Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K"

Transkript

1 Notat: Skærpet selskabskonkurrence med nye spillere kræver dansk svar Af Otto BrønsPetersen og Søren Havn Gjedsted Resumé En række lande har nedsat eller annonceret nedsættelser af selskabsskatten. Dette notat viser, at det må forventes at sætte gang i en ny runde international selskabsskattekonkurrence. Danmark har tidligere fulgt nedsættelserne i andre lande og vil have fordel af at reagere snarest muligt frem for at afvente et voksende pres. Lavere selskabsskat vil ikke alene være hensigtsmæssigt i lyset af skattekonkurrencen, men er desuden det mest effektive redskab, vi kender, til at efterkomme det politiske ønske om højere produktivitet. Som noget nyt er det ikke blot mindre lande, som fører an i selskabsskattekonkurrencen. Store lande med USA i spidsen overvejer dramatiske nedsættelser i USA med mere end en halvering og op til en effektiv fjernelse af selskabsskatten. Store lande kan tillade sig en højere sats end små lande og derfor skærpes selskabsskattekonkurrencen, når de nedsætter den. CEPOS Landgreven 3, København K

2 Otto BrønsPetersen og Søren Havn Gjedsted OECDlandene har siden slutningen af 1980erne sænket selskabsskattesatserne 1 markant. Gennemsnittet er faldet fra 47,5 i 1981 til 24,1 i Det svarer til et fald på 0,6 procentpoint om året. Den danske sats har fulgt OECDgennemsnittet relativt tæt siden 1990, jf. figur 1. Figur Danmark OECD (uvejet) Kilde: OECD Det er evident, at der foregår en betydelig international selskabsskattekonkurrence, således at landene hver især reagerer på lavere satser hos hinanden. Af figur 2 fremgår, at selskabsskattesatserne i de gamle OECDlande i høj grad har bevæget sig i takt. 1 Vi bruger OECD s opgørelse af et lands selskabsskattesats, da denne opgørelse at inkludere alle elementer i den sammensatte sats (herunder delstatsskatter i føderale lande) samt er sammenlignelig på tværs af lande. CEPOS Landgreven 3, København K

3 Otto BrønsPetersen og Søren Havn Gjedsted Figur 2: Den historiske udvikling i selskabsskattesatsen for de gamle OECDlande 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0, Australien Østrig Belgien Canada Danmark Finland Frankrig Tyskland Grækenland Irland Italien Mexico Holland New Zealand Norge Kilde: OECD Af figur 3 fremgår, at det også er tilfældet for de nye OECDlande fra efter Murens fald i CEPOS Landgreven 3, København K

4 Otto BrønsPetersen og Søren Havn Gjedsted Figur 3, udviklingen i selskabsskattesatsen for de nye OECDlande Polen Ungarn Estland Sydkorea Letland Slovakiet Slovenien Tyrkiet Kilde: OECD Det bemærkes, at der for mange af disse lande ikke er data for landenes selskabsskattesatser langt tilbage i tid. Dette skyldes til dels, at nogle af disse landes ikke har været markedsøkonomier tilbage i 80 erne, men også, at OECD ikke har beregnet sammenlignelige satser for disse landes tilbage i tid. Af bilagstabellerne fremgår, at de fleste landes selskabsskattesatser er højt og positivt korreleret med hinanden. Jo tættere en korrelationskoefficient er på én, desto mere er to landes satser positivt korrelerede med hinanden (mens ukorrelerede satser har en koefficient tæt på nul og perfekt negativt korrelerede tæt på 1). Korrelationskoefficienterne er generelt voksende over tid, hvilket indikerer en skærpet selskabsskattekonkurrence over tid. Den danske selskabsskattesats havde en koefficient i på over i forhold til det store flertal af OECDlande. Store lande har haft højere satser end små Selv om skattekonkurrencen hidtil har omfattet stort set alle lande, har den traditionelt været mere intens blandt mindre økonomier (Devereux ogloretz (2013)). Store økonomier med central beliggenhed kan under visse omstændigheder tillade sig en højere selskabsskattesats end mindre, mere perifere økonomier (jf. f.eks. Baldwin & Krugman (2004) samt Borck & Pflüger (2004)). Forklaringen er, at fordelene ved adgang til et stort marked og en central beliggenhed CEPOS Landgreven 3, København K

5 Otto BrønsPetersen og Søren Havn Gjedsted kan kompensere for ulemperne ved en højere skattesats. Figur 4 bekræfter, at der er en klar sammenhæng mellem OECDøkonomiernes størrelse, som målt ud fra landets totale BNP og valget af sats i USA har således den højeste sats på 38,9, som desuden ikke har ændret sig væsentligt siden 1980erne. USA har altså stået uden for skattekonkurrencen. Også lande som Frankrig, Japan og Tyskland har høje satser. Danmarks selskabsskattesats svarer omtrent til gennemsnittet, givet økonomiens størrelse. Figur 4, sammenhængen mellem et lands totale BNP og dets selskabsskattesats DK Irland Frankrig Japan Tyskland UK USA Kilde: OECD Skattekonkurrencen skærpes og store lande bliver aktive. Efter en periode med mere afdæmpet skattekonkurrence under den økonomiske krise hvor umiddelbare offentlige budgetbegrænsninger har indsnævret spillerummet er skattekonkurrencen ved at øges igen. I 2017 har otte lande sænket skattesatsen. Kun Slovenien og Chile har hævet satsen i I en række lande er der fremlagt politiske planer om at sænke selskabsskatten, jf. boks 1 CEPOS Landgreven 3, København K

6 Otto BrønsPetersen og Søren Havn Gjedsted Boks 1. Planlagte satsnedsættelser Planlagt nedsættelse Land (pct.point) Luxembourg 1,0 Storbritannien 2,0 Norge 1,0 Belgien 14,0 Estland 6,0 Sverige 2,0 USA 1520 Frankrig 9,0 Kilde: DI En afgørende ny udvikling er, at de store lande nu også er begyndt at deltage aktivt i konkurrencen. Storbritannien har siden 2010 sænket sin sats med foreløbig 9 procentpoint til 19 pct. i Der er aftalt et fald til 17 pct. i 2020 og overvejes yderligere nedsættelser som svar på de økonomiske udfordringer ved den britiske udmeldelse af EU. Præsident Macron ønsker at sænke den franske selskabsskattesats til 25 pct. som led i sin reformpolitik. Mest afgørende er der i USA planer om markante satsnedsættelser samt overvejelser om grundlæggende ændringer af selve selskabsskattesystemet. Præsident Trump har fremlagt en skattereformskitse, hvori indgår en nedsættelse af den føderale sats fra 35 pct. 2 til 15 pct. Republikanerne i Repræsentanternes Hus har fremlagt et forslag med en sats på 20 pct. I dette forslag indgår endvidere at erstatte rentefradraget med straksafskrivninger. Præsidenten har tidligere foreslået det samme, selv om det ikke umiddelbart er nævnt i skitsen. Indførelse af straksfradrag vil betyde, at normalforrentede investeringer i praksis bliver skattefri. Under alle omstændigheder vil de amerikanske planer kunne sætte alvorligt skub i skattekonkurrencen. Mindre lande ville komme under pres ved lavere skattesatser end i de store lande. Men med en sats på under 20 pct. vil USA tilmed gå fra den højeste til en af de laveste satser i OECD. Den socialdemokratisk ledede svenske regering har allerede annonceret planer om at sænke satsen fra 22 til 20 pct. Øget skattekonkurrence har historisk ført til lavere sats i Danmark. Der er som nævnt evidens for, at landene og navnlig de små europæiske reagerer på hinandens skattenedsættelser. Den samlede interaktion mellem så mange lande er naturligvis kompleks (det er et spil med 35 forskellige spillere). I appendiks er skattekonkurrencen analyseret med en forenklet statistisk model 3, som alene beskriver samspillet mellem Danmark, Sverige og resten 2 Hertil kommer skatter på lavere end føderalt niveau på gennemsnitligt 3,9 pct. ifølge OECDs opgørelse 3 En kointegret vector autoregressive model. CEPOS Landgreven 3, København K

7 Otto BrønsPetersen og Søren Havn Gjedsted af OECDlandene i gennemsnit 4. Modellen er estimeret for den formelle selskabsskattesats i perioden Det skal understreges, at modellens formål er at give en forklaring på den hidtidige interaktion mellem landene mht. selskabsskattesatser. Hvis et stort OECDland vælger at sænke deres selskabsskattesats kan Danmark og Sverige godt vælge ikke at følge med ned, men dette vil have nogle økonomiske konsekvenser som forklaret senere i notatet. I modellen antages der at eksistere ligevægte for de forskellige landes selskabsskattesatser 5. Når fx den danske selskabsskattesats er ude af ligevægt (denne kan fx være blevet for høj, fordi USA har sænket deres selskabsskattesats), vil denne tilpasse sig, indtil den er tilbage i ligevægt i forhold til satserne i omverdenen. I dette tilfælde vil den danske selskabsskattesats falde. Af samme grund vil også Sverige sænke selskabsskattesatsen. Dette giver anledning til at Sverige og Danmark yderligere konkurrerer indbyrdes. Derfor vil den danske og svenske selskabsskattesats flytter sig med hinanden. Figur 5 viser udviklingen i Danmarks, Sveriges satser og OECDgennemsnittet over tid ved et hypotetisk fald i den gennemsnitlige OECDskattesats fra ca. 24,20 pct. til ca. 23,95 pct. (svarende til et fald på en procent) i Der er altså tale om en simulering (en impulse response funktion) på basis af den beregnede/estimerede model. 4 Ikke medregnet Danmark og Sverige, men medregnet alle andre OECDlande, hvis selskabsskattesats er tilgængelig i en given periode. 5 I det efterfølgende betragtes en situation, hvor der er ligevægte for Danmark og Sverige. CEPOS Landgreven 3, København K

8 Otto BrønsPetersen og Søren Havn Gjedsted Figur 5. Et simuleret fald i den gennemsnitslige OECDskattesats i , ,1 0,15 0,2 0,25 0,3 0,35 Danmark Sverige Gennemsnit Kilde: OECD Både den danske og svenske selskabsskattesats falder over tid som følge af skattekonkurrencen. Det bemærkes desuden, at de to kurver bliver mere og mere flade over tid, hvilket indikerer, at konkurrencen mellem Danmark og Sverige (som følge af det oprindelige stød) klinger gradvist af. Når et lands respektive kurve er fuldstændig flad, så vil dette land være i sin nye ligevægt, da der ikke sker yderlige ændringer i landets selskabsskattesats. Tabel 1 opsummerer de kvantitative resultater. Det bemærkes at Sverige ifølge modellen er meget langsom om at komme hen til dennes nye ligevægt. Dette skyldes formodentligt at frem til 1990 var den svenske sats meget høj (53 pct. i 1990), hvorefter denne faldt til 30 pct. I Dette betyder, at Sverige har været forholdsvis langsom til at indgå i den internationale selskabsskattekonkurrence, hvilket også afspejles i den estimerede models egenskaber. Tabel 1: Opsummering af langsigtseffekterne af et simuleret fald i den gennemsnitslige OECD selvskabsskattesats. Danmark Sverige OECDgennemsnit Gammel selvskabsskattesats 22,00 22,00 24,20 i pct. Ny selskabsskattesats i pct. 21,75 21,70 23,92 Kilde: Egne beregninger og OECD. Anm.: De kvantitative resultater skal tolkes meget forsigtigt, givet en forholdsvis stor estimationsusikkerheden. Den danske selskabsskattesats ender med at falde med lidt under 0,25 pct. point som følge af det initiale fald i den gennemsnitslige OECD skattesats på ca. 0,25 pct. point. At faldet i den danske sats er en anelse mindre hænger bl.a. sammen med, at Danmark ikke fulgte OECDgen CEPOS Landgreven 3, København K

9 Otto BrønsPetersen og Søren Havn Gjedsted nemsnittet så tæt i begyndelsen af estimationsperioden, dvs. 1980erne. Den svenske selskabsskattesats ender med at falde ca. 0,30 pct. Det ses ligeledes, at OECDgennemsnittet falder over tid (på trods af at Danmark og Sverige ikke indgår i dette gennemsnit). Dette indebærer, at de resterende OECDlande også er blevet påvirket af selskabsskattekonkurrencen. OECDgennemsnittet ender med at falde ca. 0,28 pct. point. Analysen bekræfter således både, at Danmark følger et fald i selskabsskatten i udlandet, og at landenes indbyrdes reaktion på hinanden forstærker det initiale fald. Dynamikken er ikke så kraftigt, at en enkelt initial nedsættelse fører til, at satsen konkurreres helt til nul (et såkaldt race to the bottom ). Det kan derimod ikke udelukkes at blive resultatet over tid som følge af gentagne udspil i skattekonkurrencen. Lavere selskabsskat har hensigtsmæssige realøkonomiske effekter på produktivitet Selskabsskattekonkurrence fremstilles til tider som spil, hvor landenes forsøg på at forsvare deres skatteindtægter i sidste ende blot ender med at udhule alles indtægter. Det er dog ikke et argument for at afstå fra selskabsskattekonkurrence. Samtidig er der positive realøkonomiske effekter af lavere selskabsskat. Både den teoretiske og empiriske litteratur viser, at selskabsskatten hæmmer produktiviteten og den økonomiske vækst mere end andre skattekilder (BrønsPetersen 2017). En simulering af en global afskaffelse af al selskabsskat viser samfundsøkonomiske gevinster for borgerne i alle lande (bortset fra Kina, som nyder godt af at lede den eksisterende skattekonkurrence), selv om den blev finansieret med højere skat på arbejdsindkomst og forbrug (Fehr et al 2013). En lavere selskabsskat har flere økonomiske effekter: Eksisterende virksomheder vil udvide deres kapitalapparat. Det vil øge arbejdskraftens produktivitet og derfor øge lønniveauet. Denne mekanisme indebærer også, at det i sidste er arbejdskraften, som bærer byrden af selskabsskatten (se bl.a. Produktivitetskommissionen 2014). Det afgørende for investeringsincitamentet (på den intensive margin) er dog ikke den formelle selskabsskattesats i sig selv, men den effektive marginale selskabsskattesats, som desuden afhænger af afskrivnings og kapitaliseringsregler. Internationale virksomheder vil lokalisere mere produktion i landet. Som i tilfældet med flere investeringer på den intensive margin kan flere investeringer på den ekstensive margin øge produktivitet og lønninger. Desuden kan eventuelle rents blive placeret og beskattet her. Det afgørende for lokaliseringsincitamentet (den ekstensive margin) er den effektive, gennemsnitlige effektive selskabsskat, som ligeledes afhænger af afskrivnings og kapitaliseringsregler. Selskaberne vil vælge en mere hensigtsmæssig finansieringsstruktur dvs. sammensætning af egen og fremmedkapital. Det har ligeledes effekt på produktiviteten. Selskabsskatten diskriminerer mod egenkapital, fordi der er fradragsret for renteudgifter men ikke udbytter. Det er endda blevet gjort gældende, at der er en ekstra samfundsøkonomisk gevinst ved egenkapital, fordi det mindsker risikoen for, at en virksomheds tab rammer eksterne (der har således været fremsat forslag om at lægge en afgift på gældsfinansiering, altså det modsatte af selskabsskattens diskrimination mod egenkapital i dag). CEPOS Landgreven 3, København K

10 Otto BrønsPetersen og Søren Havn Gjedsted Internationale koncerner vil fortrinsvis placere overskuddet i lande med lavest selskabsskattesats. Skattebesparelsen ved at placere i et lavskatteland frem for et højskatteland svarer til forskellen i formel skattesats. De fleste lande har regler, som forbyder at udflage overskud tjent i landet, og som pålægger selskaberne strenge dokumentationskrav. Ikke desto mindre kan der ske overtrædelser. Mere afgørende: Der er et fortolkningsrum inden for reglerne og usikkerhed om overskuddets faktiske fordeling, og derfor kan forskelle i selskabsskattesats have indflydelse på den fuldt lovlige skattemæssige fordeling. Økonomiske konsekvenser, hvis Danmark ikke reagerer på en øget selskabsskattekonkurrence Tidligere i notatet blev det pointeret, at den statistiske model kan bruges til at beskrive, hvordan Danmark ville reagere på en nedsættelse af den gennemsnitslige OECD selvskabsskattesats, hvis Danmark agerede i overensstemmelse med sin historiske adfærd. I dette tilfælde, vil Danmark indgå i selskabsskattekonkurrencen. Hvis Danmark undlader at sænke sin selskabsskattesats, når andre lande gør det (og dermed bryder med sin historiske ageren), vil konsekvenserne være (jævnfør forrige afsnit): Gradvist færre investeringer fra eksisterende virksomheder lokaliseres i Danmark (investeringerne på den ekstensive margin). Legal og illegal udflytning af overskud til udlandet og dermed skattegrundlag fra Danmark. Produktivitets og lønefterslæb i forhold til andre lande, fordi produktivitet og løn stiger i udlandet som følge af de øgede investeringer. Altså går danske lønmodtagere glip af potentielle lønstigninger, der kunne være kommet, hvis der var blevet investeret i Danmark i stedet for udlandet. Selskabsskattekonkurrencen skifter karakter Tidligere har selskabsskattenedsættelser ofte været forbundet med selskabsskattebaseudvidelser. Det gælder ikke mindst Danmark, som efter indførelsen af begrænsningsreglerne for rentefradrag har en af de bredeste baser (se BrønsPetersen (2017) for en oversigt over baseudvidelser i Danmark). Baseudvidelserne har medført, at selskabsskatteprovenuet ikke er faldet i takt med satsnedsættelserne. Tværtimod har selskabsskatteprovenuet udgjort en voksende andel af BNP frem til årtusindskiftet, jf. figur 69, hvorefter trenden har været svagt faldende. I USA har trenden været svagt faldende gennem de seneste 20 år. CEPOS Landgreven 3, København K

11 Otto BrønsPetersen og Søren Havn Gjedsted Figur Pct. Skattesats Pct. af BNP 4,0 3,5 45 3,0 40 2,5 35 2,0 30 1,5 25 1, Danmark, Selskabsskattesats Danmark, Provenu i pct. af BNP (højre) Kilde: OECD Figur Pct. Skattesats Pct. af BNP ,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,0 USA, Selskabsskattesats USA, Provenu i pct. af BNP (højre) Kilde: OECD CEPOS Landgreven 3, København K

12 Otto BrønsPetersen og Søren Havn Gjedsted Figur Pct. skattesats Pct. af BNP 4,0 3,5 45 3,0 40 2,5 35 2,0 30 1,5 25 1, EU15, Selskabsskattesats EU15, Provenu i pct. af BNP (højre) Kilde: OECD Figur Pct. Skattesats Pct. af BNP 4,0 3,5 45 3,0 40 2,5 35 2,0 30 1,5 25 1, OECD, Selskabsskattesats OECD, Provenu i pct. af BNP (højre) Kilde: OECD Selv om billedet er forstyrret dels af konjunkturopgangen i første del af 00erne og derefter finanskrisen, tegner der sig et billede af en vigende trend siden årtusindskiftet. Det afspejler, at potentialet for samfundsøkonomisk hensigtsmæssige baseomlægninger er ved at være udtømt. CEPOS Landgreven 3, København K

13 Otto BrønsPetersen og Søren Havn Gjedsted Det vil dog ikke nødvendigvis dæmpe incitamentet til at deltage i selskabsskattekonkurrence eller de økonomiske gevinster ved det. Til gengæld har det medført, at der i højere grad skal findes finansiering uden for selskabsbeskatningen. Det gælder eksempelvis den seneste nedsættelse af den danske sats fra 25 til 22 pct., som i Thorningregeringens vækstpakke fra 2014 blev finansieret med lavere offentlig forbrugsvækst. Pointen er imidlertid, at selskabsskattekonkurrencen lægger pres på provenuet, også selv om et land undlader at sænke satsen. Figur 10 indikerer således, at selskabsskattebasen internationalt varierer negativt med selskabsskattesatsen. Figuren er dog kun indikativ og fanger ikke alle effekterne af skattesatsen, herunder effekten på selve BNP (tværtimod reducerer større BNP alt andet lige basen som BNPandel). Figur 10 Skattebase i procent af BNP 25 Skattebase pct. af BNP IRL LVA SVN CHL CZE NOR SVK NZL AUS CHE LUX ISL SWE KOR JPN GBR DNK CAN FIN ISR MEX HUN EST NLD PRT POL AUT ESP TUR GRC ITA DEU BEL FRA USA 0 Skattesats, pct Kilde: OECD og egne beregninger. Danmark bør vælge en offensiv strategi Udsigten til forstærket skattekonkurrence, som navnlig en markant amerikansk satsnedsættelse mv. kan medføre, indebærer, at Danmark i nær fremtid bør sænke sin sats. Som påvist i notatet, har Danmark hidtil fulgt andre landes nedsættelser og den gennemsnitlige OECDselskabsskattesats relativt tæt. Der kan imidlertid være en fordel ved at vælge en mere offensiv strategi. For det første vil investeringseffekten være større, desto stærkere tiltro virksomhederne har til, at Danmark ikke på et tidspunkt vil falde bagud i selskabsskattekonkurrencen. Det taler for at vælge så stærk en CEPOS Landgreven 3, København K

14 Otto BrønsPetersen og Søren Havn Gjedsted commitment som muligt. For det andet er der selvstændige fordele ved at sænke selskabsskatten, uanset om andre gør det samme. Især for en regering med en ambitiøs vækstmålsætning bør det tillægges stor vægt. Selskabsskatten er det mest effektfulde redskab til at øge vækst og produktivitet. Selskabsskatten er samtidig en unødigt forvridende skat, og provenuet er af begrænset størrelse, svarende til blot 2½ pct. af BNP. Det taler for at sænke selskabsskattesatsen betragteligt samt fastlægge en plan for gradvist at afvikle den. Som udgangspunkt kan satsen nedsættes til irsk niveau på 12½ pct. Det har hidtil været det laveste niveau i EU, men Ungarn har i år sænket sin sats til 9 pct. (efter OECDs opgørelsesmetode). Danmark bør samtidig fastlægge en målsætning om, at satsen for fremtiden bør reduceres yderligere, hvis yderligere skattekonkurrence fra andre lande indebærer, at den danske sats kommer til at ligge over nogle benchmarks. De kan f.eks. være til det laveste niveau i Skandinavien og Finland samt i den laveste kvartil i EU. En betragtelig nedsættelse vil endvidere overflødig gøre den tidligere regerings planer om at indføre et såkaldt ACEfradrag. Fradraget sigter på som det overvejes i USA at friholde normalafkastet fra beskatning og dermed reducere selskabsskatten meget høje forvridningsomkostninger. Det vil imidlertid være forbundet med meget store administrative omkostninger at adskille nye og gamle investeringer, således som forslaget lagde op til. ACEfradraget vil heller ikke påvirke incitamentet til at omflytte overskud, som derimod vil blive forstærket af satsnedsættelser internationalt. CEPOS Landgreven 3, København K

15 Otto BrønsPetersen og Søren Havn Gjedsted Referencer Ahn, S. K. & Reinsel, G. C. (1990): Estimation of partially nonstationary multivariate autoregressive models. Journal of the American Statistical Association, 85, Baldwin, R.E. & P. Krugman (2002): Agglomoration, Integration and Tax Harmonisation. NBER working paper 9290 Borck, R. & M. Pflüger (2004): Agglomoration and Tax Competetion. IZA Discussion Paper 1033 Brüggemann, R. & H. Lütkepohl (2004). Practical problems with reduced rank ML estimators for cointegration parameters and a simple alternative, Discussion paper, European University Institute, Florence. BrønsPetersen, O. (2017): Skatter og vækst hvad viser litteraturen?. Cepos arbejdspapir 50. Devereux, M.P & Loretz,S (2013): What do we know about corporate tax competition?. National Tax Journal, 66 (3), Fehr, H., S. Jokisch, A. Kambhampati, L.J. Kotlikoff (2013): Simulating the Elimination of the U.S. Corporate Income Tax. NBER working paper Phillips, P. C. B. (1994): Some exact distribution theory for maximum likelihood estimators of cointegrating coefficients in error correction models. Econometrica, 62, Produktivitetskommissionen (2014): Skat og produktivitet CEPOS Landgreven 3, København K

16 Otto BrønsPetersen og Søren Havn Gjedsted Appendiks Som omtalt kan det forventes, at en ny runde af skattekonkurrence tager udgangspunkt i satsnedsættelser i en række store lande som USA, UK og Frankrig. Da de amerikanske og franske selskabsskattesatser ikke har haft særlig meget variation siden 80 erne, tages der dog ikke udgangspunkt i et fald i denne. I stedet betragter vi i den estimerede model ét isoleret fald i den gennemsnitlige OECD selskabsskattesats (som kunne komme som følge af et fald i den amerikanske eller franske selskabsskattesats). Specifikt undersøges det, hvordan et fald i OECDgennemsnittet påvirker den danske og svenske selskabsskattesats over tid. Der findes at både den danske den svenske selskabsskattesats bliver trukket med ned, hvis den gennemsnitslige selskabsskattesats sættes ned. Herefter begynder Danmark og Sverige at konkurrere mod hinanden, ved at forsætte med at nedsætte deres respektive selskabsskattesatser. At Danmark og Sverige konkurrer med hinanden påvirker også konkurrencen mellem OECDlandene, og den gennemsnitslige OECD skattesats bliver derfor konkurreret ydereligere ned. Ingen af de tre selskabsskattesatser bliver dog konkurreret ned til nul pct., og der er derfor ikke tale om et egentligt race to the bottom. Det skal påpeges, at stikprøven er meget lille, og at der er en forholdsvis lille variation i de forskelige landes selskabsskattesatser (de er typisk konstante over flere år). Derfor skal resultaterne i dette notat tolkes meget forsigtigt. Fx skal størrelsen af selskabsskattekonkurrencen formodentligt ikke tages for bogstaveligt, mens det vurderes, at de kvalitative resultater er troværdige. Data og estimationsmetode Data, som analysen bygger på, er naturlige logaritmer til Danmarks og Sveriges selskabsskattesatser fra , samt den naturlige logaritme til det beskrevne OECDgennemsnit. Grunden til, at variablene er i naturlige logaritmer fremfor i niveau, er, at der godt kan være en nedadgående trend i naturlige logaritmer, men dette ville ikke give mening i niveau, da selskabsskattesatserne i dette tilfælde ville kunne blive negative. For at modellen er i overensstemmelse med en (negativ) trend i data, inkluderes en konstant uden for kointegrationsrelationerne i estimationen. Givet at stikprøven er meget lille, samt at både de danske og svenske selskabsskattesatser typisk er konstante over flere år, specificeres modellen ud fra økonomisk teori fremfor en statistisk tilgang. Det antages, at hver serie har en enhedsrod, og at kointegrationsrangen er to (så der er to langtidsligevægte). Herudover antages det, at al dynamik skyldes tilpasninger til en ny ligevægt. CEPOS Landgreven 3, København K

17 Otto BrønsPetersen og Søren Havn Gjedsted I estimation af den kointegreret VARmodel bruges FGLSestimation 6 som oprindeligt foreslåede af Ahn & Rensiel (1990). Grunden til, at der fokuseres på FGLSestimation (fremfor for maximum likelihood estimation (MLE)) er, at Brüggerman & Lütkepohl (2004) via Monte Carlo studier har vist, at MLE producere estimater, der engang imellem er meget langt væk fra de sande værdier 7 i små (endelige) stikprøver. Dette er ikke et problem for FGLS, som vist af Brüggerman & Lütkepohl (2004). Givet at stikprøven er meget lille, er det at foretrække, at den valgte estimationsmetode ikke producerer outliers i små stikprøver. Herudover er det attraktivt at bruge en estimator, der ikke bygger på en antagelse om, at de sande residualer følger en multivariat normalfordeling (som det antages i MLE). En ulempe ved denne metode er, at den afhænger af placeringen af variablene, der bruges i analysen. I hovedteksten er Danmark den første variable, Sverige den anden og OECDgennemsnittet den sidste. Hermed er der ligevægte for Danmark og Sverige. Fra 1990 til 1991 faldt den Svenske selskabsskattesats fra 53 pct. til 30 pct. Et så stort fald kan nemt tænkes at påvirke parameterestimaterne og impulse response funktionerne (IRF). Der er indsat dummy variable både i og uden for kointegrationsrelationerne for at korrigere for dette store fald, men resultaterne for IRF er ikke væsentligt ændret, og derfor er IRF for den simple model præsenteret i teksten. Herudover er der foretaget test for, om de estimerede residualer er autokorrelerede, og om modellens parametre er stabile over tid. Hvis de disse to antagelser ikke er opfyldt, kan der ikke være tale om en velspecificeret statistisk model. De ovenstående antagelser ser ud til nogenlunde at være opfyldt for denne model, og det konkluderes derfor, at resultaterne er troværdige. Herudover findes det, at de estimerede residualer ikke har problemer med heteroskedasticitet. Da fokus er på IRF, præsenteres estimationsresultaterne ikke. Hvis nogen ønsker, at få de specifikke estimationsresultater, sendes disse gerne per mail 8. Et robusthedstjek viser, at det for Danmark og Sveriges vedkommende ikke er afgørende, om rangeringen mellem landene i IRF ændres, så Sverige placeres sidst, og Danmark først. Derimod er en isoleret nedsættelse i den gennemsnitslige OECD skattesats ikke tilstrækkeligt til at sætte en dynamik i gang, hvor den gennemsnitlige skattesats i OECD drives permanent under niveauet efter det initiale stød. Satsen vil derimod falde svarende til dette stød. 6 Feasible generalized least square. 7 Se Phillips (1992) for en analytisk forklaring på dette fænomen. 8 Kontakt: soren@cepos.dk. CEPOS Landgreven 3, København K

18 Otto BrønsPetersen og Søren Havn Gjedsted Australia Australia 1,0 Austria 1,0 Austria Belgium Belgium 0,6 0,6 1,0 Canada 0,9 0,8 1,0 Denmark 0,0 0,0 0,4 0,2 1,0 Finland 0,6 0,8 0,4 1,0 France 0,6 0,6 0,8 0,8 0,9 1,0 Bilagstabel 1: Korrelationsmatrixen for perioden Canada Denmark Finland France Germany Greece Ireland Italy Germany 0,6 0,3 0,6 0,4 1,0 Greece 0,1 0,2 0,4 0,1 0,9 0,4 0,4 0,1 1,0 Ireland 0,8 0,8 0,4 0,1 0,6 0,6 0,3 1,0 Italy 0,2 0,2 0,8 0,4 0,4 0,2 0,2 1,0 Mexico 0,8 0,9 0,8 0,9 0,1 0,8 0,8 0,0 0,8 0,3 1,0 United Kingdom Netherlands 0,6 0,8 0,8 0,8 0,4 0,8 0,8 0,6 0,3 0,6 0,6 0,9 1,0 New Zealand 1,0 0,6 0,6 0,9 0,2 0,6 0,4 0,0 0,2 0,8 0,6 1,0 Norway 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 1,0 Mexico Netherlands New Zealand Norway Portugal Spain Portugal 0,9 0,6 0,2 0,8 0,8 0,6 0,0 0,9 0,0 0,9 0,8 0,0 1,0 Spain 0,3 0,3 0,6 0,6 0,2 0,6 0,1 0,8 0,3 0,0 0,3 1,0 Sweden 0,1 0,1 0,2 0,2 0,2 0,8 0,2 0,1 0,2 0,3 0,3 0,1 0,0 0,1 0,4 1,0 Switzerland 0,8 0,8 0,6 0,9 0,9 0,4 0,6 0,8 0,9 0,8 0,0 0,3 1,0 United Kingdom 0,4 0,9 0,6 0,8 0,9 0,3 0,3 0,6 0,8 0,0 0,9 0,3 0,9 1,0 United States 0,8 0,8 0,9 0,3 0,8 0,9 0,2 0,4 0,9 0,8 0,9 0,0 0,8 0,2 0,9 1,0 Sweden Switzerland USA CEPOS Landgreven 3, København K

19 Otto BrønsPetersen og Søren Havn Gjedsted Bilagstabel 2: Korrelationsmatrixen for perioden France Greece Italy Mexico Belgium 0,4 0,3 1,0 Canada 0,0 1,0 Denmark 0,6 0,1 0,8 1,0 Finland 0,9 0,3 0,8 0,8 1,0 France 0,1 0,2 0,3 0,4 0,4 1,0 Germany 0,0 0,3 0,3 0,0 1,0 Greece 0,6 0,2 0,8 0,9 0,6 0,0 1,0 Hungary 0,3 0,9 0,3 0,6 0,6 0,3 0,3 0,4 1,0 Ireland 0,3 0,6 0,1 0,4 0,4 0,2 0,1 1,0 Italy 0,1 0,2 0,2 0,0 0,2 0,1 0,4 0,3 1,0 Japan 0,2 0,4 0,1 0,2 0,6 0,2 0,2 0,2 0,9 0,8 1,0 Mexico 0,1 0,8 0,8 0,2 0,1 0,8 0,1 0,3 0,2 1,0 Netherlands 1,0 New Zealand Spain Australia Austria Australia 1,0 Austria 1,0 Belgium Canada Denmark Finland Germany Hungary Ireland Japan Netherlands Norway Portugal Sweden Switzerland United Kingdom USA New Zealand 1,0 Norway 0,6 0,0 0,9 0,9 0,8 0,1 0,8 0,1 0,3 1,0 Portugal 0,3 0,6 0,1 0,3 0,6 0,3 0,3 0,4 0,0 0,9 0,6 0,8 0,1 0,4 1,0 Spain 1,0 Sweden 0,8 0,8 0,3 0,0 0,6 0,0 0,2 0,4 1,0 Switzerland 0,3 0,4 0,2 0,4 0,3 0,0 0,0 0,9 0,6 0,9 0,0 0,4 0,8 0,6 1,0 United Kingdom 0,3 0,6 0,1 0,4 0,3 0,4 0,1 0,9 0,9 0,2 0,9 0,8 1,0 USA 0,9 0,6 0,3 0,8 1,0 0,2 0,9 0,3 0,2 0,1 0,8 0,8 0,2 0,2 0,3 1,0 CEPOS Landgreven 3, København K

20 Otto BrønsPetersen og Søren Havn Gjedsted AUS 1,00 AUS AUT BEL CAN CHL CZE DNK EST FIN FRA DEU GRC AUT 0,39 1,00 BEL 3 0,69 1,00 CAN 1 0,80 8 1,00 CHL 0, ,82 1,00 CZE 0,38 0,90 1 0,94 3 1,00 DNK 0,47 0,85 0,68 0,90 0,82 0,93 1,00 EST 0,36 0,91 0,67 0,90 5 0,98 0,97 1,00 FIN 0, ,81 0,92 9 0,87 0,83 FRA 0,37 0,18 0,23 0,05 0,10 0,02 0,15 0,07 DEU 0 2 0,66 0,90 0,66 0,87 0,86 0,84 GRC 0,48 0,85 0,69 0,82 0,45 0,88 8 0,85 HUN 0,00 0,09 0,01 0,01 0,35 0,08 0,04 0,07 ISL 0,63 0,48 0,69 0,46 0,15 0,41 0,41 0,39 IRL 0,80 0,65 0,89 5 0,47 0,64 0,64 9 ISR 0,35 0,86 0,66 0,91 2 0,98 0,93 0,97 ITA 0, ,94 8 0,95 0,92 0,93 JPN 0,19 0,45 0,38 0,63 0, ,64 KOR 0,40 0,86 0,69 0,94 5 0,97 0,90 0,94 LVA 9 0,81 0,93 0, LUX 0,65 0,69 0,80 0, MEX 0,43 0,94 5 0,69 0,41 0,82 8 0,83 NLD 0,38 0,92 0,69 0,89 0,68 0,97 0,94 0,98 NZL 0,26 0,66 3 0,91 0,83 0,89 0,84 0,87 NOR 0,11 0,28 0,22 0,45 0,83 0,39 0,61 0,47 POL 4 0,84 0,83 0,82 0,64 0,84 0,81 0,80 Bilagstabel 3: Korrelationsmatrixen for perioden ,16 0,35 0,04 0,62 0,6 6 0, ,21 HU N ISL IRL ISR ITA JPN KOR LVA 1,0 0 0,1 3 1,00 0,6 7 0,10 1,00 0 0,11 0,80 1,00 0,1 9 0,20 0,08 0,30 1,00 0,1 1, ,10 0 0,4 0,8 6 0,37 3 0,69 0,01 6 1,00 0,3 4 0,06 0,86 0,88 0, ,00 0,4 8 0,06 0,91 8 0,10 3 0,64 0,95 1,00 0,8 0,0 8 0,02 0 0,21 0,41 6 0,32 6 0,64 1,00 0,4 9 0,02 0,86 0,84 0,04 0 0,63 0,95 0,92 9 1,00 7 0, ,01 6 0, ,40 5 0,8 5 0, ,12 5 0, ,43 5 0,6 6 0,34 0,66 0,82 0, ,32 3 0,4 6 0,07 0,83 0,90 0,16 3 0,62 0,97 0,90 3 0,92 0,8 0,1 0 0,25 0,84 1 0,02 6 0,43 0,90 0,92 0,65 0,90 0,0 3 0,18 0,42 2 0,91 0,41 0,6 0 0,81 8 0, ,0 0 0,8 9 0, ,2 2 0,9 4 LU X MEX NLD NZL NOR POL PRT SVK SVN ESP SWE CHE TUR GBR USA 1, ,00 1 0,86 1, ,83 1,00 0,3 3 0,16 0,36 0 1,00 0,8 1 0,86 9 0,60 0,39 1,00 CEPOS Landgreven 3, København K

21 Otto BrønsPetersen og Søren Havn Gjedsted PRT 0,46 0,64 0,69 0,41 SVK SVN 0,26 0,67 4 0,91 ESP 0,26 0,67 3 0,83 SWE 0,20 0 0,40 7 CHE 0,47 0,99 6 0,84 TUR 0,38 0,91 0,67 0,83 GBR 0,21 4 0,43 0,82 USA 0,28 7 0,43 0,80 0,13 2 0,48 0 0,26 0, ,82 0,88 0,86 0,87 0,88 0,85 0,93 0,89 0,89 0, ,60 0,92 0,88 0,92 0,61 0,93 0,89 0,95 0,95 4 0,80 6 0,94 5 0,85 9 0,2 1 0,62 0,44 7 0,05 0, ,02 0,8 5 0,30 0,80 0,69 0,11 0,8 5 0,06 8 0,60 0,14 0,8 9 0,37 0,63 0,36 0,18 2 0,20 7 0,87 0,08 1 0,14 7 0,89 0,17 0,9 3 0,30 0,68 0,44 0,23 0,9 1 0,14 2 0,44 0, ,46 0,44 0,12 0,43 0,8 0 0, ,11 6 0,1 5 0,44 0,88 0,87 0,68 0,90 0,2 2 0,43 0,88 0,90 0,83 0,84 0,0 2 0,32 0,67 3 0, ,87 0,82 0,47 0,88 0,4 6 0,64 0,93 0,84 0,47 0,87 0,0 4 0, ,88 7 0,0 8 0,38 6 0,81 0,91 9 0,8 1 0, ,4 0 0, ,4 3 0,4 5 0,6 6 0,80 2 0,13 0,01 7 1,00 0,8 0 0,82 0,61 0,29 0,01 0,85 0,91 1, ,85 0,96 0,49 9 0,12 0,26 1, ,83 0,89 4 0,64 0,27 0,32 0,88 1,00 0,4 4 0,32 0,64 0,83 0 0,49 0,03 0,04 0,89 0,82 1,00 6 0,94 0,93 0,69 0,29 0,88 0, ,69 2 1,00 1 0,88 0,96 5 0, , ,92 1,00 0,4 8 0,35 0,69 0, ,01 0,11 0,91 0,88 0,96 6 0,61 1,00 0 0,41 1 0,86 0,80 7 0,07 0,15 0,89 0,93 0,94 9 0,63 0,97 1,00 CEPOS Landgreven 3, København K

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 408 Offentligt

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 408 Offentligt Skatteudvalget -16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 48 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg. maj 16 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 48 (Alm. del) af 28. april 16 stillet efter

Læs mere

Effekt på løn og overførsler af selskabsskat på 17 pct. (mod 22 pct. i dag)

Effekt på løn og overførsler af selskabsskat på 17 pct. (mod 22 pct. i dag) Den internationale skattekonkurrence om lavere selskabsskat intensiveres i øjeblikket. Sverige vil sænke selskabsskatten fra 22 til 2,6 pct. USA har gennemført en stor nedsættelse af selskabsskatten fra

Læs mere

Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017

Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017 Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet April 2017 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation er udarbejdet af Finansministeriet

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat

Læs mere

Lav dansk eksportvækst siden finanskrisen blandt OECD-lande

Lav dansk eksportvækst siden finanskrisen blandt OECD-lande Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 24. april 2014 Uanset om man måler på udviklingen i eksporten i mængder eller i værdi, har Danmark klaret sig svagt sammenlignet med andre OECD-lande

Læs mere

Selskabsskatten betales af lønmodtagerne. Af Otto Brøns-Petersen

Selskabsskatten betales af lønmodtagerne. Af Otto Brøns-Petersen Selskabsskatten betales af lønmodtagerne Af Otto Brøns-Petersen 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere på de

Læs mere

Det højtspecialiserede arbejdsmarked rykker hurtigt

Det højtspecialiserede arbejdsmarked rykker hurtigt Det højtspecialiserede arbejdsmarked rykker hurtigt 1 F A K O N F E R E N C E UDFORDRIN GE R NE PÅ FREMTIDENS ARBEJDSM A RK ED - HVORDAN TACKLER VI DEM? 1 4. J A N U A R, 2 0 1 6 J E S P E R R A N G V

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste

Læs mere

CEPOS Notat: Ikke tegn på at kortere dagpengeperiode fører til længere opsigelsesvarsler og mere jobbeskyttelse. Resumé

CEPOS Notat: Ikke tegn på at kortere dagpengeperiode fører til længere opsigelsesvarsler og mere jobbeskyttelse. Resumé Notat: Ikke tegn på at kortere dagpengeperiode fører til længere opsigelsesvarsler og mere jobbeskyttelse 9--18 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (13 79) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande

Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 25. november 2013 Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande Uanset om man måler på udviklingen i eksporten i mængder

Læs mere

ATV-konference 2. november 2017 på Christiansborg Anders Bjarklev, rektor, DTU. 1 DTU det bli r til noget

ATV-konference 2. november 2017 på Christiansborg Anders Bjarklev, rektor, DTU. 1 DTU det bli r til noget ATV-konference 2. november 2017 på Christiansborg Anders Bjarklev, rektor, DTU 1 DTU det bli r til noget Leiden 2017 1 15 41 109 Norden På virksomhedssamarbejder i verden Europa Verden Antal studerende

Læs mere

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige Notat: DANMARK HAR DOBBELT SÅ HØJ SU SOM SVERIGE, FINLAND OG NORGE 01-06-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Den danske SU er den højeste

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

13. december Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt 3, december 2010

13. december Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt 3, december 2010 13. december 1 Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt 3, december 1 Dansk økonomi er på vej ud af krisen Dansk økonomi har udviklet sig bedre end ventet, og ledigheden er steget mindre end frygtet Udviklingen

Læs mere

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4. Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD

Læs mere

Selskabsskat i Danmark

Selskabsskat i Danmark Selskabsskat i Danmark I løbet af de seneste år er selskabsskattesatsen i Danmark blevet mere end halveret fra 5 pct. i 1989 til 22 pct. i dag. Parallelt med satsnedsættelserne er selskabsskattebasen blevet

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Produktivitetsrådet. Nationaløkonomisk Forenings årsmøde januar Jesper Linaa

Produktivitetsrådet. Nationaløkonomisk Forenings årsmøde januar Jesper Linaa Produktivitetsrådet Nationaløkonomisk Forenings årsmøde 12.-13. januar 2018 Jesper Linaa Vismændenes rolle som produktivitetsråd Er mere produktivitet altid godt? Produktivitet er altafgørende for den

Læs mere

11. december Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt 3, december 2009

11. december Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt 3, december 2009 11. december 9 Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt, december 9 Verdensøkonomien ser ud til at være vendt BNP-niveau, indeks Verdenshandel Indeks =1 Indeks =1 1 1 1 1 11 11 1 1 9 9 1 6 7 8 9 Indeks

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Kraghinvest.dk. Produktivitet, skattetryk og arbejdstid OECD. Ivan Erik Kragh. December 2013

Kraghinvest.dk. Produktivitet, skattetryk og arbejdstid OECD. Ivan Erik Kragh. December 2013 Kraghinvest.dk Produktivitet, skattetryk og arbejdstid OECD December 2013 Resumé Vi har i denne analyse set nærmere på Danmark i et internationalt perspektiv. Vi har bl.a set på timeproduktiviteten i OECD,

Læs mere

Indkomstfremgang for indkomstgrupper (decilgrænser), , med og uden studerende

Indkomstfremgang for indkomstgrupper (decilgrænser), , med og uden studerende Danmarks Statistik pegede for nyligt på, at den laveste indkomstgruppe (bund pct.) har oplevet et fald i de reale disponible indkomster de seneste år (fra -1). Det fremgik desuden, at de øvrige indkomstgrupper

Læs mere

12. april Reformpakken 2020

12. april Reformpakken 2020 12. april 211 Reformpakken 22 Udfordringen for de offentlige finanser hvis ikke vi gør noget Strukturel saldo Mia. kr. (211-niveau) 6 4 2-2 -4-6 -8-1 Mia. kr. (211-niveau) 6 4 2-2 -4-6 -8-1 -12-12 -14-14

Læs mere

Brug for flere digitale investeringer

Brug for flere digitale investeringer Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.

Læs mere

Danmarks fremtid set fra Finansministeriet. LO s arbejdsmarkeds-, uddannelses- og erhvervspolitiske konference 24. september 2018

Danmarks fremtid set fra Finansministeriet. LO s arbejdsmarkeds-, uddannelses- og erhvervspolitiske konference 24. september 2018 Danmarks fremtid set fra Finansministeriet LO s arbejdsmarkeds-, uddannelses- og erhvervspolitiske konference 24. september 18 Dansk økonomi i højkonjunktur BNP-vækst på 1,8 pct. i 18 og 19 Privatforbrug

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 269 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 269 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 16. november 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 (Alm. del) af 16. marts

Læs mere

Højt skattetryk i Danmark men faldende tendens de senere år

Højt skattetryk i Danmark men faldende tendens de senere år Højt skattetryk i Danmark men faldende tendens de senere år De samlede årlige indtægter fra skatter og afgifter i Danmark udgør aktuelt godt 1.000 mia. kr., dvs. 1 billion kroner. Det svarer til et skattetryk

Læs mere

EFTER FORÅRSPAKKEN: FORTSAT HÅRD BESKATNING AF UDDANNELSE

EFTER FORÅRSPAKKEN: FORTSAT HÅRD BESKATNING AF UDDANNELSE EFTER FORÅRSPAKKEN: FORTSAT HÅRD BESKATNING AF UDDANNELSE Dette notat omhandler den økonomiske gevinst af uddannelse og effekterne herpå af regeringens skattepolitik. Det fremgår, at uddannelsespræmien

Læs mere

Regeringen bør sætte forbruget i bero

Regeringen bør sætte forbruget i bero Anders Goul Møller, økonomisk konsulent angm@di.dk, 3377 3401 DECEMBER 2016 Regeringen bør sætte forbruget i bero I det netop fremlagte regeringsgrundlag er der udsigt til en offentlig forbrugsvækst, som

Læs mere

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses

Læs mere

Analyse. Integrationen i Danmark set i et europæisk. 22. september 2015. Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier

Analyse. Integrationen i Danmark set i et europæisk. 22. september 2015. Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier Analyse 22. september 21 Integrationen i Danmark set i et europæisk perspektiv Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier I den seneste tid har der været stor fokus på asyl- og integrationspolitikken

Læs mere

Skatteministeriet J.nr Den

Skatteministeriet J.nr Den Skatteudvalget L 121 - O Skatteministeriet J.nr. 2005-411-42 Den Til Folketingets Skatteudvalg L 121- Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove. (Nedsættelse af selskabsskatten

Læs mere

Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 2009

Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 2009 N O T A T Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter varer,

Læs mere

En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland

En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland (+5 6 6 13 5) En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland Resumé I den offentlige debat fremføres ofte argumentet, at der i Tyskland er flere end i Danmark, der er såkaldte

Læs mere

SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD

SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD Marts 2014 SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD AF KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK Danmark tilhører ikke længere den mest konkurrencedygtige tredjedel af OECD -landene. Danmark opnår

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Skat, konkurrenceevne og produktivitet

Skat, konkurrenceevne og produktivitet Skat, konkurrenceevne og DI Østjyllands erhvervstræf Aarhus 18. juni 2013 Sydkorea Polen Slovakiet Irland Tjekkiet Ungarn Island Grækenland Sverige USA Portugal Finland Japan Storbritannien Østrig Australien

Læs mere

LAV VÆKST KOSTER OS KR.

LAV VÆKST KOSTER OS KR. LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

4. Erhvervsinvesteringer

4. Erhvervsinvesteringer 4. 4. Erhvervsinvesteringer Erhvervsinvesteringer 1 Erhvervslivets investeringer i nye maskiner og teknologiske fremskridt bidrager til at øge og forbedre kapitalapparatet og derigennem produktivitet og

Læs mere

Vi skal have alle med. 2. november 2017 Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen

Vi skal have alle med. 2. november 2017 Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen Vi skal have alle med 2. november 2017 Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen 1 Dansk opsving: Stigende beskæftigelse Mia. Kr. (2010-priser) 2100 2000 1900 1800 1.000 personer 3000 2900 2800 2700 Den

Læs mere

Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i 14 år

Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i 14 år Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i år Arbejdsløsheden for de -9-årige i EU er i dag ca. ½ pct. Det er det højeste niveau siden 1997, hvor ungdomsledigheden var,8 pct. Det er specielt i Spanien

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

HVAD SKAL DANMARK LEVE AF?

HVAD SKAL DANMARK LEVE AF? HVAD SKAL DANMARK LEVE AF? Perspektiv, viden og inspiration til morgenkaffen Finanskrisen er blevet til en statsgældskrise er vi fanget i en lavvækstfælde? Professor Torben M. Andersen Aarhus Universitet

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Afgifter på varer og tjenester i procent af BNP, udvalgte OECD-lande 2010. Dansk Erhvervs Perspektiv 2012 # 15

Afgifter på varer og tjenester i procent af BNP, udvalgte OECD-lande 2010. Dansk Erhvervs Perspektiv 2012 # 15 Forbrugsbeskatningen er markant højere i Danmark end i nabolandene AF CHEFØKONOM BO SANDBERG, CAND. POLIT. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG SØRENSEN, STUD. POLIT. RESUME Ifølge regeringsgrundlag

Læs mere

19 Social balance. Figur 19.2 Indkomstforskelle i OECD, 2011

19 Social balance. Figur 19.2 Indkomstforskelle i OECD, 2011 Danmark er kendetegnet ved små indkomstforskelle og en høj grad af social balance sammenlignet med andre lande. Der er fri og lige adgang til uddannelse og sundhed, og der er et socialt sikkerhedsnet for

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

S OG SF S GENOPRETNINGSPAKKE ØGER SKATTER OG AFGIFTER MED 33 MIA. KR. I PERIODEN 2011-13

S OG SF S GENOPRETNINGSPAKKE ØGER SKATTER OG AFGIFTER MED 33 MIA. KR. I PERIODEN 2011-13 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 15. oktober S OG SF S GENOPRETNINGSPAKKE ØGER SKATTER OG AFGIFTER MED 33 MIA. KR. I PERIODEN 2011-13 S og SF har i forbindelse med deres finanslovsforslag

Læs mere

Dansk konkurrenceevne i en globaliseret verden. Landsudvalget for driftsøkonomi 30. november 2006

Dansk konkurrenceevne i en globaliseret verden. Landsudvalget for driftsøkonomi 30. november 2006 Dansk konkurrenceevne i en globaliseret verden Landsudvalget for driftsøkonomi 3. november 26 Hvad driver globaliseringen? Teknologiske fremskridt Transport (skib, bil, fly) Kommunikation (telegraf, telefon,

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

VL døgn Nationalbankdirektør Nils Bernstein

VL døgn Nationalbankdirektør Nils Bernstein VL døgn 1 Nationalbankdirektør Nils Bernstein 1. Aktuel krise. Lav vækst i produktiviteten 3. Uholdbare offentlige finanser V E L S T A N D 1 Velstand, Danmark og udlandet BNP pr. indbygger, købekraftskorrigeret

Læs mere

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K Notat: Dansk produktivitet opjusteret fortsat vækstudfordring løses ved både arbejdsmarkeds- og produktivitetsreformer 09-01-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen

Læs mere

Yderligere strukturreformer, som øger arbejdsudbuddet, vil også for fremtiden kunne bidrage til den økonomiske vækst.

Yderligere strukturreformer, som øger arbejdsudbuddet, vil også for fremtiden kunne bidrage til den økonomiske vækst. Det har været en central succeskriterium for den økonomiske strukturpolitik i Danmark at øge arbejdsudbuddet, bl.a. med skatte-, arbejdsmarkeds- og velfærdsreformer. Målsætningen med øget arbejdsudbud

Læs mere

Ivan Erik Kragh (+45) Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli 2016) Resumé

Ivan Erik Kragh (+45) Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli 2016) Resumé Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli, 16) (+5) 6 68 13 5 Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli 16) Resumé Side 1 af 9 Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli, 16) (+5) 6 68 13 5 Danmark: Mest

Læs mere

CEPOS Notat: Vækst af skattereformer i 30 år. Resumé Af Otto Brøns-Petersen

CEPOS Notat: Vækst af skattereformer i 30 år. Resumé Af Otto Brøns-Petersen Notat: 13-05-2017 Af Otto Brøns-Petersen 20 92 84 40 Resumé Danmark har som andre lande gennemført gentagne skattereformer siden 1987. Nedsættelserne af marginalskatterne og selskabsskatten beregnes at

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

N O T A T. Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger.

N O T A T. Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger. N O T A T Filial eller netbank 24. oktober 2013 Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger. Ved seneste opgørelse i 2012 brugte

Læs mere

Dækningsafgiften et omvendt ACE-fradrag

Dækningsafgiften et omvendt ACE-fradrag Kathrine Lange, Seniorchefkonsulent kala@di.dk, 6136 5157 JULI 2018 Dækningsafgiften et omvendt ACE-fradrag Et flertal i Folketinget har igangsat et arbejde om at indføre et såkaldt ACE-fradrag, der skal

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 246 (Alm. del 7) af 22. marts 2013

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 246 (Alm. del 7) af 22. marts 2013 Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 246 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 27. juni 2013 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 246 (Alm. del

Læs mere

Produktivitetsrådet. Produktivitets seminar 18. januar Carl-Johan Dalgaard

Produktivitetsrådet. Produktivitets seminar 18. januar Carl-Johan Dalgaard Produktivitetsrådet Produktivitets seminar 18. januar 2018 Carl-Johan Dalgaard Vismændenes rolle som produktivitetsråd Er mere produktivitet altid godt? Produktivitet er altafgørende for den langsigtede

Læs mere

Dansk lønkonkurrenceevne er styrket markant

Dansk lønkonkurrenceevne er styrket markant ØKONOMISK ANALYSE 5. maj 018 Dansk lønkonkurrenceevne er styrket markant siden krisen Den danske lønkonkurrenceevne er styrket markant siden krisen. Det viser blandt andet store overskud på betalingsbalancen

Læs mere

Skatten på arbejde er faldet i Danmark

Skatten på arbejde er faldet i Danmark Skatten på arbejde er faldet i Skatten på arbejde er faldet i over en længere årrække. Marginalskatten for højtlønnede er dog fortsat høj set i et internationalt perspektiv, mens marginalskatten for de

Læs mere

Økonomisk Redegørelse Maj 2012

Økonomisk Redegørelse Maj 2012 Økonomisk Redegørelse Maj 1 Hovedbudskaber: Udsigt til svag genopretning i Danmark som i seneste ØR Lille bedring af internationale konjunkturer siden årsskiftet Store usikkerheder om udviklingen risiko

Læs mere

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juli 2015 Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer I 2015 og 2016 er der bedste udsigter for eksporten af forbrugsvarer i mere end syv år. I de foregående år er det særligt

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft i Danmark og andre lande

Udenlandsk arbejdskraft i Danmark og andre lande Udenlandsk arbejdskraft i Danmark og andre lande Udenlandsk arbejdskraft har i høj grad bidraget til fremgangen på det danske arbejdsmarked gennem de seneste år. En analyse i Økonomisk Redegørelse, december

Læs mere

Offentlig forskning 8

Offentlig forskning 8 Offentlig forskning skaber ny viden, der danner grundlag for en mere innovativ og effektiv privat og offentlig sektor. Offentlig forskning udgør samtidig fundamentet i den forskningsbaserede undervisningsindsats.

Læs mere

7 mio. EU-borgere har været ledige i to år eller mere

7 mio. EU-borgere har været ledige i to år eller mere mio. arbejdsløse i EU mio. EU-borgere har været ledige i to år eller mere Arbejdsløsheden i EU ser ud til at have stabiliseret sig, men skadevirkningerne af krisen har været meget alvorlige. Ca. halvdelen

Læs mere

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 2025 ifølge Finansministeriet 07-03-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Frem til 2025 er der ifølge

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

Registreringsafgiften uegnet som fordelingspolitisk redskab Af Søren Havn Gjedsted ( ) og Otto Brøns-Petersen ( )

Registreringsafgiften uegnet som fordelingspolitisk redskab Af Søren Havn Gjedsted ( ) og Otto Brøns-Petersen ( ) Notat: Registreringsafgiften uegnet som fordelingspolitisk redskab 19-09-2017 Af Søren Havn Gjedsted (26 82 70 22) og Otto Brøns-Petersen (20 92 84 40) Registreringsafgiften er samfundsøkonomisk overflødig

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Begejstring skaber forandring

Begejstring skaber forandring DI og Industriens hus 04. jun. 13 Begejstring skaber forandring Lars DI Konkurrenceevne dagens debat Konkurrenceevne: Lønomkostninger, Produktivitet, Kursforhold 2000: 100 2008: 75 2013: 85 Overskud på

Læs mere

Dansk velstand undervurderet med op til 42 mia. kr.

Dansk velstand undervurderet med op til 42 mia. kr. . oktober 206 Dansk velstand undervurderet med op til 42 mia. kr. Danmarks Statistik har her i oktober revideret opgørelsen af betalingsbalancens løbende poster med i alt 46 mia. kr. i 20. Heraf vurderes

Læs mere

Dansk Erhvervs Perspektiv

Dansk Erhvervs Perspektiv DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv Analyse, økonomi, baggrund Høj dansk selskabsskat reducerer investeringerne i Danmark Et af de helt store problemer i dansk økonomi er, at der bliver

Læs mere

24. februar Konvergensprogram 2009

24. februar Konvergensprogram 2009 4. februar Konvergensprogram 9 Hvad er konvergensprogrammet? Udarbejdes i henhold til EU s Stabilitets- og Vækstpagt med henblik på at redegøre for overholdelse af EU s budgetregler Gør status for 5-planen

Læs mere

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK Konkurrenceevne DK 30. okt. 12 Konkurrenceevne DK Lars Disposition Hvad skal vi leve af Danmark er udfordret Rammebetingelser er afgørende Hvad kan vi selv gøre DI s indsats 2 Hvad skal Danmark leve af

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer

Læs mere

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser Ny prognose for langtidsledigheden viser, at langtidsledigheden i EU, som i øjeblikket er den højeste siden slutningen af 9 erne, kan blive vanskelig

Læs mere

Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

Konkurrence, forbrugerforhold og regulering 14. 1 På et velfungerende marked konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere let og trygt. På et velfungerende marked tilskyndes virksomhederne til hele tiden at forbedre

Læs mere

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er

Læs mere

Færre danskere er på offentlig forsørgelse

Færre danskere er på offentlig forsørgelse Færre danskere er på offentlig forsørgelse Antallet af danskere på overførselsindkomst er siden 21 faldet med 113. fuldtidspersoner. Dermed udgør antallet af danskere på overførselsindkomst ca. 622. fuldtidspersoner,

Læs mere

Dette notat gengiver analysens hovedresultater (for yderligere information henvises til Foss og Lyngsies arbejdspapir).

Dette notat gengiver analysens hovedresultater (for yderligere information henvises til Foss og Lyngsies arbejdspapir). Aflønningen af topchefer har været omdiskuteret både i offentligheden og politisk, bl.a. i lyset af en række enkeltsager. Fokus har i høj grad været på moralske spørgsmål, mens det har været næsten fraværende,

Læs mere

GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Analyse af dansk cleantech:

Læs mere

Danmark skal lære af vores nabolande

Danmark skal lære af vores nabolande Analysepapir, januar 2013 Danmark skal lære af vores nabolande Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk DI s 2020-plan løfter den underliggende årlige vækstrate til 2½ pct. og skaber mindst

Læs mere

ANALYSENOTAT Prognose: Den samlede beklædningsog fodtøjseksport når nye højder

ANALYSENOTAT Prognose: Den samlede beklædningsog fodtøjseksport når nye højder ANALYSENOTAT Prognose: Den samlede beklædningsog fodtøjseksport når nye højder AF SEKRETARIATSCHEF NIKOLAI KLAUSEN OG ANALYSEKONSULENT JAKOB KÆSTEL MADSEN Beklædnings- og fodtøjseksport for 32,8 mia. kr.

Læs mere

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012 6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance

Læs mere

5. Vækst og udvikling i hele Danmark

5. Vækst og udvikling i hele Danmark 5. 5. Vækst og udvikling i hele Danmark Vækst og udvikling i hele Danmark Der er fremgang i Danmark efter krisen. Der har været stigende beskæftigelse de seneste år især i hovedstadsområdet og omkring

Læs mere

XX. En mere heterogen befolkning

XX. En mere heterogen befolkning XX. En mere heterogen befolkning XX.1 Hovedpunkter i udlændingelovgivningen 1952 relativ fri indvandring 1973 Indvandringsstop 1983 22 Udlændinge kan kun opnåopholdstilladelse af beskæftigelseshensyn i

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

De unge er hårdest ramt af stigende arbejdsløshed

De unge er hårdest ramt af stigende arbejdsløshed De unge er hårdest ramt af stigende arbejdsløshed Både den registrerede og den stikprøvebaserede arbejdsløshed bekræfter, at de unge er hårdest ramt af arbejdsløshed. Ifølge Eurostat skal vi 17 år tilbage

Læs mere

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt Finansudvalget 28-9 FIU alm. del Bilag 19 Offentligt N O T A T Møde med Folketingets finansudvalg d. 3/9 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter

Læs mere