Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret

Transkript

1 Natur/teknik Lidt om vejret Side 1 Lidt om vejret Baggrund Alle mennesker interesserer sig for vejret. Meteorologer gør det professionelt. Fiskere gør det for deres sikkerheds skyld. Landmænd for udbyttes skyld. Og så er der alle os andre, der bare gerne vil vide hvordan vejret bliver, så vi kan klæde os på efter det. Oplysningerne søger vi i dagens vejrudsigt. Vejrudsigten En vejrudsigt er en forudsigelse af vejret de kommende dage. Meteorologerne tager meget avancerede hjælpemidler i brug, når der skal udarbejdes vejrprognoser. Vejrsatellitter kredser i forskellige højder og indsamler oplysninger. Meteorologerne får også oplysninger fra nationale og internationale vejrstationer, vejrballoner, vejrfly og vejrskibe. Alle disse data modtages og behandles af computere. Resultatet ses i form af komplicerede vejrkort, som tolkes af meteorologerne. Udfra disse tolkninger udarbejder meteorologerne de meget forenklede vejrkort vi ser i aviser og tv. Disse vejrudsigter fornyes med få timers mellemrum. På trods af det højteknologiske udstyr er vejrudsigterne stadigvæk behæftet med en vis usikkerhed. Vejrfænomener kan være uforudsigelige. I en almindelig dansk vejrudsigt ses forskellige vejrforhold.

2 Natur/teknik Lidt om vejret Side 2 Lufttryk Atmosfærens luft udøver hele tiden en kraft et tryk på os. Det er helt fysisk trykket af den luftsøjle der er oven over os per fladeenhed. Luftens tryk måles med et barometer, som viser enheden millibar (mb) eller millimeter kviksølv (mm Hg). Man bruger også i dag måleenheden hektopascal (hpa). Lufttrykket ved havoverfladen er normalt 1013 mb = 760 mm Hg = 1013 hpa. Er trykket mindre har vi lavtryk. Er trykket højere er det højtryk. Lufttrykket er størst ved havoverfladen og aftager med højden. Høj- og lavtryk Højtryk og lavtryk opstår som følge af opvarmning eller afkøling af luften. Varm luft udvider sig og giver lavt lufttryk ved jordoverfladen. Kold luft trækker sig sammen og giver højt lufttryk ved jordoverfladen. For at udligne trykket blæser vinden fra højtryksområder, til lavtryksområder. Trykforskellene opstår altså pga. temperaturforskellene og kaldes termiske lufttryk. Højtryk giver som reglen godt, varmt vejr om sommeren, og klart koldt vejr om vinteren. Lavtryk giver som reglen vind og det fører ofte meget nedbør med sig. Se tegningen på næste side

3 Natur/teknik Lidt om vejret Side 3

4 Natur/teknik Lidt om vejret Side 4 Varmefronter og koldfronter Når kold og varm luft mødes får vi varmefronter og koldfronter. Varmefront: Når varm luft bevæger sig mod et område med kold luft, vil den varme luft glide op på den kolde, og skubbe denne foran sig. Det kalder man en varmefront, og den kan give regnbyger. Koldfront: Når kold luft skubber sig ind under varm luft, bliver den varme luft presset flere kilometer op i luftlagene. Så får vi en koldfront. Den kan give nedbør i kortere eller længere perioder. Vind, vindstyrke og vindretning Vind opstår, når luften strømmer fra et område med højt tryk til et område med lavt tryk. Vindens retning kan ændres af f.eks. Andre høj og lavtryk Jordens rotation Bjerge Skove Bygninger o.l.

5 Natur/teknik Lidt om vejret Side 5 Vinde får navne efter det verdenshjørne de kommer fra. F.eks. kommer vestenvinden fra vest. Vindstyrken måles i meter per sekund (m/s). Vindens styrke kan også aflæses ved at iagttage naturen. Nedbør og skyer Nedbør kan optræde som regn, sne, hagl, tåge og dis. Fra havet, landjorden, planter, dyr og mennesker sker der hele tiden en fordampning. Vanddampen stiger opad med luften. Da temperaturen falder 10 C for hver 200 meter man bevæger sig opad, vil vanddampen afkøles og fortættes til vanddråber eller iskrystaller i en vis højde. Tilsammen vil de mange vanddråber danne skyer. Til sidst vil fortætningen være så kraftig at vægten af vanddråberne vil bevirke, at de falder til jorden som nedbør. Temperaturen afgør om det bliver som regn, sne, hagl eller dis. Tåge er skyer nær jordoverfladen. Skyerne dannes normalt mellem jordoverfladen og 15 kilometers højde. (Perlemorsskyer dog i op til 30 kilometers højde). Skyerne kan have mange forskellige former. Skyernes former kan fortælle os hvilket vejr vi kan forvente i de næste timer og måske det næste døgn. Du kan se forskellige skytyper senere her i teksten. Temperatur Vejret kan føles meget forskelligt alt efter temperatur, luftfugtighed og vind. Varme med høj luftfugtighed kan være ulideligt. En kold dag føles endnu koldere, hvis det blæser. Når I færdes i naturen er det vigtigt at tage højde for disse ting. Ikke mindst blæsten spiller en væsentlig rolle. Hvis man færdes fx i arktiske egne, kan det være et spørgsmål om liv og død, at man kender til blæstens virkning på temperaturen.

6 Natur/teknik Lidt om vejret Side 6 Mål vindretning Sæt en centimeter lang uldtråd fast til enden af en pind, og hold kompasset og pinden ud for dig eller montér det på en plade som på tegningen nedenfor. Uldtråden vil bevæge sig væk fra vinden og jo kraftigere det blæser, desto mere vil uldtråden bevæge sig. Aflæs på kompasset hvilken retning vinden kommer fra og skriv det op. En anden måde at finde vindretning på er at sutte på fingeren og stikke den i vejret. Den side fingeren bliver kold på er den retning vinden blæser fra. For at finde retningen må kompasset igen på banen.

7 Natur/teknik Lidt om vejret Side 7 Vindens styrke Brug skemaet her til at vurdere vindens styrke:

8 Natur/teknik Lidt om vejret Side 8 Vind og kulde virker sammen Det er ikke bare temperaturen, men også vindens styrke (og luftens fugtighed), der bestemmer hvor koldt vi føler det er. Det er vigtigt at være opmærksom på for det har stor betydning for hvor meget tøj man skal tage på især om vinteren, eller når man er ude at sejle. Tabellen herunder kan være en hjælp til at vurdere hvor koldt det i virkeligheden er: Nederste række angiver den målte temperatur i vindstille vejr. Ved temperaturer over!-30 C er der ringe risiko for forfrysninger. Ved temperaturer under -30 C øges risikoen, og ved temperaturer under - 60 C er der stor risiko for forfrysninger. Hvis du er ude i -10 C og det blæser en frisk vind (ca 10 m/sek), så vil luften føles som om den er -12 C kold.

9 Natur/teknik Lidt om vejret Side 9 Kig op Se på himlen. Hvordan ser skyerne ud? Hvor stor en del af himlen dækker de? Brug billedet af skyer her, til at vurdere hvilket vejr I har nu og evt. hvilket vejr der vil komme. Skriv også tre ord om vejret og tegn et vejrsymbol.

10 Natur/teknik Lidt om vejret Side 10 Det aktuelle vejr Her er en vejrudsigt for det aktuelle vejr. Hvad ser I i vejrudsigten. Snak med hinanden om hvad I ser og diskuter hvordan det passer med det vejr i oplever lige nu.

11 Natur/teknik Lidt om vejret Side 11 Dig og vejret

12 Natur/teknik Lidt om vejret Side 12 Hvis du gerne vil færdes i naturen, er det vigtigt at lære at aflæse vejret og klæde sig efter det. Udfordringen er at holde sig tør og varm i alt slags vejr. Her er en række gode råd: 1) Husk i koldt vejr: Tjek vejret og temperaturen før du går hjemmefra. Vær opmærksom på at 5 grader godt kan føles meget koldere afhængigt af vindens styrke og luftens fugtighed. Lag på lag: Tag flere lag tøj på. To tynde lag varmer bedre end et tykt lag. Brug strømpebukser eller lange underbukser. Undertrøje og to trøjer over. Så overtræksbukser, jakke osv. Hold dig tør: Det gælder om at undgå fugtighed ligegyldigt om den kommer indefra eller udefra. Reguler din varme, og tag tøj af hvis du er ved at blive for varm. Hvis du er blevet våd, så skift om muligt tøj. De små ting der tæller: Brug hue halvdelen af den varme du mister afgiver du fra hovedet. Brug tørklæde og vanter de kan pakkes væk hvis du får varmen. Hav evt. ekstra vanter og sokker i rygsækken. Uld er guld: Uld varmer bedst som hue, sokker, halstørklæde, vanter. Uld suger vand effektivt og føles mindre vådt. Trangt er koldt: Brug tøj med plads i og store støvler med tykke såler. Det er de små luftlag mellem tøj-lagene der varmer. Bevæg dig: Du er nødt til at producere varme indefra hvis du vil være ude i kulde. Sørg for at være i bevægelse. Du kan sidde stille når du kommer ind. Mad og drikke: Tag varmt at drikke med, chokolade og en god

13 Natur/teknik Lidt om vejret Side 13 madpakke. Proteinrig mad giver brændstof til at producere varme. 2) Husk i varmt vejr Drik masser af vand Klæd dig i lyst tøj Bevæg dig roligt Undgå den direkte sol Brug solhat og solbeskyttelsescreme med høj beskyttelsesfaktor