Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i it og sundhed ved Københavns

Transkript

1 Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i it og sundhed ved Københavns Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens afgørelse vedrørende nedenstående forhold. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten og en uddybende sagsbehandlingsrapport. Dansk titel Bachelor (BSc) i it og sundhed Engelsk titel Bachelor of Science (BSc) in Health Informatics Adgangskrav Gymnasial uddannelse med fagene dansk på A-niveau, matematik på A-niveau, engelsk på B-niveau, fysik på B-niveau og kemi på B-niveau. Uddannelsens normerede studietid 180 ECTS Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Takst 3 Eventuel maksimumsgrænse for optag på uddannelsen Der er ingen maksimumsgrænse for optag på uddannelsen.

2 Akkrediteringsrapport Ny bacheloruddannelse i it og sundhed Uddannelsen i it og sundhed vil give kompetence inden for felterne sundhed/sygdom og informationsog kommunikationsteknologi. De færdige kandidater vil blive brobyggere mellem patient/borger og udviklere af nye teknologier. It og sundhed består af fagområderne 1) sundhed/sygdom, 2) informations- og kommunikationsteknologi, og 3) sundhedsvæsenet. Uddannelsen vil give de studerende en forståelse for og kompetence til at arbejde med it-baserede løsninger i forhold til sundhedssektoren og dens leverandører af it-baserede ydelser. Uddannelse (ansøgte titel): Bachelor i it og sundhed Universitet: Københavns Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Sagsbehandling afsluttet: 31. oktober 2007

3 Indstilling til Akkrediteringsrådet Det faglige sekretariats indstilling og begrundelse Bacheloruddannelsen i it og sundhed indstilles til positiv akkreditering Indstillingen er baseret på følgende: Uddannelsens samfundsmæssige relevans: En aftagerundersøgelse viser, at kandidater i it og sundhed er efterspurgte. Beslægtede uddannelser har en høj beskæftigelsesgrad. Bacheloruddannelsen er en forudsætning for at kunne uddanne kandidater i it og sundhed på den eksisterende kandidatuddannelse i sundhedsinformatik. Forskningsbasering: Der står anerkendte forskningsmiljøer både inden for sundhed og it bag uddannelsen. Undervisningen vil blive varetaget af forskningsaktive undervisere. Faglig progression: Bacheloruddannelsen giver adgang til en række forskellige kandidatuddannelser. Dette skaber fleksibilitet og sikrer, at de studerende har valgmuligheder.

4 Hvad har været væsentligt for vurderingen og indstillingen? I vurderingen af bacheloruddannelsen i it og sundhed har det været væsentligt, at uddannelsen opfylder et samfundsmæssigt behov. Københavns Universitet har foretaget en aftagerundersøgelse. Aftagerne bifalder det tværfaglige element, hvor sundhed og it kombineres, således at de færdige kandidater er rustet til at varetage opgaver relateret til sundhedsvæsenet, der fordrer indsigt i og kompetencer inden for både it og sundhed. Både offentlige og private virksomheder vurderer, at der er beskæftigelsesmuligheder for kandidater i it og sundhed i deres virksomheder/organisationer. Desuden har beslægtede uddannelser en høj beskæftigelsesgrad, og derfor forventes kandidater i it og sundhed at have gode beskæftigelsesmuligheder. En bacheloruddannelse i it og sundhed er nødvendig for at sikre bachelorer med de rette forudsætninger for at kunne læse kandidatuddannelsen i sundhedsinformatik, som allerede er oprettet. Oprettelsen af en bacheloruddannelse i it og sundhed er således nødvendig for at opfylde det samfundsmæssige behov for kandidater med kompetencer inden for it og sundhed. Dernæst har det været væsentligt for vurderingen, at der står et anerkendt forskningsmiljø bag uddannelsen. Undervisningen og uddannelsens tilrettelæggelse varetages således af forskere inden for sundhedsvidenskab og af forskere med viden om it. Dette vurderes at være medvirkende til at sikre uddannelsens kvalitet. Endelig giver bacheloruddannelsen adgang til flere kandidatoverbygninger. Det betyder, at der er fleksibilitet i bacheloruddannelsens opbygning, og de studerende får således mulighed for at vælge overbygning alt efter, hvilket fokus de ønsker. I sagsbehandlingen har der været opmærksomhed på beslægtede uddannelser, da der findes uddannelser, der ligger relativt tæt op ad denne uddannelse. Således udbyder DTU en uddannelse i medicin og teknologi, som uddanner de studerende i at udvikle computerbaserede metoder til at undersøge, diagnosticere og behandle patienter. Også dimittender i sundhed og it fra KU vil arbejde med it på hospitalerne, og dermed er uddannelserne nært beslægtede. Ses derimod på indholdet af uddannelserne, viser det sig, at ingeniøruddannelsen i medicin og teknologi har et mere teknologisk sigte (ca. 70 %), hvor bacheloruddannelse i it og sundhed fokuserer mere ligeligt på begge områder, og dermed er en tværfaglig uddannelse. I forhold til beslægtede uddannelser er det væsentligt at bemærke, at de beslægtede uddannelser har en stor søgning, og at de færdige kandidater har en høj beskæftigelsesgrad.

5 Titelindstilling Dansk titel: BSc i it og sundhed Engelsk titel: Bachelor of Science in Health Informatics Adgangskrav Studerende med en gymnasial uddannelse med fagene dansk på A-niveau, matematik på A-niveau, engelsk på B-niveau, fysik på B-niveau og kemi på B-niveau. Uddannelsens normerede studietid 180 ECTS Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Uddannelsen indstilles til takst 3 i overensstemmelse med Københavns Universitets forslag. Eventuel maksimumsgrænse for optag på uddannelsen Der angives ikke et maksimumoptag. Akkrediteringen af uddannelsen er sket inden for rammerne af den tjek-liste, som universiteternes rektorer har modtaget primo september fra ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen i Danmark. Her fremgår det, hvilke minimumskrav ansøgningerne skal leve op til, og det fremgår hvilke overordnede kriterier, der ligger til grund for akkrediteringen. Ud over bekendtgørelses- og legalitetsforhold er det specielt uddannelsens samfundsmæssige relevans, dens forskningsbasering og uddannelsens faglige progression.