Brændstof til kulturlivet?

Transkript

1 Eva Fock og Dorte Skot-Hansen Brændstof til kulturlivet? - en evaluering af Københavns Amts projekt Brændstof

2 2 1. Konklusioner og anbefalinger

3 Eva Fock og Dorte Skot-Hansen Brændstof til kulturlivet? - en evaluering af Københavns Amts projekt Brændstof Center for Kulturpolitiske Studier Danmarks Biblioteksskole 2003

4 Brændstof til kulturlivet? - en evaluering af Københavns Amts projekt Brændstof Udarbejdet af: Center for Kulturpolitiske Studier, Danmarks Biblioteksskole København 2003 Eva Fock Dorte Skot-Hansen Københavns Amt, Undervisnings- og Kulturforvaltningen og Center for Kulturpolitiske Studier Design og ombrydning: Adman Kommunikation ApS Publikationen kan citeres med kildeangivelse Rapporten vil foreligge på og ISBN-nr Indhold 1. Konklusioner og anbefalinger Hvad er Brændstof? 6 Evalueringens formål og metode 6 Hovedkonklusioner 8 2. Brændstofs baggrund Tendenser i samfundet 17 Københavns Amts kulturplan 19 Fra kulturelt mødested til flerkulturelt kunstnermøde Visioner, mål og kvalitetskriterier for Brændstof Brændstof i det flerkulturelle landskab 23 Brændstof i den kulturelle mangfoldighed 24 Brændstof som profilering af regionen 26 Brændstof som et kvalitetsvaremærke 27 Konklusion og anbefalinger Styring og organisation Bagvedliggende krav 31 Den nye organisering 34 Projektlederen mellem hierarki og netværk 36 Konklusioner og anbefalinger Projektlederen som blæksprutte Netværksskaberen 42 Informationsmedarbejderen 43 Konsulent 43 Arrangør/medarrangør 44 Producent 44 Konklusion og anbefalinger 44

5 6. Brændstofs projekter De forskellige kunstarter 46 Brændstofs økonomi 47 Fødekæden 49 Bundlaget - projekter for børn og unge 50 Publikumslaget 53 Vækstlaget 56 Dynamo-projekter 59 Fyrtårne 66 Fødekæden som strategi fra Den flerkulturelle strategi 72 Konklusioner og anbefalinger Brændstof i kulturpolitikken Kulturel mangfoldighed i dansk kulturpolitik 76 Cultural Diversity i England 78 Mosaikk i Norge 79 Konklusion Brændstof til eftertanke Den flerkulturelle dimension 82 Stil og æstetik 83 Strategi for styrkelse af kunstnerisk mangfoldighed 85 Ordbog Metode Interviewpersoner 90 Fulgte arrangementer 91 English Summary Litteratur Oversigt over figurer Fig. 1 Politiske interesser kunst- og kulturlivets interesser (s. 12) Fig. 2 Organisationshierarki (s. 35) Fig. 3 Netværksorganisation (s. 36) Fig. 4 Fødekæden (s. 49) Fig. 5 Audience Development - New Audience Development (s. 54) Fig. 6 Brændstofs egne økonomiske midler fordelt på fødekædens lag (s. 69) Fig. 7 Fig. 8 Fig. 9 Fig. 10 Brændstofs egne økonomiske midler for 2000 fordelt på fødekædens lag (s. 70) Brændstofs egne økonomiske midler for 2001 fordelt på fødekædens lag (s. 71) Brændstofs egne økonomiske midler for 2002 fordelt på fødekædens lag (s. 72) Strategi for kunstnerisk mangfoldighed (s. 85)

6

7 Forord Brændstof er et projekt, der bevæger sig i et felt mellem kultur og kunst, kunstnere med dansk og kunstnere med anden national eller etnisk baggrund, det etablerede kulturliv og vækstlaget, og det internationale kunstliv og København som en region i udvikling hen imod en global storby. Det udfordrer kort sagt de mange kulturpolitiske problemstillinger, globaliseringen og de nye netværksbaserede organisationsformer stiller kultur- og kunstlivet over for. Det er denne evaluerings formål at foretage en fremadrettet og forskningsbaseret evaluering af projektets målopfyldelse og relevans. Evalueringen er gennemført af Center for Kulturpolitiske Studier i opdrag af Undervisnings- og Kulturforvaltningen, Københavns Amt, og den dækker Brændstofs visioner, mål og virke i perioden Dataindsamling er foretaget af musiketnolog Eva Fock i efteråret 2002, og analyse og rapportskrivning er foregået i samarbejde med Dorte Skot-Hansen. Forfatterne står i fællesskab for konklusioner og anbefalinger. Vi vil gerne hermed takke de politikere, embedsmænd, projektledere og repræsentanter for Brændstofs samarbejdspartnere, der beredvilligt har bidraget med deres viden og synspunkter. Vi håber, at evalueringen vil bidrage til at kvalificere og nuancere debatten om det meget komplekse felt, Brændstof opererer i, og til at styrke Brændstofs fremtidige arbejde på feltet. Det er vores hovedkonklusion, at der i høj grad er brug for Brændstof til udviklingen af fremtidens kunstarena. Men Brændstof kan ikke stå alene. Både det centrale og det lokale niveau ligesom det etablerede kulturliv må i højere grad bidrage til udviklingen af en åbenhed overfor nye kunstnere med fremmed baggrund, nye vækstlag og et nyt publikum. Januar 2003 Dorte Skot-Hansen Center for Kulturpolitiske Studier

8 Konklusioner og anbefalinger Hvad er Brændstof? Brændstof er Københavns Amts kulturprojekt med særligt ansvar for den kulturelle mangfoldighed i amtets kultur- og kunstliv. Dette sker ved at styrke den flerkulturelle dimension af kulturlivet, det internationale aspekt og den kunstneriske nytænkning. Brændstof indgår i Københavns Amts samlede kulturpolitiske strategi som en del af kulturplanen. Målene her er bl.a. at medvirke til, at borgerne får et varieret og mangfoldigt udbud af kunst og kultur gennem en styrkelse af samarbejdet i regionen og ved at prioritere aktiviteter, der integrerer kunst og kultur i en international sammenhæng. Desuden omfattes Brændstof af amtets bestræbelser på, at kulturprojekter skal udvikles i samarbejde med andre samarbejdsparter, især med henblik på samfinansiering. Det er blevet til samarbejde med en lang række både private og offentlige institutioner, organisationer og fonde i perioden. Brændstof har fra 2000 til 2002 været medvirkende til gennemførelsen af en lang række kulturaktiviteter især på musikfronten. Projekterne spænder fra store nykomponerede musik- og danseforestillinger, hvor forskellige stilarter og udtryksformer kombineres, over koncerter med veletablerede danske og internationale musikgrupper, til små kommunale samarbejds- og udviklingsprojekter på en enkelt institution. Og alt der ind imellem. Brændstof har både arbejdet for at virke som et brændstof til kulturlivet i amtet, ved at bidrage med mange nye og på mange måder grænseoverskridende projekter, og for at støtte kulturlivet som brændstof, sådan at kulturlivet kunne blive bedre til at finde og udnytte de energier, det rummer, men ikke altid får dyrket. Evalueringens formål og metode Formålet med denne evaluering er at fortage en fremadrettet, forskningsbaseret analyse og vurdering af Brændstofs relevans for såvel Københavns Amts kulturpolitik og regionens udvikling som en global storby præget af kulturel 6 1. Konklusioner og anbefalinger

9 mangfoldighed. Eller sagt meget kort forsøge at besvare spørgsmålet: Gør Brændstof en forskel? I analysen indgår en evaluering af Brændstofs visioner og mål (kapitel 3), dets styring og organisering (kapitel 4 og 5) og dets strategier og konkrete projekter (kapitel 6). For oversigtlighedens skyld har vi knyttet vores anbefalinger til hvert af disse hovedområder, selvom de i realiteten hænger uløseligt sammen. Evalueringens fokus er den flerkulturelle dialog, dvs. støtten til dialogen mellem kunstnere fra danske og udenlandske kulturer. Denne dialog foregår ikke inden i et lukket kunstrum, men indgår som et led i den flerkulturelle fødekæde, som vi til dette formål har defineret som bundlaget (amatøraktiviteter med især børn og unge), publikumslaget (aktiviteter med henblik på at engagere særlige publikumsgrupper), vækstlaget (de dygtige unge), dynamoprojekter (regionens egne professionelle) og fyrtårnsprojekter (professionelle kulturbegivenheder rettet mod det internationale kulturliv). Brændstof har opereret på alle disse niveauer, og vi har inden for hver af dem vurderet og perspektiveret de erfaringer, der er gjort. Desuden har vi sat Brændstof ind i en større kulturpolitisk sammenhæng (kapitel 7). Dette er ikke sket for at benchmarke, for det ville være urealistisk at vurdere et forholdsvis beskedent amtsligt projekt i forhold til de store statslige programmer, vi har set på. Formålet er at fremdrage erfaringer herfra, som evt. kan styrke Brændstof fremover. Endelig har vi i kapitlet Brændstof til eftertanke kastet os ud i en bredere anlagt diskussion om den flerkulturelle dimension og dens æstetiske former med henblik på udviklingen af en strategi på området. Som afslutning har vi opstillet en uautoriseret ordbog over begreber, der har relevans for diskussion af en kulturpolitik baseret på kulturel mangfoldighed. Evalueringen af Brændstof er baseret på kvalitative metoder. Selve dataindsamlingen dækker perioden udvidet med skriftligt materiale fra projektets opstart. Vi har desuden foretaget 19 interviews med nøglepersoner, dvs. beslutningstagere og forvaltere i amtet, projektledelse og -deltagere, samarbejdspartnere mv. Tre af Brændstofs projekter kan betragtes som cases, som bruges til at give en mere nuanceret fremstilling af de opstillede problemstillinger (se yderligere i Metodeafsnittet bagerst). Selv om det ligger udenfor vores opdrag at vurdere de enkelte projekters æstetiske kvaliteter, har vi set en del af projekterne live, ligesom vi har bevæget os mere bredt på den globale og flerkulturelle kunstscene i dansk sammenhæng for at sætte dem ind i et større perspektiv. 1. Konklusioner og anbefalinger 7

10 Hovedkonklusioner Brændstof som et kvalitetsvaremærke Brændstof har brandet sig som et varemærke, der står for kvalitet og flerkulturel kompetence et kvalitetsmærke med fem kvalitetskrav som gennemgående pejlemærker: Flerkulturel dialog, professionalisme, talentpleje, kontinuitet og distribution. Alle kravene har ikke skullet dækkes fuldt ud i hvert eneste projekt, og sådan er det heller ikke blevet. Men set i forhold til projektet som helhed kan vi konkludere, at Brændstof som sådan i høj grad har levet op til sine egne kvalitetskrav: Flerkultur dialog stiller krav om, at der opstår en dialog mellem herboende kunstnere med forskellig kulturel/national baggrund og med internationale kunstnere. Der har gennem hele perioden været lagt stor vægt på samarbejde mellem kunstnere, der repræsenterede mange forskellige lande med forskellige stiltraditioner og udtryksformer. Der har været arbejdet aktivt med kulturmøder i betydningen, at stilarter og traditioner har mødtes og påvirket hinanden. Men det er kun i begrænset omfang lykkedes at få inddraget specielt kunstnere fra de etniske minoriteter her i landet i denne dialog. Professionalisme omhandler høje ambitioner og professionalisme på alle niveauer, både kunstnerisk og hvad angår organisation og markedsføring. Konstruktionen med en kunstnerisk leder, som har en høj grad af handlefrihed og autonomi, har sikret et højt kunstnerisk niveau af de gennemførte projekter, og hvor der har været tvivl, har han grebet aktivt ind. Brugen af følgegrupper med deltagelse fra relevante faggrupper bag de enkelte projekter har yderligere sikret den kunstneriske professionalisme. Organisatorisk har professionalismen givet sig udtryk i udviklingen af nye netværksorganiseringer. Endelig har markedsføringen af Brændstof som projekt i sig selv givet sig udslag i en bred synliggørelse både i amtet og regionalt, og projektet kan i sig selv siges at være et flagskib for Københavns Amt. Talentpleje omfatter arbejdet med de kunstneriske fødekæder og samarbejdet mellem internationale kunstnere og herboende kunstnere. Brændstof har arbejdet med alle lag inden for fødekæden, og især i forhold til vækstlaget og dynamolaget har udviklingen af talent stået centralt. Men igen har det været svært at få inddraget kunstnere fra de mere marginaliserede grupper. Kontinuitet hænger i et vist omfang sammen med fødekæden. Men det handler også om at få forankret projekterne, plantet ideerne og introduceret kunstnerne til de etablerede miljøer, så det kan bæres videre frem. I Brændstof er de fleste af projekterne blevet udtænkt af projektmagerne, ildsjælene i det frie kredsløb. Og da Brændstofs formål netop ligger langt fra de etablerede miljøers dagsorden, ligger der en iboende modsætning mellem kravet om kontinuitet og om nytænkning. Skal projekterne forankres bedre fremover, må de i 8 1. Konklusioner og anbefalinger

11 højere grad udtænkes i samarbejde med de etablerede kunstinstitutioner som det netop har været svært at få i tale. Distribution handler om, at Brændstofs projekter skal nå ud til amtets borgere. Her har den ene strategi været at sprede mange af Brændstofs projekter ud til så store dele af amtet som muligt, og ved at samarbejde med de lokale aktører i kommunerne er det lykkedes gennem et langvarigt samarbejde med flere af amtets kommuner at få mange af især de mindre projekter helt ud. Endelig er det nye projekt omkring Audience Development, hvor indsatsen målrettes mod særlige publikumsgrupper, et spændende bud på en ny strategi for publikumsudviklingen mellem formidling, markedsføring og programlægning. Et kulturpolitisk projekt eller en kulturpolitisk strategi Projekt Brændstof kan i dag ses som en enlig svale som det eneste program i dansk sammenhæng, hvor forsøg og debat omkring kulturel mangfoldighed foregår. Brændstof er således stedet, der bliver nævnt og henvist til, når der fra udenlandsk side spørges til det etniske og tværkulturelle kunstfelt i Danmark. På den måde kan det siges både at udgøre et flagskib for regionen og en mulig rollemodel for et eventuelt kommende statsligt engagement på området. Brændstof spiller på denne måde en meget vigtig rolle for arbejdet med at synliggøre og understøtte den kulturelle mangfoldighed på den danske kulturscene. Når vi helt overordnet vurderer Brændstof som et projekt for det nyskabende i forhold til det internationale kulturliv i regionen, har det leveret et flot resultat, både i forhold til egne kvalitetskrav og i forhold til de mål og interesser, det er blevet præsenteret for fra politisk hold. Der er skabt mange relevante og kvalitetsprægede kulturtilbud set i forhold til den relativt snævre økonomi, der har været til rådighed, og målet at styrke regionens kulturelle mangfoldighed er klart tilgodeset især i forhold til musikteater og danseområdet. Der er sørget for en høj grad af samfinansiering og fundet gode samarbejdspartnere på mange niveauer både regionalt og internationalt. Projektet har bidraget til at trække internationale kunstnere til den regionale kunstscene og dermed styrket kvaliteten af både tilbudet til borgerne og udfordringen for de herboende kunstnere. Det har således fungeret både som en dynamo og som en katalysator for kunstlivet. I et mere overordnet perspektiv er det samtidigt nødvendigt at se på, i hvilket omfang de oprindelige problemstillinger om en særlig flerkulturel dimension, forstået som en særlig indsats i forhold til kunstnere med anden etnisk baggrund, er blevet tilgodeset. Og her er det, problemerne viser sig. I stedet for en målrettet indsats i forhold til nogle marginaliserede kunstnergrupper og til en særlig flerkulturel kompetenceudvikling, kom den mere uforpligtende, bre- 1. Konklusioner og anbefalinger 9

12 de forståelse af kulturel mangfoldighed på dagsordenen. Den legitimerede på mange måder den dynamiske og kreative, men også noget ufokuserede projektlinie, som har kendetegnet projektet. Generelt viste det sig vanskeligere at inddrage både herboende kunstnere og publikum med anden etnisk baggrund end ventet. Denne barriere har medvirket til, at Brændstofs oprindelige hovedformål er blevet nedtonet til fordel for støtte til udenlandske kunstnere som sådan og vægtning af det internationale perspektiv. Det er vores vurdering, at der er brug for en refokusering af projektet på de centrale problemstillinger og her er det selvfølgelig samtidig nødvendigt at forholde sig til, i hvor høj grad de stadig er relevante. Det er vores indtryk, at de forhold som i sin tid begrundede dette projekts igangsættelse, stadig er gældende, måske endda forstærkede, selvom emneområdet ikke længere nyder samme politiske bevågenhed og opbakning. Det er desuden vores opfattelse, at der fremover er brug for en sammenhængende kulturpolitisk strategi, som er mere end bare et projekt. Derfor er det vigtigt at have en sandkasse i dansk sammenhæng, hvor begreber kan diskuteres og strategier afprøves og justeres. Først på denne baggrund kan de mere etablerede udvalg og råd tage udfordringen op. Og til det formål er det vigtigt, at Brændstof får nogle samarbejdspartnere på det kulturpolitiske plan, gerne både i Hovedstadens Udviklings Råd (HUR) og Kulturministeriet. Vores anbefalinger til en strategi for kulturel mangfoldighed set i forhold til de etniske minoriteters indtræden på den danske kunstscene bygger på tre udtryksformer. Det er afgørende, at alle tre former medtænkes, sådan at også kunstnere med anden etnisk baggrund deltager som individuelle, frie kunstnere, der selv vælger udtryk og stil. Den ene tager udgangspunkt i multikultur med basis i rødder og tradition, men omfatter også de nutidige udtryk, der udspringer heraf. Den vil ofte udfolde sig på den globale scene med gæstespil på et højt kunstnerisk niveau fra andre kulturer. Den anden kommer til udtryk på den nationale arena. Ikke kun det som udsiges fra Det kongelige Teaters gamle scene, men også i det øvrige kulturliv fra Danmarks Radio til rockscenen. Man kunne også kalde det for mainstreamscenen, præget af et monokulturelt udtryk. Ikke nødvendigvis dansk i den forstand, at det udtrykker specielt danske værdier, men snarere vestligt/moderne i en eller anden forstand. Den tredje form er hybriden. Den udfolder sig især på en ofte lidt eksklusiv kunstscene, som karakteriseres af nyinternationalisme. Men den findes også i Konklusioner og anbefalinger

13 populærkulturen, og endelig præger den også et hjørne af den globale scene. For det ligger netop i hybridiseringen, at den er konstant grænseoverskridende. Denne strategi og overvejelserne bag er nærmere beskrevet i det afsluttende kapitel: Brændstof til eftertanke. Mål og styring Brændstofs arbejde er blevet påvirket fra mange sider. Perioden fra har været karakteriseret af skiftende fokus for Brændstofs overordnede mål. I løbet af det første år ændrede det overordnede formål sig fra styrkelsen af det flerkulturelle aspekt i kulturlivet til sikringen af kulturel mangfoldighed. I 2002 blev dette nu til en profilering og internationalisering af regionen. Mens den første ændring udsprang af en national og international udvikling i synet på det etniske aspekt i kulturpolitikken, synes den sidste at være et krav om tilpasning til amtets overordnede kulturpolitik, dvs. en fyrtårnsstrategi, der skal gøre regionen attraktiv for arbejdskraft, turister og virksomheder. Profileringen af regionen i en fyrtårnsstrategi må ses som en meget langsigtet strategi set i forhold til et udviklingsprojekt som Brændstof. Skal dette mål opnås, må der langt større midler og langsigtede investeringer til. Her bør man fra politisk side snarere lægge vægt på indsatsens betydning for kreativitet, livskvalitet og kultur, det vil sige udfra en dynamostrategi satse på at udnytte og frigøre den kulturelle energi, der allerede findes i regionen. Vi mener her, at en overordnet målsætning om at sikre den kunstneriske mangfoldighed i regionen er mest relevant i denne sammenhæng. Der kan spores en generel modsætning mellem på den ene side kulturlivets egne interesser, som tager udgangspunkt i de behov, der er blevet udviklet i de kunstneriske miljøer og kulturlivet mere bredt, og på den anden side udefra kommende politiske interesser, som udspringer af mere generelle samfundsmæssige diskussioner og regionale politiske dagsordener. Et eksempel på en sådan modsætning er f.eks. den politiske interesse i, at Brændstof medvirker til at synliggøre amtet. Dette har haft en række både positive og negative konsekvenser på det praktiske niveau. På den ene side har samarbejdet muliggjort store projekter, som er til alles fordel. På den anden side har det i nogle tilfælde skabt direkte interessemodsætninger, hvis samtlige arrangører har skullet tilgodese de samme krav om at medvirke til synliggørelsen af eksterne interessenter. Som det fremgår af fig. 1 (se side 12) kommer Brændstof til at sidde midt mellem de to felter, presset fra to sider af krav, som kun sjældent trækker i samme retning. Denne situation stiller store krav til styring af projektet i forhold til en afklaring af projektets formål og dets fokus. 1. Konklusioner og anbefalinger 11

14 Figur 1 Politiske interesser Samarbejde med øresundsregionen Samarbejde med hovedstadsregionen Samarbejde med kommunerne Profilering af regionen Samfinansiering Tværinstitutionelt samarbejde Synliggørelse af amtet Kunst og kultur til borgerne Integration af indvanrere BRÆNDSTOF Kunst- og kulturlivets interesser Internationele kontakter Samarbejde mellem kunstnere på tværs af kulturer og genrer Prioritering af kunstnerisk kvalitet kunstnerisk nytænkning Indragelse af herboende kunstnere med udenlandsk baggrund Udfra denne diskussion anbefaler vi, at: Projekterne i højere grad skal styres af kultur- og kunstlivets behov for nyskabelse og eksperimenter frem for krav om synliggørelse og økonomiske samarbejdsmuligheder. Der bør i samarbejde mellem politikere, forvaltning og projektledelse formuleres klare og sammenhængende visioner og mål for Brændstof fremover, således at det bliver tydeligere såvel internt som eksternt i forhold til samarbejdspartnere, hvad der er projektets mission, vision og strategi. Disse bør udmøntes i en helt overordnet handlingsplan, som giver projektledelsen stort råderum til at udvikle projektet løbende og til at gribe de aktuelle udfordringer. Det bør præciseres, hvilke begreber projektet opererer med, og hvilke målgrupper, projektet satser på. Brændstofs kulturpolitiske kvalitetskriterier bør opdateres og præciseres i forhold til disse formål. Organisation Kommunerne har vist sig at være en vigtig samarbejdspartner for amtet, fordi det er her mange aktiviteter kan finde deres lokale forankring. Uden den kontakt ville forbindelsen ud til de lokale netværk, de lokale kulturcentre og dermed meget af amatørlivet, forsvinde. Men det har været meget tidskrævende at opbygge og fastholde dette samarbejde på tværs af kommunerne, da der ikke er nogen stor tradition for denne type samarbejde. Derimod har det været lettere at skabe et samarbejde mellem amtet og kommunerne enkelt Konklusioner og anbefalinger

15 vis. Samarbejdet med kommuner på tværs af amtsgrænsen blev vanskeligt, og her ville et samarbejde med HUR være en fordel. Projektledelsen har gennem årene præsenteret en imponerende evne og vilje til at finde og opbygge netværksrelationer omkring en bred vifte af projekter. Her har det vist sig muligt at kombinere meget forskellige interesser i et og samme projekt, f.eks. økonomi, aktivitet, integrationsinteresser og kulturel mangfoldighed. Der har været faglige følgegrupper tilknyttet de enkelte projekter, bestående af personer involveret i det enkelte projekt, hvilket har givet projektlederen en god støtte i det konkrete arbejdet. Men der har ikke været tematiske følgegrupper, som har fulgt særlige problemstillinger eller temaer gennem hele perioden. Bevægelsen fra en hierarkisk organisation til en netværksorganisation har været en formålstjenlig udvikling. Hvis man vil arbejde i grænselandet uden for de traditionelle genrer og miljøer er det nødvendigt, at projektlederen ikke er fanget i en stiv organisation, men at han har mulighed for at flytte sig hurtigt og tage hurtige beslutninger. Samtidig er det vigtigt, at han har forvaltningen med hele dens store apparat i ryggen, når der skal trækkes i de mere formelle tråde. Det har været et udefra kommende krav, at Brændstofs økonomi skulle baseres på samfinansiering. Projektet har mere end opfyldt dette krav, idet de godt 3.5 million kroner, amtet har investeret, har medvirket til projekter for et anslået beløb på i alt knapt 12 millioner kroner. Men det har undertiden tvunget projektledelsen til at se væk fra de oprindelige formål for i stedet at orientere sig mod de områder, hvor det var muligt at finde samarbejdspartnere og støttemuligheder. Det er et spørgsmål, om Brændstof i fremtiden skal underlægges krav om samfinansiering, eller om projektet i fremtiden snarere skal koncentrere sig om at opfylde sin overordnede målsætninger bedst muligt. På det organisatoriske niveau vurderer vi derfor, at: Brændstof bør fortsat fastholde og udvikle et tæt og gensidigt forpligtende samarbejde med kommunerne med henblik på at styrke den kulturelle mangfoldighed i regionen. Baggrundsgruppen med deltagelse fra kommunerne bør bevares og om muligt udvides, samtidig med at der 1-2 gange årligt afholdes tværgående fællesmøder for alle relevante samarbejdspartnere i regionen. Der bør nedsættes en kompetent følgegruppe med baggrund i kunst- og kulturlivet, som kan fastholde projektets fokus, stille de kritiske spørgsmål og sikre kontinuiteten i arbejdet. Det bør overvejes, om det krævende arbejde i forhold til fundraising og samfinansiering skal nedtones. 1. Konklusioner og anbefalinger 13

16 Projektlederens opgaver Opgaven som projektleder har omfattet mange, undertiden for mange, opgaver. At fungere som netværksskaber kræver organisatoriske egenskaber og et indgående kendskab til miljøerne. Hertil kommer behovet for at opdyrke netværk på mange forskellige niveauer. At være informationsmedarbejder forudsætter formidlingsmæssige evner og et godt kendskab til hele PR- og mediedimensionen. Som konsulent skal man kunne formidle, men desuden også være i stand til at skaffe sig et fagligt overblik. Rollen som arrangør har tydeliggjort behovet for administration og økonomisk overblik. Arbejdet med at producere forudsætter både kunstneriske og organisatoriske evner. For en del samarbejdspartnere har det været svært at skaffe sig klarhed over arbejdsfordelingen. Det er vigtigt, at projektlederen i videst muligt omfang uddelegerer arbejdsopgaver i forbindelse med de konkrete projekter. Der har klart været den største tilfredshed blandt samarbejdsparterne i de tilfælde, hvor der været en klar arbejdsfordeling, og det har også bidraget til at styrke resultatet. Vi anbefaler derfor, at: Projektlederen skaber større klarhed om arbejdsdeling og i højere grad uddelegerer opgaver til de øvrige samarbejdsparter omkring de enkelte projekter. Projektlederen i højere grad koncentrerer sig om at udvikle ideer, udvælge projekter og skabe kontaktflader frem for selv at stå som producent af større projekter. For at projektlederen mest effektivt kan operere i et dynamisk, netværksorienteret kulturliv, bør han fortsat placeres uden for forvaltningens dagligdag. Forvaltningen bør i højere grad påtage sig sekretariatsfunktioner og indgå som erfaringsopsamler i forhold til Brændstofs projekter. Brændstofs projekter og fødekæden Brændstof har i de tre år fra 2000 til 2002 gennemført og deltaget i et imponerende antal projekter med mange samarbejdspartnere og indenfor mange stilarter og genrer. Det har både drejet sig om store egenproduktioner og samfinansierede arrangementer på mange niveauer, som tilsammen har styrket den kulturelle mangfoldighed og kunstneriske nytænkning i regionen. I praksis er det dog især blevet et musikprojekt med en stigende interesse for at kombinere musikken med dans, teater og visuel scenekunst i forbindelse med de enkelte forestillinger. Fødekæden er valgt som indfaldsvinkel til en gennemgang af Brændstofs projekter, fordi den afspejler den helhedstankegang, som er et meget vigtigt aspekt i denne type udviklingsprojekter, der skal påvirke kulturlivet bredt. Man kan ikke få en varig effekt uden at arbejde med flere led i kæden, ja måske Konklusioner og anbefalinger

17 ligefrem hele kæden. Og Brændstof har i sit arbejde inddraget alle lag af fødekæden. En samlet oversigt over, hvordan Brændstofs aktiviteter fordeler sig på fødekædens forskellige led gennem hele perioden baseret på udgiftsfordelingen, tegner en klar tendens: For perioden som helhed domineres aktiviteterne af dynamoprojekter (31% af de samlede udgifter) og vækstlaget (32%). Det passer godt til grundideen i Brændstofs formål, da det er her, der er plads til kunstnerisk nytænkning, og de økonomiske midler bedst bringes i bevægelse. Både inden for dynamoprojekterne og i vækstlaget er der skabt forestillinger af stor kvalitet, og en del af vækstlagets kunstnere har gennem deltagelse i forestillingerne fået et skub opad i fødekæden. Fyrtårnene (som står for 14% af de samlede udgifter) kommer økonomisk til at fylde forholdsmæssigt meget set i relation til antallet af aktiviteter, fordi de omhandler relativt store enkeltinvesteringer. Disse projekter, som især lå i det første år, er blevet nedprioriterede, ikke mindst fordi et projekt af Brændstofs størrelse let drukner i de helt store internationalt synlige projekter. Både bundlaget og publikumslaget (som begge står for 3% af udgifterne) placerer sig ganske beskedent. Bundlaget har spillet en lille rolle rent økonomisk, men har dog hele tiden været med som en klangbund for aktiviteterne længere oppe i systemet. Publikumslaget er først kommet med i 2002 med projektet om New Audience Development, en strategi Brændstof vil fortsætte med. Det er både et vigtigt og relevant område at inddrage, men det kræver yderligere udvikling, da det er et helt nyt felt i dansk sammenhæng. Projektledelsen har forsøgt at udnytte en række aktiviteter på tværs af lagene, hvor f.eks. professionelle kunstnere, som har deltaget i dynamoprojekter, er blevet brugt som lærere i forbindelse med workshops for unge. Der er således sket en vis grad af talentpleje gennem disse projekter. På længere sigt er det vigtigt i endnu højere grad at bruge fødekæden bevidst som strategi. Vi anbefaler således, at: Det bør overvejes, om Brændstof fremover bør defineres som et musik-, danse- og teaterprojekt, sådan som det i realiteten fungerer i dag, snarere end som et bredt kulturprojekt. Brændstof bør også fremover satse på vækstlaget og dynamoprojekter med henblik på at styrke talentpleje og professionalisme i regionens kunst- og kulturliv. Bundlaget skal fastholdes som en beskeden del af Brændstofs aktiviteter, men stadig ses som en vigtig del af fødekæden både i forhold til vækstlag og publikumsudvikling. En yderligere satsning på udviklingen af publikumslaget gennem New Audience Development vil styrke projektets satsning på distribution. 1. Konklusioner og anbefalinger 15

18 Med de nuværende økonomiske muligheder bør Brændstof kun indgå i fyrtårnsprojekter, der hvor det klart kan styrke de herboende udenlandske kunstneres mulighed for synlighed og inspiration. Fødekæden bør udvikles som en bevidst strategi, hvor der især satses på sammenhængen mellem de forskellige lag Konklusioner og anbefalinger

19 Brændstofs baggrund Udviklingen af Brændstof påbegyndtes i Ideen om at starte et særligt projekt, som satte fokus på det flerkulturelle kunst- og kulturliv i amtet, afspejlede nogle overordnede samfundsmæssige tendenser og debatter. Disse tendenser lå samtidig bag udformningen af en kulturplan for Københavns Amt, og Brændstofs idé passede godt ind i sammenhængen. Tendenser i samfundet De samfundsmæssige tendenser, som i særlig grad markerer sig i forhold til etableringen af Brændstof, handler dels om en internationalisering af kulturlivet, dels om amtet som region og endelig om en interesse for netværk og samfinansiering. Internationalisering af kulturlivet Debatten om en internationalisering af kulturlivet omfatter for det første internationalisering og globalisering. I 1996 havde København været europæisk kulturby, en anledning som synliggjorde København som en del af europæisk og globalt kulturliv. Verdens kulturtiår satte yderligere fokus på kulturens betydning som brobygger på tværs af politiske og økonomiske modsætninger og som kilde til fred og udvikling, sådan som det også fremgik af rapporten fra Verdenskommissionen for kultur og udvikling Our Creative Diversity fra Der blev også sat fokus på udenlandske ressourcer i det danske kulturliv for første gang, da Kulturministeriet i 1995 som det 15. bind af den kulturpolitiske redegørelse udgav rapporten Det flerkulturelle Danmark 2. I kølvandet herpå blev der i 1996 nedsat en arbejdsgruppe under Kulturministeriet, som fik til opgave at udarbejde forslag til indsatser, som kunne styrke flygtninge og indvandreres muligheder for at bidrage positivt til det danske kulturliv. Resultaterne af gruppens arbejde udkom i februar 1997, og arbejdsgruppen fremhævede en række centrale strategier: Finde, udruste og synliggøre talentmassen. Opsøge, motivere og tilføre den danske scene den nødvendige indsigt. Løbende formidle viden, ideer og resultater. Vejlede vedr. fundraising og anden økonomisk støtte. 3 1 Pérez de Cuállar m.fl Hammer og Toft På vej mod det flerkulturelle samfund 1997 s Brændstofs baggrund 17

20 Kulturlivet fremhævedes samtidig især på lokalt plan som en faktor i forbindelse med integration af indvandrere, i sig selv et resultat af globaliseringen. Hermed inddroges sociale elementer i diskussionerne i tilknytning til kulturpolitiske hensigter og målsætninger. Denne sammenblanding af kulturpolitiske og sociale problemstillinger har præget arbejdet på området lige siden, hvor det kulturelle ofte ses som et middel til social integration frem for en styrkelse af kultur- og kunstlivet som sådant. Her skal f.eks. arbejdet med inddragelsen af unge med indvandrerbaggrund i kulturlivet ses som et led i fødekæden for at skabe nyskabende kunstnere til den professionelle kunstscene, frem for som et socialt projekt, der skal holde dem fra kriminalitet eller anden uønsket adfærd. Hvordan disse problemstillinger er blevet taklet både i dansk og i europæisk kulturpolitik, tages op i kapitlet om Brændstof i kulturpolitikken. Amtet som region Den politiske debat om amternes rolle i forbindelse med kulturlivet berører bl.a. synliggørelse og profilering af amterne samt samarbejde på tværs af kommunerne. For amterne, som ofte står relativt svagt i borgernes bevidsthed, er det vigtigt at synliggøre og profilere sig som en aktør i det politiske liv. Til det formål er det vigtigt at synliggøre de områder, hvor amterne mest tydeligt har noget at byde på qua deres størrelse og mulighed for at generere brede samarbejder. Allerede i forbindelse med Kulturby 96 havde Københavns Amt og dets atten kommuner samarbejdet aktivt omkring kulturaktiviteter med stor synlighed til følge. Det var derfor oplagt at fortsætte og styrke dette samarbejde. Disse tendenser beskrives nærmere i kapitlet om styring og organisation. Interessen for netværk og samfinansiering Fra politisk hold udvikledes op gennem 90 erne en stigende interesse for at styrke samspillet mellem det offentlige og det private på forskellige fronter. Argumentationen handlede for det første om organisation, idet der fra flere sider var et formuleret ønske om samarbejde mellem det offentlige og forskellige private og frivillige organisationer og institutioner, herunder interessen for tværinstitutionelt samarbejde i det hele taget. For det andet handlede det om en anderledes organisationsform i netværk, hvor løsere og mere dynamiske relationer erstattede de gamle forvaltningstraditioner. For det tredje var det et spørgsmål om økonomi, idet et sådant samarbejde kunne betyde en forøgelse af de midler, som samlet kunne anvendes Også dette punkt tages op i kapitlet om styring og organisation Brændstofs baggrund

21 Københavns Amts kulturplan 1996 var året, hvor Københavns Amt vedtog Kulturplan for Københavns Amt. Den skulle udgøre et arbejdsgrundlag, både for de overordnede kulturpolitiske visioner og for det konkrete, daglige arbejde 4. Heri præsenterer amtet de ni mål, som skulle udgøre de kulturpolitiske retningslinier for amtets opgaver på kulturområdet frem mod år 2000: Amtet vil i sine bestræbelser på at styrke de kulturelle muligheder for amtets borgere i eget område prioritere aktiviteter af regional betydning. Amtet giver synlig deltagelse i kulturelle aktiviteter i hovedstadsområdet høj prioritet. Amtets indsats på kulturområdet skal øges og adgangen til værdifulde kulturoplevelser skal fremmes. Amtet vil aktivt stimulere de eksperimenterende og nyskabende aktiviteter. Amtet prioriterer internationalisering af kulturområdet. Amtet samarbejder med større netværk, der kan udvikle noget kvalitativt anderledes. Amtet vil stimulere udvikling og kulturel kvalifikationsformidling gennem samarbejde med professionelle kræfter Amtet støtter kulturanlæg af regional betydning og lægger vægt på anlæggenes nationale og internationale potentiale. Amtet skal selv tage initiativer til kulturelle aktiviteter og institutioner og koncentrere en væsentlig del af midlerne herom. 5 For at målrette arbejdet med at tilgodese de mange mål og visioner definerede amtet nogle kulturområder og nogle projekter, som mere konkret skulle sætte fokus på særlige vinkler i dette vidtfavnende arbejdsområde. Et af disse udviklingsprojekter er Projekt Brændstof. Så disse ni mål er baggrunden for Brændstofs tidligste formålsformuleringer. Med denne kulturplan tegner der sig også udviklingen hen imod den globale storby, kendetegnet ved mange kulturtilbud, et højt kvalitetsniveau, internationale kontakter og kulturel mangfoldighed. Dette bliver endnu mere tydeliggjort, da de ni mål i 1999 ændres til at omfatte tre overordnede mål: Københavns Amt vil medvirke til, at borgerne får et varieret og mangfoldigt udbud af kunst og kultur og vil give kulturlivet gode muligheder for at kunne udbyde dette. Københavns Amt prioriterer det kulturelle samarbejde i hovedstadsregionen og Øresundsregionen højt. Københavns Amt prioriterer aktiviteter, der integrerer kunst og kultur i en europæisk og international sammenhæng. 6 4 Kulturplan for Københavns Amt 1996 s. 5 5 Kulturplan for Københavns Amt 1996 s Vores fremhævelser. 6 Kulturpolitik for Københavns Amt 2000 s Brændstofs baggrund 19

22 Fra kulturelt mødested til flerkulturelt kunstnermøde Kulturplanen fik en række konsekvenser for Brændstof. I første omgang var det medvirkende til igangsættelsen af projektet, men de ændringer, som indtraf i kulturplanen fra 1996 til 1999, kom desuden til at præge Brændstofs udvikling de følgende år. Netop bevægelsen fra det lokale, med særligt fokus på det flerkulturelle, over til en mere international orientering med vægt på synliggørelse, fik en afgørende betydning for projektets arbejdsområde helt frem til i dag. Den spæde start: Festivaler i Brændstof kom på amtets kulturplan allerede i Med baggrund i temaet Hele den vide verden introduceredes projektet, som skulle omfatte Danmarks og andre nationers kulturer. Det blev til Brændpunkt, nye verdensbilleder en mindre festival, som gennemførtes i Albertslund i oktober 1997, hvor formålet var: At aktivere danske borgere og personer fra andre nationaliteter bosiddende i Danmark og lade disse skabe et mødested for den mangfoldige kultur, der findes. Alt med det overordnede formål at skabe større gensidig forståelse og bruge forskellighederne positivt. 7 Her tales om at skabe et mødested mellem mennesker med forskellig kultur med henblik på en større gensidig forståelse. En intern evaluering af projektet førte til en ændring af formålsbeskrivelsen for Nu blev det formålet: At aktivere danske kunstnere og udenlandske kunstnere med bopæl i Danmark og lade disse skabe et mødested for den mangfoldige kultur, der findes. Der skabes hermed nye verdensbilleder og skabes gensidig inspiration og øget mellemfolkelig forståelse. 8 Her blev der taget udgangspunkt i kunstnere, ikke i borgere eller personer med anden national baggrund, og festivalernes sigte blev ændret fra at være et kulturelt mødested til at være et kunstnermøde. Både og 98-festivalen blev udviklet i samarbejde med amtets større kulturinstitutioner, Dansk Flygtningehjælp og ressourcepersoner. Forvaltningen udførte det praktiske arbejde i samarbejde med de eksterne aktører. Arrangementerne vurderedes ifølge de interne evalueringer at have været en kunstnerisk succes, hvor der blev udviklet netværk mellem kunstnere. Men publikumsmæssigt var det mindre vellykket, og engagementet fra kommunerne var for lavt. I en kommentar fra en af de involverede personer karakterise- 7 Granum, Wind & Traasdahl, 2001 s.30 8 samme s Brændstofs baggrund

23 redes projektet i dets daværende form som en lille bitte miniaturebyfest, som en kommune kunne stable på benene, uden nogle kunstneriske manifestationer 9 Forprojektet i 1999 en succeshistorie På baggrund af erfaringerne blev det besluttet ikke at fortsætte med Brændstof 99 efter samme model som hidtil. I stedet valgte Undervisnings- og Kulturudvalget at iværksætte et forprojekt, som skulle udrede mulighederne og rammerne for et mere ambitiøst og velfungerende Projekt Brændstof På det politiske niveau var formålet med igangsættelsen af forprojektet: At udrede de mange økonomiske og netværksrelaterede ubekendte med henblik på en præcisere definition og en kortlægning af de finansielle muligheder. Forprojektet har endvidere til formål at afgøre, om amtet fortsat skal initiere kulturaktiviteter på dette område og med hvilken målsætning. Det er væsentligt, at der sker en betydelig vækst i synligheden, publikumsinteresse og kunstnerisk niveau, samt at den kommunale medvirken styrkes markant. Hvis forprojektet ikke giver belæg for at antage, at dette vil finde sted, vil Brændstof ikke blive gennemført. 10 Forprojektet blev dog ikke kun en teoretisk udredningsperiode. Afsøgningen af behov, interesseområder og centrale problemstillinger blev kombineret med konkret udviklingsarbejde og projektledelse. I realiteten kørte Projekt Brændstof derfor allerede fra 1999, selv om det først i 2000 fik et treårigt perspektiv. I projektlederens rapport fra forprojektet konkluderedes det: Rapporten giver belæg for at antage, at der vil ske en betydelig vækst i synlighed, publikumsinteresse og kunstnerisk niveau, samt at den kommunale såvel som den statslige medvirken vil blive styrket markant. 11 Konklusionen byggede bl.a. på den øgede politiske opmærksomhed omkring det flerkulturelle område på det statslige plan, som frem for alt udmøntede sig i oprettelsen af Kulturministeriets Udviklingsfond (KUF) og Center for Kultursamarbejde med Udviklingslandene (CKU). Uden disse oplagte statslige samarbejdspartnere ville ideen være faldet delvist til jorden både på det organisatoriske og det økonomiske niveau. Det flerkulturelle aspekt stod centralt i rapporten, hvor behovet for styrkelsen af dette område argumenteres udfra fra forskellige vinkler: Befolkningssammensætningen med en henvisning til, at 10% af hoved- 9 Citat af kulturchef Jens Nielsen, Granum, Wind & Traasdahl 2001 s Brændstof s.3 11 samme s Brændstofs baggrund 21

24 stadsregionens befolkning har en udenlandsk baggrund Behovet for at gøre noget for herboende kunstnere med udenlandsk baggrund både med henvisning til de ressourcer, samfundet ellers går glip af, og til deres mulige funktion som rollemodeller for andre Behovet for at udvikle flerkulturelle kompetencer i takt med globaliseringen Muligheden for at samarbejde med kommunerne i forbindelse med at de overtager integrationsopgaven. 12 På baggrund af den positive rapport besluttede amtet i december 1999 at iværksætte projektet med en række mindre omstruktureringer, som især handlede om netværkssamarbejde og den eksterne medfinansiering. 12 samme s Visioner, mål og kvalitetskriterier for Brændstof

25 Visioner, mål og kvalitetskriterier for Brændstof Det kan være vanskeligt at skaffe sig et helt klart overblik over visioner og formål for Brændstof i perioden , da der i de tilgængelige kilder fremkommer en række formuleringer, der er forskellige i deres valg af begreber og dermed også i deres vægtninger og perspektiver. Nogle er mere visionære og eksperimenterende med udtryk som en søgende lyttende vej, cross-over, kakofoni og vekselvirkning med ideen om blandingsformen i mødet mellem kulturer i centrum 13, mens andre holder sig til mere instrumentelle, politisk udmeldte områder. I det følgende skal vi forsøge at give et overblik over de mere principielle ændringer, der er sket i løbet af projektperioden. Brændstof i det flerkulturelle landskab I oplægget til Brændstof forklares ideen bag det fremtidige Brændstof således: Visionen med Brændstof skal være at præsentere indvandrede, professionelle kunstnere på den danske scene og give dem mulighed for at opbygge netværk sammen med danske kulturelle miljøer. 14 I samme oplæg beskrives det flerkulturelle landskab, Brændstof skal operere i, og det fremhæves, at engagementet på det flerkulturelle område bl.a. drives af følgende motiver: At styrke det flerkulturelle og internationale aspekt i dansk kulturliv, At bruge kunst og kultur til fremme af integration og fællesskab, At bidrage til at borgere med udenlandsk baggrund også i kulturel henseende ligestilles med borgere med dansk baggrund. 15 Der tales således meget eksplicit om styrkelse af det flerkulturelle aspekt, og der lægges i rapporten desuden vægt på nødvendigheden af udviklingen af såvel publikums som kunstnernes flerkulturelle kompetencer. Dette knyttes 13 Kulturplan Version s Brændstof s samme s Visioner, mål og kvalitetskriterier for Brændstof

26 tæt sammen med integration og ligestilling af borgere med udenlandsk baggrund. Kunst ses som et felt med særlige potentialer i forhold til accepten af det fremmede, for som der står: Kunstnerisk udtryk, som reflekterer vores flerkulturelle verden, kan i mødet med publikum være med til at udvikle den tværkulturelle forståelse og respekt, som styrker den enkelte, og som er nødvendige for, at vi kan tale om, at vi har et samfund, der bygger på medborgerskab og deltagelse 16 I Kulturforvaltningens oplæg til Kulturudvalgets behandling af Brændstofs fremtid fremstilles visionen lidt anderledes: Visionen bag Brændstof er at inspirere og udvikle amtets kulturliv i dialog med kunstnere fra andre kulturer samt at give amtets borgere mulighed for at opleve internationalt anerkendte kunstnere på årligt tilbagevendende Brændstoffestivaler. 17 Her er der taget udgangspunkt i udviklingen af amtets kulturliv og styrkelsen af tilbuddet til amtets borgere som sådan i og med, at der skabes et antal kunstneriske udtryk af så høj kvalitet, at de vækker regional interesse 18. Men det fremhæves dog samtidig, at hovedformålet er integration af kunstnere fra andre kulturer: Brændstof er først og fremmest et kunst- og kulturprojekt, der dog sigter på at gøre kunstnere fra andre kulturer til en integreret del af den danske kunstscene og det danske samfund. Dette sker gennem inddragelse i workshops og projekter blandt kunstnere med det formål at udvikle hidtil usete kunstformer i Danmark. 19 Brændstof i den kulturelle mangfoldighed Statusrapporten for Brændstof 2000 indledes sådan: I disse år finder der et stort politisk arbejde på statsligt, regionalt og lokalt plan sted, der sigter på at inddrage de kunstneriske og kulturelle ressourcer, som herboende kunstnere med udenlandsk baggrund har. Københavns Amts projekt Brændstof er et af de konkrete tiltag, som skal sætte handling bag ordene. 20 Kunstneriske og kulturelle ressourcer er omdrejningspunktet her, og det skal ses i sammenhæng med at terminologien i løbet af 2000 har ændret sig fra vægten på det flerkulturelle perspektiv over mod den kulturelle mangfoldig- 16 samme s Kulturel Forvaltnings notat Forprojekt for Brændstof nov s samme s samme s Brændstof 2000 s Visioner, mål og kvalitetskriterier for Brændstof

27 hed, og det vil sige at at kulturlivet bliver bedre til at udnytte de ressourcer, som i dag ligger udenfor det etablerede kulturliv 21. Det er tydeligt, at begrebsændringen er inspireret af arbejdet med den store nationale konference 1+1 = 3 Kulturel mangfoldighed og kulturlivets udvikling, som Brændstof bidrog til i samarbejde med Kulturministeriet og det Interkulturelle Netværk i oktober Her lød det overordnede spørgsmål: Kulturel mangfoldighed er på en og samme tid kulturlivets største udfordring og mest betydningsfulde ressource. Hvordan kan kunst- og kulturinstitutioner omsætte disse udfordringer og ressourcer til bæredygtige værdier? Hvordan kan de skabe kulturelle tilbud for, med, af, om og på tværs af samfundets mangfoldige kulturelle miljøer? Hvordan kan kultursektoren involvere de etniske minoriteter i udviklingen af kulturlivet som elever, som medvirkende, ansatte, samarbejdspartnere, producenter og publikum? 22 Flytning af vægten fra det flerkulturelle til det kulturelt mangfoldige falder godt i tråd med den holdningsændring, der på samme tidspunkt skete i bestyrelsen for Kulturministeriets Udviklingsfond (KUF), der havde det etniske og tværkulturelle som et af sine fokusområder. Den var blevet inspireret af den engelske Cultural Diversity Action Plan fra 1998 og ikke mindst af mødet med den engelske sociolog Stuart Hall, som frem for integration af de andre talte for en vedvarende udveksling mellem kulturer. 23 KUF s bestyrelse skrev på denne baggrund i et notat til ministeren at der ikke er tale om dansk kultur og etnisk kultur opfattet som os og de fremmede, som vi skal gøre noget for, men derimod en erkendelse af, at Danmark ( vi ) er et multietnisk samfund med mange kulturelle og sociale undersystemer, som grundlæggende skal anerkendes og respekteres på lige vilkår. 24 Man kan således sige, at hele retorikken omkring det etniske og tværkulturelle område ændrer sig i disse år fra at være motiveret ud fra integrations- og ligestillingsformål, dvs. som en reparation af samfundsskabte problemer, til at se på kulturel mangfoldighed som en ressource for kulturlivet. Skiftet i Brændstofs rationale er et tydeligt eksempel på dette mere generelle skift, som i høj grad er inspireret af mødet med de internationale strømninger på feltet. Statusrapporten for 2001 indledes med en noget bredere formulering af visionen for Brændstof med vægt på brobygning på flere planer: Brændstof har til opgave at udvikle regionale og internationale kulturprojekter, hvor professionelle kunstnere bygger bro og samarbejder på tværs af kulturelle og nationale grænser. Brændstof skal også i forhold til publikum være med til at bygge bro. Flere borgere, både med dansk baggrund og med indvan- 21 samme s Program for 1+1=3 s Hall 1999 s KUF-rapport 2001 s Visioner, mål og kvalitetskriterier for Brændstof

28 drerbaggrund, skal opleve, at de har adgang til de offentlige kulturtilbud. Derfor arbejder Brændstof med at skabe kulturtilbud af høj kvalitet, som imødekommer de kulturelle strømninger, som skabes i de nye vækstlag blandt unge og blandt indvandrere gerne i samarbejde med etablerede kunstnere og kulturinstitutioner. 25 For at imødekomme et bredere publikum, skal Brændstof nu også inddrage de strømninger, der skabes i de nye vækstlag blandt unge og blandt indvandrere, og herved målrettes projektet noget bredere i forhold til tidligere, hvor der mere specifikt blev talt om støtte til herboende kunstnere med udenlandsk baggrund. Det er en spændende idé at knytte publikumsudviklingen sammen med indholdet i kulturtilbudet, og dette er et skridt på vejen mod ideen om Audience Development, som vi kommer ind på senere. Men nu er der mange bolde i luften, som skal gribes på én gang, og det kan være svært at udlede, hvor prioriteringen af aktiviteter ligger i denne meget brede vision. I statusrapporten bliver den kulturelle mangfoldighed dog stadig fremhævet som et grundlæggende vilkår i det moderne samfund, og den ses som en mulighed for udvikling af de nye positive værdier, som netop Brændstof skal medvirke til at udvikle: Kulturel mangfoldighed kan være en kilde til opsplitning af samfundet, men også en kilde til udvikling af nye værdier, som opstår i interferensen mellem forskellige kulturer 26 Brændstof som profilering af regionen Ser man på Brændstofs hjemmeside i dag, finder man følgende formulering, som er den officielle og gældende version for 2002: Visionen med Brændstof er: At understøtte nye, mangfoldige strømninger indenfor kunst- og kulturlivet i regionen. At sikre et samspil mellem herboende kunstnere med forskellig etnisk baggrund og danskfødte, professionelle kunstnere samt lokale, regionale og internationale samarbejdspartnere og kulturelle miljøer. At udvikle kvalitetsproduktioner og projekter som skaber og afspejler fælles værdier igennem vores kulturelle forskelligheder. 27 I denne vision er de tidligere visioners lidt forskellige vægtninger af indsatsområder kædet sammen, sådan at Brændstof med udgangspunkt i de mangfoldige strømninger både skal sikre samspil mellem kunstnere og samarbejdspartnere på mange planer og selv udvikle produktioner og projekter. Disse 25 Brændstof 2001 s samme Visioner, mål og kvalitetskriterier for Brændstof

29 produktioner skal både skabe og afspejle fælles værdier, dvs. at de skal betone det fælles menneskelige frem for forskelligheder. Det overordnede formål er nu hverken at styrke integration eller at styrke kunst- og kulturlivet som sådan, men som det står At profilere regionen i det internationale kulturliv At tilføje vores eget internationale kulturliv gode udfoldelses- og udviklingsmuligheder At få internationale kulturbegivenheder til at finde sted i hovedstadsområdet Det er nu profileringen af regionen gennem internationaliseringen af kulturlivet, der fokuseres på. Strategien her kan ses som et klart eksempel på den betydning oplevelse, livskvalitet og kultur har fået for regionernes konkurrence, sådan som det bl.a. fremhæves i den kultur- og erhvervspolitiske redegørelse Danmarks kreative potentiale fra I denne opstilles tre strategier for regionernes kulturpolitik: Specialiseringsstrategien Fyrtårnsstrategien Dynamostrategien. 28 Brændstof kan enten ses som et eksempel på fyrtårnsstrategien, der går ud på at regionen iscenesætter begivenheder, der skal fange hele det internationale samfunds opmærksomhed, eller som et eksempel på dynamostrategien, hvor der fokuseres på at udnytte og frigøre den kulturelle energi, der allerede findes i regionen. Selv om Brændstof indtil nu har støttet større og relativt synlige projekter, kan de aktiviteter, projektet satser på i dag, kun i begrænset omfang siges at være fyrtårne i den forstand, rapporten bruger ordet. Brændstof synes snarere at passe ind i dynamostrategien, hvor målet er at skabe et mangfoldigt kulturliv og vedvarende aktivitet, der i første omgang gør regionen mere attraktiv for den lokale befolkning selv. Først på meget længere sigt kan denne strategi bidrage til at skabe en dynamik og et aktivitetsniveau, der også gør regionen attraktiv for kommende arbejdskraft, turister og virksomheder. 29 Brændstof som et kvalitetsvaremærke Ved siden af de formulerede visioner og formål har der i hele arbejdsperioden ligget fem kvalitetskrav til virksomheden, som på én gang har haft til opgave at præcisere og operationalisere de mere overordnede formål og at gøre dem målbare på længere sigt. 28 Danmarks Kreative Potentiale 2000 s Danmarks Kreative Potentiale 2000 s Visioner, mål og kvalitetskriterier for Brændstof

30 Flerkulturel dialog Brændstofprojekter skal indeholde en dialog mellem kunstnere fra danske og udenlandske kulturer. Brændstof prioriterer projekter, der arbejder med kulturmødet mellem herboende kunstnere med forskellig kulturel baggrund og gerne med inddragelse af internationale kunstnere. Professionalisme En høj grad af professionalisme skal kendetegne alle niveauer af Brændstof, kunstnerisk, organisatorisk og markedsføringsmæssigt. Talentpleje Brændstof prioriterer projekter, der arbejder med talentpleje, f.eks. ved at styrke de kunstneriske fødekæder og inddrage internationale kunstnere i samarbejde med herboende kunstnere. Kontinuitet Brændstof prioriterer projekter, der peger fremad og sætter sig kunstneriske såvel som organisatoriske spor. Distribution Brændstofprojekter skal præsenteres på en måde, der får borgerne til at opleve, at de har adgang til relevante kulturtilbud. Disse fem kvalitetskriterier har været et gennemgående element i hele Brændstofs virke fra 1999 til i dag, og de kan således siges at udgøre selve kernen i virksomheden uanset de mere overordnede visioner og mål. Man kan måske sætte spørgsmålstegn ved, om de passer sammen med de ændrede formål fremover, og de skal givet justeres i forhold til disse. Men netop fordi de overordnede mål i projektperioden har være relativt bløde og foranderlige, har kvalitetskriterierne fungeret som et uundværligt styringsredskab til udvælgelse af projekter og sikringen af kontinuitet i virksomheden. Der er derfor ingen tvivl om, at kvalitetskriterierne kan ses som relevante, og at de er blevet brugt som en rettesnor i forhold til at sikre kulturpolitisk kvalitet. Men de løser naturligvis ikke de store og vanskelige spørgsmål om kunstnerisk kvalitet, set i en etnisk og flerkulturel kontekst, hvor dilemmaet bl.a. ligger i på én gang at stille høje kunstneriske krav og samtidig at tilgodese integrative og sociale formål. Inden for en kunstnerisk offentlighed er der generelt enighed om, at der ikke bør slækkes på de kunstneriske kvalitetskrav i sådanne sammenhænge. Men samtidig er det et spørgsmål, om der findes en universel målestok for kunstnerisk kvalitet, eller om der skal tages særlige hensyn til tradition og æstetisk konvention med fare for, at den etniske kunst på længere sigt iso Visioner, mål og kvalitetskriterier for Brændstof

31 leres i sine egne reservater. Som Ria Lavrijdsen, tidligere kurator ved Det Tropiske Institut i Amsterdam skriver, er det en presserende opgave at udvikle et sprog til at diskutere kunstneriske kvaliteter ved kunst fra forskellige kulturer uden at forfalde til udvandet universalisme eller etnisk og nationalistisk chauvinisme. 30 I oplægget til Brændstof beskrives processen omkring dette dilemma som en normalisering af politikken omkring indvandrernes kultur, hvilket forklares således: Taler vi f.eks. om kunst, skal kunstneriske kriterier danne udgangspunkt for udvælgelse af kunstnere. Indvandrerkunstnere arbejder på samme måde som danske kunstnere med en fordybelse i udtryksmuligheder i valgte genrer og materialer. Støtte til kunstnere må være baseret på en indlevelse og respekt for intention, produkt og formidling hos den givne kunstner. Såfremt integrationskriterier eller andre ukunstneriske kriterier lægges til grund, vil det fjerne incitamentet til at udvikle kunstnerisk kvalitet. 31 Om Brændstof som sådan har levet op til sine egne kulturpolitiske kvalitetskriterier ser vi nærmere på senere. Men vurderingen af om projekterne har kunstnerisk kvalitet ligger uden for denne evaluerings ramme. Det må i sidste instans afgøres af de kunstkyndige og af kritikerne, der har fagekspertise på feltet. Konklusion og anbefalinger Perioden fra har været karakteriseret af skiftende fokus i forhold til Brændstofs overordnede mål. Hvor det overordnede formål fra 2000 til 2001 ændrede sig fra styrkelsen af det flerkulturelle aspekt i kulturlivet til sikringen af kulturel mangfoldighed, står det overordnede formål i 2002 som en profilering og internationalisering af regionen. Mens den første ændring er udsprunget af en national og international udvikling i synet på det etniske aspekt i kulturpolitikken, synes den sidste snarere at udspringe af en fyrtårnsstrategi, der skal gøre regionen attraktiv for arbejdskraft, turister og virksomheder. Profileringen af regionen i en fyrtårnsstrategi må ses som en meget langsigtet strategi set i forhold til et udviklingsprojekt som Brændstof. Skal dette mål opnås, må der langt større midler og langsigtede investeringer til. Her bør man fra politisk side snarere lægge vægt på indsatsens betydning for kreativitet, livskvalitet og kultur, det vil sige udfra en dynamostrategi satse på at udnytte og frigøre den kulturelle energi, der allerede findes i regionen. Vi 30 Lavrijdsen 1997 s Brændstof s Styring og organisation 29

32 mener, at en overordnet målsætning om at sikre den kunstneriske mangfoldighed i regionen er mest relevant i denne sammenhæng. For som redegørelsen Danmarks Kreative Potentiale konkluderer, har investeringer i kultur ofte størst succes, når de foretages ud fra et ønske om at befordre kulturudviklingen selv. Udfra denne overordnede formålsdiskussion anbefaler vi at: Der bør i samarbejde mellem politikere, forvaltning og projektledelse formuleres klare og sammenhængende visioner og mål for Brændstof fremover, således at det bliver tydeligere såvel internt som eksternt i forhold til samarbejdspartnere, hvad der er projektets mission, vision og strategi. Disse bør udmøntes i en helt overordnet handlingsplan, som giver projektledelsen stort råderum til at udvikle projektet løbende og at gribe de aktuelle udfordringer. Det bør præciseres, hvilke begreber projektet opererer med, og hvilke målgrupper, projektet satser på. Brændstofs kulturpolitiske kvalitetskriterier bør opdateres og præciseres i forhold til disse formål Visioner, mål og kvalitetskriterier for Brændstof

33 Styring og organisation Kulturpolitik er meget andet end bare idealisme og kunst. Det er kroner og ører, velfungerende strukturer, en forståelse af de politiske forudsætninger og klare målsætninger. Dette fremgik tydeligt i vores interview med aktørerne: Politikeren lagde vægt på en velfungerende økonomi og amtets synliggørelse og profilering. Embedsfolkene talte i højere grad om en velfungerende organisation og netværk. Brændstofs projektledere fokuserede på betydningen af kunstnerisk frihed og et administrativt råderum. Samarbejdsparterne talte om behovet for klare beslutningskanaler og en klar fordeling af arbejdsopgaver. Bagvedliggende krav Projekt Brændstof lægger sig i kølvandet på de politiske diskussioner om at tune kulturlivet til moderne tiders krav om nye organisationsformer og styringsredskaber. Især tre diskussioner har betydning her, fordi de i særlig grad har påvirket projektets arbejde: Synliggørelse og profilering af amtet, styrkelse af regionen og en politisk interesse for organisatorisk og økonomisk samarbejde med andre offentlige og private parter. Krav om synliggørelse af amtet Kravet om en synliggørelse af amtet i en kulturpolitisk sammenhæng bygger på et behov fra politisk side. Borgerne skal kende amtet og huske det for andet end sygehusforhandlinger. Men det byder på en række særlige udfordringer for projektlederen. Politikerne kan let fristes til at betragte kulturpolitikken som deres PR-afdeling, hvor kravet om synlighed kan komme til at konkurrere med kunstnerisk frihed og kvalitet. Det behøver dog ikke resultere i dårlige projekter. I 2001 var det netop amtspolitikernes krav om, at amtets bidrag ikke måtte drukne i det samlede kulturudbud, som førte til en markant kursændring. Fra at have samarbejdet med flere forskellige arrangører om skiftende arrangementer i 2000, valgtes nu producentrollen på forestillingen Kodernes Kamp. Hermed skabtes den nok mest bemærkelsesværdige produktion i Brændstofregi hidtil, et projekt som på den ene side drænede kassen og dermed udelukkede mange mindre projekter, men som samtidig repræsenterede en spændende nytænkning i både genre og stil (projektet omtales senere). Kravet om synlighed lægger også et pres i samarbejdssituationer, fordi amtet må insistere på at spille en fremtrædende rolle. Ikke alle samarbejdspartnere synes om en sådan arbejdsform (se under patchworkfinansiering). 4. Styring og organisation 31

34 Krav om styrkelse af regionen Kravet om at styrke regionen omfatter to niveauer: Samarbejde mellem de 18 kommuner som indgår i Københavns Amt. Samarbejde ud over amtets grænser, omfattende hovedstadsområdet og Øresundsregionen. At bruge amtet til at skabe samarbejde mellem de forskellige kommuner på særlige områder er på mange måde tiltalende. Vi skal lave noget som er grænseoverskridende mellem kommunerne. Og så er vi oven i købet i en hovedstadsregion med fem enheder: Der er det vigtigt, at vi glider ind i det mønster på en sådan måde, at vi ikke overtager kommunernes opgaver, men er med til at putte lidt ekstra risikovillig kapital ind i nogle nye initiativer, hvor vi er med til at træde nye veje. 32 Hvis projekter skal have en vis størrelse er det ganske enkelt nødvendigt at arbejde på tværs, set i lyset af kommunernes meget begrænsede kulturbevillinger. Og for borgerne i et område som Københavns Amt følger kommunegrænserne ikke altid logiske bevægelseslinier. I forlængelse af at integrationsopgaven i januar 1999 overgik til kommunerne, blev der desuden behov for samarbejde omkring mere specialiserede opgaver. Eksempelvis kan de enkelte kommuner have svært ved at formidle kvalificerede opgaver til professionelle kunstnere. Men kravet om tværkommunalt samarbejde rummer en iboende modsætning, idet kommunerne lever med samme krav om synliggørelse og profilering, og derfor har brug for at synliggøre og profilere sig hver for sig. Som det fremgår i afsnittet om baggrundsgrupperne nedenfor, har det da også været meget svært at opbygge et sådant samarbejde på tværs. Derimod har der været meget stor interesse fra kommunernes side for hver for sig at indgå i projekter med Brændstof for ad den vej at hæve kvaliteten på de kulturtilbud, den enkelte kan tilbyde. Ideen med at få samarbejde mellem amt og kommuner er god, men den er svær at realisere, fordi amtet orienterer sig regionalt, og kommunerne lokalt. Det er meget svært at få en kommune til at prioritere ting, som sker i en anden kommune. Det er nærmest selvmodsigende. 33 Kravet om at styrke regionen ud over amtets grænser, omfattende hovedstadsområdet og øresundsregionen, blev implementeret første gang politisk i december 1999, hvor det blev indskrevet i planen for Brændstof. Det var et stort politisk gennembrud. I 2001 underskrev amtsborgmestrene for Køben- 32 Interview med Lars Abel 33 Interview med Jan Ole Traasdahl Styring og organisation

35 havns Amt og Skåne en hensigtserklæring om kultursamarbejdet med Region Skåne. Samarbejdet mellem kommunerne og amtet har været sværere i Københavns Amt end i de fleste andre amter. Med fokus på hele regionen (hovedstadsregionen og Øresundsregionen) er dette samarbejde nu blevet lettere, fordi bindingen til amtet er blevet løsere. Der er kommet flere samarbejdsmuligheder, og det er blevet mere attraktivt. Med regionen som ramme, og på baggrund af HURs nye målsætninger på kulturområdet 34, ville HUR derfor være en oplagt samarbejdspartner i fremtiden. Krav om organisatorisk og økonomisk samarbejde Der kan være god grund til at styrke både samarbejde og samfinansiering mellem forskellige institutioner, organisationer etc. Mange projekter er for store eller for komplicerede til, at en enkelt person eller organisation vil kunne magte opgaven. Desuden vil nye samarbejder kunne generere nye ideer på tværs af de etablerede grænser. Men det kræver tid. Forskellige samarbejdsparter kan have forskellige bagvedliggende dagsordener og formål for et projekt. Spillestedet ønsker f.eks. ofte bare at tiltrække publikum, medens kommunen ønsker at integrere indvandrere. Amtet ønsker at tiltrække internationale kunstnere til området, og projektlederen vil have et spændende projekt. Disse forskellige interesser kan kombineres, men de kan også trække uforeneligt i forskellige retninger. Amtets penge er blevet meldt ud som risikovillig kapital, så der er stor forståelse for, at enkelte projekter giver underskud, bare regnestykket samlet går op. Vi bevilger nogle penge det er den risikovillige kapital, der bliver investeret i det her. De er udover det, der måske er tilgængeligt på almindelige markedsvilkår 35. Men samtidig er der krav om, at der i projektet omsættes for et beløb, som er langt større end de penge amtet investerer. Patchworkfinansiering, hvor alle bidrager til kludetæppet, men alle også skal have sin del af æren for resultatet, fører til en kompliceret samarbejdsproces. Flere samarbejdspartnere kommenterede Brændstofs krav om styring, set i forhold til deres nogle gange meget beskedne økonomiske bidrag: De er meget styrende i deres projekter, og der er ikke altid forhold mellem støtteandel og styring. 36 Også regnskabssituationen kompliceres af patchworkfinansieringen. Nu skal penge fra de forskellige samarbejdspartnere (inkl. fonde og institutioner) sam- 34 HUR ligeud, november Interview med Lars Abel 36 Interview med Jeanette Bensted-Kristensen 4. Styring og organisation 33

36 mentælles med amtets bevillinger og beregninger af prisen for publikummer i salene...alt sammen for at tilgodese dette særlige krav om at bevillingerne skal yngle. BR '97 BR '98 BR '99 BR '00 BR '01 BR '02 Københavns Amt Eksterne fonde mv Partnerfinansiering mv I alt Som det fremgår af disse tal, er der meget stor forskel på resultatet fra 2000 og det fra Forklaringen ligger primært i det kursskifte, som blev beskrevet tidligere. I 2000 blev der samarbejdet med mange forskellige partnere, herunder store festivaler, som fik den samlede omsætning skruet kraftigt i vejret. Desuden havde projektlederen haft et ekstra halvt år til forberedelserne. I 2001 anvendtes næsten hele bevillingen på én stor forestilling, Kodernes Kamp. Til denne forestilling, som var en egenproduktion, indgik til gengæld flere private sponsorpenge omfattede igen mange projekter, mange samarbejdspartnere, mange medfinansiører, men alle med mindre bidrag end de store projekter fra Den nye organisering Netværk er det nye mantra. I denne nye organisering af samfundet er det nødvendigt for kulturkoordinatorerne at forholde sig aktivt til de forskellige måder kulturlivet har organiseret sig på. Der er nemlig ikke tale om en samlet ensartet struktur, men derimod om en række forskellige former som fungerer parallelt, og som kræver forskelligartede aktionsmønstre. Morten Walderhaug, chef for Norsk Musikinformation, har skitseret tre forskellige former for kulturformidling som er relevante i denne sammenhæng: Centraliseret kulturformidling (findes bl.a. på en række statsinstitutioner), decentraliseret kulturformidling (bl.a. regionale institutioner) og netværksbaseret formidling (bl.a. en lang række kulturprojekter) 38. Det stiller store krav til lederen af et projekt som dette at samarbejde med institutioner, som repræsenterer samtlige former. Der vil ofte være tilbøjelighed til, at lederen af netværksorienterede projekter samarbejder med tilsvarende projekter, fordi det er den samarbejdsform, de kender bedst. Således også her. I Brændstofs tilfælde har der desuden, fordi projektet er regionalt 37 Direkte medfinansiering samt indirekte støtte via f.eks. billetindtægter, arbejdskraft og leje af lokaler 38 Walderhaug Styring og organisation

37 forankret, været en del samarbejder med amtsinstitutioner og kommunerne. Men for at få den fornødne gennemslagskraft og forankring i kulturlivet på længere sigt, er det vigtigt at få alle tre niveauer med. Fra hierarki... Den organisatoriske opbygning af Brændstof har været grundlag for grundig granskning andetsteds 39. Vi vil her kort skitsere relationerne mellem de forskellige parter og niveauer. Figur 2 Københavns Amtsråd Undervisnings- og Kulturudvalget Forvaltningen Styregruppen* Temagruppe** Temagruppe** Temagruppe** Underleverandører Underleverandører Underleverandører *Styregruppen bestod i 1998 af: - to fastansatte fra forvaltningen - en projektleder med tidsbegrænset ansættelse - fire repræsentanter fra kommuner i amtet **Temagrupperne var knyttet til hver sin festivalplads og hver sin kunstgren: - Scenekunst i Ballerup - Billedkunst i Lyngby-Taarbæk - Musik i Gladsaxe Brændstof 97-98, som løbende var blevet vurderet til ikke at være specielt velfungerende, havde haft en forholdsvis hierarkisk organisationsform, 40 hvor kun opgavefordelingen i toppen lå rimelig klart, længere nede i hierarkiet var opgaverne mindre veldefinerede 41. Især forholdet mellem temagrupperne indbyrdes, og deres forhold til projektlederen, bød ifølge de tilgængelige rapporter på en del problemer....til netværksorganisering Med etableringen af Brændstof blev der gennemført en række forandringer, belært af de dårlige erfaringer, og stimuleret af både politiske ønsker og en ledelsesmæssig interesse for det organisatoriske område. Projektlederen blev det nye centrum i en kompliceret organisation. I den ene retning det interne hierarki skal han forholde sig til en traditionel forvaltningspraksis. På sidelinien har han en baggrundsgruppe med repræsentanter 39 Granum, Wind & Traasdahl 2001, Brændstof 2000, Brændstof samme s. 35 og samme s Styring og organisation 35

38 fra kommunerne. Udadtil har han en lang række netværk. Projektlederen blev den kunstneriske leder, og med sig fik han en høj grad af kunstnerisk frihed og administrativt råderum. Figur 3 Undervisnings- og Kulturudvalget Forvaltningen Det interne netværk Baggrundsgruppen* Delprojekt Daglig leder af Brændstof Delprojekt Delprojekt Det eksterne netværk Følgegruppe Følgegruppe Følgegruppe *Baggrundsgruppen bestod af en fastansat fra forvaltningen, en fastansat projektleder og ca. seks repræsentanter fra kommuner i amtet Projektlederen mellem hierarki og netværk Projektlederen fik sin daglige arbejdsplads uden for forvaltningen, med kontor hjemme. Der kommer regelmæssig kontakt til forvaltningen, hvor kulturkonsulenten på kulturkontoret har været bindeled hele vejen igennem. Det er her både strategier og problemer løbende bliver vendt. Placeringen uden for forvaltningen skyldes iflg. både rapporter og udtalelser fra embedsfolk og projektlederne flere ting. Først og fremmest handlede det om at undgå en politisk styring af projektet og sikre, at den kunstneriske leder kunne agere frit. Desuden blev det betragtet som vigtigt at holde afstand til forvaltningskulturen, der generelt betragtes som uforenelig med kulturlivets energifelter: En projektleder skal arbejde meget mere dynamisk og ildsjælsagtigt, have en anden form for engagement, end man skal i forvaltningen. 42 Endelig skulle denne konstruktion lette en eventuel afvikling af uønskede projekter: Det er lettere at skille sig af med en kontraktstyret, selvejende institution eller et projekt, end det er at skille sig af med en kommunal institution Interview med Jan Ole Traasdahl 43 Jens Nielsen i Granum, Wind & Traasdahl 2001 s Styring og organisation

39 Projektlederen agerer således med en høj grad af selvstyre direkte under forvaltningen, uden en bestyrelse eller et andet organ, som indgår direkte i beslutningsprocessen. Fravalget af en bestyrelse betragtes af både politikere, forvaltningen og projektlederne som en nødvendighed, ja af flere ligefrem en fordel. Det skyldes, at projektet er så forholdsvis lille set i et større amtsligt perspektiv. Hvis ethvert lille projekt skal have en bestyrelse, bliver der ingen penge at bestyre. Desuden har netop dette projekt, på grund af dets meget impulsive karakter, brug for en meget hurtigt reagerende leder, som kan tage beslutninger uden først at skulle konsultere en bestyrelse:...det lever af momenter. 44 Det er konklusionerne både fra projektlederne, administrationen og politisk hold, at et udviklingsprojekt som dette, med dets meget brede målsætning og arbejde i et nyt og dynamisk felt, nødvendiggør en konstruktion, hvor projektlederen kan agere hurtigt og i forhold til mange forskellige interessegrupper. Han skal være tæt på de vækstmiljøer, hvor tingene sker, hvilket klart taler for en placering udenfor forvaltningen. Der er dog nogen tvivl om, hvorvidt det er hensigtsmæssigt, at vedkommende står helt alene i hverdagen med kontor hjemme. Flere samarbejdspartnere har dog tilkendegivet, at de ville foretrække en struktur, hvor arbejdsopgaverne var klarere fordelt, og hvor der var mere administrativ støtte. Forholdet til baggrundsgruppen Den kollektive styregruppe fra den gamle struktur blev afskaffet til fordel for en mere uforpligtende baggrundsgruppe, som havde som sit hovedformål at sikre kommunernes indsigt og ejerskab i Brændstof. 45 I startfasen (fra medio 1999) mødtes medlemmerne månedligt for at diskutere strategier og muligheder. Fra medio 2000 besluttede gruppen at nedsætte mødefrekvensen til ca. 4 møder årligt. Baggrundsgruppens 8-10 medlemmer omfatter, udover lederen af Brændstof og amtets kulturkonsulent, kontorchefer, kulturkonsulenter og bibliotekarer fra en række kommuner. Det betyder, at medlemmerne har meget forskellig faglig baggrund og kompetence. Det er lettere for kommunale repræsentanter, som selv har penge med. Hvis de selv kan manøvrere, så kan de beslutte på stedet. 46 Alligevel er udmeldingerne både fra referaterne og fra interviews, at der er et klart ønske om at bevare baggrundsgruppen: Mangfoldigheden betyder bedre netværksmuligheder og bedre mulighed for at få ny indsigt inden for nye områder. 47 Referater fra baggrundsgruppens møder antyder, at perspektiverne og interesseområderne har været mangeartede. Samtidig fremgår det også af projektoversigterne, at de kommuner, som deltager i 44 Interview med Gavin Clarke 45 Interview med Jan Ole Traasdahl 46 Interview med Ivan Klitte 47 Referat fra baggrundsgruppemøde, juli 2001 s.3 4. Styring og organisation 37

40 baggrundsgruppen, og især de som er aktive, får flere projekter til deres område. Det har fra starten været baggrundsgruppens primære formål at engagere og forpligte kommunerne til projektet, og omvendt give projektlederen et personligt netværk i kommunerne. Desuden var det planen, at dette forum kunne fungere som et mere kreativt forum, hvor ideer opstod. Et blik på referaterne fra disse møder viser, at projekter diskuteres på idé- og detailplan, samt at kommunerne informeres om status og økonomi, ligesom de her har mulighed for at informere hinanden om aktiviteter eller søge samarbejdspartnere. Et særligt emne ved en del af møderne har været forskellige integrationsovervejelser. Her er det tydeligt, at kommunerne, som har ansvar for at integrere indvandrere på alle niveauer, er langt mere optaget af denne debat og ønsker at inddrage netop denne diskussion i deres overvejelser. Med den nye projektleder har baggrundsgruppen af tidsmæssige årsager ikke været højt prioriteret, og i 2002 har der kun været et enkelt møde i gruppen. I stedet foreslår han et årligt stormøde, hvor alle kommuner deltager, så samarbejdet kunne nå ud over de ca. 6 kommuner som sidder med ved bordet i dag. Fordele ved baggrundsgruppen Projektlederen har meget begrænset kendskab til og kontakt med kommunerne. En baggrundsgruppe kompenserer for dette. De kommuner, som lader sig repræsentere, får mulighed for indflydelse, og de får projekter. Baggrundsgruppen forpligter mere end et par stormøder, og forpligtelsen er vigtig for at holde hinanden fast på dette meget løse område. Ulemper ved baggrundsgruppen Det bliver en meget eksklusiv klub, da kun få kommuner er repræsenteret. Møder og forhandlinger tager tid Kommunerne vil kun i meget beskedent omfang samarbejde med hinanden på tværs. De fleste henvendelser går fra én kommune direkte til Brændstof. Det personlige element i netværket fastholdes. Kommunernes ejerskab cementeres gennem denne gruppe Styring og organisation

41 Eksterne netværk de nye følgegrupper Brugen af eksterne netværk, projektlederens faglige følgegrupper, begrundes dels med behovet for at udveksle og opbygge erfaringer, idet der ofte var tale om projekter, som udforsker uopdyrkede områder. Hertil kommer, at projekt Brændstof dækker et meget bredt kunstnerisk felt, bredere end nogen enkeltperson kan varetage, hvorfor der er brug for faglig ekspertise. En generalistgruppe som Brændstof baggrundsgruppe skal ikke sidde og udvikle konkrete projekter, for det har de ikke forstand på. De er fagfolk i at formidle det faglige og det politiske...der kan også være nogle som ved et tilfælde kan noget fagligt, men det her med at kunne gå ud og køre et teater, kulturhus eller sådan noget, det har vi brug for fagfolk til. Feltet er for stort, man kan ikke lave en følgegruppe som er faglig omkring det her. Man kan lave mange faglige grupper, men de skal være knyttet til de enkelte projektet, så man får en mere specificeret ekspertise på de enkelte projekter. 48 I teorien var det planen at etablere følgegrupper, som enten fulgte en kunstretning (fagudvalg for musik, billedkunst og litteratur), en særlig problemstilling (f.eks. ERFA-gruppen) eller i form af ad hoc-udvalg bag enkeltprojekter (f.eks. Crossing og Spillestedsprojektet). Dette lykkedes i praksis kun i de sidstnævnte ad hoc-udvalg. Disse forsøg på at etablere netværk kan både afdække nye samarbejdspartnere og nye barrierer. Det sidste ikke på grund af Brændstof, men fordi en række af de institutioner, man sætter sammen, ikke har den samme virksomhedskultur eller samme arbejdsgrundlag og derfor kan have svært ved at trække i samme retning. Konklusioner og anbefalinger Brændstof er et udviklingsprojekt. Derfor har det fra starten været planen, at der skulle skiftes kurs, afprøves, kasseres og nytænkes. Det har været en positiv udfordring for projektledelsen, fordi det nødvendiggjorde, at der skulle tænkes kreativt, og at man ikke kunne nøjes med at følge velkendte stier. De mange krav til projektet, som vedrører synliggørelsen og profileringen af amtet, samarbejde med kommunerne, hele hovedstadsregionen og Øresundsregionen samt organisatorisk og ikke mindst økonomisk samarbejde med eksterne partnere omkring enkeltprojekter, har yderligere været med til at udfordre projektledelsen. 48 Interview med Jan Ole Traasdahl 4. Styring og organisation 39

42 Dagsordenen om synliggørelse har haft konsekvens for samarbejdet mellem forskellige arrangører. På den ene side har samarbejdet muliggjort store projekter, som er til alles fordel. På den anden side har det i nogle tilfælde skabt direkte interessemodsætninger, hvis samtlige arrangører skal tilgodese det samme krav om synlighed. Især hvor der er tale om offentlige midler fra forskellige kasser, virker dette konfliktskabende og tidskrævende. Kommunerne har vist sig at være en vigtig samarbejdspartner for amtet, fordi det er her mange aktiviteter kan finde deres lokale forankring. Uden den kontakt ville forbindelsen ud til de lokale netværk, de lokale kulturcentre og dermed meget af amatørlivet forsvinde. Men det har været meget tidskrævende at opbygge og fastholde dette samarbejde på tværs af kommunerne, da der ikke er nogen stor tradition for denne type samarbejde. Derimod har det været meget lettere at skabe et samarbejde mellem amtet og kommunerne enkeltvis. Samarbejdet med kommuner på tværs af amtsgrænsen blev besværliggjort, og her ville et samarbejde med HUR være en fordel. Projektledelsen har gennem årene præsenteret en imponerende evne og vilje til at finde og opbygge netværksrelationer omkring en bred vifte af projekter. Her har det vist sig muligt at kombinere meget forskellige interesser i et og samme projekt, f.eks. økonomi, aktivitet, integrationsinteresser og kulturel mangfoldighed. Der har været faglige følgegrupper tilknyttet de enkelte projekter, bestående af personer involveret i det enkelte projekt, hvilket har givet projektlederen en god støtte i det konkrete arbejdet. Men der har ikke været gennemgående følgegrupper, som har fulgt særlige problemstillinger eller temaer gennem hele perioden. Bevægelsen fra en hierarkisk organisation til en netværksorganisation har været en formålstjenlig udvikling. Hvis man vil arbejde i grænselandet uden for de traditionelle genrer og miljøer, er det nødvendigt, at projektlederen ikke er fanget i en stiv organisation, men at han har mulighed for at flytte sig hurtigt og tage hurtige beslutninger. Samtidig er det vigtigt, at han har forvaltningen med hele dens store apparat i ryggen, når der skal trækkes i de mere formelle tråde. Udfra denne gennemgang af projektets styring og organisation anbefaler vi at: Projekterne skal i højere grad styres af kultur- og kunstlivets behov for nyskabelse og eksperimenter frem for af krav om synliggørelse og økonomiske samarbejdsmuligheder. Brændstof bør fortsat fastholde og udvikle et tæt og gensidigt forpligtende samarbejde med kommunerne med henblik på at styrke den kulturelle mangfoldighed i regionen. Baggrundsgruppen med deltagelse fra kommunerne bør bevares og om Styring og organisation

43 muligt udvides, samtidig med at der 1-2 gange årligt afholdes tværgående fællesmøder for alle relevante samarbejdspartnere i regionen. Der bør nedsættes en kompetent følgegruppe med baggrund i kunst- og kulturlivet, som kan fastholde projektets fokus, stille de kritiske spørgsmål og sikre kontinuiteten i arbejdet. For at projektlederen mest effektivt kan operere i et dynamisk, netværksorienteret kulturliv, bør han forsat placeres uden for forvaltningens dagligdag. Forvaltningen bør i højere grad påtage sig sekretariatsfunktioner og indgå som erfaringsopsamler i forhold til Brændstofs projekter. For at styrke mulighederne for herboende kunstnere med anden etnisk baggrund anbefaler vi i øvrigt at: Brændstof øger samarbejdet med de større kulturinstitutioner, som er placeret i amtet, f.eks. Arken, Albertslund MusikTeater og Gladsaxe Teater og forankrer flere af projekterne i etablerede kulturinstitutioner. Der indgås samarbejde med kunstnernes egne organisationer, f.eks. Dansk Musikerforbund og Dansk Forfatterforening, for at forankre projekterne på længere sigt og for at inddrage (og gerne forpligte) disse organisationer i arbejdet. Brændstof i samarbejde med HUR og Kulturministeriets nye Kunststyrelse udvikler en overordnet handlingsplan og organisering for styrkelse af den kulturelle mangfoldighed, herunder specielt de etniske minoriteters deltagelse i kunstlivet, både som publikum og kunstnere. 4. Styring og organisation 41

44 Projektlederen som blæksprutte Projektlederrollen er nærmest en blækspruttefunktion. Projektlederen er placeret i midten af den komplicerede organisation, hvorfra der går fangarme både op i amtet og forvaltningen, over til baggrundsgruppen og ud i de forskellige netværk. Projektlederen sidder midt af beslutningerne, som enebesluttende i en autonom organisation. Endelig sidder projektlederen midt i en lang række arbejdsopgaver, hvor denne har påtaget sig eller forventes at varetage - en lang række opgaver: Netværksskaber, informationsmedarbejder, arrangør, konsulent og producent. De mange opgaver stiller meget store krav til projektlederens kompetencer, fordi de alle, i hvert fald i et vist omfang, skal løses. En del af disse opgaver er desuden blevet ændret undervejs, fordi der f.eks. har været behov for andre initiativer i startfasen end i senere perioder. Samtidig vil projektlederens personlige interesser og kvalifikationer uundgåeligt afspejle sig i vægtningen af de forskellige opgaver. Det ses tydeligt i forbindelse med de prioriteringer de to projektledere, projektet har haft, har foretaget. De første to år med Jan Ole Traasdahl ved roret var kendetegnet ved et meget stærkt administrativt og organisatorisk engagement. Det var perioden, hvor projektet skulle udvikles, dets rammer og grundlag defineres. Traasdahl har samtidig på baggrund af sin egen kunstneriske karriere som professionel musiker lagt stor vægt på høj kunstnerisk kvalitet. Gavin Clarke, som overtog stolen i januar 2002 fra en stilling som leder af Interkulturelt Netværk, er frem for alt idé- og netværksudvikler. Han har selv en instruktørbaggrund, og har i høj grad arbejdet i projekt- og udviklingssammenhænge. Han har derfor valgt at bruge kræfterne på at generere nye ideer, bl.a. på baggrund af sine egne store internationale netværk. Netværksskaberen I takt med at projektet skulle udvikles i ukendt territorium var det lige fra starten af en vigtig rolle for projektlederen at finde og senere opdyrke relevante netværk. I Håndbog i netværksarbejde 49 skelnes der mellem en række for- 49 Wegens m.fl Projektlederen som blæksprutte

45 skellige former for netværk. Oversat til Brændstofperspektiv kan man tale om: Politisk netværk: Undervisnings- og Kulturudvalget nu Udvalget for Undervisning, Kultur og Internationalt Samarbejde og Baggrundsgruppen Faglige netværk: ERFA-gruppen Projektnetværk: Følgegrupper omkring større enkeltprojekter Problemløsningsnetværk: Ad hoc grupper til løsning af mere afgrænsede enkeltstående opgaver Med mange kunstarter, en stor region, kunstkredse på mange niveauer, administratorer og fonde, udøvere, arrangører, medier o.s.v. og meget af dette på både nationalt og internationalt plan har der derfor været rigeligt med netværk at vedligeholde. Og hver har en egen kultur. Udvalget for Undervisning, Kultur og Internationalt Samarbejde ønsker frem for alt information og følelsen af at have en vis grad af ejerskab af projektet. Baggrundsgruppen, med dets kommunale repræsentanter, vil ligeledes have information, men dernæst også idéudveksling. De forskellige følgegrupper, som er opstået omkring de forskellige projekter, har været meget tidskrævende. Da kun de færreste projekter er kommet i stand på baggrund af ansøgninger eller direkte henvendelser udefra, har en vigtig del af projektlederens opgave været at finde eller opbygge de netværk, som kunne skabe produktioner inden for dette område. Det har stillet store krav til projektlederens personkendskab og til hans evne til at få resultater ud af mange forskellige samarbejdssituationer. Informationsmedarbejderen Arbejdet med at etablere Brændstof som et varemærke har været en af projektets strategier, især i indkøringsfasen. Der er arbejdet hårdt, især fra projektlederens side, på at skabe en bevidsthed blandt omgivelserne om, hvad Brændstof står for. Projektlederen har desuden gennem hele forløbet spillet en central formidlingsmæssig rolle, også i forhold til de almindelige PR-opgaver omkring enkeltaktiviteter. Konsulent Brændstof beskæftiger sig med det i danske sammenhænge relativt uopdyrkede flerkulturelle felt, et felt som tiltrækker sig ganske stor interesse fra flere sider. Derfor har mange institutioner og interessegrupper benyttet projektlederen som konsulent i forbindelse med deres udvikling af området. På denne måde har Brændstof også spillet en rolle i mange projekter, hvor de ikke direkte har været økonomisk involverede. Som eksempel på denne rolle kan næv- 5. Projektlederen som blæksprutte 43

46 nes musikskoleprojektet. Dette arbejde har samtidig fungeret som en del af netværksarbejdet, idet det har været en vigtig måde at knytte nye kontakter og skabe interesse for projektideer. Arrangør/medarrangør Engagementet som arrangør/medarrangør har varieret gennem tiden. Ved nogle af de store egenproduktioner (Kodernes Kamp, Yego og Oriental Cut) har Brændstof været en central arrangør. I forbindelse med en række andre arrangementer har de deltaget som medarrangører i samarbejde med andre partnere, f.eks. sammen med British Council ved Orientationuk.dk, med kommunerne og Det Danske Kulturinstitut til flere af de nyeste aktiviteter og med Københavns Internationale Teater (KIT) til de store festivaler. Producent Producentrollen ses tydeligst i produktionen af de store forestillinger: Kodernes Kamp (som dominerede aktiviteterne i 2001), Crossing (som blev aflyst) og Yego (fra 2002). Men Brændstof har også haft en producentrolle i flere andre projekter, f.eks. Oriental Wave. Det kan være fristende, udfordrende og nogle gange også hurtigere, selv at påtage sig producentrollen, hvilket har været vigtigt i nogle af de meget svære og tidspressede situationer, Brændstof har befundet sig i. Men det er meget krævende at stå for især de store produktioner. Og så er det svært at opbygge ekspertise på området, når lederopgaven i øvrigt består af så mange andre opgaver. Derfor er det vigtigt at uddelegere - at overlade arbejdet til andre, herunder også samarbejdspartnere, som faktisk har specialiseret sig i enkeltområder. På den måde sker der dels den bedste kompetenceudvikling, dels er der bedst mulighed for at erfaringerne og kontakterne bevares i systemet fremover. Konklusion og anbefalinger Opgaven som projektleder for Brændstof har været en krævende og udfordrende stilling, som gennem hele perioden har været besat af særdeles kvalificerede ildsjæle på området. Projektlederen har haft mange, undertiden for mange, opgaver på sit bord. Man kan diskutere, hvorvidt det er hensigtsmæssigt og realistisk at samle så mange funktioner hos en enkelt person. Her forventes der en leder, som fav Projektlederen som blæksprutte

47 ner et grundigt kendskab til kultur- og kunstmiljøerne, ikke mindst nichemiljøerne, evner til at arbejde med nytænkning og kulturel mangfoldighed i hele dens bredde samt stabilitet og administrativt overskud. Det er meget for én person: Netværksskaberen kræver organisatoriske egenskaber og et indgående kendskab til miljøerne. Hertil kommer behovet for at opdyrke netværk på mange forskellige niveauer. Informationsmedarbejderen forudsætter formidlingsmæssige evner og et godt kendskab til hele PR- og mediedimensionen. Konsulenten skal også kunne formidle, men nu desuden være i stand til at skaffe sig et fagligt overblik. Arrangøren har tydeliggjort behovet for administration og økonomisk overblik. Producenten forudsætter både kunstneriske og organisatoriske evner. For en del samarbejdspartnere har det været svært at skaffe sig klarhed over arbejdsfordelingen: Hvem styrede projektet, hvem gjorde hvad, og hvem var det mest fornuftigt at overlade hvilke opgaver til? Det er vigtigt, at projektlederen i videst muligt omfang uddelegerer arbejdsopgaver i forbindelse med de konkrete projekter. Der har klart været den største tilfredshed blandt samarbejdsparterne i de tilfælde, hvor der været en klar arbejdsfordeling, og det har også bidraget til at styrke resultatet. Særligt i de tilfælde, hvor projektlederen har stået som hovedproducent, f.eks. i Kodernes Kamp, Yego og Oriental Cut, favner de arbejdsmæssige opgaver meget vidt. Nu har Brændstofs eneste medarbejder på én og samme tid både skullet fastholde de almindelige ledelsesopgaver med kontakt til forvaltningen, udvikling af fremtidige projekter, vedligeholdelse og opsøgning af netværk, og samtidig have både det kunstneriske og det administrative overblik over en stor produktion. Vi anbefaler således at: Projektlederen skaber større klarhed om arbejdsdeling og i højere grad uddelegerer opgaver til de øvrige samarbejdsparter omkring de enkelte projekter. Projektlederen i højere grad koncentrerer sig om at udvikle ideer, udvælge projekter, skabe kontaktflader frem for selv at stå som producent af større projekter. Forvaltningen indgår med sekretariatshjælp til de administrative og praktiske opgaver. 5. Projektlederen som blæksprutte 45

48 Brændstofs projekter Et blik ned over Brændstofs statusrapporter viser, at Brændstof har deltaget i et imponerende antal projekter, også i forhold til de økonomiske midler det har haft til rådighed. Både antallet, omfanget og bredden er bemærkelsesværdig. Projektlederen har desuden været involveret i en lang række overvejelser og udviklingsforløb vedr. projekter, som aldrig er blevet realiseret. Omfanget af engagement i de enkelte projekter, formen for samarbejdet og formålet med aktiviteterne varierer meget fra projekt til projekt. Det rækker fra store egenproduktioner over samfinansierede arrangementer til konsulentvirksomhed, hvor man knap kan tale om direkte deltagelse. De forskellige kunstarter Brændstof skulle i princippet omfatte alle kunstretninger, et meget stort mål, måske for stort for et så lille projekt. Det indebærer nemlig behov for kontakter til mange forskellige miljøer og kendskab til mange forskellige traditioner. I realiteten blev det altovervejende et musikprojekt med en beskeden danse-, teater og visuel scenekunstdimension. De tre planlagte følgegrupper, som skulle rådgive inden for billedkunst, musik og litteratur, kom aldrig rigtigt til at fungere. I stedet blev det projekterne og miljøerne selv, som viste, hvor der var farbare veje frem. Det er en fristende tanke at forklare musikkens fremtrædende rolle med den første projektleders egen faglige baggrund, idet han selv er musiker, men i realiteten er det næppe hele årsagen. Fra alle sider fremhæves det, at det har været meget lettere at gøre musiklivet interesseret i projektet. Flere ildsjæle fra dette miljø har taget den flerkulturelle udfordring op - ikke fordi musik er mere flerkulturel, mangfoldig eller international end de øvrige kunstneriske udtryksformer, men fordi miljøet er mere åbent og dynamisk i den retning. En række af især de større forestillinger inkluderer dans, men det har samlet set været sværere at få dansescenen i tale end musikscenen. Det har dog gennem hele perioden været projektledelsens store ønske at ændre på dette forhold, og der er blevet gjort mange forsøg på at inddrage bl.a. billedkunstnerne, men hidtil uden held Brændstofs projekter

49 Brændstofs økonomi Sammenlagt har Brændstofs budget for de tre år beløbet sig til godt kroner. Men det var lige fra starten kravet, at de amtslige investeringer skulle yngle gennem samarbejde og ikke mindst samfinansiering. Det er da også lykkedes i ganske imponerende omfang. Ikke mindre end 12 millioner er løbet gennem systemet. I 2000 blev den samlede omsætning 50 vurderet til 6,9 millioner, hvilket langt overgik forventningen. I 2001 blev den samlede omsætning vurderet til 3,8 millioner. Nedgangen skal ses i forhold til, at der i det sidste halve år af 1999 havde været arbejdet med store ansøgninger til Der havde således været meget god forberedelse. Og det kræver lang forberedelse at arbejde med de store fonde. For 2002 lå vurderingen på 3,1 millioner. Dette lidt mere beskedne resultat skal ses i forhold til et lederskift, som betød et meget stort arbejde med at opbygge nye projekter og nye netværk. Desuden startede 2002 med markante statslige nedskæringer netop på det flerkulturelle område. Som medfinansiører findes dels kommunale samarbejdspartnere (i og uden for amtet), dels en række statslige og offentligt støttede institutioner og organisationer (Kulturministeriets Udviklingsfond (KUF), Statens Musikråd, Statens Museumsnævn, Center for Kultursamarbejde med Udviklingslandene (CKU), Interkulturelt Netværk, Det Danske Kulturinstitut, Kulturrådet for Børn og Københavns Internationale Teater (KIT)), samt en række private fonde og institutioner som British Council. Hertil kommer de mange spillesteder og andre institutioner, som har bidraget ved at stille medarbejdere, lokaler og ekspertise til rådighed. Samlet oversigt Den følgende oversigt omfatter for 2000 det beløb, Brændstof har investeret iflg. årsregnskabet, både direkte som projektstøtte og indirekte gennem sekretariatshjælp etc. Tallene for 2001 er budgetangivelser. For 2002 er det atter regnskabstal. Dette byder desværre på visse usikkerheder i forsøget på at skabe overblik over, hvordan midlerne er blevet fordelt. Den samlede omsætning omfatter en estimeret totalomsætning 51. Den sidste kolonne angiver Brændstofs procentuelle andel af den samlede estimerede omsætning. Som det fremgår er der meget stor forskel på finansieringsgraden fra projekt til projekt. Man kan også se, at Brændstof sammenlagt har bidraget med omkring 30% af midlerne i både bundlaget, vækstlaget 50 Den samlede omsætning er et estimeret beløb som omfatter både direkte og indirekte partnerfinansiering, fondsstøtte, billetindtægter, estimeret pris for leje af lokaler og arbejdskraft, som f.eks. kommunerne har stillet gratis til rådighed, m.m. Det er meget svært at værdisætte en række af disse ydelser med sikkerhed. 51 Se foregående note. 6. Brændstofs projekter 47

50 BR '00 BR '01 BR '02 Samlet % (d.kr.) (d.kr.) (d.kr.) (d.kr.) Bundlaget Musikskolenetværk Skolekoncerter/World.dk Stamp Cubansk Salsa BS72/Hip-hop Fortællearrangementer Hvor regnbuen ender Jungle Dance Stories I alt Publikumslaget 52 I alt Vækstlaget Kodernes Kamp Umgcagco Baltikum Billedkunst (A) I alt Dynamo-projekter Spillestedsprojektet Oriental Visits Crossing (A) YEGO Festival GEIST Festival Rødovre Festival Ballerup Oriental Cut Southern Cross I alt Fyrtårne Images of the World Dancing World/KIT = I alt Administration, PR mm I alt Brændstofs projekter

51 og dynamoprojekterne, medens de har begrænset sig til beskedne 11% i både publikumslaget og fyrtårnsaktiviteterne. I begge disse tilfælde har det altså været lettere at skaffe en høj grad af medfinansiering. Fødekæden Gennemgangen af projekterne bliver generelt oversigtspræget, organiseret tematisk ud fra en fødekæde-tankegang 53, som relateres til formål og kvalitetskrav. Inden for hvert afsnit gennemgås enkelte projekter, hvor også aktører er blevet interviewet, grundigere. Figur 4 Bundlaget: Fødekædens nederste trin retter sig mod børn og unge. Det omfatter primært projekter med en pædagogisk dimension. Publikumslaget: Publikum indgår ikke traditionelt som selvstændigt led i fødekæden, men hvad er en scene uden et publikum? Publikumslaget omfatter dels udvikling af et publikum (bl.a. mobilisering af særlige befolkningsgrupper, som ikke traditionelt bruger kulturtilbud), dels målretning af de forskellige sceners aktiviteter mod nye publikummer. Dette arbejde er ofte kendt under dets engelske betegnelse: New Audience Development. Vækstlaget: Vækstlaget omfatter de områder, hvor talentmassen udvikles. Her arbejdes både med at hæve niveauet blandt talentfulde amatører, så de kan få en professionel karriere, og mod at skaffe professionelle kunstnere uden for de etablerede scener adgang til etablerede miljøer. Dynamoprojekter: Denne del af den professionelle scene har til formål at udnytte og frigøre den energi, der allerede findes i regionen, i særlig grad 52 En del af arrangementet med Oriental Cut det som indgik i Orientationuk.dk - indgik også som del af New Audience Development. I forbindelse med den senere beskrivelse af fødekæden omdefinerer vi en del af beløbet til NAD. 53 En grundigere og mere kronologisk gennemgang af projekterne år for år findes i de årlige statusrapporter Brændstof 2000 og Brændstof Fra 2002 foreligger kun en kort evaluering. 6. Brændstofs projekter 49

52 blandt kunstnere med udenlandsk baggrund, med henblik på at skabe noget for den lokale befolkning. Fyrtårnsprojekter: Fyrtårnsprojekter befinder sig helt på toppen af den professionelle scene, med blikket rettet mod den internationale kunstscene. Det er projekter, som har til formål at skabe opmærksomhed om både amtet og regionen. Flere projekter vil i realiteten falde ind under flere kategorier, men her behandles de det sted, hvor vi vurderer, de har haft deres primære funktion. Bundlaget - projekter for børn og unge Allerede i starten af 2000 fremlagde Brændstofs projektleder en plan for arbejdet med musikundervisning og verdensmusik 54, udfra en holdning om at bundlaget skulle indtænkes i projektet. I denne plan indgik både seminarer, stævner og løbende tilbud. Arbejdet blev centreret omkring en følgegruppe for musikskoleaktiviteter (ERFA-gruppen 55 ). Det var formålet med denne gruppe, at den skulle hjælpe til med at formidle information om Brændstofs aktiviteter ud til potentielle interessegrupper lokalt i kommunerne. Desuden skulle den være et forum for idéudvikling og udveksling blandt kommunale medarbejdere, som alle arbejdede praktisk med musikskoleområdet. Med andre ord: netværk. ERFA-gruppen dannede også ramme for den beskedne seminarvirksomhed på området, hvor man inddrog erfaringer fra både danske 56, norske 57, svenske 58 og hollandske 59 projekter. Det er tydeligt, at disse forskellige projekter har inspireret både musikskolerne og Brændstof. Gruppen eksisterede kun i mindre end et år. Siden da har projektlederen samarbejdet direkte med de enkelte kommuner eller musikskoler på et mere uformelt rådgivningsplan. I praksis fik gruppen sin væsentligste rolle som netværk i forhold til de kommunale kontakter og lokalmiljøerne og internt mellem dem. Desuden viste der sig godt brug for konsulentvirksomheden rundt om i de musikpædagogiske miljøer. 54 KF Notat 18/ ERFA-gruppen omfattede repræsentanter fra de forskellige musikskoler i amtet, samt fra Statens Musikråd, Rytmisk Center på Vesterbro, musikeren Lars Bo Kujahn og Brændstofs projektleder. 56 World Music Center i Århus (se Carlsen 2002) og Verdensmusikskolen i ved Rytmisk Center i København. 57 Oslo-projektet Klangrikt Fellesskap (se Skyllstad 1993) og musikskoleprojektet i Akershus (se Knudsen 1995 og Knudsen og Berkaak???). 58 Eva Säther fra Malmø. 59 Wereld Muziekschool i Amsterdam Brændstofs projekter

53 Musikskolerne Verdensmusikskoleprojektet, det mest konkrete resultat af ERFA-gruppens arbejde, har dels til formål at bringe børn af indvandrere (især fra 3. verdens lande) i kontakt med musikskolerne, dels at bringe musik fra andre kulturer ud til alle elever. Det ligger således på grænsen af Brændstofs arbejdsområde. Verdensmusikskolen er endnu ikke blevet en realitet, men i 2001 og 2002 blev ideerne konkretiseret til en Verdensmusikskole i Brøndby Strand med start i Den finansieres delvist gennem et kvarterløftprojekt i området, delvist fra eksterne fonde. Brændstof indgår her med råd og vejledning, hvad angår projektets metode, netværk og ideer til fundraising. Omkring musikskolearbejdet er knyttet en række aktiviteter, som også kan have stor betydning for de professionelle miljøer: De musikere, som indgår i forskellige koncertsammenhænge, skulle bruges som gæstelærere på workshops i musikskolerne. Ideen er god, fordi den giver børnene en personlig erfaring med topprofessionelle musikere. Ikke mindst i forhold til musikgenrer, som ikke indgår i musikskolernes kernerepertoire, er der brug for lærere udefra. I praksis har de gode intentioner dog ikke fungeret. Skolernes måde at planlægge undervisning, med brug af faste lærere, støder ind i denne mere fleksible og dynamiske arbejdsform som kendetegner Brændstof, hvor der er brug for penge til og tradition for at gribe muligheder med meget kort varsel. Der har været forsøg med at inddrage kunstnere med indvandrerbaggrund i musikpædagogiske sammenhænge. Strategierne bygger på en fødekædetankegang, som knytter sig til en professionel økonomi, idet musikpædagogisk arbejde (herunder skolekoncerter) kan være en forudsætning for at musikere kan leve som professionelle. Konkret handler det om kurser, hvor de instrumentale færdigheder musikerne har, kan bruges i forbindelse med både musikundervisning og evt. skolekoncerter. Skolekoncerter I 2000 deltog Brændstof i beskedent omfang i skolekoncertprojektet World.dk, et projekt, som forsøgte at bringe viden om og oplevelser med andre musikkulturer ud til skoleelever i hele landet. Projektet gennemførte klassebesøg og skolekoncerter med orkestre fra forskellige lande oftest en blanding af musikere fra de pågældende lande og herboende musikere med både dansk og udenlandsk baggrund For flere oplysninger om projektet se 6. Brændstofs projekter 51

54 Eftersom projektet også omfattede folkeskoler i Københavns Amt, gik Brændstof ind rent økonomisk på et beskedent niveau. Fortælleprojektet Et særligt projekt i børnehøjde var Fortælleprojektet et af de eneste Brændstofprojekter, som ikke har musik i centrum. Her præsenteredes skabelsesmyter fra forskellige kulturer for børnene, i kombination med trommemusik, med det mål at vise, at uanset hvor vi kommer fra, og hvem vi er, findes der universelle værdier i myter og musik. Værdier som også har betydning for livet i Danmark i dag 61. I 2000 gennemførtes en række fortællearrangementer på nogle af amtets biblioteker. Fortsættelsen i 2001 blev udsat og er ikke siden blevet genoptaget. Jungle Dance Stories Jungle Dance Stories var et samarbejde med den sydafrikanske koreograf og danser Gerard Samuel og 3 institutioner for udviklingshæmmede børn og unge, gennemført i tre af amtets kommuner. Det var formålet at afprøve alternativ metodik og pædagogik, gennem brug af dans og teater. Her kombineredes workshops og forestillinger for de øvrige børn og unge på institutionerne samt evt. forældre. Det Danske Kulturinstitut var hovedarrangør for arrangementet, og de stod for den praktiske del af arrangementet. Brændstof indgik primært som idéudveksler og kreativ sparringspartner. Projektet var i første omgang et pilotprojekt, men det er planen og håbet, at 2003 (EUs handikapår) vil byde på muligheder for en videreførelse. Hvor Regnbuen Ender Teaterforestillingen Hvor Regnbuen Ender, skabt af teatergruppen Opgang 2, blev præsenteret for repræsentanter for amtets skoler, gymnasier, fritidshjem og klubber med henblik på en turne blandt amtets institutioner. Forestillingen beskæftigede sig med forholdet mellem indvandrere og danskere. Projektet blev iværksat, fordi flere af amtets institutioner havde efterlyst gode forestillinger, som beskæftigede sig med dette emne. Stamp, salsa og hip-hop I løbet af 2001 blev der afholdt flere mindre enkeltstående arrangementer rettet specielt mod børn og unge. Disse var typisk placeret på lokale kulturcentre. Brændstofs engagement vedrørte oftest økonomisk støtte. Af denne type arrangementer kan fra 2001 nævnes STAMP, som optrådte i Lyngby med stompshow og en blanding af verdensmusik, skrald og skæg. I 61 Brændstof 2000 s Brændstofs projekter

55 Søllerød gennemførtes salsakoncerter. I Albertslund arrangeredes et samarbejde mellem de lokale fodboldklubber og hip-hop miljøet BS 72. Dette projekt rummede både en klar lokal forankring, det krydsede ellers adskilte ungdomsmiljøer, og det forsøgte at knytte forbindelse mellem det lokale amatørmiljø og større projekter. Perspektiveringer Blandt Brændstofs fem kvalitetskrav findes dels kravet om kontinuitet, hvor der lægges vægt på projekter, som peger fremad og sætter spor, dels talentpleje, hvori begrebet fødekæde indgår direkte. Det er derfor meget positivt, at Brændstof trods et overordnet fokus på inddragelsen af herboende udenlandske kunstnere på den danske kunstscene og på professionalisme indgår i en række projekter, som beskæftiger sig med netop fødekædens bundlag. Generelt spiller disse projekter en meget beskeden rolle (mellem 2 og 5% af Brændstofs samlede budget), hvilket afspejler, at dette engagement ikke handler om at producere færdige projekter, men om konsulentvirksomhed og netværksarbejde. Men netop samarbejdet med etablerede institutioner har muliggjort en erfaringsopsamling lokalt, som skaber mulighed for, at ideerne kan virke over tid. Et samlet blik over alle projekterne viser dog, at det har været svært at få aktiv kontakt til børn og unge efterkommere af indvandrere udenom formaliserede skolesammenhænge. Det er vigtigt i fremtiden at overveje, hvilke rammer dette arbejde skal indtænkes i musikskoler, folkeskoler eller andre fritidssammenhænge. I forbindelse med de musikpædagogiske aktiviteter er det nødvendigt at overveje, om valget af verdensmusikskoler er den rette måde at lokke børn med indvandrerbaggrund ind i musiklivet: De deltager sjældent i frivillige fritidsaktiviteter. Brugerbetalingen udgør en barriere. Fordi de har en anden etnisk baggrund, er det langt fra sikkert, at de ønsker at spille musik fra det område, deres familie kommer fra. Verdensmusik domineres ofte af afrikansk og latinamerikansk musik, medens mange af indvandrerne kommer fra Mellemøsten og Vestasien. Publikumslaget Ideen om at udvikle nye publikummer til teatre og andre kunstinstitutioner, den såkaldte Audience Development, stammer især fra England. Den udspringer dels af et politisk krav om at gøre kunsten tilgængelig for borgerne. Hertil kan man lægge nogle økonomiske overvejelser om institutionernes overlevelse, hvis de ikke får publikum nok. Det er en metode, der består i aktivt at 6. Brændstofs projekter 53

56 inddrage både markedsføring og formidling til et nyt publikum, i forhold til programlægningen. Når strategien udvides til i særlig grad at beskæftige sig med de nye publikumsgrupper blandt de etniske minoriteter, betegnes den New Audience Development 62 (NAD). Nu er det ikke nok at sidestille markedsføring og formidling. Nu skal selve programlægningen ind på samme niveau. Det skyldes, at disse grupper i endnu højere grad end andre ikke-brugere, føler at kunstinstitutionerne er uden relevans for dem. Derfor skal repertoiret planlægges, ja måske ligefrem skabes, målrettet. Figur 5 Programplanlægning Programplanlægning Markedsføring Formidling Markedsføring Formidling fra AD 63 til NAD Projektet omfatter altså flere strategier: Gøre nye publikumsgrupper opmærksomme på eksistensen af nogle kunstinstitutioner, som de kunne gøre brug af. Gøre institutionerne interesseret i at skabe forestillinger, som kunne interessere nye publikumsgrupper. Bringe information om institutionerne ud til de nye publikumsgrupper. Tilpasse administration og service til nye publikumsgrupper. Først i 2002, med Brændstofs lederskift, er NAD blevet et centralt punkt i Brændstofs strategi. Indtil da indgik det kun som en overvejelse i forbindelse med distributionen. En meget aktiv medaktør i dette arbejde har været British Council, som har udviklingen af målrettede strategier på dette område som et af deres indsatsområder. I den forbindelse har de samarbejdet med Brændstofs nye projektleder og planlægger at fortsætte samarbejdet i Vega I juni 2002 arrangerede Brændstof og British Council et første informationsmøde om New Audience Development, efterfulgt af en koncert på Vega. 62 The Arts Council of England Brændstofs projekter

57 Ved mødet fortalte Hardish Virk, British Councils konsulent på NAD-området, om det meget vidtgående og ambitiøse arbejde, han havde været involveret i, i England. Ikke mindst forestillingen Ramayana på National Theatre og den store Bollywood-inspirerede satsning Bombay Dreams med Andrew Lloyd Webber, A.R. Rahman og Meera Syal, illustrerede omfanget af deres aktiviteter. Emnet har stor relevans, også i en dansk sammenhæng, og det var en god idé at starte diskussionerne med kulturinstitutionerne med et inspirerende oplæg. Desværre deltog institutionerne stort set ikke. Efter mødet var der koncert med den engelsk(-asiatisk)e gruppe Cornershop. Denne gruppe var udvalgt for at nå det unge pakistanske publikum her i landet, og der var i den forbindelse gennemført et mere målrettet pr-arbejde i forhold til denne befolkningsgruppe. Som opvarmning var valgt den danske verdensmusikgruppe Oriental Mood med gæstesolister fra deres Oriental Wave 64. Orientationuk.dk Samarbejdet mellem Brændstof og British Council om NAD fortsatte i slutningen af 2002 med projektet Orientationuk.dk, som blev gennemført på Albertslundspillestedet Forbrændingen. Her var det formålet at arrangere en række koncert- og musikorienterede aktiviteter, der dels vil fungere som udstillingsvindue for det bedste af britisk-asiatisk musik og dels skabe et samspil mellem dansk, arabisk/nordafrikanske og britisk-asiatiske musikere på projektet Oriental Beta Cut. 65 Til lejligheden valgtes grupperne Trans Global Underground, Badmarsh & Shri og DHOL Foundation fra England. Igen deltog Oriental Mood, nu med projektet Oriental Beta Cut 66 som første sæt ved en del af koncerterne. På den måde kommer projektet også til at fungere som både et dynamo- og et fyrtårnsprojekt. Perspektiveringer Arbejdet med New Audience Development har budt på en tiltrængt udfordring for musikmiljøet, og alliancen mellem Brændstof og British Council har været spændende. Det er oplagt for spillestederne at indgå i arbejdet med NAD, og efterkommerne af indvandrerne er en oplagt målgruppe, som kun i meget beskedent omfang går til livekoncerter i dag 67. Der ligger et stort arbejde forude, men den svære start bør ikke få Brændstof til at ophøre med arbejdet tværtimod. Det skal bare gøres langt mere målrettet. Valg af nye målgrupper, spillesteder, musikgrupper og marketing skal hænge præcist sammen. 64 Dette projekt beskrives nærmere under dynamoprojekter. 65 Fra Projektbeskrivelsen og samarbejdsgrundlaget for Brændstof 2002/Orientationuk.dk, 1/ Dette projekt beskrives nærmere under dynamoprojekter. 67 Fock Brændstofs projekter 55

58 Det har generelt været meget svært at skaffe publikum til disse arrangementer. I øvrigt er det påfaldende ved begge arrangementer, at der kan registreres en markant udskiftning af publikum mellem de to koncertdele. Oriental Moods traditionelle publikum har deltaget ved første del, medens anden del har været domineret af de engelske gruppers publikum. Men gennemgående kan det konstateres, at der stort set ikke deltog folk med pakistansk baggrund 68, som var målgruppen for NAD-delen. Et andet formål har været at etablere samarbejde mellem musikere fra Danmark og musikere fra England. Kun i et enkelt tilfælde er dette lykkedes. Konkret er der skabt et samarbejde mellem den britisk-asiatiske bhangra-musiker Johnny Kalsi og Oriental Mood. Ellers er der ikke opstået samarbejder på tværs. Men det er måske ikke så underligt, eftersom de engelske grupper hører til langt fra den verdensmusikscene, hvor Oriental Mood fungerer. Hvis der skal etableres et samarbejde på kunstnersiden, skal der dels vælges grupper som passer sammen, dels afsættes tid til samarbejdet. Det skal indskrives i kontrakterne, og der skal være en klar plan med ideen. Det er vigtigt ikke at forveksle New Audience Development med special provision særaktiviteter for de enkelte minoritetsgrupper. Selvom der sigtes målrettet mod at lokke f.eks. et sydasiatisk publikum ind på spillestederne, er det samtidig meningen at fastholde det traditionelle publikum. Dette opnås ved at fastholde kunstnerisk kvalitet. Men uden en meget målrettet indsats mod specielt de nye udvalgte grupper, vil de blive tabt. På planlægningsniveauet nytter det ikke at tænke bredt. Det er godt, hvis det lykkes at ramme bredt, men i kampagnen skal der sigtes kompromisløst. Vækstlaget Vækstlaget omfatter projekter, som sigter mod at give dygtige yngre kræfter en chance for at komme ind på de mere etablerede scener. Desuden omfatter det projekter, som sigter mod at give kunstnere en mulighed for at blive forankret nye steder og mod at skabe samarbejde mellem kunstnermiljøer. Kodernes Kamp Forestillingen Kodernes Kamp var den helt store satsning i Det var formålet med forestillingen at skabe en stor tværkulturel og multikunstnerisk produktion, som forholder sig til tradition og nyskabelse ved at tage udgangspunkt i Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens liv og værk og oversætte deres kunstneriske univers til nye koder, udviklet blandt unge i internationale storbykulturer. 68 Denne konklusion bygger for Vega-arrangementet dels på en spørgeskemaundersøgelse blandt publikum, dels på observation af fysiske kendetegn Brændstofs projekter

59 Den daværende projektleder fra Brændstof var selv producer. Danseren, koreografen og instruktøren Steen Koerner, som selv havde en baggrund i hiphop miljøet, var kunstnerisk leder. Musikken blev komponeret af Joakim Hjejle, som bearbejdede og omskabte Carl Nielsens musik. Forestillingen blev en spændende blanding af udtryksformer hentet fra mange forskellige traditioner på dansesiden fra klassisk dans over moderne dans til bl.a. electric boogie og capoeira. De optrædende kom fra Danmark, Norge, Sverige og Frankrig nogle heraf med baggrund uden for Europa (USA, Japan, Brasilien, Cameroun og Madagaskar). Finansieringen til projektet stammede dels fra et meget stort Brændstofbidrag (størstedelen af årets budget), dels fra fondsstøtte, ikke mindst fra Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat. Forestillingen nåede ud til et stort ungt publikum, især på skolerne, hvor den blev meget vel modtaget. Desuden kom den til Sverige og til England (i forbindelse med Discover Denmark 69 ). Det var svært for Kodernes Kamp at finde sit kernepublikum, fordi forestillingen omfatter så mange stilarter. Kodernes Kamp repræsenterede en moderne storbykultur, hvori indgår både symfonisk musik, folklore, hip-hop og scratch. Det kræver tid og målrettet PR-arbejde at skabe et publikum til et sådant udtryk, og netop marketingssiden havde svært ved at magte opgaven. Stævner Stævnerne var en del af den tidlige musikskole- og verdensmusikplan. De havde til formål at skabe samarbejde mellem internationale topnavne og herboende musikere (med såvel dansk som udenlandsk baggrund). Aktiviteterne skulle omsættes til koncerter, som kunne indgå i forskellige Brændstofsammenhænge, både som skolekoncerter og workshops i musikskolerne på bundlaget og i forbindelse med professionelle dynamo- og fyrtårnsprojekter. I august 2000 gennemførtes tre danseworkshops i samarbejde med bl.a. KIT og CKU. Her indgik de professionelle dansere fra KITs store dansefestival Dancin World som lærere for herboende dansere. Brændstof deltog i efteråret 2000 i netværket omkring verdensmusikstævnet Øst i Vest, som blev gennemført på Rytmisk Center, i samarbejde med Lars Bo Kujahn. Her gennemførte professionelle musikere fra forskellige lande, og musikere med udenlandsk baggrund bosat her i landet, bl.a. masterclasses for herboende musikere. 69 Det danske kulturfremstød Discover Denmark løb af stablen i oktober 2001 i Birmingham. 6. Brændstofs projekter 57

60 Umgcagco Umgcagco/brylluppet var en ungdomsmusical opbygget som et samarbejde mellem en dansk og en sydafrikansk ungdomsteatergruppe (Ragnarock og Thokolathemba), som blev vist rundt om i amtet i efteråret 2002, hvor den blev meget vel modtaget. Forestillingen var i sig selv et eksempel på samarbejde på tværs af kulturer, i form af en Romeo og Juliefortælling på zulu og dansk. Den havde også kulturmødet som emne, med brylluppet mellem en dansk kvinde og en sydafrikansk mand som ramme. Projektet var endnu et samarbejde mellem Brændstof og Det Danske Kulturinstitut, med Brændstof som sparringspartner, fundraiser og kreativ netværker, og Det Danske Kulturinstitut til at løse de mange praktiske opgaver. Desuden indgik Frederiksborg Amt, hvor den danske teatergruppe Ragnarok holder til. Baltikum I samarbejde med Det Danske Kulturinstitut gennemførtes i 2002 første del af et større udvekslingsprojekt På Tværs af Østersøen. 25 unge kunstnere og oplægsholdere fra Estland kom på besøg i Danmark, og det er planen, at unge fra Danmark i 2003 skal på besøg i Estland. Fra hovedarrangøren, Det Danske Kulturinstituts side var det intentionen med projektet at skabe et kulturprojekt med lokal forankring i 3 kommuner i Københavns amt med regionalt perspektiv. I anledning af det danske EU-formandskab efteråret 2002 kunne projektet således medvirke til at understøtte kendskabet til de nye EUansøgerlande via en kulturudveksling og kulturdialog med Estland. Perspektiveringer Netop vækstlagsprojekterne illustrerer Brændstofs bredde, såvel genremæssigt som kunstnerisk og regionalt. De illustrerer også en vilje til at tænke i nye baner, som har kendetegnet Brændstof hele tiden. Set i forhold til de overordnede kvalitetskrav beskæftiger vækstlagets projekter sig med både talentpleje, ved at hjælpe de unge kræfter frem, og med kontinuitet, her i betydningen at få kunstnere forankret nye steder. Endelig har de også berørt flerkulturel dialog i form af samarbejde mellem kunstnere fra forskellige dele af verden, der repræsenterede forskellige kunstneriske udtryk. Forestillingen Kodernes Kamp, som udgør den største enkeltsatsning, har haft en stor betydning for vækstlaget, idet flere af de unge kunstnere, som deltog i forestillingen, har fået mulighed for at indgå i nye opgaver på andre og mere etablerede scener i København. Den er et eksempel på behovet for denne type ambitiøse eksperimenter til at bryde vejen for de unge kunstnere som repræsenterer stilarter uden for den etablerede scene. Den næste store udfor Brændstofs projekter

61 dring bliver så at få flere kunstnere med anden etnisk baggrund med, især fra de grupper som sjældent deltager. For at få løbet projektet i gang har det formodentlig været nødvendigt at starte med en bredere gruppe, men nu skal fokus genindstilles. Det er i høj grad relevant med inspirerende internationale samarbejder, så som det baltiske samarbejde og projekterne med de sydafrikanske kunstnere. De opfylder også klart amtets samlede internationale strategi. Desuden har det været med til at styrke samarbejdet med kommunerne. Det er eksempler på projekter, der opfylder den internationale dimension af flerkulturel dialog. Dynamo-projekter Dynamoprojekterne i Brændstofregi har professionelle udøvere, en blanding af udenlandske og danske kunstnere. Set i lyset af Brændstofs overordnede mål er der særlig fokus på herboende kunstnere med udenlandsk baggrund. Her fokuseres på at udnytte og frigøre den kulturelle energi, der allerede findes i regionen, først og fremmest med henblik på at skabe noget for den lokale befolkning selv. Spillestedsprojektet Spillestedsprojektet blev sat i gang i 2000 som et samarbejde mellem 6 spillesteder i regionen 70. Det var formålet at præsentere nye og tværgående musikprojekter bygget op omkring de bedste herboende musikere med dansk og udenlandsk baggrund og i samarbejde med udenlandske internationale topnavne 71. Nu skulle nogle af regionens velfungerende spillesteder indgå som både producenter og arrangører. Især det sidste var nyt og fremmed, for nu skulle de så indgå i en dialog med kunstnerne. Hvert sted skulle producere en koncert med deltagelse af både herboende og udenlandske kunstnere, hvorefter disse koncerter skulle turnere mellem forskellige spillesteder. Der blev nedsat en følgegruppe, bestående af repræsentanter for spillestederne samt Nils Ekner, som havde kendskab til både medier og verdensmusik via sit arbejde ved Danmarks Radio og sin formandspost i Foreningen for Verdensmusik i Danmark. De seks koncerter omfattede: Connection/Full Circle, et hip-hop projekt bestående af både en workshop og en koncert. Chris Minh Doky World Experience, jazz-fusion produceret på Viften i Rødovre. 70 Baltoppen, Sabor Latino, Kulturhuset Viften, Etnorama, Forbrændingen, Stengade Brændstof 2000 s Brændstofs projekter 59

62 Samarbejdet mellem det danske orkester Polcalypso og Jamsie Brewster. Cuban All Stars, et forsøg på at bringe en række erfarne cubanske musikere fra Danmark, andre europæiske lande og Cuba sammen. Parent My Frenche, et techno-projekt, hvor danske og udenlandske kunstnere fra den elektroniske undergrund mødtes og spillede sammen. Oriental Visits, hvor det danske verdensmusikorkester Oriental Mood påbegyndte deres samarbejde med Asmaá Mnour fra Marokko og Hadji Tebilek fra Tyrkiet. Brændstof var på forkant med udviklingen, da de fremførte ideen om at spillestederne skulle være koncertproducenter. Ideen er siden blevet indbygget i den nye spillestedslov, men det har været svært at få den implementeret. Erfaringerne fra projektet viser, at der er brug for, at spillesteder indgår som producenter, hvis der skal skabes nye typer af arrangementer. Ikke mindst på den mere eksperimenterende scene, herunder ved aktiviteter med en ny flerkulturel dimension, er der stort behov for, at det ikke er ildsjælene alene, der skal stable alle arrangementer på benene. Spillestedsprojektet skabte kontakt mellem nogle enkelte musikmiljøer, som ikke hidtil havde samarbejdet, især omkring Oriental Visits. For en del af de øvrige projekter var der generelt tale om en realisering af allerede eksisterende planer og drømme blandt musikerne. Eller det var enkeltstående events, som ikke siden er blevet fastholdt i miljøet. Kunstnerne blev ikke konfronteret med nye blandinger, nye udfordringer på tværs af genre eller netværk. Oriental Cut I sommeren 2002 gennemførtes første trin af tretrinsraketten Oriental Cut, hvor CUT henviser til det, at der vises dele, ikke en hel kultur 72. Her klippes bidder fra f.eks. de unges hip-hop og techno sammen med mere rootfunderet klassisk- og folkemusik fra forskellige lande i Mellemøsten og Vestasien. Hele projektet stammer fra Lars Bo Kujahn og hans arbejde som kapelmester for Oriental Mood. Det er en videreudvikling af erfaringerne fra Spillestedsprojektet og Øst i Vest-stævnet og udtryk for hans ønske om at udvide samarbejdet til at omfatte flere kunstnere fra nogle af de lande, hvorfra gruppens kernemusik stammer. Samarbejdet skulle omfatte både musikere og dansere, og det indgik derfor også som led i festivalen Dancin World. Projektet er finansieret af både Statens Musikråd, Interkulturelt Netværk, KUF og Brændstof. Desuden har British Council bidraget til delen Oriental Beta Cut som led i deres arbejde med New Audience Development. 72 Interview med Lars-Bo Kujahn Interview med Lars-Bo Kujahn Brændstofs projekter

63 I forbindelse med første trin, Oriental Wave, som blev gennemført i sommeren 2002, skulle kunsterne fra de mange forskellige lande frem for alt mødes og spille sammen. Det var bl.a. planen, at den meget populære hip-hop gruppe Outlandish, hvis udøvende alle tre har indvandrerbaggrund, skulle deltage. De tre populære hip-hoppere kom ikke med, men det gjorde derimod en af deres mindre kendte medsangere, Majid. Desuden deltog gæstemusikere fra bl.a. Danmark, Marokko, Tyrkiet og Egypten samt dansere fra en lang række lande. Andet trin, Oriental Beta Cut, blev gennemført i oktober Nu indgik det i et større arrangement, nemlig Orientationuk.dk (se under NAD) hvor Oriental Beta Cutkoncerterne blev kombineret med topnavne fra den britisk-asiatiske musikscene. Oriental Beta Cut bestod af gruppen Oriental Mood med gæstesolisterne fra Oriental Wave. Der blev eksperimenteret med nye og gamle dansere. Det var hensigten gennem workshoparbejdet i første og andet trin at finde frem til en kerne af kunstnere, som kunne bære arbejdet videre og udvikle det frem til en samlet form som tredje trin - Oriental Cut. Det er formålet med projektets tredje trin at vise indvandreres musik- og dansekultur på godt og ondt 73. Denne del findes endnu kun på tegnebrættet, da der endnu ikke er skaffet penge til en videreførelse. Organisatorisk har projektet været noget af en udfordring. Det er et klart eksempel på problemet ved et samarbejde mellem en netværksorganisation som Brændstof, som dybest set kun består af projektlederen, og en enkelt ildsjæl i miljøet. Til projekter af denne størrelse, og med det høje ambitionsniveau er der behov for en professionel producent, for en velkørende administration, målrettet PR-arbejde og en meget klar arbejdsfordeling. Alligevel er det lykkedes at skabe meget velfungerende shows med deltagelse af både herboende og udenlandske kunstnere. Et nærmere kig på deltagerne viser dog, at deltagelsen af indvandrerkunstnere er minimal, især i forhold til de indvandrergrupper, som denne musik umiddelbart lægger op til. En enkelt musiker i Oriental Mood stammer fra Tyrkiet. Desuden har den gæstende hip-hopper pakistansk baggrund. Men der blev skaffet nogle, i øvrigt særdeles kompetente, musikere fra udlandet hertil. Det kan også diskuteres, hvorvidt det er lykkedes at skabe et musikalsk møde, idet både musikere og dansere hver for sig udøver deres egen stil. Den smukke egyptiske sufidanser drejer parallelt med at hip-hopperen hopper... uanset om det er den karakteristiske musikstil med Oriental Mood, eller om Fathy Sal- 73 Pressemeddelelse om Yego, 9/ Brændstofs projekter 61

64 lama fra Egypten og Anders Banke fra New Jungle Orchestra sætter en mere jazz et eller techno-præget dagsorden. Her kan tales om en lagkageblanding, hvor de stilistiske elementer ligger upåvirket lag på lag, frem for en egentlig hybriditet. Der etableres tilsyneladende ingen eller kun meget lidt forbindelse mellem stilarterne og mellem kunstnerne på scenen. Formålet om at vise indvandrernes kultur, som det er formuleret i projektbeskrivelsen, rejser i øvrigt nogle overvejelser om, hvad man kan betegne som indvandrernes kultur. Skal det være traditionel folklore, lokal pop eller noget helt andet? Her blandes spørgsmål om region og om genres renhed, i forhold til de unges ønske om at modernisere og udvikle sig ind i en ny sammenhæng. Hvis der ud af samarbejdet skal vokse en egentlig blanding, vil et tredje show have brug for en stærk kunstnerisk ledelse udefra. Det er svært at skabe kunstnerisk nytænkning, nye fusioner, som viderefører en kunstnerisk dybde uden at forfalde til klicheer. Dette gælder ikke kun for Oriental Cut, men i det hele taget for de mange projekter, også uden for Brændstof, som sætter hybriden i centrum. Crossing Projektet Crossing indgår i de tidligste Brændstofrapporter som en af de helt store satsninger. De første skridt blev taget allerede i 2000, hvor bl.a. librettoen til denne nye musical blev bestilt hos forfatteren Adil Erdim. Senere tages der også kontakt til komponisten Nagat Amin. Begge kunstnere har kurdisk baggrund. Forestillingen skulle opføres af amatører i amtet. I den forbindelse var der bl.a. etableret kontakt til en række forskellige sprogcentre og integrationsråd for at finde frem til deltagerne. Projektet blev gradvist udvidet fra at være en forestilling, som kunne opføres med både stor og lille besætning, til at blive en mammutforestilling for symfoniorkester, kor, folkemusikensembler og sangsolister. Denne udvidelse fik en række konsekvenser. Af pladshensyn flyttede projektet fra Gladsaxe til Lyngby, desuden nødvendiggjorde det mange nye diskussioner, som var med til at forsinke projektet. I starten af 2002, hvor Brændstof fik ny projektleder, besluttede han at aflyse projektet under henvisning til projektets kvalitet set i forhold til de voksende økonomiske krav. Projektet havde modtaget fondsstøtte fra bl.a. KUF, som øremærkede de mange midler til specielt til kompositionen. Denne binding medvirkede til at besværliggøre en senere omprioritering af midlerne og en begrænsning af ambitionsniveauet, da dette blev aktuelt Brændstofs projekter

65 De store produktioner er meget dyre. Selvom det ikke har kostet Brændstof penge direkte, er det alligevel beklageligt at hele projektet opgives. Det havde været bedre, hvis der i stedet var blevet skabt en økonomisk mindre krævende udgave af projektet, som samtidig kunne have opfyldt de kunstneriske krav. Med dets brug af herboende professionelle kunstnere med udenlandsk baggrund, oven i købet fra de marginaliserede indvandrergrupper, ville projektet have placeret sig i kernen af Brændstofs formål. Og med inddragelsen af lokale amatører, herunder en del med indvandrerbaggrund, ville projektet også have medvirket som en stærk vækstlagsaktivitet. Yego Musik- og dansedramaet Yego var udviklet som idé hos komponisten Arshak Ikilikian fra Armenien. Det var en stærk personlig historie om hans brors død, om de menneskelige konsekvenser af krig, smerte og forfølgelse. I sin søgen efter mulige fondspenge til at skabe det værk, han havde i sine tanker, fik Ikilikian kontakt til Brændstof, som blev en af flere sponsorer på projektet, men som også endte med at gå ind som producent. Senere lykkedes det også at få både KUF, Statens Musikråd og nogle private fonde til at støtte arbejdet. Mads Fredskilde skabte koreografien til de fire dansere fra fire forskellige lande. Stuart Lynch, som er bosat i Danmark med en international kunstnerkarriere bag sig, instruerede. Udover den menneskelige fortælling formuleres forestillingen desuden ind i Brændstofs formål, som blev beskrevet som værende at inddrage globale impulser i lokale sammenhænge samt producere kulturprojekter, der bygger på fælles værdier og gensidig inspiration, og som afspejler det danske samfunds mangfoldige kulturelle sammensætning. 74 Det var derfor vigtigt for producenten, at der indgik mange forskellige nationaliteter i projektet. I efteråret 2002 kom forestillingen til Sverige, hvor den blev opført i Malmö og Helsingborg. Desuden indgik den som underholdning ved den officielle manifestation af Øresundssamarbejdet. Komponisten tilhører den sovjetiske del af en europæisk musiktradition. Derfor har forestillingen for ham ikke været en del af et kulturmøde, da han oplever sig som del af den danske europæiske - kultur. Man kan derfor diskutere, hvordan forestillingen, som stilistisk ligger inden for en del af den moderne europæisk danse- og kompositionstradition, forholder sig til Brændstofs mål om flerkulturel dialog. 74 Interview med Arshak Ikilikian 6. Brændstofs projekter 63

66 For professionelle kunstnere med udenlandsk baggrund, som indgår i de store projekter, er det meget vigtigt at indgå som kunstnere, ikke som repræsentanter for en særlig etnisk gruppe med et særligt etnisk ansvar. For komponisten i Yego var det vigtigt at skabe kunst, han ønskede ikke at indgå i et politisk spil 75. Tilsvarende udmeldinger kom også fra forfatteren til Crossing. Northern Lights Southern Cross I 2002 tog musikeren og komponisten Pierre Dørge og sceneinstruktøren Peter Langdal til Gorée ved Senegal som første del af et langsigtet samarbejde med kunstnere fra Senegal, Danmark og Sydafrika. Her mødtes de i en dynamisk workshopsituation med meget velrenommerede kunstnere fra de øvrige lande. Andet trin, nemlig en fortsættelse af workshoparbejdet, skulle have fortsat i Sydafrika i efteråret 2002, men det er udsat indtil videre. Det er planen at projektet skal fortsætte i 2003 og munde ud i en musical med deltagelse af kunstnere fra de tre lande, både musikere, skuespillere, sangere og dansere. Dette projekt er endnu et eksempel på de meget flotte internationale projekter, som Brændstof indgår i. De er her med til at tiltrække dygtige kunstnere til amtet. De lokale festivaler Brugen af lokale festivaler er delvist en fortsættelse af Brændstofs strategi tilbage i , der er indskrevet som fast ramme i de tidligste beskrivelser. Den indgår desuden i Brændstofs vægtning af samarbejdet med kommunerne. Her er det en måde at opbygge et tillidsforhold til kommunerne, også selvom aktiviteten ikke som sådan kan betegnes som en typisk Brændstofopgave. Desuden er det nærmest en tradition i en dansk sammenhæng at flerkulturelle aktiviteter præsenteres som en festival for at synliggøre dem mere i offentligheden. Festivaler byder også på muligheden for at sammensætte et program med en række forskellige kunstnere, måske ligefrem forskellige kunstarter. De lokale festivaler, som er kommunernes projekt, giver Brændstof mulighed for at medvirke til at synliggøre de lokale kræfter, gerne i et samspil med kunstnere udefra. Derfor udgør de en gråzone mellem vækstlagsaktiviteter og dynamoprojekter. Fordi en stor del af kunstnerne i de samlede festivaler, ikke kun i Brændstofs bidrag, er professionelle, indgår de her som dynamoprojekter Brændstofs projekter

67 2000 festivalen var en friluftsfestival i Hvidovre, arrangeret i samarbejde med foreningen Geist, Hvidovre Kommune, Zentropa og Fri Film. Her indgik både musik, dans, teater og en række andre kulturelle udtryksformer. Et hurtigt blik ned over deltagerlisten viser et imponerende antal kunstnere fra mange dele af regionens forskellige miljøer, både vækstlagene og de professionelle festivalen blev en multietnisk festival, afholdt i forbindelse med markeringen af Rødovre Kommune 100 år. Brændstof bidrog til lejligheden med uddrag af forestillingen Kodernes Kamp, som på det tidspunkt var under udvikling. Desuden afholdt de workshops, hvor nogle af de professionelle dansere fra forestillingen underviste børn fra lokalområdet. Brændstof bidrog også med stand up comedian Omar Marzouk og sangerinden Tamra Rosanes m. band. I 2001 var der ligeledes en lokal festival i Ballerup. På samme måde som i Rødovre vistes her uddrag af Kodernes Kamp festivalen fyldtes dette sidste år af projektet Orientationuk.dk, hvor der i høj grad blev sat fokus på udenlandske grupper. Eneste lokale gruppe var Oriental Mood, som nok kan repræsentere regionen, men ikke amtet eller Albertslund (se ovenfor). De lokale festivaler er placeret på grænsen af dynamo- og vækstlagsstrategien. De kan være en god anledning til at få mere ukendte kunstnere, bl.a. med udenlandsk baggrund, frem på det lokale plan. Men man risikerer at det bliver en nicheaktivitet, som kun et meget lille eksklusivt publikum vil opsøge. Derfor vil der dels være brug for at sætte disse kunstnere sammen med tilsvarende kunstnere fra den anerkendte danske scene, dels for at engagere topnavne, som kan tiltrække et større publikum. Perspektiveringer Dynamoprojekterne udgør på mange måder kernen i Brændstofprojekterne set i forhold til deres forskellige kvalitetskrav, mål og visioner. Her indgår både professionalisme, talentpleje og kontinuitet. Også kravet om flerkulturel dialog er fremtrædende i de fleste projektbeskrivelser. Dynamoprojekterne har skabt nye tilbud og en større mangfoldighed for regionens befolkning. De har været med til at trække nye og grænseoverskridende aktiviteter på højt niveau til området. Desuden har de medvirket til at udnytte noget af den kunstneriske energi, som findes i regionen, i nye sammenhænge. Her indgår projekter, som repræsenterer mange forskellige kulturelle udtryk, stilarter og regioner. Alle arrangementerne har været professionelle og med høje kunstneriske krav. Der er blevet præsteret meget for pengene, og eksperimenteret i mange nye 6. Brændstofs projekter 65

68 retninger. Derfor har flere af disse projekter samtidig også et islæt af fyrtårnsprojekt i sig, ikke mindst gennem brugen af de professionelle kunstnere fra udlandet. Det er dog ikke lykkedes at involvere netop de kunstnergrupper, som stod i centrum for Brændstof, nemlig kunstnere med anden etnisk baggrund. Selvom det kan virke svært, måske i perioder håbløst, er det vigtigt ikke at opgive det helt centrale mål om at arbejde mod at inddrage netop disse grupper i den danske kunstscene. Det er også svært at finde en kontinuitet i de fleste projekter. Dette skyldes ikke mindst, at projekterne er isolerede i kredsen omkring de aktive ildsjæle. Der mangler forankring i mere etablerede organisationer eller institutioner, som kan bære erfaringerne videre og relatere dem til andre diskussioner, som kører i kunstmiljøerne. Fyrtårne Som tidligere omtalt indgår fyrtårnsstrategien her som afledt af en erhvervstankegang, hvor det indgår som enkeltstående markører, der lyser ud mod omverdenen, både Danmark uden for amtet og den internationale kunstscene, for at gøre den opmærksom på amtets og regionens eksistens. Mange af de førnævnte projekter, f.eks. Oriental Beta Cut, Spillestedsprojektet og Kodernes Kamp har omfattet fyrtårnsaspekter, fordi de har været med til at præsentere regionens kulturliv over for omverdenen, selvom deres primære funktion har ligget i at skabe lokale energier. De store festivaler Samarbejdet om de store Imagesfestivaler var resultatet af diskussioner i miljøet. Her blev det erkendt, at de økonomiske midler, som er til rådighed til den type aktiviteter, er for begrænsede til, at de bør spredes på årlige småfestivaler. Derfor blev det i 1999 besluttet at indgå i et samarbejde om både Dancin World og Images of the World. Begge arrangementer lød af stablen i Dancin World var en videreførelse af dansefestivalen Dancin City, fra Med KIT som hovedarrangør blev den nye festival iflg. KITs egen beskrivelse et vindue ud til en verden, hvor visionære koreografer med udgangspunkt i Afrika, Asien og Latinamerika søger nye, spændende og væsentlige veje for dansen ved at arbejde i spændingsfeltet mellem traditionernes og fremtidens udtryk Fra projektbeskrivelsen Images of the World, Danmarks globale kulturfestival i år 2000, april Brændstofs projekter

69 Brændstof bidrog økonomisk, så en række af forestillingerne kunne gennemføres i amtsligt regi. Desuden blev flere af kunstnerne brugt til workshops i amtet. Endelig deltog nogle af kunstnerne også til årets lokale festival i Hvidovre. Images of the World blev arrangeret af CKU. Den var primært en kulturfestival, som havde til formål at skabe kritisk bevidsthed om globaliseringens konsekvenser for verdens kulturer 77. Baggrunden for at deltage i projektet var bl.a. for de store koncerters vedkommende at de forventedes at tiltrække et stort publikum blandt herboende med udenlandsk baggrund 78. Dette lykkedes kun i begrænset omfang. Begge disse store festivaler er kendetegnet ved at arbejde med topprofessionelle kunstnere, især fra den internationale kunstscene. De blev altovervejende arrangeret af andre end Brændstof, og er derfor begge blevet særskilt evalueret i andre sammenhænge, hvorfor vi her ikke vil komme nærmere ind på disse to programpunkter. Konferencen 1+1=3 Brændstof udgjorde den ene halvdel af ledelsen for konferencen 1+1=3 Kulturel mangfoldighed og kulturlivets udvikling, i samarbejde med Interkulturelt Netværk. Brændstofs engagement omhandlede især de kunstneriske indslag, men projektlederen deltog også i de indholdsmæssige forberedelser og i den afsluttende afrapportering 79. Konferencen var rettet mod repræsentanter fra kulturinstitutionerne her i landet, og mange deltog rent faktisk. Det var formålet at øge det etablerede kulturlivs opmærksomhed på de ressourcer, som er til rådighed på tværs af kulturelle forskelle. Hvorvidt dette er lykkedes siden hen ligger uden for denne rapports område, men diskussionerne var engagerede. Og diskussionen blev her ført netop med repræsentanter for en del af de mest relevante institutioner. Oplægsholderne kom fra både ind- og udland og repræsenterede nogle af de mest kompetente folk på området. Konferencen blev derved også en vigtig anledning til at opbygge et netværk. Således også for Brændstof. Perspektiveringer Fyrtårnsprojekterne har frem for alt til opgave at placere både amtet og regionen på det internationale kunstkort. At deltage i de store fyrtårnsprojekter skaber store oplevelser. Det er en god lejlighed til at få dygtige topkunstnere til regionen og inden for rækkevidde af amtets borgere. 77 Brændstof 2000 s Konferencerapport. Juni Jfr. Undersøgelse af den musikalske fødekæde indenfor klassisk musik Brændstofs projekter 67

70 Men disse store projekter er meget dyre for Brændstofs budget, også trods stor ekstern støtte, og har næppe den helt store effekt, hvad angår synliggørelse, fordi amtet og Brændstof uvilkårligt vil drukne i samarbejdet med de veletablerede organisationer. Når samarbejdet om de store produktioner ikke er fortsat efter 2000, skyldes det flere forhold. Først og fremmest kan det konstateres, at det kunstneriske niveau var meget højt, og det er klart lykkedes at synliggøre regionen København i en international sammenhæng, men amtet og Brændstof druknede i det store projekt. Og det er nok heller ikke realistisk effektivt at promovere mange parter i et enkelt projekt. Det har været en rigtig satsning at nedprioritere deltagelsen i de store festivaler som Images og Dancin City. Kun i særlige tilfælde, hvor der er tale om at tilføje festivalen et mere eksperimenterende islæt, kan det tilrådes. Ideen om at trække de store aktiviteter ud i amtet blev også kun i begrænset omfang realiseret. Dansefestivalen fandt delvist sted i Albertslund MusikTeater, mens Images fandt sted i Spejlteltet, som var placeret i København. Ønsket om at udnytte de midler, som beskæftigede sig med det samme område som Brændstof, har overskygget andre delmål. Fødekæden som strategi fra Fødekæden er valgt som indfaldsvinkel, fordi den afspejler den helhedstankegang, som er et meget vigtigt aspekt i denne type udviklingsprojekter, der skal påvirke kulturlivet bredt. Man kan ikke få en varig effekt uden at arbejde med flere led i kæden, ja måske ligefrem hele kæden 80. De forskellige led skal desuden forstås som forudsætninger for hinandens områder. Først da kan vi tale om fødekæden som en strategi, hvor man som ledelse kan beslutte at sætte ind særlige steder med henblik på at opnå resultater andre steder samtidig: Fyrtårnene er ikke kun fyrtårne med det særlige formål at synliggøre amtet og regionen i forhold til den internationale kunstscene. Det er vigtigt, at fyrtårnsaktiviteterne også er relevante for det lokale publikum og de lokale kunstnermiljøer, så disse får inspiration til at arbejde videre, prøve nyt og udvikle sig. Samtidig bør nogle af fyrtårnsaktiviteterne også tænkes i forhold til særlige grupper som f.eks. de etniske minoriteter, sådan at også de kan opleve store kunstnere fra deres egen kultur, eller at berømte kunstnere, som spiller den musik, de synes om, bliver synliggjort på den fælles kunstscene, dvs. for alle og ikke i lukkede sammenhænge som special provision. 80 Vi har i disse diagrammer valgt at placere 25% af omkostningerne fra arrangementet Oriental Cut under publikumslaget, fordi en del af projektet var knyttet til denne særlige problemstilling Brændstofs projekter

71 Det professionelle kunstmiljø er afhængigt af, at vækstlaget løbende leverer nye kunstnere. Derfor skal dynamoaktiviteterne helst tænkes i kombination med et vækstlagsperspektiv, sådan at der i de større projekter satses på professionelle kunstnere, som stimulerer de unge vækstlagskunstnere både som rollemodeller og som kvalitetsløft gennem workshops og masterclasses. Dette har Brændstof også forsøgt, hvor det har muligt. Bundlaget er ganske vist især fokuseret på de yngste amatører, men gennem f.eks. skolekoncerter og musikskoleundervisning skaber det samtidig et økonomisk grundlag for, at musikerne kan leve som professionelle. Brændstof Figur 6 Administration 16% Bundlag 3% Publikumslag 3% Fyrtårne 14% Vækstlag 33% Brændstofs egne økonomiske midler fordelt på fødekædens lag Dynamolag 31% En samlet oversigt over, hvordan Brændstofs udgifter fordeler sig på fødekædens forskellige led gennem hele perioden viser, at udgifterne til aktiviteterne for perioden som helhed domineres af dynamoprojekter og vækstlaget, som begge fanger grundideen i Brændstofs formål. Fyrtårnene kommer økonomisk til at fylde forholdsmæssigt meget set i relation til antallet af aktiviteter, fordi de netop omhandler relativt store enkeltinvesteringer. Både bundlaget og publikumslaget placerer sig ganske beskedent. 81 Ser man nærmere på fordelingen år for år, viser der sig store indbyrdes forskelle. Dette skyldes flere årsager: 81 Skot-Hansen 2002 s Brændstofs projekter 69

72 Projektet har måtte rette sig ind efter, hvor der var økonomiske midler tilgængeligt. Projektledelsen har haft et ønske om at afprøve forskellige strategier. På baggrund af intern evaluering er der undervejs i processen draget konsekvenser af uønskede dispositioner. Brændstof 2000 Det første år præges dels af fyrtårne, de store samarbejdsprojekter, som kom i stand gennem forarbejdet fra 1999, dels af en række dynamoprojekter. Her er det især spillestedsprojektet, som fylder. Figur 7 Administration 18% Bundlag 2% Bændstofs egne økonomiske midler for 2000 fordelt på fødekædens lag Dynamolag 42% Fyrtårne 38% Denne strategi kan forklares på flere måder: Det har været hensigten at få sat nogle synlige samarbejder i gang mange forskellige steder for at skabe opmærksomhed omkring projektet i kulturmiljøet. Det har været planen at etablere et samarbejde med etablerede institutioner, bl.a. spillesteder, så arbejdet kunne videreføres disse steder. Det politiske krav om synlig succes nødvendiggjorde gennemførelsen af et stort antal projekter lige fra starten. Derfor har man fra projektledelsens side satset på sikre samarbejdspartnere fra det i forvejen etablerede professionelle miljø frem for styrkelse af vækstlaget. Det var oplagt at starte med de professionelle lag udfra målsætningen om at bringe udenlandske kunstnere ind på den danske kunstscene. Brændstof 2001 Hvor første år især var præget af fyrtårne og dynamoprojekter, blev andet år i stedet kendetegnet ved et stort enkelt projekt i vækstlaget. Med Kodernes Kamp i centrum blev det året for de helt store udviklingsprojekter, hvor Brændstofs projekter

73 Brændstof var med helt fra bunden og frem til et færdigt professionelt show. Hermed blev skabt synlighed på en helt anden front med en stor forestilling med ukendte kunstnere, der kom bredt ud. Det viste samtidig, at det nok er nødvendigt at satse stort, hvis man på længere sigt vil gøre vækstlagets kunstnere synlige i forhold til de mere etablerede miljøer. På grundlag af dette projekt har en række af de unge kunstnere rent faktisk fået jobs i mere etablerede sammenhænge. Figur 8 Administration 11% Bundlag 3% Dynamolag 6% Brændstofs egne økonomiske midler for 2001 fordelt på fødekædens lag Vækstlag 80% Svagheden ved denne strategi lå dels i det forhold, at Brændstofs leder også selv blev producent på forestillingen, og dels i at han valgte at investere stort set hele årets budget i denne ene forestilling Det fik den konsekvens, at der ikke var hverken tid eller midler til andre projekter og ideer. Baggrunden for dette års strategi var: At skabe noget af den synlighed politikerne havde savnet det foregående år. At få gang i vækstlaget for at finde frem til unge og nye kræfter. At arbejde med genrer, som kunne tiltale unge miljøer, herunder bl.a. gruppen af unge med indvandrerbaggrund, som ikke til daglig føler, at det danske kulturlivet skaber oplevelser af interessere for dem. Brændstof 2002 Det tredje og sidste år har atter sat fokus på dynamolaget. Fyrtårnene er helt udeladt, bundlaget er bevaret som et beskedent element, medens vækstlaget er blevet kraftigt nedtonet. Desuden indføjes publikumslaget gennem initiativet til New Audience Development. 6. Brændstofs projekter 71

74 Figur 9 Administration 19% Bundlag 3% Publikumslag 11% Fyrtårne 0% Vækstlag 16% Brændstofs egne økonomiske midler for 2002 fordelt på fødekædens lag Dynamolag 51% Begrundelsen for dette års strategi skyldes flere ting: Lederskiftet medførte introduktionen af New Audience Development, en ny strategi i forhold til arbejdet med publikum. Ikke mindst i arbejdet med NAD bliver der uvilkårligt sat fokus på de professionelle kunstnere, fordi det ofte er lettest at nå et publikum ad den vej. Et andet helt nyt område, som blev sat i spil, var det glokale. Det afspejler de nye tendenser og strømninger indenfor kulturlivet, som rummer et mix af det globale og det lokale - kernen i de moderne definitioner på den globale storby. Her er det ikke længere strategien at fokusere på forskellene, ved f.eks. at satse særligt på kunstnere fra de etniske minoriteter, men at få den mangfoldighed af kunstneriske udtryksformer som storbyen rummer frem. Denne strategi går hånd i hånd med styrkelsen af den internationale dimension. Det glokale dyrker ligeledes det lokale professionelle kunstnermiljø og dets samarbejde med internationale kunstnere. Den flerkulturelle strategi I Brændstofs målsætninger fremhæves både den kulturelle mangfoldighed, flerkulturelle aktiviteter og en international orientering. Det kan være meget svært at skelne mellem disse tre strategier og at finde en fornuftig balance mellem dem i de konkrete projekter. I vidt omfang har det vist sig at være eksterne forhold, så som økonomi eller en overvejelse af muligheden for en tilfredsstillende gennemførelse af projektet, som har været afgørende. På kunstnersiden afspejles diskussionen om den flerkulturelle og internationale dimension i formuleringerne om udenlandske kunstnere i forhold til internationale kunstnere. Medens internationale kunstnere generelt omfatter uden Brændstofs projekter

75 landske kunstnere på et højt internationalt niveau, som gæstebesøger Danmark til lejligheden, er det mere utydeligt, hvad de udenlandske kunstnere omfatter. Stort set alle centrale formuleringer omhandler udenlandske kunstnere, men både i den tidlige argumentation omkring projektets målsætninger og fra de centrale politikere og embedsmænd refereres der oftest til kunstnere fra de lande, som generelt marginaliseres i det danske samfund. Som det fremgår af gennemgangen, viste det sig helt uproblematisk at inddrage udenlandske kunstnere i de mange projekter, så længe det handlede om alle udlændinge. Der deltager mange fra de øvrige europæiske lande, en del heraf med anden etnisk baggrund. Desuden deltager der en del fra lande uden for Europa, men kun som gæster. Det viste sig derimod at være endog meget svært at finde kvalificerede herboende kunstnere med anden etnisk baggrund, sværere i Danmark end i en række af vores nabolande. Årsagen hertil er bl.a. at kunstmiljøerne på et tidligere tidspunkt er blevet bedre funderet i en række af vores nabolande, delvist på grund af landets kulturpolitik, delvist på grund af sammensætningen af indvandrergrupperne. Hvis der blev fundet kunstnere med en passende baggrund var det ikke sikkert, at de lige passede ind i et projekt, at de var interesseret i at skabe den type projekter som Brændstof havde gang i. Det viste sig også ofte svært at etablere et velfungerende og effektivt samarbejde på det praktiske niveau. Desuden ønskede netop de få professionelle kunstnere med anden etnisk baggrund ikke at deltage i et socialt eller kulturelt eksperiment. De ville optræde som kunstnere. For dem måtte kulturel mangfoldighed og styrkelse af den kulturelle scene gerne være en politisk strategi, men det måtte ikke blive styrende for det kunstneriske udtryk. Der er ingen tvivl om at en af årsagerne til, at Brændstof efter 2000 nedprioriterede arbejdet med kunstnere med minoritetsbaggrund skal findes i disse forhold. I stedet blev der i 2001 sat gang i vækstlaget, som muligvis kunne bringe uøvede kunstnere fra forskellige grupper frem. Men igen blev resultatet det samme. Her deltog mange udenlandske kunstnere, men kun meget få danskere med anden etnisk baggrund. I stedet blev der sat fokus på den kulturelle mangfoldighed med f.eks. den stilistiske mangfoldighed i centrum. Denne strategi er fortsat fra 2001 til 2002, hvor den passer fint ind i den nye ledelses prioritering af det internationale og mangfoldige. 6. Brændstofs projekter 73

76 Konklusioner og anbefalinger Brændstof har i de tre år gennemført og deltaget i et imponerende antal projekter med mange samarbejdspartnere og indenfor mange stilarter og genrer. Det har både drejet sig om store egenproduktioner og samfinansierede arrangementer på mange niveauer, som tilsammen har styrket den kulturelle mangfoldighed og kunstneriske nytænkning i regionen. Brændstof er i praksis især blevet et musikprojekt med en stigende interesse for at kombinere musikken med dans, teater og visuel scenekunst i forbindelse med de enkelte forestillinger. Det har været lettest at få musikmiljøet i tale, fordi der her allerede er en åbenhed for projekter af denne art, mens det trods forsøg har været vanskeligere inden for andre kunstarter. Det betyder også, at konklusionerne her især vedrører musiklivet, og at de ikke nødvendigvis er dækkende for alle dele af kulturlivet. Det har været et udefra kommende krav, at Brændstof skulle baseres på samfinansiering, dvs. skaffe 2 3 ekstern finansiering af det samlede budget fra andre kilder. Projektet har mere end opfyldt dette krav, idet de godt 3.5 million kroner, amtet har investeret, har medvirket til projekter for i alt knapt 12 millioner kroner. Det har dog været vanskeligere at skaffe samfinansiering til projekter med flerkulturelt sigte, bl.a. efter Kulturministeriets Udviklingsfond blev nedlagt. Det er et spørgsmål, om Brændstof i fremtiden skal underlægges krav om en bestemt grad af samfinansiering, eller om projektet i fremtiden snarere skal koncentrere sig om at opfylde sine overordnede målsætninger bedst muligt. Selvom styrkelse af fødekæden kun spiller en mindre rolle i de oprindelige målsætninger for Brændstof, har projektet i praksis inddraget alle lag af fødekæden i sit arbejde. En samlet oversigt over, hvordan Brændstofs udgifter fordeler sig på fødekædens forskellige led gennem hele perioden, viser at udgifterne til aktiviteterne for perioden som helhed domineres af dynamoprojekter (31%) og vækstlaget (32%). Disse fanger begge grundideen i Brændstofs formål, da det er her, der er plads til kunstnerisk nytænkning, og de økonomiske midler bedst bringes i bevægelse. Både inden for dynamoprojekterne og i vækstlaget er der skabt forestillinger af stor kvalitet, og en del af vækstlagets kunstnere har gennem deltagelse i forestillingerne fået et skub opad i fødekæden. Fyrtårnene (14%) kommer økonomisk til at fylde forholdsmæssigt meget set i relation til antallet af aktiviteter, fordi de omhandler relativt store enkeltinvesteringer. Disse projekter, som især lå i det første år, er blevet nedprioriterede, ikke mindst fordi et projekt af Brændstofs størrelse let drukner i de helt store internationalt synlige projekter. Både bundlaget (3%) og publikumslaget (3%) placerer sig ganske beskedent. Bundlaget har spillet en lille rolle rent økonomisk, men har dog hele tiden Brændstofs projekter

77 været med som en klangbund for aktiviteterne længere oppe i systemet. Publikumslaget er først kommet med i 2002 med projektet om New Audience Development, en strategi Brændstof vil fortsætte med. Det er både et vigtigt og relevant område at inddrage, men det kræver yderligere udvikling, da det er et helt nyt felt i dansk sammenhæng. Projektledelsen har forsøgt at udnytte en række aktiviteter på tværs af lagene, hvor f.eks. professionelle kunstnere, som har deltaget i dynamoprojekter, er blevet brugt som lærere i forbindelse med workshops for unge. Der er således sket en vis grad af talentpleje gennem disse projekter. På længere sigt er det vigtigt i endnu højere grad at bruge fødekæden bevidst som strategi. Generelt har det vist sig vanskeligere at inddrage både herboende kunstnere og publikum med anden etnisk baggrund end ventet. På trods af at dette er et af Brændstofs oprindelige hovedformål, er det blevet nedtonet til fordel for støtte til udenlandske kunstnere som sådan og vægtning af det internationale perspektiv. I det hele taget har utydeligheden omkring definitionen af den kulturelle mangfoldighed set i forhold til et flerkulturelt perspektiv og internationalisering budt på problemer (se kapitlet Brændstof til eftertanke). Vi anbefaler således, at: Det bør overvejes, om Brændstof fremover bør defineres som et musik-, danse- og teaterprojekt, sådan som det i realiteten fungerer i dag, snarere end som et bredt kulturprojekt. Det bør overvejes, om det økonomiske krav om en høj grad af ekstern medfinansiering skal nedtones i forhold til gennemførelsen af projektets centrale målsætninger. Brændstof bør også fremover satse på vækstlaget og dynamoprojekter med henblik på at styrke talentpleje og professionalisme i regionens kunst- og kulturliv. Bundlaget skal fastholdes som en beskeden del af Brændstofs aktiviteter, men stadig ses som en vigtig del af fødekæden både i forhold til vækstlag og publikumsudvikling. En yderligere satsning på udviklingen af publikumslaget gennem New Audience Development vil styrke projektets satsning på distribution. Med de nuværende økonomiske muligheder bør Brændstof kun indgå i fyrtårnsprojekter der, hvor det klart kan styrke de herboende udenlandske kunstneres mulighed for synlighed og inspiration. Fødekæden bør udvikles som en bevidst strategi, hvor der især satses på sammenhængen mellem de forskellige lag. Der bør i højere grad satses på projekter, der inddrager herboende kunstnere og publikum med anden etnisk baggrund. 6. Brændstofs projekter 75

78 Brændstof i kulturpolitikken Som vi har set, har Brændstof medvirket til at udfolde en lang række projekter, der bevæger sig mellem det internationale, det etniske og det kunstneriske felt. For at se Brændstofs mål og indsats i en større dansk og europæisk sammenhæng skal vi give en kort præsentation af, hvordan den kulturelle mangfoldighed er blevet tacklet i kulturpolitikken på statsligt plan i Danmark, England og Norge. Den kulturelle og kunstneriske scene er naturligvis forskellig i de tre lande, ligesom erfaringerne med indvandring og integration har været det. Alligevel ser vi relevante sammenhænge, som vi vil trække op nedenfor. Kulturel mangfoldighed i dansk kulturpolitik Dansk kulturpolitik har trods den accelererende globalisering kun langsomt set udfordringerne af den stigende internationalisering og indvandring i øjnene. Diskussionen om det etniske eller flerkulturelle var stort set fraværende i den kulturpolitiske diskurs op gennem 80 erne, og først i starten af 90 erne fungerede Images of Africa som en udfordring for den snævre danske kulturscene. Nu åbnede der sig nye muligheder for støtte til global og international gæstespil og kontakter udefra, og det kulminerede med Kulturby 96, som yderligere inddrog herboende etniske kunstnere og multikulturelle aktiviteter i sit omfattende program. De kulturpolitiske indsatser i forhold til det flerkulturelle område blev langt op i 90 erne overladt til de sociale eller humanitære instanser med integration som det overordnede sigte. Etnicitet blev set som et problem frem for et potentiale, og en lang række ad hocprojekter blev iværksat. Programmer som Indenrigsministeriets Når mennesker mødes og projektet Et land - forskellige folk med midler fra Undervisningsministeriet forsøgte at skabe nye rammer for et kulturmøde. Men det var svært at skabe kontinuitet i miljøerne, når projektkassen var tom, og nye programmer krævede konstant nytænkning. Mange af manifestationerne kom til at stå som isolerede events uden fast tilknytning til kulturinstitutioner eller til publikums hverdag, og de fik ofte et mere eksotisk skær end en egentlig oplysende funktion. 82 Først da Kulturministeriets Udviklingsfond (KUF) tog det etniske og tværkulturelle op som et af sine to fokusområder, blev det fra 1998 muligt at søge direkte støtte i Kulturministeriet til feltet. Bestyrelsen skelnede dog skarpt mellem 82 Kulturministeriets Udviklingsfond Årsberetning s Brændstof i kulturpolitikken

79 kunst og kultur, og i forlængelse heraf fremhævede bestyrelsen: at der er behov for at synliggøre kunst skabt af etniske minoriteter. Vi vil lægge vægt på udveksling og samspil mellem den etniske og danske kunst og dermed modvirke isoleringen af kunst af etnisk oprindelse. 83 Denne målsætning skal ses i lyset af de overordnede kriterier, KUF opererede med ved tildeling af støtte: Professionalisme, talentpleje, kontinuitet, distribution og international dialog. KUF støttede en lang række projekter under dette fokusområde, og i midtvejsevalueringen af KUF lød konklusionen: Det er af stor betydning for styrkelsen af det etniske og tværkulturelle område, at de positive erfaringer KUF har gjort ikke tabes på gulvet, men integreres i kulturpolitikken fremover. Ikke kun for at styrke den etniske ligestilling, men også for at styrke kunst- og kulturlivet som sådan. 84 Da Brændstof blev etableret, passede dets formål fint sammen med KUF s intentioner om støtte til det etniske og tværkulturelle område, og man kan sige at de to støttemuligheder supplerede hinanden. Flere af Brændstofs projekter fik da også støtte fra KUF, bl.a. Oriental Cut, Crossing og Yego. Udviklingsfonden blev nedlagt i 2001, og der findes i dag ingen øremærkede penge inden for Kulturministeriets ressortområde til det etniske og tværkulturelle felt. For selvom Statens Kunstfond og andre råd/nævn har støttet såvel kunstnere med anden etnisk baggrund som projekter, der inddrager indvandrere og flygtninge, er det ikke udsprunget af en mere overordnet formuleret politik. Også støtten til Interkulturelt Netværk er fra udgangen af 2001 trukket tilbage, sådan at arbejdet med at motivere kulturudøverne til at være opmærksomme på det potentiale, der ligger i et interkulturelt samspil og en flerkulturel udvikling i det danske kulturliv og integration af de interkulturelle miljøer i den danske kultursektor nu er overladt til de enkelte institutioner selv. 85 De etniske minoriteter står således stadig i realiteten uden for de etablerede kulturinstitutioners produktion og formidling af kultur, hvor det stadig kan være meget svært at komme igennem de mange barrierer i kapløbet. Brændstof har derfor i skrivende stund ikke mulighed for at indgå i samarbejde med det statslige plan, da der ikke findes relevante samarbejdspartnere inden for Kulturministeriets egne fonde. Om dette vil ændre sig med oprettelsen af det nye Kunstråd, hvor de eksisterende råd for teater, musik, litteratur og billedkunst i 2003 kommer ind under samme styrelse, vil afhænge af sammensætningen af repræsentantskab, udformningen af den 4-årige handlingsplan og ikke mindst af de økonomiske rammer. 82 Kulturministeriets Udviklingsfond Årsberetning s Balling m.fl. s se 85 Cultural Diversity Action Plan 7. Brændstof i kulturpolitikken 77

80 Projekt Brændstof kan derfor ses som en enlig svale i dag som det eneste program i dansk sammenhæng, hvor forsøg og debat omkring kulturel mangfoldighed i forhold til det den etniske sammenhæng foregår. Brændstof er således stedet, der bliver nævnt og henvist til, når der fra udenlandsk side spørges til det etniske kunstfelt i Danmark. På den måde kan det siges både at udgøre et flagskib for regionen og en mulig rollemodel for et eventuelt kommende statsligt engagement på området. Cultural Diversity i England I England har Arts Council fra 1998 gennemført en relativt ambitiøs Cultural Diversity Action Plan, som bygger på principperne Diversity (mangfoldighed) Advocacy (forsvar) Access (tilgængelighed) Development (udvikling) Selvom selve princippet som cultural diversity i planen tager udgangspunkt i læner sig op ad UNESCO s bredere definition om retten til kulturel selvdefinition og værdien af den individuelle stemme, har den konkrete målgruppe for programmet været den såkaldte black arts sector, dvs. afrikansk, asiatisk, kinesisk og caribisk kunst, kunstnere, publikum og administratorer. 86 Under programmet er der givet støtte til en lang række udviklingsprojekter inden for alle kunstarter og typer af kulturinstitutioner. Som en del af Cultural Diversity Action Plan afsatte Arts Council i mio. til et New Audienceprogram, og siden er der etableret en Audience Developmentafdeling, der gennem forskning og debat søger at påvirke kulturinstitutionerne til arbejde med at skabe bedre tilgængelighed for det etniske minoritetspublikum. 87 Cultural Diversity Action Plan er for øjeblikket til revision under overskriften Framework for change, der er til høring i de relevante miljøer. I oplægget lægges der vægt på, at politikken fremover både skal bygge på opportunity (dvs. muligheder inden for det eksisterende mainstream kultur f.eks. gennem krav om kvoter, resultatkontrakter og mangfoldighedstænkning) og capacity (dvs. støtte til marketing og formidling af etniske kunstnere og grupper, uddannelse af administratorer med anden etnisk baggrund, oprettelse af faste ensembler og øremærkede beløb til udvikling af det etniske kunstfelt). Begge strategier skal næres på én gang, for som det fremhæves: This framework proposes that the balance of opportunity and capacity should lie at the heart of Arts Council policy since it marries creative development with 86 Jermyn m.fl. 2000, s.12 ff 87 Framework for change s Brændstof i kulturpolitikken

81 equality provision. It enables choice and eradicates the danger of stereotyping by removing the concept of the other. It also encourages organisations to examine their own situation and their own goals. 88 Arts Council har samtidig på et mere overordnet plan prioriteret cultural diversity som et af sine to hovedtemaer i sin politiske redegørelse Working together in the arts. Dette udmøntes bl.a. i projektet decible for perioden , der beskriver sig selv sådan: Catalyst, kick-start, platform for change, agitator, supporter, lobbying force, movement are all terms that have been used to describe the decibel initiative. It s a short-term project that aims to have a long term impact on raising the culturally divers arts in England. 89 Decibel skal kort sagt hjælpe til at skabe muligheder for kulturel mangfoldighed i kunsten gennem en udvidelse af støtten via de allerede eksisterende fonde og gennem sit eget udviklingsfond, der skal støtte bedre udfoldelsesmuligheder, større publikum og bedre infrastruktur for den kulturelt mangfoldige kunst i England. Det er vanskeligt at sammenligne det meget omfattende statsligt støttede arbejde for cultural diversity i det England, hvor problemstillingerne omkring det multikulturelle har været på dagsordenen de sidste 30 år, med det amtsligt initierede projekt Brændstof i Danmark, hvor debatten om det fler- og tværkulturelle først er blevet hørlig i de senere år. Alligevel er det interessant, at mange af de fundamentale problemstillinger er ens, ikke mindst omkring spørgsmålet om identitet: Er en kunstner en etnisk kunstner eller bare en kunstner? Skal støtten gå til at åbne op for de etablerede mainstream - institutioner eller snarere til mere lukkede etnisk platforme? Og vil det sidste føre til ghettoisering og forstening af forskelle eller til myndiggørelse? Heller ikke i England er disse problemstillinger endeligt afklarede, selv om den ovennævnte dobbeltstrategi omkring lige muligheder og styrkelse af egen kapacitet synes at være et godt bud. Mosaikk i Norge I Norge, hvor situationen omkring de etniske minoriteter i langt højre grad ligner vores, har Norsk Kulturråd gennemført udviklingsprogrammet Mosaikk program for kunst og det flerkulturelle samfund fra Programmets formål var at Sikre personer med indvandrerbaggrund lige muligheder for deltagelse i kunst og kulturinstitutioner, både som publikum og som ressourcepersoner 88 decible 89 Baklien & Krogh 2002 og Gran Brændstof i kulturpolitikken 79

82 Stimulere til tværkulturelle mødepladser og udtryk i kunst- og kulturlivet Satse på tiltag, som stimulerer til forbedrede vilkår for professionelle kunstnere med indvandrerbaggrund Programmet, som uddelte knapt 5 mio. NKR årligt til projekter centralt, regionalt og lokalt, satsede især på tilgængelighed og mødesteder, rekruttering, kvalificering og professionalisering, lokale og regionale udviklingsprojekter og information, dialog og udvikling af kundskab. Som det ses, har programmet haft mange lighedspunkter med Brændstof, selvom det er mere fokuseret på indenlandske indvandrere og mindre på den internationale sammenhæng. Men som det fremgår af de to evalueringer, der er foretaget af programmet, er det mange af de samme problemstillinger, der går igen, når man bevæger sig ind i det etniske og tværkulturelle felt. 90 I løbet af 2001 besluttede Kulturrådet at afvikle programmet som et selvstændigt program, samtidig med at rådets fagudvalg skulle overtage ansvaret for de målsætninger, der lå i det. Det vil sige, at målsætninger nu videreføres inden for Kulturrådets ordinære virksomhed, og til dette formål er de midler, der tidligere var knyttet til Mosaikk, fordelt på fagområderne musik, teater, billedkunst osv. Som et af sine fire satsningsområder i lægger Kulturrådet op til, at der skal ske en øget satsning på kulturel mangfoldighed: Norsk kulturråd skal i planperioden videreudvikle og forstærke indsatsen for at stimulere til kulturel mangfoldighed og kulturel ligestilling inden for alle virksomhedsområder. Fokus i rådets arbejde skal udvides fra værn om norsk kultur og stimulering af norsk kunstliv til stimulering af kulturværn og kunst i Norge. 91 Strategien omkring støtten til den kulturelle mangfoldighed i Norge kan ses som en totrins raket: Først en periode, hvor man gennem en bred satsning afsøger området og gennem evalueringer søger at afklare de grundlæggende udfordringer og problemstillinger på området. Derefter er ansvaret overgivet til de ordinære kunst- og kulturråd, som for en foreløbig treårig periode har fået øremærkede penge til at forvalte feltet på baggrund af handlingsplaner på området. Mosaik-programmet kan som nævnt på flere måder sammenlignes med Brændstof, selvom målene var lidt anderledes og de offentlige midler betydelig større på grund af den statslige forankring. Men erfaringerne har i høj grad været det samme, nemlig at der ikke findes nogen almen kulturpolitisk enighed om, hvordan man skal håndtere indvandrerkulturerne, og at institutionerne inden for kunst og kulturlivet er træge strukturer, som det tager tid at forandre Norsk kulturråd notat 2002 s Norsk kulturråd Virksomhedsplan s Intern kommunikation Brændstof i kulturpolitikken

83 Konklusion Projekt Brændstof kan i dag ses som en enlig svale, som det eneste program i den dansk sammenhæng, hvor forsøg og debat omkring kulturel mangfoldighed foregår. Brændstof er således stedet, der bliver nævnt og henvist til, når der fra udenlandsk side spørges til det etniske og tværkulturelle kunstfelt i Danmark. På den måde kan det siges både at udgøre et flagskib for regionen og en mulig rollemodel for et eventuelt kommende statsligt engagement på området. Brændstof spiller på denne måde en meget vigtig rolle for arbejdet med at synliggøre og understøtte den kulturelle mangfoldighed på den danske kulturscene. Ser man på erfaringerne fra England og Norge, er det tydeligt, at det tager tid at ændre tænkningen omkring disse problemstillinger inden for det etablerede kulturliv, hvor strukturerne er træge. Og at det kræver et større udviklingsarbejde at finde de bedst egnede strategier for området. Her synes den dobbeltstrategi omkring lige muligheder og styrkelse af egen kapacitet, det engelske Art Council peger på, at være et godt bud. Derfor er det vigtigt at have en sandkasse i dansk sammenhæng, hvor begreber kan diskuteres og strategier afprøves og justeres. Først på denne baggrund kan de mere etablerede udvalg og råd tage udfordringen op. Den totrinsmodel, der har været anvendt i Norge, hvor man med Mosaikkprogrammet har afsøgt feltet mere generelt, og først derefter har lagt ansvaret ud til fagrådene, kan på længere sigt ses som en mulighed for Københavns Amt, hvor de siddende råd med tiden kan tage opgaven på sig. Men dette kræver både tid og ressourcer til fordybelse i endnu nogle år fremover, sådan at relevante mål og strategier kan afprøves. 7. Brændstof i kulturpolitikken 81

84 Brændstof til eftertanke Den flerkulturelle dimension Den flerkulturelle dimension har ligget som et kvalitetskrav for Brændstof gennem hele perioden , men som vi har set, har både visioner, målsætninger og de konkrete projekter ændret sig gennem perioden. Det er tydeligt, at det netop er denne problemstilling, som byder på de største problemer for projektet. Argumentationen for projektets etablering var, at visse indvandrergrupper havde svært ved at finde fodfæste på den danske kunstscene. I de oprindelige argumentationer præciseres meningen yderligere, da formuleringen etniske minoriteter indgår. For det er jo ikke alle indvandrede i bred forstand, som har svært ved at få adgang til kunstscenen. Indvandrere fra Europa og USA, som kender til den moderne kunstscene, har ikke nogle væsentlige problemer. Det er generelt indvandrere og flygtninge fra 3. verdens lande, og her især dem fra de ofte marginaliserede grupper, dvs. Mellemøsten og Vestasien, som har svært ved at komme frem, og som har brug for både støtte og rollemodeller i kunstlivet. Derfor kom det flerkulturelle også til at præge projektets målsætninger i starten. Først sekundært handlede projektet om kulturel mangfoldighed: Mangfoldigheden var snarere at betragte som et middel, fordi netop disse kunstnere formodentlig ville præsentere en anderledes kunst. Derfor er det beklageligt, at netop de marginaliserede grupper kun i beskedent omfang indgår i Brændstofs projekter. Det er vigtigt at have klare definitioner, for hvad betyder flerkulturelt? Hvis man med dette begreb forstår, at forskellige nationer repræsenterer forskellige kulturer, kan projektet godt kaldes flerkulturelt, for der er ingen tvivl om, at mange nationaliteter indgår i de forskellige aktiviteter. Men her mener vi, det er mere præcist at bruge begrebet internationalt og nøjes med at bruge begrebet flerkulturelt, når der indgår mennesker eller grupper med anden etnisk baggrund sådan som begrebet også generelt bruges Brændstof til eftertanke

85 Forestillingen Kodernes Kamp er et eksempel på dette. I markedsføringen af projektet blev der i høj grad lagt vægt på kunstnernes internationale sammensætning. Og både kunstnernes baggrund og deres meget forskelligartede kunstneriske referencer bekræfter dette. Samtidig blev der argumenteret udfra formuleringer om behovet for forestillinger, som kan tilbyde en tværkulturel ungdomsforestilling, som et konstruktivt modbillede til de sociale og kulturelle problemer, som i stigende grad er blevet tilskrevet den sociale differentiering, som er et resultat af indvandringen til Danmark gennem de seneste 30 år. 93 Afstanden mellem den indvandrerorienterede intention og den internationale realitet afspejles tydeligt på deltagerlisten, hvor der ganske vist indgår kunstnere fra mange lande, men stort set ikke fra de indvandrerlande, som associerer til benævnte problemer. Om visionerne og målene har ændret sig, fordi styrkelsen af det flerkulturelle i den snævrere forstand i realiteten har vist sig at være for vanskelig en opgave at håndtere, eller om de har ændret sig af andre grunde, kan være svært at gennemskue. For der er ingen tvivl om, at det har været svært at skabe kontakter til især vækstlaget af kunstnere med anden etnisk baggrund, og det kan også være et problem, at der ikke er et stort felt af herboende professionelle kunstnere med anden etnisk baggrund både på grund af tradition og manglende kulturpolitisk satsning. Det kan også være svært at få kompetente projektforslag og ansøgninger fra kunstnere fra disse grupper, som netop er karakteriserede ved at være marginaliserede og derfor ofte ukendte med den danske kultur- og kunstscenes mange krav. Samtidig er det en udfordring, at kunstnere med etnisk baggrund hverken selv ønsker eller bør tvinges til at optræde som etniske kunstnere, dvs. som kulturelle repræsentanter. Også de skal betragtes som individuelle, frie kunstnere, der selv vælger udtryk og stil. Det var i udgangspunktet ét af Brændstofs overordnede mål at takle disse problemer. Ser man på ændringerne i Brændstofs visioner, mål og satsningsområder i 2002, er det tydeligt, at spørgsmålet om at inddrage de etniske minoriteter som deltagere i kunstlivet er blevet overlejret af nye dagsordener. Eller i al fald blevet nedprioriteret. Stil og æstetik Nytænkning. Mangfoldighed. Begge begreber giver en næsten ubegrænset frihed og bliver derfor svære at håndtere i en kulturpolitisk sammenhæng, hvor der er opstillet en lang række krav. Mangfoldigheden kommer let til at ligne en kvantitetstanke der skal bare mange forskellige kulturelle udtryks- 93 Goli Brændstof til eftertanke 83

86 former på scenen. Og på mange måder er det jo rigtigt. Det er vigtigt at få mange lag i det kunstneriske rum frem. At det ikke kun skal være finkulturen er en proces, vi har været igennem her i landet, dette er bare en ny vinkel. Men der er en grund til, at mangfoldighed er vigtig. Det handler ikke om repræsentation, om demokrati, men om at de forskellige udtryksformer alle rummer forskellige dimensioner, som giver os mulighed for som mennesker at udforske og udvikle forskellige sider af os selv. Derfor skal vi have mulighed for at opleve både traditionel finkultur, populærkultur, folkelige traditioner og helt moderne udtryk. Vi skal opleve både musik, dans, teater og meget andet. Og vi skal have mulighed for at opleve udtryksformer, som kommer mange steder fra, rent regionalt. Men her er det så vigtigt at inddrage den føromtalte mangfoldighed, så andre kulturer ikke kun præsenteres som statiske udtryk for en folketradition, men får retten til samme forskellighed. På musikfronten, som er den der dominerer i dette projekt, findes ingen rene kulturer. Al musik er resultatet af påvirkning og forandring. Men nogle påvirkninger er mere gradvise end andre, og nogle forandringer er mere tilsigtede. Multikultur er et begreb, vi her bruger til at dække de mange kulturelle udtryk, som har fremmed (især ikke-europæisk) baggrund. Det bygger på en forestilling om etnisk forskellighed og omfatter både folkelige udtryk, finkultur og populærkultur. Det kan indgå som rene udtryksformer på de store scener som inspirerende udtryksformer, andre måder at arbejde æstetisk, f.eks. forestillinger med kinesisk opera. Desuden kan de rene udtryksformer sammensættes til samlede forestillinger, som vi f.eks. ser det hos Odinteatret, hvor japansk noteater, balinesisk gamelan og grønlandsk trommedans præsenteres hver for sig, men som del af den samme forestilling. Hybriditet dækker et udtryk, hvor man bevidst har forsøgt at få forskellige kulturelle og kunstneriske udtryk til at blande sig i en form, hvor det enkelte udtryk ikke umiddelbart kan føres tilbage til deres oprindelige udgangspunkt. Det hybride er i sig selv blevet et signal om nyskabelse og (post)modernitet i det globale samfund. Samtidig kan det tage form af en dyrkelse af en forestillet universel æstetik med pænhed og nydelse i centrum. Brændstof har som mange andre projekter af samme art i både ind- og udland været tilbøjelig til at fokusere på hybriditet som udtryksform, når der er etnisk deltagelse. Desuden er der blevet arbejdet med den del af multikulturen, som omhandler kulturelt sammensatte aktiviteter. Arbejdet med at inddrage kunstnere med etnisk baggrund i den almindelige danske kunstscene og med præsentation af de rene traditioner udefra har været mere beskedent. Det første har været anset for at være uinteressant. Det andet for at være såkaldt special provision altså særaktiviteter for minoritetsgrupperne. Og ingen af delene var aktuelle for dette projekt Brændstof til eftertanke

87 Strategi for styrkelse af kunstnerisk mangfoldighed Det er problematisk at kombinere et krav om at styrke særlige befolkningsgruppers adgang til kunstscenen med særlige stilkrav. Vores anbefalinger til en strategi for styrkelsen af den kulturelle mangfoldighed set i forhold til de etniske minoriteters indtræden på den danske kunstscene bygger på tre udtryksformer. Figur 10 Multikultur Den globale scene Kulturmødescenen Kulturel mangfoldighed Mainstreamscenen Nationalscenen Monokultur Den eksklusive kunstscene Populærscenen Den globale scene Hybriditet Multikultur tager udgangspunkt i etnisk kunst med basis i rødder og tradition, men omfatter også de nutidige udtryk udsprunget heraf. Den vil ofte udfolde sig på den globale scene med gæstespil på et højt kunstnerisk niveau fra andre kulturer eller som special provision i mere lukkede kredse. Når indvandrere selv dyrker deres eget kunstneriske udtryk, bliver det ofte på kulturmødescenen, hvor de forventes at bidrage med de traditionelle udtryk. Denne scene har lavere status end de øvrige kunstscener, og der stilles kun få kvalitative krav. Der lurer desuden en fare for, at det som skulle være et møde i virkeligheden kommer til at fungere som segregation, hvor forskellene fastholdes. I kulturpolitiske sammenhænge har der været en tendens til at se ned på det etniske udtryk som tilbageskuende og ikkemoderne og derfor ikke støtte- 8. Brændstof til eftertanke 85

88 værdigt. Men dels er det klart etnocentrisk på forhånd at underkende disse kunstformers kunstneriske kvalitet, og dels overser man, at dette udtryk for mange indvandrere udfylder et behov for identitet og selvfølelse. At udtrykke sin egen kultur er en støtte til den empowerment, der skal til for at deltage på lige fod med andre. Derfor handler det om at stille lige så høje kunstneriske krav til disse multikulturelle udtryk, som til andre, og sørge for en nuanceret præsentation af andre kulturers kunst, ikke mindst fra de lande, hvor de danske indvandrere kommer fra. Monokultur kommer til udtryk på den nationale arena. Ikke kun det som udsiges fra Det kongelige Teaters gamle scene, men også i det øvrige kulturliv fra Danmarks Radio til rockscenen. Man kunne også kalde det for mainstreamscenen, præget af et monokulturelt udtryk. Ikke nødvendigvis dansk i den forstand, at det udtrykker specielt danske værdier, men snarere vestligt/moderne i en eller anden forstand. For at få plads på denne scene må kunstneren med anden etnisk baggrund enten assimilerer sig til uigenkendelighed eller finde sig i gang på gang at spille den stereotype taxachauffør. For selv om det faktisk er lykkedes for nogle kunstnere med anden etnisk baggrund at bryde gennem lydmuren på denne scene i de senere år, er der lang vej igen, før man kan operere med en farveblind model, hvor alle har lige muligheder 94. Indtil da er det nødvendigt med en konsekvent kulturpolitisk indsat med vægt på styrkelse af uddannelse, netværk, rådgivning, mentorordninger og andet, der kan motivere og støtte de kunstnere, som selv ønsker at gå denne hårde vej. En vej, som er svær nok selv for dem, der har fået den nationale kultur ind med modermælken. Hybriden eller fusionen, eller hvad man nu vil kalde blandingsformer med forskellige kulturelle baggrunde, udfolder sig især på en ofte lidt eksklusiv kunstscene, som karakteriseres af nyinternationalisme - på Documenta i Kassel eller i kunstmuseets installationsrum. Men den findes også i populærkulturen, på techno-scenen eller i filmverdenen. Endelig - for at forvirre begreberne yderligere - præger den også et hjørne af den globale scene. For det ligger netop i hybridiseringen, at den er konstant grænseoverskridende: Den er ikke for fastholdere, men tilhører en postmoderne vægt på ruter frem for rødder. Inden for støtten til den etniske og tværkulturelle kunst har der været en tendens til, at ALT skulle være hybridt ud fra det, man kan kalde hybridfetichis- 94 se Gran 2002 s Brændstof til eftertanke

89 me 95. Hybriden er næsten blevet et påbud for etniske kunstnere, som vil bryde igennem på den vestlige kulturscene. På den måde kan de identificeres som etniske, men samtidig viser de også viljen til at indgå i de nye internationale kunststrømninger. Kravet om hybriditet har også mere eller mindre eksplicit ligget i de kulturpolitiske programmer som Kulturministeriet Udviklingsfond og det norske Mosaikk-program. Men også Brændstof har i flere projekter fokuseret på hybriden, som også ofte vil være den form, som tydeligst falder i tråd med kravet om nytænkning. Men set fra den etniske minoritetskunstners side må hybriden ses som et kunstnerisk valg, ikke et påbud. I det hele taget må disse kunstnere som alle andre have frihed til at vælge, hvor på den kunstneriske arena, de ønsker at bevæge sig og med hvilket udtryk. Og set fra den kulturelle mangfoldigheds side må der være plads til alle tre arenaer med hver deres udtryk, både de multikulturelle, de monokulturelle og de hybride. Det er denne mangfoldighed kulturpolitikken skal værne om. 95????????? 8. Brændstof til eftertanke 87

90 Ordbog I det følgende er forsøgt opstillet en uautoriseret ordbog over de oftest forekommende begreber i debatten omkring en kulturpolitik, der bevæger sig ud over det rene nationale og monokulturelle udtryk. Definitionerne bygger på en lang række kilder, som alle er nævnt i litteraturlisten. Listen er ikke udtømmende, men relaterer til de begreber, der er benyttet i denne rapport. etnisk gruppe - en gruppe, der deler en fælles identitet baseret på en eller flere kulturelle elementer, der både binder dem sammen og adskiller dem fra andre (f.eks. baseret på territorium/sprog/skikke/institutioner/folklore/kunst). flerkulturel dialog - krav om dialog mellem kunstnere fra danske og udenlandske kulturer inden for projekter der arbejder med herboende kunstnere med forskellig kulturel baggrund og gerne med inddragelse af internationale kunstnere (se Brændstofs kvalitetskrav). flerkulturel strategi - at der i samfund og kulturliv åbnes op for etnisk baggrund og påvirkning udfra et mål om lighed på alle planer dvs. at man søger at fremme de etniske minoriteters deltagelse i kultur- og kunstliv såvel som udøvere og som publikum. Dette kan ske ved krav til ligestilling gennem resultatkontrakter, øremærkede beløb til etniske kultur- og kunstprojekter og andre prioriteringer. Faren kan ligge i, at der fokuseres på det etniske frem for den kunstneriske kvalitet. hybrid kunst - at det æstetiske udtryk er skabt under påvirkning af forskellige kulturer, som går op i en højere enhed, sådan at de enkelte dele ikke umiddelbart kan føres tilbage til deres oprindelse. Begrebet hører til på den globale, postmoderne kunstscene og bruges i nogle sammenhænge som krav for støtte til nyskabende/eksperimenterende kunst. Faren er, at formen i særlig grad påtvinges kunstnere med anden etnisk baggrund, som skal bruge den som adgangskort til den (post)moderne kunstscene. En kritik går bl.a. på, at det er vanskeligt at forestille sig kultur og kunstformer, der ikke er inficerede af andre kulturer, dvs. at alle kulturer er hybride. 88 Ordbog

91 kulturel fødekæde - at der i udviklingen af kunst indgår en række forskellige led/niveauer, som hænger sammen i en fødekæde, hvor alle lag er afhængige af hinanden. Disse niveauer kan f.eks. defineres som bundlag, publikumslag, vækstlag, dynamoprojekter og fyrtårne. kulturel mangfoldighed - kulturel mangfoldighed (cultural diversity) udtrykkes, i at mange forskellige kulturelle praksiser eksisterer og interagerer og i, at kulturelt forskellige tilbud og produkter stilles til rådighed og bruges. Forskelligheden kan både ligge i kultur- og kunstformer, i genrer og i social og kulturel baggrund. Etnicitet ses kun som én af mange faktorer også køn, alder mv. er relevant. Der er fare for udvanding, hvis kulturel mangfoldighed dækker alt men det åbner samtidig kulturpolitikken op, at mangfoldighed i sig selv ses som en kilde til kreativitet. kulturmøde - at grupper med forskellig etnisk/kulturel baggrund præsenterer deres kulturelle og kunstneriske udtryk for hinanden med henblik på dialog og gensidighed, men også ud fra opretholdelse af grænser og respekt for forskellighed. Faren er, at der bliver tale om en voyeurisme, hvor man kigger på hinanden, ikke mødes. multikulturalisme - ud fra en konstatering af, at der eksisterer mange forskellige kulturer i samfundet, lægges der vægt på respekt og tolerance for de enkelte kulturer. Dyrkelsen af autenticitet og tradition kan ses som en nødvendig proces i forhold til myndiggørelse og kan udfoldes på højt kunstnerisk plan. I sin mere ekstreme udgave lurer faren for at fastholde mennesker i et stift system af kulturelle kategorier, hvor der udelukkende lægges vægt på forskelle med segregation til følge. Grænsen mellem ritual og iscenesat ritual i form af eksotiseret etnokitch kan være hårfin. new audience development - audience development er en metode, der består i aktivt at inddrage både markedsføring og formidling til et nyt publikum. Når strategien udvides til i særlig grad at beskæftige sig med de nye publikumsgrupper blandt de etniske minoriteter, betegnes den New Audience Development, hvor også selve repertoiret planlægges eller skabes målrettet. Det skyldes, at disse grupper i endnu højere grad end andre ikkebrugere føler, at kunstinstitutionerne er uden relevans for dem. special provision - at arrangerer kulturtilbud, som henvender sig specifikt til en afgrænset gruppe, f.eks. gæstespil med kurdisk kunstner for herboende kurdere. Ordbog 89

92 tværkulturel/interkulturel kunst - kunst, der opstår i samspillet mellem forskellige kulturer som følge af interaktion, samarbejde og udveksling. Kan resultere i såvel samtale som sammenstød. verdensmusik - fællesbetegnelse for traditionel folkemusik, ikkevestlig kunstmusik og moderne fusioner af musik fra forskellige kulturer. I en dansk sammenhæng domineres udbuddet på verdensmusikscenen af latinamerikansk og afrikansk musik samt udvalgte hybrider (se hybrid). Det er problematisk, at de lande hvorfra de fleste indvandrere kommer kun sjældent præsenteres her, og kun meget sjældent med moderne stilarter. 90 Metode

93 Metode Evalueringen af Brændstof er baseret på kvalitative metoder. Selve dataindsamlingen dækker perioden , udvidet med skriftligt materiale fra projektets opstart i Den dokumentariske analyse er baseret på skriftligt materiale, dvs. faglitteratur, projektrapporter og -beskrivelser, mødereferater, notater, mødesager, intern korrespondance og web-baseret information. Den tilgængelige del af disse kilder er angivet i litteraturlisten, og vi har valgt at henvise til denne litteratur i fodnoter, sådan at man kan fordybe sig yderligere i området, hvis man har lyst, Vi har desuden foretaget 19 fokuserede interviews med nøglepersoner, dvs. beslutningstagere og forvaltere i amtet, projektledelse og -deltagere, samarbejdspartnere mv. En del af disse er foretaget som face-to-face interviews af 1-2 timers varighed og resten som telefoninterviews. Disse interviews er foretaget i efteråret I de direkte citater er ophavspersonens navn nævnt i noteform, men herudover er oplysningerne benyttet som baggrundsmateriale uden direkte kildeangivelse. En liste over interviewpersoner findes som bilag. Tre af Brændstofs projekter kan betragtes som cases i den forstand, at vi har en mere uddybende indsamling af oplysninger om disse. Det drejer sig om Musikskoleprojektet, Kodernes Kamp og Oriental Cut. Disse cases er ikke specielt fremhævede i teksten, men bruges til at give en mere nuanceret fremstilling af de opstillede problemstillinger. Selv om det ligger udenfor vores opdrag at vurdere de enkelte projekters æstetiske kvaliteter, har vi både af interesse og rent professionelt set tilsammen ca. 10 af projekterne live. Det har sat os i stand til at foretage en helhedsvurdering af projektet i forhold til den globale og flerkulturelle kunstscene i dansk sammenhæng, vi i øvrigt færdes i. Interviewpersoner Jan Ole Traasdahl, projektleder fra 1999 til 2002 Gavin Clarke, projektleder fra 2002 Jens Nielsen, kulturchef, Københavns Amt Lars Abel, formand for Udvalget for Undervisning, Kultur og Internationalt samarbejde, Københavns Amt Vibeke Skov Larsen, kulturkonsulent, Københavns Amt Ivan Klitte, fritidskonsulent i Gladsaxe Kommune, medlem af Baggrundsgruppen Nils Ekner, deltager i spillestedsprojektet og fagudvalget for musik Metode 91

94 Preben Renstrøm, musikskoleleder i Brøndby, deltager i musikskoleprojektet Torben Schipper, musikskoleleder ved Rytmisk Center, deltager i ERFA-gruppen Lars-Bo Kujahn, musiker og kapelmester for Oriental Mood Arshak Ikilikian, komponist, komponist til Yego Adil Erdem, forfatter, deltager i fortælleprojektet og forfatter til Crossing Skovmose skolen, deltager i Jungle Dance Pierre Dørge, musiker og komponist, deltager i Southern Cross, Northern Light Holger Steinrud, musikskoleleder i Hvidovre, medlem af ERFA-gruppen Jeanette Bensted Christensen, British Council Merete Evers, kontorchef i kulturudviklingskontoret i Københavns Kommune Kasper fra spillestedet Forbrændingen i Albertslund Lisbeth Mannicus, Det Danske Kulturinstitut Fulgte arrangementer Dancing World Images of the World = 3 One Song Afslutningskoncert til musikstævnet: Øst i Vest Kodernes Kamp i Musikteatret Albertslund New Audience Development rundbordsdiskussion og efterfølgende koncert med Oriental Mood og Cornershop i Vega Oriental Wave i Kanonhallen Oriental Beta Cut og Transglobal Underground i Forbrændingen Yego 92 English Summary

95 Fuelling Culture an evaluation of Copenhagen County s Brændstof project Copenhagen County s Brændstof project (the name literally means fuel ) has existed since 1997 and is designed to strengthen diversity on the County s arts and culture scene. Brændstof is a component of the Country s general strategy on cultural policy, one of the aims of which is to ensure a diversified and varied offering of arts and culture for its citizens. This is achieved by promoting collaboration in the region and by giving priority to activities that integrate arts and culture in an international context. One aim for Brændstof, like other cultural projects, is for it to be developed in collaboration with other stakeholders, especially in the interests of co-financing, and in the period this has resulted in a whole range of joint ventures with private and public-sector institutions, organisations and foundations. In this period, Brændstof has helped to mount a large number of cultural activities, especially on the performing arts scene. The projects range from major new musical compositions and dance shows, in which different styles and idioms are combined, through concerts featuring well-established Danish and international bands/ensembles, to small-scale, district partnership and development projects at single institutions. The Centre for Cultural Policy Studies at the Royal School of Library and Information Science has carried out a qualitative, research-based evaluation of Brændstof commissioned by Copenhagen County, which compares the political framework for the project with the extent of its goal attainment, finances and organisation, and offers recommendations for future initiatives in the area. The evaluation also considers the relevance of Brændstof to Copenhagen County s cultural policy and development of the region in terms of a global metropolis shaped by cultural diversity. The evaluation addresses Brændstof s vision and mission (Chapter 3), its project management and organisation (Chapters 4 and 5) and its strategies and specific projects (Chapter 6). In addition, Brændstof is placed in a broader cultural-policy context (Chapter 7) and, finally, a few comments are offered regarding the multicultural dimension and its aesthetic idioms with a view to developing a strategy for that area. Also provided as an appendix to the present English summary are the evaluation s general recommendations and, to round off the evaluation, the (unauthorised) glossary of the most frequent- English Summary 93

96 ly used terms in the debate on cultural policy, which transcends the purely national and monocultural idiom. The following presents the most important main conclusions and recommendations in brief. Main conclusions According to the report, Brændstof has, over the three-year period of 2000 to 2002, developed an impressive number of projects and networks and participated in major collaborative projects with other current and former actors in the area. Considered in terms of the project as a whole, the report concludes that Brændstof has to a great extent lived up to its own quality criteria its hallmarks, these being multicultural dialogue, professionalism, talent-nurture, continuity and distribution. Thus, from a very general perspective as a project devoted to innovative initiatives in relation to the international cultural scene in the region Brændstof s achievements are outstanding, both in term of its self-imposed quality criteria, and in relation to the objectives and expectations surrounding projects from political quarters. Many pertinent and high-quality cultural offerings have been created in terms of the relatively restricted financing available, and the aim of promoting the region s cultural diversity has patently been achieved. Extensive cofinancing has been secured, and productive partners have been found at many levels: local, regional, national and international alike. The project has helped to attract international artists to the regional arts scene and thereby enhanced the quality of both the offering for citizens and the positive challenges for resident artists. Brændstof has therefore served as both a dynamo and catalyst for the arts scene. Moreover, Brændstof can be said to represent a flagship for the region and a possible role model for other future actors in this domain, since it is currently the only programme in Denmark to provide an arena for experimentation and debate in respect of cultural diversity. Brændstof is the place that is mentioned and referred to in response to international enquiries about ethnic and intercultural arts domains in Denmark. In this way Brændstof plays a very important role in the work of lending greater prominence and support to cultural diversity on the Danish arts scene. Nonetheless, it is important to examine in greater detail the extent to which the original issues concerning a specifically multicultural dimension in the sense of an initiative targeted at artists with a different ethnic background have been addressed. Because, according to the report, this is precisely where the problems arise: Instead of a targeted initiative aimed at a few marginalised arts circles, the focus has been directed at the less binding, broader notion of cultural diversity. The explanation for this stems from a 94 English Summary

97 number of factors, including the fact that the options for co-financing in the multicultural domain are limited, together with the fact that it was more difficult than anticipated to engage resident artists and audiences with a different ethnic background. The evaluation concludes that there is a need, in extension of Brændstof, for a coherent strategy on cultural policy that embodies more than just a project. If we look at experiences from Britain and Norway, there is every indication that it takes time to change attitudes to issues concerning cultural diversity within an established cultural life. It also calls for comprehensive development efforts to identify the most suitable strategies for this domain. There is therefore a need for a forum, where concepts can be discussed and strategies tested out and fine-tuned, since not until this platform has been established will national and regional bodies be able to take up the challenge. The arts chain The focus of the evaluation is concerned with multicultural dialogue, i.e. support for interaction between artists from Danish and foreign cultures. This dialogue is a component in a multicultural arts chain (by analogy with food chain ), which the evaluator has defined for the purposes of the evaluation as follows: Lighthouse projects (professional cultural events aimed at the international cultural scene) Dynamo projects (the region s own professionals) The Emergent layer (youth talent) Figure A Political expectations Collaboration with the Øresund Region Collaboration with the Metropolitan Region Collaboration with the local authorities Profiling of the region co-financing Inter-institutional collaboration Greater prominence for the County Arts and culture for citizens Integration of immigrants BRÆNDSTOF The interests of the arts and the culture scene International contacts Collaboration among artists across cultures and genres Artistic Innovation Involvement of resident artists with a forign background The dilemma between political expectations and the interests of the arts and culture scene English Summary 95

98 The Audience layer (activities aimed at engaging specific audiences) The Amateur layer (especially children and young people) The arts chain reflects the holistic approach that forms an important aspect in the type of development projects needed to have wide-ranging impact on cultural life. Lasting impacts cannot be achieved without devoting efforts to several (or all?) links in the arts chain. Brændstof has succeeded in involving all links in the arts chain: The evaluation found that, in the period as a whole, the activities were dominated by dynamo projects (31% of total expenditure) and the emergent layer (32%), which corresponds to the fundamental concept behind Brændstof, since it provides scope for artistic innovation, and its financial resources are mobilised to best effect. Both within the dynamo projects and in the emergent layer, the events mounted were of a high standard, and a number of the emergent layer s artists have, through their participation in its events, been moved up the arts chain. In financial terms, the lighthouse projects (14%) are relatively dominant in relation to the number of activities because they entailed relatively large single investments. The amateur layer and the audience layer both account for three per cent of expenditure. The last two categories have played a modest role in financial terms, but have constantly served as a sounding board for activities further up in the system. The report recommends that emphasis be placed from political quarters on the importance of Brændstof s creativity, QoL-value and culture, i.e. that a dynamo strategy be pursued in the interests of maximising and unlocking the cultural potential that already exists in the region. This should be viewed against a profiling of the region via a lighthouse strategy, which, according to the report, is to be regarded as a very long-term strategy in relation to a development project such as Brændstof. In order to achieve this goal, far more substantial funds and long-term investments will be required. Political requirements and artistic expectations The report indicates a general conflict between, on the one hand, the selfinterests of Danish cultural life, which are driven by needs that have evolved in artistic milieux and the cultural domain generally, and on the other hand, external political interests spurred by general social debate and regional political agendas. Brændstof ends up operating between these two forces, and the demands from either side do not always pull in the same direction. This situation is very exacting in terms of project management, the clarity of Brændstof s purpose and the beneficiaries of its primary focus. Figure A serves to illustrate the existing dilemmas between, on the one hand, political expectations, and on the other, artistic interests, in relation to Brændstof: 96 English Summary

99 Artists with a different cultural background Professional artists with a different cultural background have been a central concern for Brændstof, but there is a need to discuss how this group can be engaged more extensively than has so far been the case. There is a challenge in the fact that the artists themselves decline to be categorised as ethnic artists, i.e. as cultural representatives, preferring to be regarded as individual artists in their own right, free to choose their own idiom and style. Figure B Multiculture Den globale scene Kulturmødescenen Cultural diversity Mainstreamscenen Nationalscenen Monoculture Den eksklusive kunstscene Populærscenen Den globale scene Hybridity Organisation In terms of organisation, the Brændstof project is positioned between the county, which is a hierarchical organisation, and an organisation made up of several mission-specific networks. The report recommends that in future also, the project manager be granted extensive scope and autonomy in order to be able to guaran-tee high artistic standards in the projects undertaken. Autonomy is essential for anyone operating at the fringes of traditional genres and milieux. It is therefore important that the project manager is not trapped by a rigid organisation, but has the freedom to take swift action and make rapid decisions. The local authorities are important partners, since many activities will find English Summary 97

100 their local base of support in their districts. However, developing and sustaining inter-authority partnerships has proved a time-consuming process since there is scarcely any tradition for this form of cooperation. Nonetheless, this has been achieved by the support team Brændstof Baggrundsgruppe. Against this, it has been far easier to foster direct, bilateral collaboration between Brændstof and pro-active local authorities. The individual projects have also benefited from specialised reference groups consisting of people attached to such projects, and these groups have provided project managers with useful support in the actual activities. Finances One of the political requirements dictated that Brændstof s finances were to be based on co-financing. The project has met this requirement fully, since the approx. DKK 3.5 million allocated by Copenhagen County to Brændstof over the 3-year period of has contributed to projects worth an estim-ated total of just under DKK 12 million. However, for the project management, this meant that efforts had to be oriented towards those areas in which it was actually possible to find partners and co-financing, rather than focus its efforts on quality and artistic considerations. The report raises the question of whether in future Brændstof should be subject to requirements regarding a certain degree of co-financing or whether it should instead concentrate on achieving its main objective by the best possible means. A strategy for strengthening artistic diversity The evaluation points to the problems inherent in combining a requirement regarding the strengthening of access among designated population groups to an arts scene with special stylistic requirements, and the report s recommendations regarding the entry of ethnic minorities onto the Danish arts scene are based on three idioms multiculture, monoculture and hybridity. Figure B illustrates the transitions between the three idioms in relation to cultural diversity. Multiculture is based on so-called ethnic arts which stem from roots and tradition, and tend to flourish on the global scene with guest performers at a high artistic level. When immigrants cultivate their own artistic idiom, it is often on the cultural interaction scene, where they are expected to contribute their traditional idiom. This scene has lower status than the other arts and is subject to few qualitative criteria. Monoculture or mainstream culture manifests itself in the national arena and expresses Western/contemporary values. On this scene, any artist with a different ethnic background will either have to assimilate or play the stereotypical role of immigrant. What might be termed a colour-blind model is still a good way off, and until this is in place, a consistent cultural policy ini- 98 English Summary

101 tiative will be called for, with an emphasis on strengthening education, networks, counselling, mentoring and other schemes to motivate and support artists who choose to take this route. Hybrid or fusion culture is a mixed idiom rooted in diverse cultural backgrounds and tends to flourish on a slightly exclusive arts scene characterised by neo-internationalism. However, it is also found in popular culture on the techno-music scene or in cinema and on the global scene. The hybrid culture constantly breaks down barriers and values new directions rather than roots. The hybrid domain is complex: hybridity is almost the prescribed art form for ethnic artists, and public funding policy such as is pursued by Brændstof underpins this, but, on the other hand, this is also a wellspring of extensive artistic innovation. The evaluation stresses the importance of the artists freedom of choice as regards artistic idiom, and that there is room for all three idioms in a diversified cultural landscape. Recommendations The chief recommendation of the evaluation is that the project be refocused on central issues concerning the establishment of multicultural dialogue and that an assessment be made as to the extent to which these are still relevant. The evaluation also points to the need for a coherent national and also regional strategy on cultural policy for the multicultural domain that would amount to more than just a project. The report offers a number of specific sub-recommendations in the following areas: vision, mission and quality criteria for Brændstof ; management and organisation; the project manager as octopus and Brændstof projects. The following presents the recommendations with most immediate relevancy within each area (see Appendix 1 for the full recommendations). Vision, mission and quality criteria for Brændstof : Policy-makers, public administrations and project managers should work jointly to formulate a patent and coherent vision and mission for future Brændstof activities in order to make such overriding commitments clear to both internal actors and external partners. The vision and mission should be embodied in an overarching action plan designed to provide project management with extensive scope for developing the project on an ongoing basis and for tackling challenges as and when they arise. Management and organisation: Brændstof should continue to sustain and develop close and mutually binding partnerships with the local authorities with a view to strengthening cultural diversity in the region. English Summary 99

102 In order to allow the project manager to achieve maximum effect in a dynamic, network-based cultural life, he should continue to be allowed to operate at a remove from the day-to-day remit of public-sector administration. More extensive collaboration should be undertaken with the artists own organisations, e.g. Danish Musicians Union and Danish Writers Association. The project manager as octopus : The report recommends that the project manager should establish greater clarity surrounding distribution of work and delegate to a greater extent tasks to other partners in the individual projects, and concentrate more extensively on developing concepts, selecting projects and liaising contact, rather than single-handedly orchestrating major projects. Brændstof projects: Brændstof should in future also focus on the emergent layer and dynamo projects with a view to improving talent-nurture and professionalism on the region s arts and culture scene. A strengthened commitment to developing the audience layer through New Audience Development will serve to reinforce the project s commitment to distribution. The arts chain should be developed as a deliberate strategy with a special focus on the links between the different layers. There should be more extensive focus on projects that involve resident artists and audiences with a different ethnic background. 100 English Summary

103 Litteratur Baklien, Bergljot og Unni Krogh (2002) Evaluering af Mosaikk et program under Norsk kulturråd. Oslo: Norsk kulturråd. Balling, Gerd, Susan Fazakerley og Dorte Skot-Hansen (2001) KUF i det uprøvede grænsefelt. En midtvejsevaluering af Kulturministeriets Udviklingfond. København: Center for Kulturpolitiske Studier. Berkaak, Odd Are (2002) Fri for fremmede. En evaluering av signalprosjekt Open Scene. Oslo: Norsk Kulturråd. Boerskov, Andreas m.fl. (2003) New Audience development nyt publikum I teatret. Projekt fra RUC 2003 (upubliceret). Brændstof (1999) Statusrapport fra projekt Brændstof. Københavns Amt. Brændstof (1999) Københavns Amt: Kulturel Forvaltning. Brændstof (2000) Statusrapport fra projekt Brændstof. Københavns Amt. Carlsen, Benny Bang og René Christoffersen (2002) World Music Center kulturmøde gennem musik og dans. Evalueringsrapport. Århus Dag- og Aftenseminarium. Clarke, Gavin og Jan Ole Traasdahl (red.) (2001) Kulturel mangfoldighed og kulturlivets udvikling. Konferencerapport = 3. København: Interkulturelt Netværk. Cultural Diversity Action Plan for the Arts Council of England. Website; Danmarks Kreative Potentiale. (2000). København: Kulturministeriet og Erhvervsministeriet. Fock, Eva (2000) Mon farven har en anden lyd? København: Museum Tusulanums Forlag. Fock, Eva (2001) Verdensmusik en verden til forskel I: Österlund-Pötzsch, Susanne (red.) Musik, Möten, Mångfald. Åbo: NNF Publications 8. s Litteratur 101

104 Frameworks for Change: Moves towards a new Cultural Diversity Action Plan. Arts Council of England Goli, Mark. (2002) En verden til forskel. København: Institut for Statskundskab. Gran, Anne Birgitte. (2002). Mosaikk når forskjellen forener. Evaluering af programmet for kunst og det flerkulturelle samfunn. Oslo: Norsk kulturråd. Granum, A., B. Wind og J.O. Traasdahl (2001) Netværksorganisering af offentlige kulturprojekter. Masterafhandling. København: Handelshøjskolen. Hall, Stuart (1999). Opløsningen af kulturarven og en ny opfattelse af postnationen. I: Kulturministeriets Udviklingsfond Årsberetning København: Kulturministeriet. s Hammer, Ole og Charlotte Toft (1995) Det flerkulturelle Danmark. Århus: Klim. Holmegaard, Mette og Skot-Hansen, Dorte. (2000) Børnekulturkonsulenter en proces af 8 forsøg i centralbiblioteksregi. København: Center for Kuturpolitiske Studier. HUR ligeud. (2002) HUR udvikler kulturen. November Ja jag vill leva jag vil dö i Norden. (2000) Slutberetning. Stockholm: Kulturdepartementet. Jermyn, Helen m.fl (2000) Arts what s in a word? London: The Arts Council of England Knudsen, Jan Sverre (1995) Opplev musikken. Oslo Universitet. Knudsen, Jan Sverre og Odd Are Berkaak (1998) Følg tonen verden rundt! Evalueringsrapport. Akershus fylkeskommune. Kulturministeriets Udviklingsfond Årsberetning (1999). København: Kulturministeriet. Kulturplan for Københavns Amt. (1996) Københavns Amt. Kulturpolitik for Københavns Amt. (2000) Københavns Amt. Lavrijdsen, Ria (ed.) (1997) Intercultural Arts Education and Municipal Policy. Amsterdam: Royal Tropical Institute. Lundberg, Dan, Krister Malm og Owe Ronström (2000) Musik Medier Mångkultur. Stockholm: Gidlunds Förlag 102 Litteratur

105 Norsk kulturråd Virksomhedsplan (2002). Oslo: Norsk kulturråd. Norsk kulturråds arbejd for å styrke kulturelt mangfold. Notat. (2002). Oslo: Norsk kulturåd. På vej mod det flerkulturelle samfund. (1997) Rapport fra Arbejdsgruppen vedr. etniske mindretals deltagelse i det danske kulturliv. København: Kulturministeriet. Skot-Hansen, Dorte (2002) Danish Cultural Policy from Monoculture towards Cultural Diversity. I: International Journal of Cultural Policy, vol. 8. s Skyllstad, Kjell. (1993) Klangriks fellesskap. Evalueringsrapport. Oslo Universitet. Undersøgelse af den musikalske fødekæde indenfor klassisk musik. (2002) København: Kulturministeriet. Wegens, Jesper m.fl. (1999) Håndbog i netværksarbejde. FTF Storstrøms Amtskreds. What is decibel? (2002) Litteratur 103

106