Klage over Ballerup Kommunes afgørelse om forbud med buskørsel i Egebjerg-nord

Transkript

1 Dato 18. maj 2016 Sagsbehandler Tom Løvstrand Mortensen Mail Telefon Dokument 16/ Side 1/6 Klage over Ballerup Kommunes afgørelse om forbud med buskørsel i Egebjerg-nord Vejdirektoratet har behandlet jeres klage af 25. februar 2015 over Ballerup Kommunes afgørelse af 29. januar 2015 om forbud mod buskørsel i området Egebjerg-nord. Kommunens afgørelse af 29. januar 2015 erstattede kommunens afgørelse af 30. september 2014 om kørsel med busser over 3500 kg. Forbuddet gælder som følge af kommunens sidste afgørelse fremover for busser, der er over 8 meter. I skriver blandt andet i jeres klager af 9. oktober 2014 og 25. februar 2015, at: Afgørelserne er usaglige, fordi kommunens trafiksikkerhedsplan ikke nævner Tranemosevej som et område, hvor der er trafikalproblemer, og buskørslen foregår i et tidsrum, hvor andre skolebørn ikke bliver generet af buskørslen til institutionen. Afgørelserne er i strid med proportionalitetsprincippet, idet der er mindre indgribende foranstaltninger end et busforbud som burde undersøges, f.eks. ved anlæg af cykelsti kombineret med en vendeplads. Den seneste afgørelse (af 29. januar 2015) er indgribende, fordi børnene skal fordeles i to busser, hvilket betyder en fordobling af institutionens udgifter. Vi har den 27. april 2016 sendt udkast til afgørelse i sagen. Til dette har vi ikke modtaget bemærkninger. Vores afgørelse Ballerup Kommunes afgørelse af 29. januar 2015 er lovlig. Vi kan ikke pålægge kommunen at træffe en anden afgørelse. Baggrund Afgørelserne vedrører vejene Tranemosevej, Pileagervej og Dyndsagervej samt en cykel- og gangsti for enden af Tranemosevej. Vejdirektoratet Niels Juels Gade København K Telefon vd@vd.dk vejdirektoratet.dk SE EAN

2 Pileagervej (nord/syd) fra krydset Egebjergvej til Ved Skovgærdet samt Tranemosevej (øst/vest) fra vestskellet Tranemosevej 49/50 til østskellet Tranemosevej 61A/66B er private fællesveje, mens de øvrige vejarealer er kommuneveje. Ballerup Kommune traf den 30. september 2015 afgørelse om et kørselsforbud i Egebjerg-nord området, hvorefter kørsel med busser på over kg ikke var tilladt. Afgørelsen blev truffet med hjemmel i færdselslovens 92, stk. 1, nr. 3). I klagede over kommunens afgørelse den 9. oktober Kommunen traf den 29. januar 2015 en ny afgørelse i sagen, hvorefter forbuddet gælder for busser over 8 meter. Forbuddet er markeret ved, at der er sat færdselstavler C23.2 bus forbudt med en undertavle max 8 meter ved krydset Egebjergvej/Pileagervej, Egebjergvej/Dyndsagervej og Syvendehusvej/Kastebjergvej. Rigspolitichefen oplyste den 19. februar 2015, at Rigspolitiet ikke foretog sig mere i anledning af jeres klage af 9. oktober 2014 på baggrund af kommunens nye afgørelse, men at der var mulighed for at klage over afgørelsen af 29. januar I oplyste den 25. februar 2015, at I fastholdt jeres klage. Vores kompetence Vi kan tage stilling til, om kommunen har truffet en lovlig afgørelse (retlige spørgsmål) efter vejlovgivningen, det vil sige vejloven 1 og privatvejsloven 2. Men vi kan ikke tage stilling til kommunens vurderinger (skøn) inden for lovens rammer. Dette fremgår af vejlovens 132, stk. 1 og privatvejslovens 87, stk. 2. Vejdirektoratet afgør endvidere klager over afgørelse, der er truffet i medfør af færdselslovens 92. jf. lovens 92 c, stk. 2. Det fremgår af bekendtgørelse om Vejdirektoratets opgaver og beføjelser 3. Det betyder, at vi kan vurdere, om kommunen i forbindelse med en sådan afgørelse har fulgt vejlovgivningen, færdselsloven, forvaltningsloven og almindelige forvaltningsretlige regler. 1 Lov om offentlige veje, jf. lovbekendtgørelse nr af 3. november 2011, som ændret ved lov nr. 613 af 18. juli 2012, lov nr. 169 af 26. februar 2014 om ændring af færdselsloven og lov om offentlige veje og lov nr. 552 af 2. juni Ændringerne i lov nr af 27. december 2014 om offentlige veje mv. finder ikke anvendelse i denne sag, fordi sagen er påbegyndt inden 1. juli 2015, jf. 140, stk. 3, i lov nr Lov nr af 21. december 2010 om private fællesveje, som ændret ved Lov nr. 379 af 2. maj 2011 og lov nr. 552 af 2. juni Ændringerne i 141 i lov nr af 27. december 2014 om offentlige veje mv. finder ikke anvendelse i denne sag, fordi sagen er påbegyndt inden 1. juli 2015, jf. 140, stk. 3, i lov nr Transport- og Bygningsministeriets bekendtgørelse nr. 121 af 8. februar 2016 om opgaver og beføjelser i Vejdirektoratet. 2

3 Vi kan ikke tage stilling til kommunens skøn inden for lovens rammer. Det betyder, at vi ikke kan tage stilling til det rimelige eller hensigtsmæssige i f.eks. kommunens vurdering af, om der er behov for færdselsindskrænkninger eller til kommunens afvejning af forskellige lovlige hensyn. Og vi kan heller ikke tage stilling til, om kommunen har overholdt god forvaltningsskik. Færdselsregulering på kommuneveje Vejbestyrelsen for en offentlig vej kan med samtykke fra politiet træffe færdselsmæssige bestemmelser, som indvirker på vejens udnyttelse eller indretning. Kommunalbestyrelsen kan som vejmyndighed for en privat fællesvej omfattet af i lov om private fællesveje, jf. lovens 3 med samtykke fra politiet træffe tilsvarende bestemmelser. Der kan blandt andet træffes bestemmelse om forbud mod visse færdselsarter. Det fremgår af færdselslovens 92, stk. 1, nr. 3). Reglerne om etablering af færdselsregulering på en privat fællesvej Kommunen kan med politiets samtykke bestemme, hvordan færdslen på en privat fællesvej i by eller bymæssigt område skal reguleres, herunder bestemme, der skal opsættes skilte, der regulerer trafikken på vejen. Dette følger af privatvejslovens 57, stk. 2, jf. færdselslovens 4 92, 92 a og 100. Reguleringen efter denne bestemmelse udspringer således af kommunens eget initiativ. Kommunen skal vurdere, om der er almene, offentligretlige hensyn først og fremmest hensynet til den almene trafik, trafiksikkerheden og vejtekniske hensyn der taler for at ændre eksisterende lovlige forhold på en privat fællesvej. I forhold til færdselslovens 92, stk. 1, 2. pkt., er privatvejslovens 57 den specielle regel (lex specialis). Kommunen afholder udgifterne til etableringen af de ændrede forhold. Vores vurdering Ballerup Kommunes afgørelse Det fremgår af sagen, at Ballerup Kommunes afgørelse af 29. januar 2015 henviser til afgørelsen af 30. september 2014 for så vidt angår begrundelsen for forbuddet, dog således at afgørelsen af 29. januar 2015 er ændret så busforbuddet gælder busser over 8 meter. Kommunen traf sine afgørelser i henhold til færdselslovens 92, stk. 1, nr. 3). Den korrekte hjemmelshenvisning for så vidt angår opsætning af forbuddet er henholdsvis færdselsloven, for så vidt angår forbuddet ved de offentlige veje, og privatvejsloven ved de private fællesveje. Det vil sige, at kommunen burde have henvist til henholdsvis privatvejslovens 57, stk. 2, for så vidt angår de private fællesveje. 4 Lovbekendtgørelse nr af 11. december 2013 om færdselsloven, med senere ændringer 3

4 Da det er de samme hensyn, der skal inddrages i de to bestemmelser i forbindelse med beslutningen om at opsætte tavlerne med begrænsningerne, mener vi ikke der er grundlag for at hjemvise sagen med henblik på en korrekt hjemmelshenvisning. Det fremgår endvidere af sagen, at I har haft lejlighed til at udtale jer om kommunens påtænkte afgørelser, inden disse blev truffet. Saglig begrundelse I skriver blandt andet i jeres klage, at der ikke foreligger dokumentation for, at det er påkrævet, at der skabes en øget trafiksikkerhed for uledsagede børn på Tranemosevej i forhold til andre veje. Kommunes trafiksikkerhedsplan nævner f.eks. ikke Tranemosevej som en cykelvej. Buskørslen foregår i tidsrum, hvor andre skolebørn er i skole, og disse børn vil derfor ikke være generet af buskørslen. Det fremgår af sagen, at Ballerup Kommune har begrundet sin afgørelse med, at Tranemosevej, Dyndsagervej og Pileagervej er hovedfærdselsårer for bløde trafikanter, der skal ud af området. Derudover benyttes Tranemosevej og Pileagervej som skolevej til Egebjergskolen og Hareskovens Lilleskole af skolebørn. Kommunen har endvidere henvist til, at vejene er smalle. Der er ikke anlagt fortove eller cykelsti på vejene. Ligeledes er oversigtsforholdene dårlige, og der er ingen vendepladser. Busserne skal derfor foretage bakkemanøvre for at komme ud af området. Københavns Vestegns Politi har meddelt samtykke til kørselsforbud for busser på over 8 meter. Vejmyndigheden kan i forbindelse med beslutninger efter færdselslovens 92, stk. 1, og privatvejslovens 57, stk. 2, træffe afgørelse om forbud mod visse færdselsarter, når den har indhentet politiets samtykke, jf. færdselslovens 92, stk. 1, nr. 3), og privatvejslovens 57, stk. 2. Vejmyndigheden kan i den forbindelse inddrage færdselsmæssige hensyn, og den skal i forbindelse med sin beslutning vurdere, om der er almene, offentligretlige hensyn først og fremmest hensynet til den almene trafik, trafiksikkerheden og vejtekniske hensyn der taler for beslutningen. Kommunen har begrundet sin afgørelse med disse hensyn konkret hensynet til færdselssikkerheden og vejenes indretning og bredde. På baggrund af sagens oplysninger har vi ikke grundlag for at antage, at kommunen har varetaget uvedkommende hensyn i sagen. Vi kan som nævnt i afsnittet om vores kompetence ikke tages stilling til kommunen skøn om dette. Proportionalitet Det forvaltningsretlige princip, proportionalitetsprincippet, medfører, at der ikke må anvendes mere indgribende foranstaltninger, hvis mindre indgribende foranstaltninger er tilstrækkelige. Indgrebet skal således stå i rimeligt forhold til målet. 4

5 I skriver, at forbuddet mod buskørslen med busser over 8 meter er i strid med proportionalitetsprincippet, fordi der er mindre indgribende foranstaltninger end et busforbud, som burde undersøges. Det er således indgribende for de berørte børn, at de skal transporteres i to busser, og denne løsning er økonomisk belastende for institutionen. Kommunen kunne i stedet anlægge en cykelsti kombineret med en vendeplads. Det fremgår af sagen, at kommunen og politiet har vurderet, at vejene i området ikke er hensigtsmæssigt indrettet med henblik på kørsel med store busser. Politiet har oplyst, at det af de vejledende regler for anlæg af cykelstier fremgår, at en ensrettet cykelsti som minimum bør være 1,0 meter bred, mens en dobbeltrettet cykelsti som minimum bør være 2,50 meter bred. Hvor en bus og en almindelig bil skal mødes, er der behov for en vejbredde på minimum 4,70 meter. Tranemosevej er målt til at være 4,30 meter bred. Det vil derfor ikke være muligt at anlægge en cykelsti langs vejen som foreslået af jer. Vi forstår kommunen således, at anlæg af en cykelsti ikke vil være vejteknisk muligt uden uforholdsmæssige store gener for vejens beboere. Hertil kommer, at det vil være forholdsmæssigt omkostningsfuldt. Endvidere må vi forstå sagen således, at med den valgte løsning, vil institutionens behov, for så vidt angår fælles transport, være opfyldt uanset at løsningen er dyr for jer på grund af behovet for at gøre brug af to busser. På den baggrund mener vi ikke, at kommunens beslutning om at forbyde kørsel med busser på over 8 meter er i strid med det forvaltningsretlige proportionalitets princip. Samlet vurdering De veje, der er omfattet af forbuddet mod kørsel med busser på over 8 meter er smalle, og der er i dag hverken fortove eller cykelstier. Endvidere er der dårlige oversigtsforhold. Vejene er hovedfærdselsårer for bløde trafikanter, der skal ud af Egebjerg-nord området, og vejene benyttes af skolebørn til og fra de lokale skoler. Der er således færdselssikkerhedsmæssige og vejtekniske hensyn, der taler for, at der sker en færdselsregulering for så vidt angår store busser. Samlet set mener vi, at kommunens afgørelse af 29. januar 2015 er begrundet i lovlige hensyn. Konklusion Ballerup Kommunes afgørelse af 29. januar 2015 er lovlig. Vi kan ikke pålægge kommunen at træffe en anden afgørelse. 5

6 Vi foretager os ikke mere i sagen. Frist for anlæg af sag ved domstolene Hvis I ønsker, at domstolene skal tage stilling til kommunens afgørelse eller til vores afgørelse i klagesagen vedrørende privatvejsloven, skal søgsmål være anlagt inden 6 måneder efter modtagelsen af denne afgørelse, jf. privatvejslovens 88, 2. pkt. Der findes ikke en tilsvarende tidsfrist for så vidt angår indbringelse for domstolene af afgørelsen truffet i henhold til færdselsloven. 6