DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET"

Transkript

1 DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 4. oktober 2013 Direkte tlf.: Afs. CVR-nr.: Side 1/1 Vedrørende notatet Analyse af miljø- og klimamæssige konsekvenser ved et pløjeforbud på visse permanente græsarealer I forbindelse med EU s landbrugsreform, der træder i kraft 1. januar 2015, indføres der en række grønne krav (greening), bl.a. vedrørende pløjeforbud i miljømæssigt følsomme permanente græsarealer. Til brug for NaturErhvervstyrelsens (NAER) videre arbejde på dette område har NAER bedt DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug analysere, hvilke miljø- og klimamæssige konsekvenser der vil være af at indføre et pløjeforbud på visse permanente græsarealer i Natura og/eller permanente græsarealer udpeget som 3-arealer. Herunder følger notat og analyse, der er udarbejdet af seniorforsker Finn Pilgaard Vinther, akademisk medarbejder Inge T. Kristensen, professor MSO Jørgen Eriksen, seniorforsker Goswin Heckrath og professor Jørgen E. Olesen, alle Institut for Agroøkologi. Med venlig hilsen Susanne Elmholt Seniorforsker, koordinator for myndighedsrådgivning ved DCA DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Aarhus Universitet Blichers Allé 20 Postboks Tjele Tlf.: Fax:

2 DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug 4. oktober 2013 Analyse af miljø- og klimamæssige konsekvenser ved et pløjeforbud på visse permanente græsarealer Finn P. Vinther, Inge T. Kristensen, Jørgen Eriksen, Goswin J. Heckrath og Jørgen E. Olesen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Sammendrag Efter anmodning fra NaturErhvervstyrelsen er der gennemført en analyse af, hvilke miljø- og klimamæssige konsekvenser der vil være af at indføre et pløjeforbud på visse permanente græsarealer i Natura og/eller permanente græsarealer udpeget som 3-arealer. Analysen viser, at - der i 2013 er ca ha permanent græs indenfor Natura og at ca ha heraf er udpeget som 3-arealer. - der ikke forventes at være er effekter af et pløjeforbud på nitratudvaskning og fosfortab. - et pløjeforbud skønnes at reducere CO 2 -udledningen med tons CO 2 pr. år afhængig af om pløjeforbuddet kun gælder for det permanente græsareal inden for Natura på organiske jorde eller om det gælder for alle 3-arealer inden for og uden for Natura. - der er betydelige usikkerheder dels på den skønnede pløjehyppighed, som er anslået ud fra den N-norm og støtteordning, der er knyttet til det permanente græs, og dels på bestemmelsen af arealet med organisk jord. Baggrund NaturErhvervstyrelsen (NAER) har den 19. september 2013 anmodet DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug om en analyse af miljø- og klimamæssige konsekvenser ved et pløjeforbud på visse permanente græsarealer. Som baggrund herfor anfører NAER følgende: Ifølge de kommende regler, som skal træde i kraft fra 1. januar 2015, skal medlemsstaterne udpege miljømæssigt følsomme permanente græsarealer beliggende i Natura. Disse permanente græsarealer må ikke oppløjes. Landbrugerne i Natura skal derved bevare de permanente græsarealer (som udpeges til at være værdifulde) på deres bedrifter, som de angiver i deres støtteansøgning for 2015 i årene fremover. De er således fastlåste indtil Medlemsstaten kan derudover vælge at udpege permanente græsarealer udenfor Natura, som skal omfattes af pløjeforbuddet, med henblik på at beskytte miljømæssigt værdifulde græsarealer. 1

3 Kommissionen fastlægger en ramme, hvorunder medlemsstaterne skal udpege visse permanente græsarealer beliggende indenfor Natura. Det vides dog ikke hvordan disse gennemførelsesbestemmelser udformes eller hvornår de er endelige. Sideløbende med den individuelle forpligtigelse opretholdes den eksisterende bestemmelse om, at medlemsstaterne skal opretholde de permanente græsarealer på nationalt niveau. Permanente græsarealer defineres under EU-regelsættet som landbrugsarealer, der anvendes til dyrkning af græs eller andet grøntfoder, både tilsåede og naturlige, og som har ligget med græs eller andet grøntfoder i mere end 5 år. Det gælder også, selvom arealet har været pløjet og straks igen udlagt med græs eller andet grøntfoder i løbet af perioden på 5 år. NAER har oplyst, at arealer med permanent græs i denne sammenhæng anses som alle arealer, der er anmeldt med afgrødekoderne og NAER oplyser endvidere, at foreløbige kortanalyser viser, at der er ca ha permanente græsarealer anmeldt af landmændene i 2012, som er beliggende indenfor Natura, heraf er ca ha også udpeget som 3- arealer. Ca ha permanente græsarealer estimeres til at være udpeget som 3-arealer i Danmark. I analysen bedes det undersøgt, hvilke miljø- og klimaeffekter der er ved et pløjeforbud på permanente græsarealer ved 3 scenarier for udpegning i Danmark: Pløjeforbud af permanente græsarealer i Natura Pløjeforbud af permanente græsarealer i Natura udpeget som 3-areal Pløjeforbud af permanente græsarealer udpeget som 3-areal Analysen skal tage højde for, at visse permanente græsarealer inden for ovennævnte udpegninger i dag allerede er underlagt pløjeforbud gennem restriktionerne i hhv. 3-udpegningen og/eller Natura udpegningen. Endvidere ønskes et bud på evt. anden minimumsudpegning end de ovennævnte som opfylder EUregelsættet, som fx permanente græsareal inden for Natura på organiske jorder (c > 12 %). Aarhus Universitet har foretaget en analyse af organiske jorde i På denne baggrund bedes Aarhus Universitet estimere, hvor mange arealer som reelt underlægges et pløjeforbud, jf. ovenstående scenarier, og hvilken miljø- og klimaeffekt et sådant tiltag har, idet der skal tages hensyn til arealer, som allerede i dag er omfattet af pløjeforbud som følge af eksisterende regler (beskyttet under Natura eller 3-udpegningen). Opgørelse af areal med permanent græs i 2013 Opgørelser af arealet med permanent græs er foretaget på baggrund af følgende GIS temaer: NaturErhvervstyrelsen: Markkort til Enkeltbetalingsordningen pr. 5. september 2013 Miljøportalen: Beskyttede naturtyper og Natura områder pr. 18. september 2013 Aarhus Universitet: Kort over organiske jorder med mere end 12% kulstof (Greve et al., 2011). Opgørelser er foretaget som GIS analyser mellem de indtegnede marker og naturtemaerne. Ved arealopgørelsen er anvendt det indtegnede areal, som i gennemsnit er ca. 2% større end det anmeldte areal i Enkeltbetalingsordningen. 2

4 Opgørelsen for 2013 viser knap ha permanent græs inden for Natura, og ca ha heraf er udpeget som 3 arealer (Tabel 1). Ca. halvdelen af det permanente græsareal ( ha) er omfattet af 3, dvs. omtrent dobbelt så meget som estimeret af Fødevareministeriet for Ca ha af de i alt ha med permanent græs er beliggende på organisk jord, hvoraf ca ha ligger i Natura områder. Kun en mindre del af disse, ca ha, er ikke omfattet af 3. Da afgrænsningen af organisk jord langt fra er så præcis som afgrænsningen af 3 arealer er dette tal dog meget usikkert. Tabel 1. Permanente græsarealer (ha) i 2013, opdelt efter naturtyper inden for og uden for Natura, samt andel af arealer beliggende på organisk jord. Beskyttet naturtype Natura Permanent På organisk jord Indenfor Udenfor græs i alt I alt Natura Fersk eng Hede Mose Overdrev Strandeng Omfattet af 3 i alt Ikke omfattet af Permanent græs i alt Idet vi antager, at de 3 beskyttede naturtyper hede, mose, overdrev og strandeng i forvejen ikke pløjes, vil det være ubeskyttede arealer (ikke omfattet af 3) og den 3 beskyttede naturtype fersk eng, der omlægges ved oppløjning og såning af græs. Miljø- og klimamæssige effekter på markniveau Nitratudvaskning Pløjeforbud på arealer, som ompløjes hvert år og straks udlægges med græs, vil resultere i ingen eller ubetydelig forøgelse af nitratudvaskningen. Dette baseres på forsøg med 6-8 år gamle, ugødede, afgræssede kløvergræsmarker med en produktion på ca. 6 t tørstof/ha/år, hvor udvaskningen var 8-11 kg N/ha/år (Eriksen et al., 2004). Efter ompløjning af de 8 år gamle kløvergræsmarker, efterfulgt af vårhvede med udlæg af alm. Rajgræs, var nitratudvaskningen 10 kg N/ha (Eriksen et al., 2006). Direkte udlæg af græs må forventes at give et lignende resultat. Tilsvarende var udvaskningen i gødede års græsmarker (225 kg N/ha) med en produktion på t tørstof/ha/år på 5-12 kg N/ha, og efter ompløjning, efterfulgt af vårbyg med alm. rajgræs udlæg, var nitratudvaskningen 14 kg N/ha/år (Christensen et al., 2009). Fosforudledning Udledning af fosfor til vandmiljøet kan i princippet foregå ad to veje, enten via overfladeafstrømning på skrånende arealer eller via udvaskning. Ferske enge er i reglen uden nævneværdig hældning og dermed uden risiko for overfladeafstrømning. Desuden er et permanent græs- eller vegetationsdække en effektiv beskyttelse i sig selv mod overfladisk tab. I forbindelse med ompløjning og genetablering af græs vil der i en periode være risiko for overfladeafstrømning på arealer, der skråner ned mod vandløb eller søer, men efter 3

5 indførelse af 10 m dyrknings- og pløjefrie randzoner vil risikoen for afstrømning til vandmiljøet være minimal og ikke kvantificerbar. På græsarealer kan der forekomme fosforudvaskning til dræn eller det øverste grundvand, især i forbindelse med overfladisk udbringning af husdyrgødning og makroporetransport. En anden risiko er, at fosfor i jorden mobiliseres under iltfattige forhold ved høj grundvandsstand. Disse aspekter anses for kun i meget begrænset omfang at være påvirket af ompløjning. Da pløjning samtidig ikke påvirker afvandingsforholdene, vurderes et eventuelt pløjeforbud generelt at være uden betydning for fosforudledningen. Klimaeffekt Et pløjeforbud på arealer, som ompløjes hvert år og straks udlægges med græs, vil resultere i en øget kulstoflagring på ca. 0,24 t C/ha. Det skyldes dels, at kulstofemissionen ved ompløjning forøges i størrelsesordenen 1,2 t C/ha i månederne efter ompløjning i forhold til permanent græs (Eriksen og Jensen, 2001), dels at der i ompløjningsåret ikke forventes netto-kulstoflagring, som er karakteristisk for flerårige græsarealer. Den årlige akkumulering er estimeret til at være i størrelsesordenen 1,1 t C/ha (Christensen et al., 2009). Samlet set vil et pløjeforbud således øge kulstoflagringen med godt 2 t C/ha i selve ompløjningsåret eller ca. 0,24 t C/ha som gennemsnit af hele det pågældende areal, når ompløjning finder sted hvert år (i gennemsnit hvert 8,5 år). Ved ompløjning hvert 5. år vil den tilsvarende øgning i kulstoflagringen være 0,4 t C/ha. Der forventes ikke forskel på effekten af selve jordbearbejdningen mellem mineraljorde og organiske jorde såfremt dræningstilstanden er uændret. Ved ompløjning af græs kan der potentielt ske dannelse og emission af lattergas, som ikke frigives fra permanent græs. Omfanget heraf er dog ukendt og det vil kræve nærmere eksperimentelle undersøgelser at vurdere. Miljø- og klimamæssige effekter på landsplan NAER har anmodet om en analyse af, hvilke miljø- og klimaeffekter der er ved et pløjeforbud på permanente græsarealer ved 3 scenarier for udpegning: Pløjeforbud af permanente græsarealer i Natura Pløjeforbud af permanente græsarealer i Natura udpeget som 3-areal Pløjeforbud af permanente græsarealer udpeget som 3-areal Jf. ovenstående vurderes et pløjeforbud kun at have en ubetydelig eller ingen effekt på nitratudvaskning og udledning af fosfor. Derimod vurderes et pløjeforbud at have en klimaeffekt ved at øge kulstoflagringen og dermed reducere CO 2 -udledningen. I gennemsnit vurderes et pløjeforbud at øge kulstoflagringen med 0,4 t C/ha eller 0,24 t C/ha, når ompløjning finder sted hhv. hvert 5. år eller hvert år (i gennemsnit hvert 8,5 år), svarende til en årlig reduktion i CO 2 -udledningen på hhv. 1,46 og 0,88 t CO 2 /ha. Til brug for beregning af klimaeffekten er der i bilag 1 foretaget en opdeling af arealerne, så klimaeffekten ved de tre ovennævnte scenarier kan beregnes. I bilag 1 er endvidere vist et skøn for, hvilken andel af de enkelte afgrøder, der bliver omlagt hvert 5. år eller hvert år. For afgrøder der omlægges mindst hvert 5. år er det antaget, at 100% af arealet omlægges hvert 5. år. For de øvrige afgrøder er skønnet baseret på den pågældende afgrødes N-norm, hvor lav norm indikerer mindre behov for omlægning; eksempelvis skønnes 4

6 permanent græs med meget lavt udbytte ikke at blive omlagt og for permanent græs med lavt udbytte skønnes 25% af arealet at blive omlagt hvert år. For miljøgræs under MVJ ordning skønnes 25% af arealet at blive omlagt hver år, selvom arealet ikke har en N-norm, da arealet vil kunne få en sådan N- norm efter ophør af MVJ-ordningen. Den samlede klimaeffekt ved et pløjeforbud kan herefter beregnes ved at multiplicere antallet af hektar for hver enkelt afgrøde og den skønnede andel af arealet, der ompløjes, som vist i bilag 1, med værdien for reduceret CO 2 -udledning ved ompløjning, hhv. 1,46 og 0,88 t CO 2 /ha for 5 og 8½ år, og herefter summere effekterne i de tre scenarier (Tabel 2). Tabel 2. Samlet klimaeffekt (mindsket udledning af CO 2, tons CO 2 pr. år) ved pløjeforbud i scenarie 1-3. Antaget gennemsnitlig omlægningshyppighed 8½ år 5 år I alt Scenarie 1. Arealer i Natura Scenarie 2. Arealer i Natura udpeget som Scenarie 3. Udpeget som NAER har endvidere ønsket et bud på, hvad konsekvensen af et pløjeforbud vil være for det permanente græsareal inden for Natura på organiske jorde. I bilag 1 er vist, hvor mange hektar af de enkelte afgrøder, der ligger på organisk jord (i alt ha), og på samme måde, som beskrevet for de tre scenarier, kan det beregnes, at et pløjeforbud for det permanente græsareal inden for Natura på organiske jorde vil medføre en mindsket CO 2 -udledning på i alt tons CO 2 pr. år. Referencer Christensen B.T., Rasmussen J., Eriksen J. & Hansen E.M. (2009) Soil carbon storage and yields of spring barley following grass leys of different age. European Journal of Agronomy 31: Eriksen J. & Jensen L.S. (2001) Soil respiration, nitrogen mineralisation and uptake in barley following cultivation of grazed grasslands. Biology and Fertility of Soils 33: Eriksen J., Vinther F.P. & Søegaard K. (2004) Nitrate leaching and N 2 fixation in grasslands of different composition, age and management. Journal of Agricultural Science 142: Eriksen J., Pedersen L. & Jørgensen J.R. (2006) Nitrate leaching and spring wheat bread making quality following cultivation of grasslands of different composition, age and management. Agriculture, Ecosystems & Environment 116: Greve, M.H., Christensen, O.F. & Greve, M.B. (2011). Kortlægning af de organiske jorde på landbrugsarealer. Notat, 11 pp. 5

7 Bilag 1. Areal (ha) med permanent græs beliggende inden for og uden for Natura, samt andel heraf på organisk jord. Endvidere er der vist det beregnede antal hektar for de tre scenarier, og i kolonnen yderst til højre vist hvilken andel af de enkelte afgrøder, der skønnes at blive omlagt mindst hvert 5. år eller hvert år (græs med norm og miljøgræs). Fersk eng Ej 3 Heraf på organisk jord 1 Scenarier Kode Afgrøde Fersk eng indenfor Natura Fersk eng udenfor Natura Arealer ikke omfattet af 3 indenfor Natura Fersk eng indenfor Natura Arealer ikke omfattet af 3 indenfor Natura 1: Arealer i Natura 2: Arealer i Natura udpeget som 3 3: Arealer udpeget som 3 A B C A + C A A + B Skønnet andel (%), der omlægges 2 Græs med norm 250 Perm. græs, meget lavt udbytte Perm. græs, lavt udbytte Perm. græs, normalt udbytte Perm. græs, ø-støtte Perm. græs, fabrik, over 6 tons Miljøgræs 253 Miljøgræs MVJ-tilsagn (80 N) Miljøgræs MVJ-tilsagn (0 N) Omlægges mindst hvert 5. år 255 Perm. græs, under 50% kløver Perm. græs, over 50% kløver Perm. græs, uden kløver Perm. lucerne til fabrik Perm. kløver til fabrik Perm. lucerne og lucernegræs over 50% lucerne Perm. græs til fabrik Uden norm 276 Perm. græs og kløver uden norm I alt Da afgrænsningen af organiske jorde langt fra er så præcis som afgrænsningen af 3-arealer, er disse tal meget usikre. 2 Dette skøn er baseret på N-normen til afgrøden, hvor lav norm indikerer mindre behov for omlægning. 6

8 7

Besvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder

Besvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Besvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 4. november 2013 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail: Susanne.Elmholt@agrsci.dk

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervstyrelsen.

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervstyrelsen. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende bestillingen: Definition af pløjning herunder anvendelige metoder til jordbearbejdning i områder

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Antagelse 1. NaturErhvervstyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. Antagelse 1. NaturErhvervstyrelsen AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Besvarelse af to spørgsmål vedrørende udbygget notat (dateret 28/1 2015) om analyse af overlapstolerance i forbindelse

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet NaturErhvervstyrelsen

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende bestilling om eftervirkning af efterafgrøder Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato:

Læs mere

Supplerende spørgsmål til besvarelse vedr. Evaluering af nyt alternativ i gødskningsloven, tidlig såning

Supplerende spørgsmål til besvarelse vedr. Evaluering af nyt alternativ i gødskningsloven, tidlig såning AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Supplerende spørgsmål til besvarelse vedr. Evaluering af nyt alternativ i gødskningsloven, tidlig såning NaturErhvervstyrelsen

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende reglerne om forbud mod jordbearbejdning i visse perioder Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 3. februar 2012 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail: Susanne.Elmholt@agrsci.dk

Læs mere

Energi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål

Energi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål Energi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. juni 2018 og Revideret

Læs mere

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010

Læs mere

Koordinator for DJF s myndighedsrådgivning

Koordinator for DJF s myndighedsrådgivning Plantedirektoratet Besvarelse/kommentering af to af landbrugets (Landbrug & Fødevarer) høringssvar på gødskningsloven. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Susanne Elmholt Dato: 19.08.2009 Dir.: 8999 1858

Læs mere

Effekt af randzoner AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015

Effekt af randzoner AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015 Effekt af randzoner Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015 Gitte Blicher-Matiesen 1, Ane Kjeldgaard 1 & Poul Nordemann Jensen 1 1 Institut for Bioscience 2 DCE Nationalt

Læs mere

Efterfølgende har NAER i mail af 23. oktober bedt DCA svare på en række spørgsmål med frist 27. oktober kl. 15.

Efterfølgende har NAER i mail af 23. oktober bedt DCA svare på en række spørgsmål med frist 27. oktober kl. 15. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende opfølgning på Notat om anvendelse af kvælstoffikserende afgrøder som miljøfokusområder DCA Nationalt

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om afgasning af husdyrgødning og fastsættelse af udnyttelsesprocenter for afgasset biomasse i

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Notat vedrørende baggrundsdata til brug for den fremtidige arealregulering besvarelse af spørgsmål A11-16 Susanne

Læs mere

Vurdering af konsekvenserne for udledning af drivhusgasser samt for naturen og biodiversiteten ved ændret kvælstofregulering

Vurdering af konsekvenserne for udledning af drivhusgasser samt for naturen og biodiversiteten ved ændret kvælstofregulering Vurdering af konsekvenserne for udledning af drivhusgasser samt for naturen og biodiversiteten ved ændret kvælstofregulering Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi og Dato: 21. marts 2013 DCA

Læs mere

Notatet har været til kommentering hos DCE, der ikke har specifikke kommentarer til notatet.

Notatet har været til kommentering hos DCE, der ikke har specifikke kommentarer til notatet. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen Vedr. bestillingen: Opfølgende spørgsmål til besvarelsen: Revurdering af omregningsfaktorerne mellem

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om Vurdering af kvælstofeffekten af forbud mod jordbearbejdning med indførelse af nye undtagelser

Læs mere

Juridiske grundlag. Danmark GLM-bekendtgørelsen BEK nr. 106 af 29/01/2014 (uddrag): Bilag III (uddrag)

Juridiske grundlag. Danmark GLM-bekendtgørelsen BEK nr. 106 af 29/01/2014 (uddrag): Bilag III (uddrag) Juridiske grundlag EU Artikel 6 i forordning 73/2009 Betingelser for god landbrugs- og miljømæssig stand Medlemsstaterne sikrer, at al landbrugsjord, holdes i god landbrugs- og miljømæssig stand. Medlemsstaterne

Læs mere

Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning

Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning NaturErhvervstyrelsen har den 20. februar

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Notat om vurdering af nye ammoniak emissionstal til NEC-direktivet fra IIASA

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Notat om vurdering af nye ammoniak emissionstal til NEC-direktivet fra IIASA AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat om vurdering af nye ammoniak emissionstal til NEC-direktivet fra IIASA DCA Nationalt Center for Fødevarer

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om Model for beregning af minivådområdernes effektivitet i tilbageholdelse af kvælstof fra vandmiljøerne

Læs mere

Vedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger.

Vedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Vedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger.

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Natur Erhvervsstyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. Natur Erhvervsstyrelsen Natur Erhvervsstyrelsen Vedrørende: Kort beskrivelse af hvorvidt brug af jordforbedringsmidler i randzonen i overensstemmelse med randzoneloven vil have en påvirkning af natur og miljø. NaturErhvervstyrelsen

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRU G NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om Periodisering

Læs mere

Notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder

Notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug 22. januar 2015 Notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder Elly Møller Hansen, Ingrid Kaag Thomsen, Karen Søegaard,

Læs mere

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende kvælstofkvote til arealer med vildtstriber Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 24-08-2010

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende Notat om kortlægning af mulige områder til økologisk biavl i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for

Læs mere

OPGØRELSE FOR PLEJEKRÆVENDE NATURAREALER

OPGØRELSE FOR PLEJEKRÆVENDE NATURAREALER OPGØRELSE FOR PLEJEKRÆVENDE NATURAREALER Beskrivelse af anvendt data og metode samt præsentation af resultater for opgørelse over arealstørrelser af plejekrævende natur i Danmark Teknisk rapport fra DCE

Læs mere

Som besvarelse på bestillingen fremsendes hermed vedlagte kommentarer.

Som besvarelse på bestillingen fremsendes hermed vedlagte kommentarer. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Faglig kommentering af notat Kvælstofudvaskning mere end blot marginaludvaskning NaturErhvervstyrelsen (NAER) har

Læs mere

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen 1 Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen Finn P. Vinther og Kristian Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet NaturErhvervstyrelsen (NEST) har d. 12. juli bedt DCA Nationalt

Læs mere

Levering på bestillingen Overordnet vurdering af risiko for merudvaskning i pilotprojekt om biomasse

Levering på bestillingen Overordnet vurdering af risiko for merudvaskning i pilotprojekt om biomasse AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Følgebrev Dato 1. juli 2019 Journal 2019-760-001282 Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Overordnet vurdering af risiko for

Læs mere

Skønnet økonomisk vurdering af sårbarhedsdifferentieret N-regulering Jacobsen, Brian H.

Skønnet økonomisk vurdering af sårbarhedsdifferentieret N-regulering Jacobsen, Brian H. university of copenhagen Københavns Universitet Skønnet økonomisk vurdering af sårbarhedsdifferentieret N-regulering Jacobsen, Brian H. Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Fødevareministeriet Vedrørende notat om effekt af udnyttelsesprocent for afgasset gylle DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug

Læs mere

Kvælstofdynamik og kulstoflagring

Kvælstofdynamik og kulstoflagring Kvælstofdynamik og kulstoflagring Elly Møller Hansen Institut for Agroøkologi Fornavn Efternavn, Titel Evt. Arrangementsnavn Kvælstof (N) og kulstof (C) Kvælstof-balancer Ofte antaget: Overskud = tab ved

Læs mere

0 2,5 kilometer Kertemindevej 250 arealgodkendelse Oversigtskort, alle arealer Bilag 1 Odense Kommune Nørregade 36-38, 5000 Odense C Tlf. 65512525 Initialer: tsan Dato: 03.12.2015 Beskyttede naturområder

Læs mere

Plantedirektoratet INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Plantedirektoratet INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ Plantedirektoratet Vedrørende gødskningsbekendtgørelsen 2011/12 Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 04-03-2011 Dir.: 8999 1861 E-mail: finn.vinther@agrsci.dk

Læs mere

NOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger

NOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger NOTAT 6 Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger L.B., Det Økologiske Råd 14. september 2014 1 Arealopgørelse vedvarende

Læs mere

Kort og kortdata i NaturErhvervstyrelsen. 26. juni 2014

Kort og kortdata i NaturErhvervstyrelsen. 26. juni 2014 Kort og kortdata i NaturErhvervstyrelsen Disposition 1. EU s arealbaserede støtteordninger 2. LPIS det vi får og det vi har 3. Data der anvendes af NAER og vores ansøgere 4. Hvor finder I data 5. Fremtiden

Læs mere

OFFENTLIGT EJET LANDBRUGSJORD - FORPAGTNING, DRIFTSFORM OG AFGRØDETYPER

OFFENTLIGT EJET LANDBRUGSJORD - FORPAGTNING, DRIFTSFORM OG AFGRØDETYPER OFFENTLIGT EJET LANDBRUGSJORD - FORPAGTNING, DRIFTSFORM OG AFGRØDETYPER INGE T. KRISTENSEN DCA RAPPORT NR. 015 DECEMBER 2012 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS

Læs mere

Beregning af kvælstofeffekt ved anvendelse af MFO-elementerne efterafgrøder, randzoner, brak og lavskov

Beregning af kvælstofeffekt ved anvendelse af MFO-elementerne efterafgrøder, randzoner, brak og lavskov DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug 4. december 2015 Beregning af kvælstofeffekt ved anvendelse af MFO-elementerne, randzoner, brak og lavskov Ingrid K. Thomsen, Elly M. Hansen og Jørgen Eriksen,

Læs mere

Vedrørende notat om udvaskningseffekt af afgasset gylle

Vedrørende notat om udvaskningseffekt af afgasset gylle Fødevareministeriet Departementet Vedrørende notat om udvaskningseffekt af afgasset gylle DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Dato: 22. november 2012 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail: susanne.elmholt@agrsci.dk

Læs mere

Reduktion af drivhusgasser fra landbruget: Muligheder og begrænsninger

Reduktion af drivhusgasser fra landbruget: Muligheder og begrænsninger Reduktion af drivhusgasser fra landbruget: Muligheder og begrænsninger Jørgen E. Olesen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Landbrugets udledninger drivhusgasser (2006)

Læs mere

Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder

Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder Plantedirektoratet Susanne Elmholt Dato: 16. marts 2009 Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder Plantedirektoratet har i mail d. 2/2 2009 med vedhæftet dokument (Normale driftmæssige principper.doc)

Læs mere

University of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010

University of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 university of copenhagen University of Copenhagen Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version

Læs mere

A3: Driftsmæssige reguleringer

A3: Driftsmæssige reguleringer Virkemidler til reduktion af N-udvaskningsrisiko A3: Driftsmæssige reguleringer Foto: Jørgen Eriksen. Foto: Jørgen Eriksen. Omlægning af malkekvægbrug til medfører typisk reduktion i kvælstofudvaskningen.

Læs mere

Udvaskning fra kvægbrug med og uden undtagelse fra Nitratdirektivet

Udvaskning fra kvægbrug med og uden undtagelse fra Nitratdirektivet Udvaskning fra kvægbrug med og uden undtagelse fra Nitratdirektivet Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. september 2014 Gitte Blicher-Mathiesen Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 12. december 2011 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail: Susanne.Elmholt@agrsci.dk

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Supplerende spørgsmål til notat vedr. "Kontroltrappe" for efterafgrøder

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Supplerende spørgsmål til notat vedr. Kontroltrappe for efterafgrøder AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Supplerende spørgsmål til notat vedr. "Kontroltrappe" for efterafgrøder NaturErhvervstyrelsen anmodede med bestilling

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende Notat om resultater fra OptiPlant vedrørende udvaskning fra kvælstoffikserende afgrøder

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende Notat om resultater fra OptiPlant vedrørende udvaskning fra kvælstoffikserende afgrøder AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende Notat om resultater fra OptiPlant vedrørende udvaskning fra kvælstoffikserende afgrøder NaturErhvervstyrelsen

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Miljømæssige konsekvenser af fødevare- og landbrugspakken

Miljømæssige konsekvenser af fødevare- og landbrugspakken Miljømæssige konsekvenser af fødevare- og landbrugspakken Målrettet regulering, session nr. 29, Plantekongressen 21. januar 2016 kl 16.30 af Erik Steen Kristensen Hovedpunkter 1. Hvorfor er landbrugets

Læs mere

Mistet indtjening ved reduceret udbytte i vedvarende græs i forbindelse med ændret vandløbsvedligeholdelse Dubgaard, Alex

Mistet indtjening ved reduceret udbytte i vedvarende græs i forbindelse med ændret vandløbsvedligeholdelse Dubgaard, Alex university of copenhagen Mistet indtjening ved reduceret udbytte i vedvarende græs i forbindelse med ændret vandløbsvedligeholdelse Dubgaard, Alex Publication date: 2012 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof

Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof 17. november 2015 Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof Artiklen omhandler konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof for henholdsvis udledningen

Læs mere

Finn P. Vinther, Seniorforsker, temakoordinator for Miljø og bioenergi

Finn P. Vinther, Seniorforsker, temakoordinator for Miljø og bioenergi INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Spørgsmål vedr. dyrkningsmæssige, økonomiske og miljømæssige konsekvenser af ændringer i gødskningsloven

Læs mere

BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking. Uffe Jørgensen. Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet

BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking. Uffe Jørgensen. Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking Uffe Jørgensen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet 2012 Forudsætninger Effekten på nitratudvaskning af yderligere biomasseproduktion og/eller

Læs mere

Notat vedr. poppel-plantetal ved dyrkning til energiproduktion i Danmark

Notat vedr. poppel-plantetal ved dyrkning til energiproduktion i Danmark AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat vedr. poppel-plantetal ved dyrkning til energiproduktion i Danmark NaturErhvervstyrelsen (NAER) har den 15.

Læs mere

Møde 7. oktober 2014 Brønderslev

Møde 7. oktober 2014 Brønderslev Møde 7. oktober 2014 Brønderslev Har du udnyttet dine tilskudsmuligheder? Hvordan ser reformen ud??? Mulighederne er mange og kun fantasien sætter grænser! Bliv inspireret til at søge! Betalingsrettigheder

Læs mere

Vedrørende bestillingen Billeder af efterafgrøder med procentvis dækningsgrad

Vedrørende bestillingen Billeder af efterafgrøder med procentvis dækningsgrad AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen Vedrørende bestillingen Billeder af efterafgrøder med procentvis dækningsgrad Hermed fremsendes svar på bestillingen

Læs mere

NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1991/ /12

NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1991/ /12 NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1991/92-2011/12 FINN PILGAARD VINTHER OG PREBEN OLSEN DCA RAPPORT NR. 025 JULI 2013 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG

Læs mere

C12 Klimavenlig planteproduktion

C12 Klimavenlig planteproduktion C12 Jens Erik Ørum, Fødevareøkonomisk Institut, KU-LIFE Mette Lægdsmand og Bjørn Molt Pedersen, DJF-AU Plantekongres 211 Herning 11-13 januar 211 Disposition Baggrund Simpel planteproduktionsmodel Nedbrydning

Læs mere

Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen

Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen Miljø- og Planlægningsudvalget 2008-09 MPU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 97 Offentligt Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen Af Projektchef Torben Moth Iversen Danmarks

Læs mere

Effekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau

Effekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau Effekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau Scenarie beregninger af effekter af afgrødeændringer på N- kystbelastningen for dele af Limfjorden Christen Duus Børgesen Uffe Jørgensen Institut

Læs mere

Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder

Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. maj 2014 Gitte Blicher-Mathiesen

Læs mere

Ansøgningsfristen er 16. april 2014 kl. 23.59.59. Fællesskema. Støtteordninger Nyt i 2014 Landbrugsreform 2015-2020

Ansøgningsfristen er 16. april 2014 kl. 23.59.59. Fællesskema. Støtteordninger Nyt i 2014 Landbrugsreform 2015-2020 Ansøgningsfristen er 16. april 2014 kl. 23.59.59 Fællesskema Støtteordninger Nyt i 2014 Landbrugsreform 2015-2020 Januar 2014 1 Kolofon Fællesskema 2014 Design: Clienti Foto: Torben Åndahl og Colourbox

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Bidrag til besvarelse af tre spørgsmål til fødevareministeren stillet af Miljøudvalget. NaturErhvervstyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. Bidrag til besvarelse af tre spørgsmål til fødevareministeren stillet af Miljøudvalget. NaturErhvervstyrelsen AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Bidrag til besvarelse af tre spørgsmål til fødevareministeren stillet af Miljøudvalget NaturErhvervstyrelsen (NAER)

Læs mere

Notat vedrørende DJF s elektroniske kortmateriale på arealanvendelse og jordbund. Fødevareministeriet Departementet

Notat vedrørende DJF s elektroniske kortmateriale på arealanvendelse og jordbund. Fødevareministeriet Departementet Fødevareministeriet Departementet DET Susanne Elmholt Dato: 10. november 2008 Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (DJF) ved Aarhus Universitet har 3. november 2008 fra departementet i Fødevareministeriet

Læs mere

STYRET DRÆNING OG UDLEDNINGEN AF NÆRINGSSTOFFER TIL VANDMILJØET

STYRET DRÆNING OG UDLEDNINGEN AF NÆRINGSSTOFFER TIL VANDMILJØET AARHUS STYRET DRÆNING OG UDLEDNINGEN AF NÆRINGSSTOFFER TIL VANDMILJØET Christen Duus Børgesen Seniorforsker Aarhus universitet, Institut for Agroøkologi. Majken Deichnann. Institut for Agroøkologi, AU,

Læs mere

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Erhverv J.nr. MST-1249-00137 Ref. KLSCH/IRNMA Den 13. januar 2017 Revideret 27. februar 2017 Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Med ny husdyrregulering

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Fødevareministeriet Fødevarestyrelsen Vedrørende vurdering af ansøgning om officiel anerkendelse af Dansk Miniature Heste Forening som

Læs mere

Muligheder og udfordringer i efter- og

Muligheder og udfordringer i efter- og Muligheder og udfordringer i efter- og mellemafgrøder Hvordan ses efterog mellemafgrøder i relation til de kommende regler som følge af Grøn Vækst? v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug

Læs mere

Drivhusgasbalancer for dyrkede organiske jorde

Drivhusgasbalancer for dyrkede organiske jorde Drivhusgasbalancer for dyrkede organiske jorde - hvad betyder jordbundsforhold og anvendelse? Søren O. Petersen, Carl Chr. Hoffmann og Mogens H. Greve DMU og DJF, Aarhus Universitet præsen TATION Hvad

Læs mere

Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs

Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Grøn Viden Markbrug nr. 3 November 24 Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Elly M. Hansen, Jørgen Eriksen og Finn P. Vinther $ANMARKS *ORDBRUGS&ORSKNING Markbrug nr. 3 November

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notatet Miljøeffekter af EFA-elementer Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 17.

Læs mere

Klimaeffekt af kvælstofvirkemidler i dansk landbrug i perioden

Klimaeffekt af kvælstofvirkemidler i dansk landbrug i perioden DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug 10. marts 2014 Klimaeffekt af kvælstofvirkemidler i dansk landbrug i perioden 2007-2015 Kirsten Schelde og Jørgen E. Olesen, Institut for Agroøkologi Sammenfatning

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Fødevareministeriet Departementet Vedrørende notat om test af saftafløb fra lagret fiberfraktion DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Dato: 01. november 2012 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail: susanne.elmholt@agrsci.dk

Læs mere

Bekendtgørelse om god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM) 1)

Bekendtgørelse om god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM) 1) Bekendtgørelse om god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM) 1) I medfør af 1, stk. 1, 2 og 4 og 4, stk. 1, i lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om ordninger under Den Fælles

Læs mere

Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug

Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Jesper Waagepetersen Det

Læs mere

DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Plantedirektoratet Samkøring af DJF s nye jordbundskort med det nyeste blokkort Fakultetssekretariatet Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 18. januar 2011 Direkte tlf.: 8999 1858 E-mail: Susanne.Elmholt@agrsci.dk

Læs mere

Vurdering af muligheden for at undlade bræmmer med teknikkrav op til kategori 2-heder og -overdrev i relationen til VVM-direktivet

Vurdering af muligheden for at undlade bræmmer med teknikkrav op til kategori 2-heder og -overdrev i relationen til VVM-direktivet NOTAT Miljøstyrelsen Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning J.nr. MST-1249-00139 Den 27. januar 2017 Vurdering af muligheden for at undlade bræmmer med teknikkrav op til kategori 2-heder og -overdrev

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Notat vedr. "Kontroltrappe" for efterafgrøder

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Notat vedr. Kontroltrappe for efterafgrøder AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat vedr. "Kontroltrappe" for efterafgrøder NaturErhvervstyrelsen har med bestilling af 29. januar 2015 anmodet

Læs mere

Beregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur

Beregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur Beregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. september 2015 Bettina Nygaard & Jesper Bladt Institut for Bioscience

Læs mere

Din landbrugsstøtte i 2015

Din landbrugsstøtte i 2015 Din landbrugsstøtte i 2015 Jannik Elmegaard og Alexander Lindskov Centrovice - Vissenbjerg 8. okt. 2014 Dagsorden 1. Landbrugsstøtten 2. Nye ordninger 3. Generelle støttebetingelser 4. Grønne krav 5. Konsekvenser

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervstyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervstyrelsen AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen Bestillingen: Revurdering af omregningsfaktorerne mellem pligtige efterafgrøder og alternative virkemidler

Læs mere

Vedlagte notat er udarbejdet af sektionsleder Mogens Humlekrog Greve, Institut for Agroøkologi.

Vedlagte notat er udarbejdet af sektionsleder Mogens Humlekrog Greve, Institut for Agroøkologi. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat vedr. nyt JB-kort NaturErhvervstyrelsen har den 18. november 2014 fremsendt bestilling på en beskrivelse

Læs mere

Den forventede udvikling frem til 2015

Den forventede udvikling frem til 2015 Den forventede udvikling frem til 2015 Af Projektchef Torben Moth Iversen Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet VMP III aftalens enkelte elementer Målsætning 2015: Reduktion af fosforoverskud

Læs mere

Går jorden under? Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl?

Går jorden under? Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl? Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl? Professor Jørgen E. Olesen Hvad er er frugtbar jord? Højt indhold af organisk

Læs mere

Intern rapport. Braklagte og udyrkede arealer 2007 og 2008 A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugs videnskabelige Fakul t et

Intern rapport. Braklagte og udyrkede arealer 2007 og 2008 A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugs videnskabelige Fakul t et Intern rapport Braklagte og udyrkede arealer 2007 og 2008 Inge T. Kristensen og Birger Faurholt Pedersen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugs videnskabelige Fakul t et DJF m arkbrug nr. 19 ok

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen. Levering på bestillingen Offentlig ejet landbrugsjord: forpagtning og driftsform, 2017

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen. Levering på bestillingen Offentlig ejet landbrugsjord: forpagtning og driftsform, 2017 AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Offentlig ejet landbrugsjord: forpagtning og driftsform, 2017 Landbrugsstyrelsen har

Læs mere

Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen

Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. februar 217 Anton Rasmussen Institut for Bioscience Rekvirent: Landbrugs- og Fiskeristyrelsen

Læs mere

Miljøeffekten af RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

Miljøeffekten af RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet Miljøeffekten af RANDZONER Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet BKR@DMU.DK Min hypotese: Randzoner er et stærkt virkemiddel, som kan tilgodese både natur-, miljø- og produktions interesser

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Notat vedrørende baggrundsdata til brug for den fremtidige arealregulering besvarelse af spørgsmål A1-10 Susanne

Læs mere

VMP3-projekt: Udpegning af risikoområder for fosfortab til overfladevand

VMP3-projekt: Udpegning af risikoområder for fosfortab til overfladevand VMP3-projekt: Udpegning af risikoområder for fosfortab til overfladevand VMP3-projekt: Udpegning af risikoområder for fosfortab til overfladevand VMP3 Halvering af P-overskuddet 50.000 ha randzoner langs

Læs mere

AARHUS UNIVERSITY. Landbrugets rolle i klimakampen. Professor Jørgen E. Olesen TATION

AARHUS UNIVERSITY. Landbrugets rolle i klimakampen. Professor Jørgen E. Olesen TATION Landbrugets rolle i klimakampen Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Mange forskellige kilder til klimagasser Nogle kilder til klimagasser øges med stigende input (fx gødning) eller antal dyr CO 2 CO 2

Læs mere

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Avlermøde, DSV Frø, 28. januar 2014 Ministry of Food, Agriculture and Fisheries of

Læs mere

Hvad er effekten af efterafgrøder og jordbearbejdning?

Hvad er effekten af efterafgrøder og jordbearbejdning? Hvad er effekten af efterafgrøder og jordbearbejdning? Lars J. Munkholm, James K. Mutegi, Bjørn M. Petersen, Søren O. Petersen og Elly Møller Hansen. DET FACULTY JORDBRUGSVIDENSKABELIGE OF AGRICULTURAL

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen. Vedr. bestillingen Offentlig ejet landbrugsjord: forpagtning og driftsform,

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen. Vedr. bestillingen Offentlig ejet landbrugsjord: forpagtning og driftsform, AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Vedr. bestillingen Offentlig ejet landbrugsjord: forpagtning og driftsform, 2016. Landbrugsstyrelsen har i bestilling

Læs mere

AARHUS UNIVERSITY. Løsninger på klimakrisen landbrugets rolle. Professor Jørgen E. Olesen TATION

AARHUS UNIVERSITY. Løsninger på klimakrisen landbrugets rolle. Professor Jørgen E. Olesen TATION Løsninger på klimakrisen landbrugets rolle Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Klimaændringer er reelle og vor tids største udfordring Temperatur stigningen følger den samlede CO2 udledning IPCC WG-I (2014)

Læs mere

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering UDKAST Erhverv J.nr. MST-1249-00137 Ref. KLSCH/IRNMA Den 13. januar 2017 Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Med ny husdyrregulering indføres generelle

Læs mere