Kortlægning af området omkring Skovparken

Transkript

1 Kortlægning af området omkring Skovparken I henhold til almenboligloven beregner og offentliggør transport-, bygnings- og boligministeren hvert år den 1. december en liste over ghettoområder. Listen indeholder en række almene boligområder med minimum beboere, der opfylder minimum 3 ud af 5 kriterier. De kriterier, der afgør om et område er placeret på ghettolisten er: 1. Andelen af årige uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse overstiger 40 pct. (gennemsnit for de seneste 2 år). 2. Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 pct. 3. Antal dømte for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer overstiger 2,70 pct. af beboere på 18 år og derover (gennemsnit for de seneste 2 år). 4. Andelen af beboere i alderen år, der alene har en grunduddannelse (inkl. uoplyst uddannelse), overstiger 50 pct. af samtlige beboere i samme aldersgruppe. 5. Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen år i området eksklusive uddannelsessøgende er mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen Da ghettolisten blev offentliggjort 1. december 2016 havde Svendborg, i lighed med tidligere år, området omkring Skovparken og Byparken repræsenteret på listen. Området opfylder 3 af de nævnte kriterier og placeres dermed på listen. På den baggrund er der set nærmere på beboersammensætningen i området, på den udvikling der er sket i området samt de indsatser, der skal medvirke til, at området kan udgå af ghettolisten. Beboersammensætningen i området Der opgøres en lang række af boligstatistiske nøgletal, der kan beskrive beboersammensætningen i området, der er tale om forskellige demografiske og sociale indikatorer. Tallene er indhentet via Fællessekretariatet for Boligsocial Helhedsplan og bygger på data fra Danmarks Statistik. Derudover vil der i en nærmere beskrivelse af områdets beboere på offentlig forsørgelse blive taget udgangspunkt i Svendborg Kommunes egne tal, der kan bidrage til en præcisering af, hvordan borgerne er fordelt på typer af forsørgelse, varighed på forsørgelsen mv. Antal personer fordelt på aldersgrupperinger Aldersgruppering Personer Andel % % % % % % 65> 124 8% I alt % Side 1 af 10

2 Der bor borgere i området. 65 procent af beboerne i området er alderen år, og dermed en del af den potentielle arbejdsstyrke. 27 procent af beboerne er under 18 år, hvilket er en højere andel end Svendborg Kommune samlet, hvor knap 20 procent er under 18. Til gengæld er andelen af personer over 65 år langt lavere end de 22 procent som er gældende for den samlede kommune. Knap 54 procent af beboerne ml år står, ifølge opgørelserne bag ghettolisten, udenfor arbejdsmarkedet, hvilket er en dobbelt så stor andel som i kommunen som helhed. Området har i alt 723 husstande og 65 procent af disse, er beboede af enlige med og uden børn. Der er i alt 36 procent af børnene i området, der er børn af enlige forsørgere. For den samlede kommune udgør den tilsvarende andel 21 procent. 53 procent af beboerne i området er af dansk oprindelse og 47 procent er indvandrere og efterkommere, den største del af dem er fra ikke-vestlige lande. Når man ser på Svendborg Kommune som helhed er blot 7,6 procent indvandrere og efterkommere, så der er tale om en relativt stor overvægt i området. Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande dækker over såvel flygtninge og andre indvandrere, der selv er indrejst, som deres efterkommere, der er født i Danmark. 36 procent af beboerne med ikke-vestlig baggrund i Skovparken er efterkommere. Den historiske udvikling Fra ministerielt hold er den såkaldte ghetto-liste udsendt siden 2010, og lige siden har Skovparksområdet optrådt på listen. Der er dog sket en udvikling i området, hvilket kan belyses ved at se på nogle af de indikatorer 2, der danner baggrund for listen. I nedenstående figurer 3 er grænseværdien for kriteriet for at være på ghettolisten indtegnet som en lineær angivelse. 1 Pr. 1. januar 2016 Danmarks statistik 2 Indikatorerne for uddannelsesniveau og gennemsnitlig bruttoindkomst er først tilføjet ghettolisten fra 2014, hvorfor der alene er data fra Datakilden til figurerne er ghettolisterne fra Side 2 af 10

3 Figur 1 : Kriterie 1 Figur 2 : Kriterie 2 Side 3 af 10

4 Figur 3: Kriterie 3 Graferne viser, at der for alle 3 kriterier har været en positiv udvikling i de seneste år. Området opfylder således ikke længere ghetto-kriterierne i forhold til andelen af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande. Fra 2014 har denne andel været under kriterieværdien på 50 procent. I forhold til andelen af dømte i området, udgør ghettolistens grænseværdi 2,7 pct., hvilket området nærmer sig på den seneste liste. Der er igennem alle årene sket et fald i andelen af dømte i området. I forhold til andelen af områdets beboere, der står udenfor arbejdsmarkedet eller uddannelse er denne fortsat stor, men der kan fra 2014 ses en positiv udvikling. Lidt senere i dette notat ser vi nærmere på, hvordan gruppen af personer udenfor arbejdsmarkedet er sammensat. De sidste 2 kriterier, uddannelsesniveau og gennemsnitlig bruttoindkomst optræder først på ghettolisten fra Side 4 af 10

5 Figur 4 : Kriterie 4 og 5 Som figuren viser, er der en stor andel af de årige, der højst har en grunduddannelse. Uddannelsesniveauet er generelt meget lavere i boligområdet sammenlignet med hele kommunen. I forhold til den gennemsnitlige bruttoindkomst er området kendetegnet ved en gennemsnitsindkomst, der ligger over grænsen for at være på ghettolisten. Borgere udenfor arbejdsmarkedet For at kunne differentiere og se nærmere på målgruppen, der står udenfor arbejdsmarkedet anvendes i dette afsnit tal fra Svendborg Kommunes egne systemer, hvilket giver mulighed for at se nærmere på typen af ydelser og borgernes karakteristika. Hvor Danmarks Statistik arbejder med begrebet indvandrere og efterkommer, er det ikke muligt at adskille disse i de kommunale systemer. Det er derfor alene muligt at se på borgerens statsborgerskab. Det betyder, at i det følgende vil personer med en oprindelse fra ikke-vestlige lande, der fremgår som danske, hvis de har været her så længe, at de har opnået dansk statsborgerskab 4. Der er alene taget udgangspunkt i beboerne i alderskategorien år, da de udgør den målgruppe, der forventes at have en tilknytning til arbejdsmarkedet. Talmaterialet tager udgangspunkt i de 10 største nationaliteter (statsborgerskab) i området, mens resten er samlet under betegnelsen øvrige. 4 For voksne flygtninge mv. gælder som hovedregel at de skal have været i landet i minimum 8 år, opfylde en række betingelser i forhold til kriminalitet, krav om selvforsørgelse, krav om danskkundskaber og beståelse af indfødsretsprøve. For børn, der kommer til landet før de er 15 år, gælder andre regler. Side 5 af 10

6 Personer ml. 18 og 64 år Andel af årige Off. forsørget (18-64) Andel off. forsørget (18-64) Statsborgerskab Danmark % % Tyrkiet 66 7% 34 4% Jugoslavien 36 4% 32 3% Kosovo 30 3% 21 2% Syrien 19 2% 17 2% Sri Lanka 15 2% 10 1% Vietnam 14 1% 8 1% Polen 12 1% 3 0% Irak 11 1% 6 1% Bosnien-Hercegovina 11 1% 8 1% Øvrige % 42 4% I alt % % Langt den største andel af de årige i området har dansk statsborgerskab, dernæst kommer statsborgere fra Tyrkiet, det tidligere Jugoslavien og Kosovo, der har været i Danmark i mange år. Der er blot en mindre del af borgerne, der kommer fra Syrien og Eritrea, der er de primære ophavslande til de aktuelle flygtninge, hvilket naturligvis hænger sammen med at Svendborg Kommune ikke må anvende området til boligplacering, så længe det optræder på ghettolisten. Borgere har dog ret til selv at finde en bolig i området. De 524 borgere, svarende til 56 procent af de årige borgere i området, der står udenfor arbejdsmarkedet, modtager forskellige former for offentlig forsørgelse fra Svendborg Kommune. Nedenstående tabel viser fordelingen på ydelse for de 10 største statsborgerskabsgrupperinger. 5 Øvrige statsborgerskab indeholder: Afghanistan, Belarus, Brasilien, Bulgarien, Eritrea, Etiopien, Indonesien, Iran, Italien, Kina, Kuwait, Letland, Litauen, Makedonien, Marokko, Montenegro, Myanmar (Burma), Republikken Congo, Rusland, Rwanda, Serbien & Montenegro, Somalia, Statsløs, Storbritannien, Sverige, Thailand, Uganda, Ungarn og USA Side 6 af 10

7 Statsborgerskab Førtidspe nsion Kontanthj ælp A- dagpenge Uddannel sehjælp Integratio nydelse Fleksjob, Ledighed sydelse, Ressourc eforløb Sygedagp enge og jobafklari ng Danmark Tyrkiet Jugoslavien Kosovo Syrien Sri Lanka Vietnam Polen Irak Bosnien-Hercegovina Øvrige I alt % af off. Forsørget 35 % 27 % 8 % 8 % 7 % 9 % 6 % 35 procent af de offentlige forsørgede i Skovparksområdet er førtidspensionister, der dermed er den største gruppe af offentligt forsørgede. Denne gruppe må forventes at have en så ringe arbejdsevne, at de permanent vil stå udenfor arbejdsmarkedet. Jobcentret har således ikke en løbende indsats eller kontakt til målgruppen, men står til rådighed for råd og vejledning for de borgere, der selv ønsker at opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet, f.eks. i form af et skånejob. Den andenstørste gruppe af offentlig forsørgede udgøres af kontanthjælpsmodtagere, dernæst følger a-dagpenge, uddannelseshjælp og integrationsydelse. Derudover er der et antal borgere, der er ansat i fleksjob eller modtager ledighedsydelse, for disse gælder, at deres arbejdsevne og skånehensyn er beskrevet og at de står til rådighed for et job under hensyn til disse. Der er en lille gruppe, 26 borgere, der deltager i et ressourceforløb for at afklare eller udvikle deres arbejdsevne. Endelig er der en gruppe af sygemeldte, der enten modtager sygedagpenge eller deltager i et jobafklaringsforløb. Borgere, der modtager a-dagpenge, står umiddelbart til rådighed på arbejdsmarkedet, og forventes ikke at have andre problemer udover ledighed. Der er vedtaget en overordnet strategi for indsatsen overfor denne målgruppe. Den primære indsats er samtaler og opkvalificering efter behov suppleret med virksomhedsrettet indsats. I nedenstående tabel ser vi nærmere på gruppen af kontanthjælpsmodtagere, uddannelseshjælpsmodtagere og borgere, der modtager integrationsydelse. Side 7 af 10

8 Ydelsestype Andel jobparat / uddannelsesparat Andel aktivitetsparat Gennemsnitlig varighed på ydelsen Gennemsnitlig varighed på ydelsen i hele kommunen Kontanthjælp 27% 70% 111 uger 104 uger Uddannelseshjælp 38% 60% 93 uger 79 uger Integrationsydelse 32% 63% 91 uger 78 uger Side 8 af 10

9 For alle 3 ydelsestyper gælder, at de er kendetegnet ved en lidt længere gennemsnitlig varighed på ydelsen end gennemsnittet for Svendborg Kommune. Den længere gennemsnitlige varighed på kontanthjælp og uddannelseshjælp skal dog ses i sammenhæng med fordelingen af jobparate/uddannelsesparate og aktivitetsparate, hvor andelen af aktivitetsparate er lidt højere i området. Det generelle billede er dog, at målgruppen har de samme kendetegn som i resten af kommunen procent af målgruppen kan betegnes som aktivitetsparate, og har dermed behov for en særlig indsats for at opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet. For såvel kontanthjælp og uddannelseshjælpsområdet gælder, at Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget har vedtaget strategier for den indsats, der skal hjælpe borgerne med at opnå en tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarkedet. Kontanthjælp udgør den største målgruppe. Indsatserne for de jobparate er bl.a. samtaler, nytteindsats, opkvalificering og virksomhedsrettede indsatser. Strategien for de aktivitetsparate opdeler målgruppen i 3 indsatsgrupper, der gør det muligt at differentiere indsatsen. Den primære indsats er virksomhedsrettet eller virksomhedsforberedende tilbud. For indsatsgruppe 3, der i Skovparksområdet udgør 30 procent, arbejdes der aktuelt sammen på tværs af politikområder for at udarbejde en fælles Social, Sundheds- og Beskæftigelsesstrategi, der forventes forelagt til politisk godkendelse inden sommerferien. Uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere deltager i studieforberedende tilbud, f.eks. Brobygning på Svendborg Erhvervsskole, hvor de hjælpes til at kunne deltage i en ordinær uddannelse. For de aktivitetsparate unge er indsatserne virksomhedsrettede tilbud, særlig tilrettelagt uddannelse eller tværfaglig indsats. Selvom ghettobetegnelsen betyder, at Svendborg Kommune ikke kan anvende området til boligplaceringer, er der dog en mindre andel borgere på integrationsydelse. Det kan være flygtninge og familiesammenførte, der selv har fundet en bolig i området, men der kan også være tale om andre borgere, der ikke opfylder kravet om 7 års ophold i Danmark i de sidste 8 år, og dermed er berettiget til integrationsydelse i stedet for f.eks. kontanthjælp. For borgere på integrationsydelse, der er omfattet af integrationsloven, betyder ny lovgivning, at de pr. 1. juli 2016 som udgangspunkt skal mødes som jobparate og gives en mere virksomhedsrettet indsats. Der er aktuelt etableret interne flygtningepraktikker i kommunens administration, iværksat branchematchforløb indenfor industri og detailhandlen. Derudover arbejdes der med at udbrede den nye integrationsuddannelse (IGU), der skal være med til at sikre, at flere kan blive selvforsørgede gennem opkvalificering. Fremskudt jobcenterfunktion i Skovparken Borgerne i området får, som beskrevet ovenfor, den samme beskæftigelsesindsats, som de borgere, der ikke bor i området. Indsatsen følger de politiske målsætninger, der er vedtaget dels i form af den overordnede beskæftigelsesplan, men også i de politisk godkendte strategier indenfor de enkelte områder. Side 9 af 10

10 Det særlige for området er dog, at der siden 2011 har været en fremskudt indsats i form af en jobcenterfilial. Filialen er bemandet 3 eftermiddage om ugen, og sikrer dermed områdets beboere let adgang til jobcentrets medarbejdere. Der er tale om et åbent tilbud, hvor der kan søges råd og vejledning i forhold til borgerens beskæftigelsessag, hvorimod spørgsmål om økonomiske forhold og borgerens ydelse henvises til ydelseskontoret i Svendborg midtby. Side 10 af 10