunkt i evalueringsrapporten fra efteråret 2013 (Key2See, Aarhus) samt opfølgning/evaluering her i januar 2015 indstiller ledelserne,
Læs mereFanø Skole her uddannes dygtige børn med livsmod, gejst og selvstændighed
Indhold Indledning... 1 Læsevejledning... 2 Vision... 3 Diagram- skolepolitiske målsætninger... 4 Baggrund... 5 Evalueringsprocedure... 15 Organisation med tilhørende ansvarsområder... 16 Indledning Dette
Læs mereOpfølgning på aftale mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole
Opfølgning på aftale 2010-12 mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole Evaluering af lærer-pædagogsamarbejdet Fra skoleaftalen 2010-2012, afsnit 4 Udviklingsmål for skolen er følgende initiativer og succeskriterier
Læs mereUdviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole
Udviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole Udviklingsplan 2017/18 tager sit afsæt i Billund Kommunes skolepolitik. Samtidig bygger udviklingsplanen videre på udviklingsplanen fra skoleåret 2016/17. Strategiske
Læs mereCase: Ledelsesmøde på. Kornager Skole
Case: Ledelsesmøde på Kornager Skole Jørgen Søndergaard, Forskningsleder, SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Herluf Trolles Gade 11, 1052 København K, E-mail: js@sfi.dk September 2016 Casen
Læs mereBilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE
Bilag 4 Planlægningsmodeller til IBSE I dette bilag præsenteres to modeller til planlægning af undersøgelsesbaserede undervisningsaktiviteter(se figur 1 og 2. Den indeholder de samme overordnede fire trin
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen. i et systemisk perspektiv
GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Reerslev Skole Høje-Taastrup Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Reerslev Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de
Læs mereVærdi-Type-MUS på Arbejdsmarkedsområdet
BILAG 1 - Værdier Forståelsen af GK s værdier tager afsæt i arbejdet fra Fællesuddannelsen, hvor der i skemaet herunder er hentet eksempler som fortæller hvad vi ønsker omkring vores adfærd på arbejdet.
Læs mereAnsøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole)
Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole) 1. Kommunens navn Horsens Kommune 2. Folkeskole omfattet af
Læs mereLektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat
Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater
Læs mereStrategi for læring på Egtved skole
1 Strategi for læring på Egtved skole Hvem er vi på Egtved skole På Egtved skole ønsker vi til stadighed at udvikle os for at give elevene de bedste forudsætninger for at nå sit læringspotentiale. Derfor
Læs mereTrivselsundersøgelse
Trivselsundersøgelse En trivselsundersøgelse er et øjebliksbillede og en god anledning til at tale om, hvad der skaber trivsel på arbejdspladsen. Brug den aktivt og vis, at svarene kan være med til at
Læs mereKommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger
Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:
Læs mereLektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015
Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler
Læs mereFag, fællesskab og frisk luft
Fag, fællesskab og frisk luft En skole for alle med plads til forskellighed En fælles bestræbelse Indhold i skolen Mellemtrinnet på Ørkildskolen er 4.- 6. årgang. På hver årgang er der fire eller fem klasser
Læs mereStillings- og personprofil Skoleleder
Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole 2015 2020 Skole og Undervisning november 2016 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle
Læs mereSelvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 2 Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen
Evaluering af kapitel 2: Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Pædagogisk udvalg bestående af tre lærere: Hanni Zimmer, Tamra Meyer og Camilla Lindbjerg samt pædagogisk afdelingsleder
Læs mereAnalyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N
Analyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsamling... 3 Status for pejlemærker for elevernes læring... 3 Status for pejlemærke om elevernes
Læs mereSådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen
Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen Skole og Forældre i København Kursus for skolebestyrelsesmedlemmer Nyborg Strand oktober 2013 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål
Læs mereIndeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen.
Emne: Partnerskab og samarbejde ml. folkeskole og ungdomsskole i Vejle Kommune. Dato 03-03-2014 Sagsbehandler Erik Grønfeldt Direkte telefonnr. 76815068 Journalnr. 17.00.00-A00-1-13 1.0 Indledning Med
Læs mereSparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med
Sparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med Dette sparringsværktøj er en guide til, hvordan I kan arbejde med kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med. Spilleregler
Læs mereLæsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år
Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.
Læs mereSkolepolitiske målsætninger. Fanø Skole.
Skolepolitiske målsætninger Fanø Skole www.fanoe.dk 1 Indhold Indledning 1 Forord 2 Vision 3 Baggrund 4 Læring 4 Trivsel 6 Inklusion 8 Diagram skolepolitiske målsætninger 10 Dialog 12 Ledelse 14 Evalueringsprocedure
Læs mereSkovsgård Tranum Skole
Skoleudviklingsplan for Skovsgård Tranum Skole 2015 1 Indhold Følgende indhold i kvalitetsrapporten giver anledning til særlig opmærksomhed:... 3 Svarende skal findes i følgende SMTTE-modeller:... 4 Teamarbejdet...
Læs mereDEN DIDAKTISKE SAMTALE
DEN DIDAKTISKE SAMTALE Formålet er: at skabe rum for refleksion og udvikling at kunne reflektere over egen praksis Grundlaget for den didaktiske samtale er, at: Vi stiller spørgsmål i stedet for at give
Læs mereForældreguide til den nye folkeskolereform
Forældreguide til den nye folkeskolereform Kære forældre på Vamdrup Skole. Efter sommerferien træder den meget omtalte skolereform i kraft. Så er det ikke længere et fatamorgana, som befinder sig et sted
Læs mereHandleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet
Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet - Læsehastighed - automatisering af læsefærdigheder - Læselyst Den fortsatte læsning: - At læse for at lære Læsemåde - Læse skønlitt./faglitt. Romaner
Læs meretænketank danmark - den fælles skole
NYHEDSBREV NR. 20 SOMMER 16 tænketank danmark - den fælles skole INDHOLD Nyt fra bestyrelsen Nyt fra bestyrelsen Indlæg fra Elisa Bergmann, BUPL Indlæg fra Mette Witt-Hagensen, Skole og Forældre Indlæg
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv
GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at
Læs mereBilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus
Læs mereForanalyse af (T1-) T2
Foranalyse af (T1-) T2 Skole og Klub i samarbejde med: Hanne Marcher/Lektor og udviklingskonsulent UCC Henrik Stockfleth Olsen/Adjunkt og udviklingskonsulent UCC 1 Analyseforløbet i T2 Intro Datasæt og
Læs mereAt elever og ansatte er glad for deres hverdag på skolen og at man passer på hinanden At man føler sig værdsat og respekteret
Antimobbestrategi for Pilehaveskolen Gældende fra den Januar 2016 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? At arbejde for en mobbefri skole. At alle elever, forældre og personale gør en indsats
Læs mereMål for Præstemoseskolen. Mål 1: Mål der knytter sig til God skoleledelse. Baggrund.
Mål for Præstemoseskolen Mål 1: Mål der knytter sig til God skoleledelse Vi vil som ledelse igangsætte en proces, der understøtter Folkeskolereformens mål omkring Åben skole. Derfor har vi sat flg mål:
Læs mereProjektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows
Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Aabenraa Kommune har i foråret 2015 besluttet strategi til implementering af folkeskolereformen med overskriften Alle børn skal blive så dygtige, de kan.
Læs mereGRUNDLAG FOR PLC-TEAMETS SAMARBEJDE 1. JANUAR 2016
SKOLENS NAVN: Hedevang Med funktionsbeskrivelsen og model for teamorganisering for Roskilde Kommunes pædagogiske læringscentre PLC (2015) sættes en overordnet vision for PLC-teamets arbejde: PLC-TEAMET
Læs mereStrategier for inklusion på Højagerskolen
Strategier for inklusion på Højagerskolen 1. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer: Vi skal udnytte mangfoldigheden i børnenes styrker og kompetencer. Vi skal anerkende og værdsætte
Læs mereA: Ja, men også at de kan se, at der sker noget på en sæson.
Interview 0 0 0 0 Interviewet indledes. I: For det første, prøv at beskrive hvad en god, ung instruktør er ifølge dig? A: Jamen, for mig er en god instruktør én, der tør tage ansvar, og én, der især melder
Læs mereLæsepolitiske retningslinjer SKU
Læsepolitiske retningslinjer SKU 15.12.15 Ændringer # Målstyret undervisning og løbende evaluering med fokus på progression # Fælles ansvar om elevernes læseudvikling # indførelse af sproglig udvikling
Læs mereModtaget 27/10 2014 kl. 10:35 Randers 06/10/2014. Skolebestyrelsen på Tirsdalens Skole har ved møde d. 29. september vedtaget nedenstående
Modtaget 27/10 2014 kl. 10:35 Randers 06/10/2014 Høringssvar vedr. forslag til ny skolestruktur i Randers Kommune Skolebestyrelsen på Tirsdalens Skole har ved møde d. 29. september vedtaget nedenstående
Læs mereLæring af test. Rapport for. Aarhus Analyse Skoleåret
Læring af test Rapport for Skoleåret 2016 2017 Aarhus Analyse www.aarhus-analyse.dk Introduktion Skoleledere har adgang til masser af data på deres elever. Udfordringen er derfor ikke at skaffe adgang
Læs mereOrientering: Status på Skoleudvalgets arbejde
Punkt 11. Orientering: Status på s arbejde 2015-000130 Skoleforvaltningen fremsender til s orientering, en overordnet status på s arbejde de sidste 2 år (perioden 1. januar 2014 til 31. december 2015).
Læs mereGuide til en god trivselsundersøgelse
Guide til en god trivselsundersøgelse - Guiden er bygget op over faserne: Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1) Under: Gennemførelse af undersøgelsen (fase 2) Efter: Opfølgning (fase 3) Udarbejdet
Læs mereStrategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Tilrettet september 2015 Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt
Læs mereFokus på det der virker
Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi
Læs mereKloden. -klar til folkeskolereformen
Kloden -klar til folkeskolereformen læs om: primærgrupper, længere skoledag, understøttende undervisning, lektiecafe, skole/hjemsamarbejde, ringetider, gode læringsmiljøer, nye fag og navne Indhold Årsplanen:
Læs mereHotel og Restaurant Opfølgningsplan 2015
Opfølgning og evaluering på sidste års indsatser udfyldes. Derefter udvælges mindst 5 indsatser indenfor prioriteringsområderne til forbedring jvf. skolens kvalitetscirkel ud fra dataindsamlingen i 2014
Læs mereHandleplan for læsning Mønsted & Sparkær Skoler 2018
Handleplan for læsning Mål 1 Alle elever videreudvikler alderssvarende læsestrategier og læsefærdigheder, som de anvender til videntilegnelse i alle skolens fag. Skolens handleplan for læsning Mønsted
Læs merefolkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN
Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.
Læs mereOpsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015
TE/30.11.15 Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015 Hotel Park Middelfart Viaduktvej 28 5500 Middelfart 2. november 2015 Velkomst og opfølgning på mødet i juni Tina og Kristian bød
Læs mereNyhedsbrev juni 2015
Nyhedsbrev juni 2015 Skolebestyrelsens nyhedsbrev vil denne gang omhandle nyt fra bestyrelsesmøderne i april og maj. Sidst, men ikke mindst, vil I kunne læse skolebestyrelsens behandling af evalueringen
Læs mereGuide til en god trivselsundersøgelse
Guide til en god trivselsundersøgelse Udarbejdet af Arbejdsmiljø København November 2016 Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 5 Sørg for at
Læs mere