Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.
|
|
- Bente Johansen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Overleveringsmøde Vi oplever at elever, der har været på Plan T, kan have svært ved at vende hjem og bl.a. holde fast i gode læringsvaner, fortsætte arbejdet med nye læsestrategier, implementere it-redskaber og være aktiv deltagende. Det er vores erfaring, at et overleveringsmøde med forskellige dagsordner herunder formulering af nye læringsmål, kan støtte de professionelle i at modtage og ligge til rette for elevens videre læreproces. Tænkningen bag Overleveringsmødet Når en elev vender tilbage til egen klasse, vil det modtagne lærerteam opleve, at eleven har udviklet sig både fagligt, personligt og socialt. Det betyder, at de læringsmål og den praksis, der tidligere blev anvendt i forhold til elevens læreproces skal justeres på en måde, hvor der bygges videre på det, eleven har med fra Plan T. Overleveringsmødet skal ses som en støtte til at justere praksis i forhold til den enkelte elevs fremadrettede faglige, personlige og sociale udvikling, men i flere tilfælde også i forhold til at brede elevens kompetencer ud til andre elever med lignende udfordringer i klassen eller på tværs af klasser. Mål for overleveringsmødet: Lærerteamet får nye fortællinger og ny viden om elevens faglige, personlige og sociale kompetencer og potentialer. Lærerteamet omsætter ny viden til nye læringsmål og tilrettelægger justeringer i undervisningspraksis. Lærerteamet har en fælles og konkret plan for modtagelse af eleven. Det er vigtigt, at resultater og ny viden fra Plan T bringes i anvendelse tilbage på skolen og det retter fokus på handlingerne at aflevere og at modtage. På hvilken måde skal ny viden afleveres og på hvilken måde skal ny viden modtages? Overleveringsmødet fokuserer på de ressourcer, eleven vender tilbage med. Med afsæt i ressourcer skal der fortsat arbejdes med at opbygge det, som eleven endnu er udfordret med. For at kunne bygge på elevens ressourcer er overleveringsmødet et centralt møde. Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet. Mødet deles i 2 dele med 2 forskellige dagsordner og formål: 1.del: 2 medarbejdere fra Plan T overleverer ny viden i forhold til elevens faglige, personlige og sociale udvikling. Herunder testresultater, læringsstrategier, trivsel m.m. Her deltager elev, forældre og skole. 2.del: Lærerteamet reflekterer i forhold til nye læringsmål, justeringer i nuværende praksis m.m. En ledelsesrepræsentant og en læsevejleder eller anden ressourceperson inviteres med til mødet med henblik på at støtte og/eller deltage i 1
2 forhold til at planlægge elevens videre faglige, personlige og sociale udvikling. Mødet resulterer i nogle beslutninger i forhold til elevens videre læreproces. Struktur for overleveringsmøde Sted: Afholdes på hjemskolen. Mødets varighed: 1:45 min. Tiden deles i to forskellige møder. Mødeleder: Medarbejder fra Plan T 1. del af overleveringsmødet: 1. del af mødet: Tid: 30 min. Deltagere: Fra elevens skole: Forældre, elev, 2 lærere, ledelsesrepræsentant og skolens læsevejleder eller anden ressourceperson. Fra Plan T: 2 medarbejdere. Mødets indhold: Elev og forældre fortæller om deres oplevelser i forbindelse med Plan T. Medarbejderne fra Plan T fremlægger elevens faglige, personlige og sociale udvikling. Formålet med 1. del: Skole og hjem får en ny fortælling om eleven. Skole og hjem får viden om de ressourcer, der kan bygges videre på. Skole og hjem får viden om eventuelle opmærksomhedspunkter. Forældrene får rådgivning i forhold til, hvordan de kan støtte deres barn i at fortsætte gode faglige, personlige og sociale vaner og arbejde med eventuelle opmærksomhedspunkter. Forældrene får viden om, at der efter Plan T er et fortsat fokus på eleven i form af en handleplan som udarbejdes efterfølgende. Forældrene får viden om det efterfølgende elevcoach-forløb. Punkter til 1. del: 1.1 Elevens fortælling: Hvad har eleven fået ud af at deltage i Plan T? (Fagligt, personligt og socialt). 1.2 Forældrenes fortælling: Hvilke nye sider af deres barn, oplever de, der er udviklet i Plan T. 2
3 1.3 Fremlæggelse af faglige resultater og befordrende faktorer for elevens udvikling: Læreren fra Plan T anvender Ark 2, Planlægning af elevens succes (se side 9), til at strukturere den viden der overleveres. Elevens evner og forudsætninger (herunder testresultater). o Elevens arbejdsmåder og undervisningsmetoder. o Elevens foretrukne læringsarenaer og læremidler. o Elevens foretrukne organisering af skoledagen. o Elevens foretrukne arbejdsopgaver og tempo. 1.4 Fremlæggelse af nye sociale kompetencer og befordrende faktorer for elevens udvikling: Pædagogen fra Plan T fremlægger viden i forhold til elevens personlige og sociale kompetencer. Til det anvendes Ark 3, Personlige og sociale kompetencer (se side 10). 1.5 Det videre fokus på elevens faglige, personlige og sociale udvikling: Forældrene orienteres om elevcoaching. Forældre og elev orienteres om at lærerne på 2. del af mødet laver nye læringsmål for eleven. Målene deles med elev og forældre efterfølgende. 2. del af overleveringsmødet: 2. del af mødet: Tid: 1 time og 15 min. Deltagere: Fra X skole: 2 lærere, ledelsesrepræsentant og skolens læsevejleder eller anden ressourceperson. Fra Plan T: 2 medarbejdere Mødets indhold: lærer-teamet udarbejder nye læringsmål for eleven og tilrettelægger tiltag i læringsmiljøet. Det sker med afsæt i de ressourcer og opmærksomhedspunkter, som medarbejderne fra Plan T har fremlagt. De øvrige mødedeltagere har en støttende eller deltagende funktion i forhold til at opstille nye læringsmål. Formålet med 2. del: Udarbejdelse af nye læringsmål for eleven. Punkter til 2. del: 2.1 Forventningsafklaring: Deltagernes roller på mødet: Plan T s rolle: -Mødeleder. - Facilitere udarbejdelsen af nye læringsmål. 3
4 Lærernes rolle: - Udarbejde nye læringsmål og tiltag. De forskellige personer omkring bordets rolle: - Støttende funktion. - Deltagende funktion. Hvad tager vi med herfra? Når vi går fra dette møde har alle deltagere i større eller mindre grad bidraget til en handleplan for den elev, der vender tilbage fra et intensivt læringsforløb. 2.2 Hvilke ressourcer vender eleven tilbage med? Anvend ark 1 s. 8 til at skabe overblik over processen. Alle omkring bordet får tid til at overveje følgende spørgsmål: Hvilke ressourcer hos eleven blev du opmærksomme på under mødets 1. del? Ressourcerne formuleres og nedskrives på Post-it. Det er en ressource at... På skift får deltagerne fra skolen taletid. De high-lighter de ressourcer, som de hørte Plan T, elev og forældre fremlagde. (Post-it sættes på ark 1.) Afslutningsvis får medarbejderne fra Plan T taletid og tilføjer eventuelle oversete ressourcer. Er der flere ressourcer som skal nævnes? 2.3 Hvilke udfordringer har eleven? Lærer-teamet formulerer 2 4 udfordringer som nedskrives på Post-it. Lærer-teamet forholder sig til: Hvilke udfordringer ser du, at eleven vender tilbage med? Hvad har du af ønsker i forhold til elevens udfordring? Hvad kan opretholde elevens udfordring? Hvilke udfordringer har lærerteamet i forhold til elevens udfordring? Hvad er mest udfordrende for dig i forhold til elevens udfordring? Hvad kan opretholde det, du udfordres af? Hvilke udfordringer har de øvrige elever i forhold til elevens udfordring? Hvad er mest udfordrende for de andre i forhold til elevens udfordring? Hvad kan opretholde det de udfordres af? 2.4 Refleksion over nye læringsmål for eleven Ressourcer og udfordringer er fremlagt og næste skridt er at være nysgerrig på, hvordan elevens succes kan planlægges. Hvordan kan eleven få bragt sine ressourcer i spil og få indfriet sit læringspotentiale og fortsat udvikle sig fagligt, personligt og socialt i klassens fællesskab? 4
5 Lærerteamet opstiller nye læringsmål og idéudvikle på tiltag, læringsaktiviteter og læringsmiljø. Alle andre mødedeltagere lukkes i boks og deres rolle er at overveje: Hvordan kan jeg med min position enten støtte eller deltage i at gøre teamets idéer til virkelighed? Medarbejderne fra det intensive læringsmiljø kan ikke være deltagende i forhold til at støtte den videre proces, men de kan være støttende og på mødet byde ind med erfaringer og idéer. Ark 1, Udfordringer, ressourcer og læringsmål (se side 8) anvendes som indledende struktur for målsætning. Lærerne udvælger én af elevens udfordringer og udvælger de af elevens ressourcer, som de mener, der skal aktiveres i arbejdet med elevens udfordringer. Med afsæt i udfordringer og ressourcer formulerer lærerne læringsmål (Anvend Post-it). Teamet udforsker forskellige læringsmål og beslutter ét mål. Det efterlader følgende arbejdsspørgsmål: Hvordan kan vi som team tilrettelægge læringsaktiviteter og skabe læringsmiljøer, der giver gode betingelser for, at eleven lykkes med det nye læringsmål? Teamet forholder sig til elevens læring og læreproces gennem Ark 2, Planlægning af elevens succes kan anvendes som inspiration. 1. Læringsmål (faglig, personlig eller social) 2. Evner og forudsætninger 3. Arbejdsmåder og undervisningsmetoder 4. Læringsarenaer og læremidler 5. Organisering af skoledagen 6. Arbejdsopgaver og tempo 7. Vurdering og evaluering Tænk ud af boksen, måske kan nogle af de personer, der sidder omkring bordet efterfølgende bidrage med en støttende eller en deltagende funktion. Inden teamet når til at beslutte tiltag i forhold til det opstillede mål, så lukkes der op for boks 2 og de andre deltagere inviteres ind og svarer på skift i forhold til: Hvad hører du, at lærerne er optaget af? Hvad kan du biddrage med i forhold til de tiltag lærerne formulerer eller i forhold til tiltag, der ikke er bragt på banen? Husk at holde bolden på egen banehalvdel og tænk din egen position ind som støttende eller deltagende. 5
6 2.5 Læringsmål besluttes Lærerne beslutter det endelige læringsmål, læringsaktiviteter m.m. Teamet skriver dets beslutninger i Ark 3, Læringsmål lærer- og elevark. Hvad skal eleven lære af undervisningen? Hvilke færdigheder og kompetencer skal udvikles? Hvilke aktiviteter skal planlægges? Hvilke ressourcepersoner kan være relevante at trække på? Og hvordan trækkes der på dem? Hvordan ser du, at eleven er på vej i mål? Hvordan ser du, at eleven er i mål? Hvad tænker I i forhold til forældreinddragelse og kammeratinddragelse? 2.6 Elevinddragelse i nye læringsmål Hvis man ikke ved, hvor man er på vej hen, så kan man heller ikke vide, hvilken vej man skal gå, sådan lyder svaret til Alice i Eventyrland, da hun spørger om vej uden at vide, hvor hun er på vej hen. Ifølge Hattie skaber synlige læringsmål bedre faglige resultater, bl.a. fordi vejen til målopfyldelsen bliver tydeligere for eleverne, de ved derved, hvor de er på vej hen og hvordan de skal komme derhen. 1 At delagtiggøre eleven i læringsmålene skal bl.a. bidrage til, at eleven reflekterer over egen læring og tager med-ansvar i forhold til at nå de mål, som er formuleret. Inddragelse, medansvar og synlig læring vil bidrage til at motivere og fokusere elevens arbejde, hvilket vil styrke elevens faglige progression. Teamet har besluttet nogle læringsmål og har dermed besluttet, hvor de gerne efterfølgende vil have eleven til at gå hen. For at få eleven med i processen delagtiggør teamet eleven i det opstillede læringsmål og i samarbejde med eleven formuleres der et del-læringsmål i elevhøjde. Del-læringsmål skal relatere sig til det læringsmål, som lærerne har formuleret. Konkrete læringsmål gør det klart for eleverne, hvilken indsats der kræves af dem, på hvilket niveau de skal præstere og hvornår har de opnået den tilsigtede læring. Læringsmål skal formuleres i et sprog, så eleverne kan forstå målet og der skal være en tæt sammenhæng mellem mål og valg af evalueringsmetode, så ikke bare læreren, men også eleven kan se, at evaluering sker på baggrund af opnåelse af læringsmålet. Ark 4, Læringsmål lærer- og elevark (se side 11) bruges i samarbejdet med eleven om del-læringsmål. Hvordan tænker I, at eleven kan inddrages i læringsmålet? 1 John Hattie, Synlig læring for lærere,
7 Hvordan får eleven medejerskab til egne læringsmål og indblik i egen progression? 2.7 Mål for klassen Kort indledende drøftelse af, hvordan elevens nye kompetencer og færdigheder tænkes ind i klassens fremadrettede liv og læring. Er der elever, som vil have gavn af samme læringsmål? Kan en udbredelse af elevens nye kompetencer; fx it-kompetencer komme andre elever til gode? Denne drøftelse vil tages op senere i sparring og observationsforløbet. 2.8 Supplerende indsatser Hvis det er relevant kan Plan T tilbyde lærerne at deltage i et kursus, hvor lærerne får en gennemgang af et klassekursus, som de kan afholde i klassen, målrettet elevernes gode samarbejde i klassen. 2.9 Opsamling og afrunding Mødelederen opsummerer teamets beslutninger i forhold til læringsmål, læringsaktiviteter, elevinddragelse, forældreorientering og evt. andet i forbindelse med elevens videre læreproces. 7
8 Ark 1: Udfordringer, ressourcer og læringsmål Udfordring: Ressourcer: Evner og forudsætninger Læringsmål: Svarer på elevens udfordring og inddrager elevens ressourcer 8
9 Ark 2: Planlægning af elevens succes Læringsmål: Evner og forudsætninger Hvilke positive forudsætninger har eleven i forhold til målet? Hvad ved vi om elevens evner? Hvad ved vi om det faglige niveau? (Testresultater m.m.) Hvad kan eleven selvstændigt? Hvad kan eleven med hjælp? Hvad kan eleven ikke? Arbejdsmåder og undervisningsmetoder Hvilke arbejdsmåder og metoder skal tilrettelægges? (Læringsstile, Cooperative learning, projektarbejde, individuelt, gruppe eller par, klasseundervisning m.m.) De følgende 6 kategorier retter sig mod læringsmålet og har fokus på det, der er relevant i forhold til målopfyldelse. Læringsarenaer og læremidler Hvor skal læring finde sted? Klasse, faglokale, nærmiljøet m.m. Hvilke bøger og materialer skal bruges? Hvordan inddrages it? Organisering af skoledagen Hvordan skal timen, dagen eller ugen organiseres? Skal elevens støttes i strukturen? (Skema, tidtagning, mundtlige aftaler m.m.) Arbejdsopgaver og tempo Hvilke aktiviteter skal eleven deltage i? Hvilke arbejdsopgaver skal eleven arbejde med? Hvordan tilpasses opgaven til eleven? Hvor lang tid skal eleven have til opgaven? Vurdering og evaluering Hvad vurderes eleven på? Hvordan evaluerer vi om der har fundet læring sted? Hvordan og hvornår gives der feedback til eleven? Hvordan bruger vi resultaterne fra evalueringen? 9
10 Ark 3: Personlige og sociale kompetencer Skoleafdærd Samarbejde *Hjælpsom. *Aktivt i sociale sammenhænge. *Åben over for andres idéer. *Tage ansvar for egen del af samarbejdet. *Kan opmuntre andre. *Respekt for andre. *Positiv tilgang til opgaver. *Give og modtage konstruktiv feedback. *Komme til aftalte tidspunkter. *Overholde aftaler. *Fokusere min opmærksomhed. *Række hånden op. *Modtage og udføre fællesbeskeder. *Bidrage til at alle inddrages i fællesskabet. *Kunne skifte mellem forskellige deltagelsesformer afhængig af aktivitet. Personlige og sociale kompetencer Konflikthåndtering *Respektere når kammerater siger fra. *Trække sig fra konflikter. *Forhandle og indgå kompromisser. *Bidrage til konstruktive løsninger af konflikter. *Anvende et konfliktnedtrappende sprog. Kommunikation *Vente på tur. *Give udtryk for egne meninger og lytte til andres. *Bevidst om eget verbale og nonverbale sprog. *Aflæse andres verbale og nonverbale sprog. *Tale respektfuldt til alle. *Fokus på løsninger frem for problemer. 10
11 Ark 4: Læringsmål (Lærer- og elevark) Elev: Klasse: Lærer-del: Læringsmål: (Faglig, personlig eller social) Det kan eleven nu: Det vil lærerteamet gøre for, at eleven når sit mål: (Arbejdsmåder, metoder, læringsarenaer, læremidler, organisering af skoledagen, arbejdsopgaver, tempo, m.m.) Hvad har lærerteamet brug for? (Ressourcepersoner, forældre, m.m.) Hvordan kan vi se, at eleven er på rette vej? Elev-del: Mit mål: Det kan jeg nu: Det vil jeg gøre for at nå mit mål: Hvem eller hvad har jeg brug for? Hvordan kan jeg se, at jeg er på rette vej? 11
12 Dagsorden for overleveringsmøde Dato og tidspunkt: Sted: Bemærk! Mødet er delt i 2 dele med forskellige dagsordner og forskellige deltagere. 1. del: Tidspunkt: (30 min.) Deltagere: Fra elevens skole: Forældre, elev, 2 lærere, ledelsesrepræsentant og skolens læsevejleder eller anden ressourceperson. Fra Plan T: 2 medarbejdere. Mødets indhold: Elev og forældre fortæller om deres oplevelser i forbindelse med Plan T. Medarbejderne fra Plan T fremlægger elevens faglige, personlige og sociale udvikling. Plan T orientering om det videre forløb 2. del: Tidspunkt: (1 t. 15 min.) Deltagere: Fra elevens skole: 2 lærere, ledelsesrepræsentant og skolens læsevejleder eller anden ressourceperson. Fra Plan T: 2 medarbejdere Mødets indhold: lærer-teamet udarbejder nye læringsmål for eleven og tilrettelægger tiltag i læringsmiljøet. Det sker med afsæt i de ressourcer og opmærksomhedspunkter, som medarbejderne fra Plan T har fremlagt. De øvrige mødedeltagere har en støttende eller deltagende funktion i forhold til at opstille nye læringsmål. Med venlig hilsen Plan T 12
Sparring og observation Tænkningen bag Sparring og observation Mål for Sparring og observation: nye Fælles indhold for alle forløb er:
Den 26. januar 2015 Sparring og observation Sparring og observation er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb
Læs mereElevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching
Elevcoaching Elevcoaching er en indsats, der i 4 år har været afprøvet i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem Plan T og elevernes skoler. Vi oplever, at elever der har været på Plan T, kan
Læs mereElevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier:
Den 19. januar 2015 Elevcoaching Elevcoaching er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene
Læs mereElevcoaching. Tænkningen bag Elevcoaching
Elevcoaching Elevcoaching er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene del. Elevens genopdagede
Læs mereHVOR GOD ER VORES SKOLE?
Hvor god er vores skole evalueringsmodel for Fredensborg Kommune april 2009 s. 1/8 HVOR GOD ER VORES SKOLE? 1 Vores skole opfylder kriteriet til fulde 2 Vores skole opfylder kriteriet i høj grad 3 Vores
Læs mereForældresamarbejde. Den 23. januar 2014
Den 23. januar 2014 Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb
Læs mereSøgårdsskolens målgruppe er bred og rummer elever med særlige behov, hvor elevernes ressourcer og udfordringer kommer til udtryk på forskellig vis.
UDDANNELSESPLAN 1. Søgårdsskolen som uddannelsessted Søgårdsskolen er Gentofte kommunes specialskole for elever med særlige behov. Søgårdsskolen har nuværende 152 elever, hvoraf de 11 elever går i kompetencecenteret
Læs mereDåstrup Skoles uddannelsesplan for Praktikken på niveau 1, 2 og 3
Dåstrup Skoles uddannelsesplan for Praktikken på niveau 1, 2 og 3 Uddannelsesplanen giver en kort beskrivelse af, hvordan Dåstrup Skole arbejder med at uddanne den lærerstuderende. Se BEK nr 231 af 08/03/2013:
Læs mereTeamsamarbejde på erhvervsuddannelserne
www.eva.dk Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne HR-temadag 6. februar 2017 Camilla Hutters, område chef, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Hvad er EVAs opgave? EVA s formål er at udforske og udvikle
Læs mereBilag 7. Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud
Bilag 7 Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud Det følgende er et idékatalog bestående af forslag til tiltag, som ville kunne styrke forudsætningerne for en øget faglig progression og trivsel hos
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til gymnasielærere. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen
Læs mereBØRNEMØDER. n INTRODUKTION. Eksemplet er beskrevet på baggrund af erfaringer fra AKT-vejleder Pernille Schlosser på Skolen ved Søerne i København.
BØRNEMØDER DCUM anbefaler børnemøder, fordi de er med til at sikre plads og rum til en fælles inklusionsindsats over for udfordrede børn. Skolen ved Søerne bruger børnemøder i arbejdet med inklusion. Det
Læs mereBehandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune
Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende
Læs mereUNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til undervisere på erhvervsuddannelserne. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb.
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv
GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at
Læs mereInspiration til samarbejdet i forældrebestyrelser i dagtilbud i Gentofte Kommune Forældrebestyrelser har stor frihed til at tilrettelægge deres
Inspiration til samarbejdet i forældrebestyrelser i dagtilbud i Gentofte Kommune Forældrebestyrelser har stor frihed til at tilrettelægge deres arbejde denne folder tjener som inspiration Inspiration til
Læs mereFrederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune
Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen. i et systemisk perspektiv
GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at
Læs mereUddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen
Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen Trekronerskolen er fast praktikskole for lærerstuderende fra UCSJ. Der er ofte mange studerende på skolen og her er mange praktiklærere som gerne
Læs mereUddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen
Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen Trekronerskolen er fast praktikskole for lærerstuderende fra UCSJ. Der er ofte mange studerende på skolen, og her er mange praktiklærere, som gerne
Læs mereNotat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden
Læs mereDelpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år
Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet
Læs mereSkolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen
Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret 3 opfølgningspunkter,
Læs mereMunkekærskolens uddannelsesplan
SOLRØD KOMMUNE MUNKEKÆRSKOLEN Munkekærskolens uddannelsesplan Munkekærskolen - altid på vej! Munkekærskolens grundoplysninger Munkekærskolen Tjørnholmvej 10, 2680 Solrød Strand Tlf. 56182600 E-mail: munkekaerskolen@solrod.dk
Læs mereUddannelsesplan for praktikstuderende på Køge Lille Skole
En skole for livet Uddannelsesplan for praktikstuderende på Køge Lille Skole Uddannelsesplanen giver en kort beskrivelse af, hvordan vi på KLS arbejder med at uddanne den lærerstuderende. Se BEK nr 593
Læs mereSkolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014
Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer Seminar ved LSP 27.05.2014 Reformen Faglig løft af folkeskolen har 3 overordnede mål MÅL: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,
Læs mereJyllinge skoles praktik uddannelsesplan
Jyllinge skoles praktik uddannelsesplan Uddannelsesplanen skal give en kort beskrivelse af, hvordan praktikskolen arbejder med at uddanne den lærerstuderende. Se BEK nr. 231 af 08/03/2013: 13 stk. 2 Praktikskolen
Læs mereUddannelsesplan for lærerstuderende på Tølløse Slots Efterskole
Uddannelsesplan for lærerstuderende på Tølløse Slots Efterskole Tølløse Slots Efterskole har en aftale med UCSJ om at vi er praktikskole for lærerstuderende. Vi vil gerne være med i uddannelsen af lærere
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til lærere og pæda goger i grundskolen. Redskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet
Læs mereKodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre
Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre Eleverne oplever lærere, som arbejder tæt sammen og involverer eleverne 2 På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være
Læs mereKodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre
Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være meningsfuld og udbytterig kort sagt give lærelyst og erhvervskompetence.
Læs mereFælles kommunal uddannelsesplan 2. niveau Skovbakkeskolen, Parkvejens skole, Hundslund skole, Hou skole og Vestermarkskolen.
Fælles kommunal uddannelsesplan 2. niveau Skovbakkeskolen, Parkvejens skole, Hundslund skole, Hou skole og Vestermarkskolen. Kultur og særkende: Odder Kommune I Odder Kommune er der 3 kommunale byskoler,
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereDialogkort om skolens forældresamarbejde
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Dialogkort om skolens forældresamarbejde Dato December 2017 Udviklet for Undervisningsministeriet Udviklet af Professionshøjskolen
Læs mereBramsnæsvigskolen. 2017/2018 Bramsnæsvigskolen. Lars Rosenberg, Vibeke Hesselholdt Larsen BRAMSNÆSVIGSKOLEN, LEJRE.
2017/2018 Bramsnæsvigskolen Lars Rosenberg, Vibeke Hesselholdt Larsen BRAMSNÆSVIGSKOLEN, LEJRE. Præsentation af praktikskolen; Bramsnæsvigskolen www.bramsnaesvigskolen.dk 410 elever, 50 ansatte, 2 spor
Læs mereDåstrup Skoles uddannelsesplan for lærerstuderende
Dåstrup Skoles uddannelsesplan for lærerstuderende 2018-2019 Ifølge 13 stk. 2 skal praktikskolen udarbejde en uddannelsesplan for praktikken i overensstemmelse med kpetencebeskrivelsen for den pågældende
Læs mereTilsyn med elevtrivsel og mål 7 (inklusion af alle elever) i Læringens organisering august 2018
Tilsyn Hvilken ønsker vi? Har vi et fælles? Hvilke succeskriterier har vi? Er udsætningerne til stede? Indgår succeskriterierne i planlægningen? Hvilken ser vi i dagligdagen? = gennemført = i gang eller
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole 2019 2015-2020 Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan
Læs merePrincip for Understøttende undervisning. Formål: Mål: De næste skridt: De formelle rammer:
Godkendt i skolebestyrelsen 13-06-2018 Formål: - Den understøttende undervisning bidrager til, at eleverne får mulighed for at lære på forskellige måder, med en høj grad af kobling mellem teori og praksis.
Læs mereGuide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning
Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning Læringsmålstyret undervisning på grundlag af forenklede Fælles Mål har et tydeligt fagligt fokus, som lærere må samarbejde om at udvikle. Både
Læs mereHastrupskolens uddannelsesplan
Hastrupskolens uddannelsesplan Vi har igennem mange år været praktikskole. Vi er meget stolte og glade for igennem årene at have været med til at inspirere og vejlede kommende folkeskolelærere. Vi har
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole 2015-2020 Skole og Undervisning - januar 2015 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle
Læs mereHøng Skoles uddannelsesplan
Høng Skoles uddannelsesplan Uddannelsesplanen skal give en kort beskrivelse af, hvordan praktikskolen arbejder med at uddanne den lærerstuderende. Se BEK nr. 1068 af 08/09/2015: 13 stk. 2 Praktikskolen
Læs mereVed det indledende møde kobles de studerende på en lærer eller et lærerteam, og sammen tilrettelægges skemaet.
UDDANNELSESPLAN Hanssted Skole 1. Skolen som uddannelsessted Hanssted Skole har været praktikskole gennem mange år. Det betyder, at såvel elever som lærere er vant til at have besøg flere gange om året
Læs mereUdviklingsplan/indsatsområder 2017/18
Søndre Skole Udviklingsplan/indsatsområder 2017/18 Indsatsområde Teamets samarbejde om varieret skoledag Innovation og entreprenørskab (21 skills) Motion & bevægelse USU Fysiske læringsmiljøer Målet for
Læs mere2015-2019. Sprog- og Læsestrategi
2015-2019 Sprog- og Læsestrategi Strategien omfatter tale, sprog og skriftsproget (både læsning og skrivning). Forord For at kunne tage aktivt del i livet har vi brug for sproglige kompetencer. Det drejer
Læs mereLæringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen
Læringsmiljøer i folkeskolen resultater og redskaber fra evalueringen Kort om evalueringen L Æ R I N G S S Y N E T D E F Y S I S K E R A M M E R E V A L U E R I N G S K U LT U R E N U N D E R V I S N I
Læs mereUDDANNELSESPLAN Peder Lykke Skolen. Skoleåret 2016/17
UDDANNELSESPLAN Peder Lykke Skolen Skoleåret 2016/17 Uddannelsesplaner for praktiksamarbejde Praktiske oplysninger Praktikansvarlig: Ole Mørk Olmoer@buf.kk.dk Praktikkoordinator: Pia Linder Petersen ppbella07@yahoo.dk
Læs mereMÅLSTYRET UNDERVISNING I ET SKOLELEDERPERSPEKTIV
MÅLSTYRET UNDERVISNING I ET SKOLELEDERPERSPEKTIV - MED ET SÆRLIGT BLIK PÅ DATAINFORMERET LÆRINGSLEDELSE Souschef Martin Trangbæk Jensen Højmeskolen HØJMESKOLEN Indsatser 2015: Digitalt understøttede læringsmål
Læs mereHvordan sikrer skolen, at den studerende kan opfylde kompetencemålene?
Hvordan sikrer skolen, at den studerende kan opfylde kompetencemålene? Praktikniveau 1 Kompetenceområde 1: Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af Hvordan
Læs mereOpfølgning på aftale mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole
Opfølgning på aftale 2010-12 mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole Evaluering af lærer-pædagogsamarbejdet Fra skoleaftalen 2010-2012, afsnit 4 Udviklingsmål for skolen er følgende initiativer og succeskriterier
Læs mereUdarbejdelse af skolebestyrelsens principper 1
Udarbejdelse af skolebestyrelsens principper 1 Et princip skal formuleres så det både udtrykker skolens værdier, sætter retning for skolen og samtidig er til at arbejde med i praksis. Et princip sætter
Læs mereHastrupskolens uddannelsesplan
Hastrupskolens uddannelsesplan Vi har igennem mange år været praktikskole. Vi er meget stolte og glade for igennem årene at have været med til at inspirere og vejlede kommende folkeskolelærere. Vi har
Læs mereGuide til klasseobservationer
Guide til klasseobservationer Indhold Guide til klasseobservationer... 1 Formål... 2 Indhold... 2 Etablering af aftale... 3 Indledende observation... 4 Elevinterview... 4 Læringssamtalen... 4 Spørgeguide
Læs mereStrategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
Læs mereFrederikssund Kommune. Matematikstrategi
Frederikssund Kommune Matematikstrategi 2016-2020 Matematikstrategi Forord Matematik er et redskab til at forstå verden omkring os og en del af børn og unges dannelse. For at kunne tage aktiv del i livet
Læs merePROGRAM FOR LØFT AF DE FAGLIGT SVAGESTE ELEVER DET GODE UDVIKLINGSFORLØB
PROGRAM FOR LØFT AF DE FAGLIGT SVAGESTE ELEVER DET GODE UDVIKLINGSFORLØB DAGSORDEN Målgruppe og anvendelsesmuligheder Baggrund og rammesætning Praksis: faserne i udviklingsforløbet Hvad skal vi gøre på
Læs mereMålet er, at den enkelte elev skal befinde sig lige midt i de 3 cirklers fællesmængde.
Målet er, at den enkelte elev skal befinde sig lige midt i de 3 cirklers fællesmængde. FAGLIG INKLUSION SOCIAL INKLUSION FYSISK INKLUSION 2 En god skole er derfor en fællesopgave, der løses i et tæt og
Læs mereFanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning
Indledning Fanø Skole Katalog. Skolepolitiske målsætninger 2016 Dette katalog henvender sig til dig, der til daglig udmønter de skolepolitiske målsætninger på Fanø Skole. Kataloget tager udgangspunkt i
Læs merepraktik på 2. årgang 2. praktikniveau Praktikskole: Resen Skole
Praktikskolens uddannelsesplan for praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Praktikskole: Resen Skole Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 I følge 13 jf. bekendtgørelsen om
Læs mereNOTAT. Uddannelsesplan for lærerstuderende ved. Præsentation DATO 11. november 2016 SAGS NR.
Uddannelsesplan for lærerstuderende ved Skolen på Herredsåsen DATO 11. november 2016 SAGS NR. Præsentation http://herredsaasen.skoleporten.dk/sp Vision; alle skal lære mere. Vores mål er at skabe en inkluderende
Læs mereKompetenceområde 3: Pædagogens praksis Området retter sig mod deltagelse i pædagogisk praksis inden for det pædagogiske arbejdsområde.
Uddannelsesplan for Modul 4 - Praktikperiode 1 Institutionens navn: Praktikstedet skal jf. Bek. Nr 211 af 6.3.2014 9 stk. 2 udfærdige Uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet kan modtage studerende.
Læs mereUddannelsesplan for Strøbyskolen
Uddannelsesplan for Strøbyskolen Uddannelsesplanen giver en kort beskrivelse af praktikskolen og hvordan der arbejdes med at uddanne den lærerstuderende. Præsentation af Strøbyskolen Strøbyskolen er en
Læs mereMit liv Min læring. Understøttende undervisning. Birkerød Skole
Mit liv Min læring Understøttende undervisning Birkerød Skole 2 Mit liv min læring Mit Liv - Min Læring er en helt ny måde at tænke undervisning på. ML-ML er understøttende undervisning for vores elever
Læs mereForældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle
Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene del.
Læs mereHvor ska` vi hen du?
Hvor ska` vi hen du? Tydelige læringsmål Før-eftertest Læringsforløb Meningsfyldte læringsfællesskaber Som underviser er det vigtigt, at du kender din virkning, og den er stor. Næst efter eleven selv er
Læs mereBroskolens uddannelsesplan for lærerstuderende
Broskolens uddannelsesplan for lærerstuderende Skolen er på 420 elever fordelt på børnehaveklasse til og med 9.klasse i 2 spor. Desuden har vi en SFO samt en Junior- og Ungdomsklub. Alle enheder kender
Læs mereDen gode overgang I Børkop
Samarbejdsaftale 2017-2018 Den gode overgang I Børkop Fra Lilholtgård, Borggården og Børnehuset til Englystskolen Den næste bid af verden er skolen - Hvordan møder jeg verden? Samarbejdsaftalen har til
Læs mereFokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering
Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale
Læs mereLÆRINGSGRUNDLAG For alle professionelle på 0-18 årsområdet i Slagelse Kommune
LÆRINGSGRUNDLAG For alle professionelle på 0-18 årsområdet i Slagelse Kommune formålet med det fælles læringsgrundlag er, at alle børn og unge lærer at mestre eget liv. læringsgrundlaget skal sikre, at
Læs mereForord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Læs merePædagogisk ledelse i EUD
Pædagogisk ledelse i EUD Pædagogisk ledelse er for mange både ledere og lærere et nyt begreb og en ny måde at forstå og praktisere ledelse på. Der hersker derfor mange forskellige opfattelser af og holdninger
Læs mereEn god skole er en skole, hvor den enkelte elev er: Målet er, at den enkelte elev skal befinde sig lige midt i de 3 cirklers fællesmængde.
En god skole er en skole, hvor den enkelte elev er: Målet er, at den enkelte elev skal befinde sig lige midt i de 3 cirklers fællesmængde. FAGLIG INKLUSION SOCIAL INKLUSION FYSISK INKLUSION En god skole
Læs mereForløb om undervisnings- differentiering. Introduktion
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Forløb om undervisnings- differentiering Introduktion . Introduktion Dette undervisningsforløb er udarbejdet til Programmet
Læs mereRedskaber til afholdelse af beboerkonferencen
Redskaber til afholdelse af beboerkonferencen 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til brug af redskaberne............................... 3 Tjekliste til forberedelse af beboerkonferencen......................
Læs mereDrejebog folkeskolereformen vs. 2
Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Skoleafdelingen oktober 2014 Folkeskolereform version 2 Folkeskolereformen er en realitet og mange af dens elementer er implementeret. Skolerne i Dragør har et højt ambitionsniveau,
Læs mereProcesredskab til planlægning af intensive læringsforløb
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Procesredskab til planlægning af intensive læringsforløb Dato December 2017 Udviklet for Undervisningsministeriet
Læs merePraktikskolens uddannelsesplan
Praktikskolens uddannelsesplan Uddannelsesplanen skal give en kort beskrivelse af, hvordan praktikskolen arbejder med at uddanne den lærerstuderende. Se BEK nr. 1068 af 08/09/2015: 13 stk. 2 Praktikskolen
Læs mereHjemområde B 2012/2013. Velkommen til hjemområde B. Team B
Hjemområde B Velkommen til hjemområde B I denne folder kan I læse lidt om hverdagen i hjemområde B, vores tanker om læring, vores struktur og organisering. Desuden kan I læse om vores forventninger til
Læs mereEvaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017
Evaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017 Evaluering i Aalborg Kommune Evaluering er fremadrettet og lærende Evaluering er et værktøj til at give indsigt og viden, der bidrager
Læs mereLangelinieskolens målsætning Missionen hvordan gør vi?
Langelinieskolens målsætning 2013-2018 Vision hvor vil vi gerne hen som skole? På Langelinieskolen skaber vi stærke og inkluderende læringsrum for vores elever. Ved afslutningen af 9. klasse har alle elever
Læs mereLille Næstved Skoles uddannelsesplan for lærerstuderende.
Lille Næstved Skoles uddannelsesplan for lærerstuderende. Præsentation af Lille Næstved Skole Lille Næstved Skole kan dateres tilbage til 1828 og er en folkeskole, der værner om sin tradition for indlæring
Læs mereTil alle pæd. medarbejdere. 25.09.14
Til alle pæd. medarbejdere. 25.09.14 Abildgårdskolens 3 indsatsområder skoleåret 14-15 er: - Fra undervisning til læring - Bevægelse - Inklusion. Udvælgelsen af netop de 3 områder bygger på det forberedende
Læs mereSkemaet udfyldes af den uddannelsesansvarlige / kliniske vejleder på praktikstedet. Praktikstedets navn: Kontaktperson: Navn: Stillingsbetegnelse : k
P Æ D A G O G I S K G R U N D U D D A N N E L S E Skema til godkendelse af praktiksted for elever i de grundlæggende Social- og sundhedsuddannelser i København og Frederiksberg Kommune samt H:S. Skemaet
Læs mereStenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter
Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter Nedenstående beskriver skolens plan for praktikanter. Denne uddannelsesplan er i overensstemmelse med kpetencebeskrivelsen for den pågældende praktikperiode.
Læs mereOrganisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale
Organisering af et godt læringsmiljø Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Gode dagtilbud med et læringsmiljø af høj kvalitet er afgørende for børns trivsel, udvikling og læring. Et
Læs mereAllerslev Skole uddannelsesplan
Allerslev Skole uddannelsesplan Uddannelsesplanen skal give en kort beskrivelse af, hvordan praktikskolen arbejder med at uddanne den lærerstuderende. BEK nr. 1068 af 08/09/2015: 13 stk. 2 Praktikskolen
Læs mereUddannelsesplan for praktikanter på Reventlow Lille Skole
Uddannelsesplan for praktikanter på Reventlow Lille Skole Reventlow Lille Skole er en lille privatskole, der ligger 4 km fra Søllested. Vi har elever fra Nakskov, Søllested, Rødby, Maribo samt de mindre
Læs mereBilag 6 - Opsamling på evaluering af indsatsområde - Personlige og sociale kompetencer
I hvilken oplever I at mål er nået og effekter er opnået hos jer? I mindre I nogen I høj I meget høj Ikke sat kryds MÅL: For børn 3 11 9 90 % af børnene er i trivsel og er socialt robuste børn, der er
Læs merePraktikskolens uddannelsesplan
Praktikskolens uddannelsesplan 2016-17 Præsentation af Asgård Skole Asgård Skole er en tresporet afdelingsopdelt skole med SFO 1 og SFO2 beliggende tæt på Køge Sygehus i Køge Kmune. Skolen er indviet i
Læs mereEgebækskolen. Den nye folkeskolereform
Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre
Læs merePraktikskolens uddannelsesplan
Praktikskolens uddannelsesplan Uddannelsesplanen skal give en kort beskrivelse af, hvordan praktikskolen arbejder med at uddanne den lærerstuderende. Se BEK nr 231 af 08/03/2013: 13 stk. 2 Praktikskolen
Læs mereStatus på arbejdet med Synlig læring. Fruerlund Nærum tlf
NÆRUM SKOLE Status på arbejdet med Synlig læring Fruerlund 9 2850 Nærum tlf 46 11 48 60 naerumskole@rudersdal.dk Hvorfor John Hattie newzealandsk professor Synlig læring er udviklet på baggrund af store
Læs mereVi søger tilskud til afvikling og uddeling af legater til elever, der gør sig særligt bemærket og lever op til legaternes målsætning.
9. januar 2019 Ansøgning: TALENTPULJEN Vi søger tilskud til afvikling og uddeling af legater til elever, der gør sig særligt bemærket og lever op til legaternes målsætning. Legaterne uddeles til elever
Læs mereUddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang ( )
Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang (2014-15) Kultur og særkende som uddannelsessted Mørke Skole er en fuldt udbygget distriktsskole, beliggende i Mørke by, Syddjurs Kommune. Skolen
Læs mereStatusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler
Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole
Læs mereSMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted
Afdeling: Malurt Udfyldt af gruppe: Græsrødder Dato: 20-2-2106 SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper.
Læs merefolkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN
Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.
Læs mere