Nøgletalsrapport: Kommunal medfinansiering Faxe Kommune

Transkript

1 Nøgletalsrapport: Kommunal medfinansiering Faxe Kommune Formålet med rapporten er at give Social- og Sundhedsudvalget et overblik over Faxe Kommunes samlede kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet samt den kommunale fuldfinansiering. Rapporten vil beskæftige sig med de forebyggelige indlæggelser. De forebyggelige indlæggelser indgår i rapporten, fordi det er et område, hvor det antages, at kommunen i begrænset omfang har mulighed for at arbejde med forebyggelse og dermed borgernes livskvalitet. Den kommunale medfinansiering dækker over somatik, psykiatri, genoptræning under indlæggelser og sygesikringen. Data for den kommunale medfinansiering er trukket ultimo oktober 216. Data for 216 dækker takstafregningen for januar til august 216. Sygesikringsdata er grundet mellemregional afregning og datavalidering en måned forsinket. Tal for sygesikringen i 216 dækker derfor januar til juli. Det bemærkes, at den kommunale medfinansieringsmodel forventes ændret. Sundheds- og Ældreministeriet har i brev af september 216 sendt lovforslag om ændring af regionernes finansiering, herunder også den kommunale medfinansiering, i høring. Ændringsforslaget indebærer bl.a. en aldersdifferentieret medfinansiering, så aldersgrupperne -4 og 65+ bliver dyrere, mens borgere i alderen 4-64 år bliver billigere. Social- og Sundhedsudvalget orienteres nærmere om ændringerne i medfinansieringsmodellen, når forslaget er endeligt vedtaget af Folketinget. 1

2 Somatik: Diagram 1 viser udviklingen i Faxe Kommunes medfinansiering af det somatiske område i perioden 212 til 216. Diagram 1: Faxe Kommunes medfinansiering af somatik, Faxe Kommunes medfinansiering af det somatiske område Total Diagram 1 giver et overblik over udviklingen i den kommunale medfinansiering af de somatiske sygehuse. Data dækker over alle hændelser, både de forebyggelige og ikke-forebyggelige. Data dækker både medfinansiering (aktivitet) og fuldfinansiering, dvs. færdigbehandlingstakst for de borgere, der venter på, at kommunen hjemtager dem. Det bemærkes, at data for 213 og 214 varierer fra sidste trækning. Dette skyldes, at sygehusene kan regulere aktiviteten med tilbagevirkende kraft. Variationen dækker over forskellig praksis på sygehusene omkring registrering. Derudover kan der være tale om fejlregistreringer, og sygehusene retter disse løbende. Det er dog en så minimal efterregulering, at det ikke påvirker det overordnede mønster eller forrige års konklusioner. Diagram 2 giver et overblik over, hvordan antallet af besøg og ydelser har ændret sig fra 27 til 216. Data er opgjort pr. 1. borgere. Antallet af borgere i kommunen er forholdsvist stabilt mellem 27 og 216. Til gengæld er det samlede antal besøg og ydelser steget fra i 27 til 85.9 i 215. I diagram 2 er disse tal omregnet til antal besøg og ydelser pr. 1. borgere. Ser man nærmere på borgerne, der er i kontakt med de somatiske sygehuse, er der sket en stigning, således at flere borgere i kommunen er i kontakt med de somatiske sygehuse. Hvor borgere var i kontakt med sygehusene i 27, var tallet i 215 steget til

3 Diagram 2: Udvikling i antal besøg/ydelser i somatikken pr. 1. borgere, Faxe Kommune, Udvikling i antal besøg/ydelser i somatikken pr. 1. borgere Total I 27 udgjorde de ældre borgere i alderen ,1 % af de borgere, der var i kontakt med sygehusene. Småbørn i alderen -4 år udgjorde 7,4 %. I 216 viser de foreløbige tal, at de ældre borgere udgør 33 % af gruppen, der har været i kontakt med sygehusene, mens småbørn nu kun udgør 4,1 %. Sundhedsstyrelsen har i 215 opgjort, at mænd kan forvente at leve 4,2 år kortere end kvinder. Landspolitisk og i Faxe Kommune - er der derfor stort fokus på at sikre, at mænd benytter sig af de offentlige sundhedstilbud, således at forskellen i mænd og kvinders dødelighed mindskes. De nyeste tal for ydelsesforbruget blandt mænd og kvinder i Faxe Kommune viser, at der er grund til at fastholde dette fokus. Kvinder udgør i ,8 % af borgerne i kommunen, men de står for 54,4 % af kommunens ydelsesforbrug på de somatiske sygehuse. Mænd udgør derimod 5,8 % af borgerne i 216, mens de kun står for 45,6 % af de forbrugte ydelser og besøg på somatiske sygehuse i 216. Diagram 3 viser udviklingen i antal sengedage for færdigbehandlede borgere fra Faxe Kommune på de somatiske sygehuse pr. 1. borgere. Faxe Kommunes borgere ligger i 216 væsentligt kortere tid på sygehusene, når de er færdigbehandlet, end de gjorde i 27. 3

4 Diagram 3: Udviklingen i antal sengedage for færdigbehandlede borgere fra Faxe Kommune på somatiske sygehuse pr. 1. borgere Udviklingen i antal sengedage for færdigbehandlede på somatiske sygehuse pr. 1. borgere Total Indeksering af udviklingen indenfor udgifter og ydelser: Indeksering giver mulighed for at se, hvordan udgifter og ydelser for borgerne i Faxe Kommune har udviklet sig i forhold til kommunerne i regionen og på landsplan. Når man indekserer, tager man udgangspunkt i et basisår. Ved at sætte et udvalgt år til at være basisår bliver det muligt at se, hvordan udgifter og ydelser har udviklet sig i de efterfølgende år. I denne analyse er året 212 valgt som udgangspunkt, og dette er valgt, fordi den kommunale medfinansieringsmodel blev ændret i 212. Når et år sættes som basisår, sættes det til at være 1 %. Ved at sætte basisåret til at være 1 % bliver det muligt at beregne, hvor meget udgifter og ydelser har ændret sig i procent siden det valgte basisår. Sammenligning skal altid foregå i forhold til basisåret. Der kan således ikke sammenlignes mellem 213 og 214. Hvert af disse år skal sammenlignes med 212, da det er vores basisår. Tabel 1 viser en indeksering af udviklingen indenfor udgifter til somatiske sygehuse samt en indeksering af udviklingen indenfor ydelsesforbruget målt på besøg/ydelser. Tabellen giver et overblik over, hvordan udgifter og ydelsesforbrug har udviklet sig i henholdsvis Faxe Kommune, kommunerne i Region Sjælland og kommunerne på landsplan. 4

5 Tabel 1: Indeksering af udgifts- og ydelsesforbrug i årene Faxe Kommune Region Sjælland Landsplan År udgifter ydelser udgifter ydelser udgifter ydelser , ,5 11,8 14,4 17, ,1 118,8 18,1 116,7 16,7 115, ,7 129,1 18,4 125,1 14,9 12, ,7 82,4 69,5 82,6 66,4 78,6 Ser man nærmere på medfinansieringen af de somatiske sygehuse, viser indekstallene, at Faxe Kommunes udgifter i 216 er en anelse lavere end udgifterne i de andre kommuner i Region Sjælland. Både Faxe Kommune og kommunerne i regionen oplever større stigninger i medfinansieringen af somatikken, end man ser på landsplan, men udgifterne er til gengæld stabile efter ændringen i den kommunale medfinansieringsmodel. Tabel 1 viser, at kommunerne i Region Sjælland, herunder også Faxe Kommune, generelt er blevet ramt hårdere af ændringen i medfinansieringsmodellen i 212 end kommunerne set på landsplan. Ved ændringen af medfinansieringsmodellen i 212 omlagde man grundbidraget, således at det indgik som en del af det aktivitetsafhængige bidrag. Ligeledes blev den generelle medfinansieringsprocent og det maksimale loft pr. indlæggelse hævet. Psykiatri: Stationære patienter indenfor psykiatrien afregnes med en sengedagstakst, mens ambulante patienter afregnes med en besøgstakst. Både stationære og ambulante patienter indgår i diagram 4. Diagram 4: Faxe Kommunes medfinansiering af psykiatrien, Faxe Kommunes medfinansiering af det psykiatriske område Total

6 Den kommunale medfinansiering af psykiatrien har siden 212 været stigende. Region Sjælland forudsiger i deres prognose for andet kvartal, at den kommunale medfinansiering af sygehussektoren samlet set, dvs. både somatik og psykiatri, vil være faldende i 216. Adskiller man somatik og psykiatri, forventes det, at medfinansieringen til psykiatrien vil stige med 4,1 %, mens medfinansieringen af somatiske sygehuse forventes at falde 2 %. Indeksering af medfinansiering af psykiatrien: Tabel 2 viser udviklingen af den kommunale medfinansiering i årene 212 til 216. År 212 er sat til indeks 1. Tabel 2: Indeksering af udgifter til medfinansiering af psykiatrien i årene År Faxe Kommune Region Sjælland Landsplan ,3 11,9 15, ,6 11,2 116, ,5 117,1 127, ,7 76,3 85,7 Det kan konstateres, at Faxe Kommunes udgifter til medfinansiering af psykiatrien i årene 212 til 215 er steget væsentligt mere end de tilsvarende udgifter i regionen og på landsplan. Det er svært at pege på, hvad der præcist er årsag til ændringen, men mulige forklaringer kan være, at lægerne i kommunen er blevet bedre til at opspore patienterne og sende dem videre i systemet, eller at patienter og pårørende grundet landsdækkende kampagner er blevet mere opmærksomme på behandlingsmulighederne. Herudover kan ændringen af medfinansieringsmodellen også influere på udgiftsniveauet. Diagram 5 viser udviklingen i antallet af ambulante besøg pr. 1. borgere. Der kan konstateres en stigning i antallet af besøg pr. 1. borgere, hvilket kan være med til at forklare de stigende udgifter. 6

7 Diagram 5: Udvikling i antal ambulante besøg pr. 1. borgere, Faxe Kommune, Udvikling i antal besøg pr. 1. borgere Total Diagram 6 viser udviklingen indenfor antal sengedage for færdigbehandlede i psykiatrien. Denne gruppe fuldfinansieres af kommunen. Der er ingen klar tendens indenfor antallet af færdigbehandlede sengedage pr. 1. borgere. 7

8 Diagram 6: Udviklingen i antal sengedage for færdigbehandlede i psykiatrien pr. 1. borgere, Faxe Kommune, Udviklingen i antal sengedage for færdigbehandlede i psykiatrien pr. 1. borgere Total Ser man nærmere på, hvordan udgifter fordeler sig på køn, er det særligt kvinderne i Faxe, der opsøger psykiatrisk hjælp. I 27 udgjorde udgifterne til psykiatrisk behandling af kvinder 53,5 % af kommunens udgifter til psykiatrisk behandling, mens kvinderne i 216 står for 58,6 % af udgifterne til psykiatrisk behandling. Kvinderne har desuden væsentligt flere ambulante besøg end mændene. Ca. 6 % af de ambulante besøg kan henføres til kvinder. Dette mønster har ikke ændret sig nævneværdigt siden 27. Opdeles borgerne i aldersgrupper, kan det konstateres, at der er sket ændringer i forhold til, hvor stor en andel af de ambulante psykiatriske besøg de forskellige aldersgrupper udgør. Hvor de unge i alderen 5 til 19 år i 27 stod for 12,2 % af de ambulante besøg, havde tallet i august 216 ændret sig til 2 %. Den omvendte udvikling kan konstateres for ældre i gruppen 65+. I 27 stod denne gruppe for 13,8 % af besøgene, mens tallet i august 216 var 8 %. Generelt kan det konstatereres, at Faxe Kommunes borgere har stigende kontakt med psykiatrien, jf. diagram 5 om ambulante besøg. 8

9 Indeksering af udviklingen indenfor ydelsesforbrug og færdigbehandlede sengedage i psykiatrien: Tabel 3 viser indeksering af udviklingen i antal besøg samt udviklingen i antal sengedage for færdigbehandlede patienter. Tabel 3: Indeksering af antal besøg og antal sengedage for færdigbehandlede i psykiatrien, i årene Faxe Kommune Region Sjælland Landsplan År besøg sengedage besøg sengedage besøg sengedage ,1 195,1 111,6 111, , , ,7 79,2 118,3 111, ,3 49, ,4 131,8 17, ,6 135,5 79,5 118,6 88,6 71,7 Det kan konstateres, at Faxe Kommune oplever en forholdsvis stor stigning i antallet af besøg mellem årene 212 og 215. Der opleves ligeledes stigninger på landsplan og i kommunerne i Region Sjælland, men disse stigninger er lavere end Faxe Kommunes. Ser man nærmere på sengedagene, kan der i 213 og 214 konstateres en fordobling i sengedagene for Faxe Kommunes færdigbehandlede borgere, mens tallet for 215 er halveret i forhold til 212. Der er ikke et klart mønster eller en tendens i data. Genoptræning under indlæggelse: Diagram 7 viser kommunens medfinansiering af genoptræning under indlæggelse. Denne ydelse fuldfinansieres af kommunen. Fra 212 til 215 har omkostningerne til genoptræning under indlæggelse været stigende. Faxe Kommunes muligheder for at påvirke disse udgifter er begrænsede og handler i højere grad om at undgå, at folk indlægges. Når de først er indlagt, vil genoptræning i mange tilfælde være nødvendigt. I disse tilfælde er der derfor ingen umiddelbar mulighed for at påvirke udgifterne. 9

10 Diagram 7: Faxe Kommunes udgifter til genoptræning under indlæggelse, Udviklingen i udgifter til genoptræning under indlæggelse Total Når man ser nærmere på registrerede antal genoptræningsbesøg, kan det konstateres, at det særligt er mænd, der gennemgår genoptræning. Ca. 54 % af besøgene kan i 216 henføres til mænd. Det samme mønster ses i data for 27. Aldersgruppen -64 år stod i 27 for 7 % af genoptræningshændelserne, mens borgerne på 65+ stod for 3 %. I 216 er de ældre borgeres andel af genoptræningshændelserne steget til ca. 4 %. Dette er de foreløbige tal for 216. Indeksering af genoptræning under indlæggelse: Tabel 4 viser udviklingen for medfinansiering af genoptræning under indlæggelse. Indekseringen dækker over udviklingen af udgifter til medfinansiering samt udviklingen indenfor antal besøg i årene 212 til 216. År 212 er sat til indeks 1. 1

11 Tabel 4: Indeksering af udgifter til medfinansiering af genoptræning samt udviklingen i antal besøg i årene Faxe Kommune Region Sjælland Landsplan År udgifter besøg udgifter besøg udgifter besøg ,9 97,7 114,1 18,8 19,2 1, ,5 13,8 124,8 12,7 115,7 13, ,6 116,6 143,8 125,3 122,1 13, , ,9 71,9 81,7 64,9 Udgifterne til medfinansiering af genoptræning under indlæggelse er mellem 212 og 215 steget i såvel Faxe Kommune som i kommunerne i Region Sjælland og på landsplan. De foreløbige tal for 216 indikerer, at udgifterne i 216 er lavere end i 212, men da året endnu ikke er gået, bør disse data foreløbig læses varsomt. Ser man på data for 215, er Faxe Kommunes udgifter til dette område generelt steget mindre end i kommunerne som helhed i Region Sjælland, hvilket må siges at være positivt. Kommunerne i Region Sjælland oplever generelt, at udgifterne samt antallet af besøg stiger mere end på landsplan. Sygesikring: Diagram 8 viser udviklingen i medfinansieringen af sygesikringen. Fra 211 til 215 kan der konstateres en let stigning i Faxe Kommunes udgifter til medfinansiering af sygesikringen. Sygesikringen dækker over overenskomsterne for almen praksis, speciallægehjælp, fodterapi, fysioterapi, kiropraktik og psykologhjælp. Diagram 8: Udviklingen i medfinansieringsudgifterne til sygesikringen, Faxe Kommunes medfinansiering af sygesikringen Total

12 Region Sjælland vurderer, at den kommunale medfinansiering af sygesikringen vil stige med samlet set 3 % i 216. Der forventes stigende udgifter indenfor samtlige overenskomstområder. I prognosen fremgår det, at det særligt er fodterapi, fysioterapi og Øfeldt-centrene samt tandlægehjælp, der procentmæssigt forventes den største stigning indenfor. Fysioterapi: Prognosen giver desværre ikke mulighed for at skelne mellem fysioterapi og Øfeldt-centrene, men det forventes overordnet, at kommunernes udgifter stiger med 4,2 % indenfor dette område. Øfeldt-centrene beskæftiger sig bl.a. med vederlagsfri fysioterapi, rygbehandlinger og patienter med sclerose til borgere bosat i Region Sjælland og Region Hovedstaden. Centrene er beliggende i Rødovre og Karlslunde. Øfeldtcentrene uddanner selv deres træningsterapeuter. Det er desværre ikke muligt at se, hvorvidt stigningen forventes indenfor alle tre fysioterapeutiske overenskomstområder, eller om der vil være forskel på stigningerne indenfor henholdsvis almen fysioterapi, vederlagsfri fysioterapi eller ridefysioterapi. Fodterapi: Medfinansieringen af fodterapi forventes at stige med 5,5 %. Fodterapi er et forholdsvist nyt overenskomstområde, og det er forventeligt, at udgifterne stiger i takt med, at fodterapeuterne etablerer sig og får flere kunder, og flere borgere fremadrettet får konstateret diabetes. Tandlægehjælp: Udgifterne til tandlægehjælp vurderes at stige med 3,9 %. En forsigtig vurdering kan være, at dette tal kan ændre sig i de fremadrettede år. I den nyeste overenskomst har Danske Regioner og tandlægernes forening aftalt, at patienterne skal risikovurderes i henholdsvis rød, gul eller grøn gruppe, og denne vurdering påvirker herefter, hvad patienten har ret til at få tilskud til. I den forbindelse har man konstateret, at tandlægerne har vurderet flere patienter til at være i gul gruppe, end det oprindeligt er tiltænkt. Vejledningen til tandlægerne er under revision, og det forventes, at mønstret ændrer sig fremadrettet. Ydelsesforbruget i praksissektoren: Diagram 9 viser udviklingen i antal ydelser pr. 1. borgere i Faxe Kommune. Borgernes ydelsesforbrug er overordnet set stabilt. Fra 27 til 215 er der sket en lille stigning på 3,5 % i antallet af forbrugte ydelser. Størstedelen af ydelserne er forbrugt indenfor almen praksis. I 216 er der foreløbigt forbrugt flere ydelser i speciallægepraksis end i almen praksis. 12

13 Diagram 9: Udviklingen i antal ydelser indenfor sygesikringen pr. 1. borgere, Faxe Kommune, Udviklingen i antal ydelser pr. 1. borgere Total Kønsmæssigt er der en overvægt af kvinder, der anvender sundhedstilbuddene i praksissektoren. Både i 27 og i 216 er der en overvægt af ydelser og udgifter, der kan henføres til kvinder. Dog er der sket en ændring i positiv retning, således at mændene i stigende grad benytter sig af praksissektorens tilbud. Hvor mændene i Faxe Kommune i 27 stod for 41,7 % af de forbrugte ydelser, var det i 216 steget til 43 % af ydelserne. Overordnet set er ydelsesforbruget i Faxe Kommune steget 3,5 % fra 27 til 215, og ser man på mændenes forbrug, kan man konstatere en stigning i forbruget på 5,4 %. Mange kommuner arbejder på landsplan målrettet med at få flere mænd til at gå til lægen. Faxe Kommune arbejder ligeledes aktivt med at sikre, at mænd bliver mere opmærksomme på eget helbred og derfor i stigende grad opsøger forskellige sundhedstilbud. Tallene peger på, at det går i den rigtige retning. Tidlig opsporing og flere lægebesøg vil også medføre stigende udgifter. Stigninger i ydelsesforbrug og dermed også udgifter er ikke entydigt negativt for Faxe Kommune. Overordnet set er det bedre for samfundet, at sundhedssektoren får fat i borgerne så tidligt som muligt, inden sygdommen udvikler sig. Samtidig er der flere problematikker, der effektivt kan løses på et lavere omkostningsniveau i praksissektoren fremfor sygehusvæsenet. Når først patienten er inde i sygehussektoren, koster patienten typisk mere end i praksissektoren, og patientens problemstilling vil typisk også være forværret. 13

14 Indeksering af udviklingen indenfor sygesikringen: Tabel 5 viser udviklingen for udgifter til medfinansiering af sygesikringen samt udviklingen indenfor ydelsesforbruget. Indekseringen dækker over udviklingen af udgifter til medfinansiering samt udviklingen indenfor antal besøg i årene 212 til 216. År 212 er sat til indeks 1. Tabel 5: Indeksering af udgifter til medfinansiering samt udviklingen i antal ydelser i årene Faxe Kommune Region Sjælland Landsplan År udgifter ydelser udgifter ydelser udgifter ydelser ,5 97,9 98,9 96,2 99,4 99, ,6 98,5 12,6 97,6 11,9 11, ,2 13,8 14,6 11,6 15,1 15, ,5 6,9 61,9 59,5 61,2 61,2 Faxe Kommunes udgifter til medfinansiering udvikler sig på samme vis som for kommunerne i regionen samt kommunerne på landsplan. Der er heller ikke markante forskelle, når man ser på ydelsesudviklingen. Den kommunale finansiering: Kommunal finansiering dækker over færdigbehandlede patienter og hospicepatienter samt ambulant genoptræning. I disse tilfælde er det kommunen, der finansierer det hele, når borgeren modtager ambulant genoptræning på sygehuset, er færdigbehandlet og ikke kan komme hjem, eller hvis vedkommende er på hospice. Sidstnævnte har kommunen ingen indflydelse på. Diagram 1 viser de kommunale udgifter til den ambulante genoptræning, som foregår i kommunalt regi. Udgifterne til ambulant genoptræning er forholdsvis svingende. Kommunen har ingen indflydelse på, hvem der henvises til dette. 14

15 Diagram 1: Udviklingen i Faxe Kommunes udgifter til den ambulante genoptræning, Udviklingen i Faxe Kommunes udgifter til ambulant genoptræning Total Diagram 11 viser udviklingen i udgifterne til de to hovedaldersgrupper -64-årige og borgere på Hvor ca. 71 % af udgifterne i 27 kunne henføres til aldersgruppen -64 år, var tallet i 216 faldet til 6 %. Den omvendte udvikling kan konstateres for borgere i alderen 65 +, hvor ca. 4 % af de foreløbige udgifter i 216 kan henføres til ældre over

16 Diagram 11: Udviklingen i Faxe Kommunes udgifter til ambulant genoptræning, fordelt på alder, Udviklingen i udgifter fordelt på aldersgrupper 8, 7, 6, 5, 4, 3, 73,1 7,9 68,7 65,8 67,2 61,6 59,3 6,5 56,4 5,9 49,1 43,6 38,4 4,7 39,5 34,2 31,3 29,1 26,9 32,8 Procentandel af udgifter for aldersgruppen -64 år Procentandel af udgifter for aldersgruppen , 1,, Indeksering af udgifter til ambulant genoptræning: Tabel 6 viser udviklingen for udgifter til ambulant genoptræning. Indekseringen dækker over udviklingen af udgifter i årene 212 til 216. År 212 er sat til indeks 1. Tabel 6: Indeksering af udgifter til medfinansiering af ambulant genoptræning i årene År Faxe Kommune Region Sjælland Landsplan ,6 11,3 12, ,4 124,4 16, ,7 132,7 18, ,6 77,2 68,9 Generelt kan det konstateres, at kommunerne i Region Sjælland, herunder også Faxe Kommune, oplever større stigninger i udgifterne til finansiering af ambulant genoptræning, end man gør på landsplan. De foreløbige tal for 216 tyder på, at Faxe Kommune nærmer sig tallet for landsplan. Data for 216 dækker månederne januar til august 216. Udviklingen følges. Kommunen kan ikke påvirke udgifterne til dette område. 16

17 Færdigbehandlede i somatikken og hospicepatienter: Diagram 12 viser udviklingen i færdigbehandlede dage samt hospicedage. Faxe Kommunes borgere ligger generelt væsentligt færre dage på sygehuset efter endt behandling i 216, end de gjorde i 27. Mht. hospiceophold varierer afregningen meget, og dette kan også tænkes at spille ind på registreringen. Data for dage og udgifter skal derfor læses med varsomhed. Diagram 12: Udviklingen i antal færdigbehandlede dage og hospicedage, Udviklingen i antal færdigbehandlede dage og hospicedage Sum af Antal færdigbeh.dage Sum af Hospice Forebyggelige indlæggelser I det følgende ses der nærmere på de forebyggelige indlæggelser. Forebyggelige indlæggelser er af Statens Serum Institut defineret som indlæggelser blandt borgere på 65 år eller derover, hvor aktionsdiagnosen hører til en af følgende diagnosegrupper: dehydrering, forstoppelse, nedre luftvejssygdom (lungebetændelse), blærebetændelse, gastroenteritis (mave/tarm), brud, ernæringsbetinget anæmi (blodmangel), sociale og plejemæssige forhold samt tryksår. En aktionsdiagnose er den tilstand, som sygehuset har handlet på. Aktionsdiagnoser er ikke nødvendigvis det samme som indlæggelsesdiagnoser. En borger kan indlægges med én aktionsdiagnose, og når sygehuspersonalet modtager patienten og påbegynder undersøgelser, kan det vise sig, at borgeren fejler noget helt andet. Det andet vil i så fald være den reelle indlæggelsesdiagnose. 17

18 Nedre luftvejssygdomme dækker over lungebetændelse af forskellig art. Diagnosekoder for KOL medtages ikke i denne gruppe, men i en anden, se venligst forklaringen til diagram 13 nedenfor. Det bemærkes, at hvor forrige års rapport medtog diagnosekoder om diabetes, indgår disse koder ikke i årets udtræk. Diabetes indgår ikke i den landsdækkende definition af forebyggelige indlæggelser. Administrationen forventer til gengæld at præsentere en kronikerrapport i 217, og i den forbindelse er diabetes et yderst relevant emne at belyse. Data er udtrukket primo november 216 for stationære, akutte patienter. Data for 216 dækker perioden januar til august. Tabel 7 viser Faxe Kommunes udgifter til forebyggelige indlæggelser i årene 213 til 216. Tal er opgjort i 1. kr. og på CPR-nummer-niveau. Tabel 7: Udgifter til forebyggelige indlæggelser, Udgifter i 1. kr Antal personer Tallene afviger fra sidste års dataudtræk, da diagnosekoderne i årets udtrækning ikke inkluderer diabetes, og samtidig ser vi kun på tallene for borgere på 65+ år, jf. forklaringen om den landsdækkende definition af forebyggelige indlæggelser. Diagram 13 giver et overblik over forebyggelige indlæggelser i Faxe Kommune i 216. De røde søjler viser det totale antal personer, der har været i kontakt med sygehusene vedrørende de enkelte diagnosegrupper, mens de blå søjler viser antallet af sengedage. Særligt lungebetændelse og brud på lårbenshalsen er udbredte aktionsdiagnoser. 18

19 Diagram 13: Forebyggelige indlæggelser i Faxe Kommune, 216 Forebyggelige indlæggelser i Faxe Kommune i aldersgruppen 65+ Tryksår Sociale og plejemæssige forhold Nedre luftvejssygdom Gastroenteritis Ernæringsmæssig anæmi (blodmangel) Dehydrering Brud Antal unikke personer Antal sengedage Blærebetændelse Andet (bl.a. KOL) For at afdække, om der er tendens til, at nogle diagnosegrupper hyppigere ender i indlæggelser end andre, har administrationen set nærmere på hændelser i årene 213 til 216. Data er trukket i Rehfeld, der bygger på KØS/eSundhed. Data for 216 dækker over perioden januar til april. Data dækker fortsat aldersgruppen 65+. Der er særligt fire hovedgrupper, der dominerer billedet. Det drejer sig om nedre luftvejssygdom (lungebetændelse), brudepisoder, dehydrering og KOL. Diagram 14 giver et overblik over, hvordan udviklingen indenfor disse fire har været i årene mellem 213 og 216. Når borgerne oplever brudepisoder, er det særligt lårben og lårbenshalsen, der er udsat. Mellem 213 og 215 kan vi heldigvis konstatere, at der er sket et fald i antallet af brudepisoder. Faxe Kommune har arbejdet systematisk med faldforebyggelse, og de indsatser, der er iværksat, følges med henblik på at sikre, at de stadig er relevante, og om kommunen opnår den ønskede effekt. Til gengæld har der i 215 været flere indlæggelser med lungebetændelse som aktionsdiagnose. Kommunen har iværksat tiltag vedrørende fejlsynkning, og det forventes, at disse indsatser fører til færre indlæggelser grundet lungebetændelse i fremtiden. Udviklingen følges tæt. Antallet af hændelser relateret til KOL, astma og bronkitis er forholdsvist stabilt. Der er kun en mindre nedgang mellem 214 og 215. Kommunen arbejder aktivt med indsatser i forhold til KOL-patienterne, og det kan bl.a. fremhæves, at en del af værdighedsmidlerne anvendes til dette formål. 19

20 Ser man nærmere på kategorien KOL, astma og bronkitis, udgør KOL hvert år ca. 9 % af hændelserne, der vedrører kroniske lungeproblemer, jf. diagram 14. Diagram 14: Udvikling i antal hændelser indenfor de fire hyppigst forekommende diagnosegrupper, årene Udvikling i antal hændelser indenfor de hyppigst forekommende diagnosegrupper til /Nedre luftvejssygdom /Brud /KOL, astma, bronkitis /Dehydrering

21 Hovedkonklusioner: På baggrund af rapporten kan følgende hovedkonklusioner fremhæves: Borgerne i Faxe Kommune opsøger i stigende grad hjælp på de somatiske sygehuse. Både ydelser og det totale antal borgere, der besøger sygehusene, er steget mellem 27 og 215. Udgifterne til medfinansiering af de somatiske sygehuse har efter implementeringen af en ny medfinansieringsmodel i 212 stabiliseret sig. Når borgerne i Faxe Kommune opsøger hjælp på de somatiske sygehuse, er kvinderne flittigere gæster på sygehusene end mændene. Mændene i Faxe Kommune er siden 27 blevet væsentligt bedre til at opsøge den praktiserende læge og andre tilbud i praksissektoren. Mændene forbrugte i 215 5,4 % flere ydelser, end de gjorde i 27. Dette er en positiv udvikling, da det generelt er et problem at få mænd til at gå til lægen tidligt. Samtidig er det ud fra en økonomisk betragtning bedre at få patienten ind i praksissektoren, da behandlingen her foregår på laveste effektive omkostningsniveau. Når patientens tilstand først er så fremskreden, at patienten kommer på sygehuset, bliver det dyrere for kommuner og regioner at behandle patienten. Faxe Kommune oplever større stigninger i udgifterne til medfinansiering af psykiatrien end kommunerne i Region Sjælland og kommunerne på landsplan. Der er ikke en entydig årsag til dette. Én mulig forklaring kan være, at der i Faxe Kommune kan konstateres en stigning i antallet af ambulante besøg. Det kan ligeledes tænkes, at læger er bedre til at opspore patienterne, eller at konkrete kampagner og indsatser har båret frugt. Udgifterne indenfor sygesikringen er forholdsvis stabile gennem årene, men Region Sjælland forventer, at den kommunale medfinansiering til området samlet set vil stige med 3 % i 216. Tal for de forebyggelige indlæggelser viser, at det særligt er knoglebrud og lungebetændelse, der angives som aktionsdiagnose, når ældre over 65 år indlægges på sygehusene. Faxe Kommune har i årene 212 til 215 formået at nedbringe antallet af brudepisoder gennem målrettede indsatser. Ligeledes arbejder kommunen aktivt med at nedbringe dysfagi (fejlsynkning). 21