Uheldsstatistik 2. kvartal Tabeller og udvikling

Transkript

1 Uheldsstatistik 2. kvartal Tabeller og udvikling

2 Uheldsstatistik - 2. kvartal Tabeller og udvikling Dato: April 2016 ISSN (NET): X ISBN (NET): Foto: Vejdirektoratet Copyright: Vejdirektoratet, 2016

3 Indhold Opsummering 4 Forudsætninger og indhold 5 Generel udvikling 6 Månedsfordeling for 2. kvartal 8 Transportmidler 8 Ulykkessituationer 10 Alder 12 Spiritusulykker 14 Regioner 14 Politikredse 16 Vejtyper 18 Tabeller 20

4 Opsummering Tallene i 2. kvartal er generelt positive. Alene antallet af ulykker med materiel skade ligger lige over 2. kvartal. Antallet af dræbte er det laveste sammenlignet med de foregående 10 år. Det er 1 færre dræbt end i 2. kvartal. Det år hvor vi endte med det laveste antal dræbte hidtil. Udviklingen kvartal for kvartal viser et pænt fald i antallet for alle grupper i forhold til starten af På det seneste er der dog en tendens til en udfladning i faldet. Bortset fra antallet af ulykker alene med materiel skade, som har været rimeligt konstant over årene, er de øvrige grupper stort set halveret i antal. Blandt kvartalets måneder skiller både april og maj sig ud. Her er antallet af personskadeulykker markant lavere end forventet. For alle tre måneder er antallet af lettere tilskadekomne markant lavere end forventet. I forbindelse med fordelingen af personskader på transportmiddel er der for alle transportmidler et generelt fald siden udgangen af Det største fald ses for knallert 45 - stor knallert - og knallert 30 - lille knallert -. Det kan hænge sammen med, at disse transportmidler ikke længere er så almindelige i trafikken. Siden udgangen af har antallet af personskader for cyklister stort set stået stille og endda med lidt stigninger undervejs. I 2. kvartal er ulykker med personskade lavere end i 2. kvartal for de foregående år for eneulykker, ligeudkørsel i samme retning, krydsulykker med modsat kurs, krydsulykker med svingning fra hver sin vej samt fodgængerulykker. Der er en positiv udvikling i antallet af spiritusulykker for personskadeulykker med et lavere antal end tidligere år. For personskadeulykker er det i 12 % af ulykkerne, hvor føreren/fodgængere er spirituspåvirket, eller skønnet påvirket. Gennemsnittet for de foregående fem år er 15 %. Spiritus i materielskadeulykker er 14 % af det samlede antal, her er gennemsnittet for de foregående fem år 16 %. Antallet af personskader er faldet for alle vejtyper siden udgangen af Udviklingen har været nogenlunde identisk bortset fra for motortrafikveje, der på grund af små tal, varierer en del over årene. På det seneste ser der ud til at være en mindre stigning for kommuneveje. 4

5 Forudsætninger og indhold Dette notat indeholder en statistisk beskrivelse af den øjeblikkelige status for trafikulykker for 2. kvartal. Notatet er udarbejdet som konsekvens af, at oplysningerne for 2. kvartal nu er endelige informationer fra politiet. Notatet består af to afsnit. I afsnittet om generel udvikling er vist en række figurer og hovedtal, som illustrerer den øjeblikkelige udvikling indenfor en række udvalgte områder som f.eks. transportmidler, ulykkessituation, aldersfordeling for tilskadekomne og dræbte, ulykkessted mm. Desuden er der kommenteret på udviklingen for 2. kvartal og faktiske tal i forhold til de faktiske tal for 2. kvartal forrige år. I afsnittet med tabeller er vist en række hovedoplysninger for 2. kvartal. Notatet findes kun i elektronisk form. Gengivelse af resultaterne er tilladt med kildeangivelse Vejdirektoratet. Kilde Opgørelserne bygger på de informationer vi har modtaget i Vejdirektoratets ulykkesregister fra politiets ulykkesregister i POLSAS. I forbindelse med data fra politiet modtages først en foreløbig indberetning af ulykken og senere en endelig. I forbindelse med de foreløbige indberetninger mangler typisk information om personskadernes omfang. Det er derfor først i forbindelse med de endelige oplysninger, at tilskadekomne kan opdeles på alvorligt og lettere tilskadekomne. Definitioner Som dræbte regnes personer, der er døde indenfor 30 dage som følge af ulykken. Selvmord regnes ikke med som dræbte. Alvorligt tilskadekomne er personer, hvor politiet har angivet tilskadekomst og en anden skadetype end Alene lettere skade. Som spiritusulykker regnes ulykker, hvor mindst én fører/ fodgænger har haft en promille større end 0,50 eller er skønnet påvirket. I forbindelse med de nye bevisalkometre er målingen omsat til, hvad der svarer til værdien ved blodprøve. F.eks. er 0,25 g/l omsat til 0,50. Markante ændringer Når der i notatet tales om en markant ændring, afvigelse eller forskel, menes der med mindre andet er anført, at et antal i det beskrevne kvartal statistisk set afviger fra en prognose baseret på de foregående 10 års tal, samt evt. fra tallet for forrige års kvartal. Samtidig kræves det, at det aktuelle kvartalstal er mindst 10. (Normalt vil der være anvendt et statistisk signifikansniveau på 5 %). 5

6 Generel udvikling I det følgende er vist information som generelt beskriver udviklingen indenfor ulykker og personskader for 2. kvartal de seneste 11 år. Tabellen nedenfor viser de faktiske tal for ulykker og tilskadekomster for 2. kvartal for sammenlignet med 2. kvartal i de foregående 10 år. Både antallet af ulykker og personskader i 2. kvartal er lavere end antallet i 2. kvartal, undtaget ulykker alene med materiel skade og det samlede antal af ulykker. Der er tale om et fald på over 50 % for alle grupper, undtaget ulykker alene med materielskade, i forhold til 2. kvartal For ulykker alene med materiel skade er faldet på 8 %. Det er bemærkelsesværdigt, at tallene for 2. kvartal generelt er lavere end 2. kvartal. Året endte med at have det laveste tal for dræbte, vi har set indtil nu. Oversigtstabel. Antal ulykker og personskader i 2. kvartal for årene Antal ulykker Antal personskader Personskade Materielskade I alt Alvorligt til skade Lettere til skade I alt 6

7 Generel udvikling Følgende figurer viser den generelle udvikling siden På figurerne er de enkelte kvartaler markeret med grå søjler. Det aktuelle kvartal er dog markeret med blå søjle. Kurven Udvikling beskriver tendensen, hvor der er korrigeret for ekstreme værdier og sæsonvariation. Figur 1. Udvikling i ulykker og personskader fra 1. kvartal 2005 til 2. kvartal Ulykker med personskade Antal Udvikling Ulykker alene med materielskade Antal dræbte 1200 Alvorlige personskader Lettere personskader Alle personskader

8 Generel udvikling Der er, i alle figurer undtagen ulykker alene med materiel skade, et generelt fald gennem årene. For materielskadeulykker er der mere tale om et stabilt niveau gennem årene. Dette kan skyldes, at registreringerne af materielskadeulykker er mere usikre end personskadeulykker, og derfor spiller registreringsgraden i højere grad ind end ved personskadeulykker og personskader. I alle de viste udviklingskurver er der et dyk omkring starten af Dykket kan nok i nogen grad tilskrives indførelsen af klippekort 1. september 2005 samt en alvorlig vinter. Fra omkring 4. kvartal 2007 falder samtlige kurver på nær for dræbte. For dræbte er der en stigning i 2007 og 2008 og i anden halvdel af. Vi har ingen umiddelbar forklaring på stigningen i 2007 og I er der tale om et fald, hvilket medførte, at det samlede antal af dræbte for blev det laveste i statistikkens historie. Stigningen i andet halvår er måske i højere grad et udtryk for, at antallet var lavere end normalt i perioden lige før. Generelt er der dog tale om et fald efterfølgende. I de fleste kurver kan anes et lille dyk i 1. kvartal, hvilket formentlig skyldes de usædvanlig hårde vintermåneder. Ulykker alene med materiel skade viser nogle variationer op og ned over årene. Det fremgår af figur 1, at faldet siden 2005 er klart mindre for materielskadeulykker end for personskadeulykker og personskader. Månedsfordeling for 2. kvartal Antallet i de enkelte måneder af 2. kvartal er generelt lavere end forventningen i forhold til udviklingen over de seneste 10 år. Det er et tegn på, at vi ser en ekstra positiv nedgang i antallet af ulykker og personskader. Transportmidler Figur 2. Udviklingen i personskader for udvalgte transportmidler 2. kvartal og de foregående 10 år 1200 Personbil Antal Udvikling 120 Varebil Motorcykel Knallert

9 Generel udvikling 400 Knallert 30 Antal Udvikling 500 Cykel Fodgænger I figuren er lastbil/bus og øvrige udeladt, da antallet af personskader i disse grupper er relativt lille, så en udviklingskurve ikke kan beregnes. For alle transportmidler undtagen personbil kan variationerne i udviklingskurven virke lidt voldsommere, end der reelt er tale om, fordi der samlet set er få personskader i gruppen. For personbil er der tale om et stabilt niveau for antallet af personskader fra starten af 2005 til midten af Herefter er der et fald frem mod 2. kvartal. I forhold til 2. kvartal 2005 er der tale om mere en halvering i 2. kvartal. Antallet af personskader i 2. kvartal er 15 % lavere end i 2. kvartal. For varebil er der også tale om et fald gennem perioden 1. kvartal 2005 til 2. kvartal. Her er der dog nogle udsving gennem årene, men det er som tidligere nævnt i nogen grad et resultat af de små tal, som får udsvingene til at virke større, end de egentlig er. Niveauet i 2. kvartal ligger mere end 80 % lavere end niveauet for 2. kvartal I forbindelse med motorcykel er der store udsving i antallet af personskader kvartalerne imellem. Det hænger meget sammen med, at der ikke er ret mange, som kører på motorcykel i 1. og 4. kvartal på grund af vejrforholdene. Generelt er der et konstant niveau for motorcykel gennem perioden, dog med en tendens til et lidt lavere niveau fra og frem. For motorcykel er der tale om et fald på cirka 30 % i antallet af personskader fra 2. kvartal til 2. kvartal fra 106 til 75 personskader. Knallert 45 stor knallert har et opsving mod slutning af 2006, hvorefter der sker et fald. En medvirkende forklaring til dette kan være, at knallert 45 forekommer stadigt sjældnere i trafikken. Niveauet i antallet af personskader har været næsten konstant siden starten af. Knallert 30 lille knallert har en udvikling, der ligner knallert 45, bare på et højere niveau. Knallert 30 har en stigning gennem 2007 og For knallert 30 er niveauet omkring 70 % lavere i 2. kvartal i forhold til 2. kvartal Også her er der en påvirkning af, at knallert 30 er blevet mindre almindelig i trafikken i forhold til tidligere. For cykel er der generelt tale om et fald i perioden 1. kvartal 2005 til 2. kvartal. Fra midten af 2009 til er der dog en tendens til stagnation med nogle udsving op og ned. Niveauet for cykel ligger omkring 40 % lavere i i forhold til Der er et fald på omkring 10 % i personskader for cykel fra 2. kvartal til 2. kvartal fra 220 til 201 personskader. Fodgænger har også et generelt fald gennem perioden. Fra 2. kvartal 2005 til 2. kvartal er der tale om et fald på næsten 50 %. Antallet af personskader blandt fodgængere i 2. kvartal er næsten 20 % lavere sammenlignet med 2. kvartal. 9

10 Generel udvikling Ulykkessituationer Følgende figur viser, hvordan udviklingen i personskadeulykker har været indenfor de 10 hovedsituationer for 2. kvartal sammenlignet med 2. kvartal i de fem foregående år. Figur 3. Antal personskadeulykker fordelt på hovedsituation i 2. kvartal sammenlignet med 2. kvartal for de foregående fem år 9. Ulykker med genstande, dyr og lignende 8. Ulykker med fodgængere 7. Ulykker med parkeret køretøj 6. Krydsningsulykker med svingning 5. Krydsningsulykker uden svingning 4. Ulykker med svingning modsat kurs 3. Ulykker med svingning samme kurs 2. Ulykker med ligeudkørende modsat kurs 1. Ulykker med ligeudkørende samme kurs 0. Eneulykker Antal ulykker med personskade De 10 numre henviser til følgende hovedsituationer, der her er illustreret med eksempler på ulykkessituationer indenfor hovedsituationerne: 0. Eneulykker 1. Ulykker med ligeudkørende samme kurs 2. Ulykker med ligeudkørende modsat kurs 3. Ulykker med svingning samme kurs 4. Ulykker med svingning modsat kurs 5. Krydsningsulykker uden svingning 6. Krydsningsulykker med svingning 7. Ulykker med parkeret køretøj 8. Ulykker med fodgængere 9. Ulykker med genstande, dyr og lignende 10

11 Generel udvikling Som det ses af figur 3, er der alle år flest personskadeulykker ved hovedsituation 0, eneulykker. Der er færrest personskadeulykker ved hovedsituation 7, parkeringsulykker, og hovedsituation 9, ulykker med genstande, dyr og lign. på vejen. Dette er ikke specielt for 2. kvartal, men et mønster som ses hele året. Ser man på fordelingen for 2. kvartal de foregående 5 år, er fordelingen stort set lig fordelingen i 2. kvartal. I forhold til de forrige år er der i 2. kvartal færre eneulykker. Også antallet af ulykker med ligeudkørsel i samme retning (hovedsituation 1), krydsulykker med modsat kurs (hovedsituation 4), krydsulykker med svingning fra hver sin vej (hovedsituation 6) samt fodgængerulykker (hovedsituation 8) er lavere i 2. kvartal i forhold til de forrige år. For mødeulykker ligger antallet nogenlunde konstant i 2. kvartal for årene -. Niveauet er lidt lavere end i årene -. 11

12 Generel udvikling Alder Aldersfordelingen af personskaderne er vist i figur 4. Det ses tydeligt, at der er en overvægt af personskader i alderen fra 18 til 22 år. Det kan formentlig forklares med, at unge er nye trafikanter som bilister, og de derfor er mindre rutinerede. De kommer dog også til skade på f.eks. cykel og som gående. Det samlede antal personskader er markant lavere i 2. kvartal i forhold til 2. kvartal for de årige. Det er også markant lavere end forventet. Det er især i forbindelse med personbil, at antallet er lavere. Aldersgruppen år udgør 22 % af personskaderne i 2. kvartal. Der er relativt få personskader blandt børn. 6 % af alle personskader i 2. kvartal er blandt børn 0-15 år, mens 14 % er blandt ældre over 64 år. 20 % af de dræbte i 2. kvartal er 65 år eller ældre, mens 19 % af de lettere personskader findes i denne aldersgruppe. Det kan skyldes, at ældre er mere skrøbelige, og derfor oftere kommer alvorligt til skade end yngre trafikanter. Disse tendenser ses i øvrigt i øvrige kvartaler i alle år, så på den måde skiller 2. kvartal sig ikke markant ud. Det skal i øvrigt bemærkes, at aldersfordelingen også afspejler befolkningsfordelingen. En af grundene til, at der forekommer færre personskader generelt blandt ældre trafikanter, er, at denne aldersgruppe udgør en relativt mindre andel af befolkningen. I figur 4b er vist fordelingen mellem kønnene for personskaderne. Antallet af mænd, der bliver dræbt i trafikken, er højere end antallet af kvinder. I hele perioden samlet er det 3,0 gange så mange. For 2. kvartal er det 6,2 gange så mange. Dermed er andelen af mænd højere i 2. kvartal i forhold til perioden samlet. Figur 4. Antal personskader fordelt på alvorlighed og alder i 2. kvartal Antal >= 90 Alder Dræbt Alvorligt til skade Lettere til skade 12

13 Generel udvikling Figur 4b. Fordelingen af personskader på køn for 2. kvartal - Personskader Dræbt Alvorligt til skade Lettere til skade 13

14 Generel udvikling Spiritusulykker På figur 5 ses udviklingen i antallet af person- og materielskadeulykker med og uden spirituspåvirkning i 2. kvartal sammenlignet med 2. kvartal de foregående fem år. Figur 5. Indeks for trafikulykker med og uden spiritus i 2. kvartal sammenlignet med 2. kvartal i de fem foregående år Personskadeulykker På grund af de store forskelle i de faktiske antal er det valgt i stedet at vise oplysningerne som indeks, så udviklingen indenfor de enkelte grupper bedre kan illustreres. Antallet af personskadeulykker med sprit i 2. kvartal ligger lavere i forhold til de foregående år. For materielskadeulykker ligger 2. kvartal på niveau med de 4 foregående år, men lidt over 2. kvartal. 818 I 2. kvartal var 12 % af personskadeulykkerne og 14 % af materielskadeulykkerne registreret som ulykker med spirituspåvirkede førere/fodgængere. Andelen for personskadeulykker, hvor der er spirituspåvirkede førere, ligger i gennemsnit på 15 % set over de foregående fem år. Tilsvarende for materielskadeulykkerne er procenten 16 %. Indeks Materielskadeulykker Indeks Regioner I figurerne vises udviklingen i 2. kvartal sammenlignet med de seneste 10 år inden for de fem sygehusregioner i Danmark. Det ses på figuren, at for personskadeulykker er der et generelt fald i perioden for alle regionerne. Personskadeulykkerne fordeler sig groft sagt på to niveauer. Det største antal er i Hovedstaden, Syddanmark og Midtjylland, som følger nogenlunde samme udviklingen, og færrest på Sjælland og i Nordjylland, som også ligger på omtrent samme niveau. Materielskadeulykkerne viser en mere spredt fordeling med mindre udtalt fald. Her er endda en tendens til en lille stigning i 2. kvartal. Antallet af personskadeulykker og personskader i 2. kvartal er generelt næsten halveret fra 2005 til i samtlige regioner. Faldet for personskadeulykker er størst for Midtjylland, hvor antallet er faldet 63 % siden 2. kvartal 2005, og lavest for Nordjylland, hvor antallet af personskadeulykker er faldet 35 %. For personskader er faldet også størst for Midtjylland, hvor der er 68 % færre 14

15 Generel udvikling personskader i 2. kvartal end i 2. kvartal Det laveste fald i personskader er med 40 % i Nordjylland. I forhold til 2. kvartal, ses der en lille stigning i 2. kvartal for personskaderne for Nordjylland. For de øvrige regioner er der tale om et fald. For personskadeulykker er der markante fald i 2. kvartal for Nordjylland, Midtjylland og Syddanmark. For Midtjylland og Syddanmark er der også et markant fald i antallet af tilskadekomne. Figur 6. Antal personskader i 2. kvartal fordelt på regioner Personskadeulykker 2. kvartal Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Materielskadeulykker 2. kvartal Personskader 2. kvartal

16 Generel udvikling Politikredse På grund af store forskelle i antallet af personskader i de enkelte politikredse, er der i det følgende vist en indekseret udvikling i antallet af personskader i 2. kvartal for 2005 til. Politikredsene er opdelt efter områderne Jylland, Øerne og Hovedstaden. År 2005 er valgt som basisår, hvilket betyder, at antallet af personskader i 2. kvartal 2005 er sat til 100 for de enkelte politikredse, og personskaderne for 2. kvartal de øvrige år er udregnet som ændringer ud fra dette basisår. Der er ikke påfaldende stor forskel på udviklingen i de tre områder. I alle 3 områder er der stort set tale om en halvering i antallet af personskader fra 2005 til. Det ses umiddelbart, at med undtagelse af Bornholm, der varierer meget grundet små værdier, følges alle politikredse i hvert område nogenlunde pænt ad i et generelt fald i antallet af personskader. Antallet af personskadeulykker ligger markant lavere end forventet for Midt- og Vestjylland, Syd- og Sønderjylland samt Fyn. Antallet af ulykker alene med materiel skade ligger højere end forventet for Østjylland og Sydog Sønderjylland. 16

17 Generel udvikling Figur 7. Personskader i 2. kvartal fordelt på politikredse. Tallene er indekseret, hvor 2. kvartal 2005 er sat til 100 Indeks Personskader 2. kvartal - Jylland Nordjyllands Politi Midt- og Vestjyllands Politi Syd- og Sønderjyllands Politi Østjyllands Politi Sydøstjyllands Politi Jylland Indeks Personskader 2. kvartal - Øerne Fyns Politi Midt- og Vestsjællands Politi Sydsjæl. og Lolland-Fl. Politi Bornholms Politi Øerne Indeks Personskader 2. kvartal - Hovedstadsområdet Nordsjællands Politi Københavns Politi Københavns Vestegns Politi Hovedstadsområdet

18 Generel udvikling Vejtyper Figur 8 viser udviklingen i personskader opdelt efter vejtype. Der er tale om indeks for summen af løbende 4 kvartaler, da der er store forskelle i de faktiske tal vejtyperne imellem. I signaturforklaringen er vist antallet af personskader som sum af seneste 4 kvartaler ved udgangen af 2. kvartal. De to vejtyper med flest personskader er kommuneveje (ekskl. motorvej og motortrafikvej) og øvrige statsveje (ekskl. motorvej og motortrafikvej). De to vejtyper viser en næsten identisk udvikling indtil slutningen af Gennem 2008 ses en lille afvigelse med relativt flere personskader på kommuneveje. Herefter følger udviklingerne igen hinanden indtil midten af, hvor der igen ses relativt flere personskader på kommuneveje. På det seneste er statsvejene faldet, hvor kommunevejene har haft et stort set konstant niveau med en lille stigning på det seneste. Udviklingen på motortrafikveje varierer mere gennem årene grundet lavere faktiske tal, og det samme gælder til dels motorveje. Siden midten af har der været et konstant niveau for motorveje. Det kan til dels hænge sammen med tilkomsten af nye motorvejsstrækninger. Kommuneveje har ved udgangen af 2. kvartal et indeks på 49 svarende til et fald på 51 % siden 4. kvartal 2005, mens øvrige statsveje har et indeks på 40 i 2. kvartal svarende til et fald på 60 %. Indeks i 2. kvartal er for motorveje på 55 og for motortrafikveje også på 43. Det svarer til et fald på henholdsvis 45 % og 57 % siden 4. kvartal Antallet af personskader er således stort set halveret for alle vejtyper. For kommuneveje er antallet af ulykker med materiel skade markant højere i 2. kvartal i forhold til 2. kvartal. For første halvår er der generelt for alle vejtyper et højere niveau end forventet for ulykker med materiel skade. Figur 8. Indeks for sum af personskader for løbende 4 kvartaler opdelt på vejtype. Antal af personskader i 4. kvartal 2005 er sat til 100 Indeks, fra 4. kvartal - 2. kvartal Indeks af personskader løbende fire kvartaler. Seneste periode: Motorvej: 196 personskader Motortrafikvej: 38 personskader Øvrig statsvej: 364 personskader Kommunevej: personskader kvt kvt kvt kvt kvt kvt 4. kvt 4. kvt 4. kvt 4. kvt 18

19 Generel udvikling 19

20 Tabeller Tabel 1. Antal ulykker og personskader i 2. kvartal sammenlignet med 2. kvartal Antal ulykker Antal personskader Personskade Materielskade I alt Alvorligt tilskade Lettere tilskade 2.kvt Heraf: April Maj Juni I alt 2.kvt Heraf: April Maj Juni Procentvis ændring 2.kvt - 2.kvt -15,9 % 12,1 % 3,8 % -10,0 % -12,2 % -23,0 % -16,7 % 20

21 Tabeller Tabel 2. Antal personskader fordelt på transportmiddel i 2. kvartal sammenlignet med 2. kvartal *Andet inkluderer transportmidler som traktorer, motorredskaber og heste 2. kvt Personskader i alt Varebil Lastbil/ Bus Personbil Motorcykel Knallert 45 Knallert 30 Cykel Andet* Fodgænger Alvorligt tilskade Lettere tilskade I alt 2. kvt. Personskader i alt Alvorligt tilskade Lettere tilskade Ændring 2.kvt - 2.kvt -15,4 % -44,0 % -22,2 % -29,2 % -27,3 % -17,8 % -8,6 % 25,0 % -19,8 % -16,7 % 21

22 Tabeller Tabel 3. Personskadeulykker fordelt på transportmiddel og hovedsituation i 2. kvartal. Nr. 1 og nr. 2 refererer til nummereringen af de to første elementer i ulykkessituationen 22 Hovedsituation i alt Ulykker i alt Ulykker med et transportmiddel Personbil Varebil Lastbil/Bus Motorcykel Knallert Knallert Cykel Andet Ulykker med to eller flere transportmidler nr. 1 - nr Personbil - personbil Personbil - varebil Personbil - lastbil/bus Personbil - motorcykel Personbil - knallert Personbil - knallert Personbil - cykel Personbil - fodgænger Personbil - andet Varebil - personbil Varebil - varebil Varebil - lastbil/bus Varebil - motorcykel Varebil - knallert Varebil - knallert Varebil - cykel Varebil - fodgænger Varebil - andet Lastbil/bus - personbil Lastbil/bus - varebil Lastbil/bus - lastbil/bus Lastbil/bus - motorcykel Lastbil/bus - knallert Lastbil/bus - knallert Lastbil/bus - cykel Lastbil/bus - fodgænger Lastbil/bus - andet Motorcykel - personbil Motorcykel - varebil Motorcykel - lastbil/bus Motorcykel - motorcykel Motorcykel - knallert Motorcykel - knallert Motorcykel - cykel Motorcykel - fodgænger Motorcykel - andet

23 Tabeller...Tabel 3. fortsat Hovedsituation i alt Knallert 45 - personbil Knallert 45 - varebil Knallert 45 - lastbil/bus Knallert 45 - motorcykel Knallert 45 - knallert Knallert 45 - knallert Knallert 45 - cykel Knallert 45 - fodgænger Knallert 45 - andet Knallert 30 - personbil Knallert 30 - varebil Knallert 30 - lastbil/bus Knallert 30 - motorcykel Knallert 30 - knallert Knallert 30 - knallert Knallert 30 - cykel Knallert 30 - fodgænger Knallert 30 - andet Cykel - personbil Cykel - varebil Cykel - lastbil/bus Cykel - motorcykel Cykel - knallert Cykel - knallert Cykel - cykel Cykel - fodgænger Cykel - andet Andet - personbil Andet - varebil Andet - lastbil/bus Andet - motorcykel Andet - knallert Andet - knallert Andet - cykel Andet - fodgænger Andet - andet Hovedsituationsnumre anvendt i tabellen: 0 Eneuheld 5 Krydsuheld uden svingning 1 Uheld mellem ligeudkørende samme kurs 6 Krydsuheld med svingning fra hver sin vej 2 Uheld mellem ligeudkørende modsat kurs 7 Uheld med parkeret køretøj 3 Uheld med svingning samme kurs 8 Uheld med fodgængere 4 Uheld med svingning modsat kurs 9 Uheld med genstande, dyr og lignende 23

24 Tabeller Tabel 4. Antal dræbte og tilskadekomne fordelt efter anvendt elementart og alder i 2. kvartal. Summen af tallene i de enkelte fordelinger vil ikke altid udgøre den anførte total, da der ikke foreligger aldersoplysninger for alle personer. Heraf i aldersgruppe I alt 0-2 år 3-6 år 7-14 år år år år år 65 - år Personskader i alt Personbil Varebil Lastbil/Bus Motorcykel Knallert Knallert Cykel Andet Fodgænger i alt Personbil Varebil Lastbil/Bus Motorcykel Knallert Knallert Cykel Andet Fodgænger Alvorligt tilskade i alt Personbil Varebil Lastbil/Bus Motorcykel Knallert Knallert Cykel Andet Fodgænger Lettere tilskade i alt Personbil Varebil Lastbil/Bus Motorcykel Knallert Knallert Cykel Andet Fodgænger

25 Tabeller Tabel 4b. Antal dræbte og tilskadekomne fordelt efter anvendt elementart, køn og alder i 2. kvartal. Heraf i aldersgruppe Mænd I alt 0-2 år 3-6 år 7-14 år år år år år 65 - år Personskader i alt Personbil Varebil Lastbil/Bus Motorcykel Knallert Knallert Cykel Andet Fodgænger i alt Personbil Varebil Lastbil/Bus Motorcykel Knallert Knallert Cykel Andet Fodgænger Alvorligt tilskade i alt Personbil Varebil Lastbil/Bus Motorcykel Knallert Knallert Cykel Andet Fodgænger Lettere tilskade i alt Personbil Varebil Lastbil/Bus Motorcykel Knallert Knallert Cykel Andet Fodgænger

26 Tabeller...Tabel 4b. Fortsat Heraf i aldersgruppe Kvinder I alt 0-2 år 3-6 år 7-14 år år år år år 65 - år Personskader i alt Personbil Varebil Lastbil/Bus Motorcykel Knallert Knallert Cykel Andet Fodgænger i alt Personbil Varebil Lastbil/Bus Motorcykel Knallert Knallert Cykel Andet Fodgænger Alvorligt tilskade i alt Personbil Varebil Lastbil/Bus Motorcykel Knallert Knallert Cykel Andet Fodgænger Lettere tilskade i alt Personbil Varebil Lastbil/Bus Motorcykel Knallert Knallert Cykel Andet Fodgænger

27 Tabeller Tabel 5. Antal spiritusulykker og personskader i 2. kvartal. *Da flere spirituspåvirkede førere kan være involveret i samme ulykke, er summen fordelt på transportmidler ikke lig kolonnen med i alt. For personskader er skaderne anbragt under elementarten for højeste promille, og der er dermed kun talt med en gang Heraf med spirituspåvirket fører af Varebil Lastbil/ bus Spiritusulykker i alt I alt Personbil Motorcykel Knallert 45 Knallert 30 Cykel Andet Fodgænger Personskade * Materielskade * Personskader i alt Alvorligt tilskade Lettere tilskade Personskader blandt spiritus påvirkede førere/fodgængere Alvorligt tilskade Lettere tilskade Uskadte Personskader blandt passagerer hos spirituspåvirkede førere Alvorligt tilskade Lettere tilskade Personskader blandt øvrige Alvorligt tilskade Lettere tilskade *Da flere spirituspåvirkede førere kan være involveret i samme ulykke, er summen fordelt på transportmidler ikke lig kolonnen med i alt. For personskader er skaderne anbragt under elementarten for højeste promille, og er dermed kun talt med én gang. 27

28 Tabeller Tabel 6. Antal ulykker og personskader fordelt på regioner i 2. kvartal. Antal ulykker Personskader Regioner Personskade Materielskade Tilskade 1081 Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Personskader fordelt på elementart Personbil Motorcykel Knallert 45 Knallert 30 Cykel Fodgænger Øvrige Regioner Til skade Til skade Til skade Til skade Til skade Til skade 1081 Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Til skade Tabel 7. Antal ulykker og personskader fordelt på politikredse i 2. kvartal. Antal ulykker Personskader Politikreds Personskade Materielskade Tilskade 1 Nordjylland Østjylland Midt- og Vestjylland Sydøstjylland Syd- og Sønderjylland Fyn Sydsjæl. og Lolland-Fl Midt- og Vestsjælland Nordsjælland Københavns Vestegn København Bornholm Hele landet

29 Tabeller...Tabel 7. fortsat Personskader fordelt på elementart Personbil Motorcykel Knallert 45 Knallert 30 Cykel Fodgænger Øvrige Politikreds Til skade Til skade Til skade Til skade Til skade Til skade Materielskade 1 Nordjylland Østjylland Midt- og Vestjylland Sydøstjylland Syd- og Sønderjylland Fyn Sydsjælland og Lolland-Falster Midt- og Vestsjæl Nordsjælland Københavns Vestegn København Bornholm Hele landet Til skade Tabel 8. Antal ulykker og personskader fordelt på vejtyper 2. kvartal sammenlignet med 2. kvartal. (Hvis både forrige år og aktuelle år er mindre end 10 er procenten ikke beregnet, da det kan give antydning af store stigninger eller fald, som ikke er reelle.) Antal ulykker Personskade I alt Antal personskader Alvorligt tilskade Lettere tilskade 2. Kvt i alt Heraf: Motorvej Motortrafikvej Ramper Mv - Mtv*) Øvrige statsveje Øvrige kommuneveje I alt 2. Kvt i alt Heraf: Motorvej Motortrafikvej Ramper Mv - Mtv*) Øvrige statsveje Øvrige kommuneveje Ændring alle veje -15,9 % 12,1 % 3,8 % -10,0 % -12,2 % -23,0 % -16,7 % Motorvej 11,8 % 17,8 % 16,3 % - -20,8 % 62,5 % 16,7 % Motortrafikvej - 33,3 % -13,6 % ,4 % Ramper Mv - Mtv - 0,0 % -2,6 % Øvrige statsveje -5,6 % 20,9 % 10,5 % - 37,9 % -32,2 % -8,6 % Øvrige kommuneveje -17,6 % 11,2 % 2,7 % -24,2 % -14,3 % -24,2 % -18,7 % *Gruppen dækker over til- og frakørselsramper. Rastepladser og lignende sideanlæg ved motorveje indgår under øvrige veje. Hvis både forrige år og aktuelle år er mindre end 10 er procenten ikke beregnet, da det kan give antydning af store stigninger eller fald, som ikke er reelle. 29

30 Tabeller Tabel 8b. Antal ulykker og personskader fordelt på vejtyper første halvår sammenlignet med første halvår. (Hvis både forrige år og aktuelle år er mindre end 10 er procenten ikke beregnet, da det kan give antydning af store stigninger eller fald, som ikke er reelle.) Antal ulykker Personskade Materielskade I alt Antal personskader Alvorligt tilskade Lettere tilskade 1. halvår i alt Heraf: Motorvej Motortrafikvej Ramper Mv - Mtv*) Øvrige statsveje Øvrige kommuneveje I alt 2. halvår i alt Heraf: Motorvej Motortrafikvej Ramper Mv - Mtv*) Øvrige statsveje Øvrige kommuneveje Ændring alle veje -3,8 % 7,7% 4,6% 1,3 % -4,4 % -4,3 % -4,1 % Motorvej 22,0 % 15,4 % 16,9 % - -12,2 % 89,3 % 28,9 % Motortrafikvej -60,0 % 10,3 % -13,6 % - -53,3 % -60,0 % -44,0 % Ramper Mv - Mtv 30,0 % 25,9 % 26,6 % - 37,5 % - 7,1 % Øvrige statsveje -5,6 % 19,6 % 10,7 % - 23,7 % -28,2 % -8,8 % Øvrige kommuneveje -4,5 % 6,0 % 3,2 % -5,0 % -5,7 % -3,5 % -4,8 % *Gruppen dækker over til- og frakørselsramper. Rastepladser og lignende sideanlæg ved motorveje indgår under øvrige veje. Hvis både forrige år og aktuelle år er mindre end 10 er procenten ikke beregnet, da det kan give antydning af store stigninger eller fald, som ikke er reelle. 30

31 31

32 Vejdirektoratet har lokale kontorer i: Aalborg, Fløng, Middelfart, Næstved og Skanderborg samt hovedkontor i København Find mere information på vejdirektoratet.dk Vejdirektoratet Niels Juels Gade København K Telefon vd@vd.dk vejdirektoratet.dk