Et debatoplæg om velfærd og frivillige Marts 2011 Mandag Morgen og Ældre Sagen

Transkript

1 EL AIR? Et debatoplæg om velfærd og frivillige Marts 2011 Mandag Morgen og Ældre Sagen

2 Forord Velfærd er vel fair for frivillige? Har velfærdssamfundet brug for redningsmænd? Har redningsmændene brug for velfærdssamfundet? Og hvilken rolle spiller frivillige? Ét er, hvad man som frivillig er i stand til. Noget andet, hvad man har lyst til. For det er vel fair at diskutere frivilliges rolle i fremtidens velfærd? Hvornår bliver frivillighed til forventelighed? Kan man sætte formelle rammer op for det frivillige arbejde? Er fremtidens velfærd betinget af frivilliges indsats, eller er frivillighed netop den indsats, der står uden for velfærdsmodellen? Vi stiller spørgsmålene, fordi debatten er nødvendig. Vores velfærd skal samskabes, og tiden er inde til, at vi taler sammen om, hvilken forskel vi kan gøre for de borgere, der virkelig har brug for hjælp. Debatten stiller krav til, at vi sammen formulerer visioner og mål. Kort sagt: Debat betaler sig, og derfor afholdt Ældre Sagen og Mandag Morgen i december 2010 en innovationsdag, hvor en bred kreds af aktører fra både den offentlige og frivillige sektor deltog. Mandag Morgen samler i dette debatoplæg op på diskussionerne fra dagen og sætter dem i sammenhæng med frivilligdebatten netop nu. Teksten er udarbejdet af Mandag Morgen på baggrund af input fra dagen og sparring med Ældre Sagen. Vi har drøftet dilemmaer som: Kan og vil frivillige bevæge sig ind på områder, der tidligere er blevet varetaget af lønnet arbejdskraft hvad enten det er omsorg, indkøb eller fx rengøring? Kan vi udarbejde overordnede retningslinjer for samarbejdet mellem frivillige og det offentlige eller skal vi snarere satse på konkrete løsninger på de enkelte institutioner? Er der behov for, at flere danskere engagerer sig i frivilligt socialt arbejde og hvis ja, hvilken rolle spiller de frivillige sociale foreninger? Skal Ældre Sagens frivillige sociale arbejde være til gavn alene for sårbare ældre eller kan målgruppen defineres bredere, så flere får glæde af Ældre Sagen? Der er flere krav om registrering og måling af effekten af frivilligt socialt arbejde end nogensinde men skal vi overhovedet styre frivilligheden? I Ældre Sagen vil vi arbejde videre med at formulere vores visioner for arbejdet med frivillighed i samarbejde med de mange lokalbestyrelser og ildsjæle, der er en del af organisationen. Med oplægget håber vi at inspirere andre, der er i færd med at finde nye roller og rammer for samarbejdet om fremtidens velfærd. I Mandag Morgen vil vi arbejde for velfærd, der virker, i tæt samarbejde med offentlige, private og frivillige organisationer. Også i det kommende år arbejder vi med projekter, der fremmer udvikling af ældrestyrken, social forebyggelse og inddragelse af civilsamfundet, og vi er åbne for ideer til, hvordan vi bedst finder løsninger på Danmarks største velfærdsudfordringer. Bjarne Hastrup, administrerende direktør, Ældre Sagen Stine Carsten Kendal, innovationsdirektør, Mandag Morgen 3

3 Frivillige får nøglerolle i fremtidens velfærdssamfund 50 pct. af befolkningen skal arbejde frivilligt i 2020, lyder regeringens målsætning. Flere frivillige hænder vil udløse et velfærdspotentiale i milliardklassen. Men eksperter advarer imod en glidebane, hvor det offentlige ansvar tørres af på frivilligorganisationerne. Det vil både skade velfærdssamfundet og det frivillige engagement. Halvdelen af alle danskere skal udføre frivilligt arbejde i Civilsamfundet skal være mere opsøgende og være med til at innovere det sociale arbejde. Og de frivillige organisationer skal samarbejde på tværs om at løse sociale problemstillinger med hinanden, med det offentlige og med den private sektor. Der er store forventninger til det frivillige arbejdes velfærdspotentiale i regeringens nye civilsamfundsstrategi, som blev præsenteret i oktober sidste år. Politikerne hylder og støtter det frivillige sociale arbejde som aldrig før. Frivilligcentrene er kommet fast på finansloven, kommunerne formulerer frivilligpolitikker, og der øremærkes 100 millioner kr. fra satspuljen til at få flere til at hoppe med om bord og styrke civilsamfundet på det sociale område. De politiske visioner vækker også genklang i befolkningen. 46 pct. af danskerne mener, at frivillige løser nogle opgaver bedre end den offentlige og den private sektor. Og stadig flere danskere giver hver på deres måde et nap med i de godt organisationer og foreninger, der tegner den frivillige sektor i Danmark. Men øget frivillighed er ikke ukontroversielt. Regeringens civilsamfundsstrategi kommer i en tid, hvor kommunerne er trængte og den offentlige sektor mange steder afskediger medarbejdere. Det får flere eksperter og aktører på feltet til 4 fortsættes side 6

4 Tre dilemmaer Hvor går grænsen? Nogle mener, at der ikke er grænser for, hvilke velfærdsopgaver der kan løses af frivillig arbejdskraft. Andre mener, at smertegrænsen allerede er nået. I de kommende år vil en række opgaver, som kommunerne hidtil har varetaget, ikke længere blive udført af kommunerne. De frivillige foreninger og organisationer må i den situation vurdere, om de vil lade deres målgruppe undvære tilbuddene eller forsøge at dække behovet med en frivillig indsats. Det samme gælder, når de offentligt ansatte selv kontakter de frivillige organisationer for at bede dem yde et bidrag. Ældre Sagen har gennem interviews med frivillige afdækket en række konkrete dilemmaer. Alle dilemmaerne er taget fra en konkret historie. Der er således ikke tale om en sammenskrivning eller skærpelse af problemstillingen. Dilemmaerne er anonymiserede: Dilemma #1: En frivilligkoordinator får en henvendelse fra en kommunal medarbejder om en ældre kvinde, som bor i en stor villa og har brug for hjælp til at flytte på plejehjem. Koordinatoren siger nej tak til opgaven. Ugen efter bliver hun igen kontaktet af den kommunale medarbejder, der nu har skaffet et flyttefirma og derfor vil høre, om koordinatoren kan skaffe frivillige til at pakke kvindens ting ned og op igen. Koordinatoren takker endnu en gang nej. Da koordinatoren bliver kontaktet tredje gang med forslaget om, at nogle frivillige kunne hjælpe en anden ældre mand med at vaske hans ting af, så han ikke skal flytte på plejehjem med meget beskidte ting, siger koordinatoren ja tak til opgaven. De aftaler, at der kommer frivillige i 1½ time og vasker porcelæn og billeder af, inden han flytter på plejehjem. Dilemma #2: Frivillige har i mange år gjort et stort stykke arbejde i et lokalområde. De har hidtil haft et godt og frugtbart samarbejde med det lokale plejecenter. Nu har plejecentret bedt om, at kontaktpersonen for de frivillige også finder frivillige, der 3 gange om ugen kan komme og sørge for transport af borgere, der skal til genoptræning hos en fysioterapeut. Desuden ringer plejecentret hver morgen kl til den frivillige kontaktperson for at bestille frivillige til forskellige opgaver samme dag. Formanden går ind i sagen og arrangerer et møde med plejecentret. I centret bliver man opmærksom på, at der skal en anden form for dialog til, hvis man vil trække på frivillige kræfter. Samarbejdet fungerer fint i dag. Dilemma #3: I en kommune bliver der ikke længere købt ind for ældre, der ikke er visiteret til kommunale indkøb. En gang imellem kan familierne træde til, men ikke altid. En frivillig forening klager til kommunen, men svaret fra kommunen lyder, at der ikke er råd. En af de frivillige foreslår derefter at lave en indkøbsordning, der kan dække de ældres behov. Selv om foreningen principielt mener, det er en offentlig opgave, går de ind i sagen for at imødekomme de ældres behov. Ældre Sagen lokalt er opmærksom på ikke at overtage en kommunal forpligtelse. Kilde: Ældre Sagen. 5

5 Frivillige kan ikke erstatte offentlig hjemmehjælp Flere peger på, at en øget frivillig indsats bliver en samfundsmæssig nødvendighed i fremtiden ikke mindst i hjemmeplejen. Men spørger man de ældre selv, foretrækker flertallet, at det er offentligt ansatte, der hjælper dem, både når det gælder praktiske opgaver og personlig pleje. 58 pct. af de adspurgte i Ældre Sagens Fremtidsstudie foretrækker, at det er den kommunale hjemmehjælp, der udfører praktiske opgaver, og 65 pct. vil helst have den kommunale hjemmehjælp til at udføre personlig pleje. På anden- og tredjepladsen kommer hhv. et privat firma og familien, mens under 5 pct. vil have frivillige til at løse opgaverne, hvis de selv kan bestemme. Studiet beder den ældre prioritere mellem forskellige udførere, og spørger altså ikke til, hvem der er bedst til at løse opgaven, hvis den kommunale hjemmepleje ikke gør det. 58% foretrækker kommunal hjemmehjælp til praktiske opgaver 65% foretrækker kommunal hjemmehjælp til personlig pleje På 2. pladsen: privat firma På 3. pladsen: familien Under 5% ønsker at frivillige skal løse opgaverne. Kilde: Ældre Sagens Fremtidsstudie at frygte, at frivillige bliver taget som gidsler i en spareøvelse, hvor opgaverne i takt med de stadig mere slunkne budgetter glider fra det offentlige og over til de frivillige organisationer. En sådan udvikling kan blive skæbnesvanger for både borgerens retssikkerhed og det frivillige engagement, lyder advarslerne: Man skal passe på, at diskussionen om de frivillige ikke bliver for kalkuleret. Når man, som i Civilsamfundsstrategien, sætter mål og tal på visionerne, bliver det let til en diskussion om regulær arbejdskraft. Så overser man netop det særlige frivillige drive, siger Lars Skov Henriksen, der er professor ved Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation på Aalborg Universitet og i mange år har forsket i frivilligt socialt arbejde. Han peger på, at en velfærdsmodel, der baserer sig på afhængighed af frivillig arbejdskraft, kan skabe større ulighed i velfærdsydelserne, fordi udbuddet af et givent tilbud må afhænge af, om der kan findes frivillige til at påtage sig opgaven. Flere organisationer og foreninger er derfor bekymrede for, om presset på de offentlige ydelser vil få kommunerne til at kalkulere med den frivillige arbejdskraft. Men den bekymring er der ikke grund til at bruge energi på, forsikrer socialminister Benedikte Kiær: De frivillige skal ikke lappe huller i velfærden. Og målsætningen er ikke, at det offentlige skal lægge en række kerneydelser ud til de frivillige, understreger hun. De frivillige skal være et supplement til de offentligt ansatte ikke en erstatning. Det vil jeg gerne slå fast, siger hun. Den ældre frivillighedsreserve Allerede i dag udfører hundredtusindvis af danskere frivilligt arbejde. Nogle bruger mange timer hver uge som træner i fodboldklubben. Pårørende kæmper for bedre forhold for sindslidende. Forældre sidder i bestyrelser for vuggestuer, børnehaver og skoler. Og unge som gamle leverer værdifuld omsorg som besøgsvenner til ensomme borgere og aflastning for pårørende til mennesker med demens. Omkring 35 pct. af den voksne befolkning arbejder i dag frivilligt. Det er markant flere end i begyndelsen af 1990 erne, hvor man regner med, at den tilsvarende andel lå på 25 pct. Selv om det umiddelbart lyder af mange, er Danmark bagud i forhold til lande som Sverige og Norge, hvor andelen 6

6 af befolkningen, der udfører frivilligt arbejde, allerede ligger på omkring 50 pct. Hvis Danmark kom på niveau med vores nabolande, ville det øge BNP med 56 milliarder kr., viser beregninger foretaget af tænketanken CEVEA. Velfærdspotentialet afhænger naturligvis af, hvilken type opgaver de frivillige engagerer sig i. I dag lægger langt hovedparten af danskerne deres frivillige indsats inden for kultur- og fritidsområdet. Kun omkring 6 pct. af danskerne arbejder frivilligt på det sociale område. Se figur neden for. Flere undersøgelser viser, at de fleste frivillige bidrager der, hvor det passer ind i deres eget livsforløb og interesser. De arbejder altså til dels frivilligt for sig selv. Unge går ind i kultur- og fritidsområdet, mens de årige typisk engagerer sig i områder, der berører deres egne børn. I takt med at alderen stiger, falder det frivillige engagement som helhed. Til gengæld stiger andelen, der engagerer sig i det frivillige sociale arbejde, der ikke direkte berører deres egen livssituation. Company på baggrund af over besvarede spørgeskemaer viser det sig, at gennemsnitsalderen for frivillige i Ældre Sagen er steget fra 70 i 2005 til 73 år i Selv om gennemsnitsalderen er steget, er indsatsen ikke blevet mindre. I gennemsnit bruger de frivillige 4 timer om ugen på deres frivillige arbejde, mens de i 2005 brugte 3,5 time. Og mens de frivillige på det sociale område i 2005 vurderede, at de i gennemsnit havde kontakt med 7 brugere, er tallet i dag steget til 9 brugere. Frivillige skal gribe handsken Hos de frivillige organisationer deler man grundlæggende målsætningen om at få flere til at udføre frivilligt arbejde ikke kun for velfærdssamfundets, men også for de frivilliges og ikke mindst brugernes skyld. Vi vil hellere end gerne forøge antallet af frivillige. Men det skal være på vores egne betingelser, siger direktør i Ældre Sagen, Bjarne Hastrup, der organiserer mere end registrerede frivillige, primært på det sociale område. Det er derfor ikke mindst hos den hastigt voksende og friske ældre befolkning, at der er potentielle frivilligressourcer at hente særligt til det sociale område. Over de seneste 20 år er andelen af årige, der arbejder frivilligt, steget fra 20 til 38 pct. I gruppen over 70 er der sket en firedobling fra 7 til 27 pct., viser den seneste Værdiundersøgelse. Se også artikel side 12. I Ældre Sagen bidrager ældre også i stigende grad til det frivillige arbejde. I en undersøgelse gennemført af Nielsen Den næste generation af ældre, der rykker ind i frivilligreserven, er væsentlig bedre uddannet og har flere kompetencer end den, der er i dag. Det giver ifølge Bjarne Hastrup et godt grundlag for at varetage en anden og ny type opgaver såvel som at skabe nye løsninger på kendte sociale udfordringer. Derfor er det også de frivillige organisationers opgave at gribe handsken og komme med et professionelt svar på udfordringen og regeringens målsætning, siger han: Frivillighed i tal Andel af befolkningen, der arbejder frivilligt, fordelt på områder, pct. Område/Alder I alt Fritid (kultur og idræt) Social og sundhed Politik Det er stadig kun et fåtal, der udfører frivilligt socialt arbejde. Til gengæld er det dét område, hvor den ældre del af befolkningen er bedst repræsenteret. Kilde: Frivillighedsundersøgelsen, Undervisning Bolig og lokalsamfund Andet I alt

7 Om ganske få år har vi mangel på arbejdskraft. De frivillige kan selvfølgelig læne sig tilbage og sige, at det er det offentliges problem. Men det er en fælles problemstilling, vi står i, og derfor vil vi også gerne være med til at udtænke løsningerne. Vi skal finde ud af, hvad vi kan bidrage med i forhold til at løse det fælles problem. Men vi vil ikke forlænge den offentlige sektor med frivillige brædder, understreger han. Ifølge Bjarne Hastrup er der allerede en lang række eksempler, hvor det offentlige træder et skridt tilbage for at lade frivillige træde til. Når frivillige ser, at der er mennesker i nød, byder deres instinkt dem at hjælpe, mener han. Anders Ladekarl, generalsekretær i Dansk Røde Kors, hvor omkring er frivillige, deler Hastrups bekymring: At det frivillige engagement bliver instrumentaliseret, hvis det bliver gjort til en forlængelse af den offentlige sektor. Han drømmer i stedet om en fremtid, hvor velfærdssamfundets aktører i fællesskab tager udgangspunkt i den konkrete udfordring, der skal løses, og eksperimenterer med at finde de bedste løsninger lokalt. Vi trænger til at sætte tankerne fri. Det er ikke kun frivillige, der har brug for frihed. De offentligt ansatte i kommunerne, der sidder med de konkrete opgaver, skal også sættes fri. I dag skal løsningerne komme fra oven, og det er meget hæmmende for energien og nytænkningen, siger han. Den optimale udnyttelse af det frivillige engagement får man ifølge Anders Ladekarl kun, hvis de frivillige er med til at definere den opgave, der skal løses i fællesskab med det offentlige og, vigtigst af alt, de borgere, som hjælpen faktisk skal komme til gode. Man skal se på, hvordan den naturlige arbejdsdeling er, sætte det hele fri og se, hvad der kommer ud af det. Lad dem, der sidder i det, finde ud af det, siger Anders Ladekarl. Erstatning eller supplement? Træder man et skridt tilbage, er der ikke noget i hverken historien eller den aktuelle situation, der tilsiger, at frivillige ikke kunne spille en større rolle i velfærdssamfundet. Heller ikke på de områder, vi i dag betragter som kernevelfærd. Mange af velfærdssamfundets bærende institutioner, såsom børnehaver og plejeboliger, er netop udsprunget af frivillige initiativer. I den nuværende velfærdsmodel er de bare blevet overskygget eller i nogle tilfælde overtaget af det offentliges indsats. Hvis man ser på det i et historisk perspektiv, vil man hurtigt kunne konstatere, at grænserne mellem den frivillige og den offentlige sektor har en enorm dynamik, siger Lars Skov Henriksen fra Aalborg Universitet. Om noget supplerer eller erstatter det offentliges tilbud, er med andre ord historisk betinget. Nogle af de omsorgsopgaver, frivillige udfører i dag, f.eks. i hjemmeplejen, udførte lønnede offentlige medarbejdere tidligere. I mellemtiden er hjemmeplejen blevet så standardiseret, at der ikke er plads eller tid til så meget omsorg som tidligere, mener Lars Skov Henriksen. I den forstand er frivillige blevet en erstatning, hvis man sammenligner med gamle dage. Men hvis man tager udgangspunkt i den aktuelle situation, er de et supplement, siger han. Med andre ord: Når politikerne understreger, at frivillige kun skal være et supplement, har de i virkeligheden ikke sagt så meget. Selv når det gælder supplerende velfærd, er det vanskeligt at undgå opgaveglidning. Man taler om de frivilliges særlige evner inden for omsorg, rummelighed og fleksibilitet. Hvis frivillige kan noget ekstra, vil der opstå en efterspørgsel efter dette ekstra. Samtidig har de frivillige foreninger og organisationer en stærk drift mod at vise, at de kan noget særligt og kan legitimere sig selv ved at tage et ansvar for deres målgruppe. Der opstår et handlingsrum, som organisationerne naturligt vil forsøge at udfylde, og derfor sker glidningerne hele tiden, siger Lars Skov Henriksen. Spilleregler og tillid I takt med at frivillige bevæger sig længere ind på velfærdssamfundets kerneområder og tager flere opgaver også inde på matriklen på eksempelvis plejecentre og skoler stiger behovet for klare spilleregler. Der er behov for klarhed om, hvem der gør hvad, hvad frivillige kan bruges til, og hvordan de bør spille sammen med de professionelle. Det mener i hvert fald Frivilligt Forum Landsforeningen for de frivillige sociale foreninger i Danmark. Sammen 8

8 Ind på matriklen Det er ikke altid lige nemt at dokumentere effekten af det frivillige arbejde i den sociale forebyggelse. I nogle tilfælde er det imidlertid uhyre konkret: I Odense Kommune opdagede man, at en række småtspisende ældre på grund af ensomhed eller andet havde svært ved at få nok at spise til stor fare for deres sundhed. Ældre Sagen har nu mobiliseret 26 frivillige spisevenner, der et par gange om ugen tager ud til de ældre og holder dem ved selskab. Kommunens udgift til ordningen er kun et ekstra måltid mad til den frivillige. Til gengæld vurderes effekten at være så god, at det, der startede som et pilotprojekt, nu vil blive udbredt i hele kommunen. I Randers Kommune vurderede man, at der var behov for et hospice i byen. Men der var ikke råd til samme normering som på et regionalt hospice. I stedet for at skrinlægge projektet ansatte man en frivilligkoordinator, og i dag kommer omkring 25 frivillige hjælpere en gang om ugen og lægger 3 timers skemalagt arbejde. De frivillige udfører ikke arbejde, der kræver fagkundskab, men bruger tiden på eksempelvis at tale med beboerne eller lige gå ned i Rema og hente den livret, som en af de døende har lyst til. Uden den frivillige indsats kunne hospicet ikke køre rundt. Kilder: Ældre Sagen og Knud Aarup, Randers Kommune. med fagforbundet FOA er den kommet med et udspil til, hvordan det frivillige arbejde kan spille sammen med, men også klart afgrænses fra, det professionelle virke. I FOA er vi enige i, at frivillige organisationer kan noget, som det offentlige nogle gange har svært ved. Men et ureguleret brug af frivillige på offentlige institutioner risikerer at tømme de offentlige ansattes arbejdsopgaver for mening. Derfor har vi brug for en overordnet rammeaftale, som sikrer, at man ikke kommer op at toppes, siger formand for FOA, Dennis Kristensen. Ifølge generalsekretær i Dansk Røde Kors, Anders Ladekarl, skal man imidlertid være varsom med at dele kagen, før udfordringerne overhovedet er definerede: Hvis man virkelig skal udløse de positive kræfter, handler det ikke om at tisse faggrænser af. Det er ikke Røde Kors og fagforeningerne, der skal finde ud af, hvem der skal løse hvad. Den konkrete opgave må diktere den bedste arbejdsdeling, siger han. Ole Pass, der er formand for landets socialchefer, er enig i, at der er behov for konkrete partnerskabsaftaler, hvor man afgrænser det juridiske og kompetencemæssige ansvar. Men udgangspunktet skal være, at øget frivillighed er godt. Og jo flere opgaver frivillige vil påtage sig, des bedre. Personligt ønsker jeg mig så mange frivillige som overhovedet muligt, siger han. Hvis frivillige ønsker at bevæge sig ind på områder, der tidligere er blevet varetaget af lønnet arbejdskraft hvad enten det er omsorg, indkøb eller rengøring skal det offentlige ikke spænde ben, men tværtimod gøre alt for at facilitere samarbejdet. En for rigid opdeling af, hvad der er en offentlig ydelse, og hvad der er en frivillig opgave, risikerer i værste fald at spænde ben for fornyelsespotentialet, mener han. Vi skal ikke være så frygtelig bange for at afgive opgaver. Det offentlige har opgaver nok. Der er tårnhøje forventninger fra borgernes side, og vi kan allerede nu se, at det bliver svært at rekruttere tilstrækkelig med arbejdskraft i fremtiden. Derfor skal vi ikke være bange for at give fra os, men i stedet gøre alt, hvad vi kan, for at gøre det attraktivt for de frivillige, der har lyst til at gøre en ekstra indsats, siger Ole Pass. 9

9 Velfærd og frivillighed er en farlig cocktail Ambitionerne om at udnytte det frivillige potentiale risikerer at kvæle de særtræk, der ligger bag sektorens succeser. Man kan ikke være frivillig på kommando, advarer forsker og sociolog Anders la Cour. De frivillige definerer selv, hvad der er meningsfuldt, og bygger deres indsats på personligt engagement og motivation. Det offentlige system, derimod, lægger vægt på, at den hjælp, borgeren modtager, kan fastlægges, kontrolleres og dokumenteres. Når frivillige bliver blandet ind i løsningen af velfærdssamfundets problemer, er det derfor både en farlig cocktail og en problematisk udvikling. For frivillige lader sig ikke styre, og forsøget på at formalisere deres arbejde kan ende med at blive en skuffelse for både det offentlige og de frivillige. Advarslen kommer fra lektor ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på Copenhagen Business School, Anders la Cour. Han har i 10 år forsket i frivilligt socialt arbejde og de særlige betingelser, der gælder for ledelse af frivillige organisationer. Ifølge ham skal både politikerne og de frivillige organisationer selv være varsomme med at overvurdere den frivillige sektors velfærdspotentiale : Der er en række aktører, der har travlt med at udpege frivillige som velfærdssamfundets redningsmænd. Det gør de, fordi de har opdaget, at frivillige kan noget særligt og ekstra, yde en unik form for omsorg, nogle gange endda også levere nytænkning og innovation. Men det er netop ikke de frivillige selv, der siger det. Det er nogen, der står udenfor og kigger ind og har en masse ambitioner på de frivilliges vegne. De iagttager det frivillige arbejde udefra, men forenkler det i samme bevægelse til at være en service, der rummer et stort, uudnyttet potentiale. Gør det ikke også det? Nej, for frivilligt arbejde er netop ikke en service. Problemet er, at det er den måde, det bliver anskuet på, siger Anders la Cour. 10

10 Anders la Cour (f. 1967), ph.d. og lektor ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på Copenhagen Business School. Forsker i frivilligt socialt arbejde og er forfatter til afhandlingen Frivillighedens pris, som kaster et kritisk lys over forsøget på at tøjle det frivillige arbejde og få det til at spille sammen med det offentlige system. I forsøget på at udnytte det frivillige arbejdes særlige potentiale risikerer man netop at kvæle nogle af de særtræk, der ligger bag dets succes, forklarer Anders la Cour. Det er bl.a. det, vi er vidne til, når der bliver postet en masse ressourcer i at få de frivillige organisationer til at udvikle kurser for deres frivillige, udarbejde evalueringer af deres indsats og indføre performance management som styringsredskab. Ambitionen er, at de frivillige organisationer hver især udvikler en model for, hvordan man bedst opnår den forandring, man gerne vil have, at de frivilliges indsats skal resultere i. Men i iveren efter at udnytte potentialet glemmer man netop, hvorfor de frivillige kunne noget særligt. Hvorfor er det så forkert at prøve at styre det frivillige arbejde? Ønsket er vel bare at udnytte potentialet optimalt til hele samfundets bedste. Pointen er, at man netop ikke kan styre det frivillige arbejde. Der vil altid være noget anarkistisk over frivillighed, der gør, at den ikke lader sig disciplinere. Forsøget på at gøre det rummer en splittelse: På den ene side er der et stærkt begær efter det anderledes det, de frivillige kan. På den anden side er kravene om bestemte metoder, evaluering, uddannelse og ledelsesværktøjer hentet fra den offentlige sektor. Man siger: Vær jer selv, vær anderledes, og gør som alle andre. Det er et fremmed sprog, der sniger sig ind i frivillighedens univers. Er det nødvendigvis så slemt? Det er ikke op til mig at vurdere. Jeg konstaterer bare, at man på den måde holder op med at hylde fleksibiliteten og reducerer det frivillige arbejde til ulønnet arbejdskraft. På den måde bliver kvaliteten også reduceret til, at det er billigt. Konsekvensen kan let blive, at man ikke nyder godt af det særlige frivillige engagement, men i stedet gør frivillige til tjenere for velfærdssamfundet. Betyder det, at man slet ikke kan styre den frivillige indsats? Vi kan have en masse fantasifulde forestillinger om, hvad de frivillige kan. Nogle mener sågar, at der ikke er nogen grænser for, hvor det frivillige kan være en erstatning for det offentlige. Det kan alt sammen være nogle spændende tankeeksperimenter. Men det er altså ikke frivillighed. Den helt centrale pointe er, at der ikke er noget, der hedder frivillighed på kommando. Det er måske nok irriterende for dem, der gerne vil styre og udnytte de frivilliges engagement. Men den findes altså ikke. 11

11 Ældre kitter lokalsamfundet sammen Den voksende friske ældrebefolkning udgør en kæmpe frivilligressource. Øget frivillighed skaber større livskvalitet og sundhed, viser undersøgelser. Ældre kan bidrage med værdifuld nytænkning og innovation i lokalsamfundet også til de yngre generationer. Glem alt om ældrebyrde og tikkende bomber under velfærdsstaten. Den nye generation af ældre er sundere, rigere og mere veluddannet end nogensinde før. Bag de demografiske dommedagsprognoser, som ofte dominerer den offentlige debat, gemmer sig en skjult ældreressource, der kan vise sig at være nøglen til at indfri målsætningen om øget frivillighed. For 100 år siden udgjorde de +65-årige ca. 7 pct. af den danske befolkning. I dag er det 16 pct. Og ifølge den seneste befolkningsprognose, der er lavet i et samarbejde mellem Danmarks Statistik og den uafhængige forskningsinstitution DREAM, vil dem over 65 udgøre ca. 25 pct. af befolkningen i Se figur side 14. En dansk undersøgelse fra 2008 dokumenterer, at de seneste 15 års levetidsforlængelse ikke alene har lagt flere år til livet, men også givet mere liv til årene. Det viser sig oven i købet, at antallet af aktive leveår uden funktionsnedsættelse stiger endnu hurtigere end levetiden. En undersøgelse fra DI om danskernes holdninger til alder viser da også, at de årige ikke selv betragter sig som en generation af gamle alderdommen begynder ifølge dem først ved de 80. Står de til de ældre selv, skal de ekstra år bruges aktivt. Ældre Sagens forskellige Fremtidsstudier har påvist, at danskerne har et stadig mere aktivt liv efter arbejdsmarkedet med stadig flere sociale arrangementer, motion og foreningsarbejde. Tal fra den såkaldte Ældredatabase, som SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd opdaterer med fem års mellemrum, bekræfter billedet af en aldeles aktiv ældrebefolkning. Tallene viser, at mere end halvdelen af 62- og 67-årige og ca. en tredjedel af de 72- og 77-årige har passet børnebørn inden for den sidste måned. Ifølge de nyeste tal fra Ældre Sagens Fremtidsstudie er specielt de yngre ældre godt med, når det drejer sig om det frivillige arbejde. 12

12 Har du planer om at engagere dig i frivilligt arbejde? (Gennemsnit for alle aldersgrupper) 20% Ja, bestemt 28% Ja, måske 20% Nej, sandsynligvis ikke 24% Nej, bestemt ikke 8% Ved ikke Den ældre befolkning er allerede godt med, når det kommer til frivilligt arbejde, og endnu flere planlægger at slutte sig til. Kilde: Ældre Sagens Fremtidsstudie, Interviews gennemført blandt ca tilfældigt udvalgte i den danske befolkning i alderen år. 13

13 Stagnation i antallet af folkepensionister Selvom der kommer flere ældre, betyder det ikke, at der nødvendigvis kommer flere folkepensionister. Det er en følge af velfærdsforliget fra 2006, der indebærer, at folkepensionsalderen gradvist hæves fra 65 til 67 år fra 2024 og frem mod Herefter indekseres folkepensionsalderen med restlevetiden for 60-årige. Med andre ord: Jo længere vi lever, jo højere bliver folkepensionsalderen Folkepensionister uden reform Folkepensionister med reform Kilde: De økonomiske vismænds beregninger på DREAM. Der kommer flere og flere ældre. I 2040 vil en fjerdedel af befolkningen være over 65 år Aldersgruppers andel af den samlede befolkning. Pct år år år 65 år Kilde: Danmarks Statistik. 14

14 Den frivillige ældrestyrke Alder Ja 26% 24% 25% 14% Nej 73% 74% 74% 85% Ved ikke 2% 2% 1% 0% Timer 2,3 3,2 4,5 5,3 Andel af adspurgte, der udfører frivilligt arbejde. Gennemsnitligt antal timer brugt på frivilligt arbejde pr. uge Omkring en fjerdedel af de +50-årige deltager lige nu i forskellige former for frivilligt arbejde, og yderligere en sjettedel har udført frivilligt arbejde inden for det seneste år. Særligt de ældre aldersgrupper arbejder også frivilligt ganske mange timer om ugen. Se figur ovenfor. Knap halvdelen regner desuden med at udføre frivilligt arbejde inden for de næste 5 år. Undersøgelsen viser tilmed, at der ikke kun er tale om tomme ord. Over halvdelen af dem, som i 1997 sagde ja eller måske til frivilligt arbejde i fremtiden, arbejdede rent faktisk frivilligt 5 år efter. De innovative ældre Selv om de fleste ældre har en idé om, at de gerne vil fortsætte et aktivt liv gennem f.eks. frivilligt arbejde, når de bliver pensionerede, er det langtfra alle, der har gjort sig konkrete forestillinger om, hvad det nøjagtig indebærer. Det kan gøre overgangen fra arbejdsliv til pension unødigt hård for mange. Den erkendelse har fået den britiske tænketank og innovationsenhed NESTA til at fokusere målrettet på de mange seniorer, der står foran at forlade arbejdsmarkedet de kommende år. Al erfaring viser nemlig, at de, der er frivillige, mens de arbejder, også har meget større sandsynlighed for at være det, når de pensioneres. Med projektet Age Unlimited er det tænketankens målsætning at udnytte flere af de ældres ressourcer. Dermed får man ikke bare flere hænder til at løse sociale problemer, men også flere hjerner til at udtænke nye løsninger på allerede kendte problemstillinger. En nyere britisk undersøgelse viser, at en fjerdedel af de mest succesfulde iværksættervirksomheder er startet af folk i 50 erne og 60 erne. Det understreger ifølge NESTA, at der gemmer sig et stort innovationspotentiale i den ældre del af befolkningen. Jo ældre folk bliver, jo mere er de tilbøjelige til at gøre noget for andre. Samtidig viser undersøgelser, at ældre mennesker ofte har mange konkrete ideer til, hvordan man kan gribe lokale problemer an på nye måder, siger Chris Sherwood, der er Senior Development Manager hos NESTA. Age Unlimited har et dobbelt sigte, forklarer Chris Sherwood: For det første handler det om at hjælpe seniorerne til at få en bedre overgang til alderdommen ved at holde dem aktive gennem frivilligt arbejde. En række internationale studier viser nemlig, at 70 pct. af ældre, der arbejder frivilligt, oplever højere livskvalitet end en gennemsnitlig ældre, der ikke er frivillig. Dertil kommer, at ældre frivillige også er sundere og lever længere end ældre, der ikke er involveret i frivilligt arbejde. 15

15 Socialøkonomisk nabohjælp engagerer ældre I Southwark i England er der ingen undskyldning for ikke at deltage i lokalsamfundet. Gennem initiativet Southwark Circle får ældre både praktisk hjælp til alt fra havearbejde til hjælp med at skrive sms-beskeder på mobilen og et socialt netværk. Englands befolkning bliver ældre, og de offentlige servicer kan ikke følge med. Men ældre mennesker er en stor ressource. Southwark Circle er en ny type service, som gør brug af de ældres egne ressourcer. Cirklen kombinerer offentlige, private og frivillige kræfter for at møde ældres behov. Man kan være medlem eller nabo-hjælper, eller begge dele, i Southwark Circle. Medlemmerne mødes og deler oplevelser og aktiviteter, og planlægger det via medlemskalenderen. De kan også købe billetter, som kan bruges til at få hjælp fra lokale, pålidelige nabo-hjælpere, hvoraf en tredjedel selv er over 50, eller andre medlemmer. Initiativet er organiseret som en social iværksættervirksomhed. Det vil sige, at Southwark Circle sælger medlemskaber, men geninvesterer profitten i lokalsamfundet. Kilde: For det andet handler projektet om at løse nogle konkrete velfærdsudfordringer, der ellers ikke ville blive adresseret. Derfor leder Age Unlimited i Skotland lige nu efter helt almindelige seniorer i 50 erne og 60 erne, der har gode ideer til, hvordan man kan udvikle nye servicer, der kan forbedre deres lokalområde og tilværelsen for ældre i Skotland. Til gengæld for deres engagement og virkelyst tilbyder NESTA økonomisk støtte, uddannelse og projekttræning, så de kan udvikle og implementere deres konkrete ideer til gavn for lokalområderne. Målsætningen er i sidste ende, at projekterne skal blive økonomisk bæredygtige. Ved at hjælpe de ældre med at gøre deres gode ideer til virkelighed, er vi med til at udvikle innovative løsninger på sociale problemer, samtidig med at vi skaber større livskvalitet for den frivillige, siger Chris Sheerwood. Lysten driver værket Herhjemme er mange ældre frivillige allerede organiseret i foreninger som bl.a. Ældre Sagen, der tilbyder vejledning og rammer om det frivillige arbejde. Stadig flere ældre viser interesse for at arbejde frivilligt, og Ældre Sagen har en målsætning om at øge antallet af registrerede frivillige i foreningen med et par tusind over de næste par år. Men selv om man kan have visioner om at få flere til at involvere sig i den frivillige indsats, kan man ikke styre rekruttering og udbud på samme måde som på det betalte arbejdsmarked, forklarer Finn Brændgaard, der er chef for Ældre Sagens frivilligafdeling: De frivillige er utrolig engagerede. Men de er også meget følsomme over for fornemmelsen af at blive styret eller brugt til at udfylde det offentliges behov. Når socialministeren udtaler, at hun gerne vil have flere frivillige, er det sådan set meget godt for foreningernes arbejde. Men det kan have en omvendt negativ psykologisk effekt på den enkelte frivillige, oplever han. Næsten halvdelen af de frivillige i Ældre Sagen begyndte i sin tid som frivillige, fordi de var blevet prikket på skulderen og opfordret af en anden frivillig. Og mund-til-øre-metoden er stadig den mest effektive rekrutteringsstrategi, siger Finn Brændgaard. Skal man have flere til at give et nap med på det sociale område, mener han, at man fra politisk hold og på foreningsniveau må være bedre til at fortælle de gode historier om, hvad man selv får ud af at være frivillig. Omkring halvdelen af de frivillige begrunder deres engagement med, at de gerne vil gøre noget godt for andre. 16

16 Lige så mange siger, at det giver dem mere mening og indhold i tilværelsen, eller at de er interesserede i den konkrete sag. Det er disse indre motivationsfaktorer, der er nøglen til at udløse det frivillige potentiale. Når det kommer til rekruttering af frivillige, handler det utrolig meget om psykologi. Man skal tale meget mere om glæden ved at være frivillig, frem for at sætte målsætninger om antal, siger Finn Brændgaard. Generationshjælp Mange har allerede spottet et stort velfærdspotentiale i, at raske ældre kan støtte de svage og på den måde være med til selv at løfte en del af de opgaver, der kommer i et samfund med flere ældre. En undersøgelse blandt Ældre Sagens frivillige viser da også, og ikke overraskende, at størstedelen netop er frivillige i foreninger for ældre og handikappede. Ifølge eksperterne på området er det imidlertid ikke kun i forhold til deres svagere aldersfæller, at de friske ældre kan spille en nøglerolle. En af den frivillige sektors styrker er netop evnen til at knytte bånd mellem generationerne. Og flere steder i landet er man da også godt i gang med at gøre brug af den ældre befolknings erfaringer og kompetencer i forhold til centrale velfærdsopgaver med børn og unge. Et godt eksempel er projektet Bedste ven, som LO Faglige Seniorer har i samarbejde med ASF Dansk Folkehjælp. Her får udsatte børn og unge en ældre bedste ven. Projektet har kørt siden april 2010 og viser nu de første positive resultater med unge, der har haft lettere ved at gennemføre en uddannelse. På Bælum-Solbjerg Skole har man i samarbejde med Ældre Sagen en fast skoleven -ordning, hvor pensionister frivilligt stiller tid og ressourcer til rådighed i skolen. De underviser ikke, men tilbyder en fast og stabil voksenkontakt til børnene i indskolingen, så der altid er en voksen, der kan trøste, når nogen driller. På erhvervsskolen Mercantec i Viborg udvider man nu sin succesfulde ordning med at ansætte pensionister som bedstefædre i HTX og HH. Deres opgave er at støtte elever, som har det svært, og hjælpe til i undervisningen. Sammen med en række andre tiltag har det fået frafaldet på de tekniske uddannelser til at styrtdykke fra 30 til 12 pct. Ifølge social- og arbejdsmarkedsdirektør i Randers Kommune, Knud Aarup, har den ældre befolkning et særligt stort uudnyttet velfærdspotentiale i forhold til andre befolkningsgrupper. Se også artikel side 18. Derfor har han en klar opfordring til Ældre Sagen og de mange andre organisationer, der allerede har godt fat i seniorerne og ældre frivillige: Der er rigtig mange frivillige, der gør et stort stykke arbejde. Men selv om der er gode eksempler, mobiliserer organisationerne stadig primært ældre til at arbejde med ældre. Det er også godt men ikke godt nok. Ældre er den største frie ressource, vi har i dag. Kunne man gøre dem til et lokomotiv for det frivillige samfund, kunne man gøre rigtig meget for at udvikle vores fælles velfærd, siger Knud Aarup. Jo flere frivillige, jo bedre? De fleste er enige om, at jo flere, der arbejder frivilligt, des bedre. Men hvad hvis en større andel arbejder frivilligt, men gør det i færre timer? De nyeste tal fra den norske frivilligundersøgelse viser, at det især er de, som arbejder få timer, der hurtigt falder fra igen. Det betyder mindre kontinuitet og mere koordinering for foreningerne den slags koster. Og det skaber skuffelser hos de, der er afhængige af den frivillige indsats. Derfor må man sideløbende med diskussionen om rekruttering også diskutere fastholdelse. Ikke kun hvad der gør det attraktivt at blive frivillig, men hvad der gør det attraktivt at forblive det. Det er ikke sikkert, at det er det samme, siger Lars Skov Henriksen, professor på Aalborg Universitet. 17

17 Frivillige skal erstatte velfærdspersonale Den frivillige sektor skal ikke bare være et supplement til de offentlige tilbud. I fremtidens velfærdssamfund må frivillige i stigende grad erstatte fagprofessionelt personale. Det mener Knud Aarup, forfatter til bogen Frivillighedens velfærdssamfund. I dag er de mange tusinder af danskere, der udfører frivilligt arbejde, først og fremmest et supplement til velfærdsstatens offentlige tilbud. Men i fremtiden skal der i langt højere grad blandes blod mellem de frivillige organisationer og de kommunale velfærdsinstitutioner: Frivillig arbejdskraft skal bruges direkte i varetagelsen af kernevelfærdsopgaver i alt fra folkeskolen til ældresektoren ikke som et supplement, men som en direkte aflastning af de offentligt ansatte. Sådan lyder det opsigtsvækkende budskab fra social- og arbejdsmarkedsdirektør i Randers Kommune, Knud Aarup. I bogen Frivillighedens velfærdssamfund præsenterer han en række ideer til, hvordan man konkret kan erstatte fagprofessionelle med frivillige og derved frigøre ressourcer til en forbedret indsats over for de, som har størst behov, men færrest ressourcer. Alternativet er nemlig, at de, der har råd, benytter private plejecentre, private hospitaler, privatskoler og private daginstitutioner, mens resten vil være henvist til et andenrangs offentligt tilbud. Det frivillige arbejde i Danmark er rigtig godt, men det er ikke nok. Selv om en tredjedel af danskerne arbejder frivilligt, arbejder langt størstedelen nemlig for sig selv, mens kun 6 pct. er frivillige på det sociale område, der kommer samfundets fattigste til gode. Der er med andre ord et stort velfærdspotentiale i mobiliseringen af frivillige. Derfor skal man på alle områder overveje, om og hvordan frivillige kan udfylde dele af velfærdssamfundets kernefunktioner, siger han. Ifølge Knud Aarup er velfærdssamfundet kriseramt på en lang række områder: Vi har nået en grænse for, hvor meget velfærdsstaten må fylde af den samlede samfundsøkonomi. Borgernes krav er nærmest umættelige, vi kommer til at mangle hænder, og målings- og styringsredskaber stjæler alt for meget af de offentlige ansattes tid. Derfor er der behov for en radikal nytænkning af arbejdsdelingen mellem den offentlige sektor og civilsamfundet, hvis vi skal gøre os forhåbninger om at redde det danske velfærdssamfund, mener han. Et af Knud Aarups centrale forslag er, at alle unge under 25 skal fire måneder i velfærdstjeneste for at hjælpe til i en af samfundets velfærdsinstitutioner. Derudover ser han to helt store uudnyttede ressourcer. Den ene er de, der ikke magter at arbejde på almindelige vilkår, men kunne have glæde af at gøre nytte under de mere fleksible vilkår, som den civile sektor ofte kan tilbyde. Den anden er de mange friske ældre, der pensioneres i disse år. I fremtiden må alle tage et større personligt ansvar, mener han. Vi har efterhånden reduceret velfærdssamfundet til et velfærdssupermarked, hvor man har krav på alle ydelser, 18

18 Knud Aarup (f. 1955), social- og arbejdsmarkedsdirektør i Randers Kommune. Har hele sin karriere arbejdet som leder i den kommunale, statslige eller private sektor. Forfatter til bogen Frivillighedens velfærdssamfund, der præsenterer en række ideer til, hvilken rolle frivillige kan spille i fremtidens velfærdssamfund. fordi man har betalt entré. Men det er altså goder, som vi har lavet i fællesskab. Vi har glemt, at vi også har pligter, og at man nogle gange må bidrage på andre måder end bare ved at betale skat. Det lyder alt sammen meget godt. Men det har vel ikke meget med frivillighed at gøre? På tysk hedder frivilligt arbejde ehrenamtliche Arbeit. Direkte oversat betyder det æreshverv og rummer i sig to elementer, som det danske ord frivillig ikke har. For det første at det er en ære at få lov at bidrage til samfundet uden at skulle have noget for det. For det andet er der tale om et hverv, dvs. noget betroet. Det er et meget bedre udtryk for den form for frivillighed, som jeg mener, kommer til at være bærende i frivillighedens velfærdssamfund. En stor del af danskerne mener ifølge en meningsmåling, at social værnepligt er en dårlig idé, og socialministeren støtter heller ikke umiddelbart tanken. Hvad vil du sige til de kritikere, der tvivler på, om frivillige overhovedet vil stille op og udføre ulønnede velfærdsopgaver såsom undervisning i skolen og pleje i ældresektoren? Jeg vil sige, at de endnu ikke har mærket nødvendigheden. Det er rigtigt, at jeg tegner et mere radikalt billede end de fleste. Men den brændende platform er der allerede om fem år, hvor vi kommer til at mangle hver syvende lærer, hver femte sygeplejerske og hver anden leder. Man kan stille sig op i en krog og være imod, men lige om lidt er der ikke nogen til at løse opgaverne. Og så bliver der altså behov for den type ideer, hvis ikke vi vil ende med nogle andenrangs offentlige institutioner, der ikke har overskud til at tage sig af samfundets svageste. Er der slet ingen grænser for, hvilke opgaver frivillige kan påtage sig? Generelt vil det nok være sådan, at jo mere specialiseret en indsats er, jo sværere er det at bruge frivillige. F.eks. kan det være svært at forestille sig, hvilke funktioner frivillige kan varetage i forhold til voksne med vidtgående handikap. Men selv der, hvor man tror, at grænsen går, kan det ofte lade sig gøre, hvis man udvikler en fornuftig model. Derfor er det vigtigt, at vi går ind i en proces, hvor vi får prøvet grænserne og udviklet samarbejdsmodeller for, hvordan forskellige opgaver kan organiseres i fremtiden. Hvad er de største barrierer for, at dine visioner kan indfries? Det er den styringstænkning, der dominerer det offentlige system i dag. Hvis det her skal lykkes, skal vi ikke være den dominerende storebror, men give plads til sociale laboratorier, hvor man fordomsfrit kan prøve nye samarbejdstyper af. Den offentlige sektor politikere såvel som embedsmænd skal turde give slip og ikke jagte garantier og kontrakter, men se med åbne øjne på, hvad de frivillige kan bidrage med af alternative ideer. 19

19 Fremtidens velfærd skal samskabes Øget samarbejde på tværs af områder og sektorer er nøglen til at udvikle fremtidens velfærd. Det kræver åbent sind og modent lederskab på alle sider af bordet, hvis samarbejdet ikke skal gå i hårdknude. Sæt borgeren i centrum. Samarbejd på tværs. Og skab helhed i velfærdsløsningerne. Så klar er opfordringen i regeringens civilsamfundsstrategi til de offentlige medarbejdere, erhvervslivet og de tusindvis af frivillige, der hver dag arbejder for at skabe en bedre hverdag for samfundets udsatte. Frivilligrådet præsenterede sidste år et reformoplæg, der lægger op til et langt mere aktivt samspil mellem de tre sektorer i organiseringen af velfærdssamfundet. Og i regeringens civilsamfundsstrategi er der afsat en pulje særligt til pilotprojekter, der skal fremme samarbejdsmodeller og partnerskabsaftaler inden for forebyggende socialt arbejde. Ifølge eksperter og aktører på feltet er øget samarbejde på tværs ikke kun en politisk målsætning, men et uomgængeligt vilkår for at løse velfærdssamfundets stadig mere komplekse opgaver. Det stiller store krav til både kommunerne, det private erhvervsliv og ikke mindst de frivillige organisationer om at gå ind i udviklingen med et åbent sind. I de næste 5-10 år vil vi se en kraftig vækst i antallet af partnerskaber. Nogle vil udvikle sig til frugtbare samar- bejder, mens andre vil gå i hårdknude. Det er nu engang vilkårene, når man bevæger sig på nyt territorium, siger Mads Roke Clausen, der er direktør i Mødrehjælpen en privat humanitær organisation, der rådgiver og støtter børnefamilier, som har det svært. Ifølge ham er en større inddragelse af civilsamfundet en af de vigtigste forudsætninger for at skabe et bæredygtigt velfærdssamfund i fremtiden. En udfordring, de frivillige organisationer skal tage på sig: Der kommer til at være massevis af udfordringer og konfliktmateriale i de kommende år. Men hvis man sætter sig ned med korslagte arme og end ikke vil gå ind i diskussionen, misser man chancen for at være med til at skabe et bedre og mere holdbart velfærdssamfund, siger han. Ifølge eksperterne på feltet er der da også en række gode grunde til at komme i gang med at eksperimentere og opbygge samarbejdsmodeller på tværs: Bedre hjælp til målgruppen. Frivillige foreninger og den offentlige sektor arbejder ofte for at hjælpe den samme målgruppe. Med en fælles indsats kan man forbed- 20 fortsættes side 22

20 Alle vil gerne føle, de har værdi for andre Da jeg var ung og gik i byen, overnattede jeg ofte hos min mormor, der boede i en lejlighed i København, fordi det var mere praktisk end at tage bussen hele vejen hjem til provinsen. På den måde fik jeg besøgt hende en masse dels fordi det var hyggeligt, men også fordi det egentlig var lidt smart for mig. Da hun siden flyttede på plejehjem, tjente hun ikke den praktiske funktion længere, og derfor ebbede besøgene nok lidt ud, hvilket i grunden var både synd og ærgerligt. Minderne fra min egen ungdom fik mig til at tænke, at det kunne være sjovt at sætte drømmesenge op på det plejehjem, jeg var leder for, så fulde børn- og oldebørn kunne komme og overnatte, ligesom jeg havde gjort hos min mormor i sin tid. På den måde kom plejehjemsbeboerne til at tjene en funktion i forhold til deres børnebørn og følte samtidig, de kunne være til nytte. Sengene blev også brugt, da en skole i lokalområdet manglede sovepladser til en lejrskole. Så kunne de låne drømmesengene af os. Beboerne syntes, det var fedt, at de kunne hjælpe nogle børn, og at det ikke altid var dem, der skulle hjælpes af andre. På den måde kan det være nyttigt at overveje, hvordan man kan sørge for, at alle har en værdi for andre så det ikke altid er de samme, der hjælper og bliver hjulpet. Formand for lederne i Dansk Sygeplejeråd og tidligere leder af friplejehjemmet Margrethe Hjemmet i centrum af Roskilde, Irene Charlotte Hesselberg. Ud af busken på vej mod nye samarbejder på tværs Ældre Sagen har i 2010 taget initiativ til et projekt, der skal udvikle nye måder at hjælpe hinanden på. Målet er, at flere ældre får styrket og synliggjort egne ressourcer og livskvalitet i livet som ældre. Projektet skal skabe nye netværk og fællesskaber mellem grupper af frivillige og ældre, der ikke har overskud til selv at opsøge aktiviteter uden for hjemmet. Ud af busken handler ikke bare om at hjælpe ældre med at skabe netværk. I projektet har Ældre Sagen for første gang også sat sig for at skabe nye samarbejder inden for og på tværs af sektorer. På Nordfyn, som er et af tre steder, hvor projektet er i gang, åbner man dørene og inviterer en bred kreds af interessenter til møde om, hvordan samarbejder på tværs kan udformes. Kilde: Ældre Sagen 21

21 Krav til frivillige? Hvor meget ansvar kan frivillige påtage sig? Og kan man stille krav til frivillige, eller dræber det de frivilliges engagement? Hos den frivillige sociale organisation Ventilen, der driver mødesteder for stille og ensomme unge, stiller man høje krav til frivillige, der ønsker at involvere sig i foreningens arbejde. Foreningen engagerer kun frivillige mellem 18 og 30 år, og alle skal gennemgå et grundkursus i foreningens arbejdsmetode, før de overhovedet må blive frivillige. Og så skal de regne med at bruge omkring 25 timer om måneden på arbejdet. Man kan sagtens stille krav til frivillige. Vores oplevelse er, at høje krav og forventninger motiverer og får de frivillige til at opleve arbejdet som vigtigt og meningsfuldt, siger Rillo Snerup Rud, der er sekretariatsleder i Ventilen. I de store danske byer er der venteliste til at blive frivillig i Ventilen. re og fokusere den samlede hjælp, så kvaliteten i ydelserne øges. Videndeling og ressourceudveksling. Frivillige foreninger har ekspertisen om målgruppens behov, men ikke altid tilstrækkelig viden til at udtænke og iværksætte nye løsninger. Partnerskaber med erhvervslivet kan være med til at skabe innovation og læring til gavn for begge parter. Større ressourcegrundlag. Mange frivillige foreninger oplever klare begrænsninger i forhold til, hvilke indsatser der kan iværksættes. Øget samarbejde og partnerskaber på tværs kan give større ressourcegrundlag til at planlægge og udføre nye aktiviteter til glæde for flere foreningers målgrupper. Godt begyndt En central relation bliver samarbejdet mellem kommunen og de frivillige organisationer. 70 pct. af alle kommuner har ifølge en kortlægning fra Socialministeriet en eksplicit formuleret frivillighedspolitik. Selv om størstedelen kun formulerer samarbejdet på symbolsk niveau og ikke forholder sig til, hvordan det skal indrettes, viser hensigtserklæringerne, at jorden er gødet for mere samarbejde. Der er heller ikke modstand blandt velfærdssamfundets ansatte mod at arbejde sammen med frivillige. En undersøgelse blandt FOAs medlemmer viser, at de ansatte betragter frivillige som en gevinst. Hele ni ud af ti mener, at det frivillige sociale arbejde er med til at forbedre hverdagen for de berørte borgere. Og otte ud af ti vurderer, at samarbejdet med frivillige er godt eller meget godt. En undersøgelse blandt Ældre Sagens 97 koordinationsudvalgsformænd en af de største frivillige aktører på lokalt plan bekræfter, at 55 pct. af koordinationsudvalgene arbejder sammen med kommunen om konkrete tiltag, hvor frivillige og kommunalt ansatte er sammen om en eller flere konkrete aktiviteter. 70 pct. oplever en god dialog med politikere og embedsmænd omkring konkrete ældre- og sundhedspolitiske emner, og over halvdelen karakteriserer erfaringerne i samarbejdet med kommunen som gode. Alligevel er mange frivillige foreninger stadig skeptiske over for tanken om at knytte for tætte bånd til den offentlige sektor. De frygter at blive omklamret og oplever i stigende grad at blive bedt om at udføre opgaver, som de mener ikke bør løftes af frivillige. 22

22 3% Ved ikke 5% Dårlige erfaringer 36% Både gode og dårlige erfaringer 56% Gode erfaringer Jorden er gødet til samarbejde Både offentligt ansatte og frivillige mener, at samarbejdet går godt. Spørgsmål til Ældre Sagens koordinationsudvalgsformænd: Hvilke erfaringer har I i samarbejdet med kommunen? 36% Meget godt 44% Godt 12% Hverken godt eller dårligt 1% Dårligt 0% Meget dårligt 7% Ved ikke Spørgsmål til FOAs medlemmer: Hvordan synes du, at samarbejdet mellem dig og dine kolleger og de frivillige på din arbejdsplads fungerer? Kilder: FOA og Ældre Sagen. 23

23 I Ungdommens Røde Kors har man dog stort set aldrig oplevet, at en kommune har henvendt sig direkte med en opgave, men organisationen vil hellere end gerne udfordres. En alt for rigid opfattelse af, hvilke opgaver der kan udføres af frivillige, kan nemlig være med til at ødelægge potentialet for nytænkning og fælles opgaveløsning, mener sekretariatschef i Ungdommens Røde Kors, Rasmus Grue Christensen. Han opfordrer sine kolleger i frivilligmiljøet til at give slip på noget af den ukonstruktive angst. Der er en betydelig fantasiløshed i den civile sektor. Vi er utrolig optaget af, hvad man kan og ikke kan, og vores egen frivillige ukrænkelighed. Jeg mener, at angsten for at blive omklamret fylder alt for meget. Lad bare kommunerne komme an vi skal nok sige fra, hvis det overskrider vores grænser, siger han. Formanden for Socialchefforeningen, Ole Pass, så også gerne, at frivillige blev knyttet meget tættere til den offentlige sektors opgaveløsning ikke for kommunernes, men for borgernes skyld: Mange frivillige foreninger stejler over udsigten til, at frivillige skal hjælpe kommunerne. Men det er en misforstået måde at se det på. De frivillige skal ikke hjælpe det offentlige de skal hjælpe de mennesker, som har behov for hjælp. Og det offentlige skal på sin side gøre sig så attraktiv som muligt at arbejde sammen med, ved at begrænse administrativt bøvl og andre barrierer så meget som muligt, siger Ole Pass. Medarbejderdrevet CSR Frivilligt arbejde er også begyndt at blive noget, man forholder sig til i danske virksomheder. I revisionsfirmaet KPMG arbejder man systematisk med såkaldt corporate volunteering. Gennem projektet Læring for livet, der er et partnerskab med Ungdommens Røde Kors, har medarbejderne mulighed for at bruge op til 40 timer om året på at hjælpe sårbare børn og unge i form af lektiehjælp, foredrag og mentorordninger. Samarbejdet fokuserer på læring, viden og uddannelse, fordi det afspejler KPMGs spidskompetencer. På samme måde stiller 16 Nykredit-medarbejdere sig hver anden uge frivilligt til rådighed med gratis og uvildig økonomisk rådgivning til voldsramte og andre udsatte mødre i hovedstadsområdet. Indsatsen er en del af projektet Råd til Livet et partnerskab mellem Nykredit, Mary Fonden og Mødrehjælpen. En nyere kortlægning af partnerskaber mellem virksomheder og frivillige organisationer, som Copenhagen Business School har lavet for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, viser imidlertid, at den type samarbejder stadig er undtagelsen frem for reglen. Af de i alt partnerskabsprojekter, forskerne analyserede, har kun 1 pct. karakter af strategisk samarbejde, hvor parterne arbejder sammen om en fælles målsætning eller defineret udfordring. Langt størstedelen 96 pct. er almindelig filantropi, hvor virksomheden donerer penge eller produkter til en interesseorganisation. Netop målsætningen om at etablere mere værdiskabende partnerskaber mellem virksomheder og frivillige organisationer er drivkraften bag den nystartede innovationsplatform Social Innovation House. Her arbejder man målrettet med at skabe social innovation ved at bringe partnere med forskellige forudsætninger og kompetencer sammen. I mange tilfælde har frivillige organisationer eller NGO er nemlig den centrale praktiske viden på feltet. De ved, hvilke udfordringer deres målgruppe står med. Men de har ikke altid ressourcerne til at arbejde strategisk med at udvikle nye løsninger, der kan imødegå sociale eller miljømæssige udfordringer. Her kan virksomheder til gengæld byde ind med deres ekspertise og kompetencer. Vi arbejder ud fra den filosofi, at et videnssamfund som det danske har et uudnyttet potentiale i at arbejde strategisk med udvikling af sociale innovationer på tværs af fagområder, brancher og sektorer, siger Mette-Louise Rohde, med- 24

24 stifter og direktør i Social Innovation House. Med dette initiativ forsøger vi at skabe en platform, der tilgodeser parternes forskellige incitamenter. Der er en fælles målsætning om at udvikle nye løsninger, der ikke bare skaber værdi for NGO erne og samfundet, men også for de involverede virksomheder. Derfor er programmerne tilrettelagt som innovationsforløb, hvor grupper sammensat på tværs af virksomheder, brancher og fag udvikler løsninger og produkter til fordel for NGO ernes arbejde. De deltagende medarbejdere udvælges ud fra faglige kompetencer, og fordi de alle har noget forskelligt at bidrage med. Social Innovation House leder og faciliterer programmet, der typisk løber over 4-6 måneder med i gennemsnit en halv dags deltagelse om måneden. På den måde bliver forløbet også kompetencegivende for den enkelte medarbejder og bidrager til virksomhedens forretningsudvikling en form for medarbejderdrevet CSR. Vores metode forener virksomhedernes forretningsudvikling med kompetenceudvikling og branding, samtidig med at vi skaber brugbare løsninger for NGO erne, siger Mette-Louise Rohde. Ring til virksomheden Der ligger et stort og uforløst potentiale i at etablere tættere og mere strategiske samarbejder mellem det private erhvervsliv og den civile sektor. Og virksomhederne har en del af ansvaret for, at det kommer til at ske i praksis. Det mener bl.a. tidligere koncernchef for TrygVesta, Stine Bosse, der i en årrække har engageret sig i socialt forebyggende og humanitært arbejde. Det kan i og for sig være fint nok at donere penge til de frivillige organisationer. Men det er først rigtig interessant, når synergien opstår og begge parter får glæde af det, siger Stine Bosse. Virksomhedernes engagement er der i mange tilfælde allerede, påpeger hun. Ofte har de bare vanskeligt ved at finde ud af, hvor de skal gå hen med deres samarbejdsønsker. Da TrygVesta på et tidspunkt satte sig for at ansætte flere handikappede i virksomheden, havde de f.eks. svært ved at finde ud af, hvor de skulle gå hen for at rekruttere medarbejderne. Derfor opfordrer Stine Bosse også de frivillige organisationer til at være mere offensive og gøre sig synlige for erhvervslivet. Vi skal opmuntre de frivillige organisationer til at ringe til os og spørge, om vi vil være med. Hvis de frivillige foreninger var lidt mere offensive, tror jeg, de ville opleve, at rigtig mange virksomheder faktisk er interesserede i at samarbejde, siger hun. Det manglende kendskab til hinandens arbejde er også en udfordring, når det gælder samarbejdet med den offentlige sektor og mellem foreningerne indbyrdes. I dag eksi- Fremtidens velfærdsalliancer Bedre samarbejde om social forebyggelse mellem civilsamfundet, erhvervslivet og det offentlige er på dagsordenen, når ca. 50 aktører mødes i task forcen Fremtidens velfærdsalliancer. Mandag Morgen har taget initiativ til projektet, og deltagerne kommer fra alle sektorer. For eksempel deltager Mødrehjælpen og Ældre Sagen; en række kommuner, blandt andre Roskilde, København, Esbjerg og Tønder; Professionshøjskolen Metropol, Socialpædagogernes Landsforbund, Center for Socialøkonomi, Servicestyrelsen, Udlændingeservice, Accenture og KPMG. Ambitionen er at kickstarte nye samarbejder, skabe fælles forståelser af kravene til samarbejde om forebyggelse, samt udvikle en guide til, hvordan man bygger velfærdsalliancer. Task forcen begyndte arbejdet i august 2010 og fremlægger sine resultater i marts Se mere om projektet på 25

25 Er frivillige billige? Mange frivillige foreninger er bange for at blive reduceret til billig arbejdskraft og gør derfor det økonomiske aspekt af frivilligheden til et tabu. Men det er helt forkert, mener Rasmus Grue Christensen, sekretariatschef i Ungdommens Røde Kors: De frivillige foreninger skal ikke være så bange for, at nogen opdager, at vi er billige. Det er slet ikke vores vigtigste kvalitet, men det er da også et aspekt, så lad os få det frem i lyset. Vi skal alle sammen lære at tænke mere pragmatisk og finde ud af, hvem der er bedst til at løse forskellige opgaver. En effektiv social forebyggelse kan spare samfundet for mange milliarder. I den forbindelse er diskussionen om, hvem der er dyr eller billig, lidt af en luksusdiskussion, siger han. Velfærdslederne: Samarbejde med frivillige er værdifuldt Mandag Morgens Velfærdspanel, der tæller offentlige ledere, udpegede i 2009 samarbejde på tværs som en af de fem mest presserende udfordringer for den offentlige sektor. 43 pct. af de offentlige velfærdsledere, der har erfaringer med samarbejde med frivillige organisationer, mener, at samarbejdet overvejende har været værdifuldt. 25 pct. kan bedst beskrive deres erfaringer som blandede, mens andre 12 pct. angiver, at samarbejdet overvejende har været ukompliceret. Kilder: Mandag Morgen, Velfærdens innovationskatalog 2010 og undersøgelse i Velfærdspanelet, Den tredje sektor frivillige nonprofit-organisationer Begrebet den frivillige sektor eller den tredje sektor dækker over en mangfoldighed af organisationer. De kommer med meget forskellige udgangspunkter, ressourcer og kompetencer. I 2004 var der ca frivillige organisationer i Danmark. De 45 pct. var registret med et CVR-nummer og omfattet af Danmarks Statistiks database og forventes at have enten lønnet arbejdskraft eller være momsregistreret. Langt de fleste, mere end , er lokale eller regionale organisationer. Nogle organisationer er del af den frivillige sektor, men arbejder næsten kun med ansatte professionelle. Nogle trækker på frivillige, der har professionelle kompetencer inden for området. Andre har et korps af frivillige, der arbejder med noget helt andet til hverdag. Nogle er styret af store demokratiske apparater, andre af mindre. Nogle har lange historiske rødder, andre er nystiftede. Nogle er store, nogle helt små. Nogle er internationale, nogle landsdækkende, andre lokale. Det giver forskellige styrker og forskellige svagheder i forhold til at indgå i partnerskaber. Kilde: SFI, Frivillighedsundersøgelsen

26 sterer der nemlig ikke nogen samlet portal, hvor man kan få overblik over, hvem der tilbyder hvilke servicer til hvilke målgrupper. Hverken den offentlige sektor eller de frivillige selv har overblikket. Det går i sidste ende ud over de udsatte borgere, som organisationerne forsøger at hjælpe. Når vi ikke kender hinanden, risikerer vi i bedste fald at stable tilbud på benene, som allerede eksisterer, i stedet for at arbejde sammen og udnytte ressourcerne i fællesskab, siger Rillo Snerup Rud, der er sekretariatsleder i Ventilen en frivillig social organisation, der driver mødesteder for stille og ensomme unge. I værste fald risikerer vi, at vores målgruppe ikke får den bedste hjælp, fordi vi ikke ved, hvem vi skal henvise til i de tilfælde, hvor vores egen forening ikke har de specifikke kompetencer, siger hun. Det modne lederskab Skal samarbejder på tværs af sektorer fungere, kræver det, at parterne har respekt for hinandens arbejdsvilkår og udfordringer i dagligdagen. Selv om frivillige er vant til at arbejde autonomt og uden for meget styring, bliver de i samarbejdet med de offentlige institutioner nogle gange nødt til at indordne sig efter de vilkår, der gælder for opgaveløsningen. Ellers kan det frivillige engagement ende med at være til større besvær end gavn. bestemme det hele. Men sådan fungerer hverdagen jo ikke på f.eks. et plejehjem, siger Irene Charlotte Hesselberg, der er formand for lederne i Dansk Sygeplejeråd og tidligere leder af friplejehjemmet Margrethe Hjemmet i Roskilde. Ifølge direktør i Mødrehjælpen, Mads Roke Clausen, er der behov for, at de frivillige organisationer udviser det, han kalder modent lederskab. De skal fastholde deres position som kritisk vagthund, men samtidig tage deres del af ansvaret for at sikre, at de frivillige ydelser, de selv er leverandører af, har en høj kvalitet. Vi skal selvfølgelig være kritiske, men vi må passe på med ikke bare at være vrede og kun kritisere. Vi skal også række hånden ud, siger han. Det modne lederskab handler ifølge ham om evnen til at håndtere de mange forskellige kasketter: som organisator af frivillige, som serviceleverandør og for en række af de store frivillige organisationers vedkommende som fortaler for en bestemt gruppes rettigheder. Vi skal hele tiden huske på, at vi er til for noget, for at hjælpe nogen, og passe på, at frivilligheden ikke bliver et mål i sig selv. Det er aldeles vigtigt at have for øje. Ellers er risikoen nemt, at vi som sektor bliver lidt for navlebeskuende, siger Mads Roke Clausen. Nogle gange spænder frivillige og ansatte ben for hinanden. Nogle frivillige vader ind, når det passer dem, og vil Godt på tværs Et velfungerende samarbejde på tværs tager udgangspunkt i en konkret problemstilling. lader opgaven definere de relevante samarbejdspartnere. baserer sig på partnere med komplementære kompetencer. opererer med brede succesparametre, der reflekterer parternes forskellige mål. rummer plads til læring. overskygger ikke opgaven, som parterne er sat sammen for at løse. Kilde: Mandag Morgen, Velfærdens innovationskatalog,

27 Deltagere i innovationsdagen d. 1. december 2010 Ældre Sagen og Mandag Morgen afholdte den 1. december en innovationsdag med 33 deltagere: Andes la Cour Adjunkt CBS Anders Ladekarl Generalsekretær Dansk Røde Kors Ane-Marie Jensen Forstander Håndværkerforeningens Plejehjem Arne Rolighed Formand Danske Pensionister Bernhard Jensen Udviklingschef Socialt Udviklingscenter Bjarne Hastrup Administrerende direktør Ældre Sagen Dennis Kristensen Forbundsformand FOA Ebbe Berg Forfatter Finn Brændgaard Afdelingschef Frivilligafdelingen i Ældre Sagen Hans Vinther Buus Formand Ældre Sagen i Aalborg Henrik Ib Jørgensen Direktør Muskelsvindsfonden Irene Charlotte Hesselberg Formand Lederforeningen Dansk Sygeplejeråd Jakob Krogh Kontorchef Socialministeriet Jan Most Leder af frivilligcenter Græsted FriSE Johan Peter Paludan Direktør Instituttet for Fremtidsforskning Johannes Bertelsen Formand Frivilligt Forum Knud Vilby Formand Socialpolitisk Forening Knud Aarup Direktør Social og arbejdsmarked, Randers Kommune Lars Skov Henriksen Professor Aalborg Universitet Laust Kristensen Centerleder Center for frivilligt socialt arbejde Lene Hjorth Projektchef CSR, BRFkredit 28

28 Lillian Knudsen Formand LO Faglige Seniorer Mogens Taarup Formand Ældre Sagen i København Ole Pass Formand Socialchefforeningen Per Thestrup Formand Ældre Sagen Rasmus Grue Christensen Sekretariatschef Ungdommens Røde Kors Rillo Snerup Rud Sekretariatsleder Ventilen Stine Bosse Koncernchef Tryg Stine Carsten Kendal Innovationsdirektør Mandag Morgen Søren Rand Næstformand Ældre Sagen Terkel Andersen Sekretariatschef Frivilligrådet Tor Nørretranders Forfatter Tove Jørvang Formand Ældre Sagen i Århus 29

29 Kilder Cevea: Borgernes inddragelse afdækning af det frivilliges potentiale, oktober Copenhagen Business School: Partnerskaber mellem virksomheder og frivillige organisationer En analyse af omfang, typer, muligheder og faldgrupper i partnerskaber, september Danmarks Statistik: Andelen af ældre vil stige i mere end 30 år, maj Lars Torpe: Foreningsdanmark befolkningens deltagelse i foreningslivet i et 30-årigt perspektiv, i Peter Gundelach (red.): Små og store forandringer: Danskernes værdier siden 1981, Mandag Morgen: Velfærdens innovationskatalog NESTA: Age Unlimited Scotland It s Your Time to Shine, Rapport fra arbejdsgruppen om sammenhængende kommunale frivilligpolitikker, maj Regeringen: National civilsamfundsstrategi, oktober SFI, Frivillighedsundersøgelsen SFI: Ældredatabasen. Ældre Sagens Fremtidsstudie, Ældre Sagen: Formandsundersøgelsen, Ældre Sagens Fremtidsstudie,

30 V F Velfærd handler om balancen mellem at modtage og at yde. Hvordan finder vi balancen mellem at yde og nyde når vi taler om frivillighed? Hvilken rolle skal frivillige spille i fremtidens Danmark? Og er det fair, at det er frivilligt? Dette debatoplæg er udgivet i et samarbejde mellem: &