Figur 1: Sammensætningen af unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i Middelfart ultimo Udd. egnet under 25 år 38 13% Unge med.

Transkript

1 Målgruppebeskrivelse I Beskæftigelsesregion Syddanmarks ungeanalyse nævnes fem målgrupper (figur 1) som kort beskrives nedenfor. Med udgangspunkt i disse, har vi udvalgt de målgrupper, som vi synes det kunne være interessant at yde en ekstraordinær indsats overfor. Figur 1: Sammensætningen af unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i Middelfart ultimo 2011 Unge med uddannelse 72 26% Unge uden uddannelse over 25 år 45 16% Udd. egnet under 25 år 38 13% Unge forsørgere 58 21% Ikke udd. egnet under 25 år 69 24% Kilde: Danmarks Statistik Middelfart Kommune og beregninger fra Beskæftigelsesregion Syddanmark. Målgruppe 1 Uddannelsesegnede unge under 25 år Hvordan er gruppen af uddannelsesegnede unge sammensat? Der er aktuelt ca. 40 unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere mellem år i Middelfart, som vurderes som uddannelsesegnede. Der er lige mange mænd og kvinder. Gruppen er domineret af to store grupper af unge uddannelseszappere (29 pct.) og forsørgelseszappere (24 pct.), som hhv. har haft mange skift mellem forskellige afbrudte uddannelser og forsørgelsesydelser. Endvidere er der en stor gruppe med betydelig erhvervserfaring, som tidligere har været stabilt selvforsørgende (32 pct.) samt en blandet gruppe af unge (16 pct.) 61 pct. modtager kontanthjælp, mens 39 pct. modtager dagpenge. 69 pct. vurderes som jobklare, og 87 pct. har været ledige i mindre end et år. Gruppen har et lavt uddannelsesniveau, hvor 84 pct. alene har gennemført grundskolen. Kun 8 pct. har gennemført en gymnasial uddannelse, og 8 pct. har end ikke afsluttet 9 klasse. De unge har gennemsnitlig haft knap ét afbrudt uddannelsesforløb, og nogle har zappet mellem flere uddannelser og har dermed flere nederlag i uddannelsessystemet bag sig. 47 pct. bor stadig hjemme hos forældre, 24 pct. bor alene, mens 29 pct. er gift eller samboende. En femtedel af gruppen har begået kriminalitet. Kun meget få har haft en diagnosticeret psykisk lidelse, mens godt en tredjedel af gruppen har haft en fysisk lidelse. 1

2 Hvad kendetegner den lokale indsats for gruppen? Halvdelen af gruppen har tidligere haft et vejledningsforløb hos UU, hvor UU har registreret en række uddannelsesbarrierer, især at mange unge har psykiske problemer (33 pct.), sociale problemer (25 pct.) eller en problematisk skolegang (25 pct.) Uanset ovenstående barrierer vurderes gruppen af unge imidlertid som uddannelsesegnede. Der er afholdt mindst 1 samtale pr. kvartal i jobcenteret for 58 pct. af gruppen, og 87 pct. af de unge har inden for den aktuelle ydelsesperiode påbegyndt et 26 ugersforløb. 13 pct. af de unge har fået et uddannelsespålæg, hvilket er det laveste tal blandt de 4 kommuner. Målgruppe 2 Ikke-uddannelsesegnede unge under 25 år Hvordan er gruppen af ikke-uddannelsesegnede unge sammensat? Der er aktuelt ca. 70 unge kontanthjælpsmodtagere mellem år i Middelfart, som vurderes som ikke-uddannelsesegnede. Der er en overvægt af kvinder (59 pct.). Gruppen er domineret af tre store grupper af unge socialt belastede (26 pct.), fagligt svage (26 pct.) og kun psykisk lidelse (22 pct.) samt to mindre grupper af unge med fysiske problemer (13 pct.) og langtidsforsørgede (10 pct.). Alle modtager kontanthjælp: Stort set ingen er jobklare, 91 pct. er vurderet indsatsklare. Gruppen har gennemsnitligt modtaget offentlig forsørgelse i 71 pct. af tiden, siden de var 18 år. Gruppen har et lavt uddannelsesniveau, hvor 10 pct. end ikke har afsluttet 9 klasse. De unge har i gennemsnit haft mindst ét afbrudt uddannelsesforløb bag sig og har typisk flere barrierer som årsag til den manglende egnethed til uddannelse, herunder psykiske lidelser, læse- /skriveproblemer, sociale problemer, fysiske problemer, mangelfulde sociale kompetencer, mv. 67 pct. har diagnosticerede psykiske lidelser. 36 pct. har begået kriminalitet, og 7 pct. har flere kriminalitetstyper bag sig. En stor del af gruppen har en negativ social arv med turbulente familieforhold og ressourcesvage forældre. Eksempelvis har 26 pct. af gruppen været anbragt uden for hjemmet. Samlet var der 67 pct. af gruppen, som modtog kontanthjælp allerede som 18-årige. Hvad kendetegner den lokale indsats for gruppen? En stor del af gruppen har haft eller har en sag hos hhv. Børne- og ungeforvaltningen (35 pct.), Socialforvaltningen (48 pct.) og/eller UU (82 pct.) og modtager dermed en parallel indsats sammen med indsatsen fra jobcenteret. Jobcenteret har i gennemsnit afholdt 1½ samtale pr. kvartal for gruppen, og den gennemsnitlige aktiveringsgrad er 65 pct. 90 pct. af gruppen har inden for den aktuelle ydelsesperiode påbegyndt et 26 ugers aktiverings-/vejledningsforløb. 2

3 Målgruppe 3 Unge forsørgere mellem år uden uddannelse Hvordan er gruppen af unge forsørgere sammensat? Der er aktuelt ca. 58 unge forsørgere uden uddannelse i Middelfart, fortrinsvis kvinder. Gruppen er polariseret og indeholder bl.a. to store mødregrupper, som har lang afstand til arbejdsmarkedet. Det drejer sig om Tidlige mødre (19 pct.) og sene mødre (26 pct.), som ofte er enlige og er kendetegnet ved begrænset erhvervserfaring, lang ledighed samt sociale og/eller personlige problemer. Desuden findes en mindre gruppe af fædre (19 pct.) samt en større gruppe af øvrige mødre (36 pct.), som ofte lever i parforhold, har erhvervserfaring, og som kommer relativt hurtigt i job eller uddannelse. 74 pct. modtager kontanthjælp, og 26 pct. modtager dagpenge. 52 pct. vurderes som jobklare, og 41 pct. har været ledige i mindre end et år. 48 pct. er indsatsklare eller midlertidigt passive. 38 pct. har været ledige i mere end 2 år. 74 pct. af gruppen er gift eller samlevende. 17 pct. har tidligere været anbragt uden for hjemmet. 28 pct. har begået kriminalitet. En betydelig del af de unge har eller har haft en psykisk (24 pct.) eller fysisk lidelse (38 pct.). Mange er påvirket af social arv: F.eks. har 52 pct. startet deres voksenliv på kontanthjælp. Hvad kendetegner den lokale indsats for gruppen? Der er i gennemsnit afholdt 1,2 samtale pr. kvartal for gruppen, hvilket svarer til regionsgennemsnittet. 62 pct. har været i aktivering i den aktuelle ledighedsperiode. 21 pct. har været i virksomhedsrettet aktivering i den aktuelle ledighedsperiode. Aktiveringsomfanget er lidt lavere i Middelfart end i regionen som helhed, og der anvendes i lidt mindre grad virksomhedsrettet aktivering for målgruppen. Gruppen af øvrige mødre og tidlige mødre aktiveres mindst. Målgruppe 4 Unge ufaglærte mellem år Hvordan er gruppen af unge uden uddannelse og forsørgerpligt sammensat? Der er aktuelt ca. 45 unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere over 25 år i Middelfart uden uddannelse og forsørgerpligt. Hovedparten er mænd (69 pct.), og flest modtager kontanthjælp (62 pct.) frem for dagpenge. Gruppen er domineret af en gruppe af unge langtidsforsørgede (40 pct.), som har modtaget offentlig forsørgelse i flere år, og som har de svageste ressourcer i forhold til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet. 83 pct. er indsatsklare eller midlertidig passive. En gruppe zappere (42 pct.), som har haft mange skift mellem forskellige afbrudte uddannelser, job og forsørgelsesydelser. Disse har dog overvejende været selvforsørgende de seneste fem år. 3/4 er jobklare og 2/3 er på dagpenge. Endelig er 3

4 der en gruppe med betydelig erhvervserfaring, som tidligere har været stabilt selvforsørgende i mindst halvdelen af tiden de seneste fem år (18 pct.). Denne gruppe omfatter konjunkturramte unge. Gruppen er til en vis grad polariseret imellem henholdsvis ressourcestærke og -svage unge. 53 pct. vurderes som jobklare, og 47 pct. vurderes som indsatsklare eller midlertidigt passive. Særligt de stabilt selvforsørgende og zappere har ressourcer i form af erhvervserfaring. Knap en tredjedel (29 pct.) af gruppen har modtaget offentlig forsørgelse i mere end 2 år. 73 pct. har alene gennemført grundskolen, og 9 pct. har end ikke afsluttet 9. klasse. 18 pct. har gennemført en gymnasial uddannelse. De unge har gennemsnitlig afbrudt 1,8 uddannelsesforløb, og mange har zappet mellem flere uddannelser og har dermed flere nederlag i uddannelsessystemet bag sig. 67 pct. bor alene, og flere har haft en psykisk (9 pct.) eller fysisk diagnose (38 pct.). 47 pct. har begået kriminalitet, og 24 pct. har flere forskellige kriminalitetstyper bag sig. En betydelig del af gruppen er præget af negativ social arv: F.eks. har 24 pct. været anbragt uden for hjemmet som barn, og 51 pct. startede voksenlivet på kontanthjælp som 18-årige. Blandt de unge uden uddannelse i Middelfart har 47 pct. senest arbejdet inden for handels- og servicebranchen. Endvidere er der 22 pct. af de unge, hvis seneste job var inden for industrien Hvad kendetegner indsats og resultater for gruppen? Der er inden for det seneste år afholdt gennemsnitlig 1,4 samtale pr. kvartal i jobcenteret med de unge, og 87 pct. af de unge har inden for den aktuelle ydelsesperiode været i aktivering. Blandt de unge, som tilgik jobcenteret som nyledig i 2010, var ca. 24 pct. ét år efter i uddannelse eller i job. Ca. 52 pct. af de unge modtog fortsat dagpenge eller kontanthjælp ét år efter. Det er en væsentlig udfordring for ungeindsatsen i Middelfart, at der er et betydeligt tilbagefald til ledighed blandt de unge, som lykkes med at komme i job eller uddannelse: Mange unge zapper således ud og ind af job, uddannelse og ledighed. Det er de mest ressourcestærke unge, som lykkes med at komme i uddannelse eller job, mens den del af de unge, som er forblevet på offentlig forsørgelse, har flest barrierer/færre ressourcer. Målgruppe 5 Unge med uddannelse Hvordan er gruppen af uddannede unge sammensat? Der er aktuelt godt 70 unge under 25 år i Middelfart. Der er stort set lige mange mænd og kvinder i gruppen. Gruppen er domineret af to store grupper af unge med erhvervserfaring og hhv. tekniske uddannelser (26 pct.) og andre uddannelser (38 pct.). Desuden findes en gruppe af dimittender (28 pct.), som endnu ikke har fundet fodfæste på 4

5 arbejdsmarkedet, og en mindre gruppe af langtidsforsørgede (8 pct.), som hænger fast i offentlig forsørgelse. 76 pct. modtager dagpenge, og 17 pct. modtager kontanthjælp. 92 pct. vurderes som jobklare, og 64 pct. har været ledige i mindre end et år. 8 pct. er indsatsklare eller midlertidigt passive. 8 pct. bor fortsat hjemme hos forældre, 58 pct. bor alene, mens 34 pct. er gift eller samboende En mindre del af gruppen (15 pct.) har begået kriminalitet. Få i gruppen har en psykisk lidelse (7 pct.), mens en fjerdedel (25 pct.) har en fysisk lidelse. 67 pct. har personlige forhold, der kan være hindrende for geografisk mobilitet. Hvad kendetegner den lokale indsats for gruppen? Der er afholdt mindst 1 samtale pr. kvartal i jobcenteret for 60 pct. af gruppen. 64 pct. har været i aktivering i den aktuelle ledighedsperiode. 34 pct. af gruppen har i den aktuelle ledighedsperiode modtaget virksomhedsvendt aktivering, herunder løntilskudsansættelse eller virksomhedspraktik. Den del af gruppen, der har tekniske uddannelser, har den højeste aktiveringsgrad. De har i gennemsnit været aktiveret i 53 pct. af tiden i det seneste år, mens den del af gruppen, der har andre uddannelser har den mindste aktiveringsgrad i gruppen (27 pct.). Med udgangspunkt i ovenstående vælger vi at rette fokus mod de unge, der er uddannelsesegnede og/eller -parate. Herunder også de unge forsørgere samt unge ufaglærte. Det er endvidere væsentligt, at vi skærper vores opmærksomhed på at iværksætte udviklingsprocesser for de endnu ikke uddannelsesegnede. Uddannelsesegnede vs. uddannelsesparate Indsatsen på ungeområdet skal sigte mod påbegyndelse og gennemførelse af uddannelse. En væsentlig del af job- og vækstcentrets arbejde med de unge er af få afklaret tidligt i forløbet i de første kontakter med de unge om der er tale om, om borgeren er uddannelsesparat eller uddannelsesegnet. Job- og vækstcentret har også kontakt med unge, som ikke er uddannelsesegnede de ikke-uddannelsesegnede beskrives ikke her i forbindelse med den ekstraordinære ungeindsats. Uddannelsesparate unge er borgere, som umiddelbart kan starte på en uddannelse. De kan starte her og nu fx ved næste (grund)uddannelses start, eller når de får en læreplads. De kan også starte uddannelse inden for en kort periode efter en mindre hindring, såsom kortvarig sygdom, graviditet, eller behandlingsforløb er overstået. De har både kognitive evner og kompetencer til at kunne optages på og gennemføre en ungdomsuddannelse. Det vil sige, at deres faglige, personlige og sociale forudsætninger er tilstrækkelige til den ønskede ungdomsuddannelse. Uddannelsesegnede unge er borgere, der ikke nødvendigvis vil kunne starte på en uddannelse ved næste uddannelsesstart, men som på sigt vil kunne optages på en uddannelse og 5

6 gennemføre den. For disse borgere er det afgørende, at der tilbydes en målrettet vejledningsog opkvalificeringsindsats, der kan udløse deres uddannelsespotentiale samtidig med, at de får trænet deres faglige, personlige og sociale færdigheder, således at de ville kunne begå sig i et uddannelsesforløb. Kendetegnet for gruppen er et lavt uddannelsesniveau, hvor 84 pct. alene har gennemført grundskolen. Fysisk helbred og kriminalitet er faktorer, som hindrer henholdsvis godt en tredjedel og en femtedel af gruppen. Blandt de uddannelsesegnede unge under 25 år har Beskæftigelsesregion Syddanmarks rapport påpeget, at ca. 29 pct. kan beskrives som uddannelseszappere og 24 pct. som forsørgelseszappere. Dette betyder at job- og vækstcentret, UU, og alle uddannelsesinstitutioner fremover vil være nødt til at arbejde bedre sammen i farezonerne de røde overgangsområder i diagrammet fra indsatsen til uddannelse, og med fastholdelse i uddannelse, når de unge er påbegyndt. Hver målgruppe skal inddrages i udviklingen af tiltag via fokusgruppeinterview, ligesom målgrupperne løbende skal inddrages i forbedringer af tiltag. Ikke-uddannelsesegnet Uddannelsesegnet Uddannelsesparat (uddannelsespålæg) Indsats Overgang til uddannelse Udløse uddannelsespotentiale Uddannelsesparathed/-pålæg Fastholdelse i uddannelse start UDDANNELSE På basis af anbefalinger fra Beskæftigelsesregion Syddanmarks rapport, samt feedback fra fokusgruppeinterviews med unge, er der behov for at styrke 3 hovedområder med i alt 8 underpunkter: Viden om Arbejdsmarkedet og uddannelsesbehov 1. Styrket uddannelses- og erhvervsvejledning, samt orientering om arbejdsmarkedet. 6

7 Vi ønsker at styrke erhvervsvejledning i job- og vækstcentret; der skal være mere information om uddannelsesmuligheder og arbejdsmarkedet trends, brancheudvikling m.m. målrettet de unge. Der skal være mere fokus på bedre vejledning og snusepraktikker skal medvirke til, at der er en større chance for, at den unge vælger den rigtige uddannelse fra start. Derudover arbejdes der i høj grad på, at styrke uddannelsesvejledningen hos UU, for de 30 pct. af ungegruppen som har problemer med at påbegynde og gennemføre en uddannelse. Analysen viser, at de langtidsforsørgede i højere grad modtager vejlednings- og opkvalificeringsforløb (50 pct.) end de stabilt selvforsørgende (38 pct.) og zappere (37 pct.). 2. Progressionsmåling (resultatbaseret styring). De unge ønsker synlige mål og delmål; uddannelses- og arbejdsmarkedsmål skal være synlige både for de unge og for job- og vækstcentret. Det er motiverende for de unge, når de kan se, de gør fremskridt. Indsats hos Job- og Kompetencehuset 3. Kompetenceafklaring. Der er ønske om kompetenceafklaring i forhold til arbejdsmarkedet, således at de unge kan få det bedste match af deres kompetencer/evner og uddannelse. De ønsker viden om deres egne kompetencer, og hvordan man bygger videre på dem. De unge efterspørger mere viden om, hvad forskellige kompetencer kan bruges til i forskellige erhverv hvad kræver det for at kunne arbejde på et lager? Hvordan får man kompetencer til det? De giver udtryk for, at hvis de vidste, hvad de var gode til, ville de være i gang med uddannelse. I forbindelse med kompetenceafklaringen er der desuden fokus på den virksomhedsrettede indsats i form af praktikker og løntilskud. 4. Økonomi/SU. Unge, som har klaret sig i en del år på arbejdsmarkedet som ufaglærte og især for de unge forældre oplever økonomi som en stor hurdle for at kunne komme videre med uddannelse. Der skal arbejdes på en langsigtet forståelse af livsløn og økonomiske muligheder på sigt, i stedet for de her og nu økonomiske gevinster, som kan fylde meget for unge, som har etableret sig med bolig m.m. 5. Netværk/relationer med andre unge. For unge uden uddannelse og/eller arbejde er der et ønske om, at danne nye relationer med andre unge i lokaleområdet. Dem, de har socialiseret med tidligere er ofte gået videre med deres liv de har læst, og så flyttet til en anden by for at tage et arbejde/ flytte sammen med en kæreste el. lign. - eller den unge har mistet forbindelse til tidligere kolleger, idet arbejdspladsen var bindeled i dagligdagen. For nogle unges vedkommende tager det ikke mere end 2-3 måneder væk fra en uddannelsesinstitution eller en arbejdsplads før de bliver isoleret fra andre unge ofte hvis den arbejdsløse unge bor på landet og ikke i en by. For andres vedkommende kender de ikke andre i deres situation arbejdsløs, ikke under 7

8 uddannelse hvilket gør, at det netværk de muligvis har, kan have svært ved at bakke op om den unges problemstilling at de skal tage en uddannelse. 6. Håndholdt indsats/individuel tilgang. Der ønskes mere individuel støtte og struktur for at hjælpe de unge videre med uddannelsesvalg. Match 2 ere giver selv udtryk for, at de ikke er så selvkørende selvstændige som man (uddannelsesinstitutioner, jobog vækstcentret, arbejdsgivere, m.fl.) forventer af voksne på f.eks. 23 eller 25 år. Samarbejde med andre forvaltninger og instanser 7. Mentor. Job- og vækstcentret har gode erfaringer med brugen af mentorer og kan se et potentiale i at styrke indsatsen i forhold til fastholdelse i og gennemførelse af uddannelse. 8. Samarbejdet mellem forvaltningerne og andre aktører på ungeområdet, internt i kommunen, skal styrkes og udvikles. En række aktører har et medansvar i forhold til at sikre, at de unge forsørgere opnår job eller påbegynder en uddannelse. Her kan bl.a. nævnes forældre, læger, Børne- og ungeforvaltningen, Socialforvaltningen, job- og vækstcentret, UU, uddannelsesinstitutionerne, a-kasser, de unges personlige netværk og de unge selv. Direktionen har derfor anmodet om, at der udarbejdes et tværfagligt udkast til strategi for samarbejdet i fællesskab med Handicap- og psykiatri og Børn, Unge og Fritidsforvaltningen samt UU. Samarbejdet med uddannelsesinstitutioner og UU-Lillebælt skal yderligere styrkes: KL har sendt kommunen en invitation i forhold til at deltage i et partnerskabsprojekt mellem kommuner og ungdomsuddannelser: Udvikling af samarbejdet mellem kommuner, gymnasier og erhvervsskoler med de unge i centrum. Projektet løber til udgangen af 2013 og har fokus på, at sætte de unge i centrum, så de unge bedre kan hjælpes til at blive uddannelsesparate, vælge den rigtige uddannelse og siden gennemføre den. Samtlige partnerskabsaftaler med lokale uddannelsesinstitutioner skal udvikles og fornys i samarbejde med UU-Lillebælt UU-Lillebælt tænkes ind i indsatsen hvor det giver mening blandt andet i forhold til uddannelsesvejledning for unge forsørgere og unge over 25. (Hvilket i dag ikke er en del af UU s opgave). Det daglige arbejde mellem uddannelsesinstitutioner, UU-Lillebælt og Job- og vækstcenter intensiveres blandt andet gennem projekt vejlederdage, som er et samarbejdsprojekt mellem UU, Jobcenter Fredericia og Job- og vækstcenter Middelfart. Skærpet fokus på informations- og kommunikationsflowet mellem de forskellige aktører: Børn/unge, Handicap/Psyk, Rusmiddelcentret og Job- og vækstcentret Job- og Kompetencehuset (tilbud) og Job- og vækstcentret/uu Job- og vækstcentret og UU 8

9 Job- og vækstcenter/uu og uddannelsesinstitutioner/lærepladser De unge giver selv udtryk for, at det opleves som demotiverende, når de forskellige instanser ikke har tjek på sagens indhold. Forslag Ovenstående peger på, at der er en væsentlig udfordring i ungeindsatsen, hvor mange af de unge i stort omfang skifter mellem beskæftigelse, ledighed og uddannelse herunder især de unge zappere. Der kan derfor være et potentiale i, at målrette og intensivere en tidlig indsats i forhold til unge nyledige, som tilgår job- og vækstcentret, sådan at det lykkes at få en større andel af de unge i varig beskæftigelse eller uddannelse inden for det første halve års ledighed. Derudover peger resultaterne på, at der kan være et potentiale for at styrke samtaleintensiteten og aktiveringsindsatsen i Middelfart for en del af målgruppen af unge forsørgere uden uddannelse, så færre unge omfattes af barselsfælden og oplever længere perioder med passiv offentlig forsørgelse og begrænset kontakt til job- og vækstcentret. Endvidere indikerer rapporten, at også en negativ social arv og virkningen af den lokale indsats, som er gennemført for socialt udsatte børn og unge har en stor betydning for den enkelte unges sandsynlighed for at forlade et liv på offentlige ydelser til fordel for uddannelse eller job. Analysen viser således, at den unges familieforhold både kan udgøre en ressource og en barriere i forhold til at understøtte den unges vej frem mod job eller uddannelse. Det er derfor vigtigt at disse familieforhold inddrages, når det handler om at bringe de unge forsørgere tættere på arbejdsmarkedet, i uddannelse eller job. Dette er ligeledes vigtigt at have in mente, når der skal tilrettelægges en ekstraordinær indsats på ungeområdet. 9