ANALYSE AF: ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

Transkript

1 ANALYSE AF: ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

2 OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret som 18-årig? Hvad kendetegner risikogruppen? Hvordan ser den nuværende gruppe af årige, som ikke er i gang med en uddannelse ud? Hvad gør rapporten interessant? Rapporten dokumenterer, at uddannelse gør en forskel Rapporten identificerer risikofaktorer for ledighed (basis for screeningsværktøj) Rapporten viser, at den nuværende ungegruppe har karakteristika, som gør at mange er i risikogruppe for at overgå til kontanthjælp

3 DEFINITION Definition af unge uden uddannelse Unge, som ikke er i gang med eller som tilmeldt eller har afsluttet en ungdomsuddannelse, kompetencegivende eller videregående uddannelse. En ungdomsuddannelse kan bestå af almengymnasiale, erhvervsgymnasiale og erhvervsfaglige uddannelser.

4 SAMMENHÆNG MELLEM UDDANNELSE OG KONTANTHJÆLP På offentlig forsørgelse som 18-årige: årige som ikke var i = unge gang med uddannelse i 2006: = unge I uddannelse eller selvforsørgende som 18-årige: = unge CA. 50 PCT. AF ÅRIGE UDEN IGANGVÆRENDE UDDANNELSE OVERGÅR TIL KONTANTHJÆLP SOM 18-ÅRIGE! Tallene gælder for Østdanmark og er baseret på data fra IDA og DREAM

5 VARIGHED PÅ KONTANTHJÆLP 34 procent af de unge uden udannelse får kontanthjælp i mere end 6 måneder Varighed opgjort et år efter at de unge er påbegyndt kontanthjælp 35% 30% 30% 25% 20% 17% 19% 16% 18% 15% 10% 5% 0% Under 4 uger 4-12 uger uger uger 53 uger eller mere Kilde: IDA og DREAM-registrene Note: Figuren viser, hvor lang tid de 18-årige (som ikke var i gang med uddannelse) modtager kontanthjælp målt 53 uger efter første udbetalingsdag.

6 Hørsholm Gentofte Rudersdal Greve Gribskov Fredensborg Lyngby-Taarbæk Allerød Furesø Bornholm Roskilde Egedal Glostrup Sorø Gladsaxe Helsingør Frederiksberg Solrød Rødovre Hillerød Hvidovre Høje-Taastrup Ballerup Tårnby-Dragør Herlev København Faxe Stevns Næstved Frederikssund Ringsted Vallensbæk-Ishøj Køge Slagelse Albertslund Kalundborg Holbæk Guldborgsund Lejre Lolland Odsherred Brøndby Halsnæs Vordingborg Østdanmark 51% 50% 49% 50% JOBCENTERFORSKELLE 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Ingen ungdomsuddannelse og endt på kontanthjælp som 18-årig Ingen ungdomsuddannelse, men ikke endt på kontanthjælp

7 RISIKOFAKTORER AFGØRENDE RISIKOFAKTORER FOR OM UNGE OVERGÅR TIL KONTANTHJÆLP I ØSTDANMARK Variabel Sandsynlighed for at modtage kontanthjælp som 18-årig, såfremt man ikke Signifikans er i gang med uddannelse som årig Køn (hvis mand) + ** Etnicitet (hvis indvandrer/efterkommer) + *** Mors uddannelse (hvis KVU, MVU eller LVU) - *** Fars uddannelse (hvis KVU, MVU eller LVU) - *** Enlig forældre eller ikke-hjemmeboende barn + *** Mors arbejdsmarkedstilknytning (hvis udenfor - ledig, pensionist, under uddannelse mv.) + *** Fars arbejdsmarkedstilknytning (hvis udenfor - ledig, pensionist, under uddannelse mv.) + *** Mors etnicitet (hvis indvandrer/efterkommer) + *** Fars etnicitet (hvis indvandrer/efterkommer) + *** Karakterer (jo højere gennemsnit) - *** Mors lønindkomst (jo højere) - *** Fars lønindkomst (jo højere) - *** Note: Tabellen viser, hvilke faktorer, som påvirker sandsynligheden i enten positiv (+) eller negativ (-) retning for at årige uden igangværende uddannelse ender på kontanthjælp som 18-årige. Antallet af stjerner indikerer signifikansværdierne. Jo flere stjerner des større sikkerhed er der for at sammenhængen er sand og ikke skyldes tilfældigheder. * = Signifikant med p-værdi under 0,1, ** = Signifikant med p-værdi under 0,05, *** = Signifikant med p-værdi 0,01

8 RISIKOFAKTORER Unges sociale baggrund afslører risikofaktorer. Særligt mænd og unge med ikke-vestlig oprindelse er risikogrupper med hensyn til at overgå til kontanthjælp, hvis de ikke allerede er i gang med uddannelse som årige. De unges skolegang. Unge med lave karakterer i folkeskolen er i risikogruppen. Langt større sandsynlig for frafald af uddannelse. Forældrenes familiestatus. Unge fra familier, hvor forældrene er enlige eller familier, hvor den unge er flyttet hjemmefra. Forældrenes sociale baggrund har en stærk forklaringskraft. Indkomst, uddannelse, arbejdsmarkedstilknytning, herkomst. Derudover ved vi fra anden forskning: Adfærd og kommunikation. Samtaleemner i hjemmet, deltagelse i kulturelle aktiviteter, fritidsjob m.v.

9 Allerød Hørsholm Rudersdal Solrød Lyngby-Taarbæk Gentofte Gladsaxe Fredensborg Ballerup Furesø Brøndby Høje-Taastrup Egedal Helsingør Hillerød Bornholm Stevns Greve Frederiksberg Roskilde Rødovre Albertslund Næstved Køge Sorø Vallensbæk-Ishøj Herlev Hvidovre Halsnæs Ringsted Slagelse Lejre Tårnby-Dragør Glostrup Lolland Holbæk Guldborgsund Kalundborg Vordingborg Faxe Frederikssund København Gribskov Odsherred Østdanmark DE ÅRIGE - ANDEL UDEN UDDANNELSE 8,2 procent af alle årige i Østdanmark var ikke i gang med uddannelse i 2010 Kun ca. 3 pct. af gruppen var i job. De resterende er som udgangspunkt omfattet af lovens bestemmelser om en aktiv indsats overfor årige, såfremt de ikke er i gang med anden aktivitet 14,0% 12,0% 10,0% 8,0% 6,0% 4,0% 2,0% 0,0% 3,9% 4,6% 5,5% 6,2% 6,6% 6,7% 6,9% 7,1% 7,4% 7,6% 7,8% 8,0% 8,1% 8,3% 8,6% 8,7% 8,9% 9,1% 9,4% 11,0% 9,9% 10,1% 12,4% 8,2% Kilde: Danmarks Statistik (variablen HFUDD er anvendt for afsluttet uddannelse og IGUDD for igangværende uddannelse)

10 DE ÅRIGE EN PROFIL De nuværende unge årige uden udannelse har de identificerede risikofaktorer Køn Østdanmark Uden uddannelse Med uddannelse - Kvinder 48% 49% - Mænd 52% 51% Etnisk baggrund - Dansk oprindelse 88% 88% - Indvandrere/efterkommere 12% 12% Karakter - Gennemsnitlig karakter 4,66 6,57 Familietype - Enlig forældre og ikke-hjemmeboende børn) 43% 27% - Samboende og samlevende par 11% 10% - Ægtepar 46% 63% Antal personer i alt (N) Kilde: Danmarks Statistik og IDA

11 FORÆLDRENES PROFIL Herkomst Mor Uden uddannelse Med uddannelse Uden uddannelse Med uddannelse Etnisk dansk 85% 85% 85% 85% Indvandrer/efterkommer 15% 15% 15% 15% Højeste uddannelse Ufaglært (grundskole) 32% 19% 31% 20% Gymnasial 5% 7% 4% 6% Faglært 35% 36% 37% 37% Videregående uddannelse (kort, mellemlang eller lang) 23% 36% 18% 31% Uoplyst 4% 2% 10% 6% Socioøkonomiske kategori - Modtager af offentlig forsørgelse (førtidspension, kontanthjælp, dagpenge m.v.*) 20% 12% 15% 9% - Lønmodtager, grundniveau 27% 27% 22% 21% - Lønmodtager, mellemniveau 16% 23% 8% 13% - Lønmodtager, højeste niveau 7% 13% 7% 14% - Andre lønmodtagere 7% 5% 8% 6% - Selvstændig 4% 5% 8% 9% - Topleder 1% 2% 3% 5% - Øvrige 17% 14% 28% 22% Antal personer i alt (N) Kilde: Danmarks Statistik og IDA Far

12 KONKLUSION Der er behov for en indsats overfor årige! 50 pct. af alle årige, som ikke er i gang med uddannelse, overgår til jobcentret som 18-årige. En tidligere undersøgelse har desuden vist, at de årige, der ikke kommer i gang med en ungdomsuddannelse inden for tre år, har markant dårligere tilknytning til arbejdsmarkedet (dobbelt så høj ledighed som unge, der er kommet i gang med en ungdomsuddannelse). Tallene taler for sig selv: Der er behov for en indsats over for målgruppen, hvis man vil sikre en større andel i uddannelse og dermed også reducere ledigheden blandt de unge.

13 FREMADRETTEDE PERSPEKTIVER: - SAMARBEJDE ML AKTØRER Samarbejde om indsatsen er essentiel Jobcenter +++ UU Øvrige forvaltninger Uddannelsesinstitutioner Tilbudsleverandører

14 SAMARBEJDE OM HVAD? 1. Samarbejde om screening af unge Tidlig screening af børn, hvis forældre er i risikogruppen fordrer øget samarbejde ml de kommunale forvaltninger Screening ved afslutning af folkeskole (uddannelsesparathedsvurdering)- fordrer øget samarbejde ml UU og jobcenter Screening af årige, som ikke påbegynder uddannelse eller frafalder - fordrer procedurer og samarbejde om hurtigt at opfange de unge 2. Samarbejde om udvikling af tilbud Udvikling af målrettede og effektive tilbud til unge, som ikke er uddannelsesparate 3. Sikre sammenhængende vejledningsforløb Vejledningsindsatsen (placeret hos UU) kan med fordel understøttes af jobcentrene, herunder udvikling og formidling af tilbud, afprøvning af samarbejdsmodel for vejledning, fokus på tidlig indberetning så passive periode minimeres, samarbejdsmodel for opfølgning af de unge

15 TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN